1 minute read

Boomeranger

Mål

• at eleverne kunne producere en boomerang, der vendte tilbage, så de kunne gribe den, hvor de stod • at eleverne opnår viden om aerodynamik

Advertisement

Pædagogiske og didaktiske overvejelser

Vi valgte en narrativ tilgang for at skabe oplevelsen af forundring gennem fortællinger om australske aboriginals, traditioner og mytologi. De australske aboriginals brug af redskabet blev introduceret på film - for siden at koble den kropslige sansning og erfaring ved at øve kaste-teknik - med viden om aerodynamik.

Vi introducerede det multimodale oplæg i A3 ophængt flere steder i lokalet, og eleverne kunne bruge deres mobiltelefoner til at følge arbejdsgangen med korte forklaringer af arbejdsgang, materialer samt instruktion i at slibe kanterne.

Der kunne vælges mellem 3 forskellige prototyper, og så gik det løs. Når slibningen var færdig, skulle boomerangen pyntes, og træet lakeres, ellers kunne boomerangerne ikke tåle kast og fugt. Elevernes tilgang var præget af lyst til at se boomerangerne virke, og derfor oplevede vi “flow-effekten”.

Se inspiration her

Om boomeranger

https://matematicum.dtu.dk/emner/boomeranger Fra det Australske nationalmuseum:

https://www.nma.gov.au/exhibitions/defining-symbolsaustralia/boomerang

Efterbehandling og evaluering

Elevernes oplevelse af emnet var meget positiv. De kunne se det vigtige i at være omhyggelige - netop fordi de vidste, at boomerangen ellers ikke kunne fungere.

Eleverne spurgte flere gange undervejs i processen, om deres boomerang var slebet godt nok, altså blev vi som lærere opfordret til kvalitetskontrol - på den gode måde.

Vi stillede os disse spørgsmål

Havde emnet indflydelse på eleverne læselyst? Kunne vi spore øget udlån af fagspecifikke bøger? Afledte forløbet f.eks. nye interesser? Svarene indgår i evalueringen side 40-41