FOLKEPARKENS MARATON Henrik Brandt

FOLKEPARKENS MARATON

– sammen hver for sig

JEG HAR I TIDLIGERE ÅRS “JUL I ROSKILDE” BERETTET OM MIT LIV SOM MARATONLØBER, DER TOG SIN START I 1999. I TIDLIGERE FORTÆLLINGER HAR JEG BERETTET OM EKSOTISK LØB PÅ ALLE VERDENS KONTINENTER. DENNE GANG ER VI I DET HELT LOKALE, EN OPLEVELSE, DER MATCHER REJSER I NORD, SYD, ØST OG VEST.

Af Henrik Brandt

Min maratonkarriere startede på den kinesiske mur, stedet, der gennem alle årene har været omdrejningspunktet for det hele. Igen og igen er jeg vendt tilbage. Da løbet i 2019 havde 20 års jubilæum var jeg den eneste, der havde været med hver eneste gang. Her skulle det ikke slutte, så 'The Great Wall Marathon' 2020 var udset til at blive næste løb. Samtidig havde arrangørerne 'Albatros Adventure Marathons', barslet med to nye løb, så tankerne for året gik også til Grønland og Island. Sådan skulle det ikke blive.

Tvivlen nagede

Allerede i starten af året begyndte tvivlen om årets løb i Kina at nage mig. Coronavirussen med sit udspring i Wuhan blev heftigt omtalt, så en rejse til 'Riget i midten' kunne godt vise sig at være overordentlig tvivlsom. Snart skulle det vise sig, at ikke blot Kina, men hele verden skulle blive omfattet af, hvad der udviklede sig til en pandemi. I marts blev 'The Great Wall Marathon' aflyst, og min tro på rejser til det nordatlantiske begyndte at vakle.

Endorfinerne, der ikke kom helligdagen i hu

Under et træningsløb Skærtorsdag kom jeg til konklusionen, at der næppe blev maratonrejser til mig i 2020. Det så ud til, at jeg for første år siden 1998 ikke skulle komme til at løbe maratonløb. Som så mange gange tidligere under løb gik endorfinerne i gang, og kreative tanker begyndte at danne sig. Inden jeg var hjemme, var planen klar. Dog ikke mere end den udviklede sig den næste måned. Jeg skulle løbe maraton på datoen for det aflyste løb i Kina, det skulle være i Roskilde, og jeg skulle selv stå som løbsarrangør. Løbet skulle være min egen lille cadeau til 'The Great Wall Marathon'.

Canonball

Et løbearrangement i den overskuelige version hedder Canonball. Her er serviceniveauet ikke højt, og deltagerne må i stor udstrækning klare sig selv. Det blev kanoner, der skulle til, men planlægges, så det på alle måder var let tilgængeligt for deltagerne.

Prøvet før

I 2010 stod den daværende løbeklub 'Løb for Livet' for Roskildes første maraton. Løbet foregik i og omkring Folkeparken. Den planlagte rute blev i sidste øjeblik ændret på nogle punkter, da vintervejr gjorde det uforsvarligt at løbe i nogle områder af Folkeparken. Min idé var at gentage 'Løb for Livets Marathon', dog i den oprindelige form. Det skulle altså være ruten, der ikke blev gennemført.

Jeg kontaktede Jan Marott Behrens, der i 23 år havde været den helt store ildsjæl og formand for 'Løb for Livet'. Jan var med det samme med på at lade mig bruge den opmålte rute. 2. Påskedag gik han ruten igennem med mig. Her blev den en ekstra gang målt op med et målehjul, så vi var sikre på, at afstanden var, som den skulle være. Tillige modtog jeg et kort over ruten, som løberne kunne have i lommen under løbet.

Ruten

Løbet startede ved foden af Louisevej. Herfra ville gå en rute dels i Folkeparken og en dels på de omkringliggende veje. 10 omgange og to omganges prolog, så ramte løberne de magiske 42195 meter.

Foruden den skriftlige beskrivelse ville deltagerne inden løbets start kunne tage turen på to videofilm, jeg havde produceret og lagt på min hjemmeside. Jeg havde filmet såvel prologen som hovedruten, mens jeg gennemførte ruterne på mountainbike.

Planlægningen

Landet var underlagt forsamlingsforbud, så kun 10 mennesker måtte være samlet. Ligeledes var mottoet “hold afstand”. Begge dele skulle der tages hensyn til. Løbet blev derfor begrænset til 10 deltagere, der skulle starte med 30 sekunders mellemrum. Således var der fra starten en passende afstand. Efterfølgende overhalinger vil være kortvarige og ikke anderledes, end hvad hverdagen i forvejen bød på. En deltaljeret drejebog over hele arrangementet blev udarbejdet og sendt med en ansøgning til såvel politiet som Roskilde Kommune. Begge gav positiv tilbagemelding.

Arrangementet blev slået op på min hjemmeside, mr.greatwall.dk samt på Facebook. Diverse løbeklubber og Facebookgruppper for løbere modtog indbydelser til at deltage. Herefter begyndte der at indløbe tilmeldinger.

Flere virksomheder bidrog med sponsorgaver til en goodiebag, hver enkelt løber skulle have ved målstregen. Tillige blev sponsoreret nogle fine muleposer med løbets navn og dato påtrykt. Selv lavede jeg medaljer og diplomer. Den fremtrædende farve på det hele var orange. Når Roskilde ikke kan gå orange i juli, måtte vi løbe orange i maj.

Pressen blev orienteret. Det gav et tv-indslag på Kanal Roskilde og flot dækning i Dagbladet både før og efter løbet. Vores kulturminister og tidligere borgmester, Joy Mogensen blev inviteret og takkede ja. Hun mødte op om morgen og gav os gode ord med på vejen. Min søn, Emil, påtog sig opgaven som officiel, banetæller og tidtager.

Den store dag

Et sidste øjebliks afbud betød, at vi var ni der stillede op i startområdet på en småregnende morgen. Fire af løberne havde valgt at løbe halvmaraton. Inden løbsinformationer og velkomsttaler var overstået var regnen stilnet af og kom ikke siden igen på dagen. Der var pæn opbakning fra morgenstunden og op af dagen. Det varmede mig meget at se familiemedlemmer, rejseledere fra Albatros Travel, løbeofficials fra Kina og gamle kendinge fra “Løb for Livet”. Alle sørgede for at holde behørig afstand til hinanden. Løbsdirektøren fra “The Great Wall Marathon” stillede op til start. Således byttede vi roller for en dag.

På alle måder forløb dagen perfekt. Alle kom flot i mål og var glade. Helt som ventet kom jeg ind som den sidste og modtog af min søn endnu en medalje til samlingen. Hjemme igen kunne jeg opdateret min hjemmeside med billeder og resultater, samt lave diplomer og tider til dagens gode løbere. Jeg fik positiv tilbagemelding fra alle deltagere. Det varmede meget.

På alle måder blev hele arrangementet en succes for mig. Jeg håber dog aldrig at gentage det. Det er mit ønske, den tredje lørdag i maj, at stå iført løbesko på Yin og Yang pladsen i Huangyaguan, så længe mine ben kan bære mig et maraton rundt.