ERHVERVSPROFIL // ANLÆGSGARTNER GOTTLIEB A/S JUL i ROSKILDE 202195. årgang // NATURLIG OMTANKE
ŠKODA Roskilde Københavnsvej 190 · 4000 Roskilde · Tlf.: 46 75 78 71 · www.skoda-roskilde.dk skoda.dkHalvårlig ejerafgift 330 kr. Service- og Rep. abn. gælder 5 år/100.000 km. kan opsiges med 1md. varsel til udgangen af en måned. Se dækningsbegrænsninger og vilkår på www.skoda.dk/sr Forhandler nr.: 432 ŠKODA Roskilde Københavnsvej 190 · 4000 Roskilde · Tlf.: 46 75 78 71 · www.skoda-roskilde.dk skoda.dk Sælges i begrænset antal. Vejl. pris gælder ENYAQ iV 50 kWh. 109kW/148hk, Forbrug 159 Wh/km. Rækkevidde op til 361 km. Forbruget kan påvirkes af kørestil, vejrforhold og tilvalg af udstyr. Halvårlig ejerafgift 330 kr. Service- og Rep. abn. gælder 5 år/100.000 km. kan opsiges med 1md. varsel til udgangen af en måned. Se dækningsbegrænsninger og vilkår på www.skoda.dk/sr 100% ELEKTRISK. FRA 298.995 KR. Inkl. 5 års Service- og Reparationsabonnement. Læs meget mere om ENYAQ iV på skoda.dk/enyaq Forhandler nr.: 432 ŠKODA Roskilde Københavnsvej 190 · 4000 Roskilde · Tlf.: 46 75 78 71 · www.skoda-roskilde.dk
Under overskriften Naturlig omtanke har vi samlet en række ildsjæle i Roskilde, der hver især gør en for skel for bæredygtighed, klima og miljø. Glæd dig til at møde Bæredygtig Rengøring Roskilde, BK Beton, Det Kollektive Klædeskab, Friis-Holm Chokolade m.fl. Ansvaret for fremtidens udfordringer ligger hos os. Det er menneskeskabte problemer, og der skal menne skeskabte løsninger til. Vi kan dog ikke vente på, at målet alene nås gennem nye og endnu uprøvede tekno logier. Vi må alle gøre, hvad vi kan. Stort som småt tæller. En varm tak til alle, der med historier i årets ’Jul i Roskilde’, har været med til at vise, at vi i Roskilde har sat den grønne omstilling øverst på dagsordenen. Vi er stolte af endnu engang at udkomme med sådan et flot Ladmagasin.håbet være grønt, og lad os sammen skabe forandringen. Med dette vil jeg ønske alle en rigtig god læselyst og en glædelig jul.
▼ FORORD
Klimaforandringerne er blevet tydelige for enhver, og de kommer tættere og tættere på. Senest så vi, hvor dan massive oversvømmelser i Tyskland vendte op og ned på mange tusinde liv – og også endte med at tage liv. Nord for os smelter indlandsisen i en hast, som gør det svært at tro på, at den udvikling kan bremses.
▼ FORORD - LAD HÅBET VÆRE GRØNT 3
LAD VÆREHÅBETGRØNT
Vores jord har det svært. Meget svært. Og som menneske kan det være uoverskueligt at forholde sig til de udfordringer vi, og ikke mindst fremtidige generationer, står overfor. Vandmangel, oversvømmelser, skovbrande, tørke, orkaner, ødelagte koralrev og masser af fattigdom og ulighed til følge.
Men selvom noget er svært, er det ikke umuligt. Det sætter vi i denne udgave af magasinet fokus på i samarbejde med årets erhvervsprofil, Anlægsgartner Gottlieb, der selv har taget den grønne førertrøje på og gjort grøn omstilling til en fremtidig vækstmotor i virksomheden.
4 NR. 95 | JUL I ROSKILDE 2021 | NATURLIG OMTANKE INDHOLD 06 GRØN MOBILITET ER VEJEN FREM Borgmester Tomas Breddam ERHVERVSPROFIL // ANLÆGSGARTNER GOTTLIEB 10 VI VIL HAVE ET GRØNT DNA 12 MERE NATUR FOR NATURENS SKYLD 16 KLIMASIKRING OVER OG UNDER JORDEN 22 ERHVERVSPRIS SÆTTER LYS PÅ ROSKILDES UKENDTE HELTE Jesper Steen Christensen 24 BLIV SKJOLDUNGE Malene Bendix 30 ELLEVILDE MED ELBILER Mette Holmgren 32 LIVET I SPRÆKKERNE Thomas Eisenhardt 34 I FORS A/S HÅBER VI PÅ HVID JUL – MEN VI TÆNKER GRØNT ÅRET RUNDT FORS 36 KAN EN BANK VÆRE BÆREDYGTIG? Torben Stevold 38 FRA KAKAOBØNNE TIL FÆRDIG CHOKOLADE Mikkel Friis-Holm 41 DANMARKS MEST INNOVATIVE LÆREPLADS Acacia Blomsterkunst BÆREDYGTIG RENGØRING 72 Udgiver: Per Schneider og Marianne Depping Administration: GGP AS Jernbanegade 12C, 4000 Roskilde Telefon 4675 6464 Email: ps@ggp.dk BYT52DIG TIL GRØNNEHINDBÆR50BÆREDYGTIGENJULOGHÅB
42 PINLIGT MODERNE Mette Holmgren 44 FLERE MUSKLER TIL INNOVATION Mette Holmgren 50 HINDBÆR OG GRØNNE HÅB Peter Fischer-Møller 52 BYT DIG TIL EN BÆREDYGTIG JUL Det Kollektive Klædeskab 56 STÆVNING I BOSERUP SKOV Claus Helweg Ovesen 58 BÆREDYGTIGHED ER ET VÆRDIGT FORMÅL MEN HAR EN PRIS Jacob Hille 60 EN KLUB FOR ALLE Hans Erik Pedersen 64 VÆKST, INNOVATION OG BÆREDYGTIGHED I HØJSÆDET Stryhns Gruppen 66 LOKAL EL-INSTALLATØR VIL SIKRE DEN GRØNNE OMSTILLING ÉT STIK AD GANGEN Trine Bokkenheuser 68 VI FORNYER FREMTIDENS BOLIGER Boligselskabet Sjælland 72 RENGØRING MED HOLDNING Mette Holmgren 74 EN STOR TAK Sponsorer 30 ELLEVILDE MED ELBILER SKYLDFORMERE12BÆREDYGTIG?KAN36BLIV24SKJOLDUNGEENBANKVÆRENATURNATURENSGrønager er ikke ansvarlig for indholdet i de enkelte artikler. Der tages desuden forbehold for eventuelle trykfejl. ▼ INDHOLD 5
6 NR. 95 | JUL I ROSKILDE 2021 | NATURLIG OMTANKE
Da el-busserne tog sit indtog i Roskilde dannede vi skole for andre kommuner, både i Danmark og i andre lande. Vi satte de første spor til at skabe en mere bæredygtig transport og gå forrest i de dagli ge handlinger, hvor du og jeg kan gøre en forskel for at hjælpe vores jordklode fremadrettet. Cykling er noget vi danskere gør. Vi cykler til arbejde, toget og i fritiden. Vi uddanner cykelstjerner, som stiller sig på podierne rundt om i hele verden og får medajler for deres indsats. Når du i det daglige hop per på cyklen og bruger den som transportmiddel, så hjælper du både dig selv til øget livsglæde og sundhed, og du hjælper i det store samfundsperspektiv. En undersøgelse fra Transportministeriet fra 2020 viser, at du sparer samfundet for 11 kr., for hver kilometer du cykler med rugbrødsmotor. Sprin ger du på el-cyklen er det halvdelen. Grøn mobilitet er vejen frem. Vi skal i Roskilde gøre det nemt at vælge cyklen, der er det grønne alternativ til bilen, både ved at skabe nye cykelstier og gøre cykler lettilgængelige. I 2022 åbner vi supercykelstien fra Roskilde til København Det er vist efterhånden gået op for de fleste i kommunen, at Tour de France kommer til Roskilde. Lørdag den 2. juli 2022 bliver alle rytterne linet op til officiel startceremoni på Stændertorvet og cykelløbet vinkes for alvor i gang ude på Østre Ringvej. Touren er en kærkom men anledning til at folde cykelglæden ud og se lidt nærmere på, hvordan vi bliver en endnu mere bæredygtig og cykelvenlig kommune. 190 lande, der tuner deres TV-kameraer ind på Danmark giver os en storslået chance for at vise verden, hvor fantastisk der er i Roskilde. Forhåbentlig kan vi også inspirere… Af Tomas Breddam, Borgmester
7 og gør det attraktivt og nemt at cykle på distancen. På Musicon er vi i gang med at åbne et cykelbibliotek, hvor du kan låne en cykel for en periode og dermed få prøvet kræfter med cykling til hverdag og i fritid. Det gælder om at forlænge dit liv, men vi skal også forlænge cyklens liv. I samarbejde med ARGO, er CORO-lab ved at omskralde cykler til brug bare transportmidler. Cyklerne indsamles og sættes i stand af udsatte ledige, og dermed bringes nyt liv til de kasserede cykler og nye kompetencer til bor gere på kanten af arbejdsmarkedet. Tour de France er en anledning til, at vi sammen fejrer hverdagscykling, cykelglæde og det store engagerede fællesskab, vi allerede gennem mange år har haft i Roskilde Kommune. I de 100 dages optakt til lørdag den 2. juli 2022, vil vi sætte spot på fællesskaber gennem bevægelse, kultur, musik og verdensarv. Lørdag den 2. juli 2022 vil gå over i historien som den dag, hvor Roskilde summede af cykelentusiaster og hvor festivalen fejrede sin 50. festival. Det bliver stort, og jeg glæder mig.MOBILITETGRØNERVEJENFREMOgnuherviljegønskegulhjul til jer alle!
Vi er altid til at fange på enp-advokater.dk. Kontakt os på e-mail hej@enp-advokater.dk eller på telefon 4635 4017 Hos enp advokater får du klare strategier på komplekse juridiske problemstillinger – der virker nu og på lang sigt. Lette at forstå . Svære at komme uden om . Det er op til os alle at sikre, at naturen forbliver grøn, luften frisk og vandet rent fors.dk DRIKKEVAND SPILDEVANDFJERNVARME 8 NR. 95 | JUL I ROSKILDE 2021 | NATURLIG OMTANKE
9 ACACIA BLOMSTERKUNST - MERE EN BARE BLOMSTER JULEGAVERSMUKKE Algade 58 - 4000 Roskilde Tlf. 46 35 17 04 3330@interflora.dk www.acaciablomsterkunst.dk Acacia blomsterkunst er andet og mere end smukke blomster og juledekorationer - her findes også et udvalg af lækkert brugskunst, som eksempelvis smukke håndlavede lys fra Ester & Erik eller unikke keramikkrukker og vaser fra Birch Nielsen. Kom ind i butikken og se det store udvalg... f
10 NR. 95 | JUL I ROSKILDE 2021 | NATURLIG OMTANKE
Vi har et særligt ansvar Havde vi været i Guds eget land, USA, så ville an lægsgartner Thomas Gottlieb være taget direkte ud af ’the American dream’. Men vi skruer ned for blusset og lander i stedet på en lidt mere dansk standard. Det er gået godt for virksomheden i Skib by, der nu også tæller afdelinger i både Roskilde og ForGlostrup.nyligt kunne Thomas Gottlieb fejre 20-års jubi læum med Halberg Larsen på scenen og masser af ’magi i luften’. Og selvom vejen fra en kold kostald til i dag 135 medarbejdere og en årsomsætning på 120 millioner har været lang, så var jubilæet næp pe kulminationen for anlægsvirksomheden. Senest har Thomas fremlagt strategien for virksomhedens næste 10 år, og der står grøn omstilling og biodiver sitet for en betydelig andel af den fortsatte vækst. ’Som kloak-, by- og landskabsentreprenør løser vi allerede i dag opgaver, som enten har til formål at klimasikre eller -tilpasse. Men behovet er voldsomt stigende, og med de globale klimaforandringer vi står overfor, så skal sådan nogen som os gå foran med viden og innovative løsninger’ fortæller Tho mas Gottlieb. I 2022 glæder man sig til at byde en ny kollega vel kommen, der sammen med den øvrige ledelse skal bære virksomheden ind i en grønnere fremtid. Men udover at udvikle det nye forretningsområde, så skal det først og fremmest være en person, der kan sælge ideen både udadtil og indad i virksomheden. ’Selvom alle taler om mindre CO2, klimaforandrin ger, mere vild natur, flere insekter og generelt grøn omstilling, så oplever vi desværre at meget få gør noget ved det. Ofte skyldes det ikke uvilje, men at de bæredygtige løsninger er dyrere end at vælge den traditionelle vej. Derfor har vi en stor opgave – og ansvar – når vi på entrepriseopgaver, eller for den sags skyld står i Fru. Jensens baghave, og har mulighed for at forklare, hvorfor det er en bedre løsning at vælge det grønne alternativ’ fortsætter Thomas Gottlieb. Af Mette Holmgren VI VIL HAVEGRØNTETDNA Hos Anlægsgartner Gottlieb A/S er den grønne dug lagt på bordet. Og der bliver den liggende! En ny dagsorden har nemlig sat sig for bordenden hos en af Sjællands største anlægsvirksomheder, der over de næste 10 år vil være førende indenfor bio diversitet og grøn omstilling. Det kræver investering og prioritering mange år frem, men først og fremmest det rette mindset hos virksomhedens medarbejdere, der skal gå foran, når der skal præsenteres alternative løsninger for kunderne.
Det grønne eftersyn Senest har Anlægsgartner Gottlieb fået bevilget midler fra partnerskabet Gate 21, der arbejder for at sikre grøn omstilling i Greater Copenhagen. Pengene skal dels gå til en kortlægning og nedbringelse af virksomhedens egen CO2-udledning samt øge vidensniveauet omkring biodiversitet. Et grønt eftersyn som Thomas Gottlieb glæder sig til at få igangsat sammen med arkitektfirmaet Arkitema. ’Vi er allerede i gang med at omstille en stor del af vores ma skinpark til el og alt vores affald sorteres internt i virksomhe den. Men det gør det jo ikke alene. Derfor har vi brug for at få et overblik og en plan for, hvordan vi kan arbejde målrettet med at omstille virksomheden i årene frem’ fortæller Thomas ProjektetGottlieb. er bevilget 90.000 kr. og løber fra midten af oktober til jul i år. På fælles mission At medarbejderne betyder alt i anlægsvirksomheden lyser ud af Thomas Gottlieb. Selv beskriver han det som et fodbold hold, hvor alle har en lige vigtig rolle at udfylde, og hvor det handler om at spille hinanden gode i stedet for at bryde hin anden ned. ’Hos os handler det først og fremmest om mennesker. Behand ler vi hinanden ordentligt og viser rummelighed og omsorg for hinanden på arbejdspladsen, så trives mine medarbejdere og yder et langt bedre stykke arbejde. Derfor har vi eks. indført 4-dages arbejdsuge om sommeren for medarbejderne i ser viceafdelingen, ligesom vi forsøger at forlænge sæsonen, da vi ved at langt de fleste gerne vil have et arbejde hele året rundt’ fortæller Thomas Gottlieb. Og når det handler om at få alle til at spille sammen som et hold, så er det vigtigt, at missionen og retningen er klar. Derfor har Thomas senest hentet hjælp fra den private rådgivnings virksomhed Habitats, som er kommet med deres bud på, hvor dan man kan uddanne medarbejderne til at blive ambassadø rer for den grønne omstilling. ’For et par år siden udarbejdede vi sammen med medarbejder ne ti ordentlighedsbud, som beskriver kulturen i virksomhe den. Ét af dem er: vi gør, hvad vi siger. Og det gælder naturlig vis også, når det kommer til indsatsen omkring grøn omstilling. Hvis ikke vi tror på og tør gå forrest med fremtidens løsninger, så kan vi heller ikke overbevise vores kunder om det. Derfor mener jeg, at det er afgørende, at vi starter processen med at skabe et fælles, stærkt mindset hos medarbejderne, da det i virkeligheden bliver dem, der skal udgøre vores grønne DNA i fremtiden’ afslutter Thomas Gottlieb.
11 ▼ VI VIL HAVE ET GRØNT DNA
MERE NATUR FOR SKYLDNATURENS
12 NR. 95 | JUL I ROSKILDE 2021 | NATURLIG OMTANKE
Mere hjælp til en trængt natur
Intensivt landbrug og skovdrift samt opsplitning af naturområder har trængt naturen tilbage – ikke bare i Danmark, men over hele verden. Over de seneste 50 år er populationen af fugle, fisk, pattedyr, padder og reptiler faldet med 68%. Og den udvikling kan kun vendes, hvis vi sætter ind med konkrete tiltag omkring naturbevarelse og -genopretning – her og nu. Blandt Anlægsgartner Gottliebs kunder er opmærk somheden omkring en mere bæredygtig tilgang til naturen begyndt at røre på sig. Mange vil gerne bi drage til en mere righoldig natur ved at omdanne ubrugte parkeringsarealer og grønne områder til vilde engarealer. Men det er en forholdsvis ny inte resse, og hos anlægsfirmaet spår man en stor vækst i området fremover. ’De seneste år har det især været de internationa le virksomheder i Danmark, som har haft fokus på at føje en indsats omkring biodiversitet til deres CSR-politik. Men interessen ulmer nu også hos både kommuner og danske virksomheder, som har fået øjnene op for, at de kan gøre en forskel’ fortæller drifts- og salgsdirektør i Anlægsgartner Gottlieb, Tobias Røndbjerg. Specialiseret rådgivning Arbejdet med biodiversitet er komplekst. Og selv om mange nok forbinder det med at sprede vilde blomsterblandinger og lade græsset være uslået, så er der en række valg, man skal tage stilling til, hvis man vil den vej. ’Når en virksomhed ønsker at omlægge dele eller hele områder til mere vild natur, så kigger vi både på økonomi, vedligehold, geografiske forhold og selv følgelig også æstetik i opgaveløsningen. Eksempel vis skal sammensætningen af vegetation være for skellig, afhængigt af om din virksomhed ligger ud til en motorvej eller strandområde. På samme måde Måske har du lagt mærke til, at der er færre insekter på bilruden om sommeren. Mindre summen af bier i haven. Længere mellem de farverige sommerfugle. Det har man tænkt sig at gøre noget ved hos Anlægsgartner Gottlieb A/S, hvor genetablering af biodiversitet og en mere bæredygtig tilgang til vedligehold og pleje af naturområder står allerøverst på dagsordenen. Af Mette Holmgren
skal vi sammen finde frem til det rette visuelle naturudtryk til virksomheden. Her kan der være stor for skel på, om man vælger græsblandinger, engblom ster, vilde urteblandinger eller mere traditionelle træer og buske’ fortæller Tobias Røndbjerg. I slutningen af året påbegynder anlægsvirksomhe den en opkvalificering af både udførende og rådgi vende medarbejderne i biodiversitet - i samarbejde med rådgivningsvirksomheden Habitats. Uddannel sen skal sikre, at medarbejderne fra Anlægsgartner Gottlieb er markedsledende på viden, løsninger og bæredygtig udførelse, når kunderne skal rådgives om den grønne omstilling. Multifunktionelle grønne tage En af de vilde ideer, som anlægsvirksomheden ople ver er i vækst, er grønne tage. En nem og forholdsvis prisbillig måde at skabe grønne åndehuller i byen, og samtidig en løsning, som er effektiv mod de sti gende regnvandsmængder. Faktisk kan planterne optage op mod 50-80% af den regn, som falder på taget, og dermed mindske eller forsinke afledningen af regnvand til kloaksystemet. ’Særligt i byerne er de grønne tage blevet trendy. Både fordi de løser nogle konkrete udfordringer i forbindelse med overbelastning af kloaknettet ved voldsomme regnskyl, men i høj grad også fordi de bringer lidt grønt ind i bybilledet. Det er smukt at se på, og så er det samtidig en god og smart måde tænke biodiversitet i byerne’ fortæller Tobias Rønd Ibjerg.dager græstage typisk opbygget af rullegræs eller jord, der tilsås med græsfrø eller stenurter. Under selve græsset lægges en vandtæt membran samt tagpap, så man sikrer, at græssets rødder ikke vok ser ned i konstruktionen. Herfra klarer vegetationen stort set sig selv og kræver ikke den store vedlige holdelse. ››
13 ▼ MERE NATURE FOR NATURENS SKYLD
’Taget er på mange måder en overset facade på hu set, som man kan bringe arkitektonisk i spil med et klimavenligt, grønt tag. Det kan faktisk ændre mar kant på bygningens udtryk, når der kommer grønt på toppen. Og samtidig er der udover den oplagte effekt på biodiversiteten også andre gevinster at hente. For eksempel forlænger vegetationen tagets levetid, da det beskytter mod vejr, vind og solens UV-stråler, og så har de grønne tage også en støj dæmpende effekt, hvilket er yderst attraktivt i trafi kerede byområder’ fortsætter Tobias Røndbjerg. Mere natur kræver investering Vil vi den vilde natur, så koster det – i økonomi og tid. Men det er en investering, der tjener sig hjem på den lange bane, og gevinsten for naturen er helt ’Nåråbenlys.duomlægger et område til større biodiversitet, så ligger der en vis økonomi i at omstille jordbunden og fjerne den gamle vegetation. Typisk er det græs, som i årene frem vil blive ved med at skyde, fordi vi ikke fjerner det med kemi. Det kræver en konti ››
14 NR. 95 | JUL I ROSKILDE 2021 | NATURLIG OMTANKE
Anlægsgartner Gottlieb har i løbet af et par år formået at fjerne næsten al brug af kemi. I stedet er der sat maskiner og varmtvandsbekæmpelse ind i kampen mod det genstridige ukrudt.
Resten af kunderne vil få muligheden tilbudt i løbet af det kommende år, og her er det Tobias’ klare for ventning, at endnu 25% hopper med på nej-tak-til’Derkemi-vognen.vilnaturligvis, i en årrække frem, stadig være kunder, som af økonomiske årsager, ikke kan vælge kemien fra. Men heldigvis vil teknologiske fremskridt reducere omkostningerne ved den grønne bekæm pelse, ligesom vi løbende optimerer vores meto der – til økonomisk fordel for kunden. Derfor er jeg egentlig ret optimistisk på naturens vegne. For i lø bet af de kommende år vil den grønne vej være den eneste økonomiske såvel som naturlige vej frem for virksomhederne’ afslutter Tobias Røndbjerg.
’I løbet af 2021 har vi tilbudt halvdelen af vores kun der en løsning, som fremover indebærer ukrudtsbe kæmpelse uden brug af kemi. Selvom det indebærer en merudgift for virksomheden på 10-30%, så har alle faktisk takket ja. Det synes vi tegner ekstremt positivt for udviklingen, og det bekræfter os i, at virksomhederne gerne vil investere penge i grøn omstilling’ fortæller Tobias Røndbjerg.
Vedligehold af haver og træer – herunder træpleje, beskæring, kronestabilisering og biologisk korrekte beskæringsteknikker ved egne arborister Ny- og reetablering af haveanlæg Eksklusive belægninger i beton, granit og Træterrassernatursten og hegn i alle træsorter Ejendomsservice på fast prisaftale Rådgivning og omlægning af grønne arealer til mere biodiversitet Etablering og pleje af grønne tage nuerlig vedligeholdelse, ligesom et engområde skal klippes ned et par gange om året. Man må derfor ikke tro, at det er vedligeholdelsesfrit, og dermed billigere, at lade naturen gro vildt’ fortsætter Tobias Røndbjerg. For ledelse og medarbejdere i Anlægsgartner Gott lieb er der løbende fokus på at optimere tilgangen til service og vedligehold – og ikke mindst introdu cere bæredygtige løsninger. Eldrevne hækkeklip pere, elblæsere og elbiler er derfor en fast del af maskinparken, ligesom græsslåning hos flere kun der foregår fuldautomatisk ved hjælp af robotplæ neklippere. Noget der sparer på CO2-udledningen, når den dieseldrevne græsslåmaskine får lov til at blive i garagen. ’En eldrevet hækkeklipper kan ikke klare de tykke grene, og vores elbiler kan heller ikke trække et tungt læs på en trailer. Det er dog et spørgsmål om tid inden det fremskridt er skabt, og så er det klart at vi går grønt hele vejen’ fortæller Tobias Røndbjerg. Kemi – ven eller fjende? Det er svært at tale om biodiversitet og naturens ud fordringer uden at nævne kemi. En af de store syn dere når man ser på landbrugets udledninger gen nem årene - og tidligere en af anlægsgartnerfagets mest effektive venner i bekæmpelse af ukrudt. Men er kemi altid det dårlige valg? ’Når vi taler bæredygtighed, så er det et emne med mange facetter. Og det er svært at lave et præcist regnskab, hver gang vi erstatter en ting med noget andet. Eksempelvis kan vi vedligeholde med kemi ved at besøge en kunde 3-4 om året, hvorimod det kræver 15 ture med servicevognen, hvis vi skal gøre det uden. Det stiller os tit i nogle dilemmaer, som er svære at finde den rigtige løsning på, så længe vi ikke er længere med den generelle elektrificering af biler’ forsætter Tobias Røndbjerg. Senest har man hos anlægsfirmaet ladet det være op til kunderne at tage stilling til, om service og ved ligehold af deres grønne områder skal foregå med eller uden kemi. Og her har det været en overvæl dende lyst til at vælge en mere miljøvenlig tilgang.
TOBIAS RØNDBJERG
"Det eneste, der i øjeblikket stiller begrænsninger for en fuld, grøn omstilling, er teknologien."
15 ▼ MERE NATURE FOR NATURENS SKYLD
bl.a.:GottliebAnlægsgartnertilbyder
Det giver ikke længere mening at tale om frem tidens klimaudfordringer. Klimaforandringerne mærkes allerede nu, og såvel offentlige bygherrer, som virksomheder, efterlyser effektive løsninger, der kan afhjælpe de problemer, som skybrud og øgede nedbørsmængder medfører. Derfor har man hos Anlægsgartner Gottlieb A/S valgt at efterud danne en række medarbejdere til regnvandskon sulenter på Teknologisk Institut. Anlægsvirksom heden vil nemlig være blandt branchens førende, når det kommer til den grønne omstilling, og det kræver fagligt kvalificerede medarbejdere at give den rigtige rådgivning.
Solid tværfaglig rådgivning
’Vores regnvandskonsulenter er uddannet i alle aspekter omkring klimasikring – fra lovgivning og forundersøgelser til design af regnvandsløsninger og den efterfølgende drift og vedligeholdelse. Det giver os mulighed for at vejlede om klimasikring 360 grader rundt, hvilket sikrer langtidsholdbare løsninger for kunden’ fortæller salgs- og driftsdi rektør i Anlægsgartner Gottlieb, Kim Jan Mundberg.
Hos Anlægsgartner Gottlieb har man gennem årene opbygget et stærkt in-house team af kolleger, der dækker alle de fagkompetencer, man kan få brug for på en klimasikringsopgave. I dag tæller virksom heden 135 ansatte, der bl.a. dækker faguddannede
16 NR. 95 | JUL I ROSKILDE 2021 | NATURLIG OMTANKE
Klimaforandringerne er blevet mærkbare. De regnfulde dage er blevet flere, julen mere grøn end hvid, og voldsomme vejrfænomener rammer os oftere end hidtil. I Roskilde mærkede man det - helt tæt på - i 2013, da stormen Bodil tvang over 200 familier ud af deres oversvømmede hjem i Jyllinge Nordmark. Og desværre er det forandrede klima en virkelighed, vi alle må forholde os til. Selvom vi har mulighe den for at påvirke retningen, så har det ændrede klima og øgede nedbørsmængder medført udfordringer, som stiller nye krav til klimasikring – og ikke mindst til dem, der skal levere løsningerne. Af Mette Holmgren
UNDEROVERKLIMASIKRINGOGJORDEN
anlægsgartnere, jordbrugsteknologer, ingeniører, landmålere, rørlæggere, entreprenørmekanikere og kloakmestre m.fl.
’Det er en stor styrke for kunden, og for os i det dag lige, at vi har alle fagkompetencer in-house. Grøn omstilling er ofte kompleks, og der er sjældent én rigtig løsning. Derfor er vi meget afhængige af den tværfaglige sparring, vi kan trække på, forud og un der et projekt’ fortsætter Kim Jan Mundberg. Plads til liv og aktivitet Man siger, der ikke er noget, der er så skidt, at det ikke er godt for noget. Og sådan er det også med klimasikring. For ofte giver arbejdet med klimasik ring samtidig mulighed for at gentænke et områdes rekreative anvendelsesmuligheder.
’Hvad enten der er tale om anlægning af en ny plads eller renovering af en skolegård, så giver det god mening at se på, om de klimasikringsløsninger, vi anvender, kan indtænkes i et re-design af arealet. En boldbane kan bruges til forsinkelse af regnvand. Forskellige belægningstyper kan inspirere til leg, li gesom sammensætningen og brugen af planter kan skabe nye rumlige dimensioner – udover den prak tiske rolle de spiller, når regnvandet skal forsinkes eller nedsives’ fortæller Kim Jan Mundberg. ››
17 ▼ KLIMASIKRING OVER OG UNDER JORDEN
››
Det har stor betydning, hvilke materialer vi bruger i opgaveløsningen, ligesom vi hele tiden arbejder på at øge effektiviteten og dygtiggøre medarbejderne’ fortsætter Kim Jan Mundberg.
I Roskilde er kombinationen af klimasikring og re kreative områder udmundet i en spændende løs ning på Musicon-området, hvor Rabalderparken både fungerer som regnvandsafledning og -opsam ling, og samtidig er et dagligt paradis for skatere og rulleskøjteentusiaster. Senest er Musiconstien fra Roskilde Station til Roskildes nye bydel i syd føjet til – et projekt, som Anlægsgartner Gottlieb har været entreprisepartner på. ’I det daglige er det nok de færreste, der vil skæn ke vores arbejde en tanke, for her lægger man først og fremmest mærke til pump track banerne og ikke mindst det bevægelsesstyrede, farvede LED-lys om aftenen’ fortsætter Kim Jan Mundberg. Klimasikring under jorden En stor del af den grønne omstilling foregår under jorden. For når regnvandet skal afledes, kræver det et velfungerende kloaknet, og her er der penge at spare ved at renovere fremfor at skifte til nyt. ’Det kan være meget omfattende og dyrt, hvis vi skal udskifte gamle kloakrør. Dels er det til gene for de omkringboende, når vi graver et større område op, og dels er det dyrt at re-etablere bærelag og be lægning efterfølgende. Derfor har vi specialiseret os i de såkaldte No-Dig-løsninger, hvor vi, ved hjælp af TV-inspektion og efterfølgende strømpeforing, går ned og renoverer de dele af kloakeringen, som trænger’ fortæller Kim Jan Mundberg. Netop strømpeforing er et mønstereksempel på, hvordan udviklingen hele tiden bevæger sig i en grønnere og mere økonomisk retning. For her har in novation nu gjort det billigere at vælge bæredygtigt end konventionelt – noget man særligt i kommuner ne har fået øjnene op for, hvor man i stigende grad vælger at renovere fremfor at udskifte til nyt. ’Vi har over de seneste år, internt i virksomheden, brugt mange kræfter på at forstå de nye løsninger på markedet, og hvordan vi bedst bruger dem i praksis.
KIM JAN MUNDBERG
18 NR. 95 | JUL I ROSKILDE 2021 | NATURLIG OMTANKE
"Musiconstien er et rigtig godt eksempel på, hvordan man kan skabe et nyt byrum med plads til masser af aktiviteter og liv samtidig med, at vi udfører klimasikring."
Fuld materialeudnyttelse For Anlægsgartner Gottlieb har genanvendelsen af byggematerialer været et prioriteret indsatsområde de seneste år. Ofte kan materialer genbruges direk te, andre gange skal de bearbejdes let f.eks. knuses, og i andre tilfælde bliver de sendt til deponi, som sørger for den fornødne oprensning. Den bæredygtige indstilling til materialeudnyttel se er ikke kommet af sig selv – hverken internt eller blandt kunderne. For generelt har der været udbredt skepsis til genanvendte materialers kvalitet og bæ reevne. ’De sidste 5-6 års erfaring med anvendelse af gen brugsmaterialer har bevist, at de på mange para metre er fuldt på linje med ikke-genanvendte. Men genbrugsmaterialer kommer ikke med sigteanalyser og samme grad af dokumentation som nye materia ler, og det kan godt gøre kunderne usikre’ fortæller Kim Jan EfterspørgslenMundberg.pågenanvendte byggematerialer er stigende, og generelt oplever Anlægsgartner Got tlieb en øget vilje til mere genbrug – også selvom det betyder, at der skal slækkes på dokumentations kravet. Men det kræver en mentalitetsændring hos både kunder og egne medarbejdere at nå dertil. ’Bæredygtighed, grønne løsninger og genbrug af materialer, som i det her tilfælde, kræver nysger righed og åbenhed overfor nye metoder og løsnin ger. Det er ikke for alle. Derfor har vi også internt hos Anlægsgartner Gottlieb skulle ændre kulturen på det område. Det har erfaringen selvfølgelig væ ret med til at hjælpe på vej, men vi har også lagt vægt på eksempelvis sidemandsoplæring, så vi har nøglepersoner på forskellige områder, der kan bære den nye kultur ind i virksomheden’ afslutter Kim Jan Mundberg.
ByggemodningerTV-inspektionFugtsikringRegn-BrøndrenoveringOmfangsdrænogspildevandskloakeringafkælder
Gottlieb har bl.a. udført kloak- og jordarbejde samt belægning og afvandingsanlæg på Teknisk Skole, Musicon.
19 ▼ KLIMASIKRING OVER OG UNDER JORDEN
Eksempler på anlæg udført af Anlægsgartner Gottlieb.
Skal du rustes klimaændringer,modså kan Anlægsgartner Gottlieb bl.a. hjælpe med: KlimatilpasningSkybrudssikringog LAR løsninger Strømpeforing og punktrenovering
20 NR. 95 | JUL I ROSKILDE 2021 | NATURLIG OMTANKE –FlexLife®medfastrente Få en boligøkonomi, der både er fleksibel og forudsigelig Med FlexLife® får du en fleksibilitet, du ikke får med andre lån. Og når du vælger fast rente, behøver du ikke bekymre dig om eventuelle rentestigninger. Når vi sammen har aftalt rammerne for lånet, kan du f.eks. skrue op og ned for dine afdrag eller få op til 30 års afdragsfrihed, hvis du har friværdi og økonomi til det. Få mere at vide i Roskilde Afdeling. Ring til os på 45 12 21 00 eller beregn dit lån på danskebank.dk/flexlife Roskilde Afdeling Telefon 45 12 21 00 detFlexlife®mestfleksibleRealkreditlån 210x148 FlexLife_Roskilde Afd..indd 1 19.10.2021 11.01 raadhuskaelderen.dk•01004636 FILTEN+SCHEEL VI ØNSKER ALLE EN GLÆDELIG JUL & ET GODT NYTÅR TIL ALLE NYE SOM GAMLE GÆSTER, DER HAR BESØGT OS I 2021 KORT OG GODT - TAK FOR ET FANTASTISK ÅR TRODS NEDLUKNING OG UDFORDINGER1000TAK JeanetteLOKALTSTØT
ROSKILDE TEATER Se hele programmet på roskildeteater.dk //fra!hjemvilgerneduferieen–TuristDONGNU
I TEATRET I DIN EGEN
Julegaveidé - glæd en du holder af, med et gavekort til Roskilde TeaterProfessionelt teater i Roskilde, der underholder, berører, provokerer og oplyser. Roskilde Teater er en frivillig forening, der arrangerer teater for voksne, for familier og for børn og unge. Du kan i sæson 2021/22 opleve 40 forskellige forestillinger, heriblandt følgende: GÅ BY! DE UROLIGE // DET KONGELIGE TEATER LØRDAG 22. JANUAR KL. 17.00, LYNGHØJ TEATERSAL Oplev Linn Ullmanns internationale succesroman – nu som teater med tre af dansk teaters stærke skuespillerinder. OH, HAPPY DAY // FOLKETEATRET FREDAG 4. FEBRUAR KL. 19.30, LYNGHØJ TEATERSAL En kor-komedie om kærlighed. Teaterversion af lmen ”Oh Happy Day” fra 2004. Ved opførelsen i Roskilde medvirker Roskilde Gospel Singers. TURIST – EN FERIE DU GERNE VIL HJEM FRA! // DON GNU TORSDAG 17. MARTS KL. 19.30, LABORATORIET Actionfyldt fysisk komedie om livet som turist og om hvordan mødet med andre, kan få både de bedste og de værste sider frem i os. CANDLE IN THE WIND // MUSICAL DANMARK TORSDAG 24. MARTS KL. 19.30, LYNGHØJ TEATERSAL En brændende hyldest til 70’erne. Teaterkoncert med uimodståelige numre af bl.a. Bee Gees, ABBA, Queen, Electric Light Orchestra, David Bowie og Elton John. TRIBE // NEXT ZONE TIRSDAG 19. APRIL 19.30, LYNGHØJ TEATERSAL En danseforestilling med syv internationale performere, frit inspireret af Nijinskys koreogra og Stravinskys musik til balletten ”Le Sacre Du Printemps”. Og for børn og unge: DEN STORE BOG OM AT BLIVE VÆK // TEATERGRUPPEN BATIDA LØRDAG 5. MARTS KL. 10.00, LABORATORIET ALDER: 5 - 9 ÅR Hvis nogen andre, f.eks. ens søster bliver væk, er det helt forfærdeligt. Hvis man så også selv bliver væk, er det endnu værre. Eller måske endnu mere eventyrligt!
”Roskilde skal være Alle Tiders Erhvervsby, og hel digvis har vi en masse lokale virksomheder, som måske ikke er kendt i den brede offentlighed, men som i den grad bidrager til byen og lokalsamfundet og derfor fortjener fokus i forbindelse med Roskilde Erhvervspris,” siger Jesper Steen Christensen, er hvervsdirektør i Danske Bank i Roskilde, og tilføjer: ”Det handler selvfølgelig også om, at de virksomhe der, som har de gode ideer og potentialet til at vokse sig store, skal have de rigtige rammer for at udvikle sig og skabe vækst. I Danske Bank ønsker vi at være den førende erhvervsbank, og derfor er vi klar til at hjælpe disse virksomheder på deres rejse.”
Et velfungerende lokalsamfund er afhængig af sun de virksomheder. Ikke kun de butikker, som de fleste kender fra Algade eller RO’s Torv, men også de mere ukendte virksomheder, som med innovative pro dukter skaber vækst og arbejdspladser i Roskilde –og som bidrager til en positiv branding af Roskilde i Danmark og i udlandet. De virksomheder, der er en god arbejdsplads og viser samfundsansvar. Og som er dygtigt og respektabelt ledet.
Opbakning fra borgmesteren Med i Roskilde Erhvervspris’ udvælgelseskomité er blandt andre Roskildes borgmester, Tomas Breddam (S). Arbejdet med Roskilde Erhvervspris er en opga ve, som Tomas Breddam gerne medvirker til. ”Det glæder mig meget, at Danske Bank med ind stiftelsen af denne erhvervspris vil hædre virksom heder i Roskilde Kommune, som har fokus på vækst og skabelsen af nye arbejdspladser, og dermed er med til at sætte sit præg på den positive erhvervs udvikling i vores område,” siger Tomas Breddam og tilføjer: ”Vi må aldrig tage det som en selvfølge, at vi her i Roskilde har denne type virksomheder, hvilket vi derfor skal huske at værdsætte. Roskilde Kommune bakker helhjertet op om denne pris og er stolte over, at Danske Bank har valgt Byrådets årlige nytårskur for erhvervslivet som platform for uddelingen af Detprisen.”erudvælgelseskomiteen, der skærer feltet af nominerede kandidater ned til to finalister. Udvæl gelsen sker normalt forud for nytårskuren, som Ros kilde Kommune arrangerer i samarbejde med lokale erhvervsorganisationer. Herefter er det deltagerne til nytårskuren, der stemmer og vælger den endeli ge vinder blandt de to finalister. De lokale virksomheder er med til at skabe vækst, udvikling og arbejdspladser i Roskilde. Derfor skal flere af dem frem i lyset og hyldes, siger Jesper Steen Christensen, erhvervsdirektør i Danske Bank, der står bag Roskilde Erhvervspris. Vi skal huske at værdsætte virksomhederne, siger borgmester Tomas Breddam.
22 NR. 95 | JUL I ROSKILDE 2021 | NATURLIG OMTANKE
UKENDTEROSKILDESSÆTTERERHVERVSPRISLYSPÅHELTE
Det er netop de virksomheder, som hyldes med den årlige Roskilde Erhvervspris. En pris, hvor det er det lokale erhvervsliv selv, der nominerer kandidaterne og i sidste ende udpeger vinderen.
Nerve Smart System››
▼ ERHVERVSPRIS SÆTTER LYS PÅ ROSKILDES UKENDTE HELTE
Teknologi og software som finalister
At Roskilde Kommunes erhvervsliv favner bredt, vid ner årets to finalister om. Finalisterne, der dystede om prisen, var Nerve Smart System og PC Schematic. Nerve Smart System har udviklet en batteriteknolo gi, der forventes at revolutionere måden, man kan bruge batterier som energilagre, og som derved bi drager til den grønne omstilling. PC Schematic ud vikler digitale produkter til optimering af processer i el- og automationsbranchen og leverer software løsninger til både nationale og internationale virk somheder. Vinderen blev Nerve Smart System. Begge finalister er blevet nomineret af andre er hvervsdrivende i Roskilde, og Danske Banks er hvervsdirektør Jesper Steen Christensen opfordrer det lokale erhvervsliv til fortsat at hjælpe med at sætte lys på de gode virksomheder.
23
På grund af corona blev afstemningen i år dog rykket til kommunens sommerkomsammen i september.
Fra oktober 2021 og et år frem kan der igen nomineres virksomheder til prisen. Man kan læse mere om, hvordan man nominerer og hvilke kriterier, der skal opfyldes, på www.roskildeerhvervspris.dk.
”Vi er super glade for den kæmpe opbakning, som byen har givet til Roskilde Erhvervspris og dermed det lokale erhvervsliv, og vi er meget modtagelige over for nye nomineringer fremadrettet,” siger Jesper Steen Christensen. PC Schematic››
24 NR. 95 | JUL I ROSKILDE 2021 | NATURLIG OMTANKE UNGESKJOLDBLIV Skjoldungerne kommer! Hundredevis af skolebørn tager i dette og næste skoleår på Bliv Skjoldunge-ekspeditioner i Nationalpark Skjoldungernes Land. Læs om konceptet – og tag med på tur. Af Malene NationalparkBendix,Skjoldungernes Land
25 ▼ BLIV SKJOLDUNGE
Bliv Skjoldunge er et undervisningskoncept, som inviterer 3.-7. klasser i Roskilde, Lejre og Frederikssund kommuner ud på to årlige ture i nationalparkens natur og kulturhistorie. Til hver tur er knyttet en natur- eller kulturvejleder, som står for formidling på stedet i samarbejde med læreren. Vejlederen kommer fra national parken eller et besøgssted i nationalparken. Både tur og kursus Bliv Skjoldunge skal styrke skolernes mulighed for at bruge nationalparken som klasseværelse og arbejde med udeskole til hverdag. Hver tur skal på én gang give børnene vigtige oplevelser, erfaringer, læring og viden – og samtidig fungere som en form for sidemandsoplæringskurser, der giver lærerne erfaring og inspiration til selv at arbejde med udeundervisning. Masser af klasser på tur Bliv Skjoldunge er udviklet og afprøvet med 40 pilotklasser fra Lejre Kommune fra 2019 til 2021. Nu ligger et basiskoncept klar med samarbejder, turkoncepter, undervisningsmaterialer, en hjemmeside, et bookingsystem og en lærervejledning. Det hele bliver afprøvet på 180 Bliv Skjoldunge-ture i dette skoleår – og 300 ture i næste skoleår.
Foto: Andreas B. Elkjær, INSP! Media. Klasse på fotos: 3. klasse Osted Fri- og Efterskole.
Pilotfase Bliv Skjoldunge udvikles og afprøves fra 2019 til 2023 i samarbejde med Roskilde, Lejre og Fre derikssund kommuner, samt ROMU, Boserupgård Naturcenter, Roskilde Oplevelseshavn, Vikinge skibsmuseet og Nationalpark Skjoldungernes Land. Projektets pilotfase er støttet af Udlodnings midlerne til Friluftsliv. ››
TAG MED 3.A PÅ BLIV SKJOLDUNGE-TUR TIL TADRE MØLLE
Tak for i dag Og så er alle trætte og sultne. Sofie samler flokken om kring sit tov. ”Hvor har det været hyggeligt,” siger hun. ”Har I lært noget nyt?” ”Jeg synes, det var sjovt at være i vandløbet,” siger en dreng, ”Og sjovt at fange de små dyr.” ”Det var sjovt at se den gamle mølle og høre om MølleMarie,” siger en gut. ”Jeg vidste ikke, at der var så fredeligt herude,” siger en pige. ”Jeg troede ikke, at der levede så mange dyr i vandet,” siger en anden. ”Jeg har lært, at tangloppen har 20 ben,” siger en dreng. ”Må man tage den med hjem?” ”Jeg kom til at gå for langt ud i vandet,” siger en dreng og peger på sin våde sok.
26 NR. 95 | JUL I ROSKILDE 2021 | NATURLIG OMTANKE ››
Bussen standser med et pust – og ud hopper 27 unger fra 3.a på Osted Skole. Sammen med deres lærere går de op ad grusvejen til Tadre Mølle, som ligger og lyser i morgensolen. Foran den gamle vandmølle står nationalparkens naturvejleder, Sofie Clauson-Kaas, klar og venter.
Samtaletov i det fri ”Velkommen,” siger Sofie og smiler til mange ivrige an sigter. ”Jeg har lagt et tov i en bue på jorden. Vil I ikke stille jer, så I alle sammen rører ved tovet med fødder ne?” Børnene stiller sig på tovet, som danner et lille lukket samtalerum med Sofie for enden. ”Velkommen til Nationalpark Skjoldungernes Land,” siger Sofie og fortæller, hvordan nationalparken skal hjælpe med at passe på naturen og kulturhistorien – og også skabe mere natur. ”Og så skal vi tage jer med på opdagelse i naturen og historien,” siger Sofie. ”Er I klar?” ”Jaa,” råber børnene. Først går vi ned til Tadre Mølles vandhjul. ”Hvad er det?” spørger Sofie. ”En vandmølle,” svarer børnene. ”Det var den MølleMarie havde,” siger en pige. ”Ja, det er rigtigt. Hvad kan MølleMaries vandmølle?” spørger Sofie. En gætter på at den maler mel. En anden tror den laver strøm. ”Møllen bruger vandets kræfter til at male mel – og i gamle dage brugte MølleMarie også vandkraften til at save brænde,” fortæller Sofie. ”Der har været en vandmølle her siden 1300-tallet – altså i 700 år.” Børnene er velforberedte. I klassen har de læst Bliv Skjoldunge-materialet om møllen – og teg net vandets vej fra mølledam til møllehjul. Så da Sofie spørger, hvordan vandet kan trække møllehjulet rundt, svarer de hurtigt: ”Fordi søen ligger deroppe.” ”De har lavet en dæmning til vandet fra bækken”. ”Det løber ned gennem renden og hen over vandhjulet.” ”Det er rigtigt,” siger Sofie. ”Når regnen falder, så løber vandet nedad, hen over jorden, i bække og åer – og en af de bække løber lige herned og fylder mølledammen med vand, som mølleren kan bruge til vandkraft. Så slipper man for at bruge olie som energikilde. Lad os gå op og se på bækken.” Børn på rækker Og så vandrer hele flokken i en lang række ad en lille sti i kanten af skoven over til Taderød Bæk. Børnene finder en frø på vejen, som bliver båret og rørt ved. Længere henne peger de på tre træer, som er væltet og ligger med rødderne lige i vejret. Til sidst ender stien ved en fisketrappe. ”Om vinteren går de sto re havørreder herop for at gyde – altså lægge deres æg,” fortæller Sofie. ”Hvis man er heldig, kan man se de store fisk her i bækken i november og december. Havørreden lever normalt ude i det store hav. Men de havørreder, som er blevet klækket her, vender tilbage, når de er blevet voksne og lægger selv deres æg her,” slutter Sofie. Bækkens små dyr ”Men nu skal vi ned og undersøge, hvilke små dyr vi kan finde i bækken,” siger Sofie og vinker børnene med længere ned langs med bækken. Hver gruppe får et net og en ketsjer og en masse spande og bakker. Og så er det bare at spænde gummistøvlerne godt fast, for nu går smådyrsjagten ind. Børnene har talt om, hvor de kan finde de små dyr. De prøver mellem planterne, de laver sparkeprøver med ketsjerne i stenene – og de kigger under grene og sten i vandløbet. Oppe på land sidder en del af gruppen og undersøger de dyr, som bliver fanget, med øjne, lupper og bestemmelsesduge. ”Vi har fundet en døgnflue. Den har tre halenokker,” siger en pige. ”Vi har fundet en boogiedanser,” siger en dreng. Sofie kommer og kigger med. ”Det er en vår fluelarve – uden hus. Normalt ligger den på bunden af bækken i et lille hus, den har bygget af sten eller gre ne. De tråde I kan se, er dens gæller. Den bruger dem til at trække vejret,” fortæller hun. Da børnene har fan get en masse dyr, lægger de forsigtigt de mest spæn dende op i en spand – og så går vi op til Tadre Mølles lille naturskole. Her kan børnene undersøge deres dyr med lupper og stereolupper og læse mere om dem. Hvert barn vælger et dyr ud og tegner det i sin logbog.
27
Bearbejdning i klassen Bliv Skjoldungeturene starter og slutter på skolen. For at oplevelser kan understøtte elevernes læring, er det vigtigt at eleverne er velforberedte hjemmefra, aktive og nysgerrige på turen – og at oplevelserne ude bliver bearbejdet til erkendelse og læring, når de kommer tilbage til klassen. I næste uge vil eleverne fra 3.a skrive om Tadre Mølle og Møllemarie - og undersøge deres indsamlede dyr på nettet og i bøger. ”Jeg tror, det her er en tangloppe. Den har en masse ben...” ›› Foto: Andreas B. Elkjær, INSP! Media. Klasse på fotos: 3. klasse Osted Fri- og Efterskole.
▼ BLIV SKJOLDUNGE
28 NR. 95 | JUL I ROSKILDE 2021 | NATURLIG OMTANKE .COM Lindskov Communication rådgiver om branding, kommunikation og kreative løsninger, der skaber dialog – og flytter holdninger, image, adfærd og omsætning. Vi ønsker alle en glædelig jul & et fantastisknytår! Hos Dansk Revision, tilbyder vi meget mere end blot revision. Her får du kvalificeret og konkret sparring og rådgivning, så du og din virksomhed kan udvikle sig i retning af de mål, der er sat. Vi skaber et solidt overblik, så du fuldt oplyst kan træffe de beslutninger, der kan betyde forskellen på succes og fiasko for din virksomhed og de mennesker, du har ansvaret for. TAL MED ALLEREDEOSI DAG Tlf. 44 53 77 44 Bag enhver god forretning findes en dygtig revisor WWW.DANSKREVISION.DK/LOKALE-KONTORER/ROSKILDE
29 INTERNATIONAL DANSEFESTIVAL for børn og unge 5.-9. MAJ 2022 I ROSKILDE Masser af aktiviteter og forestillinger i høj kvalitet på scener og gader. AABENDANS.DK · SWOPFESTIVAL.DK SWOP22-juleannonce.indd 1 10.09.2021 14.01 Tlf. 4456 2050 / handelsbanken.dk/roskilde Er du i tvivl, om dit boliglån er det rigtige? Er den aktuelle situation et godt tidspunkt at omlægge boliglånet, eller er det bedre at Ivente?Handelsbanken får du altid individuel og langsigtet rådgivning, med direkte kontakt til din rådgiver – lokalt og online. Tal med os og få personlig rådgivning. Annonce-210x148-Jul i Roskilde-er du i tvivl-bolig-aug20.indd 1 31-08-2020 12:25:20
30 NR. 95 | JUL I ROSKILDE 2021 | NATURLIG OMTANKE
For mange kan det være svært at gennemskue, hvad skiftet til en elbil indebærer. Den største frygt er nok, om man kommer til at mangle eller savne noget i ’Jeghverdagen.trordet er vigtigt, at vi ikke besværliggør det at køre elbil. For langt de fleste vil det give rigtig god mening at skifte. Men selvfølgelig vil du, når du kø rer på den årlige skiferie eller sydpå om sommeren, skulle indlægge et par pauser undervejs. Det kræver måske lidt planlægning de par gange om året, men i det daglige vil du ikke opleve de store udfordringer’ fortsætter Jacob Bøg. Penge at spare Hos Skoda råder man alle med et kørselsbehov på 20.000 km årligt eller derover til at skifte til el. Selv Hvis du tror det er kedeligt at køre elbil, så kan du godt tro om igen. Der er sket meget siden ellerten i 80’erne indtog de danske veje, og det er Skodas fuldt eldrevne SUV, Enyaq, et lysende eksempel på. Sublim komfort, hurtig acceleration, batteri med lang rækkeevne og et veldesignet, frækt ydre gør den til et solidt bud på alt, hvad en moderne børnefamilie har brug for i hverdagen.
MEDELLEVILDEELBILER Af Mette Holmgren
En stigende interesse for el Regeringens plan om 775.000 elbiler på gaderne i 2030 kan lige nu godt synes langt væk. Men dan skernes lyst til at skifte den fossile bil ud med en grøn er hurtigt voksende. Og det er ikke længere en bestemt type forbrugere, som søger det grønne alternativ. Hos Skoda i Roskilde oplever man efter spørgslen fra både børnefamilier, unge og ældre. ’Udgangspunktet for at skifte til elbil er i øjeblikket meget forskelligt. Nogle kommer fordi de vil skifte for enhver pris, også selvom det er dyrere end at købe en konventionel bil. For dem er det klart deres bidrag til den grønne omstilling, der tæller. Andre er noget mere søgende og har brug for grundig vej ledning i fordele og ulemper ved et skifte’ fortæller partner i Skoda Roskilde, Jacob Bøg.
31 ▼ ELLEVILDE MED ELBILER
FAKTA ELBILEROM
"At køre elbil, er lidt ligesom at flyve. Ingen støj i kabinen og hurtigere acceleration."
JACOB BØG
I dag kører Skodas flagship elbil, Enyaq, op til 500 km på en optankning og selv efter 200.000-300.000 km er der stadig 75-90% kapacitet tilbage af batteriet afhængigt af den anvendte teknologi. Med andre ord - nok for de fleste! I 2020 sluttede årets elbilsalg på 14.200, mens andelen af hybrid biler lå på 18.300. Tilsammen ud gør de opladelige biler 16% af det samlede bilsalg, og foreløbige tal for 2021 tyder på, at den andel er stærkt stigende. om elbiler stadig er dyrere at anskaffe, så kan det godt betale sig at regne lidt på, hvornår den ekstra udgift er tjent hjem. Udover, naturligvis, den åbenlyse miljømæssige gevinst. ’Når man overvejer at købe elbil, skal man særligt tage i be tragtning, at der er en del at spare på den løbende vedlige holdelse og drift. På værkstedregninger skal du regne med en besparelse på 30-50%, og på udgiften til el er der også en del at hente. Eksempelvis kan du hos Clever tegne et abonnement, der giver dig ubegrænset el for 750 kr. om måneden. Det er da noget, man kan mærke i budgettet’ fortsætter Jacob Bøg. En helt ny køreoplevelse Er du en af dem, der frygter at sætte køreglæden over styr med en elbil, så kan du godt tro om. Tværtimod, skal du forberede dig på en helt ny og anderledes køreoplevelse. Jacob Bøg, der selv kører elbil, beskriver det lidt ligesom at fly ve. Ingen støj i kabinen og hurtigere acceleration. Og så har elbiler de sidste år fået et gevaldigt kosmetisk ansigtsløft, der med garanti vil toppe glæden ved at køre elbil. En udvikling, som Teslas kombination af æstetisk design og den nyeste tek nologi, har hjulpet godt på vej. Nye vaner skaber udviklingen Ser vi 3-4 år frem i tiden, så vil der være sket et kvantespring i teknologien bag elbiler. Men overgangen til flere elbiler på vejene baserer sig ikke på teknologiske fremskridt alene. Ifølge Jacob Bøg er det en flerstrenget proces, der både involverer afgiftsregulering, øget tilgængelighed og en generel mentali tets- og ’Selvfølgeliglivsstilsændring.skalvimotivere kunderne til at vælge elbil ved at gøre grønne løsninger billigere. Men lavere priser gør det ikke alene. Jeg tror det vigtigste, og sværeste, parameter i den grønne omstilling handler om vores mentalitet og ændring af vaner. Selvom klimakrisen er alvorlig, så er det for de færreste, en der står og banker akut på døren. Og det gør nok, at mange stadig er tilbageholdende i forhold til et grønt skifte ’ afslutter Jacob Bøg.
Den enorme, 83 meter lange og råkolde Hal 9 på Musicon dannede i november 2021 ramme omkring den publikumsinddragende danseforestilling ’Sprækker’, der tog livtag med, hvordan vi behandler vores verden.
LIVET SPRÆKKERNEI
Af Thomas Eisenhardt – kunstnerisk leder af teatret Aaben Dans Kunst og bæredygtighed Kunsten nærer os som mennesker. Den binder sam fundet sammen, og den kan både udtrykke og skabe nye erkendelser. I en tid hvor verden står overfor man ge og massive udfordringer, der kalder på nye måder at tænke og agere på, kan kunsten være en væsentlig kilde til at give nye perspektiver - og muligvis med virke til adfærdsændringer. I Aaben Dans tror vi på kunstens opgave og værdi som en slags samfundets immunforsvar: Kunsten søger intuitivt derhen, hvor der er brug for den. Den belyser tidens emner. Den udfylder rum, hvor der er vakuum. Den stiller spørgs mål og giver inspiration til nye veje. Men kunst forbruger også ressourcer. Både menne skelige, økonomiske og fysiske. Når man vil beskæf tige sig med bæredygtighed i scenekunsten, må man opveje de ressourcer der bruges, med den værdi der skabes. De to ting skal have det rette forhold. Bæredygtighed er et emne, der fremover vil kræve en øget opmærksomhed og vil være i stadig forandring - i alle brancher. Der vil komme nye teknologiske mu ligheder, adfærdsformer vil ændre sig og strukturer i måder at producere, forbruge, opleve og distribuere på vil, og skal, forandre sig. Der vil ikke være en ende lig løsning. Snarere vil det kræve en stadig vilje fra os alle til at forholde os agile og kreative. I forestillingen ’Sprækker’ tænkte vi anderledes både i form og tema. Publikum bevægede sig i Hallen fra et enkelt og ord net system til et komplekst kaos. I forestillingen med virkede 4 dansere, en drengesanger samt 20 statister - fra børn til ældre mennesker. Electronica musik fyld te, sammen med flygtige lysinstallationer, rummet, i hvis midte der lå en gruppe af store natursten, som var det nedfald fra en meteorregn. Med inspiration i naturvidenskaben Der lå både filosofiske og naturvidenskabelige tanker til grund for Sprækker. For at starte med det sidste: Termodynamikkens 2. lov, fortæller os, at universet til stadighed bevæger sig mod større og større kaos. Universet består af energi, og loven fortæller os, at al energi i universet langsomt, langsomt, langsomt vil blive omdannet til varme. Den mest komplekse energiform af dem alle. Ved hvert møde, ved hver be vægelse, overføres en lille smule energi fra fast form til varme. Når energi først er omdannet til varme, kan det ikke gå tilbage og blive fast form igen. Gennem den måde vi lever på lige nu, sætter vi eks tra fart på opvarmningen: Vi trækker ressourcer op af jorden, forbruger dem og brænder dem af. Og de kommer som sagt ikke tilbage igen. Vi sætter turbo på den naturlige langsomme fremadskridende bevægel se mod større varmeenergi.
32 NR. 95 | JUL I ROSKILDE 2021 | NATURLIG OMTANKE
Men dette er ikke den eneste mulighed. Vi kan for andre vores måde at være her på. Vores måde at være sammen med alt andet levende på vores pla net. At træde ind i forandringens dans
Der var en pointe i, at hallen ikke var opvarmet: Vi prøvede ikke at ændre på omgivelserne efter vores behov – i stedet for ændrede vi på vores måde at være i dem på. ´Sprækker´ var en utopisk vision om omsorg og hengivenhed for vores omgivelser, for hinanden og for os selv.
Det der var rigtigt i går er måske ikke længere sand heden i dag. Det der før var glat og friskt bliver rynket og skrøbeligt. Alt levende vil før eller siden blive svagere, smuldre og blive til støv. Men ofte ar bejder vi imod denne bevægelse. Vi bryder os ikke om at indse, at virkeligheden er i evig forandring. Vi forsøger at fastholde en færdig, perfekt og evig virkelighed. Men det er ikke livets natur. Livet gen skaber hele tiden sig selv, men altid med en lille for andring: evolutionens tilpasning til omstændighe derne. Livet kræver af os, at vi til stadighed er i gang med at skabe verden. At vi accepterer, at både vi og alt omkring os er undervejs mod en ny form. For at være levende i en levende verden, må vi træde ind i skabelsen af det nye, som endnu er ukendt. Vi må deltage i forandringens dans.
Livet findes overalt. Da vi holdt prøver i Hal 9, boede der fugle i murenes sprækker. Når vi kom om mor genen, sad de på vores kameraer, lamper og højta lere. Alting bliver natur så snart mennesket vender det ryggen. Livet finder alle sprækker at vokse igen nem. Livet udvider sprækker. Livet skaber sprækker. Og livets styrke er enorm. Det udtrykker sig i en uendelighed af former. Fra bakterie til egetræ, fra regnorm til pukkelhval, fra radise til menneske er det samme mystiske kraft, der sætter det hele i gang. Den omvendte lov Som optakt til prøvestart på forestillingen ´Spræk ker´ var vi på besøg på Niels Bohr instituttet. Her fortalte Institutleder Troels Harmark os, at ”livet er en usandsynlighed, der kan skabe orden ud af kaos.” Livet er altså undtagelsen til termodynamik kens 2. lov. Livet kan trække ressourcer op af jorden, og sætte dem sammen i nye ordnede og fantasti ske systemer. Livet er på den måde, både dét der er truet af vores måde at behandle planeten på, men det er også dér løsningen, og dér håbet ligger. Vi har magten til at værdsætte og nære livet i alle dets for mer – eller lade være. Sprækkerne synliggør den usynlige side af verden. Som i en kærlighedshistorie, må vi med åbenhed, respekt og forundring nærme os livets skjulte hem meligheder. Og gøre os umage med hvert skridt.
▼ LIVET I SPRÆKKERNE 33
Julen nærmer sig, og inden længe samles mange af os med dem, der har allerstørst betydning for os, i mere eller mindre skønsang i stearinlysets skær, mens julens salmer lyder fra de ganske hjem. - ”Dejlig er jorden”, skrev B.S. Ingemann. Det udsagn har han jo i bund og grund ret i. Men vi skal værne om den, og behovet for at tage kærligt hånd om vores alles klode har næppe været større end nu. Miljø og klima er under fortsat pres. Skal vi ændre på det, er vi nødt til at tage affære. Virksomheder såvel som privatpersoner. Her spiller vi i Fors A/S en vigtig rolle i at klæde vores kunder på til at træffe og understøtte de grønne valg, samtidig med, at vi selv er handlekraftige og visionære i vores arbejde, siger adm. direktør i forsyningsselskabet, Michael Brandt.
Kommunerne Roskilde, Lejre og Holbæk ejer tilsam men Fors A/S, som netop har lanceret sin nye stra tegi ”Sammen om natur i balance”. Strategien sæt ter retningen for, hvordan Fors A/S skal agere som en vigtig spiller i den grønne dagsorden, men der er også tale om en strategi, som i høj grad ønsker samspil med de godt 200.000 kunder, som selska bet hver dag er i kontakt med. Mange kunder tænker måske ikke over, at Fors A/S er en vigtig del af deres hverdag, når de eksempelvis trækker ud i toilettet, nyder et glas vand fra hanen eller skruer et hak op for varmen, men en stor del af opgaven for Fors A/S består faktisk i at understøtte kundernes behov og adfærd, så vi sammen kan løfte opgaven med at tænke klima og miljø mere ind i en travl families -hverdag.Julener en særlig tid. Det er en tid, hvor vi er man ge, der værdsætter at bruge tid sammen med dem, vi holder af. Vi er meget bevidste om, at vi ses med dem, der betyder mest for os. Bruger vi juledage ne på at gå en tur i skoven med vores familie, kan vi iagttage vores børn og børnebørn tumle rundt i skovbunden. Vi ser det som noget helt naturligt, si ger Michael Brandt og tilføjer: - Når vi går en tur i skoven, går vi lige ovenover de områder, hvor vi dyrker vores alles grundvand, vi er så afhængige af. Vi tænker bare ikke over, at vi hver dag åbner for vandhanen og drikker et glas rent vand, at vi børster børnenes tænder i det el ler bruger det i vores madlavning. Men vi er nødt til at betragte det som et værdifuldt aktiv, som vi er villige til at beskytte, så vores børn og børnebørn også har fri adgang til rent drikkevand, præcis som vores generation har været vant til. Den bevidsthed om naturen som en knap ressource er vi nødt til at have med os – både som forsyningsselskab og som private kunder.
I Fors A/S er vi optaget af, at vi hele året rundt understøtter vores kunders behov og adfærd, så vi sammen kan give naturen en tiltrængt hjælpende hånd til gavn for vores børn og børne børn. Vi er en væsentlig del af vores kunders hverdag, selv om de sjældent tænker over det, og derfor bærer vi sammen med kunderne også et væsentligt ansvar for at give en sund natur videre til vores efterkommere.
34 NR. 95 | JUL I ROSKILDE 2021 | NATURLIG OMTANKE
I FORS A/S HÅBER VI PÅ HVID JUL – MEN VI TÆNKER GRØNT ÅRET RUNDT
sig og giver mere ekstremt vejr, byerne vokser, og klimabelastningen skal minimeres. Her bidrager vi med løsnin ger til de store klimaudfordringer. Vi arbejder derfor med klimatil pasning af vores eksisterende systemer til håndtering af regn- og spildevand, før vi tænker i at udvide kapaciteten. Her skal vi afle de mindre vand til systemerne gennem lokalt brug og håndtering. Det handler om, at vi alle – virksomheder som privatpersoner – er bevidste om, at vi alle bærer et ansvar for, at den natur, som vi værdsætter, også kan nydes af vores efterkommere. I fællesskab sikrer vi natur til vores fremtidige generationer – og vi gør det sammen med vores kunder og partnere, tilføjer han.
"Måske er det tid til, at vi bliver mere bevidste om, at mange af de ting, vi tager for givet i dag, ikke nødvendigvis kan tages for givet, når vores børn og børnebørn bliver voksne."
GODE RÅD TIL EN MERE GRØN HVERDAG - Slip naturen løs og undgå at bruge sprøjtemidler til at fjerne ukrudt i haven. - Spar på vandet. Vask altid op i en balje – ikke under rinden de vand. Tag brusebad i stedet for karbad. Sluk for vandet, når du sæber dig ind eller børster -tænder.Tjekdit wc. En utæt wc-cisterne kan give et vandspild på op til 350.000 liter rent drikkevand om -året.Hæld aldrig miljøfarligt affald, eksempelvis medicin, maling og kemikalier i kloakken. Det kan skade miljøet. Miljøfarligt affald skal afleveres på genbrugsplad -sen.Sortér dine genbrugsmaterialer helt i bund, når du besøger gen brugspladsen. Kan ben af metal skilles fra kommoden af træ? På den måde kan begge materiale typer genanvendes. - Tjek dine termostater. Er de indstillet korrekt og med en jævn temperatur i alle rum? Hvis ikke risi-kerer du at bruge unødigt meget energi på at varme dit hus -op.Tænk over, hvad du putter i dit toilet. Et toilet er beregnet til tre ting. Den ene er toiletpapir. De to andre, kan du nok gætte dig til. Smider vi hår, vådservietter eller andet i toilettet, kan vi gøre skade på vores spildevandspum per, hvilket i sidste ende kan gå ud over miljø og klima – og vores penge-pung.
En stor, men ikke uoverkommelig udfordring Men når nu Fors A/S så gerne vil have kunderne til tænke endnu mere grønt, hvad gør de så selv for at understøtte kundernes ad færd og vise vejen, når det kommer til den grønne dagsorden? - Vi er nødt til at indse, at det ikke længere er nok at gøre mindre skade på vores natur. Vi skal ikke bare gøre det mindre dårligt, men tænke i løsninger, der giver vores børn og børnebørn de sam me eller endnu bedre forudsætninger, end vi selv har. I Fors A/S har vi nogle klare visioner på hvert af vores forsyningsområder. Det har vi med det for øje at bidrage til, at naturen ikke bare lider mindre nød, men at vi bliver i stand til at give slægtsgården videre i endnu bedre stand, end vi modtog den. Grundlæggende handler det for os om, at vi fortsat skal løse de opgaver, vi hidtil har gjort, men på en smartere og mere klimavenlig måde. Gør vi det, lever vi op til vores vision om aktivt at tage ansvar for vores natur, så vores børn og børnebørn også om 10, 20 eller 30 år uden tøven kan drikke vandet fra vandhanen, siger Michael Brandt. - Når vi går en tur i skoven, går vi samtidig hen over en grund vandspark. Det er her vandet løber ned gennem jorden, renses og opmagasineres, inden vi tapper det og sender rent drikkevand ud til vores vandkunder. Konkret arbejder vi for eksempel med skovrejsning. I et af vores drikkevandsområder, er vi gået sammen med en lokal forening om at plante træer sammen med de lokale, der bor i området. Ved at etablere en folkedrevet skov, er de loka le med til at passe på deres drikkevand, sikre natur og klima. Det skaber først og fremmest mere skov, der kan sikre drikkevandet, og samtidig øger det bevidsthed og lokalt engagement omkring bæredygtig handling, tilføjer Michael Brandt, der også fremhæver behovet for at tilpasse de udfordringer, som klimaforandringerne -medfører.Klimaetforandrer
▼ I FORS A/S HÅBER VI PÅ HVID JUL – MEN VI TÆNKER GRØNT ÅRET RUNDT
35
Michael Brandt, adm. Direktør i Fors A/S
"Vi skal som bank, gøre det bæredygtige valg enkelt for kunderne." Af Torben Stevold, områdedirektør i Danske Bank Sjælland og Bornholm
36 NR. 95 | JUL I ROSKILDE 2021 | NATURLIG OMTANKE Hvornår er en bank bæredygtig. Et enkelt spørgsmål, som kan være svært at svare på. Men jeg vil alligevel vove mig ud på denne isflage, og tale med om årets tema i Jul i Roskilde: Naturlig omtanke, som ledte mine tanker hen på bæredygtig i en bank.
DYGTIG?BÆRE-VÆREENKANBANK
I år fylder Danske Bank 150 år og gennem tiden har vi hjulpet vores kunder med at udleve deres drømme. Det er det som penge kan - hjælpe med at opfylde drømme og udnytte den enkeltes fulde potentiale. Da jeg kom til Roskilde i 2005, mærkede jeg tydelig at jeg ikke er ’indfødt’. Byen dengang var anderledes og markant mere lokalt end den er nu, hvor perspektivet rækker længere ud, både regio nalt og globalt. Der er også en lokal bevidsthed som skaber sam menhængskraft, som bakker byen op i kriser og skaber stolthed. I 2006 genfandt jeg den gamle intakte middelalderkælder fra det 13. århundrede under Danske Banks bygninger og dernede, under Algade 3, lå historien om Sparekassen for Roskilde og omegn. Det var mit ’moment-of-Idiana-Jones’. Her var blandt andet stiftelses dokumentet fra Frederik d.6., den første Berlingske tidende i Dan mark, Johannes Dam Hage og mange andre spændende fund. Den historie må jeg fortælle en anden gang… Formålet i den gamle sparekasse var den samme som formålet i Danske Bank var og er i dag - nemlig at opfylde drømme og ud nytte potentialet i mennesker og virksomheder. Men hvor er sam menhængen og hvorfor bruge tid på historien bagud. Historien er blevet til vores DNA og bruges til at huske sit formål, årtierne med opture og nedture og altid at have fokus på kunden og aldrig på sig Foranselv.nutiden
VIDENMERE
KÆLDERENMIDDELALDEROM
ligger fremtiden og der er ingen tvivl om at vi alle i dag skal have en betydeligt mere bæredygtig indstilling til vores eget liv. Men lige så vigtigt er det, at Danske Bank som forvalter 4000 mia., har et ekstraordinært ansvar til at bidrage til den grøn ne omstilling - og hvordan gør vi konkret det.
Men bæredygtighed er også bankens egne mål til reduktion af CO2, at fokuserer i dagligdagen på vores lokale grønne ambassadø rer, samt deltage i frivillig-programmet ’time-to-give’, et program hvor alle har mulighed for at arbejde frivilligt i arbejdstiden en dag om året - og at undervise i økonomi på skoler i hele landet. Så hos Danske Bank har bæredygtighed mange ansigter.
I Danske Bank handler bæredygtighed blandt andet om medarbej der-trivsel og at skabe fleksible arbejdspladser - det handler om at sætte ambitiøse mål for egen miljøpåvirkning og så handler det om at hjælpe iværksættere med at skabe bæredygtig vækst. Vi er nummer ni i verden til at udstede grønne obligationer, det vil sige til projekter som bidrager til omstillingen. Det er eksempelvis bil ligere billån hvis man køber el-bil, det er samarbejde med OBH om energi-rådgivning af dit hjem og at give kunderne mulighed for at investere i bæredygtig balance.
37 ▼ KAN EN BANK VÆRE BÆREDYGTIG?
Middelalderkælderen forvaltes af Danske Bank Roskilde, der har besluttet at formidle en del af kulturarven til Roskildes borgere og andre interesserede. Du kan påMiddelalderkælderenfølgeFacebook.
Blandt de mange skatte i Middelalderkælderen er en stor samling af sparebøsser fra de seneste cirka 150 års sparekasse- og bankhistorie i Roskilde. »
Fra den første 100 grams chokoladeplade blev skabt i 2008 i samarbejde med en gammel fransk familieejet fabrik, så voksede ønsket om at få hele produktionen med samtlige processer og kvalitets styringen hjem til Danmark. Så i takt med virksom heden voksede, med hjælp fra investorer og et lån fra Vækstfonden i 2014, slog Friis-Holm Chokolade A/S dørene op herhjemme i 2015, og siden har al produktion været i eget hus. Verdens mest velsmagende chokolade bliver lavet på en mark ved Herslev, lige uden for Roskilde. Gammelt håndværk og 107 år gamle maskiner går hånd i hånd med moderne teknologi og med hele Verden som det naturlige marked.
38 NR. 95 | JUL I ROSKILDE 2021 | NATURLIG OMTANKE
Mikkel Friis-Holm faldt i chokoladegryden for over 20 år siden, i San Fransisco, hvor han arbejdede som kok og konditor. Her mødte han Scharffenberger Chocolate, netop som de startede og egenhændigt vendte op og ned på den amerikanske chokolade verden. Scharffenberger var én af en lille håndfuld nystartede chokoladefabrikker (de andre beliggen de i Frankrig og Italien), hvor man prøvede at tilba geføre de over 140 år gamle principper for chokola defremstilling. For at forstå dette, skal man vide at så godt som ALT chokolade, bliver masseproduceret på enorme fabrikker og håndværkskvalitet var en saga blot i slutningen af 1990’erne og sådan er det stadig. En søgen efter det bedste af det bedste Ligesom mikrobryg, mikrokafferisterier, single malt whisky og årgangs-rom voksede frem i løbet af 1990’erne, så lod chokoladen vente lidt på sig. Men ønsket om en bedre kvalitet voksede i takt med at masseproduceret chokolade blev ringere og ringe re - og selvom det er en meget kompleks proces og stor investering at lave chokolade, så lykkedes Vi til sidst. Udover Toms Group, var vi den første (og i skrivende stund, den eneste) chokoladefabrik i Danmark til at producere fra kakaobønne til færdig chokolade. I 2019 føjede vi fyldte chokolader og flødeboller til vores sortiment af medaljevindende Iplader.trådmed tiden, så handler det ikke bare om bedre råvarer og bæredygtighed, men også om ordentlig hed og lokale arbejdspladser. Forbrugeren er træt af slidte historier om fairtrade, som ikke rigtig er fair og at det IKKE garanterer, at der ikke er både børnearbejde og slaveri i de søde lækkerier. Hos FriisHolm Chokolade handler vi kakaobønnerne direkte med bønderne, så der altid er 100% styr på både ordentlighed og sporbarhed. Vi mødes i øjenhøjde og forlanger en helt anden kvalitet – og har lige så meget brug for dem, som de har brug for os.
FRA CHOKOLADEBØNNEKAKAO-TILFÆRDIG
CHOKOLADEBEDSTEVERDENS SKABERNEVERDENSMESTEROG
Siden produktionen flyttede hjem til Danmark, er Friis-Holm Chokolade blevet kåret til Verdens bedste chokoladefabrik i både 2017 og 2019 af International Chocolate Awards i skarp konkurrence med samt lige gourmetchokoladefabrik ker i hele Verden. De sidste 8 år i træk, har Friis-Holm Chokolade vundet et eller flere verdensmesterskaber hvert år. Senest blev det til 4 guldmedaljer i 2020/2021: - Verdens bedste mælkechokoladeøkologisk - Verdens bedste mælkechokoladesmagssatte - Verdens bedste højprocent mørke chokolade - Verdens bedste fyldte chokolade med cremefyld (Duftgeranium – udviklet sammen med Vintre Møller destilleri)
39 ▼ FRA KAKAOBØNNE TIL FÆRDIG CHOKOLADE
"Friis-Holm Chokolade er simpelthen skabt ud fra ambitionen om, at lave Verdens bedste chokolade og være bedst for Verden"
Mikkel Friis-Holm Fotos - RAIS FOTO
Chokoladen sælges i hele Verden I dag kan man købe Friis-Holm Chokolade i næsten hele Verden –udover at sælge direkte til butikker i hele Europa, så kan man også få chokoladen i Kina, Japan, USA og Canada. I dag laves der ikke kun 100 gram chokoladeplader. Der laves også eksklusiv mødechokolade i ministørrelse som bla. serveres på Singapore Airlines Business Class, på førende hoteller og bære dygtigt orienterede banker og virksomheder. Vores udvalg byder ligeledes på chokoladepulver til varm chokolade, pålægschokola de, flødeboller samt fyldte chokolader af en uhørt høj kvalitet. Friis-Holm Chokolade er også stolt leverandør til både Michelinrestauranter og mange af de højkvalitets bagerier der vokser frem i København i øjeblikket – fokus på råvarer har aldrig været højere. Og et lokalt samarbejde er også vokset frem - Hansens Is får nem lig al deres chokolade fra Friis-Holm – et meningsfyldt samarbejde om at løfte kvalitet, og ikke mindst, hinanden lokalt. En lille virksomhed som vokser I 2019 var de første lokaler i Hvalsø blevet for trange, og i samarbejde med Herslev Bryghus, blev der bygget en helt ny produktionshal - lige ved siden af Bryghuset. Her produceres alt FriisHolm Chokolade i dag. Produktionen er bygget op om en publi kumsgang, så når man besøger fabrikken, kan man følge med i, hvordan Verdens bedste chokolade bliver til. Komplet med show room og fabrikssalg, så de besøgende kan få lidt med hjem. Frem tiden kommer til at byde på guidede rundvisninger. I samarbejdet med Herslev Bryghus, Domkirkebyen Roskilde og med National parken som opland, har vi en helt perfekt ramme til at vokse videre og skabe endnu bedre chokolade - til hele Verden!
41 Emma, der er elev hos Acacia Blomsterkunst, er glad for sin læreplads og samarbejdet med Mie, der ejer og driver butikken. Derfor var hun slet ikke i tvivl om, at hendes lærested skulle indstilles til titlen som Danmarks mest innovative læreplads.
Hos Acacia Blomsterkunst betyder det lokale meget og derfor har de indgået et samarbejde med Vilvor de Blomsterskole, der leverer blomster til butikken. At blomterne er økologiske og følger årstiden, er også noget der bliver lagt stor vægt på. 'Mie og jeg har diskuteret problemstillingen flere gange og besluttede os for, at gøre noget aktivt i butikken sammen, for at ændre vores miljøaftryk. Vi har fået gang i en god dialog omkring vores vaner og forbrug i butikken, samt mindsket vores forbrug af plastik og materialer, som ikke er genanvendeli ge. Vi har stadig flere områder, som vi kan forbedre, men vi tror på, at vi er med til at gøre en forskel i en branche, som mangler inspiration, overblik og mål, for at blive mere miljøvenlige' slutter Emma. Acacia Blomsterkunst slap gennem nåleøjet ved den lokale kåring til Årets Innovative læreplads på Roskilde Tekniske Skole, og er dermed kommet videre til indstilling til den nationale kåring den 2. november 2021.
LÆREPLADSMESTDANMARKSINNOVATIVE
'Vi har længe haft snakket omkring bæredygtighed på min læreplads, og hvordan vi kan forbedre os. Vi har haft en indledende dialog omkring problemstil lingerne i blomsterbranchen, og hvad vi som butik kan gøre for at forbedre vores daglige gang og vores generelle aftryk på miljøet. Vi har derfor haft startet et projekt op, hvor vi har talt om dette, og hvordan vi kan nå frem til mere fokus på miljø og bæredygtig hed.' fortæller Emma. Den nationale jury for Årets Innovative Læreplads har på baggrund af Emmas udtalelse, udvalgt Acacia som en af de tre finalister i Årets Innovative Lære plads. Juryen blev imponeret over, hvordan Mie og Emma sammen har formået at tage fat på så stort et emne som bæredygtighed og miljøaftryk, for at udvikle virksomheden.
Emma er er udtaget til DM i skills. Hun stiller op som blomsterdekoratørelev og dyster sammen med 5 andre elever om mesterskabet til slutningen af april. Her ses hun sammen med Vivian Ingeborg Ullitz fra blomsterskolen Vilvorde. ››
▼ DANMARKS MEST INNOVATIVE LÆREPLADS
MODERNEPINLIGT
Når Allan Caseus, som barn, pakkede madpakken ud i skolen, var det tit en lidt halvpinlig affære. For dagens flade havde mor Inge pakket ind i en genbrugt rugbrødspose fra Schulstad – og posen skulle med hjem igen, så den kunne bruges dagen efter. Først når posen var så slidt, at den ikke længere kunne bruges til madpakken, fik den sin sidste rejse; denne gang som blepose i Inges dagplejehjem.
Af Mette Holmgren
Ingen hellige øko’er Da Allan stillede sig bag ostedisken for 25 år siden, var der ingen økologiske – eller for den sags skyld bio dynamiske - produkter at finde på hylderne. Meget er ændret siden. I dag er næsten alle Thieses store oste økologiske, og en lang række af Arla Unikas sig naturoste bærer udover en blåstempling fra kokke verdenen også det velkendte røde, økomærke.
’Jeg vil tro, at omkring 15% af vores oste og delika tesser er økologiske eller biodynamiske – og i det om fang jeg kan finde lokale eller danske producenter, så er det naturligvis dem, jeg sætter på hylden. Men jeg vil også gerne indrømme, at det først og frem
æggebakker
At Allan voksede op i et hjem, hvor pengene var knappe, og ressourcerne derfor skulle udnyttes til fulde, har i den grad sat sit præg på ostehandleren i Skomagergade. For inden det overhovedet blev moderne at tænke i genbrug og bæredygtighed, gik Allan helt naturligt i den retning. Sådan var han op draget – og så var det faktisk også en god forretning. ’Da jeg havde forretning på Værnedamsvej i Køben havn, kom statsministerfrue, Lone Dybkjær, ofte for bi med cykelkurven fyldt med tomme æggebakker. Dengang solgte jeg æg, og mine kunder havde som regel selv æggebakker med, som de kunne få fyldt op med friske æg. Derved undgik jeg at skulle købe en masse unødvendig emballage, og dem som ikke havde egne bakker med, sørgede Lone for kunne få en af hendes aflagte’ griner Allan Caseus. Tyve år efter æggebakke-tiltaget på Værnedamsvej glæder det Allan, at der nu er indført krav om beta ling for plastikposer i butikkerne. Det har været med til at reducere omfanget af plastikposer i butikken drastisk – et tiltag som passer til Allans ønske om at nedbringe mængden af emballage. ’Selvom jeg godt ved, at vi ikke kan redde verden ved at bruge elastikkerne flere gange, så tror jeg, vi kan bidrage positivt ved at indføre en masse små tiltag i hverdagen. Derfor bruger jeg f.eks. vores melsække i stedet for affaldssække, jeg genbruger aluformene, når vi bager rugbrød, vores tapasanret ninger serveres på planker i stedet for alufade, og en gang om måneden fylder jeg bilen med tomme olivenoliedåser, som jeg kører på genbrugsstatio nen’ fortsætter Allan Caseus. Og det behøver hverken være svært eller omstæn digt at tænke hverdagen mere bæredygtig. Ofte er der masser at tage fat på lige foran næsen. Det har i ostekælderen bl.a. betydet, at kasseapparatet nu er blevet programmeret, så der ikke automatisk udskri ves en bon. Resultatet er en halvering af forbruget af bonruller om året. Uden tvivl noget der glæder den sparsommelige mor Inge, når hun som medhjælp i butikken taster salg ind på kasseapparatet.
42 NR. 95 | JUL I ROSKILDE 2021 | NATURLIG OMTANKE Deleøkonomiske
LEGRAND CASEUS Roskilde
43 ▼ PINLIGT MODERNE
Foreløbigt er der lagt 1 ton økologisk cykel-ost til at lagre, og fra 2022 er den klar til at indtage køledi sken. Og så kan man jo passende bære den hjem i et af Allans nye, genanvendelige indkøbsnet. Dem er der selvfølgelig evighedsgaranti på, så du kan hente et nyt, når det gamle er slidt op. Helt i mor Inge-stil.
« Allan med mor Inge, datteren Sabrina og sidste skud på stammen, barnebarnet Vincent.
mest handler om smagen. Hvis der findes et ikkeøkologisk alternativ, som smager bedre, så vælger jeg det. Og omvendt! Sidder smagen lige i øjet, og er produktet samtidig økologisk, så vinder det hele vejen rundt’ fortæller Allan Caseus. Senest har Allan besluttet sig for at ruske op i ros kildensernes madvaner ved at introducere et bære dygtigt alternativ til kød. På hylderne i Caseus kan du nu finde spiselige snegle fra Ditte og Carstens sneglefarm i Roskilde - naturel, røget eller med smag af chili og anis. ’Selvom sneglefarmen endnu ikke er certificeret økologisk, så får sneglene økologisk foder. Samtidig er de rige på protein og antioxidanter, har et lavt fedtindhold og er langt mere klimavenlige end tra ditionel kødproduktion. Det synes jeg er godt tænkt – og så giver det altid anledning til smil, når kun derne og jeg tager en snak om snegl til aftensmad’ griner Allan. Ost på hjul I de vestjyske kalkgruber i Hjerm lagrer lige nu Al lans seneste skud på stammen – med BZ’er flager mus og Vesterhavet som nærmeste nabo. Det er na turligvis ostehandlerens helt egen Tour-de-France ost, ’Le Grand Caseus’, der er blevet til i et samarbej de med Thiese Mejeri. Økologisk, naturligvis!
På grund af udsættelsen af tour-starten har osten fået lov til at ligge på hjul endnu et år. Men det bliver den bestemt ikke dårligere af. ’Til marts næste år tæller Roskilde ned til tour-star ten med en kæmpe 100 dages fest. Der bliver mas ser af musik i gaden, og selvfølgelig skærer vi hul på ’Le Grand Caseus’ og deler smagsprøver ud. Det glæder jeg mig helt vildt til’ afslutter Allan Caseus.
44 NR. 95 | JUL I ROSKILDE 2021 | NATURLI OMTANKE FOTO FRA MANAGEMENT-UDDANNELSELEISUREUDLÅNTAFPROFESSIONS-HØJSKOLENABSALON
Et oplevelsesmæssigt boost
Vi har dem alle i hukommelsen. De mindeværdi ge oplevelser vi aldrig glemmer. Et øjeblik, hvor vi glemte tid og sted foran den store festivalscene. En uventet og lærerig øjenåbner på en lokal attraktion. Eller en serviceoplevelse udover det sædvanlige. Ideerne til den slags oplevelser kommer bl.a. fra Leisure Managements dimittender, og det bliver et fagligt og forskningsbaseret oplevelsesboost, når den nye uddannelse flytter ind på erhvervsakade miet til næste sommer. Uddannelsen er en bred pro jektlederuddannelse på professionsbachelorniveau der, udover det oplevelsesmæssige, også rummer ledelse og organisering samt markedsføring og øko nomi. Særligt sidstnævnte er utraditionelt for en kreativ uddannelse - og en absolut styrke – i kombi nation med de øvrige fagligheder. ’Trods det umiddelbare fokus på oplevelsesindu strierne – festivaler, museer, turisme mm - indgår vores studerende også i udviklingen af oplevelser i en lang række virksomheder i forskellige brancher. Og de er ikke kun idégenererende, men har gennem en grundig økonomisk fundering også evnerne til at håndtere den økonomiske side af det at realisere oplevelser’ fortæller uddannelsesleder for Leisure Management, Dorthe Thorning Mejlhede. Iværksætteri og mere lokal forankring For de studerende kommer den mere centrale pla cering i Roskilde, og erhvervsakademiets tætte re lation til det lokale erhvervsliv, til at give en helt ny forankring i byen. Med Roskilde Festival og Musicon i baghaven, og en lang række stærke turistattrakti oner i umiddelbar nærhed, er erhvervet pludselig
▼ FLERE MUSKLER TIL INNOVATION 45
VATIONMUSKLERFLERETILINNO
Der bliver trængsel i busserne fra stationen til Roskildes sydlige del, når godt 450 nye Leisure Management studerende fra 2022 sætter kursen mod Zealand. Uddannelsen, der tidligere blev huset på Professionsskolen Absalon i Trekroner, flytter sammen med de merkantile og tekniske fag på erhvervsakademiets campus, og allerede nu er der store forventninger til den nye konstellation. Flere muskler, innovative løsninger, bæredygtig tilgang i opgaveløsningen og en hidtil uset oplevelsesdimension venter forude – for Zealand, de studerende og ikke mindst Sjællands erhvervsliv.
›› Af Mette Holmgren
››
’’SELVOM VI GERNE SÅ, AT DET OFFENTLIGE BLEV AFTAGER FOR FLERE AF VORES STUDERENDE, SÅ ER DET OFTEST INDENFOR DET PRIVATE ERHVERVSLIV, DE FINDER ARBEJDE. DERFOR GIVER DET RIGTIG GOD MENING, AT UDDANNELSEN NU FLYTTER SAMMEN MED ANDRE UDDANNELSER, SOM HAR SAMME MERKANTILE SIGTE” Dorthe Thorning Mejlhede, uddannelsesleder.
En del af de Leisure Management studerende vælger ef ter afsluttet uddannelse at blive iværksættere. En kultur, som erhvervsakademiet gennem en årrække, har gjort til en del af deres DNA bl.a. gennem iværksætterhuset, ’Start up zone’. Her kan de studerende arbejde med egne inno vationsprojekter og hente støtte og hjælp undervejs fra et mentorkorps af lokale virksomheder. Fremover kan der nu sætte sig oplevelsesøkonomiske iværksætterspirer på sto lene - til gavn for vækst og udvikling i Region Sjælland.
Bæredygtige løsninger på skemaet For de studerende på erhvervsakademiet er de innovative løsninger en fast del af skemaet. Også når det gælder den bæredygtige dagsorden, som er en integreret del af den værktøjskasse, de studerende møder erhvervslivet med. ’Hvad enten du læser markedsføringsøkonom, IT, pro cesteknolog, laborant eller leisure management, så skal bæredygtighed og cirkulær økonomi være en del af dine grundlæggende kompetencer. En laborant skal kunne opti mere driften i en farmaceutisk virksomhed, så der er mindst muligt spild. En procesteknolog skal udvikle nye produkter, der indtænker bæredygtige ingredienser. Og en professionsbachelor i leisure management skal kunne sætte turismeudvikling ind i en bæredygtig kontekst. Det kræver en nysgerrig og innovativ tilgang, som vi gør alt for at udvikle og understøtte, mens de studerende er hos os’ fortæller akademichef, Peter Schwalbe.
46 NR. 95 | JUL I ROSKILDE 2021 | NATURLIG OMTANKE
AbsalonProfessionshøjskolenafudlåntManagement-uddannelsenLeisurefraFotos
››
fysisk set tæt på. Det bliver et stort plus, når de studerende bl.a. skal i praktik og løse konkrete opgaver for erhvervet. ’Mange af vores studerende drømmer om at arbejde for nogle af de store oplevelseserhverv, som Roskilde er så stærk på. Det er klart motiverende, når de pludselig er lige udenfor døren – og har brug for deres hjælp. Eksempelvis tror jeg vores studerende vil få stor gavn af erhvervsakade miets engagement i COROs InnoDays, hvor studerende kan udvikle konkrete løsninger på erhvervets problemstillin ger. Her kommer vi med en hidtil uset oplevelsesdimension som fag og fænomen, som i forhold til de nye, innovative løsninger bliver meget spændende at udfolde i forhold til Zealands øvrige studieretninger’ fortsætter Dorthe Thor ning Mejlhede.
NielsenPeterLasseFoto:
▼ FLERE MUSKLER TIL INNOVATION
47
At den bæredygtige agenda er rykket ind i erhvervslivet, ser man tydeligt på de problemstillinger, som lokale virksom heder søger løsninger på gennem innovationssamarbejder i CORO, Co-Lab Roskilde. Udvikling af intelligent varmesty ring, styrkelse af værdikæden omkring lokalt, sanket tang samt cirkulær cykeløkonomi er blot nogle af de emner de studerende på Zealand kan byde ind omkring. Og lysten til at tænke i fremtidens løsninger er stor blandt de studeren de - også de nye fra Leisure Management. ’Oplevelsesøkonomien, som er den de studerende tager af sæt i, repræsenterer i sig selv et bæredygtigt hovedbrud. For i takt med at vi bliver rigere og søger flere oplevelser, stiger klimaaftrykket tilsvarende. Den udvikling skal vores studerende være med til at vende ved at have den grønne dagsorden med til bordet. Et godt eksempel er slow tourism - en mere klimavenlig ferieform, hvor man eksempelvis rejser med tog fremfor fly, tager ophold på destinationen i længere tid og bidrager positivt til det lokale samfund. Et område, hvor der ligger et enormt potentiale for bæredyg tig oplevelsesudvikling i fremtiden’ afslutter uddannelses leder, Dorthe Thorning Mejlhede. Troværdighed først På taget af erhvervsakademiets campus omdanner solcel ler lys til energi, fritureolie fra kantinen opsamles i en bio tank og sendes til raffinering, affaldet sorteres naturligvis efter forskrifterne, og på parkeringspladsen er der opsat en række ladestandere til elbiler. Senest har erhvervsaka demiet indgået samarbejde med den deleøkonomiske app NABOGO, der tilbyder samkørsel for studerende og under visere til campus. Målet er en nedbringelse af bilkørslen til og fra undervisningsstedet. Skal man inspirere til et bæredygtigt mindset, så må man gå foran med det gode eksempel. Men selvom erhvervsakade miet har indført en række klimavenlige tiltag i det daglige, så er det ikke der det egentlige slag slås. Det skal man finde i 'Jegundervisningen.opleverdetmeget positivt, når vi mærker, hvordan de unge presser på for en grøn agenda – både overfor os som uddannelsessted, men også når de kommer ud i erhvervsli vet efter endt uddannelsesforløb. Det kan kun betyde, at vi får sat en bevægelse i gang allerede, mens de unge uddan ner sig’ afslutter Peter Schwalbe. Med tilførslen af Leisure Management uddannelsen øger Zealand fra 2022 sit antal af studerende med godt 30%. Dermed er undervisningsstedets max kapacitet næsten nået med ca. 1800 studerende og ca. 100 medarbejdere. ››
”’HVIS VI SKAL VÆRE TROVÆRDIGE OMKRING BÆREDYGTIGHED OVERFOR DEN UNGE GENERATION, SÅ SKAL VI SELV GÅ FORREST I DEN GRØNNE OMSTILLING. DERFOR ER DET VORES VIGTIGSTE OPGAVE AT UDSTYRE DE STUDERENDE MED EN RÆKKE KOMPETENCER UDI BÆREDYGTIGHED, SOM DE KAN MØDE DERES KOMMENDE ARBEJDSLIV MED” Peter Schwalbe, akademichef.
48 NR. 95 | JUL I ROSKILDE 2021 | NATURLIG OMTANKE Glædelig Jul & HuskVelbekommefavoritternetiljulebordet CR Electric ønsker alle en VI SÆTTER JULELYSET OP I VORES BY ENTREPRISE, FIBER- & KABELTEKNIK, SERVICE OG TYPEHUSE crelectric.dk T: 4675 3050
94 I roskilde@suenson.dk www.suenson.dk
10:00-17.30 I Fredag 10:00-18:00 I Lørdag 10:00-14:00
Hos os får du råd og vejledning om vinen, der passer til netop den rigtige lejlighed. Når du skal have gæster, hjælper vores vinhandler med at finde vinen der passer til den ret du serverer eller når gaven til receptionen gerne må være speciel og skille sig ud, så hjælper vi med den helt rigtige sammensætning. Hos os kan du finde vine i den helt klassiske stil, fra nogle af verdens smukkeste vinområder. Bourgogne kan du finde i alle niveauer, fra i nærheden af 30 forskellige producenter. Italien er landet vi elsker at rejse i og herfra kan du finde vine der bringer minder hjem fra Toscana, Piemonte og andre gode områder. På den amerikanske vestkyst fremstilles nogle af de mest interessante vine og du kan finde alt fra god Pinot Noir til intense Zinfandel-vine. Du vil opleve at de fleste af vores vine kommer fra producenter som har stor fokus på bæredygtighed i alt fra vinmarken og frem til dig. Vindruer der er dyrket uden sprøjtning med kemikalier og vingårde hvor personale behandles ordentlig. Fair vin med et bæredygtigt smil. Op til weekenden vil der være mulighed for at smage på et godt glas vin, samt få en god snak omkring vin med vinhandler Flemming Brodthagen. SMAG FOR Tirsdag-torsdag Ringstedgade 4000 88 88 76
DEDIKEREDE TIL VIN
2 I
49 ▼ BRØLET FRA ORANGE RUNGER ENDNU
DEN BÆREDYGTIGE VIN PÅ GOURMETHJØRNET I ROSKILDE SUENSONOTTO DEDICATED TO WINE SINCE 1880
Roskilde I +45
50 NR. 95 | JUL I ROSKILDE 2021 | NATURLIG OMTANKE
Jeg drømmer om den verden, de vil vokse op i, og som de engang skal tage et medansvar for. Jeg drømmer om at de må opleve verden som et godt og smukt og gavmildt sted, som jeg gør det. . Men jeg ved godt, at det ikke er nogen selvfølge, og det ikke bare kommer af sig selv. Eller rettere, at hvis vi mennesker fortsætter med den livsstil, vi udfolder i disse år, så vil klimaforandringerne og de globale miljøforringelser gøre, at verden med meget stor sandsynlighed vil byde mine børnebørn og de res jævnaldrende meget ringere vilkår, end jeg har Vihaft.ved det godt, men vi har svært ved at ændre kurs. Hvorfor? På det personlige plan er der nok en del bekvemmelighed og vanetænkning med i billedet. Og måske har apostlen Paulus ret i at der også er noget, der stikker dybere, at ”det gode jeg vil, det gør jeg ikke, men det onde jeg ikke vil, det gør jeg.”
Det ene hænger sammen med vores - på andre må der så udmærkede - repræsentative demokrati. Her er der en tendens til at de kortsigtede problemer stjæler opmærksomheden fra de mere langsigtede. For det er løsning af kortsigtede sager og opgaver, og det som er helt tæt på os selv, som fylder mest i vores tanker, når vi går til stemmeurnerne. Coro nahåndteringen, krisen i Afghanistan og de mulige flygtningestrømme derfra, ”Udkantsdanmark”, en mulig boligboble, eller ventetid på hospitalsbe handling. Og da politikere jo mener at de vil være bedre til at lede landet end deres politiske mod standere, ja så vil de jo gerne vælges eller genvæl ges, og det bliver de altså lettere på de kortsigtede sager end på dem med langt perspektiv – som f.eks. den globale opvarmning og den drastiske reduktion i Detbiodiversitet.andethar at gøre med det, der i nogle århund reder har været den økonomiske drivkraft i vores samfund: vækst og konkurrenceevne. Det er i dag blevet en form pseudoreligion. Alle taler om vækst
HINDBÆR OG GRØNNE HÅB
Som samfund er der for mig at se to forhold, som hindrer handling.
Jeg har tre børnebørn. Gustav på 11 og Louis på 9 og Ingrid på 5½. De er ganske almindelige børn – og i mine øjne samtidig tre små mirakler.
Noget af det bedste i verden er sammen med dem at gå på rov i de senmodne Hindbær (Autumn Bliss) og samle æbler i haven, at spille fodbold eller spille kort eller bygge med LEGO.
Vi har brug for nye visioner for det gode liv. Vi har brug for et sprog, der kan udtrykke vores fælles drømme. Her har kirke og kristendom noget vigtigt at byde ind med.
Af Peter Fischer-Møller, biskop, Roskilde Stift Foto: Rune Hansen, Roskilde Stift
51 ▼ HINDBÆR OG GRØNNE HÅB og konkurrenceevne. Vi har rigtig svært ved at forestille os et godt samfund uden økonomisk vækst. Men væksten slider alvorligt på vores naturgrundlag. Der er simpelt hen grænser for vækst, hvis der skal blive en god fremtid for vores børnebørn og deres børn. Vi hører at jorden ikke er vores eller en ren og skær tilfældighed, men Guds skaberværk. Li vet som vi møder det har værdi i sig selv, helt bortset fra hvad vi kan bruge det til. Vi hører at mennesket ikke bare er et dyr mel lem andre dyr, men at mennesket er skabt i Guds billede, skabt med fantasi, følelse, for stand og sprog, skabt så vi kan forholde os til os selv og til verden og sammen tale om, hvor dan vi skal tage ansvar for den verden vi er en del af. Vi hører i den bibelske beretning om det særli ge ansvar vi har for ”enken og den faderløse og den fremmede” for dem, der ikke kan klare sig selv. Og vores samvittighed er enig: vi kan ikke nøjes med at tænke på os selv og vores egne.
Endelig giver den bibelske historie os et håb. Jorden er ikke kun i vores skrøbelige hænder, men også i Guds kærlige hånd. Og vi kan hente inspiration i historien om Martin Luther, som en dag blev spurgt, hvad han ville gøre, hvis han fik at vide, at verden ville gå under i mor gen. ”Så ville jeg plante et æbletræ i dag,” sag de han. Håb på trods. Det har vi brug for. Vi har brug for at hjælpe hinanden til at tage fat. For vores børnebørns og deres børns skyld. Og det er i grunden ikke så svært. Det handler om at huske på hvor herligt det er at plukke hindbær sammen og klatre i træer og moste æbler og sidde og hygge med hinanden med en Pippi-historie. At noget af det bedste i vores liv ikke er snævert knyttet til vækst og konkurrenceevne.
Den unikke gave-ide Det kollektive klædeskab har også tænkt på at der måske er flere, der i år tænker sig om en ekstra gang, inden kortet gøres gennem dankort-automaten.
BYT
52 NR. 95 | JUL I ROSKILDE 2021 | NATURLIG OMTANKE
Julen nærmer sig med hastige skridt. Kalenderne i mange hjem bugner allerede af aftaler og hygge i mange forskellige fællesskaber. I skolen. I børneha ven. På arbejdspladsen og blandt venner og fami lie. Julen er bare hyggelig med søde varme drikke, hjemmebag og stearinlys. Alt ånder en lille smule fred og ro sammenlignet med mange andre måne der på året. Julen er naturligvis også på vej i Det Kollektive Klædeskab på Karen Olsdatter Strade 4A i Roskilde. Her er indehaver Lene Broe Olesen sam men med butikkens frivillige i fuld gang med at gøre butikken klar til julemåneden. ”Julen betyder meget for mig personligt. For mig handler det meget om, at man rykker mere samme i de fællesskaber man er en del af. I familien. Blandt venner og ikke mindst i forhold til de allernærmeste. Det vil jeg naturligvis også gerne have, at butikken her oser af i julemåneden. Men selvfølgelig med brug af genbrug, opfindsomhed og bæredygtige materialer” fortæller Lene Broe Olesen. Mere end bare en butik Det Kollektive Klædeskab er ikke en helt almindelig butik. Man køber ikke nyt tøj. Man bytter eller swop per tøj med andre medlemmer af Klædeskabet. Butikkerne ejes og drives af Lene Broe Olesen, der selv bor i den vestlige del af Roskilde og er et kendt ansigt i gadebilledet. Hun får hjælp af en række fri villige, der bifalder ideen om at gøre op med det negative aftryk modeindustrien sætter på klimaet. ”Foruden at pynte op, er jule-tøjet også kommet frem. Vi har tøj til enhver lejlighed. Både til fest og til det mere casual og hyggelige. Senere kommer også nytårs-roberne frem. Vi har tøj til store og små kvinder med alle former og faconer. Og så møder man altid andre kvinder her, der alle er optaget af at være en del af et fællesskab, der vil gøre noget godt for miljøet.”
"Vi sælger gavekort til henholdsvis 1, 2 eller 3 må neders medlemskab. Det er en helt unik gaveide til gaven til pakkelegen på arbejde, værtindegave eller gaven til kvinden, der vil sætte pris på at prøve vo res koncept af,” fortæller Lene Broe Olesen videre. Og konceptet er nemlig meget enkelt. Det kollektive Klædeskab i Karen Olsdatter Strædet elsker julen. Julepynt og juletøj er på vej ud i butikken. Det samme er muligheden for at finde og give gaver i bæredygtighedens navn DIG TIL EN DYGTIGBÆRE-JUL
“Men vi er på ingen måde moraliserende. Konceptet er ikke bygget af vrede. Det er bygget på glæde og fællesskab. På optimisme og håb. Tøjet er et vigtigt sted at sætte ind, hvis man vil gøre noget godt for klimaet”, siger Lene Broe Olesen videre.
For Det kollektive Klædeskab er mere end en kæde af butikker rundt om i landet. Det Kollektive Klæde skab er skabt som et opgør med overproduktionen i tøjindustrien.
”Vi arrangerer begivenheder og events for vores medlemmer. Vi vil gerne skabe et netværks-fællesskab for kvinder i Roskilde og omegn. Derfor har vi også repair-cafe en aften om måneden, hvor medlemmerne kan komme forbi til en mindre reparation eller æn dring af deres tøj. Eller vi afholder ind imellem foredrag om tøj, mode og bæredygtighed i forskellige kombinationer.”
VIDSTE DU... ... at du kan gå ind i butikken og købe gavekort til 1, 2 eller 3 månederes medlemskab af Det Kollektive Klædeskab ... at selve konceptet er skabt og udviklet af Louise Kingo Liokouras i 2015 ... at der idag er 8 butikker på landsplan ... at hvis du er medlem i en butik kan du bytte i alle ...butikkerneatDetKollektive Klædeskab tilbyder repaircafe for ...medlemmerneatderertøjialle størrelser og faconer til kvinder med alle størrelser og faconer Find os på Instagram, Facebook og LinkedIn @detkollektiveklaedeskabwww.detkollektiveklaedeskab.dk
Lene Broe Olesen Lene sammen med Louise Kingo Liokouras
Man kan 'handle' i butikken ved at købe et medlemskab. Et med lemskab koster 169 kr om måneden, og så kan man bytte i alle Kollektive Klædeskabe i Danmark. Du afleverer det tøj, du engang var stolt over og glad for, men som du ikke længere bruger, og som du tænker, at andre vil synes, er et fund til deres garderobe. Natur ligvis nyvasket og pænt. Vi vurderer det enkelte stykke tøj efter følgende kriterier: Kvalitet, stand og efterspørgsel og giver det point. Tøjet skal have værdi for andre. Vurderer vi en sweater til 200 point, så får du 200 point på din konto, og tøjet hænger i bu tikken til 200 point. Det er disse point, man 'køber' eller swopper for. Alt styres gennem i Klædeskabets app, nemt og meningsfuldt. ”Vi har meget forskelligt tøj i butikkerne. Fra det dyreste mærketøj til det mere basis-betonede. Der er medlemmer, der kommer forbi meget ofte. De får rigtig meget for de 169 kroner om måneden, for udskiftningen af tøj sker hurtigt.”
53 ▼ BYT DIG TIL EN BÆREDYGTIG JUL
Er du medlem af Det Kollektive Klædeskab, kan du bytte tøj i alle 8 butikker. Skal du på besøg i julen i Aarhus, Sorø, Odense eller Svendborg, kan du besøge butikker der. Skal du en tur til Køben havn, er der hele tre butikker at vælge imellem. Repaircafe og foredrag Det Kollektive Klædeskab lægger et lag mere på tøjfællesskabet.
"Jeg har lyst til at gøre en forskel sammen med de mange andre kollektive klædeskabe i hele landet"
54 NR. 95 | JUL I ROSKILDE 2021 | NATURLIG OMTANKE VI ØNSKER ALLE EN GLÆDELIG JUL OG ET TRYGT HJEM I vores boligselskab er der trygge hjem for alle. Uanset hvor du kommer fra eller er på vej hen i livet. Sammen gør vi naboskab til fællesskab. For vi brænder for, at det er en god oplevelse at bo alment. Boligselskabet Sjælland – trygge hjem for alle bosj.dk/skrivdigop
55 HR. SKÆGS JULEØNSKE LØRDAG 11. DECEMBER KL. 14:00 Hr. Skæg og Roskilde Kongrescenter inviterer Danmarks klogeste publikum indenfor til et juleshow fuld af sjov og sange med en juletwist. Sammen med sin makker Vinter, tager Hr. Skæg hul på julen og inviterer publikum til at hjælpe med at løse dilemmaet omkring de forventninger som juleforberedelser og især tanken om gaverne sætter i gang. 165,-VOKSNE Inkl. gebyr 140,-BØRN Inkl. gebyr TILMELDING OG SPØRGSMÅL roskildekongrescenter.dk/juleonskeinfo@rkic.dk46354072 Verd en s b ed s te c h okol a d e – 8 å r i t r æ k . F r a k a k a o b ø n n e r t i l f æ r d i g c h o ko l a d e . V i h a n d l e r d i r e k t e m e d k a k a o b ø n d e r n e t i l e n o r d e n t l i g p r i s . F R I I S H O L M C H O K O L A D E . D K edalokohcetsdebsnedreV–.kærtirå8 .edalokohcgidræflitrennøboakakarF enrednøboakakdemetkeridreldnahiV .sirpgiltnedronelit KD.EDALOKOHCMLOHSIIRF
Bjørn Petersen og Claus Helweg Ovesen, Boserup Stævningslaug
Adobe Stock Af Claus Helweg Ovesen.
56 NR. 95 | JUL I ROSKILDE 2021 | NATURLIG OMTANKE
Går man ind i Boserup Skov fra den populære ”høje parkeringsplads” med udsigt over Kattinge Sø og bevæger sig lidt mod vest ad stien i skov brynet, kommer man hurtigt til et område, hvor der er tyndet kraftigt ud i træerne. Det er indram met af et gammeldags hegn af armtykke, lodret te kæppe i to rækker, hvor imellem der er lagt masser af grene og kviste – et såkaldt kassehegn. Her har Boserup Stævningslaug været i sving med den gammeldags stævningsdrift, som tidligere var en vigtig form for skovbrug, som forsynede især bønder med brugsret til skoven med brænde, træ i mindre dimensioner og materiale til af lægge i gær der rundt om skoven og inde i den. Lauget består især af frivillige fra Danmarks Naturfredningsfor ening, men også en del fra andre grønne foreninger, som f.eks. Dansk botanisk Forening, er med. Dets ar bejde støttes både af Naturstyrelsen-Vestsjælland, som Boserup Skov hører under, og af Nationalpark Skjoldungernes Land, som den ligger indenfor. Skovens sydvestlige del ud mod Lerbæksmosen og Kattinge Sø er berømt og elsket for sin skovbunds flora om foråret med flere slags anemoner, guld stjerner, lærkesporer og kodrivere m.fl. Denne del af skoven med bl.a. mange egetræer, ask, kirsebær og noget bøg har også et stort indslag af hassel. Hasse len er typisk en stor, mangestammet busk, som i år tusinder har været værdsat at mennesker pga. sine nødder, men som også har været en vigtig vedplan te i såkaldt lavskovdrift. I dag er vi med skovdrift tilbøjelige til at tænke i sto re træer, hvor det vigtigste produkt er tømmer fra de fældede stammer, som kommer på savværk. Men indtil for 100-150 år siden var lavskovdrift, en an den vigtig form for skovdrift, hvor man hvert 10-15 år kommer tilbage og fælder, man kalder det stæv ner, en afdeling af skoven. Det gav grene af kun arm tykkelse eller lidt mere som det vigtigste produkt og en masse tyndere grene og kviste. Nogle arter som hasselen er flinke til at skyde igen fra de afskårne stød, og kommer op som mere eller mindre tæt underskov under de større, særligt vær difulde træer som eg og ask. Dem skånede man tit, så de senere kunne fældes og give større gavntræ. Grene og kvas fra lavskovdriften gav brænde, noget kunne bruges til redskaber, men store mængder af mindre grene og kviste blev anvendt til ”gærdsel”, dvs. til at lægge i de gærder, som lukkede skoven af Foto: Fotos:
STÆVNING I BOSERUP SKOV – en gammel driftsform vakt til live på ny BOSERUP STÆVNINGSLAUG SIKRER FORTSÆTTELSE AF EN GAMMEL VIGTIG DRIFTSFORM I ROSKILDES BYNÆRE SKOV.
Alle med interesse for skov og natur kan deltage i laugets arbejde. Man stævner fast første søndag i marts og i november, hvortil kommer ad hoc arran gementer, når der er mere arbejde at udføre. Pro jektet vil langsomt bevæge sig vestpå langs skov brynet, så nye arealer af skoven kommer ind under stævnings-driften. I samarbejde med Naturskolen Boserupgård kan børn også prøve arbejdet i stæv ningsskoven, bl.a. ved at være med i den vigtige be kæmpelse af ær(ahorn)opvækst, som helst ikke skal blive for dominerende. Find mere om skoven og lauget på bl.a. dette link af-fredet-staevningsskov/med-naturpleje/praktiske-projekter/pleje-https://roskilde.dn.dk/vi-arbejderog kom gerne på besøg og vær med, når der foregår noget. Hvil under arbejdet, resultatet diskuteres. En af de store hasseler stævnes med sav, ganske hårdt arbejde. Grene og kviste fra stævningen lægges i hegnet. Der slås grenpæle i til kassehegnet. ››
››
Efter at dette pionerarbejde med stævning havde ligget stille i en årrække, har Danmarks Naturfred ningsforenings Roskilde-afdeling i samarbejde med Naturstyrelsen, Vestsjælland taget stævningen op igen i 2018 i samme del af skoven. Her er det nemt at gå ind og se skoven med den gammeldags drifts form. Boserup Stævningslaug har ved siden af god, prak tisk hjælp fra Naturstyrelsen fået fondsmidler til at købe redskaber som jordbor til pæle, spader og rod-optrækkere. Save kommer laugsmedlemmerne mest selv med, økser udlånes af Naturstyrelsen, der også tit giver varm drik til de hårdtarbejdende laugsmedlemmer.
Boserup Skovs sydvestvendte del har tydeligt præg af tidligere tiders stævningsdrift med et stort ind slag af hassel, men de har fået lov til at vokse sig meget større og tættere, end de kunne nå at blive under gamle dages stævningsdrift. For ca. 25 år si den begyndte man fra Vilvorde Roskilde tekniske skoles side med stævningsdrift i en parcel i Boserup Skov. Det var nu afdøde skovfoged Niels Faurholdt, der også var en dygtig botaniker, som tog initiativet sammen med sine elever fra skolen.
fra det omgivende, dyrkede land. Hegnene inddelte også skoven i folde, som blev brugt til græsning for kvæg og andre husdyr som oldensvinene, som var glade for både egens og hasselens frugter. Husdyre nes bidning betød selvfølgelig et stort problem for skovens genvækst, når de små, nye træer blev ædt eller trådt ned.
57 ▼ STÆVNING I BOSERUP SKOV
58 NR. 95 | JUL I ROSKILDE 2021 | NATURLIG OMTANKE
Alle ved, at vi skal gøre en indsats for at forbedre klimaet. De fleste vil også gerne, men må også være beredte på at betale den lidt højere pris, indsatser ne koster. DK Beton har gået sine produktionsanlæg igennem med tættekam for at optimere og spare på sit energi- og ressourceforbrug. Den manøvre har de seneste syv-otte år krævet mange investeringer og mandetimer, men betaler sig tilbage i bedre klima og sparede udgifter i det lange løb. ”Vi har gennemgået og trimmet forbruget af el, die sel, naturgas, varme og vand på alle vores fabrikker. Vi bemærkede ved energisynene, at strømforbruget var meget forskelligt på fabrikkerne efter arbejds tid. På nogle af dem stod lys, pumper eller noget
helt tredje tændt og brugte strøm unødvendigt. De installationer er nu slukket, så strømforbruget er minimeret. Desuden har vi optimeret ressource forbruget ved f. eks. at benytte alt vaske- og over fladevand fra regn i betonproduktionen,” fortæller regionschef Øst i DK Beton, Palle Hesselholt. Genbrugsvand udgør nu 95-97 procent af vandfor bruget på DK Betons mindste fabrikker og 35-40 pro cent på de største. Andre tiltag har været at droppe elvarme fra for eksempel varmeblæsere og i stedet benytte varmepumper, nye pumper på el i stedet for diesel og udskifte gamle lysarmaturer med LED, som både er rare for klimaet, medarbejdernes trivsel og økonomiafdelingen, der skal betale strømregningen DK Beton har optimeret energiforbruget i produktionen på sine fabrikker og producerer beton af genbrugsmaterialer. Desuden bliver FutureCem basis i DK Betons produkter fra årsskiftet, men virksomheden efterlyser, at kunderne er klar på at betale lidt ekstra for klimavenlig beton. Af Jacob Hille
ENFORMÅLERBÆREDYGTIGHEDETVÆRDIGTMENHARPRIS
DK Beton har med egne ord ”gjort det, de selv kunne gøre noget ved”. Nybyggerier, udskiftninger af faci liteter og udstyr og vedligehold af eksisterende er oplagte lejligheder til at dreje på den grønne skrue, er nogle af virksomhedens erfaringer. På produkt siden er DK Beton også blevet grønnere og mere klimavenlig. Virksomheden tilbyder DK Cirkulær, som er beton til nybyggeri med miljøcertificeret, genbrugt beton.
Jacob Høst, salgschef, DK Beton Trekroner kirke. Bygningen er 8-9 m høj og udformet i beton, som blev støbt på stedet. Det krævede mere end 300 unikke støbeforme! ››
”Vi fremstiller omkring 400 kubikmeter Cirkulær om måneden og aftager al den knuste beton, vores le verandør RGS Nordic kan levere. Vi kunne dog snildt benytte fem-ti gange den mængde, vi får,” fortæller Palle Hesselholt. For nærværende er DK Beton ved at geare sig selv og produkterne, så de bliver grønnere ved at benyt te FutureCem med lavere CO2-aftryk i produkterne.
▼ BÆREDYGTIGHED ER ET VÆRDIGT FORMÅL MEDN HAR EN PRIS
59
”FutureCem bliver den nye standard i vores produk ter, så kunderne aktivt skal vælge de klimavenlige betonprodukter fra i stedet for at skulle vælge dem aktivt til. 95 procent af vores produkter hele vejen rundt baseres fra lige før eller lige efter årsskiftet på FutureCem. Det og andre klimavenlige tiltag har naturligvis omkostninger for os, som vi indtil nu selv har afholdt,” siger Palle Hesselholt. Fælles for DK Cirkulær og FutureCem-produkterne er, at de grønne tiltag koster lidt mere end konventi onel beton, blandt andet på grund af ekstra proces ser forbundet ved produktionen. ”Vi kommer til at hæve betonpriserne lidt - omkring otte-ti procent, så kunderne skal med på at betale lidt ekstra for at investere i miljø og klima. Kunder ne efterspørger faktisk klimavenlige produkter, men når de hører, at betonen koster 15 kroner mere per kubikmeter, er de desværre ikke så grønne mere og spørger retorisk, hvem de skal sende regningen til. Murermesteren, der bygger et hus, er ofte åben for at benytte grøn beton, men vi skal have de sto re bygherrer og kunderne med de store og mange byggerier med på, at grøn beton godt må koste lidt mere, før det for alvor batter i det store klimaregn skab,” siger salgschef i DK Beton, Jacob Høst. "Vi skal have de store bygherrer og kunderne med de store og mange byggerier med på, at grøn beton godt må koste lidt mere, før det for alvor batter i det store klimaregnskab."
60 NR. 95 | JUL I ROSKILDE 2021 | NATURLIG OMTANKE
EN FORKLUBALLE
Af Hans Erik Pedersen ROSKILDE TENNIS KLUB KAN I ÅR FEJRE 100 ÅRS JUBILÆUM - KLUBBEN HAR GENNEM ÅRENE FULGT MED TIDEN OG UDVIKLET SIG MED RESPEKT FOR TRADITIONERNE. RTK 100 ÅRS JUBILÆUM - 1921-2021
Fra halvårsklub til helårsklub Nuværende tennismedlemmer med mange års an ciennitet kan huske tiden hvor tennis kun blev spil let fra maj til september og så måtte man lægge ten nisketsjeren til side inden næste forår oprandt. Det hjalp en smule da Roskilde Hallen blev opført samt at enkelte skolers gymnastiksale kunne tages i an vendelse, ja selv hærens gamle gymnastiksal kunne skønt alt for lille, bruges af de ivrigste i vintersæ sonen. Det helt store gennembrud for indendørs tennis kom da forudseende medlemmer af klubben havde spottet en tidligere produktions- og lagerhal ved Holbæk, som skulle rives ned. – Den kunne man da bruge som tennishal! – og den 12. oktober 1985 kunne en stolt formand Bo Markvardsen i overvæ
Tennisspillets oprindelse Der hersker usikkerhed omkring tennisspillets op rindelse, men forløberen har tilsyneladende været et spil, hvor man slog til en bold med hånden over et net. I Grækenland har man dyrket et tennislignende spil siden 500 år f.Kr. og i Frankrig kaldte man spillet ”Jeu de Paume”, som netop betyder ”spil med hånd fladen”, og det bestod af et spil hvor man slog til en boldlignende genstand med hånden uden hjælpe midler. Senere blev det til et spil med handske, bræt og allersenest en ketsjer. Tennisspillet, som vi kender det i dag kommer fra England, hvor major Walter C. Wingfield i 1874 hav de nedskrevet reglerne. Fra denne start, hvor man spillede på et underlag af græs, kendes spillet un der betegnelsen Lawn Tennis og de fine traditioner fra dengang holdes i fornem hævd under de årlige Wimbledon Championships, der har været afholdt siden 1877 i London. KB – som var stiftet i 1876 – indførte spillet som de første i Danmark i 1883, og i det jyske kom Viborg Lawn Tennis Forening med i 1887. Tennis i Roskilde Roskilde Private Tennis Klub blev dannet på et møde, der fandt sted på Hotel Prinsen, den 28. fe bruar 1921 – kl. 7½, som det står anført i det om hyggeligt håndskrevne referat, og som fortsætter: Klubben fik af kommunen stillet et grundareal til rådighed på Dronning Sofies Vej – som dengang lå i byens yderkant! På sydsiden var de første store smukke villaer blevet opført, men nord for bane anlægget var der ingen huse, blot marker ned mod fjorden så langt øjet rakte. (Se billede 1). Det var også baggrunden for den kritik, der lød i de første år, at solens refleks kunne være generende, når man skulle serve mod nord! (Se billede 2). Straks efter klubbens dannelse kunne man i perio den 1921-23 etablere de første 3 baner og senere fulgte i 1924-25 banerne 4 og 5 inden man i 1931 kunne afslutte anlæggelsen med de sidste 2 ba ner. Klubbens karakteristiske bjælke-klubhus blev opført i 1939 (Se billede 3) og det blev i 1981 sup pleret med en mindre identisk bjælkehytte, der var opført i en have tæt på Dr. Margrethesvej. Klubbens daværende banemand, Svend Aage Jensen nedtog hytten bjælke-for-bjælke og genopførte den på sin nuværende plads på Dr. Sofiesvej.
RTK-Hallen med 4 tennisbaner i Darup. RTK var endelig blevet en helårsklub!
Tennisbaner bag Roskilde gamle rådhus I arbejdet med RTK’s historie blev der ydet fornem støtte fra Roskilde Lokalhistoriske Arkiv, som blandt andet råder over gamle billeder. – Et af dem viste sig at gemme på en hemmelighed som kom bag på mange! Et gammelt gulnet billede taget efter en mix-doub le kamp – herrerne iklædt lange bukser og den ene med slips! – og de elegante damer med lange ne derdele og hvide chemiser. Parrene står afslappede bag nettet med deres respektive ketsjere og bag dem ses konturerne af domkirken!? Bag på billedet er anført årstallet 1915 …. Altså 6 år før RTK blev grundlagt! Selv den dag i dag er der en sportsplads på stedet, nu ikke længere en tennisbane, men en boldbane, der benyttes af Amtsgymnasiet. Tennis – en sport for hele livet Maud Pedersen (th. på billede 4) blev 1952 sjæl landsmester i damesingle i ynglingeklassen ved at besejre klubkammeraten Hanne Damgaard. Maud holdt senere op med at spille tennis, men fik som 70 årig lyst til atter at svinge ketsjeren og meldte sig derfor igen ind i RTK, hvor hun i dag som 85 årig fortsat er aktiv. Et strålende eksempel på at tennis er en sport for hele livet!
Roskilde Tennis Klub Grundlagt 28. februar 1921 Anlæg: Dr. Sofiesvej – 7 udendørsbaner Darup – 6 udendørsbaner Samt RTK-hallen med 4 indendørsbaner Antal medlemmer i 2021: 1000 Hjemmeside: roskildetennisklub@dk Formand 2021: Per Thye Rasmussen
61 ▼ RTK 100 ÅRS JUBILÆUM
Forinden RTK-hallens opførelse havde man nogle år tidligere, i 1977, kunnet etablere 4 nye udendørs baner på Darups Idrætscenter, som siden er blevet suppleret med 2 yderligere baner.
Fotos: Lokalarkivet ved Roskilde Bibliotek »
relse af blandt andre viceborgmester Henrik Christi ansen indvie
Enestående klubmester Roskilde Tennis Klub har en unik liste over mester skaber gennem 100 år. Et navn, Hans David Stigaard, skiller sig ud på fornemste vis ved ikke mindre end 22 mesterskaber, der blev servet hjem i perioden 1934-1961. Heraf 12 i træk fra 1939-50. Han påtog sig senere lederrollen som klubbens formand i peri oden 1968-1972 og blev fortjent udnævnt til æres medlem i 1981.
Tennisfamilier gennem 4 generationer Bankdirektør H.H. Stigaard og isenkræmmer Hans Peter Nielsen var 2 af stifterne af RTK i 1921. Beg ge familier har nu i 100 året gennem 4 generationer præget klubben både i sportslig og organisatorisk henseende gennem deres efterfølgende sønner: Hans David, Hans Christian og Mikkel Stigaard samt Knud, Hans Peter, Poul og Jesper Nielsen.
Bøttcher:Fog ønsker alle en rigtig glædelig jul og et forrygende nytår! Vi arbejder for en grønnere fremtid Derfor leverer vi unikke løsninger inden for energioptimering, belysningsanlæg, varmepumper, køl og ventilation, der reducerer CO2-udledningen. Vi sørger også for almindelig el-service og el-entreprise samt opsætning af ladestandere til el-biler hos både virksomheder, kommuner, boligselskaber og private. Læs mere på bottcherfog.dk Lad os sammen gålysere tider i møde LINDSKOV.COM Vi har taget initiativ til stiftelse af ’Roskilde Erhvervspris – powered by Danske Bank’ fordi vi gerne vil støtte op og sætte yderligere fokus på erhvervslivet i Roskilde. Vi er dybt taknemmelige for den store opbakning til prisen som Roskilde har givet og glæder os til at sætte yderligere fokus på erhvervslivet i Roskilde i det kommende år. Lokalt nærvær i Alle Tiders Erhvervsby Jesper Steen Christensen, Erhvervsdirektør Danske Bank Roskilde - Stændertorvet 5 - 4000 Roskilde 62 NR. 95 | JUL I ROSKILDE 2021 | NATURLIG OMTANKE
63 CUSTOMER INFO CUSTOMER INFO MERCY EARRINGS PRICE 5.995 DKK MERCY PENDANT PRICE 15.500 DKK MERCY RING PRICE 8.500 DKKPRICE 6.500 DKK PRICE 16.500 DKK PRICE 9.500 DKK THE MOONLIGHT PRICESCOLLECTIONGRAPESFROMDKK3.200 KAREN OLSDATTER STRÆDE 7 4000 ROSKILDE WWW.ENIG.DK TEL. 4635 0699 KAREN OLSDATTER STRÆDE 7 4000 ROSKILDE - TEL. 4635 0699 WWW.ENIG.DK
Fortællingen om Stryhns Gruppen tager sin begyn delse i 1941, hvor Henry Stryhn tog springet fra salgschauffør i Kødbyen til et liv som selvstændig iværksætter og entreprenør. Bevæbnet med sit han delstalent, en jernvilje og en varecykel, der kunne lastes med 350 kilo leverpostej, fik han opdyrket en driftig forretning, der gjorde navnet Stryhns til ind begrebet af god leverpostej. Meget er sket, siden Henry Stryhn for 80 år siden begav sig afsted på budcyklen med leverpostej til de københavnske slagtere, men samme gejst og ini tiativrigdom løber stadig i Stryhns Gruppens DNA og kendetegner såvel den samlede virksomhed som de enkelte mærker. Fra Stryhns til Stryhns Gruppen I slutningen af første kvartal skiftede Stryhns navn til Stryhns Gruppen og fik i den forbindelse også et nyt logo. Det nye logo viser i langt højere grad end tidligere, at Stryhns Gruppen er en fælles virksom hed og et samlet mærkevarehus med nogle af Dan marks stærkeste fødevaremærker i porteføljen. Graasten Salater, Jensens Køkken, K-Salat, Lange lænder Pølser og Royal er blevet en del af Stryhns-fa milien med stærke brands og nye forretningsben, og virksomheden er gået fra at være forankret i Ros kilde til at være en landsdækkende og fremadsynet virksomhed med stærke nordiske bånd. Derfor er vikingen i det nye logo også flankeret af to vikingevenner bevæbnet med henholdsvis kniv og ske, der understreger, at Stryhns Gruppen er i markedet for skandinaviske fødevarer, og at noget så ufarligt som bestik tjener som våben, når man går på togt og erobrer nye markeder, der styrker Stryhns ”Vores nye navn og logo afspejler, at vi er meget mere end leverpostej. Det er en identitet, der fav ner alle vores fabrikker, mærker og medarbejdere – og viser, at vi i dag er en gruppe af ildsjæle, som alle repræsenterer en række stærke mærkevarer og sammen arbejder hårdt på at få dem ud på middags bordene,” siger Kristian Kornerup Jensen, admini strerende direktør i Stryhns Gruppen. Krydser magisk milliardgrænse Og indsatsen må siges at have båret frugt. I maj kunne Stryhns Gruppen løfte sløret for et historisk årsregnskab, hvor gruppens omsætning for første gang krydsede den magiske grænse på mere end 1 milliard kroner. Det er en stor milepæl, som Stryhns Gruppen har jagtet ved hjælp af organisk vækst, in novation og opkøb gennem et årti. 2021 har været et markant 80-års jubilæumsår for Stryhns Gruppen. Et år, der blandt andet har budt på ny identitet og offentliggørelse af rekordomsætning på mere end 1 milliard kroner. 80 år med Stryhns Gruppen: VÆKST, INNOVATION OG BÆREDYGTIGHED I HØJSÆDET
64 NR. 95 | JUL I ROSKILDE 2021 | NATURLIG OMTANKE
Stryhns Gruppen har siden 2008 været en del af den familieejet norske koncern Agra, der har aktiviteter i Norge, Sverige og Danmark. ”Vi ønsker at være en bæredygtig virksomhed, hvor ansvarlig forretnings drift og konkurrencedygtighed går hånd i hånd.” Kristian Kornerup Jensen
”Med initiativer som reduktion af spild, lavere em ballageforbrug og sundere produkter bidrager vi positivt til både miljø, samfund og vores forretning, da vi tror på, at bæredygtig værdiskabelse er en for udsætning for langsigtet vækst,” siger Kristian Kor nerup Jensen.
OM STRYHNS GRUPPEN Stryhns Gruppen producerer og markedsfører mærkerne Stryhn’s leverpostej, Jensens Køkken, Graasten salater og K-Salat, remoulader og dressinger samt Langelænder pølser og har i dag tæt på 400 medarbejdere fordelt på fem lokationer i Danmark.
”Der blev spist ekstraordinært mange leverpostejs madder på danskernes hjemmekontorer i løbet af 2020, og det er noget, vi har mærket en positiv ef fekt af i Stryhns Gruppen og i forhold til resultatet for året,” udtaler Kristian Kornerup Jensen. Selvom de seneste år har stået i vækstens tegn, har de mange opkøb ikke vokset den danske virksom hed over hovedet, hvis man spørger Kristian Korne rup Jensen: ”Lykken er, at vi på samme tid fortsat har en meget fokuseret og endnu mere lønsom forretning trods den kraftige vækst.”
Fortsat fokus på bæredygtighed Selvom Stryhns Gruppen nu har nået den mangeåri ge målsætning om at runde milliardomsætningen, stopper ambitionerne ikke her – for fremtiden er grøn. I 2021 har Stryhns Gruppen fortsat sit inten sive arbejde med bæredygtighed og gennemført en række aktiviteter inden for blandt andet klima, mad spild og emballage.
I 2021 er Stryhns Gruppen sprunget ud i en helt ny K-Salat-kategori ved navn Det Grønne K. Det Grøn ne K består af en række produkter, som alle er lavet med 100% plantebaserede ingredienser. Med den nye kategori får de danske familier det, de har efter spurgt: smagfulde veganske alternativer og dermed muligheden for kødfrie dage på menuen, hvor selv emballagen står i bæredygtighedens tegn, da den er lavet af 100% genanvendt plast.
I det hele taget kom Stryhns Gruppen flot ud af et ekstraordinært coronaår, hvor resultatet blev drevet af positive coronaeffekter.
65 ▼ VÆKST, INNOVATION OG BÆREDYGTIGHED I HØJSÆDET
For Stryhns Gruppen er ambitionen en klimaneutral produktion i 2030 med en forventning om 50% re duktion i 2026. I 2050 skal alle gruppens produkter være CO2-neutrale.
66 NR. 95 | JUL I ROSKILDE 2021 | NATURLIG OMTANKE
Lokal el-installatør vil sikre den grønne omstilling ét stik ad gangen
Af Trine Bokkenheuser, Lindskov Communication. Fotos: Lindskov Communication
Med energioptimering kan man ikke kun selv spare penge, men også spare klimaet for meget og være med til at styre samfundet et skridt længere ind i fremtidens grønne omstilling. Hos den lokale el-in stallatør Bøttcher:Fog er den grønne fremtid dog ikke lige om lidt, men tværtimod lige nu. Derfor har el-installatøren med base i Roskilde gjort den grønne omstilling til en af de vigtigste dele af virksomheden med services som montering af el-la destandere og energioptimeringer såsom kliman læg og bygningsautomatik.
- Det ligger måske ret lige for at bekymre sig om kli ma og miljø, når man er el-installatør. Men hos Bøtt cher: Fog har den grønne omstilling længe være en dybt forankret del af vores virksomhed, og vi kæm per hver dag for at gøre Danmark en lille smule grøn nere. Både i vores services, vores rådgivning af vores kunder, men ikke mindst i vores egen lille andedam, siger adm. direktør Simon Pedersen og tilføjer: - For eksempel har vi senest købt varebiler, der kø rer på el for at mindske vores CO2-udledning – og selvom vi ikke kan udskifte alle bilerne med elbiler på en gang, er det et vigtigt skridt på vejen til en grønnere hverdag. Omtanke for naturen Ifølge Simon Pedersen bygger den grønnere fremtid først og fremmest på omtanke og nytænkning, og vil man være med til at skåne klimaet, skal man først og fremmest tage vores alles ansvar for at værne om vores naturlige ressourcer alvorligt. Hos den lokale el-installatør Bøttcher:Fog arbejder man på at fremme den grønne omstilling og har senest igangsat udskiftning af egen vognpark med elbiler. Skal vi skåne klimaet, skal vi til at tage vores alles ansvar alvorligt, mener direktøren
67 ▼ LOKAL EL-INSTALLATØR VIL SIKRE DEN GRØNNE OMSTILLING ÉT STIK AD GANGEN
- Vi har alle et ansvar for at tænke over vores forbrug af ressourcer. Man kan kalde det retti dig omhu eller omtanke, men dybest set hand ler det bare om at være opmærksom på, hvornår noget kan optimeres, så vi ikke bruger mere end nødvendigt. Ved mange bygninger er der for eksempel et stort potentiale for både at spare penge og CO2, hvis man investerer i intelligent bygningsautomatik. Det ville give meget på kli ma-kontoen, hvis flere begyndte at tænke i at optimere energibrugen – og man behøver faktisk ikke nødvendigvis investere i dyr teknologi. Bare det, at man holder øje med varmeforbruget og ens anlæg, er en rigtig god start, påpeger Simon Pedersen. Stafetten skal gives videre Den grønne tankegang står også forrest i virk somhedens tilgang til deres lærlinge. Foruden at sikre de nye generationers kvalitet i arbejdet, videregiver Bøttcher: Fog også virksomhedens værdi om at passe på miljøet og bidrage til den grønne omstilling til de unge. - Som læreplads er det vigtigt for os, at vi også lærer fremtidens el-installatører om vigtigheden af at gøre en forskel for klimaet. Derfor tager alle de unge, der har været i lære hos Bøttcher:Fog ikke kun en god forståelse for installationerne med sig, men også for den grønne omstilling, slutter Simon Pedersen. "Som læreplads er det vigtigt for os, at vi også lærer fremtidens el-installatører om vigtigheden af at gøre en forskel for klimaet."
Simon Pedersen
Derfor forsøger Boligselskabet Sjælland i disse år at få så mange renoveringer igennem som muligt ved at søge om støtte i Landsbyggefonden. "Som alment boligselskab er det naturligt for os at tage ansvar for det samfund, vi er en del af. Vi skal ikke tjene penge, men skabe gode boliger til en ri melig husleje med mindst muligt klimaaftryk, også for kommende generationer. Derfor renoverer vi så mange boliger som muligt i disse år", lyder det fra direktør Bo Jørgensen. Boligselskabet Sjælland tager i disse år kvantespring for at forny og fremtidssikre de almene boliger i Roskilde. Der renoveres og bygges nye boliger i stor skala, så de passer til beboerne og de boligsøgendes behov og ønsker. Især bæredygtighed, tryghed og attraktive nærområder er i fokus.
”Vi arbejder konstant på at forbedre vores boliger, altid med særligt hensyn til klima, komfort og økono mi. Det kan fx være energibesparende tiltag som nye døre og vinduer, men også bedre ventilations- og varmesystemer. Dermed kan vi opnå et endnu bedre indeklima - og i mange tilfælde vil det også resultere i en mindre varmeregning for beboerne”, siger Ulrik Eggert Knuth-Winterfeldt, teamleder for Bæredyg tighed og Energi hos Boligselskabet Sjælland. Nærområdet styrker trygheden Det er ikke kun boligerne, vi renoverer. Også nær området og alle fællesområder får en tur, så det styrker området og skaber tryghed.
”Vi arbejder meget for at gøre nærområdet omkring boligerne så attraktivt for beboerne som muligt. Det strækker sig lige fra tryghedsskabende lysregule ring på stier og veje til at gøre arealerne i boligom rådet grønnere og mere rekreative at opholde sig i, bl.a. ved et øget fokus på biodiversitet. Det er tiltag, der styrker den sociale bæredygtighed og skaber tryghed”, fortæller Ulrik Eggert Knuth-Winterfeldt.
VI
BOLIGERFREMTIDENSFORNYER
En del af noget større Almene boliger er en del af den danske velfærdsmo del og skal tilbyde ordentlige kvalitetsboliger til alle slags mennesker, også til kommende generationer.
Fællesskaber, bæredygtighed og tryghed er afgø rende for beboerne. Derfor er dette særligt i fokus, når boligselskabet renoverer boliger overalt i Ros kilde med håndværkeraktiviteter på op mod 56 mil lioner kroner om måneden. Det er især væsentligt, at boligerne matcher bebo ernes behov, men også, at de sikrer et lavere energi behov og deraf en lavere varmeregning.
Teamleder for Bæredygtighed og Energi, Ulrik Eggert Knuth-Winterfeldt (tv.) og direktør Bo Jørgensen (th.), Boligselskabet Sjælland
68 NR. 95 | JUL I ROSKILDE 2021 | NATURLIG OMTANKE
Flyvende boliger 34 nye tagboliger kom i flyvende fart op på et af Roskildes største almene boligbyggerier, Rønnebærparken. De nye boliger skaber rum for den blandede by og udvider bo-mulighederne. Nyt liv til gamle kvadratmeter Gamle erhvervsejendomme transformeres til moderne almene boliger. I år ombyggede boligselskabet den gamle CAT-bygning i Trekroner til 35 attraktive studie boliger lige ved siden af RUC. Bo Trygt Alle boligafdelinger skal være trygge boligområder. I 2021 søsatte boligselskabet Bo Trygt-kampagnen sammen med Midt- og Vestsjællands Politi, kommunale samarbejdspartnere og selskabets beboervalgte.
Sådan skabte Boligselskabet Sjælland ’Trygge hjem for alle’ i 2021
Helt på træ-Toppen Når træ erstatter stål og beton. I år bød vi velkommen til 67 miljøvenlige træboliger i Trekroner. Det er den anden boligafdeling i det bæredygtige byggekoncept Bolig-Træ.
Vild med vilje og le Flere boligafdelinger giver noget af græsset tilbage til naturen. Det giver plads til nye blomster og insekter og til et lelaug i boligafdelingen Skademosen, der et par gange om året slår græsset med le.
69 ▼ VI FORNYER FREMTIDENS BOLIGER
SPOT PÅ ROSKILDES STØRSTE BOLIGSELSKABALMENE
70 NR. 95 | JUL I ROSKILDE 2021 | NATURLIG OMTANKE Bæredygtigt byggeri og anlæg El-drevet + fordele HVO Forbedrettransportpumpe El-drevet betonpumpning For et bedre MILJØ og for et bedre EPD-REGNSKAB
71 Monopol Skomagergade 24 - Roskilde Tlf. 46 35 10 98 DIN LOKALE BUTIK VI HOLDER PENGENE I DIT NÆRSAMFUND VI SKABER JOBS HER VI STØTTER LOKALT SAMMEN KAN VI GØRE VORES BY MERE ATTRAKTIV narVielskerdigduhandlerlokalt 999JEANS899SKJORTE999STRIK2.099JAKKEKR.KR.KR.KR. SAMMEN KAN VI FORSAT HAVE EN ATTRAKTIV BY en del af Radix ApS UDARBEJDELSE AF ÅRSREGNSKABER for små og mellemstore virksomheder. Bogføring og hjælp til opsætning af virksomhedens egen bogføring. Kontorhjælp i form af betaling af regninger, sekretærhjælp mv. Lønservice vi laver lønnen til dine medarbejdere. Rådgivning inden for skat, moms og afgifter. Økonomisk rådgivning af private og virksomheder. Budgetlægning og opfølgning Hovedgaden 58C 4140 Borup +45 70 70 70 revisor@mettethomas.dkwww.mettethomas.dk55
Af Mette Holmgren
Rengøringsjobbet havde den frihed, som en sensitiv Theresa på det tidspunkt havde brug for. Og samti dig oplevede hun, at hun skabte værdi og tilstede værelse for de kunder hun gjorde rent for. Det fik selvtilliden på ret køl igen, og for tre år siden tog hun springet og startede egen rengøringsvirksomhed. I begyndelsen var det bare Theresa selv på en ældre Long John med moppe og en støvsuger. Missionen var klar: at tilbyde bæredygtig rengøring til private, institutioner og virksomheder i Roskilde-området. Selvom virksomheden i dag tæller ni medarbejdere, og den gamle Long John er blevet skiftet ud til for del for ladcykler med el, så er værdigrundlaget og Theresas idealistiske tilgang stadig lige stærk. For Theresa Olesens iværksætteråre er lige så stærk som hendes næsten aktivistiske tilgang til bæredygtig rengøring. Nogle vil helt sikkert løfte et øjenbryn eller to, men for Theresa, der er opstarter og ejer af Bæredygtig Rengøring Roskilde, er det blevet en sport at nørde i, hvordan vi kan gøre rent på en mere grøn måde. Selvom vi ikke kan gøre det 100%, så tæller 70% eller 95% også i regnskabet.
Rengøring blev et nyt ståsted Det hele startede med et falleret hoteleventyr i Zan zibar. Drømmen havde været at skabe en socialøko nomisk virksomhed, men Theresa måtte efter års kamp opgive projektet og vende slukøret tilbage til Roskilde - med sår på både idealismen, pengepun gen og ikke mindst selvtilliden. ’Afrika var hård ved mig, og jeg fik en masse mentale tæsk. Så jeg havde brug for at bygge mig selv op og finde et nyt ståsted, da jeg vendte tilbage til Roskil de. Gennem et jobafklaringsforløb i kommunen blev jeg tilbudt et job som rengøringsdame, og det blev den redning, jeg havde brug for’ fortæller Theresa Olesen.
MEDRENGØRINGHOLDNING
72 NR. 95 | JUL I ROSKILDE 2021 | NATURLIG OMTANKE
Derfor er ladcyklerne proppet med økologiske og veganske rengøringsmidler og -materialer, når med arbejderne fra Bæredygtig Rengøring Roskilde cru iser gennem gaderne. I sig selv er det et ret stort skridt i forhold til konventionel rengøring, men The resa er gået skridtet videre ved at vælge en probio tisk Probiotikatilgang.kendes bl.a. fra mælkesyrebakterier, som har en positiv effekt på balancen i vores tarmflora og fordøjelse. Men det er nok nyt for mange, at de også kan have en positiv effekt i rengøringen. ’En af de ting corona-pandemien har vist er, at man ved at desinficere alting risikerer at skabe nye syg domsstrenge. Ved at bruge probiotiske rengørings midler erstatter man de dårlige bakterier med gode og genopretter dermed den naturlige mikrobiologi ske balance. Det reducerer spredning af bakterier og skaber et langt bedre indeklima end ved brug af almindelige rengøringsmidler’ afslutter Theresa DaOlesen.etkælderlokale
73 ▼ RENGØRING MED HOLDNING
på Møllehusvej for knap to år siden blev ledigt, greb Theresa muligheden for at åbne Roskildes første butik med bæredygtige pro dukter – sideløbende med hendes voksende rengø Herringsvirksomhed.kanmanidag købe alt fra indkøbsnet af gen brugte plastpresseninger, plastikfrit tyggegummi og bæredygtige affaldsposer til vegansk tandpasta. Og har du fået mod på at svinge moppen på egen hånd og sprede et lag af probiotiske, sunde bakteri er udover køkkengulvet, så kan du selvfølgelig også købe et udvalg Theresas bæredygtige rengørings midler i butikken. Der er åbent flere gange om ugen, ligesom du natur ligvis har mulighed for bæredygtig shopping online. Og har du særlige ønsker til sortimentet, så tager Theresa gerne et kig på, om der kan findes nye pro dukter til hylderne.
Bæredygtig Rengøring Roskilde handler ikke ale ne om en grønnere tilgang til rengøringsfaget. Det handler i lige så høj grad om at skabe en socialøko nomisk virksomhed med masser af rummelighed, fleksibilitet og medarbejderansvar. At give chancen for at komme på fode igen videre til andre - ligesom hun selv fik. Vi skal snakke rengøringsfaget op Statsminister Lars Løkke sagde engang, at alle med en moppe og spand kunne gøre rent. Det mener Theresa Olesen langt fra er rigtigt. Og det ærgrer hende, at rengøringsfaget i dag bliver opfattet som et skamfuldt lavstatus-arbejde. ’Jeg mener, at rengøring er et håndværk på linje med andre håndværk. Og særligt når man arbej der med bæredygtig rengøring, så kræver det en specialiseret viden om, hvordan man når hurtigst til bedste resultat indenfor paradigmet. Det er ikke et job, hvor man bare kan hænge hjernen’ fortæller Theresa Olesen. Af samme grund har Theresa været nødt til at re-tænke sin rekrutteringsproces af rengøringsper ’Jegsonale.startede med at søge efter medarbejdere, der var dygtige til at gøre rent, og efterfølgende oplæ re dem i værdierne omkring bæredygtig rengøring. Det viste sig at være helt forkert. Derfor søger jeg i dag efter medarbejdere, som har den rette tilgang til værdierne, og så lærer jeg dem bagefter at gøre rent. Det har gjort ansættelsesprocessen langt kor tere og meget mere frugtbar – og samtidig sikrer jeg at få den helt rette base af medarbejdere med på holdet fra starten’ fortsætter Theresa Olesen. Bæredygtig rengøring i hverdagen Theresas fortid som aktivist i fagbevægelsen for nægter sig ikke. Verden har brug for en forandring, og i stedet for at kræve forandringen af andre, så har Theresa sat sig for at skabe den selv.
SPONSORER ...en stor tak Acacia Blomsterkunst Algade 58 4000 KarenAndersenRoskildeogEnigOlsdatters Stræde 7 4000 AnlægsgartnerRoskilde Gottlieb Stålager 1 4050 BoligselskabetSkibby 4000MørbjergvængetDK4000KøgevejDansk4000StændertorvetDanske4000HåndværkervejCR4000SkomagergadeCaseus4000LangebjergBøttcher4000SjællandsvængetSjælland1RoskildeFogA/S35DRoskilde1RoskildeElectric8ARoskildeBank5RoskildeRevision46ARoskildeBetonA/S19Roskilde enp Elisagårdsvejadvokater5, 3. sal 4000 FlensborgRoskildeBog & Idé Stændertorvet 4 4000 Roskilde Fors BetonvejA/S 12, 4000 Friis-HolmRoskildeChokolade A/S Kattingevej 18 4000 GrønagerRoskildeGrafisk Bureau Jernbanegade 12C 4000 PræstemarksvejKT4000IndustrivejHandelsbankenRoskilde20RoskildeSkilte 11 4000 4000SkomagergadeMr.4140HovedgadenMette4000MaglekildevejLINDSKOVRoskildeCommunication5RoskildeThomasRevision58CBorupMonopol24Roskilde SkjoldungernesNationalpark Land Ledreborg Alle 2B 4320 Lejre Otto RingstedgadeSuenson 2 4000 4000RabalderstrædeAaben4000MaglegårdsvejZealand4000VestreStryhns4000KøbenhavnsvejSkoda4000LåddenhøjRoskilde4000MøllehusvejRoskilde4000RådhusbuenRoskilde4000FondensRaadhuskælderenRestaurantRoskildeBro3RoskildeKommune1RoskildeKongrescenter15RoskildeTeater49RoskildeRoskilde190RoskildeGruppenKirkevej13-19Roskilde2RoskildeDans10Roskilde 74 NR. 95 | JUL I ROSKILDE 2021 | NATURLIG OMTANKE TIL ALLE JER DER HAR GJORT DET MULIGT AT UDGIVE ENDNU ET FLOT MAGASIN MED NÆRVÆRENDE, SJOVE OG SPÆNDENDE HISTORIER FRA ROSKILDE OG OMEGN
75 ALLETIDERSTOUR.ROSKILDE.DK Kom med på: NÅR TOUREN KOMMER TIL ROSKILDE Vi har brug for 200 frivillige til cykelløbet 2. juli 2022 – er det noget for ALLETIDERSTOUR.ROSKILDE.DKdig? Kom med på: NÅR TOUREN KOMMER TIL ROSKILDE Vi har brug for 200 frivillige til cykelløbet 2. juli 2022 – er det noget for dig?
Jernbanegade 12C 4000 Roskilde Tlf. 46 75 64 64 www.ggp.dk MARIANNE DEPPING Grafisk projektleder LISE DALSGAARD Grafisk designer ANE KIRSTINE ILSØE SoMe Vi hjælper mange typer virksomheder med udarbejdelse af visuel identitet og grafisk design. VORES KUNDER KOMMER FRA MANGE FORSKELLIGE BRANCHER – ALT LIGE FRA DEN LOKALE HÅNDVÆRKER TIL STORE INTERNATIONALE MEDICINALVIRKSOMHEDER. VI TÆNKER ALTID I NYE BANER - OG GØR DET INDIVIDUELT FRA KUNDE TIL KUNDE - OG VI GÅR IKKE PÅ KOMPROMIS MED RESULTATET. SKAL MEDKOMMEVIENGODIDE? GRØNAGER HÅNDTERER BÅDE SMÅ OG STORE PROJEKTER, OG LØSER OPGAVER PÅ TVÆRS AF MEDIER. ALT FRA SKÆVE STREGER, HJEMMESIDER, TEKSTER, TRYK- OG LAYOUTFOTOOPGAVER,PRINTPRODUKTION,KREATIVEIDEER,OGIØJNEFALDENDELØSNINGER. f