ROSKILDES MANGE GENFORENINGSSTEN Gorm Bruun Hansen

ROSKILDES MANGE GENFORENINGSSTEN

Nu er jubilæumsåret for genforeningen i 1920 ved at rinde ud. Så kan det være på sin plads at fortælle om genforeningsstenene i Roskilde kommune.

Af Gorm Bruun Hansen

12 genforeningssten

Der er i Danmark rejst mellem 500 og 600 mindesten for genforeningen. De er netop alle blevet fredet. Langt de fleste blev rejst mellem 1920 og 1930. De er meget ujævnt fordelt over hele landet, selvfølgelig tættest i Sønderjylland, men også forholdsvis mange i Østjylland. Og som vi skal se også mange i ”vores” område.

I alt er der registreret 12 genforeningssten i nuværende Roskilde Kommune, heraf 6 i den gamle Gundsø kommune. De fleste – 6 - blev rejst allerede i 1920 ofte på en af de officielle dage, så man har haft meget travlt. Fire kom til året efter i 1921, medens de sidste to kom til i 1930 i Jyllinge og Snoldelev.

Det er uhyre karakteristisk, at de alle er rejst på helt lokalt initiativ, af indbyggerne i landsbyen eller en eller flere borgere i området, f.eks. Roskilde, og i Ågerup angiveligt af sognets kvinder. Det bemærkes også på flere af stenene. Det er altså ikke det officielle Danmark, eller magthaverne, men den menige dansker, som følte behovet for at fejre den store begivenhed.

Stenene blev selvfølgelig placeret centralt i landsbyerne, det var jo de lokale, som tog initiativet og besværet: ved kirken (Gundsømagle, Snoldelev), ved skolen (Store Hede), ved stationen, ved det centrale vejkryds. En del af stenene er sat under et eller flere store træer, som enten blev plantet samtidigt eller stod i forvejen, f.eks. Jyllinge, Københavnsvej, Byparken. Stenen er ofte en stor marksten fundet og skænket af en lokal landmand og i fællesskab slæbt til stedet. I Jyllinge gøres der meget ud af, at den store sten, som nu står højt oppe på skrænten med vid udsigt, er fundet nede ved fjorden og ved menneske-og dyrekraft slæbt den stejle vej op. Men flere steder tyede man til at udplyndre en gravplads fra stenalderen, fra en stendysse, en side- eller dæksten, altså ødelægge et vigtigt minde fra oldtiden, endda fredet i dag, for at skabe et nyt minde! Det er i hvert fald tilfældet i Ågerup, Gundsømagle og Gundsølille.

Det noteres flere steder, at den lokale stenhuggermester H. P. Hansen-Glem har indhugget indskrifterne. Denne hævdede senere selv, at han i alt har indhugget 20 genforeningssten.

Indvielsen har vist næsten overalt været en lokal festlighed med taler, sange og afsløring. Næsten overalt var det sognepræsten, som var i centrum som forfatter og festtaler, evt. læreren, men også en eller flere af de lokale.

Nogle af stenene er blevet flyttet: I Gundsømagle, Gundsølille, Ågerup og Kirkerup, altså de fleste af de ”nordlige” sten, nogle meter, ved Højskolen hen på den anden side af skolen, og i Byparken fra den centrale plads med den storslåede udsigt til mere upåagtet ved Byparkens udgang til Frederiksborgvej.

Indskrifterne på stenene rummer altid et eller flere årstal og henvisning til den nationale begivenhed. Desuden en kort eller lidt længere tekst i en højstemt, edda-agtig stil. Nogle viser tilbage til nederlaget og tabene i 1864, enkelte mindes trængslerne i tyskertiden 1864-1920, der udtrykkes tak til de, der led og stred. Et par stykker er mere lakoniske, f.eks. Byparken og Viby. De nationale budskab går selvfølgelig igennem, men faktisk meget afdæmpet. Lærer Larsen i Vindinge forfattede teksten på den lokale sten, overlærer H. P. Hansen den tilsvarende overfor St. Hede Skole på Københavnsvej. Præsten Hansen-Lavind (født 1885) fik stor betydning for stenrejsningen og tekstformuleringerne i det gamle Gundsøområde, nemlig Aagerup, Kirkerup, Gundsømagle samt Gundsølille. Han var meget udadvendt, aktiv, selskabelig, tidligere højskolelærer og senere præst i Enderslev ved Køge. Han var også skønlitterær forfatter og fik bl.a. opført et egnsspil i 1938 og gentaget 1988 ved Vallø Slot om landboreformerne i 1788.

Fire eksempler

I Jyllinge blev det i 1929 foreslået at rejse en sten til minde om de faldne i de 2 krige 1848-1850 og 1864 fra sognet. Forslaget blev udvidet til også at være en genforeningssten, og man valgte den smukke klint, hvor sognepræsten A. L. Bruun i 1889 havde indrette en smuk lille lund med træer. Det var Jyllinge og Gundsømagle sogne sammen med bylavet, som stod for arrangementet og indvielsen. Denne Genforeningssten i Jyllinge

foregik på 10-årsdagen for genforeningen med 2 æresgæster - 90-årige veteraner fra 1864-krigen. 1. Regiments soldaterforening nedlagde en buket roser ved stenen. Der blev holdt 3 store taler, bl.a. af førstelæreren og af forfatteren Morten Korch, som personligt var knyttet til Jyllinge. Tilsyneladende spillede den lokale præst ingen rolle her i Jyllinge. Der blev desuden rejst en flagstang ved anlægget. De slesvigske krige og militæret spillede altså en større rolle i Jyllinge end ved de andre indvielser.

Roskilde Højskoles sten var blevet fundet et par år før, ironisk nok da man gravede skyttegrave på højskolens grund som led i Tunestillingen under 1. Verdenskrig, netop for at forsvare sig mod evt. tysk angreb på hovedstaden. Stenen og dens tekst (af højskoleforstander Thomas Bredsdorff) blev afsløret ikke på en af genforeningsmindedagene, men på skolens fødselsdag 17/7 1920 med over 400 deltagere. Ud over de ”sædvanlige” taler skete der her noget exceptionelt, idet en gæst tog ordet, en præst fra Tyskland, som sammen med sin hustru var på højskolen for at studere det danske højskolesystem. Stærkt grebne påhørte forsamlingen hans tale, som fortjener at blive citeret: ”Mine kære venner! Jeg kan ikke i øjeblikket udtrykke, hvad der fylder mit hjerte….. Men vi har med jer oplevet, at kærlighed til folk og land er menneskenes højeste ret. Ikke et eneste uvenligt ord har lydt mod os i disse dage. Det har vi erfaret med dyb glæde. Der er altså kredse i verden, hvor man kan mødes i fælles stræben, i fælles håb for en bedre

Genforeningssten i Vindinge

fremtid, for menneskenes oplysning og uddannelse…. Jeg takker denne skoles forstander, som er min lærer og ven. Jeg takker Dem alle, og jeg takker Danmark, der ikke blot har hjulpet tusinder af vore børn, men givet os nye tanker, som kan hjælpe os til at bygge vor fremtid.”

I Roskilde by tog nogle af byens fremmeste borgere initiativet til at rejse en sten i den nyanlagte Byparken på den smukkeste og højest plads foran restauranten med vid udsigt over fjorden. Proprietær Th. Havsteen fra Store Maglegård samlede på sten i sin have og skænkede en meget egenartet og karakteristisk sten fundet i Lavringe Å ved Osted. Indvielsen med festligheder fandt sted 31/10 1920. Det er for nyligt blevet diskuteret, om stenen var eller er en officiel genforeningssten, en falsk eller en ægte sten ud fra et brev fra en kommunal udvalgsformand. Med baggrund i studier af lokalhistorikeren Per Steenholdt har grænseforeningen nu ændret sin tekst, så stenen er officiel og givet som gave til borgmesteren på byens vegne. Som det fremgår af de 12 sten i Roskilde kommune er denne diskussion i virkeligheden uinteressant, idet alle sten er rejst på lokal og/eller privat initiativ og aldrig ”officiel”.

Den lokale ældre sognepræst dr. theol. L. Glahn forsøgte gennem flere år at få rejst et genforeningsminde i Snoldelev. Det lykkedes i 1930, bl.a. sammen med en lokal proprietær. Glahn forfattede indskriften og holdt en af talerne på 10 års dagen for genforeningsfesten 11. juli 1930. Og som noget helt særligt havde man formået tidligere statsminister Niels Neergaard til at holde festtalen. Det var ham, som i 1920 havde talt til det danske mindretal i Sydslesvig

INDSKRIFTERNE PÅ STENENE ROSKILDE - RAMSØ

ROSKILDE MARK, KØBENHAVNSVEJ 1864 Fortæl for kommende slægter hvad tålmod og troskab mægter 1920

ROSKILDE HØJSKOLE Til den lykke man aldrig saa mage saa end lever den gamle af dage 1864-1920

BYPARKEN Sønderjylland 1864-1920

VINDINGE 1864 Tanke gaa sønden aa. Aldrig glem, de kom hjem 1920

VIBY Eg plantedes 1920 Genforening til minde

SNOLDELEV I skal ikke blive glemt Dybbøl 11. juli 1920. Rejst 1930

Genforeningssten i Gundsømagle

og sluttet med ”I skal ikke blive glemt”, som var stenens hovedbudskab, og som jo stadig er ledestjerne for det officielle Danmarks holdning til det danske mindretal i Tyskland.

Stenenes tilstand i dag er meget forskellig. Nogle er næsten tilgroede, på nogle er teksten stort set ulæselig, andre tekster er opmalede og står fint tydeligt, og stenen selv står markant og synlig.

Bliver stenene overhovedet brugt i dag, f.eks. til markeringer af bestemte dage eller andre festligheder? Det har jeg aldrig hørt eller læst om, men vil meget gerne høre om det, hvis det er tilfældet. Interessant er det, at ved 4 af stenene i det gamle Gundsø kommune (Hvedstrup, Gundsølille, Kirkerup og Gundsømagle) er der placeret en mindesten for befrielsen maj 1945 lige ved siden af genforeningsstenen. De er markant mindre og uanseligere uden anden tekst end dato og år. I øvrigt er der aldrig lavet en registratur over mindesten for befrielsen.

Fotos er alle taget af forfatteren denne sommer og viser nuværende situation. Johannes Vejlager har skrevet den store bog ”Genforeningsmindesmærkernes historie” i 1939. På Grænseforeningens hjemmeside kan man se tydelige fotos samt grundige gennemgang af samtlige genforeningssten i Danmark. På denne hjemmeside er den nøjagtige placering klart angivet. Inge Adriansen har i ”Erindringssteder i Danmark” fra 2010 gennemgået og analyseret alle slags mindesmærker i Danmark. Christian Sørensen har i Egnshistoriske skrifter for 2020 sammenfattet viden om stenene i den gamle Gundsø kommune.

INDSKRIFTERNE PÅ STENENE GUNDSØ

AAGERUP Sønderjylland Jernvinter veg for varmen og viljen i folkerøsten Sorgen I bar gennem larmen Nu takker Danmark for trøsten 1864-1920

JYLLINGE 1848-50 1864 Mænds daad mindes og æres Jyllinge – Gundømagle Bagsiden: Sønderjylland 1920 Fædres trængsel udløste sønners længsel

HVEDSTRUP 1864-1920 Tak til dem, som stred. Tak til dem, som led Rejst af beboerne i Hvedstrup

KIRKERUP Bauta for Sønderjylland 1920 Tro på ret, haab til tid, kærlighed til fædres arv.

GUNDSØMAGLE Til minde om genforeningen 1920 Atter det skilte bøjer sig sammen Rejst af Gundsømagle sogns beboere

GUNDSØLILLE Minde om Genforeningen 1920 Tak for trofasthed i trængselstid Rejst af beboerne i Gundsølille