Pædagogisk Læringscenter

Det Pædagogiske Læringscenter (PLC) på Skårup Skole var tovholder i forhold til transformation af resultaterne fra læsevaneundersøgelsen.

Der var desuden fokus på hvilke statistiske træk, der siden skulle foretages i analysen. Vi valgte at se på læselyst på klassetrin og svag/stærk læselyst, men bortvalgte køn som kategori, da det ikke gav mening at fremhæve, - fremover kan det være forældet at se på dreng/pige-opdeling.

Vi tog afsæt i læringscentrets vejledning på områderne læsemotivation, videreudvikling af elevernes læsekompetencer og understøttelse af 21” skills og innovative vinkler på læring. For at afdække elevernes læsemotivation og læselyst finkæmmede vi resultaterne i Stine Reinholdt Hansens læsevaneundersøgelse på Skårup Skole i august 2019. Her tilkendegav elevgruppen, at de pædagogiske læringsvejlederne på skolen spillede en væsentlig rolle for deres inspiration til læsestof.

Derfor udbyggede vi indsatsen for at få eleverne til at vælge længere sammenhængende tekster - ud fra hvilke genrer de interesserede sig for. Vi interesserede os for såvel en kvalitativ tilgang som en kvantitativ tilgang til elevernes valg af bøger ved at se nærmere på, hvilke genregrupper der blev lånt ud på enkelte årgange. Vi spurgte over en periode eleverne, om deres valg af litteratur de lånte, og understøttede blandt andet dette med booktalks og elevboganmeldelser.

I læsevaneundersøgelsen fra 2019 kunne vi se, at vores elever søgte inspiration - og fik det - hos skolebibliotekarerne (26%) - og at dette under pandemien, hvor eleverne ikke kom på skolen, var faldet betragteligt - til 13% i 2021. Derfor kombinerede vi de tre andre kategorier, som eleverne nævnte skabte inspiration: film, de havde set, venner og fritidsinteresser så vi brugte disse inspirationskilder aktivt.

Når vi iagttog, hvilke genrer eleverne foretrak i 2019 - så rangerede sjove og humoristiske bøger på en førsteplads - tæt fulgt af fantasy og sciencefictionbøger.

Vi var også optaget af, om vi kunne booste læselyst gennem seriebøger, da eleverne havde nemmere ved at finde næste bog, hvis de havde fået smag for en serie.

Vi valgte derfor at understøtte elevinteresser med en bred vifte af varieret frilæsningsstof, tematiseret udvalgte emner fra fagenes projektindsatser.

PLC understøttede de to fag ved følgende: • aktivitetskalender med overskrift og indhold omkring læselyst • fagbøger til de udvalgte emner indkøbt til biblioteket og faglokaler • undervisning i søgning og læsning af fagbøger • udstillinger af elevprodukter • temaudstillinger for at motivere elevernes læselyst • udbrede kendskab til mange forskellige genrer for at forfølge elevinteresser

I projektåret 2020-2021 lagde vi en ny strategi for indsatserne ved at fokusere på opsamling af de indsatser, vi ikke kunne gennemføre i nedlukningsfasen under pandemien.

Vi var tilbage i arbejdstøjet på PLC med arbejdet med to store udvalgte temaer om bæredygtighed i samarbejde med madkundskabsfaget og om fugle i samarbejde med håndværk og designfaget. Selve beskrivelsen af de to forløb kan ses på side 34 og 39

I PLC-regi ønskede vi at arbejde kontekstuelt for at kvalificere elevernes oplevelser ved at løfte dimensionen ind i den almene dannelse i mødet med tekster og læringscentrets aktiviteter. Det indebar koordination af indsatser mellem faglærere i madkundskab, håndværk/design, dansklærere og folkebibliotekarer.

Ud over ovennævnte vinkler - har PLC en særlig rolle som radar for tendenser, der opstår lokalt, nationalt og internationalt. Vi følger debatten omkring tilslutningen på erhvervsskolernes ungdomsuddannelse, de faktorer vi ser i vores elevers tidlige møde (6. årgang) med praksis på SESG, hvorledes PLC-læsevejleder-og studie/læsevejleder på erhvervsskolen kan drage fordel af samarbejdet - og at genbeskrive samarbejdsrelationer til Svendborg Bibliotek efter udviklingprojektforløbet.

Lotte Øxenberg formidler om præsidentvalget i USA

I skoleåret 2020-2021 mærkede vi hurtigt de omkostninger en nedlukning af samfundet har for et udviklingsprojekt med aftaler, mange eksterne partnere og planlagte forløb i skoleregi. Fra at være et projekt med to projektår blev det til et 6-faset-projekt, hvor alle involverede måtte udvise stor fleksibilitet for at tilpasse indsatserne og gennemføre projektmålene.