TILLÆG: FREMTIDENS JOB
”Denne indsigt har gjort det muligt for mig at støtte min organisation bedre”, siger han.
et must at forholde sig til”, siger Peter Quarfordts Skov.
Service eller overvågning?
de konkurrenceparameter i kampen om både kunderne og arbejdskraften i fremtiden, bemærker han.
Netop etik og værdier kan blive et afgørenFor forsikringsbranchen ser Peter Quar fordts Skov nye forretningspotentialer i løsninger, som via apps og algoritmer kan lave skræddersyede forsikringer, så kunderne fx kun er rejseforsikret, når de befinder sig i udlandet og ikke hele året rundt. På samme måde kan digitale assistenter i hjemmet advare om skader, før de sker eller umiddelbart efter, så skadens omfang kan begrænses og sagen løses i en fart – måske med en meddelelse om, at en ny vase til erstatning for den netop knuste ankommer samme aften. ”Nye muligheder opstår i takt med, at mere og mere data om os flyder frem og tilbage. Spørgsmålet er så, om kunderne betragter det som god service eller uhyggelig overvågning. Det kræver afstemte regler og er
Tempo og alene-arbejde udfordrer Trods store forandringer på arbejdsmarkedet er Morten Skov Christiansen helt overbevist om, at der er arbejde til alle i fremtiden: ”Jobs forsvinder, og jobs opstår. Det viser historien. Der er ikke mange karetmagere længere, men det har jo ikke skabt massearbejdsløshed. Vi skal gribe teknologien progressivt an, inddrage medarbejderne og sikre, at alle får del i gevinsterne. Ny teknologi har generelt medført bedre arbejdsmiljø, bedre løn og lavere arbejdstid. Men vi skal være opmærksomme på fælderne”, siger han og peger især på det psykiske arbejdsmiljø:
FH’s undersøgelser viser, at 6 ud af 10 oplever et stort arbejdspres i dag, og halvdelen forventer et øget arbejdspres de kommende år. ”Det handler om intensitet, tempo og pres. Nok automatiserer teknologien mange rutineopgaver, men arbejdspresset stiger, hvis de mere krævende opgaver til gengæld kommer væltende på stribe”, pointerer Morten Skov Christiansen. En anden udfordring er alene-arbejde så som hjemmearbejde og projektansættelser. Det må ikke blive en sovepude for hverken arbejdsmiljøet eller ledelsen, understreger næstformanden: ”De fysiske rammer er det både let og billigt at gøre noget ved. Det er en større udfordring at arbejde isoleret og mangle faglige og sociale input. Fraværet af ledelse er også et problem – det kan da være rart i en kort periode, men bestemt ikke på længere sigt”.
Bullshit jobs Føler du dig overset eller ligefrem glemt? At din arbejdsindsats måske ikke værdsættes eller er helt overflødig? Opdager din leder det, hvis du slet ikke er på kontoret? Kan du svare ja til et eller flere af disse spørgsmål, så har du måske et ”bullshit job”. Der skulle være dækket op til fest på rådhuset i den spanske havneby Cadiz, da borgmesteren i 2010 ville overrække medarbejderen Joaquin Garcia en medalje for lang og tro tjeneste. Men da borgmesteren begyndte at spørge ind til de nærmere detaljer om det ingeniørarbejde, Garcia havde udført for byen, gik det op for dem, at manden ikke havde været på sit kontor i 6 år. I stedet havde den nu 69-årige Garcia brugt arbejdsdagen på at studere filosoffen Spinoza på det lokale universitet, og han kunne nu tilmed kalde sig ekspert på området.
18
Det var ikke fordi, Garcia ikke havde forsøgt at udføre sit arbejde. I mange år havde han pligtopfyldende udført den opgave, han var blevet ansat til. Men udskiftning i ledelsen, og en svindende interesse for hans resultater gjorde, at han til sidst blev så marginaliseret, at ingen spurgte ind til eller var interesseret i Garcias arbejde- eller om han i det hele taget var mødt op på sit kontor. Den jobmæssige ensomhed førte Garcia på randen af en depression, og det var derfor, at han, i samråd med sin terapeut, besluttede at bruge tiden mere nyttigt.
af Søren Dalager
Garcias job var blevet til et ”bullshit job” – et job, som var så nyttesløst og ligegyldigt, at Garcias manglende tilstedeværelse gik ubemærket hen i 6 år.
Dit arbejde er irrelevant Da den amerikanske antropolog David Graeber med udgangspunkt i historien om ingeniøren fra Cadiz skrev en essay til magasinet Strike! om nyttesløse jobs, havde han næppe forestillet sig, hvor stor ravage hans tanker om begrebet ”bullshit jobs” ville skabe. Graeber argumenterede for, at en del af de opgaver der udføres, især i den private sektor, har så lidt relevans, at ingen ville bemærke, hvis opgaven ikke blev udført. Faktisk argumenterede han for, at mange af de jobs, der er skabt i den teknologiske tidsalder, udelukkende udføres for at dække over, at der ikke er bedre ting at
