TEATER I CORONATID Pernille Møller Taasinge

TEATER I CORONATID

At være sammen hver for sig - et paradoks, som vi har måtte leve med det meste af 2020. Men måske ikke i disse digitale tider, hvor venskaber skabes over nettet, vi synger sammen skønt hjemme i stuerne og kunst og kultur forsøger at levere transmitterede oplevelser af høj kvalitet?

Og dog.. For et danseteater, som Aaben Dans, hvor fysisk samvær i publikumsgruppen, dansernes bevægelser og berøringer, den sansede virkelighed, pulsen fra fællesskabet og de små impulser, vi hver især sender ud, når vi tænker, føler og oplever, er det faktisk ikke en reel mulighed at være sammen hver for sig.

Covid-19 pandemien har ramt os alle, hvor det gør allermest ondt. I det menneskelige og fysiske nærvær.

Af Pernille Møller Taasinge

Under epidemiens begyndelse skulle Aaben Dans i gang med prøverne til den nye småbørnsforestilling ”Hvad er det?” for børn mellem 6 måneder og 5 år. Når man skaber kunstneriske oplevelser for så små medborgere, er der nogle ingredienser, der skal være til stede. Den allervigtigste er intimitet. Børnene mærker og oplever deres omverden med krop – hørelse, syn, vibrationer.

Men hvordan pokker kan man gøre det, når der skal være mindst 2 meters afstand fra danserne til publikum? Når alle de sansede elementer i en forestilling, såsom filt man kan røre ved, objekter man kan lege med, pludseligt opståede venskaber med et andet barn, man ikke har mødt før, men som deler interessen for at lege på scenen – alle de øjeblikke der skabes af nysgerrighed og fælles fryd – de er blevet afløst af sprit og afstand.

Lykkeligvis, er man som kunstner og kulturinstitution, trænet i at bruge sin kreativitet hver dag. Så da prøverne gik i gang, fandt vi ud af hvordan, vi kunne skabe en forestilling om nysgerrighedens drivende kraft, hvor publikum sad med afstand til scenen, men stadig følte sig tæt på dansernes fysiske kommunikation. Vi fandt den sejeste ”terminator-pistol”, der kunne afspritte store og lodne flader forsvarligt, så børnene trygt stadig kunne sidde blødt og se forestilling og stadig få lov at få den taktile oplevelse. Og vi satte telte op, så foyeren blev udvidet og kunne rumme alle publikummer.

Så vi kastede os over opgaven om at skabe et trygt rum, hvor fællesskabet ”live” kunne trives og nysgerrigheden hyldes. For hvor er det dog vigtigt at bibeholde nysgerrighed og åbenhed på trods af frygten for smitte. Det er også et spørgsmål om sundhed – på den mentale banehalvdel.

”Aaben Dans har med ’Hvad er det?’ skabt et nysgerrigt performanceværk, der udrydder alle regler og koncepter og opdager verden på ny.”

ANMELDELSE AF MORTEN HEDE FRA TEATERAVISEN.DK

Aaben Dans spillede forestillingen ”Hvad er det?” 12.-29. september 2020 på Scenen i Laboratoriet. Derefter på turne til Stevns, Aarhus Teater og Amager Børneteaterfestival.

Aaben Dans har været egnsteater i Roskilde siden 2008. Teatret har til huse på Musicon og skaber forestillinger fra vugge til grav. Aaben Dans møder mange brugere hvert år. På trods af atypiske år 2020 var det mere end 10.000 mennesker

Da statsministeren lukkede Danmark ned i marts, håbede vi nok alle på, det var en kort periode at vi skulle leve sådan. Og da vi gik på sommerferie var håbet, at vi kom tilbage til en mere normal hverdag, hvor vi kunne se fremad, skabe, være sammen og producere.

Nu må alle se i øjnene, der kigger ud over mundbindet, at denne tilstand af at være sammen hver for sig, varer et godt stykke tid endnu, og at vi alle skal tage stilling til det der bliver kaldt ”the New Normal”.

I skrivende stund er nye restriktioner blevet annonceret i fire uger og der tales om at det kan vare ved året ud eller måske endog ind i foråret 2021. Suk!

Aaben Dans er hidtil kommet vel igennem pandemien ved rettidig omhu, et trofast publikum, gode og fleksible fonde, og et dejligt samarbejde med Roskilde Kommune, der støtter op om teatret. Tak for det. Vi har internationale kolleger, dygtige mennesker, der skaber relevant og kommunikerende scenekunst for alle aldre, der ikke er i samme heldige situation som her i Roskilde. Det internationale samarbejde indenfor kunst og kultur, der har givet Roskilde så meget de senere år med SWOP festivalen, har det hårdt lige nu. Men alle prøver at holde fanen højt og ufortrødent* planlægge nye tiltag i 2021.

I det hele taget er begrebet ”ufortrødent” meget til stede i dagligdagen. Om vi alle kan være helt upåvirkede af corona-problemer, er nok at kræve lidt for meget. Men at planlægge ufortrødent, er noget vi gør i Aaben Dans, så foråret ser rigtig interessant ud.

Aaben Dans er til for alle aldersgrupper og interesser, og det ser man tydeligt i programmet. Der er mulighed for at se noget af det helt nye og mere eksperimenterende i Aabent Laboratorium i januar. Familier, institutioner og skoler får et festfyrværkeri i Børnekavalkaden i marts, hvor der er tre forskellige forestillinger for små og større børn. Her spiller for eksempel ”IGEN”, den småbørnsforestilling, der har turneret i hele verden og nu spiller sidste gang i Roskilde – nogensinde. De ældre på to plejehjem i Roskilde inviteres med ind i forestillingsprojektet ”Happy End”, hvor de sammen med to professionelle dansere og en komponist, skaber en forestilling baseret på den ældre krops formåenhed og erfaringer i et poetisk univers. Og den stedsspecifikke forestilling ”Jordnær” tager publikum med på en rejse ind i Boserup skov i april, hvor sære væsener og overraskende fænomener, åbner blikket for naturens og kunstens kraft. Kunstnerisk leder Thomas Eisenhardt inviterer også publikum i skoven med ”Mellem sanserne”, hvor man får åbnet for sanserne på forskellige årstider. Det er også natur og intimitet, der er på scenen i ”Drivtømmer”, som kan ses i maj måned.

Så Aaben Dans arbejder ufortrødent videre med at skabe fælles oplevelser, hvor vi er sammen – skønt vi også er hver for sig.