At håndværke sig til læselyst - udviklingsprojekt by skaarup skole

AT HÅNDVÆRKE

SIG TIL LÆSELYST

Udviklingsprojekt unde

Slots & Kulturstyrelsens pulje for biblioteker Et samarbejde melle

Skårup Skole, Svendborg Bibliotek og Svendborg Erhvervs & Gymnasier (SESG)

projektvil.blogspot.com

WWW.MICKOUTZEN.DK

Udviklingsprojekt “At håndværke sig til læselyst Projektet er et to-årigt udviklingsprojekt og et samarbejde mellem Skårup Skole, Svendborg Bibliotek og Svendborg Erhvervs & Gymnasier (SESG). Desuden er Kolding Designskole, kunstner Bente Hovendal, filtekunstner Mette Østman m.fl. involveret i elevernes aktiviteter. Stine Reinholdt Hansen og Morten Pettersson fra Center for anvendt forskning ved UCL har stået for læseforskning specifikt på Skårup Skole. Målgruppen er elever på mellemtrinnet 4. -6. klasse, Skårup Skole (6. - 8. klasse ved afslutningen i december 2021). Projektet afvikles fra august 2019 til dec. 2021 og er støttet af “Slots- og Kulturstyrelsen”. Erfaringerne fra projektet er beskrevet på: Bloggen: https://projektvil.blogspot.com/ og Slot- og kulturstyrelsens projektbank: http://www.projektbank.dk/haandvaerke-sig-til-laeselyst Denne rapport er udarbejdet af: Projektleder Merete Skjødt Jørgense Illustrationer og fotos Forside-log Gert Vou Foto Mick Outzen m.fl Grafisk design og produktion Mick Outzen og Merete Skjødt Jørgense Trykning og font: SkårupGrafisk 2021, Ralewa

”

Indhol Foror At håndværke sig til læselys At håndværke sig til læselyst-temae Projektforløbet 2019-202 Projektforløbet 2020-202 Læsevaneundersøgelse 1 i 201 Læsevaneundersøgelse 2 i 202 Læsetjek, hvordan vi holder styr på elevernes læsekompetence Læsevaneundersøgelsernes betydnin Læseboost på Svendborg Bibliote Pædagogisk Læringscente Læselyst-ord på Frederiksøe Kolding Designskol At filte sig klog - spilleplade Og filtede krukke SESG BYG - konceptet - 201 SESG FOOD - konceptet- 201 SESG BYG 2019 og 2021 SESG FOOD 2019 og 202 Om faget håndværk og design Augmenteret virkelig Boomerange Vikingetema Fuglehuse i samarbejde med PL Om faget madkundskab Hygiejne og kyllin Sensorik Partér en gris Bæredygtighed og miljø - et tema i madkundskab og PLC Evaluering af projektforløbet Samarbejdspartnere Pressemeddelelser, links mv.

68 9 10-11 12-13 14-15 16-17 18-19 20-2 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40-41 42 43

Foror Skårup Skole modtog i 2019 midler til to års arbejde fra Slots og-kulturstyrelsens udviklingspulje for folkebiblioteker og pædagogiske læringscentre. Denne rapport belyser projekthypotesen, konceptet, udviklingsprocessens milepæl og erfaringer. Vores hypotese om, at elever i 4.-7. klasse ville kunne opnå læselyst via de praktiskmusiske fag førte til et samarbejde mellem Skårup Skole, læseforsker Stine Reinholdt Hansen, Svendborg Bibliotek, Svendborg Erhvervsskole og Gymnasier (SESG), kunstnere og kulturinstitutioner. Vi ønskede at koble praktisk-musiske fag sammen med læselystbegrebet og indsatsen fik titlen “At håndværke sig til læselyst” ud fra betragtninger om, at elevernes fordybelse i håndværksmæssige projekter kunne omsættes til læselyst, hvis der var transfer mellem håndværks-flow og læsefordybelse. Vi ville fremme skolens indsigt i, hvilke læsekompetencer unge skulle tilegne sig for at gennemføre en ungdomsuddannelse - og at samarbejdet i projektet mellem de forskellige interessenter og deltagere har betydning af dannelsesmæssig karakter. Vi var optaget af begrebet virkelyst fra Folkeskolelovens formålsparagraf. Derfor blev projekt-forkortelse til VIL (VIrkelyst-Læselyst). Valget af de to praktisk-musiske fag faldt på madkundskab samt håndværk og design fordi disse fag har såvel proces som produkt. Elevmålgruppen blev afgrænset til elever på 4.-6. årgang i 2019, og da vi valgte at følge de samme elever blev de ældste elever til 8.årgang i efteråret 2021

Undervejs har vi desuden inddraget yngre elever, især i nedlukningsfasen. Læseforsker Stine Reinholdt Hansens afdækning af læsevaner på Skårup Skole blev udført i projektbegyndelsen i august 2019 med 4.-6. klasserne og med gentagelse af samme spørgsmål til de samme elever, nu to år senere, i august 2021, og dermed inden vi havde mulighed for at gennemføre de sidste indsatser. Læsevaneundersøgelserne var desuden afsæt for læsevejledere og PLC´s kobling af læsevaner med læsekompetencer for at belyse de 119 elevers læsevaner, læselyst og læsekompetencer Vi har udvalgt beskrivelser fra samarbejdet med SESG omkring 6. årgangs arbejde på erhvervsskolen, med 4.-7. klasses læseboost på Svendborg Bibliotek, med filtehåndværker Mette Østmann for 3.-7. klasse på skolen, billedhugger Bente Hovendals arbejde med 5. årgang på Frederiksøen samt de kunstinstitutioner vi har besøgt i projektforløbet. Der er eksempler fra tematisk arbejde i madkundskab, håndværk og design samt hvorledes PLC har koordineret, faciliteret, undervist og vejledt gennem projektperioden. I rapporten sætter vi desuden luppen på de problemer pandemien forårsagede, og det vil kunne aflæses i evalueringen af de forskellige indsatser

På VIL-gruppen vegne ønskes rigtig god læselyst! Projektleder Merete Skjødt Jørgensen

At håndværke sig til læselyst Projekt “At håndværke sig til læselyst” tager afsæt i en hypotese om, at elever på mellemtrinnet opnår læselyst via de praktiskmusiske fag. Vi har fokus på: • at multimodalitet er afsæt for koblingen fra praksisfaglighed til læselyst • at fremme læselyst via den praksisfaglighed, der kendetegner de kreative fag i 4.-7.klass • at styrke elevernes begrebsforståelse ved praksiserfaringe • at eleverne tilegner sig flere redskaber af praksisfaglig karakter ved tilrettelagte forløb med hands-on i samarbejde med udvalgte linjer på SES • at elever opnår en større indsigt i - og en bredere vifte for - deres valg til ungdomsuddannelserne, især erhvervsuddannelsern • at samarbejdet mellem folkeskole, folkebibliotek, SESG og kulturinstitutioner fremmer skolens indsigt i, hvilke læsekompetencer unge skal tilegne sig for at gennemføre en ungdomsuddannelse og leve op til kravene i et senere jo

I udviklingsprojekt har vi mange begreber i spil, som vi breder ud igennem denne rapport.

Vi har arbejdet med: • Læselyst, læseglæde og læsemotivation • Læsekompetencer i anerkendende miljø • Læselystbegrebet specifikt i forhold til læselystsvage/stærke • Læselyst og skolelyst/læringslyst • Højtlæsning, oplæsning • Læsning i analoge bøger versus digitale f.eks. lydbøger • Praksisfaglighed i skolefag vs. den håndværksmæssige praksisfaglighed på SESG • Flowteorien og fordybelsesbegrebet • Multimodalitet

• at samarbejdet i projektet mellem de forskellige interessenter og deltagere har betydning af dannelsesmæssig karakter

At håndværke sig til læselyst-temaer Praksisfaglighed Vi ønskede at vise eleverne, at der var en bredere vifte af ungdomsuddannelser - ved at ”åbne døren til erhvervsskolen”, - derfor etablerede vi et samarbejde med Svendborg Erhvervsskole & Gymnasier omkring 6. årgang, hvor eleverne i 6 dage på BYG og FOOD kunne bygge bro mellem praksisfaglighedsbegrebet i skolen og erhvervsskolernes praksisfaglighed. Vi har hver især forskellige formål, men indsigten i hinandens metoder og indsatser i fag og på læseområdet beriger begge parter. På SESG fulgte eleverne nogle praksisforløb, hvor håndværksfaglige vinkler kobledes med elevernes virkelyst, færdigheder og læseinteresser. Således tilgodeses oplevelser, håndværksmæssige færdigheder, det udtryksmæssige og æstetiske, analyse og kommunikation omkring proces og produkt. Og håndværk-designlærerne fik input til didaktiske refleksioner via samarbejdet med SESG-faglærerne.

Flowbegrebet Anne Kirketerp udtaler, at “Craft-psykologi er: Psykologien bag menneskers passionsbårne engagement i skabelsen af noget materielt, hvor både processen (aktiviteten) og produktet er belønninger”. Vi brugte Kirketerps teorier som afsæt for vores planlægning af undervisningen i netop de to udvalgte fag - med afsæt i vores erfaringer fra boomerangtemaet. Teorierne blev formidlet bredt i kollegakredsen på Skårup Skole, så tankegangen kunne omsættes i andre fag end de praktiskmusiske.

Proces og produkt I udviklingsprojektet har vi ofte diskuteret forholdet mellem disse to begreber, og selvom vi gerne ser processen som det vigtige - modsvares det ofte af elevers fokus på produktet. Det gennemgående i vores projektindsatser er, at sanseoplevelserne med krop og hænder giver ny læring, der huskes.

De 12-årige elever på Skårup Skole var fantastiske til at dokumentere og beskrive bygning af deres retro-ølkasser med arbejdstegninger og udførlige manualer, hvilket imponerede faglærerne på SESG.

I læselystordprojektet med Bente Hovendal var vores procesmålet, at eleverne skulle kommunikere ord, der beskrev deres læselystrammer - samt opnå koncentration gennem den indledende trommemeditation.

Eleverne gav også udtryk for, at det var ”super at være ude af skolen”, møde erhvervsskolens faglærere og studerende, at have nye muligheder og rammer - og at komme i flow med opgaverne.

I nogle processer ville elever skulle håndtere deres frustrationer, når deres færdighedsmæssige kompetencer konfronteredes med nye udfordringer.

Efterfølgende har en læsevejleder fra SESG og Skårup Skoles læse- og læringsvejledere arbejdet med hinandens erfaringer fra læsekompetencefeltet for at udvikle læsemotivation og læselyst. Vi havde her fokus på de læsesvage elever og hvilke digitale løsninger, der kunne optimere læringen.

I filteprocesserne var det vigtigt, at der var erfarne igangsættere og mange “hænder”, når spørgsmål til videre proces optrådte - eller når produktet var ved at kuldsejle, hvilket i filtning handler om, hvornår den erfarne med få midler kan redde produktet og hjælpe eleven videre.

21”skills Fokus på innovation, at løse virkelige problemer i den virkelige verden, ud af huset, - betegnes ofte “den åbne skole”. Derfor er projektindsatserne udtryk for virkelige problemstillinger - bygning af retro-ølkasse, madproduktion, kendskab til bæredygtighed, partering af kød mv. Vi ser vores projekt som springbræt for skolens tilmelding til LEAPS (Læring og Engagement gennem Autentiske projekter med fokus på Science): https://leapsskoler.dk/

Multimodalitet Vi var optaget af, om udviklingsprojektets fokus på at udvikle multimodalt oplæg i faget håndværk og design kunne tilføre nogle nye didaktiske og pædagogiske vinkler i planlægningen af undervisningen.

læreren for instruktioner for hver fase, til en lettere - og mindre frustrerende opgave. Dermed kan læreren koncentrere sig om få instruktioner, “brandslukning” - og de elever der skal have hjælp til at komme til nye faser. De nye oplæg hænger i A3-format i HDlokalet i flexrammer, så vi samtidig tilgodeser æstetik og funktionalitet. Det er appellerende og let tilgængeligt for elever i deres arbejde, og it-teknologisk simpelt. Instruktionerne er delbare, kan forbedres og ændres konstant ift. nye krav, idéer og indgår i skolens erfaringskatalog. Derved forenkler det lærerens forberedelsestid og giver ressourcer til nytænkning.

Vi oplevede ofte flaskehalse - især i HD-faget, når elever skulle udføre en bestemt delproces. Derfor udarbejdede Mick Outzen, Skårup Skole et overskueligt multimodalt oplæg, som kan ses på kortlink.dk/2bu23, hvor mange af projektindsatserne er beskrevet og samlet i en Padlet. Nogle idéer i Padletten er under udvikling såkaldt dynamiske - og skal have nyt eller udbygget indhold, men disse oplæg opfylder flere formål: De giver et simpelt overblik for underviseren (materialer, oplæg, videoklip, arbejdsgang mm). - og samtidig har læreren samlet sine årsplaner på overskuelig vis - med nem og intuitiv forandringsmulighed. Den nemme multimodale tilgang tiltaler eleverne og gør det, at følge en arbejdsgang i et nyt emne, uden at skulle konsultere

De andre oplæg kan ses på projektets Padle

Projektforløbet 2019-2020 Projekt-år 1 fra august 2019-juni 2020

Dato

Aktivitet

August/sept. 2019

Læsevaneundersøgelse LUV1 for 4.-6.årgang, 1 19 elever

Efteråret

Faglige indsatser og beskrivelser i fagene HD: Tema: Hulebyggeri/minihulemodeller 4.ab Tema: Puslespil: 4.ab Tema: Boomeranger: 5ab (2012) Tema Augmenteret virkelighed for 6. ab MAD: Tema: Køkkenhygiejne og kylling Tema: Sensorik

Uge 43-44

SESG, 6.ab (årgang 2011) Tema: BYG: Retroølkasse Tema: FOOD: madlavning og historien bag…

Uge 44 Efterår

PLC/HD fernisering/udstilling af 6. årgangs produkter PLC-læseboost for 4.-6. årgang

December

SB: læseboost for 4.-5.årgang

Februar 2020

Faglige indsatser og beskrivelser i fagene HD: Tema: Fuglekasser 5.ab Tema: Børster for 5.-6. årgang Tema: Knive for 6.ab Tema: Tegnekasse for 7. HD-hold Madkundskab: Tema: Partér en gris, på skolen med slagter Johnny Hvid Sunesen fra SESG-FOOD i 6. ab Tema: Klima på bordet Tema: Sund mad er godt for dig

Projektår 1

Læsetjek af elever fra 4.-6.årgang

Projektår 1

Læselyst-læsekompetencer

Uge 16-18.2020

SB: fagligt læseboost for 4.-6.årgang

Maj 2020

Læseindsatsmøde mellem SESG og Skårup Skole

Projektår 1

PLC- materiale-boost, letlæsning

Projektforløbet 2020-2021 Projekt-år 2 fra august 2020 - december 2020 Dato

Aktivitet

August 2020

PLC-skønlitteraturboost, 5.-7.årgange matches

19.8 24.-25.8

Oplæg i HD af Bente Hovendal på skolen om læselystord 5.ab på Frederiksøen

16.9

Fernisering af 5ab´s billeder

Uge 37

Filtekursus for 3.-7.årgang

Efterår 2020

Faglige indsatser og beskrivelser i fagene HD: Tema: Mini-huler for 4.ab Tema: Symaskinen og bogstaver for 4.ab Tema: Boomeranger og aerodynamik for 5.ab Tema: Vikingetidens håndværk for 6.ab MAD: 7. valgfag Tema: Dejtyper 3 forskellige madkulturer

August 2020

Læsetjek

August 2020

SB: læseboost, faglitteratur for 5.-7.årgang

30.9.2020

Anne Kirketerp om Craft Psykologi

Uge 41

SB: læseboost for 6ab med tema vikinger

Uge 44-45 2020 Uge 46-47 2020

PLC: Faglig læsning/aktivitetskalenderen Tema: Præsidentvalget 2020 SESG: BYG/FOOD for 6.ab, PLC/HD-udstilling

14.12.2020

SB: læseboost for 4.a og 4.b

Januar 2021

SB: læseboost for 4. - 7. årgang

Uge 34 2021

Læsevaneundersøgelse LUV2 for 6.-8.årgang

Oktober 2021

SESG-BYG-indsats 2 x 3 dage i uge 44-45

Oktober 2021

Besøg på Kolding designskole, 8.valghold/HD 7.årgang Brandts, design, Odense 6.årgang i H. C .Andersens fodspor PLC/HD: Tema: Fugle og fuglehuse for 5. årgan

Efteråret 2021

PLC/Mad: Tema Bæredygtighed PLC-læseboost, udstillinger Afslutning med elever, udstilling, journalist fra Folkeskollen, folkebibliotekarer

9 g

December 2021

Læsevaneundersøgelse 1 i 2019 Børns læsning i Skåru Af Stine Reinholdt Hansen

Den landsdækkende undersøgelse Børns læsning 2017 (Hansen, Gissel og Puck, 2018) viste at børn bruger mindre tid på læsning end tidligere. Den viste også en stigning i antallet af børn, der sjældent eller aldrig læser. Resultaterne herfra samt de seneste PISA og PIRLSundersøgelser har givet stof til eftertanke og bidraget til generelt et ønske om at styrke børns læsekultur i det danske samfund. På Skårup Skole ved Svendborg på Fyn fik man den idé, at koble praktiske/musiske fag med læsning, for ad den vej at forsøge at styrke læsekulturen blandt eleverne. Indsatsen, der har fået navnet At håndværke sig til læselyst, omfatter ud over inddragelse af PLC og skolens egne praktiske/musiske fag bl.a. samarbejde med Svendborg Bibliotek og Svendborg Erhvervsskole & Gymnasier (SESG). Forskerne Stine Reinholdt Hansen og Morten Petterson (Center for Anvendt Skoleforskning, UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole) gennemførte i august 2019 en læsevaneundersøgelse med alle elever på mellemtrinnet på Skårup Skole. Formålet med undersøgelsen var at danne sig et billede af elevernes læsevaner og læselyst, inden selve indsatsen gik i gang. Undersøgelsen gentages i januar/februar 2021 (gennemførtes i august 2021) og skal vise, om de særlige tiltag har ændret elevernes læsekultur.

Læsevaner på Skårup Skole For at kunne sammenligne eleverne i Skårup med dem på landsplan er en del af spørgsmålene fra undersøgelsen Børns læsning 2017 gentaget. Men der er også suppleret med spørgsmål, som er tilpasset projektet og Skårup Skole. Spørgsmålene blev stillet til alle 119 elever i 4.-6. klasse. Svarene på spørgsmål om læsevaner og læselyst kan sammenlignes med den viden, som skolens læsevejledere og lærere i øvrigt har om de pågældende elever i forhold til læsning. Det giver en unik mulighed for at yde en målrettet indsats hos konkrete elever. Resultater og anbefalinger I det følgende opridses nogle af de centrale resultater efterfulgt at fokuspunkter eller anbefalinger, Stine Reinholdt Hansen har givet i forhold til projektets videre forløb. Læselyst og motivation Skårup Skole ligner på mange måder resten af landet, når det kommer til læsning i skole og fritid. Men der er også interessante forskelle. For eksempel ser det ud til, at flere elever i Skårup generelt er lidt gladere for læsning, for skolens læsetiltag og for biblioteket på skolen end på landsplan. Samtidig er der også en lidt større andel end på landsplan, som er udfordrede og som mangler hjælp til at finde passende læsestof. Familien ser også ud til at spille en betydelig mindre rolle i forhold til at inspirere til læsning i Skårup end i resten af landet. Det betyder, at skolen skal være opmærksom på den centrale rolle, den spiller som litteraturformidler for både børnene og deres forældrene.

Anbefalinger Selvom læselysten er lidt større i Skårup, giver det god mening at øge læselysten generelt. • Skab tid og rum til læsning og formidling af varieret læsestof i skole • Tag gerne afsæt i børnenes egne interesser, når der skal findes læsesto • Vis eleverne at læsning kan foregå på mange måder. Både hvad angår indhold og medieval • Vis alle elever masser af bøger med humor, gys og fantasy. Gerne seriebøger. Samtidig er det værd at sætte særligt fokus på den andel, der ikke har så stor læselyst. Her kan projektdeltagerne og lærerne fokusere på de resultater, der gør sig gældende for netop den elevgruppe. Tallene fra undersøgelsen viser fx, at eleverne med lav læselyst primært henter inspiration til læsning hos film, fritidsinteresser, venner og PLC-vejlederne på skolen. Her spiller bibliotekarerne på skolen altså en væsentlig rolle. Eleverne med lav læselyst læser også færre længere sammenhængende tekster. I forlængelse af dette kunne man arbejde med • At være bevidst om skolens rolle i forhold til netop denne grupp • At vise muligheder for læsning på nettet (både e-bøger og lydbøger, fansites, booktubes • At gøre opmærksom på bøger, der er filmatiserede eller på anden måde omsat til andre medie • At være særlig opmærksom på de udfordredes interesser, når der skal inspireres til læsnin • Henvis evt. til fagbøger om det, de interesserer sig for (det kan jo også være bøger om håndværksfag • Humor og gys er meget populært hos elever med lav læselyst. Fantasy og seriebøger ligger også ganske højt. • Vis dem forskellige muligheder inden for disse genre • Arbejd mere målrettet på, at elever med lav læselyst får læst flere sammenhængende tekster (både skøn- og faglitteratur)

Hvad kunne få eleverne til at læse mere? Dette spørgsmål giver tvetydige svar i Skårup. En stor andel af eleverne er gladere for at læse, og synes bedre om skolebiblioteket end på landsplan. De er også mere tilfredse med det, de læser i skolen. Samtidig ville lidt under halvdelen læse mere, hvis det var om emner, der interesserede dem, og 38 % ville læse mere, hvis de vidste, hvad de skulle læse. 33 % er uenige i, at deres lærer er god til at lade dem selv vælge bøger i dansk, og 42 % mener ikke, deres lærer er god til at finde bøger, der passer til dem. Flere elever i Skårup har desuden markeret at de ville læse mere, hvis deres forældre sagde, de skulle: 30 % mod 23 % på landsplan. Endelig har en del flere i Skårup svaret, at de ville læse mere, hvis der blev læst højt for dem. 21 % mod 11 på landsplan. Anbefalinger Praktiser mere direkte formidling af varieret litteratur for børn i skolen. Både til læsning i fritiden og i skolen Hav større fokus på at lade elevernes interesser styre hvad der læses både i skolen og i fritiden Planlæg højtlæsning. Enten eleverne imellem, som opfordring til forældre eller med lærere på skolen i forskellige sammenhænge Tænk i samarbejde med folkebiblioteket om informationsmateriale til forældre med guidelines i forhold til både læsestof og inspirerende formidlingskanaler. Som nævnt gentages undersøgelsen i 202 Tallene vil vise, om indsatsen med at koble praktisk/musiske fag med læsning sam øget fokus på læsning generelt kan ændre børnenes læsekultur i en positiv retning LÆSELYST er i vores kontekst en umiddelbar glæde ved at læse, primært bøger, men også andre tekster. Flere elever bruger nota.dk til at “læse med ørerne” og således er selve læsebegrebet bredt. Jvf. kortlink.dk/laeremiddel/2eyk

)

Læsevaneundersøgelse 2 i 2021 Læselyst Læselysten er generelt faldet i projektperioden hos alle eleverne. Men faldet er ikke markant hos eleverne i 7.-klasse, og der er heller ikke sket store ændringer i forhold til dem, der ved før-målingen havde lav læselyst. Til gengæld er læselysten faldet markant hos elever, der tidligere havde høj læselyst. Aktiviteter i skolen Lysten til at læse, regne og skrive i skolen er overordnet set faldet hos eleverne. Til gengæld er lysten til at bruge computer steget i perioden. Lysten til at læse er faldet hos både 6.- og 8.-klasses-elever, men steget en lille smule hos eleverne i 7. klasse. Det samme gælder lysten til at regne. Lysten til at læse i skolen har ikke ændret sig for elever med lav læselyst, men til gengæld en del for dem med høj læselyst. Læsevaner i fritiden Tallene for hvor ofte eleverne læser i fritiden er overordnet set faldet på alle klassetrin. Det gælder også eleverne i 7.klasse. Eleverne med lav læselyst har dog ikke ændret i frekvensen af læsning. Der er til gengæld sket et markant fald i tiden brugt på fritidslæsning hos eleverne med høj læselyst. Inspiration til læsnin Færre får inspiration fra film, venner, familie og bibliotekaren. Der er til gengæld en stor stigning i elever, der får inspiration fra nettet. 7.- klasse adskiller sig igen. Inspiration fra venner er faldet

drastisk, mens inspiration fra bibliotekaren på skolen er steget lidt. Dette er helt modsat i både 6. og 8. klasse. Både elever med høj og lav læselyst lader sig primært inspirere af nettet, og de er også fælles om at lade sig inspirere mindre af bibliotekaren på skolen. Overordnet: Generelt er der et fald i lysten til samtlige aktiviteter i skolen. Både læse, regne og skrive. Projektets fokus er læselyst, og i før-målingen var 67 % enige i udsagnet ”Jeg nyder at læse”. I eftermålingen er det faldet til 54 %. Samme tendens ses i forhold til både at regne og skrive. Det gælder dog ikke brug af computer, som et stort flertal fortsat er enige i, at de nyder. Det var 92 % enige i ved før-målingen. Det er 96 % i eftermålingen. Altså endda en lille stigning. Læsevaner i fritiden Børnene er både ved før og eftermåling blevet spurgt, hvor ofte de læser i fritiden. Overordnet Overordnet set er det gået tilbage med læsning i fritiden i projektperioden. Der har f.eks. været et mærkbart fald i andelen, der ofte (dvs. mindst flere gange om ugen) læser bøger. Ved før-målingen læste 53 % mindst flere gange om ugen. Ved eftermålingen var det 26 %. Tilsvarende er andelen af børn, der læser sjældent eller aldrig, steget fra 33 % til 53 %. Klassetrin Der har været et fald i andelen, der læser mindst flere gange om ugen på alle klassetrin. Dog mest udtalt i 8. klasse: 6. klasse: Før: 63%, Efter: 41% 7. klasse: Før: 39%, Efter: 18% 8. klasse: Før: 57%, Efter: 22%

Høj og lav læselyst Hvis vi ser på opdelingen i høj og lav læselyst, ser vi noget interessant. Det viser sig, at læsefrekvensen er faldet markant for eleverne med høj læselyst, mens den stort set er status quo hos eleverne med lav læselyst. Der er altså sket en stor ændring i negativ retning i forhold til elever, der ellers var glade for at læse, mens de, der ikke var det, er forblevet på samme niveau i forhold til læsefrekvens Konklusion Der tegner sig et klart billede af, at læselysten på Skårup Skole har ændret sig projektperioden fra 2019 til 2021. Tilbagegang i læselysten Det er gået tilbage med læselysten på Skårup Skole med undtagelse af eleverne i 7. klasse og så eleverne med lav læselyst, som hverken er rykket frem eller tilbage. Generelt nyder eleverne at læse mindre, de bruger mindre tid på læsning, de er mindre engagerede i læsning i skolen, og de er kommet mindre på biblioteket for at låne bøger uden for skolen. Det er dog væsentligt at tage højde for flere ting i den forbindelse. Børns læselyst falder generelt med alderen. Det viste den seneste landsdækkende undersøgelse Børns læsning 2017 også.

Derudover har coronapandemien begrænset elevernes møder med litteraturformidling i skole og på biblioteker i og uden for skolen. Corona har betydet, at både lærere og elever har været udfordrede i forhold til at en stor del af undervisningen og samværet i det hele taget har skullet foregå på nettet. Det kan være en af forklaringerne på, at engagementet generelt er faldet hos eleverne. Undersøgelsen viser nemlig også, at det er gået tilbage med lysten til at regne og skrive i skolen i projektperioden. Stigning i interessen for nettet Interessen for og brugen af nettet er steget i perioden. Der er kommet en markant stigning i antallet, der nyder at bruge computer på alle tre klassetrin, og nettet er også steget markant som inspirationskilde til læsning hos langt de fleste elever. Derudover er der en tydelig stigning i forhold til undertekster på TV, som den type tekst, flertallet læser allermest. En tendens, der viste sig i den landsdækkende undersøgelse Børns læsning 2017 var, at betydningen af venner som inspirationskilde til læsning stiger med alderen. Jo ældre børn bliver, jo mindre søger de voksne som inspiratorer. Men venner som inspiratorer er også faldet i projektperioden til trods for, at eleverne netop er blevet ældre undervejs. Sammenlagt tegner der sig et billede af at eleverne i projektperioden har bevæget sig mod skærmaktiviteter og væk fra fysiske bøger og fysiske møder med både lærere, bibliotekarer og venner. Netop det peger på, at coronapandemien kan have haft store konsekvenser for eleverne og være en betydelig årsag til nedgang i læselyst og -engagement. Det gælder både i forhold til socialt og fagligt samvær, som har stor indflydelse på engagement i læsning og skoleaktiviteter i det hele taget.

Læsetjek Hvordan vi holder styr på elevernes læsekompetencer Indlæg v. Lene Reese, læsevejleder

På opstartsmødet for projektet forklarer læsevejleder Lene Reese hvordan Skårup skole arbejder med læsetjek. I hånden holder hun ”læsebjælken” – et håndgribeligt forsøg på den kobling mellem læselyst og håndværk, som er projektets mål og arbejdsgrundlag

På Skårup skole har vi et resursecenter med vejledere indenfor forskellige områder, inklusionsvejledere, didaktiske vejledere og matematik- og læsevejledere. Målet for resursecenteret er at medvirke til at inkludere alle elever, så de trives og udvikler sig både fagligt, socialt og personligt i inkluderende læringsfællesskaber - i en skole hvor alle kan deltage. I projekt ”At håndværke sig til læselyst” er jeg tilknyttet som læsevejleder. Læsevejlederne arbejder med faglig inklusion omkring læse-, stave- og skrivevanskeligheder.

Grundlaget for at arbejde med disse indsatser er ”læsetjek”. For at forklare hvad læsetjek er og hvordan vi er kommet frem til den indsats, kommer først en lille rundtur i vores metaperspektive tanker. På læseområdet er vores læsesyn og læsepolitik inspireret fra undervis.dk. Her tager vi udgangspunkt i Ehris interaktive læsemodel som fundament for vores forståelse af, hvad læsning er. I modellen fra undervis.dk på næste side illustreres, hvor kompleks en færdighed læsning er.

14 ,

Vores tiltag er forebyggende foregribende og indgribende indsatser.

Vi undersøger, hvor lixtallet ligger, tekstens sværhedsgrad. Så undersøger vi også, hvor eleven ligger i LUS-niveau, læseudviklingsskema.

Læsning er en kulturfærdighed, vi bruger i alle fag - og derfor må alle fag bidrage til udviklingen af elevernes læsekompetence. På baggrund af det læsesyn og også inspireret af elementer fra reading recovery, LUS, Jørgen Frost og anden læseforskning har vi udviklet læse-tjekket, fordi vi havde brug for et redskab, hvor vi direkte sammen med eleven undersøger elevens læsekompetencer. Vi undersøger, hvad eleven kan og har succes med. Det er udgangspunktet for den videre udvikling i zonen for nærmeste udvikling, hvor eleven er motiveret for at gå videre og udvikle sig. Det anerkendende sprog er vigtigt, modsat resultater fra standardiserede test, hvor vi får en score, der peger på, hvad der mangler eller man ikke er god til - derfor slår så mange børn sig på de nationale test

Ud over dette skriver læsevejlederen kommentarer til, hvordan elevens oplæsning er mht. stemmeføring, intonation, flow, og der spørges til læsevaner, hvor meget eleven læser i skolen og hjemme. Ud fra alle disse oplysninger sættes individuelle læsemål for den enkelte elev Det kan være, at eleven skal have fokus på at komme op i sværhedsgrad eller i hastighed eller fokus på at arbejde med sine læsevaner. Læsevejlederen arbejder i klasserne, og når læsetjekket er foretaget og renskrevet, afholdes konference med klasseteamet. Her gennemgår vi læsetjekkets resultater og sammenholder den viden, det giver med lærerteamets viden om elevens læsekompetencer. I denne sparring aftaler læsevejleder og team, om der skal foretages afdækning, hvis læsetjekkets resultat tyder på læsevanskeligheder indenfor et af områderne. Litteratur og henvisninger, side 43

Hvad er læsetjek I læsetjek undersøger vi rigtighedsprocent og hastighed, hvor mange ord man læser i minuttet Læsetjekket foretages i klassernes birum, hvor læsevejlederen medbringer tekster i forskellig sværhedsgrad, men udgangspunktet er altid en alderssvarende tekst. Så afprøves forskellige tekster, indtil der findes en passende sværhedsgrad tekstmæssigt

Læsevaneundersøgelsens betydning Læsevaneundersøgelsen gav en unik mulighed for at yde en målrettet indsats hos konkrete elever.

Læsetjekket skulle i projektperioden intensiveres, men coronapandemien spændte ben for kontinuitet i arbejdet.

Projektstarten Læsevejlederen og PLC-vejlederne var sammen i ide- og udviklingsfasen om tankerne for at fremme læselyst via praksisfaglighed.

Fra den første læsevaneundersøgelse kunne vi konstatere, at en del elever i 4.-6. klasse havde meget lav læselyst.

Med læsevejlederens indsigt i elevernes læsevaner og læsekompetencer og PLCvejledernes kompetencer omkring læselyst, genrer og materialesamlingen, var vi opmærksomme på læsestrategier omkring multimodalitet i faglitteratur i de håndværksmæssige fag og klare læsestrategier inspireret af Brudholms fantastiske fire; forudsig, spørg, opklar, opsummer. De to vejledergrupper deltog i møderne med læseforsker Stine Reinholdt, hvor vi skulle udvælge spørgsmål til læseundersøgelsen på Skårup skole. Projektleder og læsevejleder er herefter gået bag om tallene og lavet en triangulering mellem læseforskerens undersøgelse, både lokalt på skolen, den landsdækkende og vores eget læsetjek Fakta om elevårgangene Årgang 2013 var 4. årgang i 2019 og blev til 6.årgang i 2021 Årgang 2012 var 5. årgang i 2019 og blev til 7.årgang i 2021 Årgang 2011 var 6. årgang i 2019 og blev til 8.årgang i 2021 Årgang 2014 var 3.årgang i 2019 de var oprindelig ikke med i projektet, men har deltaget i nogle af indsatserne, - især i coronatiden. Årgang 2014 har i lighed med årgang 2015 deltaget i pilottesten i 202

Vi valgte at inddele dem i tre kategorier • elever, der ikke har alderssvarende læsekompetencer og derfor opgiver læsning af især skønlitteratur. Ikke fordi de ikke vil kunne læse teksterne, men fordi der ikke har været nok succeser • elever, der ikke har alderssvarende læsekompetencer og heller ikke ønsker at bruge tid på at opnå det • elever, der har gode læsekompetencer, men vælger andre medier – eller aktiviteter i fritiden Den indsigt vi fik i kølvandet på undersøgelsen, gav os belæg for at strukturere og organisere tiltag for de tre ovenstående grupper af elever, vel vidende at det var et stort arbejde - samt at også læselyst og interesser er dynamiske - mens selve arbejdet med læsekompetencer er en vedgående og opfølgende indsats Læsevejlederne har endvidere, ud fra anbefalingen om forældreinddragelse, beskrevet et mindre læselystprojekt for 3.- og 4. årgang med følgende guidelines

Vi havde fokus på, hvordan vi kunne optimere elevernes læseudvikling bl.a. ved at målrette læsningen gennem genrevalg, booktalks og tiltag med større opmærksomhed f.eks. organisering af elevers anbefalinger af bøger til hinanden. Alt dette blev organiseret i vores aktivitetskalender. Med PLC´s indsigt i læsevaneundersøgelsen omlagde vi materialeindkøb (og kassationer) for at understøtte elevinteresser, da vi kunne afkode de genrer og faktorer, der ville få elever til at læse mere. Vi samarbejdede med Svendborg bibliotek om at understøtte elevernes adgang til digitale

Faglærerne i madkundskab og håndværk og design inddrog undersøgelsespointerne i planlægning af de praktiske aktiviteter bl.a. betydningen af højtlæsning fra elevbesvarelserne, da flere elever peger på, at de ville læse mere, hvis der oftere blev læst højt for dem. Der er fokus på, at eleverne oplever højtlæsning i de faglige aktiviteter, hvor det giver mening - kommer i flow og får succesoplevelser. Ligeledes indførte vi en mundtlig fortælletradition for at bringe vores egen erfaringer ind i temaet. At lytte til højtlæsning og fortælling har således også dannelsesmæssig karakter for den aktive lytter - gerne med aftryk på udvikling af bedre læsevaner Håndværk og design I tråd med skolens tidligere udviklingsprojekt LIM (læring, inklusion og medialisering) arbejdes multimodalt for at kvalificere arbejdet i en pædagogisk eksperimenterende og innovativ praksis. Dette var også en del af projekthypotesen I madkundskab valgte faglæreren at strukturere undervisningen således, at eleverne f.eks. i temaet sensorik skulle anvende den viden, de havde opnået under gennemgang af de fem grundsmage i et tv-køkken-projekt med filmoptagelser af processen. Derved kom digital dokumentation i fokus. Det ligger i tråd med læsevaneundersøgelsen, hvor mange eleverne tilkendegav, at de nyder at bruge deres computer.

ressourcer og vejlede i brugen af disse PLC koblede desuden op mod de praktiskmusiske fag ved at facilitere udstillinger af elevens færdige produkter og understøttede faglærerne med ny relevant faglitteratur, bl.a. som inspiration til didaktiske overvejelser

På de efterfølgende sider beskrives de konkrete tiltag PLC, projektlærerne og andre medvirkende har arbejdet med, alle med afsæt i anbefalinger fra læsevaneundersøgelsen, men også ud fra projektets mål og milepæl som evalueres side 40-41

17 .

I det pædagogiske læringscenter valgte vi desuden - i samarbejde med læsevejleder - at forfølge de faktorer, der gør elever til “højlæselyst-elever”, da det er interessant at se, hvilke “guldkorn” man finder ved at iagttage det, der lykkes, - samt have ambassadører på læseområdet.

Læseboost på Svendborg Bibliotek

5. årgang på Skårup-biblioteks filial, hvor bibliotekar Alex Larsen fortæller om forskellige bøger

Svendborg Biblioteks Skårup-filial er beliggende ca. 7 minutters gang fra skolen. Gennem de to projektår har klasserne haft to årlige læseboost, hvor folkebibliotekarerne sammen med skolens PLC og projektgruppen arrangerede klassebesøgene. I løbet af projektperioden har filialen således gennemført alle fire læseboost for hver af årgangene - dette på trods af pandemien. Samarbejdet med Svendborg Bibliotek fokuserede på vejledning af eleverne om bøger og lydstreaming til fritidslæsning og på at booste elevernes læselyst ved kontekstuelle bogseancer for således at styrke sammenhængen mellem praksis, læsemotivation og læselyst.

Vi var bevidste om, at det kunne være svært at tilgodese alle de fagtemaer, vi rullede ud, men for planlægningsgruppen var det vigtigt at tage afsæt i elevbesvarelse om læseinteresser og at understøtte fagene. Alle elever blev oprettet som lånere på Svendborg Bibliotek – en vigtig vej for at gøre eleverne til biblioteksbrugere. Indholdet var først rettet mod skønlitteraturen, dernæst faglitteratur og til sidst tematisk - og da 6. årgang f.eks. arbejdede historisk, håndværksmæssigt og litterært med vikingetiden, understøttede folkebibliotekarerne emnet med et stort udvalg af muligheder indenfor tegneserier, skøn- og faglitteratur samt digitale ressourcer.

Fordelen var at opnå flere vinkler på samme tema, samt elevernes mulighed for at låne fra en større og bredere samling af litteratur - og adgang til forskellige digitale ressourcer og vejledning hos bibliotekarerne på Svendborg Bibliotek I forhold til de tidligere år, har følgende kendetegnet samarbejdet mellem skole og folkebibliotek • forøget antal læseboost • at følge de samme elever i to år • tematik med deraf følgende genreval • udveksle viden om tendenser lokalt og nationalt (om børne-ungdomslitteratur • indsigt i læsevaneundersøgelserne og analyse Med hensyn til læseundersøgelsesresultaterne har vi haft en god dialog omkring analyserne. Vi har blandt andet set på elevernes valg af genrer i besvarelserne. Når det kommer til tegneserier er det interessant, at folkebiblioteket har flere serier og et nyere sortiment. Der påpeges, at opremsning af en liste med interessante tegneserier og graphic novels kunne styrke eller skabe læselyst hos de elever, der ikke er til længere sammenhængende tekster

På PLC har vi ikke haft øjnene åbne for at investere i digital tegneserie-adgang, men det kan være et udbytte af samarbejdet med Svendborg Bibliotek, at vi ser den vej. Indenfor undersøgelsens forskellige kategorier (krigs og spionbøger - eller historier om børn og unges liv) foreslår Alex Larsen fra Svendborg Bibliotek, at vi opdaterer kategorien til noget mere nutidigt, som eleverne kan identificere. Alle folkeskoleelever i Svendborg Kommune har gennem et samarbejde mellem Svendborg Bibliotek og Svendborg Kommunes skoleafdeling fået adgang til eReolenGo med deres Uni-login. Det benyttes i stor stil - især under coronanedlukningen var der et øget udlån, hvilket ikke direkte fremgår af undersøgelsesresultaterne. Når eleverne angiver, at de finder inspiration på nettet, er det interessant, om det også er Bookeaters, Instagram, TikTok, yndlingsyoutubere og andre, som influerer dem. I forhold til andelen der låner bøger fysisk på Folkebiblioteket, er der et markant fald fra 2019 til 2021, men det kan have flere af de opridsede årsager - også fordi elever med alderen læser færre bøger.

Spørgsmål 11: Hvor tit låner du bøger på biblioteket uden for skolen?

)

Pædagogisk Læringscenter Det Pædagogiske Læringscenter (PLC) på Skårup Skole var tovholder i forhold til transformation af resultaterne fra læsevaneundersøgelsen. Der var desuden fokus på hvilke statistiske træk, der siden skulle foretages i analysen. Vi valgte at se på læselyst på klassetrin og svag/stærk læselyst, men bortvalgte køn som kategori, da det ikke gav mening at fremhæve, - fremover kan det være forældet at se på dreng/pige-opdeling. Vi tog afsæt i læringscentrets vejledning på områderne læsemotivation, videreudvikling af elevernes læsekompetencer og understøttelse af 21” skills og innovative vinkler på læring For at afdække elevernes læsemotivation og læselyst finkæmmede vi resultaterne i Stine Reinholdt Hansens læsevaneundersøgelse på Skårup Skole i august 2019. Her tilkendegav elevgruppen, at de pædagogiske læringsvejlederne på skolen spillede en væsentlig rolle for deres inspiration til læsestof. Derfor udbyggede vi indsatsen for at få eleverne til at vælge længere sammenhængende tekster - ud fra hvilke genrer de interesserede sig for Vi interesserede os for såvel en kvalitativ tilgang som en kvantitativ tilgang til elevernes valg af bøger ved at se nærmere på, hvilke genregrupper der blev lånt ud på enkelte årgange. Vi spurgte over en periode eleverne, om deres valg af litteratur de lånte, og understøttede blandt andet dette med booktalks og elevboganmeldelser. I læsevaneundersøgelsen fra 2019 kunne vi se, at vores elever søgte inspiration - og fik det - hos skolebibliotekarerne (26%) - og at dette under pandemien, hvor eleverne ikke kom på skolen, var faldet betragteligt - til 13% i 2021.

Derfor kombinerede vi de tre andre kategorier, som eleverne nævnte skabte inspiration: film, de havde set, venner og fritidsinteresser så vi brugte disse inspirationskilder aktivt. Når vi iagttog, hvilke genrer eleverne foretrak i 2019 - så rangerede sjove og humoristiske bøger på en førsteplads - tæt fulgt af fantasy og sciencefictionbøger. Vi var også optaget af, om vi kunne booste læselyst gennem seriebøger, da eleverne havde nemmere ved at finde næste bog, hvis de havde fået smag for en serie. Vi valgte derfor at understøtte elevinteresser med en bred vifte af varieret frilæsningsstof, tematiseret udvalgte emner fra fagenes projektindsatser. PLC understøttede de to fag ved følgende • aktivitetskalender med overskrift og indhold omkring læselys • fagbøger til de udvalgte emner indkøbt til biblioteket og faglokale • undervisning i søgning og læsning af fagbøge • udstillinger af elevprodukte • temaudstillinger for at motivere elevernes læselys • udbrede kendskab til mange forskellige genrer for at forfølge elevinteresser

I projektåret 2020-2021 lagde vi en ny strategi for indsatserne ved at fokusere på opsamling af de indsatser, vi ikke kunne gennemføre i nedlukningsfasen under pandemien. Vi var tilbage i arbejdstøjet på PLC med arbejdet med to store udvalgte temaer om bæredygtighed i samarbejde med madkundskabsfaget og om fugle i samarbejde med håndværk og designfaget. Selve beskrivelsen af de to forløb kan ses på side 34 og 39 I PLC-regi ønskede vi at arbejde kontekstuelt for at kvalificere elevernes oplevelser ved at løfte dimensionen ind i den almene dannelse i mødet med tekster og læringscentrets aktiviteter. Det indebar koordination af indsatser mellem faglærere i madkundskab, håndværk/design, dansklærere og folkebibliotekarer. Radar Ud over ovennævnte vinkler - har PLC en særlig rolle som radar for tendenser, der opstår lokalt, nationalt og internationalt. Vi følger debatten omkring tilslutningen på erhvervsskolernes ungdomsuddannelse, de faktorer vi ser i vores elevers tidlige møde (6. årgang) med praksis på SESG, hvorledes PLC-læsevejleder-og studie/læsevejleder på erhvervsskolen kan drage fordel af samarbejdet - og at genbeskrive samarbejdsrelationer til Svendborg Bibliotek efter udviklingprojektforløbet.

Lotte Øxenberg formidler om præsidentvalget i USA

PLC og coronatiden I skoleåret 2020-2021 mærkede vi hurtigt de omkostninger en nedlukning af samfundet har for et udviklingsprojekt med aftaler, mange eksterne partnere og planlagte forløb i skoleregi. Fra at være et projekt med to projektår blev det til et 6-faset-projekt, hvor alle involverede måtte udvise stor fleksibilitet for at tilpasse indsatserne og gennemføre projektmålene

Læselyst-ord på Frederiksøen I august 2020 var billedhugger Bente Hovendal på besøg på Skårup Skole, hvor hun sammen med HD-lærerne fortalte de to 5. klasser om arbejdet med læselystordene Hver elev skulle finde et ord. Det kunne f.eks. være et ord der fortalte noget om, hvad man har lyst til at spise, mens man læser. Ordene kunne f.eks. være is eller pizza. Nogle elever associerede deres læseoplevelser med det sted, de gerne ville læse. Her dukkede sofa, stald og andre “hyggested-ord” op. Andre elever fandt begreber som ro og stilhed. Flere elever valgte, at ordet skulle handle om de bestemte bøger, de gerne ville læse, - her drejede det sig om ord som fantasy, spænding, gys og fakta Vi samlede genbrugs- og naturmaterialer, så hver elev kunne bygge deres eget ord. Hvis ordet var STILHED, skulle man måske finde snor til S-ét, træ til T-ét, ispinde til I-ét, læder til L- ét osv. De to 5. klasser havde hver en dag i værkstedet på Frederiksøen, hvor der tidligere lå et skibsværft. Rammerne var ukendte for eleverne, da de sad på gulvet i Bentes værksted med lukkede øjne til en koncentrations- og trommefordybelsesseance. Metoden skulle skabe flow i workshoppen, og eleverne havde rig mulighed for at fordybe sig i arbejdet med forskellige materialer

Efter workshoppen tog vi de færdige plader med hjem og efterbehandlede dem på skolen med fingerspidsmalemetoden, og pladerne udstilledes i skolens forhal med efterfølgende fernisering Skoleleder, Steen Knutzen, holdt ferniseringstalen, hvorefter fire elever fortalte om deres oplevelser, vurdering af workshoppen- og deres tanker om læselyst

Kolding Designskole I oktober 2021 var 8. årgang valghold på Kolding Designskole for at arbejde med designeren Johanne Ib, som guidede eleverne igennem en dag med fokus på idégenerering. Denne vinkel var valgt, da det indgår i valgfagsprøven på 8. årgang - og er en vigtig del af selve håndværk- og designfaget - også på mellemtrinnet Vi startede rundvisningen på designskolen med et kig ind i de forskellige værksteder, hvor eleverne kunne se de innovative og kreative muligheder - også hvis de selv engang søgte den vej i deres fremtidige uddannelse. Eleverne skulle derefter arbejde ud fra en bestemt frugt eller grøntsag med associationer omkring egenskaber og design, der rækker ind i fremtiden. Der var chilier, løg, kartofler, citron og chokolade Konceptet • Skriv navnet på ingrediensen på et fælles A4-ar • Skriv faktuel viden om ingrediensen på posti • Når alle post-its ligger på bordet, går alle elever rundt om borde Vi springer nu 50 år frem og Johanne fortæller tre historier • People (-sociale (ensomhed, sygdom) • Planet (-rent vand, sult • Play (-sanselighed, - smag, - glæde) Grøntsagerne gives nu et nyt navn, der associerer til det, eleverne vil arbejde med f.eks. vil Aqua-kartoflen være en vandsuger. Det blev til mange forskellige vinkler og produkter for de fem grupper - og en god dag med en anderledes, spændende tilgang til designarbejdet - også ideer, der efterfølgende kunne bruges i håndværk-og designundervisningen på skolen.

)

At filte sig klog - spillepladen I projektår to afholdt vi en filteuge med Mette Østman - for 168 elever fra 3.-7.klasse. Oplæg Inspireret af filtebogen læste vi højt for 3.-4.klasserne af eventyret ”Hvorfor kaninen har så lange ører” fra bogen ”Hvordan fuglene blev venner” af Nils Hartmann & Dorte Karrebæk. 5.-6.klasserne hørte ”Skabelsen” fra Nordisk mytologi: kortlink.dk/2f5b

eleverne kunne hurtigt komme videre i processen. Når spillepladerne var færdige, begyndte eleverne på at lave brikker af de medbragte sten, hvor der filtedes rundt om

Udstilling Alle spilleplader blev lagt ud på græsplænen i en cirkel, og så kunne eleverne se hinanden arbejder og kommentere.

Design af spillepladen Mette fortalte om design af spillepladen til kryds- og bolle-spil med felter i A4-størrelse. Pladen skulle være kvadratisk med hvid eller grå til bunden og blå, grøn, gul til “pletterne”. Der måtte max. vælges 2 farver, og der var valgfrihed med formerne på felterne. Desuden kunne der lægges tråde eller lignende i andre farver ind over, dog kun én farve. Vi stillede det krav at det skulle være en super, simpel dekoration. Eleverne arbejde først på det kvadratiske A4papir, tegnede og farvelagde deres spil. Filtningen Mette introducerede filteteknikkerne, og så gik det løs med sæbe og uld. Vi brugte skolemælkskartoner til sæbeblandingen. Mens eleverne arbejdede med spillepladen, var der mange hjælpende lærerhænder, og

Evaluering Eleverne havde været glade for den hurtige hjælp, når noget var ved at gå galt. Der var tydelige instruktioner og tid nok til også at arbejde med brikkerne.

- og filtede krukker På 6. årgang og 7.årgangs valgfagshold arbejdede eleverne med at filte krukker.

Evaluering Eleverne var glade for produkterne, som var brugbare og dermed gav mening for dem

Oplæg En noget sværere proces, der blev hjulpet godt på vej af grundig, trinvis instruktion. Design og filtning af krukken Filtningen foregik over en “læst” i form af et stykke karton, der blev fjernet, da filtningen skulle formes til krukken. Ballonerne blev brugt til at spænde krukken ud, mens der blev gnedet på ulden

Udstilling Alle krukker blev fotograferet på gulvet - og med deres “ejermand”. Det var imponerende med de mange farver og mønstre

SESG BYG - konceptet 2019 Eleverne fra 6. årgang blev fordelt med SESG BYG´s G1-elever, én til én, hvilket gav sidemandsoplæring. Deres møde med G1-eleverne har været godt. De var lidt forsigtige, da de skulle have deres egen G1-elev, men på førstedagen var der fuld tryk på alle steder i samarbejdet. Makkeren skulle også vise vores elever skolen, det var en god start Der skulle bygges en retroølkasse, hvor brædderne var savet ud. Kassen skulle grundes, males og påføres et selvvalgt logo. Farvevalget var fra starten defineret som Tuborg-grøn eller Carlsberg-rød, men eleverne kunne argumentere for deres valg af andre farver/logo. Da deres argumenter for ”anderledes” produktudførelse blev accepteret, var eleverne meget glade. At bryde ud af rammen er en vigtig del af den kreative proces og at starte op og lave noget forkert er også en vigtig del af en skaberproces, og det giver mening, at fremgangsmåden kan debatteres, udtalte SESG-maleren. Efterfølgende skulle der laves tegning og vejledning til ølkassen. Eleverne brugte programmet BookCreator og imponerede SESG-faglærerne med deres beskrivelser Kvalitetskontrol G1-eleverne har også lært af forløbet, bl.a. om kvalitetskontrol. De har taget instruktøropgaven på sig og levet op til det. At bringe sanser ind i kvalitetskontrollen var en god kobling Kulturen på SESG Arbejdstøjet er en vigtig del af håndværkerkulturen og identiteten. Tommestokken var en god indgang til håndværkerfaget, da eleverne f.eks.

skulle danne en giraf med den. Den sidste dag afholdt SESG-lærerne en konkurrencen om at skrue skruer i med en maskine i stafetløbet - og det var underholdende for såvel G1-ere som 6. årgang. Ferniseringen På Skårup Skole afholdt vi fernisering efter to ugers forløb på SESG. Det var en fin oplevelse for eleverne og SESGlærerne med 4. - og 5. årgang på blæserinstrumenter. Store fotos, hvor alle deltagende elever var repræsenteret, dannede baggrund for de udstillede ølkasser. Evaluering SESG-lærerne Den proces, eleverne var igennem, var udviklende. De var superkreative på skolen og kunne næsten ikke vente med at få deres ølkasse med hjem. Den faglige stolthed er vigtig. Andre fag, som f.eks. matematik kommer hele tiden i spil, når der konstrueres, og kroppen husker processerne. Når der males og lakeres, skal der f.eks. mærkes efter med neglene, om det er tørt nok, og det tog eleverne til sig. De lærte også at slå anderledes med en hammer, var meget modtagelige og gode til at stoppe op og lytte til en besked. Den viden, de kom hjem med fra SESG, er viden for livet, ikke målrettet en prøve Eleverne Det er motiverende at arbejde med en konkret opgave (bygge ølkassen) og valget af en ølkasse var godt, da den kunne bruges til mange forskellige ting, og det var også en god gave. Det var hyggeligt at være på BYG, og de lærere, vi mødte, var meget rare og professionelle.

SESG FOOD - konceptet 2019 Eleverne på 6. årgang var på FOOD sammen med SESG-lærere og seks til otte G1-elever, som havde rollen som “køkken-chefer”. Der skulle læses og skrives om bestemte retter samt produceres mad og bages i køkkenet. Eleverne fik udleveret skridsikre sko, forklæde og hat eller hårnet og gik derefter på med krum hals i et meget varieret og praktisk program, hvor starten indeholdt en hygiejne/bakterieoplæring Evaluerin SESG-lærerne 6. årgang var nogle dejlige elever med et kæmpe engagement. De var gode til at samarbejde og kunne meget, var nysgerrige, gode til at lytte og løste informationsopgaverne flot.

De var glade for den gode kommunikation, og at SESG-lærerne var gode til at fortælle, hvad de skulle. Men..det var indimellem hårdt at stå så længe med få pauser, og det var lidt grænseoverskridende at fylde tarme til hotdogs, men også sjovt. Relationerne mellem G1-elever og 6. klasses-elever var gode. Kantineforholdene nævnes som spændende, at færdes blandt andre og ældre studerende var udviklende. Elever voksede med opgaven De lagde også mærke til, at det professionelle køkken havde andre og flere arbejdsredskaber.

Eleverne havde en vilje til at gøre det godt, og flere af eleverne fik successér, som de ikke ville have opnået i en boglig skoledag Eleverne Eleverne mente, at det var godt at komme ud i en praksis med flere muligheder og mere fysisk aktivitet end hjemme på skolen.

SESG BYG - 2019 og 2021 To gange i løbet af projektet var 6. årgang på SESG (erhvervsskolen). Første gang i 2019 - anden gang i 2021 på grund af pandemien måtte vi springe 2020 over, da brobygning blev lukket ned, lige inden eleverne skulle afsted. Konceptet blev gentaget, dog uden tømreren fra SESG. Vi valgte i 2021 at fokusere på det praktiske - at bygge retroølkasser - og neddrosle arbejdet med skrivning af manual. Betingelserne i 2021 bar stadig præg af smitte- og dermed nedlukningsfare - og ganske rigtigt: efter en uge på SESG måtte vi erkende, at vi pga. Covid-19 måtte aflyse den sidste uge, hvor eleverne skulle have byttet mellem BYG og FOOD. Vi valgte at tage materialerne med til skolen og fortsætte arbejdet med ølkasserne, men her viste det sig hurtigt, hvor meget udbytte vi havde haft i et 1-1— forløb på SESG. Med få HD-lærere kunne vi ikke være så tætte oplærings-partnere, som G1-eleverne havde været.

I 2021 havde vi desuden nogle andre betingelser, der fik indflydelse på forløbet. Dels var der sygdom i lærerstaben, så en dygtig vikar skulle starte et forløb op med samling af ølkasserne. Dels var faglærerne fra HD ikke med som sparringspartnere, men i stedet deltog klassens lærere. Det gav nogle udfordringer, når de lærere, der havde planlagt forløbet ikke ledede det, men det var i 2021 de betingelser, vi måtte arbejde under. Vi har, sammen med SESG, besluttet at fortsætte samarbejdet og se, om der kan skaffes midler til, at netop 6. årgang “får fødderne indenfor i praksis”.

SESG FOOD - 2019 og 2021 Konceptet på FOOD blev anderledes end første gang i 2019. Vi valgte i 2021 at fokusere på det praktiske at arbejde i køkkenet med madlavning og bagning og at neddrosle arbejdet med læsning og præsentation af retterne. De 31 elever var fordelt på BYG og FOOD, så antallet var ikke så højt som i 2019, hvor årgangen bestod af 42 elever. Denne gang trådte de G1-eleverne, der skulle vejlede eleverne til kl.12.00, og det var ikke optimalt sammenlignet med konceptet fra 2019.

Om faget håndværk og design I projektet har vi haft læsning som det overordnede, og sideløbende med projektet har Mick Outzen skullet forberede sig selv og eleverne på afgangsprøven i 8. klasse i valgfaget H/D. En ny måde at se faget på Det har skabt et særligt behov, både for læreren, der skulle prøve at få “orden i kaos” for i sidste ende at skabe tryghed for eleverne de to år frem mod prøven, og for eleverne, der på en nem og overskuelig måde skulle kunne komme hurtigt i gang med de enkelte opgaver (både vha. præsentation af de enkelte forløb, hvor designværktøjer er en integreret del, samt video-links til tekniske områder af det håndværksmæssige). I den forbindelse har Mick været på en prøveforberende kursusrække, hvor mange simple skabeloner, elevopgaver, forskellige opgavetyper, værktøjer til undervisningen blevet præsenteret af Zachariasen/Eskildsen. Som perler på en snor har Mick som HDlærer kunnet koge sit engagement ned til en simpel, men effektiv måde at præsentere projekter, opgaver osv. for eleverne med udgangspunkt i dogmet, at den enkelte opgave skal kunne være på et enkelt A4 ark med QR koder, beskrivelse af arbejdsgang og teknikker, og samtidig være visuel og lækker for øjet at se på. Han har desuden lavet en opskrift på, hvordan man producerer oplæggene. Se den på mindmeister: kortlink.dk/2bfur Da eleverne ifølge fagets formål skal forstå samspillet mellem idé, tanke og handling frem til det færdige produkt, er det oplagt, at vi arbejder med forskellige metoder og modeller • Moodboard, templat • Designkrusedulle • Fire-modelle • Evalueringsskibe I projektet har vi analyseret det multimodale oplæg for at optimere vores “produkt”.

Læselys Vi har løbende drøftet projektets fokus på koblingen mellem læselyst og håndværk og noteret os følgende som vigtigt • at HD-timerne skal gerne være en oase for elever - især de ikke-bogligt-orientered • at læsning skal indgå i HD-timerne, uden at det bliver søg • at eleverne opnår succes ved at beherske processer ret hurtig • at produkterne er brugbare - og giver menin • at eleverne får aha-oplevelse • at eleverne oplever medbestemmels • at skolelyst, virkelyst og livsglæde skaber vejen til læselys Disse punkter ligger fint i tråd med Anne Kirketerps begreber: positive emotioner og præstation

Augmenteret virkelighed Må • at eleverne opnår færdigheder i den tekniske brug af programmet Aurasma/HP Reveal • færdigheder i brug af dekupørsav/løvsavesign til fotoramm • sammenhæng mellem videooptagelse-håndværk hvor anmeldelse af en bog kan være hovedindholdet Pædagogiske og didaktiske overvejelser Vi ønskede at koble praksisfærdighed, multimodalitet og læseanmeldelser sammen gennem brug af QRkoder, der skulle medvirke til at afværge flaskehalse i processerne. Vi vidste, at isætning af klinger i dekupørsave samt oplæring i anvendelse af og oplæring i værktøjsbegreber (tænger er ikke bare tænger), skulle have lærernes bevågenhed. Eleverne brugte deres mobiltelefoner til at fotobehandle eget portræt til rent s/h-foto, samt at optage videoen i f.eks. HP Reveal. Se inspiration he Intro er optaget af KristofferTheil fra Skovshoved Skole og varer 3.37 min. se kortlink.dk/298xz For ny App: http://kortlink.dk/2eykw Efterbehandling Værkerne udstilledes på håndværk-og designgangen og blev afprøvet af elever med Appen. Det gav en sjov oplevelse for eleverne - og gode kommentarer fra flere af skolens andre elever.

Boomeranger Må • at eleverne kunne producere en boomerang, der vendte tilbage, så de kunne gribe den, hvor de sto • at eleverne opnår viden om aerodynamik Pædagogiske og didaktiske overvejelser Vi valgte en narrativ tilgang for at skabe oplevelsen af forundring gennem fortællinger om australske aboriginals, traditioner og mytologi. De australske aboriginals bru af redskabet blev introduceret på film - for siden at koble den kropslige sansning og erfaring ved at øve kaste-teknik - med viden om aerodynamik Vi introducerede det multimodale oplæg i A3 ophængt flere steder i lokalet, og eleverne kunne bruge deres mobiltelefoner til at følge arbejdsgangen med korte forklaringer af arbejdsgang, materialer samt instruktion i at slibe kanterne. Der kunne vælges mellem 3 forskellige prototyper, og så gik det løs. Når slibningen var færdig, skulle boomerangen pyntes, og træet lakeres, ellers kunne boomerangerne ikke tåle kast og fugt. Elevernes tilgang var præget af lyst til at se boomerangerne virke, og derfor oplevede vi “flow-effekten”.

Se inspiration her Om boomeranger https://matematicum.dtu.dk/emner/boomeranger

Fra det Australske nationalmuseum: https://www.nma.gov.au/exhibitions/defining-symbolsaustralia/boomerang

Efterbehandling og evaluering Elevernes oplevelse af emnet var meget positiv. De kunne se det vigtige i at være omhyggelige - netop fordi de vidste, at boomerangen ellers ikke kunne fungere. Eleverne spurgte flere gange undervejs i processen, om deres boomerang var slebet godt nok, altså blev vi som lærere opfordret til kvalitetskontrol - på den gode måde. Vi stillede os disse spørgsmål Havde emnet indflydelse på eleverne læselyst? Kunne vi spore øget udlån af fagspecifikke bøger? Afledte forløbet f.eks. nye interesser? Svarene indgår i evalueringen side 40-41

Mål At koble læsning om vikingetiden med håndværk fra samme periode - og at redesigne symboler og tegn til nutidigt brug At registrere om vores praksisforløb og de tilgængelige materialer ville øge udlånet af både fagog skønlitteratur. Målgruppe: 5.-6. årgang

et billede, der skulle bruges og imprægneres i læder eller træ. De ældste elever kunne arbejde med at producere knive. Efterbehandlin Eleverne på 5. årgang var på tur til Ribe VikingeCenter med gennemgang af de forskellige håndværk

Pædagogiske og didaktiske overvejelser: Et tværfagligt forløb i fagene historie og HD Vi startede med oplæg i form af oplæsning og genfortælling omkring vikingetiden, hvor runer, visning af et uddrag af vikingesymbol og tegninger - samt alle de vikingehåndværk vi kunne finde frem - indgik i oplægget. Dernæst så vi film om vikingetiden, især om handelsmanden og håndværkeren.

Temaet blev fulgt op af bibliotekarer fra Svendborg Bibliotek - med fremvisning af mange spændende titler, såvel fagog skønlitteratur.

Der blev vist og talt om knive, læderbælter, bolde, tasker, vævning, snore der var flettede eller slendrede, plantefarvning og arbejde med horn. PLC udvalgte og placerede bøger i bogkrybberne i håndværk og designlokalet Vi valgte at arbejde i følgende værksteder • Smykker og udsmyknin • Tøj og beklædnin • Knive og våben • Husgeråd og værktøj • Punge, bælter og andet skindarbejd Eleverne skulle arbejde med deres eget navn og siden symboler, der redesignedes til

Eleverne udtalte, at forløbet havde strak sig over meget lang tid, der havde været mange afbrydelser pga. pandemien, og at læseboostet derfor kom for sent i forhold til deres interesser og behov. Lærerne oplevede et forløb med manglede kontinuitet - hvor nogle klasser kunne nå at arbejde med runer og læder - mens andre klasser producerede knive. Vores fokus på, hvorvidt eleverne tog den alsidige litteratur til sig og lånte eller læste om vikingetiden, måtte opgives, da sammenhængskraften i forløbet ikke var til stede, og derfor blev det også svært at måle effekten af indsatsen. Se inspiration her Film: https://ribevikingecenter.dk/da/video.aspx

33 .

Vikingetema

Fuglehuse i samarbejde med PLC Må • at eleverne opnår faglig viden om fugl • at læselyst boostes gennem digte, hvor eleverne er aktivt deltagend • at den faglige viden omsættes til praktisk arbejde med bygning af fuglehuse hvor eleverne kan følge en instruktion

Eleverne valgte mellem 3 forskellige modeller med stigende sværhedsgrad og der blev tegnet arbejdstegninger.

Pædagogiske-didaktiske overvejelser: I PLC arbejde vi med mindmapping med fakta om udvalgte fugle. Vi lånte fuglebøger på Svendborg Bibliotek til elevernes arbejde og fandt bøger med fuglestemmer, vejledninger til bygning af fuglehuse, indkøbte fugleplancher om trækfugle-standfugle, satte verdenskort med trækfuglenes ruter op. Arbejdet i MindMeister, BookCreator og Kahoot havde til formål at styrke den faglige læsning og præsentationsteknikker. Når eleverne selv skal organisere, beskrive og omsætte deres faglige viden til mindmaps, dagbogsform eller en selvkonstrueret quiz ud fra 5 spørgsmål vedrørende deres fugl, så øges ejerskabet til opgaverne.

Inspiration: danske-dyr.dk om fugle og fuglekasser dof.dk dansk ornitologisk forening “Det sner med fjer” af Karen Filskov Johannes Larsens “Edderfugle ved Vesterrevet” fra 1913 Louis Jensen: 100 firkantede historier Efterbehandling og evaluering: Igennem projekttiden har vi løbende arbejde med fugletemaet - såvel tilstede på skolen som i on-line-perioden.

I PLC-regi læste vi fugledigte op om stork, bikolibri og pelikan og processen blev livligt kommenteret af eleverne. Inden eleverne byggede fuglehuse, skulle de tage stilling til, hvilken fugl der skulle bo i huset - og dermed størrelsen på indflyvningshullet samt husets form.

Vi oplevede, at arbejdet med bygning af fuglekasser, der skulle sættes op hjemme hos eleverne, gav en god flowproces. Begrænsningen ved kun at skulle vælge mellem få fordefinerede modeller, gav såvel elever som lærere overblik og frigjorde sammen med det multimodale oplæg hænder i undervisningsprocessen.

Om faget madkundskab At sanse sig til læselyst I madkundskab var det oplagt at koble flere læringsstile til faget for ikke alene at læse sig til forståelsen af en smag eller en konsistens, for alle sanser bidrager til madoplevelsen. Omvendt kan man sige, at vi har brug for et ordforråd og begreber, når vi derefter nuanceret skal beskrive vores oplevelser Madkundskab er måske det fag i skolen, der er mest tværfagligt. For madkundskab drejer sig ikke kun om at lave mad og spise. Faget drejer sig også om kroppens funktioner (biologi), om fysiske og kemiske processer (fysik/kemi), om forståelse for forbrug og bæredygtighed samt at træffe bevidste valg som forbruger (almen dannelse og samfundsoplysning). Samtidig oplever langt de fleste elever i høj grad glæden ved at lave mad i fælleskab - og der er hurtige, synlige resultater og direkte konsekvens, hvis der har været for mange (uopmærksomme) kokke i køkkenet.

At være en del i læselystprojektet i 2 år har udfordret læreren til at gøre noget nyt i forhold til undervisningen. Der er i højere grad koblet læsning og små film på forløbene, hvilket har øget fordybelsestiden. Det har også været en fantastisk oplevelse at komme fra skolekøkkenet til SESG´s industrikøkken - og dermed blev det til lærerige dage, som gjorde indtryk på eleverne. Praksis i en anden virkelighed kan noget godt Den ideelle undervisning må indeholde en høj grad af vekselvirkning mellem teori og praksis, så koblingen mellem teorien i hovedet - bliver koblet på sanserne i kroppen, således at vi husker bedre. Og glæden ved at skabe må vi ikke glemme. I køkkenet er eleverne glade, fordi de er produktive, og det giver mening for dem at deltage aktivt. Faget stiller krav om kommunikation og samarbejde fra start til slut. Fra Skårup Skoles hverdag i madkundskab skal nævnes opgaven med at skabe en ret med en gulerod, der skulle have forskellige smagsoplevelser - en god åben opgave, som eleverne greb. Desværre fik pandemien indflydelse på indsatserne i faget, og vi måtte i lang tid nøjes med onlineteori. Det blev til bagning i fælleskab, og hvad der ellers kunne give mening og øge trivslen sammen hver for sig.

Hygiejne og kylling I dette forløb blev eleverne introduceret for køkkenets basale køkkenhygiejne gennem fagtekster om bakterier - samt små filmklip. Målet var at anvende denne viden om bakterier, bakteriernes vækstbetingelserne og leveforhold i praksis, når der skulle produceres en ret med kylling, kartofler og salat Eleverne fik til opgave at lave små film om den gode køkkenhygiejne, hvor de skulle vise deres viden om bakterier og køkkenhygiejne. Forinden havde de fået til opgave at skrive manuskript og drejebog samt udvælge opskrifter og lave indkøbsseddel. Valget af retterne skulle være velovervejet, således at eleverne var opmærksomme på, hvilke

hygiejnerisikofaktorer, der kunne være ved retten, og hvordan man opretholdt god køkkenhygiejne Arbejdsgangen efter introforløbet var sat af til praktisk arbejde i køkkenet. Vi læste og gennemgik i fællesskab en opskrifter på et måltid mad bestående af tre små retter Hvilke faktorer gør forløbet til et udviklingsprojekt under “At håndværke sig til læselyst”? Vi har læst meget mere om bakterier og køkkenhygiejne, end vi ellers ville have gjort. Ligeledes valgte madkundskabslæreren at bruge film for at dokumentere elevernes viden og organisering i køkkenet og således “gå multimodalt”.

Sensorik Eleverne blev i dette forløb introduceret til de fem grundsmage og fødevarers sensoriske kvalitet. De skulle bruge deres viden i praksis i forbindelse med smagning og vurdering af fødevarer. Der undervistes endvidere i fødevarekvalitet, holdbarhed, fødevaremærker, madpyramiden og kulinariske succesfaktorer. Hver gruppe fik udleveret én fødevare fra hver grundsmag Eleverne skulle lære at smage, føle, se og dufte til udvalgte fødevarer og sætte fødevaren korrekt ind i et sensorisk skema. De skulle også anvende den sensoriske viden i et tv-køkkenprojekt, hvor de lavede puré og filmede processen. Sensorikforløbet afsluttes med at spille et sensorisk spil. Hvilke faktorer gør forløbet til et udviklingsprojekt under “At håndværke sig til læselyst”? Efter en grundig gennemgang af grundsmagene registrerede eleverne de forskellige fødevarerne inden for hver grundsmag. I dette projekt arbejdede vi mere struktureret og med at dokumentere forløbet.

Partér en gris I forlængelse af forløbet på SESG tilbød slagteren Johnny fra FOOD at køre til Skårup Skole og vise eleverne, hvordan de skulle partere en gris, og han havde derfor medbragt en hel skinke.

Det er sjældent, at man i madkundskabsundervisningen er så heldig at få en slagter til at fortælle om og vise udskæring af et rigtigt dyr, hvorefter eleverne under guidning får lov til at lave produkter - f.eks. hakket skinkekød og strimler, som de ellers kun er vant til at finde i supermarkedet. Det har været lærerigt for eleverne at se, hvordan dele af grisen ser ud, inden det ligger skåret op og i emballage i et supermarked

Det var en gennemgang af, hvilke stykker kød, man kan få ud af en gris, og her blev elevernes forhåndsviden indraget. Dernæst blev skinken skåret ud til tern, og svinkekød blev hakket og lagt på frost. De to efterfølgende undervisningsgange havde vi kød til de retter, vi havde opskrifter til. Til den første ret brugte vi hakket svinekød, og eleverne lavede klassiske frikadeller med kartoffelmos og gammeldags brun sovs Til den anden ret brugte vi skinkestrimlerne, og der blev produceret en lækker wokret.

Et tema i madkundskab og PLC I efteråret 2021 arbejdede madkundskabsfaget og PLC med emnet bæredygtighed. I madkundskab arbejde eleverne med klimavenlige og bæredygtige madvarer - og på valgfagsholdet havde 8. årgang fokus på fermentering. Miljømæssig bæredygtighed i madkundskab handler om at sænke CO2-aftrykket, sænke mængden af sprøjtegifte samt lære at bruge råvarer, når de er i sæson, som derfor kræver mindre gødning og drivhusdyrkning. Det handler således ikke kun om produktet maden - men om at have blik for jordens kredsløb og økosystemer. I vores forløb medtager vi verdensmål nummer 12, som står for ansvarligt forbrug og produktion, herunder naturressourcer, madspild og affaldskontrol samt verdensmål nummer 13, som er klimaindsatsen, der handler om klimaforandringer, herunder CO2aftrykket. Som en del af forløbet skal eleverne forstå begrebet bæredygtighed med alle dens facetter. De skal læse bogen verdensmål & madkundskab - teori om bæredygtighed.

Sæson, variation og nærhedsprincippet Eleverne skal undersøge, om der er lokale gårdsalg af frugt og grønt i nærheden. Hvilke produkter kan vi få i vores nærområde? Dernæst så vi på årshjulet for at forstå, hvornår de danske grøntsager og frugter er handelen. Dette kan være svært for eleverne at overskue, da frugt- og grøntsagsafdelingen bugner af lækre og farverige grøntsager året rundt. Vi valgte, at PLC´s indsats i temaet handlede om at sætte eleverne på 8. årgang i gang med at beskrive lifehacks om miljø og klima på biblioteksvæggen. I PLC-regi præsenterede vi et infoslide og en udstilling af elevernes bæredygtighedsbud i lifehack. Vi fandt bøger og andre materialer, der handlede om madspild, bæredygtighed, klima og sund mad - samtidig med at vi brugte FN´s klimamål i undervisningen. Vi arbejdede også med informationer (fakta), quiz, og elevaktiviteter - for de yngre elever i 0.-6. klasse, hvor videobidder, kahoot og fotos var på PLC-aktivitetskalenderen i efteråret

De første arbejdsgange vil være læsning og gruppefremlæggelser om CO2-aftrykket. Eleverne kender kostpyramiden, men nu skal de stifte bekendskab med CO2-pyramiden og reflektere over, hvordan deres CO2-aftryk er på en helt almindelig dag. Men det er ikke nok at spise grøntsager og frugt for at være miljøvenlige. Mange grøntsager kan være meget klimabelastende. Vi bliver også nødt til at forholde os til, hvor produkterne kommer fra. Og alle elever får til opgave at skrive 5 ting, som de og deres familier kan gøre for at ændre CO2-aftrykket.

8. cd arbejder med bæredygtighed i #lifehack Se deres bud på, hvordan vi kan passe på vores klima og miljø her!

Bæredygtighed i samarbejde med PLC

Evaluering af projektforløbet Kan man håndværke sig til læselyst? Som afsæt for evalueringen benytter vi et evalueringsflowchart inspireret af Peter Dahler-Larsens teori. Charteret er inddelt i 7 aktør-temaer, hvor udfordringer, indsatser, aktiviteter, projektmål og virkning indgår i hvert punkt - og vi stiller samme spørgsmål:

spørgsmål, der er stillet. Aktiviteter, der har været planlagt, hvilke, der har været afholdt, og hvilke der enten er blevet aflyst eller udskudt, er det ikke umiddelbart til at gennemskue, om og hvordan det kan have haft positiv indflydelse på de ovennævnte undtagelser.

Hvilke faktorer viser koblingen mellem læselyst og håndværk?

Noget er lykkedes trods mange benspænd, men hvordan og hvorfor - er kompliceret at svare på. Det er derimod meget tydeligt, at coronapandemien har spændt ben for adskillige planlagte aktiviteter. Det er uundgåeligt, at dette indgreb i projektets planer og aktiviteter har haft negativ indflydelse på udfaldet af projektet. Især må den manglende kontinuerlige indsats have fået indflydelse på elevernes oplevelse af at have fået en sammenhængende og anderledes tilgang til det at læse, som ellers kunne have engageret dem i læsning på mange nye og forskellige måder.

Læselyst Ved forsker Stine Reinholdt Hansen Projektet ønskede at styrke og fremme læselysten ved at kombinere læsning med praktisk/musiske fag. Med ganske få undtagelser kan vi ikke se tegn på, at det er sket. Eleverne har ikke fået større læselyst. De har ikke rykket sig i forhold til, om de mener, læsning er vigtigt for at lave mad eller bygge et fuglehus. De har heller ikke flyttet sig i retning af at læse flere tekster, der forklarer ting, hvilket projektet potentielt kunne have ansporet til. Men ser vi bort fra det overordnede billede, er der få undtagelser. Eleverne i 7. klasse adskiller sig markant gennem hele undersøgelsen. Faldet i læselyst er mindre hos dem end hos resten af eleverne. Modsat alle andre ser det ud til, at flere i 7. klasse nyder at læse og regne i skolen i 2021 end i 2019. De mener også, det er vigtigere at kunne læse for at bygge et fuglehus end de øvrige klasser, og der er en stigning i forhold til at lade sig inspirere at bibliotekaren på skolen. En tendens som har været markant faldende på de øvrige klassetrin. 7.klasserne mener heller ikke i samme grad, at de ville læse mere, hvis skolebiblioteket var bedre. Derudover er det påfaldende, at det ikke gået tilbage for eleverne, der ved før-målingen havde lav læselyst. De har ikke rykket sig i en positiv retning, men de er heller ikke gået yderligere tilbage, og det gælder samtlige

Læselyst og læsemotivation Ved PLC: Målet var øget læsemotivation og læselyst, men også at udvikle matrix for samarbejdet mellem erhvervsskole, kulturinstitutioner og biblioteksområdet. Trods indsatserne har vi ikke registreret en væsentlig forøgelse af elevernes læselyst, hverken når vi spørger ind til elevernes læselyst eller registrerer hvilke bøger/indhold/ omfang de låner og læser, hvilket er to forskellige ting. Men ingen elever har under pandemien oplevet kontinuitet. De har ikke haft adgang til vejledning eller fysiske lån på PLC i en lang periode, men skulle efterfølgende “indhente det forsømte”. Eleverne er enten blevet spurgt i begyndelsen af projektet eller i august 2021, hvor det sidste halve års indsatser endnu ikke var gennemført og derfor heller ikke kunne evalueres i læsevaneundersøgelse 2.

Læselyst Ved Svendborg Bibliotek Lærere- og elever har oplevet læseboost på Skårup-filialen som en god chance til at møde engagerede folkebibliotekarer med en stor materialesamling i ryggen. Eleverne tilkendegav, at vikingetemaet kom for sent i forhold til deres arbejde på skolen, men at der var mange spændende materialer med mulighed for lån. PLC har fokus på nødvendighed for øget afklaring og planlægning inden besøg for derved at udvikle vores fælles koncept. Læsekompetencer og motivation Ved læsevejleder og SESG Vi havde fokus på at afdække de faktorer, der lettede overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelser (viden og indsatser). Samarbejdet har været en øjenåbner for kravene om læsekompetencer på SESG, men vi har manglet kontekstuel udnyttelse af de nye informationer og dermed et bedre afsæt for vores transfer på læseområdet. Det er frugtbart for et samarbejde over “skole-grænser”, at der sættes tid af til såvel reflektion som til at følge praksis. Faglig fordybelse Ved SESG Eleverne brugte sanserne, så mening med processen og fandt glæde ved det praktiske arbejde. Der skabtes engagement, flow, fordybelse og tilegnelse af flere praktiske redskaber. I arbejdet med at beskrive processerne i en manual viste eleverne deres multimodale kompetencer og lyst til grundigt arbejde. Skal man åbne døren for at flere børn og unge får indsigt i erhvervsskoletilbudene, så er 6. årgang et godt tidspunkt.

Fordybelse Ved faglærere i grundskolens praksis I de praktisk-musiske fag madkundskab og håndværk og design havde vi et mål om at styrke elevernes begrebsforståelse ved praksiserfaringer, at indsatserne skulle være løftestang for læselyst, og at eleverne derved rutinemæssigt ville benytte tekster, præsentationer og portefolio samt komme i fordybelse og flow. Eleverne har tilkendegivet følgende • længerevarende forløb giver mulighed for fordybelse, sammenhæng mellem proces og produk • undervisningen skal være praktisk, ikkestillesiddend • ønsker sammenhæng mellem faglighed og virkelighed (anvendt læring • gerne ude-af-skolen-og skabe nye relationer (SESG • succes afhænger af mange hænder, gerne eksperthjælp (f.eks. filtning • ser umiddelbar ikke sammenhæng mellem håndværk og læselyst, men italesætter, hvad læselyst afhænger af Lærerne • Inspiration fra kunstnere og faglærere udefra har været givtigt for udvikling af eget fa • de pædagogiske overvejelser har medført nye tiltag som f.eks. multimodalt oplæ • selve projektet har haft en svær begrebsmæssig sammenhæng (håndværk-læselyst • projektet har effekt på fagsyn og læsesyn ved at nye teorier og ny viden (bl.a. fra SESG og kunstnere) søges implementeret i de didaktiske overvejelser i fag og tværfaglige temaer • i coronatiden blev vi udfordret på at producere nye onlineoplæg, der kunne opfylde projektets hypoteser, - og gennemføre disse uden de materialer og lærerinstruktioner, der var i en hverdag på skole • refleksionstid og udveksling af erfaringer er essentielt for faglig udvikling.

)

41 g

Under evalueringer med partnerne har vi erfaret, at det er win-win at bringe elever ud af skolen til mere autentisk læring i andre rammer. De forskellige aktører (Svendborg Bibliotek, kunstnere, kunstinstitutioner og SESG) har meldt sig på banen til et fortsat samarbejde.

Samarbejdspartne Styregruppen: Jette Berthelsen, konsulent Svendborg Kommune Steen Christian Knutzen, skoleleder Skårup Skole Karin Lundgaard, viceskoleleder Skårup Skole Merete Skjødt Jørgensen, projektleder, pædagogisk læringsvejleder Skårup Skole Lærergruppen: Viola Bang, lærer i madkundskab, håndværk og design Mick Outzen, håndværk og designlærere Peter Østman, håndværk og designlærer Lene Reese, læsevejleder Lotte Øxenberg, PLC-vejleder Merete Skjødt Jørgensen, PLC-vejleder, håndværk- og designlærer Svendborg Bibliotek: Berit Sandholdt Jacobsen, bibliotekslede Anne Green, afdelingslede Alex Larsen, biblioteka Nicole Jessen, biblioteka Svendborg Erhvervsskole & Gymnasier- gruppen (SESG): Rikke Søgren Raisa, erhvervsuddannelseschef Kristian Sejersen og Michael Edsen-Johansen, uddannelsesledere FOOD Maiken Ager Zeuthén og Lis-Ann Kaas, uddannelsesledere Tech Elena Hunnerup Petersen, Søren Birch, Jacqueline Jørgensen, Tech/BYG Johnny Hvid Sunesen, Peter Madsen, Trine Birkholm Jessen, Magnus Birch, FOOD Karin Kjær, læse- og uddannelsesvejleder SESG Forskere: Stine Reinholdt Hansen, Center for anvendt forskning, UCL Morten Pettersson, Center for anvendt forskning, UCL

Kunstnere og kulturinstitutioner: Mette Østman, filtekunstner, Odense Bente Hovendal, billedhugger, Svendborg Johanne Ib, Kolding Designskole Kunstmuseum Brandts m.fl.

Pressemeddelelser, links mv. Pressemeddelelser: Pressemeddelelse 15.august 2019, dagbladene Interview til DR.DK/Fyn d. 5.11.2019 på SESG: https://www.dr.dk/nyheder/regionale/fyn/boern-laeser-mindre-nu-skal-freya-niels-og-julians-haender-loese-problemet

Interview til Radio Diablo d. 2.10.2019 https://projektvil.blogspot.com/2019/10/radio-diablo-om-udviklingsprojektet-pa.html P1-versionen med ekspert om projektet: https://www.dr.dk/radio/p1/public-service/public-service-2019-11-04 P4: https://www.dr.dk/radio/p4fyn/p4fyn-morgen/p4-morgen-2019-11-05-06-05-5#!00:45:00 Folkeskolen.dk interview, januar 2022: https://www.folkeskolen.dk/1887016/kan-man-haandvaerke-sig-til-laeselyst? utm_source=newsletter Folkeskolen.dk interview, februar 2022: https://www.folkeskolen.dk/1887637/laerer-fandt-paa-projekt-med-brobygning-tilerhvervsuddannelser-allerede-i-6-klasse

Webinar: Programstøtten webinar 6 d. 2.12.2020 kl. 10.00-12.00 Mick Outzen og Merete S. Jørgensen Links: PLC-bloggen på Skårup Skole: https://skaarupskoleplc.studiesites.dk/ VIL-bloggen: https://projektvil.blogspot.com/ Projektbanken: http://www.projektbank.dk Læsepolitik: https://www.undervis.dk/laesepolitik Bøger: Praksisfaglighed i skolen - anvendelsesorienteret undervisning, af Annelise Dahlbæk m.fl. Hans Reitzels Forlag 2020 Skolebiblioteket Læring og leseglede i grunnskolen, red. Line H. Hjellup, Cappelen Damm Akademisk 2018 Læselyst og læring, af Sigrid Madsbjerg og Henriette Rommelund, Dansk Psykologisk Forlag 2010 Filt dig klog – en grundbog i filtning for undervisere, af Ulla Lindholm & Mette Østman, Forlaget Meloni 2018 Craft- Psykologi, af Anne Kirketerp, Forlaget Mailand 2020 Evaluering, af Peter Dahler-Larsen, Hans Reitzel 2010 Inkluderende specialpædagogik, af Lotte Hedegaard-Sørensen (2013) Narrativ dokumentation, af Janne Hedegaard Hansen (2009) Principper for god læseundervisning, af Jørgen Frost (2003) Læseforståelsens fantastiske fire af Merete Brudholm, Akademisk Forlag 2016 Artikler: Håndværk og design nr. 3 2019 side 2-3 om craftpsykologi af Lindy Wilhardt Humor er børnenes ventil af Anders Klebak, Alinea Vi læser side 7-11 2019 Artikel af Berit Sandholdt Jacobsen, Dansklærerforeningens medlemsblad, juni 2019#2 Dokumenter: Læsevaneundersøgelserne i 2019 og 2021

projektvil.blogspot.com

At håndværke sig til læselyst - udviklingsprojekt

Articles inside

Evaluering af projektforløbet

Pressemeddelelser, links mv

Bæredygtighed og miljø - et tema i madkundskab og PLC

Samarbejdspartnere

Sensorik

Partér en gris

Hygiejne og kylling

Om faget madkundskab

Augmenteret virkelig

Fuglehuse i samarbejde med PLC

SESG FOOD 2019 og 2021

Boomeranger

SESG BYG 2019 og 2021

Vikingetema

SESG FOOD - konceptet- 2019

Om faget håndværk og design

SESG BYG - konceptet - 2019

At filte sig klog - spillepladen

Kolding Designskole

Og filtede krukker

Læselyst-ord på Frederiksøen

Læsevaneundersøgelse 1 i 2019

Læseboost på Svendborg Bibliotek

Læsevaneundersøgelsernes betydning

Pædagogisk Læringscenter

At håndværke sig til læselyst-temaer

Læsetjek, hvordan vi holder styr på elevernes læsekompetencer

Læsevaneundersøgelse 2 i 2021

Forord