5 minute read

ET ÅR MED STORE OMVÆLTNINGER Borgmester Tomas Breddam

ET ÅR MED STORE OMVÆLTNINGER

VI HAR SOM SAMFUND STÅET OVER FOR EN UVENTET OG UKENDT KRISE. VORES HVERDAG ER BLEVET VENDT PÅ HOVEDET, OG OVERALT HAR DET KRÆVET NYE LØSNINGER. DET HAR VÆRET ET HÅRDT ÅR, MEN HER I ROSKILDE HAR VI STÅET SAMMEN, OG DET STORE FÆLLESSKAB, VI ER KENDT FOR, HAR SKINNET IGENNEM.

Advertisement

Af Tomas Breddam, Borgmester

Vi har stået over for en ny og meget uventet krise, som særligt i foråret ramte os alle og mindede os om, hvor hurtigt tingene kan ændre sig. Vores hverdag blev vendt på hovedet, og Danmark blev lukket ned. Det var en hård periode, hvor familier var nødt til at finde en ny hverdag med hjemmearbejde, skole og børnepasning i hjemmet – alt sammen på en gang. Det var hårdt, men det havde en enorm effekt og resulterede i, at vi relativt hurtigt kunne begynde at åbne lidt op igen. Vi har i store dele af 2019 været nødt til at lukke for besøgende på vores plejecentre, så vi kunne passe ekstra godt på vores ældre og svage. Mange beboere på plejecentre og andre institutioner har i en periode været uden besøg. Et hårdt men nødvendigt tiltag.

Sammen hver for sig

Årets tema i Jul i Roskilde er ”Sammen hver for sig”, og det synes jeg er meget rammende for det, jeg har oplevet her i Roskilde. Vi har stået sammen, og det store fællesskab, vi er kendt for her i Roskilde, har skinnet igennem. Det er i kriser, man virkelig finder ud af, hvilket stof man er gjort af, og jeg synes, at vi her i Roskilde har bevist, at vi virkelig er gjort af fællesskab. Og selvom vi ikke har kunnet samles, som vi er vant til, så har vi stået sammen. Lige fra ung til gammel har vi her i Roskilde stået sammen om at bekæmpe vores ubudne gæst.

Jeg bliver stolt som borgmester, når jeg ser på de medarbejdere i daginstitutionerne og skolerne, der

knoklede for at finde løsninger, så vores børn kunne vende tilbage til en mere normal hverdag. De gik forrest og sammen med kommunens fantastiske plejepersonale og rengøringspersonale sørgede de for, at vi langsomt kunne begynde og lukke op igen – til gavn og glæde for os andre, der igen kunne besøge bedstemor på plejehjemmet eller aflevere vores børn i skole og dagtilbud igen.

Fællesskab og foreninger har for mig altid stået som et stærk vartegn for Roskilde – og selvom foreningslivet har været hårdt prøvet i 2019, så har de søgt løsninger – jeg vil gerne udtrykke et kæmpe tak til jer frivillige.

Jeg vil gerne på vegne af hele byrådet sende en stor tak til alle jer, som hjælper og får Roskilde igennem: Tak. Jeg har dyb respekt for, at I alle stod klar, da samfundet vaklede. I var der og med jeres fælles indsats kom vi igennem de første hårde måneder, og fandt løsninger, som vi stadig efterlever.

Sammen skaber vi løsninger

Vi er dog ikke kun gjort af fællesskab her i Roskilde, vi er også gjort af handlekraft. Corona-krisen er nemlig ikke kun en sundhedskrise, det er også en økonomisk krise. En krise der for nogle gør julen ekstra hård i år. For selvom der er gjort meget for, at alle kunne få hjælp med at komme igennem krisen, så har vi også måtte sande, at krisen har ramt ekstra hårdt i nogle brancher, og det har betydet fyrringer – fyrringer der gør ondt og rammer hårdt for den enkelte.

Det er i kriser, man virkelig finder ud af, hvilket stof man er gjort af, og jeg synes, at vi her i Roskilde har bevist, at vi virkelig er gjort af fællesskab.

Overalt er der skabt løsninger og fundet alternative veje på en rute, der ikke altid har været let at forudse. I byrådet har vi gjort vores til at forsøge at afbøde følgerne af krisen for de erhvervsdrivende, så vi sammen kan komme igennem krisen. Corona har nemlig ikke ændret på, at vi stadig gerne vil have liv i bymidten, og vi stadig vil have gang i handelen lokalt. Vi skal sammen sikre, at handelslivet igen kan blomstre i bymidten, så vi kan købe julegaver i de lokale butikker.

Alt det vi stadig kan

Det er vigtigt, at vi fokuserer på alt det, vi har kunnet på trods. Vi har som byråd også måtte omstille os i store perioder af året, men vi har fundet løsninger, og vi har for første gang afholdt byrådsmøder virtuelt. Selvom vi som samfund har været lukket ned og hjemsendt i perioder, så er det vigtigt, at vi her i Roskilde stadig holder fast i den udvikling, vi har gang i som kommune. Corona forsinkede vores arbejde, men behovene er der stadig, og de store omvæltninger i foråret viste os faktisk, hvor meget vi kan, når vi står sammen. Jeg tror på, at vi kan komme stærkere ud på den anden side som samfund.

Lige om lidt kan vi skrive historien om 2020. Det har været et hårdt år, men også et år, som har givet os stof til eftertanke. Vi kan godt være stolte af os selv her i Roskilde, for selv i krisetider har vi vist, at fællesskabet er stærkt, og jeg synes, at det lover godt for 2021. Derfor vil jeg gerne sende en tak til jer alle for den store indsats – tak, fordi I passer på hinanden, så vi kan holde alle tiders jul i Roskilde.

GLÆDELIG JUL OG GODT NYTÅR.

HOS OS ER DU I TRYGGE HÆNDER

Roskilde Kongrescenter følger Sundhedsstyrelsens retningslinjer i forbindelse med COVID-19. Dermed kan vi tilbyde sikre og trygge rammer for møder, konferencer, foredrag, koncerter og fester for op til 500 personer.

For os er den gode oplevelse i højsædet og leveres med personlighed og engagement. Vi er med dig fra planlægning til afvikling og hjælper hele vejen med brugbare råd og praktiske detaljer.

Roskilde Kongrescenter råder over mere end 13.500 m2 og vores fl eksible møde-, konference- og eventfaciliteter kan naturligvis tilpasses til netop jeres behov:

• Størst på Sjælland uden for København • AV og it-udstyr af højeste kvalitet • 750 gratis parkeringspladser • Egen restaurant med hyggelig atmosfære • Stærkt fokus på bæredygtighed

Vores dygtige team yder høj personlig service og står klar til at hjælpe med både mødepakker og skræddersyede løsninger.

Kontakt os endelig og fortæl om dine ønsker for arrangementet; sammen fi nder vi den perfekte løsning for jer.

Rammeaftale; møder & konferencer

Møllehusvej 15, 4000 Roskilde Tlf.: + 45 4635 4072 E-mail: info@rkic.dk Læs mere og se hvad vi kan tilbyde på roskildekongrescenter.dk

ROSKILDE KONGRESCENTER

This article is from: