Læsevaneundersøgelsernes betydning

Læsevaneundersøgelsen gav en unik mulighed for at yde en målrettet indsats hos konkrete elever.

Læsevejlederen og PLC-vejlederne var sammen i ide- og udviklingsfasen om tankerne for at fremme læselyst via praksisfaglighed.

Med læsevejlederens indsigt i elevernes læsevaner og læsekompetencer og PLCvejledernes kompetencer omkring læselyst, genrer og materialesamlingen, var vi opmærksomme på læsestrategier omkring multimodalitet i faglitteratur i de håndværksmæssige fag og klare læsestrategier inspireret af Brudholms fantastiske fire; - forudsig, spørg, opklar, opsummer.

De to vejledergrupper deltog i møderne med læseforsker Stine Reinholdt, hvor vi skulle udvælge spørgsmål til læseundersøgelsen på Skårup skole.

Projektleder og læsevejleder er herefter gået bag om tallene og lavet en triangulering mellem læseforskerens undersøgelse, både lokalt på skolen, den landsdækkende og vores eget læsetjek.

Årgang 2013 var 4. årgang i 2019 og blev til 6.årgang i 2021 Årgang 2012 var 5. årgang i 2019 og blev til 7.årgang i 2021 Årgang 2011 var 6. årgang i 2019 og blev til 8.årgang i 2021

Årgang 2014 var 3.årgang i 2019 de var oprindelig ikke med i projektet, men har deltaget i nogle af indsatserne, - især i coronatiden. Årgang 2014 har i lighed med årgang 2015 deltaget i pilottesten i 2021 Læsetjekket skulle i projektperioden intensiveres, men coronapandemien spændte ben for kontinuitet i arbejdet.

Fra den første læsevaneundersøgelse kunne vi konstatere, at en del elever i 4.-6. klasse havde meget lav læselyst.

Vi valgte at inddele dem i tre kategorier: • elever, der ikke har alderssvarende læsekompetencer og derfor opgiver læsning af især skønlitteratur. Ikke fordi de ikke vil kunne læse teksterne, men fordi der ikke har været nok succeser • elever, der ikke har alderssvarende læsekompetencer og heller ikke ønsker at bruge tid på at opnå det • elever, der har gode læsekompetencer, men vælger andre medier – eller aktiviteter i fritiden

Den indsigt vi fik i kølvandet på undersøgelsen, gav os belæg for at strukturere og organisere tiltag for de tre ovenstående grupper af elever, vel vidende at det var et stort arbejde - samt at også læselyst og interesser er dynamiske - mens selve arbejdet med læsekompetencer er en vedgående og opfølgende indsats.

Læsevejlederne har endvidere, ud fra anbefalingen om forældreinddragelse, beskrevet et mindre læselystprojekt for 3.- og 4. årgang med følgende guidelines:

I det pædagogiske læringscenter valgte vi desuden - i samarbejde med læsevejleder - at forfølge de faktorer, der gør elever til “højlæselyst-elever”, da det er interessant at se, hvilke “guldkorn” man finder ved at iagttage det, der lykkes, - samt have ambassadører på læseområdet.

Vi havde fokus på, hvordan vi kunne optimere elevernes læseudvikling bl.a. ved at målrette læsningen gennem genrevalg, booktalks og tiltag med større opmærksomhed - f.eks. organisering af elevers anbefalinger af bøger til hinanden.

Alt dette blev organiseret i vores aktivitetskalender.

Med PLC´s indsigt i læsevaneundersøgelsen omlagde vi materialeindkøb (og kassationer) for at understøtte elevinteresser, da vi kunne afkode de genrer og faktorer, der ville få elever til at læse mere.

Vi samarbejdede med Svendborg bibliotek om at understøtte elevernes adgang til digitale

ressourcer og vejlede i brugen af disse.

PLC koblede desuden op mod de praktiskmusiske fag ved at facilitere udstillinger af elevens færdige produkter og understøttede faglærerne med ny relevant faglitteratur, bl.a. som inspiration til didaktiske overvejelser.

håndværk og design inddrog undersøgelsespointerne i planlægning af de praktiske aktiviteter bl.a. betydningen af højtlæsning fra elevbesvarelserne, da flere elever peger på, at de ville læse mere, hvis der oftere blev læst højt for dem. Der er fokus på, at eleverne oplever højtlæsning i de faglige aktiviteter, hvor det giver mening - kommer i flow og får succesoplevelser.

Ligeledes indførte vi en mundtlig fortælletradition for at bringe vores egen erfaringer ind i temaet. At lytte til højtlæsning og fortælling har således også dannelsesmæssig karakter for den aktive lytter - gerne med aftryk på udvikling af bedre læsevaner.

I tråd med skolens tidligere udviklingsprojekt LIM (læring, inklusion og medialisering) arbejdes multimodalt for at kvalificere arbejdet i en pædagogisk eksperimenterende og innovativ praksis. Dette var også en del af projekthypotesen. I madkundskab valgte faglæreren at strukturere undervisningen således, at eleverne f.eks. i temaet sensorik skulle anvende den viden, de havde opnået under gennemgang af de fem grundsmage i et tv-køkken-projekt med filmoptagelser af processen. Derved kom digital dokumentation i fokus. Det ligger i tråd med læsevaneundersøgelsen, hvor mange eleverne tilkendegav, at de nyder at bruge deres computer. På de efterfølgende sider beskrives de konkrete tiltag PLC, projektlærerne og andre medvirkende har arbejdet med, alle med afsæt i anbefalinger fra læsevaneundersøgelsen, men også ud fra projektets mål og milepæl som evalueres side 40-41