CORONA STYRKER FÆLLESSKABET HOS LOKAL EL-INSTALLATØR Trods en faretruende lockdown og en stadig usikker fremtid har Roskildes el-installatør Bøttcher Fog A/S mærket styrken i fællesskabet og de lokale el-projekter under coronakrisen
Af Josefine Midtgaard Wolf, Lindskov Communication Foto: Lindskov Communication
Bekymringer for fremtiden, tomme ordrebøger og aflyste projekter. Det er, hvad coronakrisen har budt på for utallige danske brancher, herunder installationsbranchen, som den lokale el-installatør Bøttcher Fog A/S tilhører.
Bøttcher Fog A/S har i dag 28 medarbejdere, hvoraf otte er lærlinge. Mange af virksomhedens opgaver ligger hos lokale borgere og virksomheder, heriblandt Vikingeskibsmuseet, Boligselskabet Sjælland, Comwell Roskilde og mange flere.
Ligesom resten af branchen har Bøttcher Fog A/S fulgt nøje med i udviklingen af pandemien. Men med stor støtte fra nærmiljøet og lokale virksomheder, boligselskaber og private personer har el-installatøren indtil videre klaret sig godt igennem.
Så rykker vi sammen Under første fase af coronapandemien hjemsendte Bøttcher Fog A/S alle medarbejdere, der havde mulighed for at arbejde hjemme. Myndighedernes retningslinjer blev fulgt nøje, og det medførte samtidig en del sygemeldinger.
- Pandemien er ikke ovre endnu. Vi holder stadig vejret og afventer, om ordrebøgerne fortsat fyldes gennem hele vinteren og i det nye år. Med det sagt har vi det seneste halve år set et styrket lokalt fællesskab, hvor projekter er blevet fremrykket for at hjælpe blødende brancher, og hvor vi er rykket tættere sammen. Vi har heldigvis haft travlt, fordi vi bliver støttet lokalt – og vi gør selv vores for at støtte lokalt, understreger adm. direktør Simon Vængebo Pedersen fra Bøttcher Fog A/S.
44
NR. 94
|
JUL I ROSKILDE 2020 | SAMMEN HVER FOR SIG...
- Vi tog ingen chancer, men forsøgte at gennemføre alle opgaver og projekter så tæt på business-as-usual, som situationen nu tillod. Heldigvis er ingen undervejs testet positive for corona, men især under lockdown hjemsendte vi medarbejdere ved det mindste host. Det gav naturligvis en stigning i sygefraværet, men trods den til tider svære situation opstod et stærkt fællesskab i virksomheden, hvor alle lige rykkede ekstra sammen og hjalp hinanden.