Jul i Roskilde 2020

Page 36

KIRSTEN LEHRMANN MADSEN

– EN AF LANDET FINESTE PLANTEKUNSTNERE At være uddannet botaniker og billedkunstner med blomster og planteliv som hovedmotiv; det er en oplagt kombination, og Roskilde-kunstneren Kirsten Lehrmann Madsen (f. 1956) har netop den! Hun har gennem årene arbejdet meget alsidigt med illustration, plakater, oplysningsmateriale og – egentlig mest – med mere frit kunstnerisk arbejde, hele tiden med plantelivet som hovedmotiv. Af Claus Helweg Ovesen

Kirsten begynder som mange andre billedkunstnere allerede som barn med at tegne og male – og i modsætning til de fleste af os andre blev hun heldigvis ved. Naturinteressen kom også tidligt. Hun kom med i foreningen Natur og Ungdoms Roskilde-afdeling, hvor tegnefærdighederne også viste sig nyttige. En af hendes tidlige indsatser er manuskript til et hæfte om blomsterne i Boserup Skov, som hun så både skriver og illustrerer med smukke tegninger farvelagt med akvarel. Hun vælger at studere biologi og tager i studietiden imod et tilbud til botanikstuderende om undervisning i plantetegning. Det er hos den kendte kunstner (og botaniker) Bent Johnsen, som er skaber af både illustrationer og forelæsningstavler af høj kvalitet, bl.a. et smukt værk om nordiske orkideer. Her er der meget at lære for en ung botaniker med tegnetalent! Kirsten havde også kontakt til maleren Ove Haase, der boede her i Roskilde og selv var meget dygtig blomstermaler i gammeldags, nøjagtig stil. Han kaldte Kirsten for ”den unge kunstnerinde”. Som uddannet biologisk kandidat (cand.scient.) arbejder Kirsten med illustration og plakater for Botanisk Have. Hun får her en fastere tilknytning, og nogen af havens stadig benyttede plakater og postkort har hun skabt. Arbejdet her fører til, at hun er med til at starte havens stadig eksisterende butik med både bøger, plakater, postkort og levende planter og frø. I en periode er hun også leder af butikken. Det kan nok være på sin plads med et lille tilbageblik på traditionen for planteskildring i videnskabelig og kunstnerisk sammenhæng her i landet, som Kirsten jo indgår i og søger inspiration fra. Alle kender nok

36

NR. 94

|

JUL I ROSKILDE 2020 | SAMMEN HVER FOR SIG...

Flora Danica som meget fint porcelænsstel med nøjagtigt påmalede planter, som der dækkes op med i Kongehuset ved særlige lejligheder. Stellet er udsprunget af et stort floraværk, som udkommer fra 1761- og ind i 1883, altså gennem hele 122 år, med illustrationer at vilde planter af høj kvalitet, ikke kun blomster, men også mosser, svampe og alger. Forud for det har Chr.IV i 1600-tallet bestilt lægen Simon Paulli til at skrive en plantebog, særligt med henblik på lægeplanter, men han kommer også godt rundt i landets vilde planteverden. I 1800- og tidligt 1900-tal opstår en tradition i dansk kunst for fine blomstermalerier, som dyrkes ikke mindst af en række meget dygtige kvinder, hvor nogen også tager skovbund o.a. blomster-motiver fra naturen op. Nævnes skal også Skagensmalerne, hvor ikke mindst Anna Ancher bruger blomster i hjem og have som vigtige motiver og stærk farveinspiration, og op gennem 1900-tallet vedbliver blomster at være vigtige motiver i dansk billedkunst. Kirsten Lehrmann Madsen har i de senere år især skabt mere frie planteskildringer med hovedvægt på blomster, men også træer o.a. planteliv er med i hendes motivkreds. Hun maler helst efter ”levende model”, dvs. med planterne for øje i blomstringstiden, eller når de i øvrigt tager sig bedst ud. En vigtig gruppe af hendes motiver har inspiration fra danske plantesamfund såsom eng- og grøftekantsskildring. På grundlag af skitser fra naturen kombinerer hun planter, der gror sammen, til altid smukke kompositioner med sikker sans for både det naturlige og for rytme og sammenhæng i billederne.


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook

Articles inside

Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.
Jul i Roskilde 2020 by Grønagers Grafisk - Issuu