1 minute read

Partér en gris

I forlængelse af forløbet på SESG tilbød slagteren Johnny fra FOOD at køre til Skårup Skole og vise eleverne, hvordan de skulle partere en gris, og han havde derfor medbragt en hel skinke.

Det var en gennemgang af, hvilke stykker kød, man kan få ud af en gris, og her blev elevernes forhåndsviden indraget.

Advertisement

Dernæst blev skinken skåret ud til tern, og svinkekød blev hakket og lagt på frost.

De to efterfølgende undervisningsgange havde vi kød til de retter, vi havde opskrifter til.

Til den første ret brugte vi hakket svinekød, og eleverne lavede klassiske frikadeller med kartoffelmos og gammeldags brun sovs. Til den anden ret brugte vi skinkestrimlerne, og der blev produceret en lækker wokret. Det er sjældent, at man i madkundskabsundervisningen er så heldig at få en slagter til at fortælle om og vise udskæring af et rigtigt dyr, hvorefter eleverne under guidning får lov til at lave produkter - f.eks. hakket skinkekød og strimler, som de ellers kun er vant til at finde i supermarkedet.

Det har været lærerigt for eleverne at se, hvordan dele af grisen ser ud, inden det ligger skåret op og i emballage i et supermarked.