Læsevaneundersøgelse 2 i 2021

Læselysten er generelt faldet i projektperioden hos alle eleverne. Men faldet er ikke markant hos eleverne i 7.-klasse, og der er heller ikke sket store ændringer i forhold til dem, der ved før-målingen havde lav læselyst. Til gengæld er læselysten faldet markant hos elever, der tidligere havde høj læselyst.

Lysten til at læse, regne og skrive i skolen er overordnet set faldet hos eleverne. Til gengæld er lysten til at bruge computer steget i perioden. Lysten til at læse er faldet hos både 6.- og 8.-klasses-elever, men steget en lille smule hos eleverne i 7. klasse. Det samme gælder lysten til at regne. Lysten til at læse i skolen har ikke ændret sig for elever med lav læselyst, men til gengæld en del for dem med høj læselyst.

Tallene for hvor ofte eleverne læser i fritiden er overordnet set faldet på alle klassetrin. Det gælder også eleverne i 7.klasse. Eleverne med lav læselyst har dog ikke ændret i frekvensen af læsning. Der er til gengæld sket et markant fald i tiden brugt på fritidslæsning hos eleverne med høj læselyst.

Inspiration til læsning Færre får inspiration fra film, venner, familie og bibliotekaren. Der er til gengæld en stor stigning i elever, der får inspiration fra nettet. 7.- klasse adskiller sig igen. Inspiration fra venner er faldet drastisk, mens inspiration fra bibliotekaren på skolen er steget lidt. Dette er helt modsat i både 6. og 8. klasse. Både elever med høj og lav læselyst lader sig primært inspirere af nettet, og de er også fælles om at lade sig inspirere mindre af bibliotekaren på skolen.

Generelt er der et fald i lysten til samtlige aktiviteter i skolen. Både læse, regne og skrive. Projektets fokus er læselyst, og i før-målingen var 67 % enige i udsagnet ”Jeg nyder at læse”. I eftermålingen er det faldet til 54 %. Samme tendens ses i forhold til både at regne og skrive. Det gælder dog ikke brug af computer, som et stort flertal fortsat er enige i, at de nyder. Det var 92 % enige i ved før-målingen. Det er 96 % i eftermålingen. Altså endda en lille stigning.

Børnene er både ved før og eftermåling blevet spurgt, hvor ofte de læser i fritiden.

Overordnet set er det gået tilbage med læsning i fritiden i projektperioden. Der har f.eks. været et mærkbart fald i andelen, der ofte (dvs. mindst flere gange om ugen) læser bøger. Ved før-målingen læste 53 % mindst flere gange om ugen. Ved eftermålingen var det 26 %. Tilsvarende er andelen af børn, der læser sjældent eller aldrig, steget fra 33 % til 53 %.

Der har været et fald i andelen, der læser mindst flere gange om ugen på alle klassetrin. Dog mest udtalt i 8. klasse: 6. klasse: Før: 63%, Efter: 41% 7. klasse: Før: 39%, Efter: 18% 8. klasse: Før: 57%, Efter: 22%

Hvis vi ser på opdelingen i høj og lav læselyst, ser vi noget interessant. Det viser sig, at læsefrekvensen er faldet markant for eleverne med høj læselyst, mens den stort set er status quo hos eleverne med lav læselyst. Der er altså sket en stor ændring i negativ retning i forhold til elever, der ellers var glade for at læse, mens de, der ikke var det, er forblevet på samme niveau i forhold til læsefrekvens.

Der tegner sig et klart billede af, at læselysten på Skårup Skole har ændret sig projektperioden fra 2019 til 2021.

Det er gået tilbage med læselysten på Skårup Skole med undtagelse af eleverne i 7. klasse og så eleverne med lav læselyst, som hverken er rykket frem eller tilbage.

Generelt nyder eleverne at læse mindre, de bruger mindre tid på læsning, de er mindre engagerede i læsning i skolen, og de er kommet mindre på biblioteket for at låne bøger uden for skolen. Det er dog væsentligt at tage højde for flere ting i den forbindelse. Børns læselyst falder generelt med alderen. Det viste den seneste landsdækkende undersøgelse Børns læsning 2017 også. Derudover har coronapandemien begrænset elevernes møder med litteraturformidling i skole og på biblioteker i og uden for skolen. Corona har betydet, at både lærere og elever har været udfordrede i forhold til at en stor del af undervisningen og samværet i det hele taget har skullet foregå på nettet. Det kan være en af forklaringerne på, at engagementet generelt er faldet hos eleverne. Undersøgelsen viser nemlig også, at det er gået tilbage med lysten til at regne og skrive i skolen i projektperioden.

Interessen for og brugen af nettet er steget i perioden. Der er kommet en markant stigning i antallet, der nyder at bruge computer på alle tre klassetrin, og nettet er også steget markant som inspirationskilde til læsning hos langt de fleste elever. Derudover er der en tydelig stigning i forhold til undertekster på TV, som den type tekst, flertallet læser allermest.

En tendens, der viste sig i den landsdækkende undersøgelse Børns læsning 2017 var, at betydningen af venner som inspirationskilde til læsning stiger med alderen. Jo ældre børn bliver, jo mindre søger de voksne som inspiratorer. Men venner som inspiratorer er også faldet i projektperioden til trods for, at eleverne netop er blevet ældre undervejs. Sammenlagt tegner der sig et billede af at eleverne i projektperioden har bevæget sig mod skærmaktiviteter og væk fra fysiske bøger og fysiske møder med både lærere, bibliotekarer og venner. Netop det peger på, at coronapandemien kan have haft store konsekvenser for eleverne og være en betydelig årsag til nedgang i læselyst og -engagement. Det gælder både i forhold til socialt og fagligt samvær, som har stor indflydelse på engagement i læsning og skoleaktiviteter i det hele taget.