
4 minute read
ET GLIMT AF FORANDRINGSPOTENTIALE I VINBRANCHEN Andreas Wittus Skottfelt
ET GLIMT AF FORANDRINGSPOTENTIALE I VINBRANCHEN
NÅR VI I NATURVINSFIRMAET BUNKER AF VIN HAR SKULLET TEMATISERE DEN COVID-19-FORANDREDE VERDEN, SÅ VAR DET PÅ DEN ENE SIDE LIDT SVÆRT, FORDI DET MESTE STADIG ER NYT FOR OS SOM KNAP HALVANDET ÅR GAMMELT FIRMA. PÅ DEN ANDEN SIDE KAN VI SE EN TYDELIG FORANDRING OVER DE SIDSTE ÅR I VORES OG MANGE ANDRES KLIMABEVIDSTHED, OG VORES DERAF FØLGENDE ÆNDREDE OG MERE BÆREDYGTIGE FORBRUGSVALG.
Advertisement
Af Andreas Wittus Skottfelt, medejer Bunker af Vin ApS
I Bunkeren er vi store fortalere for bæredygtige forbrugsvalg fx. fødevarer, der ikke ødelægger vores grundvand i produktionen. Vi tror på, at vi som forbrugere kan bidrage til omstillingen af landbruget og klimaet hver eneste dag. Vi kan bidrage, når vi lægger noget i indkøbskurven. Denne kurv er vores stemmeboks. Vi kan vælge økologiske og biodynamiske fødevarer og fravælge underlødige produkter med misvisende anprisninger. Når vi bruger vores stemme, er der kontant afregning hver eneste gang. Vi kan ændre landbruget med denne magtfulde stemmeseddel. Her behøves ikke dramatiske aktioner eller civil ulydighed, men blot lidt standhaftighed. Det sender et klart signal til landbruget og forarbejdningsindustrien.
Og hvorfor er der så brug for al denne forandring og omstilling? Jo, for vinbranchen, som er vores omdrejningspunkt, lider af en ekstrem mangel på forandring i forhold til forbrugergennemskuelighed. På Fødestyrelsens hjemmeside kan vi læse, at vin og andre alkoholiske drikke over 1,2% alk. i modsætning til de fleste andre fødevarer ikke skal mærkes med en ingrediensliste. Det virker helt absurd for os, at man i eks. fransk vin kan tilsætte en kemikalie-cocktail både før og efter presningen af druerne på knap 100 e-numre, for slet ikke at nævne alle forarbejdningsprocesserne. Og at denne manglende varedeklaration sker fuldt støttet af lovkomplekser fra den Europæiske Union.
Et af resultaterne af denne manglende fødevaredeklaration er, at de fleste forbrugere tror, at den vin, som de normalt køber i supermarkedet, er ren gæret druemost tilsat konserveringsmidlet svovl (sulfitter). Det giver god mening, når det er det eneste, der typisk fremgår af etiketterne. Den forståelse vil vi gerne forandre.
Bunker af Vin er derfor en del af et voksende samarbejde af naturvinsbønder, importører og forhandlere, der alle leverer ærlig og gennemsigtig vin. Det er vin, der indeholder det, den foregiver: ren og gæret druemost med minimal eller helt uden konservering (svovl).
Bunkeren er ét stort vinkøleskab
Hos Bunker af Vin formidler vi hver lørdag (fra 1014) bæredygtig naturvin. Vi har til huse i et gammelt beskyttelsesrum fra 1944-45 i buskadset i Folkeparken (over for Biblioteket). Det er med lidt mindre indgreb helt optimalt til opbevaring af vores


»STEFAN OG ANDREAS FORAN BUNKEREN
og vores kunders vin (1,5 kr. pr.fl. pr.måned). Det skyldes, at vilkårene minder om ét stor køleskab. Temperaturen er stabilt køligt ml. 8-12 grader året rundt, hvilket får vinen til at modnes roligt og konstant. Mørket under jorden beskytter mod solens stråler. Og den konstante fugtighed på knap 70% relativ fugtighed, styres af en affugter, og sikrer at både kork og etiketter får fine lagringsbetingelser.
Og så er der gode fortællinger i sådan en gammel krigsbunker, som vi gerne deler ud af til private events og én gang om måneden til en offentlig smagning, hvor vi inviterer de vinbønder og importører, som vi samarbejder med. Vel mødt under betonen.
OM DEN ÆRLIGE OG FRIE BUNKERVIN
Bunker af Vin leverer ærlig og fri vin dvs. naturvin. Naturvin er fri for intervention udover grov filtrering og med frie og volatile (flygtige) aromastoffer, der ikke er bundet af hård konservering. Det er naturvin fra Danmark, Europa og på sigt fra Kaukasus. Vinene fra de bønder, som vi samarbejder med, har grundlæggende følgende karakteristika:
Druerne er typisk dyrket af små-skala (eks. ca. 7-10 hektar dvs. 20.000-25.000 flasker årligt) og økonomisk selvstændige bønder
Druerne er håndplukkede fra økologiske, biodynamiske eller på anden vis bæredygtige vinmarker, der for en del af bøndernes vedkommende bearbejdes med hest for at undgå traktose
Vinen er gæret uden tilsætning af gær, dvs. vildgæret på egnens og markens unikke gærstammer
Ingen additiver tilsættes gæringsprocessen. Grundfilosofien er: intet trukket fra og intet tilsat
En begrænset mængde maks. 30-40 mg/L svovl eller ingen svovl (konventionel vin indeholder til sammenligning 150-200 mg/L svovl)
Bunker af Vin er helt grundlæggende imod den massive agro-industrikultur, der både driver hån mod forbrugerne med uærlige produkter og samtidig søler jord og befolkning til i sprøjtegifte. I Frankrig fylder vinproduktionen eksempelvis kun 3,7% af landbrugsarealet, men samme produktion bruger over 20% af pesticiderne. Og pesticiderne - ja de kunne genfindes i hårprøver fra 80 % af de børn, der går i skole eller bor tæt op af det franske konventionelle landbrug. Og at denne sprøjteproblematik ikke er speciel fransk, det bliver jeg mindet om hver dag, når jeg kigger ud over markerne fra min bopæl i Kattinge.