
4 minute read
ROSKILDES OMBYGGEDE BIBLIOTEK ER EN UDVIDELSE AF FÆLLESSKABETS RUM Naja Bjørn Nielsen
Af Naja Bjørn Nielsen
Advertisement
FOR KNAP ET ÅR SIDEN SLOG ROSKILDE BIBLIOTEK DØRENE OP TIL 800 NYE KVADRATMETER, EN NY HOVEDINDGANG OG ET NYT BYRUM I FORM AF BIBLIOTEKSHAVEN, DER VENDER UD MOD KULTURSTRØGET OG BYMIDTEN. OVER 300 BORGERE MØDTE OP TIL INDVIELSEN AF DE NYE RAMMER, OG LIGE SIDEN HAR BIBLIOTEKSHAVEN, DEN NY BIBLIOTEKSCAFÉ OG DET NYE INDENDØRSOMRÅDE SUMMET AF LIV – HVIS MAN DA LIGE SER BORT FRA COVID-19 NEDLUKNINGSPERIODEN I FORÅRET.
Ombygningen af Roskilde Bibliotek skaber en bedre sammenhæng mellem bymidten, biblioteket og Kulturstrøget. Samtidig er der etableret en direkte forbindelse fra Algade til Folkeparken. Biblioteks- og borgerservicechef, Christian Lauersen, fortæller: ”Et bibliotek består ikke blot af materialer men i den grad også af de mennesker der færdes der - læser, lytter, snakker sammen og inspirerer hinanden. De fysiske biblioteksrum hjælper til med at skabe rammerne for de uformelle fællesskaber hvor man kommer af lyst eller for at få en velfortjent pause. Ambitiøse biblioteker er en udvidelse af fællesskabets rum, og biblioteket er det sted hvor punkeren og pensionisten rækker ud efter den samme bog. Roskilde Bibliotekerne vil være det skabende og inspirerende omdrejningspunkt for alle borgeres møde med læring, kultur, fællesskab og mangfoldighed. De nye rammer giver os endnu bedre mulighed for at gøre netop det. Og såvel mentalt som praktisk giver ombygningen os en række andre aktivitetsmuligheder.”
Bedre sammenhæng mellem ude og inde
Roskilde Biblioteks mange vinduer, der vender ud mod Kulturstrøget og Bibliotekshaven, åbner bymidten op og giver frit udsyn, let adgang til faciliteterne og inviterer borgerne til at tage del i de kulturelle aktiviteter på og omkring biblioteket. Biblioteket bliver således yderligere integreret i den dynamiske bymidte og bidrager til at skabe liv og aktivitet på Kulturstrøget – sammen med borgerne.
Bibliotekshaven indbyder til ophold i det nye byrum og til deltagelse i aktiviteter på og omkring scenen, arrangeret af biblioteket, Kulturstrøgssamarbejdet eller borgerne selv. Overgangen mellem bymidtens


Grete Bonde besøger ofte den nye del af Roskilde Bibliotek:
Jeg kommer her dagligt og læser avisen. Her er en god atmosfære, trods corona. Det mærkes næsten kun med håndspritten, der er sat op. Jeg føler mig altid velkommen her på biblioteket, her er ro og luft og hyggeligt.”
udendørs rum og bibliotekets indendørs rum skal opleves naturlig og let at bevæge sig rundt i:
”Sat på spidsen vendte Roskilde Bibliotek tidligere lidt ryggen til bymidten. Nu har vi revet vægge ned og åbnet op mod byen. Bibliotekshaven er blevet et nyt offentligt rum med en scene og mulighed for at mennesker kan mødes på kryds og tværs og tage en uformel pause fra hverdagens hastværk. Et åndehul midt i byens hverdag. Samtidig markerer Bibliotekshaven starten på Kulturstrøget. Fra biblioteket krydser man forbi seks andre kulturtilbud og kulturinstitutioner som vi samarbejder med, inden man når til enden af Kulturstrøget og Domkirken”, fortæller Christian Lauersen.
Gode rammer for at dyrke fællesskabet
Velkomstområdet ved den ny hovedindgang inviterer til forskellige typer af ophold. På de 800 nye kvadratmeter i stueplan kan man læse dagens avis, mødes med sine studiekammerater over en kop kaffe, besøge Netværkstedet og få hjælp til sine IT-problemer eller spise sin medbragte madpakke i caféområdet, der er placeret lige ved den ny hovedindgang: ”Etablering af Bibliotekscaféen lige ved indgangen er helt bevidst, så du mødes af duften af god kaffe og hjemmebag når du træder ind. Dufte påvirker os meget, og de betyder meget for oplevelsen af et rum”, forklarer Christian Lauersen. Det nye lyse velkomstområde er et fleksibelt rum der kan ryddes til etablering af skiftende udstil-
Alicie og Eva arbejder en mandag eftermiddag i bibliotekscafeen

linger på udstillingsvæg, til workshops, pop-up events, den levende faglitteratur, musikformidling, intim-koncerter og oplæsninger: ”Når du træder indenfor, møder du et rum der indbyder til flere forskellige former for ophold, hvor man både kan mødes i større og mindre grupper – eller være ’alene sammen med andre’. På biblioteket oplever du at være del af det demokratiske og inkluderende fælleskab. Her er du sammen med andre uanset om du deltager i en aktivitet eller blot indirekte er sammen med andre i rummet”, uddyber Christian Lauersen.
De besøgende inspireres desuden til fordybelse i aktuelle emner med skiftende materialeudstillinger om alt fra det amerikanske valg, Roskildes vidunderlige natur til Black Lives Matter. En vært står klar til at byde velkommen, og der er altid god hjælp og vejledning i Borgerservice og af bibliotekarerne.
Alle tiders foranderlige folkebibliotek
Roskilde Bibliotek har været igennem en række ombygninger siden åbningen på Dronning Margrethes Vej i 1961. Det står med sine rødstenslænger, karakteristiske tagudhæng, vinduesbånd og store vinduespartier stadig flot – og er oprindeligt tegnet af Oscar Gunlach-Pedersen, Ebbe Andresen og Michael Lerche. Bygningen er placeret på Roskilde Adelige Jomfruklosters urtehave. Men i stedet for urter spirer nu læselysten og et inkluderende fællesskab, hvor alle er velkomne. Kig selv forbi Roskilde Bibliotek og oplev forvandlingen.