HARLEYDAVIDSON KOM TIL ROSKILDE EFTER NÆSTEN 20 ÅR I VALBY FLYTTEDE CAP’S HARLEY-DAVIDSON COPENHAGEN TIL NYOPFØRT MOTORCYKELBUTIK I ROSKILDE I SLUTNINGEN AF 2019. TRODS CORONA HAR DET VIST SIG AT VÆRE EN RIGTIG GOD IDÉ.
Harley-Davidson forhandleren lå i næsten 20 år på Gammel Køge Landevej i Valby lige foran det gamle Grønttorv. Selve butikken i Valby med tilhørende lager og værkstedsfaciliteter var relativt beskedne i størrelse. I Roskilde er det nye motorcykelhus på mere end 3.000 etagemeter. ”Udviklingen i Valby gik ikke vores vej. Efter Grønttorvet lukkede og området blev byudviklet med lejligheder overalt, blev det tiltagende vanskeligere for både medarbejdere og kunder at finde parkeringspladser. Samtidig forudså vi, at vores tilstedeværelse på sigt ville skabe problemer med de mange nye naboer. Sluttelig var lejemålet ved at være for småt. Vi brugte simpelthen alt for meget tid på at skubbe rundt på motorcykler. Så i efteråret 2018 gik jagten på en egnet grund for alvor ind. Det skulle vise sig at være nemmere sagt end gjort. Nærmest ved et tilfælde fik vi fra en god kunde et tip om, at der stod ”Til Salg” på et stort stykke jord på Københavnsvej lige ved Motorvejen. Jeg kørte til Roskilde og fandt ganske rigtigt et skilt på marken. Ikke noget med nogen ejendomsmægler, – ikke noget med annoncering på Internettet, - nej der var bare et skilt. Få dage senere var der lavet en aftale med sælger – Roskildevirksomheden BBByg”, fortæller indehaver Lars Kildholt.
34
NR. 94
|
JUL I ROSKILDE 2020 | SAMMEN HVER FOR SIG...
”Projektering og indhentning af byggetilladelse foregik over vinteren 18/19 på forbilledlig vis. Roskilde Kommune var virkelig fantastiske og leverede på kortere tid, end de selv lover. For os en kæmpe forandring, da vi kommer fra en Kommune, hvor man ikke engang kan forvente, at telefonen bliver taget. 8. marts 2019 tog vi første spadestik – og blot 30 uger senere – lørdag den 28. september åbnede vi butikken for første gang med et kæmpe åbent hus. Mere end 4.000 kunder fandt vej til os den dag”, fortsætter Lars Kildholt. Der er stil over sagerne Resultatet ses tydeligt fra Københavnsvej, når man kommer fra Hedehusene, lige inden man kører under Motorvejen. Udefra ser det store Harley-Davidson hus ganske imponerende ud, men indenfor er det om muligt endnu mere imponerende. Der er en varm og hyggelig atmosfære, og så er der frem for alt stil over sagerne. Der er selvfølgelig masser af fede Harley-Davidson motorcykler, men også masser af tilbehør, beklædningsgenstande og merchandise. Inde bagved finder man vel nok Danmarks største motorcykelværksted. Det er på 430 m2 og på rad og række er der i alt 13 motorcykellifte. I tilstødende lokale opbevares fortrinsvis motorcykler, der venter på at bliver serviceret på værkstedet.