Læsetjek, hvordan vi holder styr på elevernes læsekompetencer

Indlæg v. Lene Reese, læsevejleder

På opstartsmødet for projektet forklarer læsevejleder Lene Reese hvordan Skårup skole arbejder med læsetjek. I hånden holder hun ”læsebjælken” – et håndgribeligt forsøg på den kobling mellem læselyst og håndværk, som er projektets mål og arbejdsgrundlag

På Skårup skole har vi et resursecenter med vejledere indenfor forskellige områder, inklusionsvejledere, didaktiske vejledere og matematik- og læsevejledere.

Målet for resursecenteret er at medvirke til at inkludere alle elever, så de trives og udvikler sig både fagligt, socialt og personligt i inkluderende læringsfællesskaber - i en skole hvor alle kan deltage.

I projekt ”At håndværke sig til læselyst” er jeg tilknyttet som læsevejleder. Læsevejlederne arbejder med faglig inklusion omkring læse-, stave- og skrivevanskeligheder. Vores tiltag er forebyggende, foregribende og indgribende indsatser.

Grundlaget for at arbejde med disse indsatser er ”læsetjek”. For at forklare hvad læsetjek er og hvordan vi er kommet frem til den indsats, kommer først en lille rundtur i vores metaperspektive tanker.

På læseområdet er vores læsesyn og læsepolitik inspireret fra undervis.dk. Her tager vi udgangspunkt i Ehris interaktive læsemodel som fundament for vores forståelse af, hvad læsning er. I modellen fra undervis.dk på næste side illustreres, hvor kompleks en færdighed læsning er.

Læsning er en kulturfærdighed, vi bruger i alle fag - og derfor må alle fag bidrage til udviklingen af elevernes læsekompetence.

På baggrund af det læsesyn og også inspireret af elementer fra reading recovery, LUS, Jørgen Frost og anden læseforskning har vi udviklet læse-tjekket, fordi vi havde brug for et redskab, hvor vi direkte sammen med eleven undersøger elevens læsekompetencer.

Vi undersøger, hvad eleven kan og har succes med. Det er udgangspunktet for den videre udvikling i zonen for nærmeste udvikling, hvor eleven er motiveret for at gå videre og udvikle sig.

Det anerkendende sprog er vigtigt, modsat resultater fra standardiserede test, hvor vi får en score, der peger på, hvad der mangler eller man ikke er god til - derfor slår så mange børn sig på de nationale test.

I læsetjek undersøger vi rigtighedsprocent og hastighed, hvor mange ord man læser i minuttet.

Læsetjekket foretages i klassernes birum, hvor læsevejlederen medbringer tekster i forskellig sværhedsgrad, men udgangspunktet er altid en alderssvarende tekst. Så afprøves forskellige tekster, indtil der findes en passende sværhedsgrad tekstmæssigt. Vi undersøger, hvor lixtallet ligger, tekstens sværhedsgrad. Så undersøger vi også, hvor eleven ligger i LUS-niveau, læseudviklingsskema. Ud over dette skriver læsevejlederen kommentarer til, hvordan elevens oplæsning er mht. stemmeføring, intonation, flow, og der spørges til læsevaner, hvor meget eleven læser i skolen og hjemme. Ud fra alle disse oplysninger sættes individuelle læsemål for den enkelte elev.

Det kan være, at eleven skal have fokus på at komme op i sværhedsgrad eller i hastighed eller fokus på at arbejde med sine læsevaner. Læsevejlederen arbejder i klasserne, og når læsetjekket er foretaget og renskrevet, afholdes konference med klasseteamet.

Her gennemgår vi læsetjekkets resultater og sammenholder den viden, det giver med lærerteamets viden om elevens læsekompetencer. I denne sparring aftaler læsevejleder og team, om der skal foretages afdækning, hvis læsetjekkets resultat tyder på læsevanskeligheder indenfor et af områderne.

Litteratur og henvisninger, side 43