Forsikring 2020-3 - tema: Forandring

NR. 3 / 2020

FORSIKRINGSFORBUNDETS MEDLEMSMAGASIN

Forandring [Tema side 4-14]

MEDLEMSPEJLING: FORANDRING ER BLEVET HVERDAG [side 6]

HUN FIK EN FARVERIG HVERDAG I GARNET [side 10]

770 MENNESKER I ET FLYTTELÆS [side 12]

LØNFORSØG: VIS OS HVOR GODT DET KAN BLIVE [side 32]

SPECIALSEKTION I BLADET OM "FREMTIDENS JOB" [side 15-26]

FORSIKRING > NR. 3 > SEPTEMBER 2020

NR. 3 / 2020

INDHOLD 4

Du kan finde tidligere numre af bladet på www.forsikringsforbundet.dk

s job Fremtiden 26] tion side 15[Specialsek

Fremtiden er i dag

”Den løbende strøm af forandringer i arbejdslivet gør at vi lever i en spændende tid, som nok er udfordrende, men også byder på mange nye muligheder og jobfunktioner. Fremtiden er ikke noget der er, at kommer om ti år, den er her allerede. Udfordringen vi som medarbejdere skal sikre vores relevans gennem overen løbende kompetenceudvikling, som stemmer ens med hvad arbejdsgiverne har brug for. Ledelsen skal derfor tænke i medarbejderudvikling, som en naturlig del af en moderne virksomhed”.

Charlotte Hougaard, landsformand for Forsikringsforbundet

TEMA: FORANDRING

04 Medarbejderne bærer kulturen 06 Medlemspejling: Forandring er blevet hverdag 08 Hvor langt kan jeg sejle for en café latte?

15

TIL FRA FAST JOBJDSLIV [side 16] KOMBI-ARBE IV ARBEJDSL 20] DE GO DET MMEFRA [side – OGSÅ HJE

RK LAB: FUTURE WO ARBEJDSLIV FREMTIDENS[side 22] UNDER LUP DIGITALE 24] FREMTIDENS ARKED [side ARBEJDSM

SPECIALSEKTION: FREMTIDENS JOB

10 Hun har fået en farverig hverdag i garnet 12 770 mennesker i et flyttelæs 14 Godt på plads!

– gode råd ved flytninger

ARTIKLER

27 Hvorfor er GDPR så vigtigt?

28 Meditation hjælper stressramte tilbage på jobbet

TEMA: FORANDRING

30 Hjælpen er nær: Anonym henvendelse

10

32 Adfærd: Derfor skal du spise dessert mindst en gang om dagen 33 Det 18. verdensmål

EN FARVERIG HVERDAG

8

MOD FJERNE KYSTER

22

33 Ekspert i alt det med småt 33 Ny generalsekretær i NFU 34 Retten er sat: Nøglekort gav bortvisning

NÆR DIG

35 Medlemsarrangementer 36 Nyt fra personaleforeningerne 38 Bog: Førstehjælp til stressramte 39 Pausen

FREMTIDENS ARBEJDSLIV UNDER LUP

FORSIKRING UDGIVES AF: Forsikringsforbundet, faglig organisation for ansatte i forsikringssektoren. PRODUKTION: Kindly.

FORSENDELSE: Bladet udsendes gratis til forbundets medlemmer. Forsikring udkommer 4 gange om året. OPLAG: 9.300. issn 1904-4836.

SEKRETARIAT: Otto Mønsteds Gade 5, 1571 København V, tel. 33 12 42 42, info@forsikringsforbundet.dk, www.forsikringsforbundet.dk.

TELEFONTID: Mandag - torsdag kl. 8.30 - 16.00 og fredag kl. 8.30 - 15.00. LANDSFORMAND: Charlotte Hougaard, tel. 33 36 45 21, ch@forsikringsforbundet.dk. NÆSTFORMAND: Lone Clausen, tel. 33 36 45 20, lc@forsikringsforbundet.dk. SEKRETARIATSCHEF: Anne Seiersen, tel. 33 36 45 16, ase@forsikringsforbundet.dk. REDAKTIONEN BESTÅR AF FØLGENDE MED­LEMMER: Lars H. Knudsen (lhk@forsikringsforbundet.dk), ansvarshavende redaktør. Lone Clausen, (lc@forsikringsforbundet.dk), næstformand. Lotte Kronholm Sjøberg (lotte.sjoberg@gjensidige.dk) formand for Forsikringsforbundet i Gjensidige og HB-medlem. Kim Faurdal (kim.faurdal@nordea.dk), næstformand i personaleforeningen i Velliv. Mette Jensen (etj@topdanmark.dk), formand i personaleforeningen i Topdanmark og HB-medlem. Søren Dalager (sodp@lb.dk), formand i personaleforeningen i LB Forsikring og HB-medlem. Lars P. Helvard (lph@ftfa.dk), formand i personaleforeningen i FTFa og HB-medlem. SKRIV TIL REDAKTIONEN: redaktionen@forsikringsforbundet.dk.

Redaktionen af Forsikring nr.3 – 2020 er afsluttet den 1. september 2020.

40 Lønforsøg: Vis os, hvor godt det kan blive

SPECIALSEKTION: FREMTIDENS JOB

16 Fra fast job til kombi-arbejdsliv 18 Bullshit jobs 20 Det gode arbejdsliv – også hjemmefra 22 Fremtidens arbejdsliv under lup 24 Fremtidens digitale arbejdsmarked 26 Medlemspejling: Om ti år eksisterer mit job ikke

SEPTEMBER 2020 < NR. 3 < FORSIKRING

LEDER

af Charlotte Hougaard, landsformand

Det er bare ikke i orden

– PUNKTUM! De unge generationer ser ikke længere kun på gode ansættelsesvilkår, når de skal vælge deres fremtidige arbejdsplads. De ønsker at være del af en virksomhed, der opfører sig ordentligt i forhold til fx medarbejdertrivsel, betaling af skat, diversitet eller sexsisme.

De seneste år har vi levet med #Metoo som bagtæppe for sidstnævnte. Selv om tonen til tider har været lidt for skinger til min smag, er jeg desværre ikke i tvivl om, at der på alt for mange arbejdspladser foregår en totalt uacceptabel adfærd.

Jeg hører ofte folk fremhæve de positive sider af deres virksomhedskultur, mens de dårlige sider af en kultur ofte lever et stille liv som ingen rigtig tør tale om. Men det er en stor fejl og et område, hvor selskabsledelserne bør gå forrest og slå hårdt ned.

Dansk Industri (DI) og Ledernes Hovedorganisation er netop gået sammen om et klart budskab til lederne som er, at de skal tage enhver henvendelse om sexchikane alvorligt.

De må aldrig acceptere en undskyldning om, at virksomheden har ”en rå, men kærlig tone”, for det er jo et underforstået signal om, at man her kan tillade sig lidt ekstra.

Mobning, sexchikane eller sexsisme er bare aldrig i orden.

større rolle end tidligere. En ny undersøgelse fra konsulenthuset Deloitte viser faktisk, at 88 procent af medarbejderne lægger positiv værdi i virksomhedskulturen, som de betragter som en grundpille for virksomhedens succes. Undersøgelsen peger også på, at en stærk virksomhedskultur betyder meget for den enkelte medarbejders loyalitet og fastholdelse. En god og sund virksomhedskultur kan medvirke til at reducere arbejdsrelateret stress, skabe et øget samarbejdet på tværs af fagområder og ikke mindst påvirke tiltrækningen og fastholdelsen af nye, dygtige medarbejdere.

Kort sagt er der mange gode grunde til at dyrke den gode kultur, både for virksomhedens bundlinje og bestemt også for medarbejdernes velbefindende.

Virksomhedens kultur er menneskeskabt, og vi har alle et ansvar for at dyrke de gode sider og sige fra overfor de dårlige. Som medarbejdere gør vi typisk det, som vi bliver målt og belønnet for. Det kræver mod at sige fra og stille krav om, at man tager den gode retning.

Derfor er det så vigtigt, at ledelsen viser vejen med gode og ordentlige værdier og sammen med medarbejderne kalibrerer virksomhedens ”etiske kompas”, som på mange måder skaber grundlaget for den gode kultur.

Venlig hilsen

Det er ikke kun omgangstonen i virksomheden, der er vigtig. Helt generelt spiller virksomhedens værdisæt og kultur i dag en langt

Charlotte Hougaard

TEMA: FORANDRING

af Lone Clausen, næstformand for Forsikringsforbundet

forandringerne kommer udefra. Eller ovenfra. Vi mennesker har et stærkt behov for at være en aktiv medspiller i vores eget liv.

Derfor er det vigtigt, at der bliver lyttet til medarbejderne, og at man inddrager dem i forandringsprocessen.

Medarbejderne skal trække det tunge læs

Medarbejderne bærer kulturen

Vi blev revet ud af vores fast rutiner, vores daglige fællesskaber og det kendte. Nu er vi en del af en ny digital hverdag som samtidig er en ny virksomhedskultur. Corona har udfordret vores traditionelle forestilling om arbejde og givet større fleksibilitet, men der skal findes en balance.

Virksomhedens kultur er den lim, der binder organisationen sammen. Så kort kan virksomhedskultur faktisk defineres. Kulturen bliver tit udtrykt som: ”Den måde vi gør tingene på her i virksomheden”. Kulturen er en uhåndgribelig størrelse. Det er værdier, normer og adfærd og har på godt og ondt stor betydning for den arbejdsplads, man er en del af.

Når den måde vi gør tingene på ændrer sig, vil kulturen for virksomheden også ændre sig. Det kræver fokus og ledelsesopmærksomhed at bevare eller skabe den virksomhedskultur, man gerne vil have skal kendetegne virksomheden, når vi arbejder hver for sig og mødes digitalt, hvor vi før havde fysiske fællesskaber og nærvær.

Virksomhedens kultur bliver konstant påvirket af medarbejderne, lederne, bestyrelse og en række udefrakommende faktorer. Hvis

4

man skal ændre virksomhedens kultur, skal man grundlæggende ændre adfærd hos alle, som er en del af virksomheden.

Hvis en forandring kommer til os som et lyn fra en klar himmel, så stejler vi.

Vi lever i en verden med konstante forandringer. Forandring er et grundvilkår for at overleve, og forandringer påvirker vores hverdag og vores trivsel. Hvis en forandring kommer til os som et lyn fra en klar himmel, så stejler vi. Specielt hvis vi ikke har indflydelse på forandringen, ikke kan se meningen med alt det morads vi føler, at den skaber og føler os glemt i alt det nye. Når medarbejderne stejler, så er det ofte fordi, at

En organisatorisk forandring kan være alt lige fra implementeringen af et nyt stykke software til en fusion. Det er lige fra de små, løbende tilpasninger til de store, omvæltende forandringer.

For nogle mennesker kan blot mindre forandringer være et kulturchok: En ny fysisk arbejdsplads, at skulle arbejde i storrumskontor eller at skulle arbejde hjemmefra.

Der er også fusioner, hvor to virksomhedskulturer mødes og skal fungere under samme tag. Det kræver sin ledelse at få smeltet dem sammen til en ny fælles kultur, som man kan se sig selv i og trives i.

For at en forandring lykkes er det vigtigt at skabe ejerskab blandt medarbejderne, da det i sidste ende er dem, der skal trække det tunge læs. Derfor er inddragelse et af nøgleordene, hvis man vil skabe forandringsprocesser med effekt. Forandringen eller kulturændringen skal give mening for den enkelte. Gør den ikke det, tager man ikke ejerskab. Giv derfor medarbejderne ansvar, så de er i stand til selv at tage beslutninger.

Medarbejderne skal være medspillere ikke modspillere.

Forandringer kan have konsekvenser for både det psykiske arbejdsmiljø, for de enkeltes medarbejderes trivsel og for organisationen som helhed.

Når der skal ske forandringer, kan medarbejdere blive bekymrede for at miste deres job, blive usikre på, om de kan leve op til højere krav og være nervøse for at skulle indgå i nye relationer. Uanset om det drejer sig om nedskæringer, ændring af medarbejdernes præstationsmål eller sammensætning af nye grupper, er det vigtigt at have fokus på, at det er mennesker, det handler om.

SEPTEMBER 2020 < NR. 3 < FORSIKRING

Syge og sunde kulturer Mobning hænger tæt sammen med den kultur, der hersker på arbejdspladsen. Mange ofre for mobning er blevet mødt med kommentarer fra ledelsen som: ”Er det ikke bare dig, der er lidt sart? Sådan er tonen/humoren/omgangsformen altså her”, eller ”hvis du ikke kan tåle lugten i bageriet, så må du gå et andet sted hen”.

Mobning er ikke noget som én eller flere personer gør mod en anden, men et komplekst netværk af sociale mekanismer.

Det er et symptom på en dårlig kultur på arbejdspladsen.

En anden kilde til en syg virksomhedskultur er sladder og brok. Brokkekulturen smitter og skaber dårligt arbejdsklima og mistrivsel.

Usund brok og sladder giver dårlig stemning og dræner mennesker for energi. Et råd kunne være at sætte brok på dagsordenen i virksomheden for at opnå en fælles forståelse af, hvad der er konstruktiv kritik og hvad der er usund brok. Det handler om at skabe en fælles forståelse for, hvordan og hvornår usund brok ødelægger arbejdsglæden.

I en sund kultur har man arbejdsglæde, plads til at begå fejl, rum for dialog og er ikke berøringsangst. Hvad

betyder noget for vores virksomhed? Hvilket sprog bruger vi? Hvad er vores mindset, og hvad fortæller vi andre om vores arbejde og arbejdsplads?

En kultur skal kunne rumme forskelligheder, være rummelig og opbygge respekt for det enkelte menneske. Vi har allesammen et ansvar for, at vores virksomhedskultur er sund og god men stadig giver plads til uenighed og sund brok. Alle som én må tage det ansvar på sig.

Hvis man som medarbejder skal bevare følelsen af at være end del af et fællesskab og en del af en virksomhedskultur, så kræves en stærk ledelsesfokus, struktur og organisering. Organisationen skal lære at omgås hinanden virtuelt, når man mister den fysiske kontakt med sine kolleger. Derfor er hjemmearbejde, som så meget andet, en balance mellem større fleksibilitet for den enkelte og en fastholdelse af at være en del af et fællesskab.

Virksomhedskulturen er værdifuld og mo-

Rigtig mange af vores virksomheder eksperimenterer nu med at finde balancen mellem hvor meget man skal være til stede og

tiverende. Vi skal derfor passe godt på, at den ikke sættes over styr ved, at man sender medarbejderne hjem for at arbejde. For med geografisk afstand slækkes kulturen på arbejdspladsen hurtigt, og en stærk virksomhedskultur er essentiel for enhver organisations succes.

sammen - og hvor meget den enkelte kan bestemme over sit arbejdsliv, uden at det går ud over produktivitet og effektivitet. I årevis har ansatte råbt vagt i gevær om, at overvågning, kontrol og styring har taget overhånd og man får lyst til at sige, at endelig har arbejdsgivere set lyset og tør give slip.

Virksomhedskultur og hjemmearbejde

Jeg er spændt på de kommende år i forhold til stressfaktoren i arbejdslivet, og om vi ser andre afledte konsekvenser af nye arbejdsmåder, geografisk afstand, øget fleksibilitet - positive såvel som negative. Jeg vil med spænding følge de mange forsøgsordninger og forskningsprojekter, der er sat i søen nu og som ser på arbejdsmiljøet i den nye virkelighed, vi står overfor.

5

FORSIKRING > NR. 3 > SEPTEMBER 2020

TEMA: FORANDRING af Lars H. Knudsen

Forandring er blevet hverdag ”Forandringer er et vilkår i arbejdslivet, og vi har lært at håndtere dem”. Næsten 700 medlemmer er overraskende enige i dette og i, at den største forandring vil være at blive afskediget.

ser man på de mange personlige kommentarer, så sker udskiftning af nærmeste leder meget ofte.

Opkøb og fusioner Forandringer er blevet en del af hverdagen for de forsikrings- og pensionsansatte. Og hvor det for nogle år siden var kilde til uro og utryghed, så er forandring blevet noget, som medlemmerne af Forsikringsforbundet ligefrem trives med. Det viser medlemspejlingen om forandring, som næsten 700 medlemmer har deltaget i.

Over 95 pct. har svaret, at de ser forandring som et vilkår i arbejdslivet, og over 85 pct. siger, at de er gode til at håndtere dem. Og hele 67 pct. er enige i, at de trives med forandringer i deres arbejdsliv.

Så positive har medlemmerne ikke altid været, for Forsikringsforbundets trivselsundersøgelse i starten af 2019 viste, at forandringer og selskabernes håndtering af dem var en væsentlig årsag til stress i arbejdslivet.

Forandring overalt Vi står i september 2020 og har haft coronakrisen inde på livet i omkring et halvt år. Den har bragt så meget forandring ind i vores liv, at nye rutiner og metoder, nye IT-systemer, hjemmearbejde, videomøder, fjernledelse og distance-samarbejde vel nærmest må være at betragte som krusninger på arbejdslivets overflade.

Coronakrisen har uden tvivl været et regulært ”wakeup call” for selskabernes ledelse, og givet den tidligere relativt rolige udvikling

6

et ordentligt spark frem. Ledelsen har måtte tage nye værktøjer i brug og har kommunikeret på nye måder af nye kanaler. Og ikke mindst har den måtte vise udstrakt tillid til medarbejderne – og set, at det kan den godt.

Der sker hele tiden store forandringer og det vænner jeg mig til. For det er jo også utroligt spændende.

Så der skal efterhånden meget til virkelig at ryste medlemmerne af Forsikringsforbundet. At flytte til et andet skrivebord er okay, mens det at miste sin faste arbejdsplads i et free-seating system er en væsentlig forandring. Det mener i hvert fald 54 pct. af dem, der har svaret på medlemspejlingen. Over 60 pct. ser det som sandsynligt, at de i ny og næ må skifte skrivebord, mens over halvdelen mener, at indførelse af free-seating er sandsynligt på deres arbejdsplads – som det er sket mange steder i den seneste tid.

Det samme gælder det, at man får en ny leder. Ikke mindre end 65 pct. anser det som en stor eller meget stor forandring i deres arbejdsliv, mens det derimod ikke rigtigt rører nogen, hvis topchefen for selskabet udskiftes. Det er tilmed ganske sandsynligt, at ens leder bliver udskiftet, mener 50 pct., og

I de senere år har vi set en række opkøb og fusioner i forsikringssektoren, og det at man som medarbejder får ny virksomhedskultur ses som en markant forandring: 74 pct. af respondenterne svarer, at det er en stor (35 pct.) eller meget stor (39 pct.) forandring. Men sandsynligheden er meget lav, mener de fleste. Blot 3,4 pct. anser det for meget sandsynligt, at deres selskab sammenlægges/fusioneres.

Hvad så med at skifte til en helt anden type job i ens nuværende selskab? Her bevarer man kulturen, men det ses alligevel som en markant forandring af 46 pct., mens yderligere 38 pct. ser det som en stor forandring – i alt 84 pct.

Så er det lidt mindre dramatisk at blive forfremmet til leder. 74 pct. anser det for en stor eller meget stor forandring, mens kun 3 pct. slet ikke ser det som noget dramatisk . Samtidig er sandsynligheden nok forsvindende lille, for blot 1,4 pct. anser det for meget sandsynligt, mens 72 pct. anser det for usandsynligt eller meget usandsynligt.

Vi har indført free-seating samt clean-desk. Så allerede store forandringer - og de er gået overraskende godt.

SEPTEMBER 2020 < NR. 3 < FORSIKRING

TEMA: FORANDRING Den største forandring Den største forandring er uden sidestykke at blive afskediget. 93,5 pct. ser det som en stor eller meget stor forandring, mens blot 1,7 pct. har det okay med det. Men deltagerne i pejlingen tror så heller ikke på, at det vil ske.

Vi spurgte ind til sandsynligheden, og blot 2 pct. anser det for meget sandsynligt, at de bliver afskediget, mens yderligere 17 pct. dog tænker, at det kan ske.

Et bredt kig på resultaterne af medlemspejlingen om forandring i arbejdslivet fortæller,

at medlemmerne af Forsikringsforbundet har det fint med forandringer, og at der skal ret dramatiske skift til, før noget anses for at være en markant forandring.

Tusinde tak for det spændende og nyttige indblik i jeres arbejdsliv. De er alle blevet læst!

Tak for jeres kommentarer Deltagerne i pejlingen har skrevet over 600 personlige kommentarer til forandringer i deres arbejdsliv, og mange fortæller en historie om forandringer, der kommer væltende ned over én. Men samtidig er der også positive historier om, at en del ender med at blive til det bedre.

Ledelsen fyrer i stedet for at omskole - uanset hvor meget anciennitet folk har og hvor loyale de har været. Det gjorde de ikke i ”gamle dage”.

Hvor enig er man i at disse forandringer er store 100 %

■ Kvinder

■ Mænd

■ Yngre - under 45

■ Ældre - over 54

90 % 80 % 70 % 60 % 50 % 40 % 30 % 20 % 10 % 0%

Flytte til en anden plads i samme afdeling

At der indføres ”free-seating”, så jeg ikke har mit eget skrivebord

Få en nær kollega med anden etnisk baggrund

Få en nær At jeg får en ny At selskabet kollega med leder/chef udskifter anden seksuel topchefen orientering

At mit selskab bliver sammenlagt med et andet

At jeg flytter til en anden afdeling, men får samme jobtype

At jeg skal skifte til en helt anden type job i mit selskab

At blive forfremmet til leder

At blive afskediget

Tage orlov et par år og rejse langt væk

At mit selskab bliver sammenlagt med et andet

At jeg flytter til en anden afdeling, men får samme jobtype

At jeg skal skifte til en helt anden type job i mit selskab

At blive forfremmet til leder

At blive afskediget

Tage orlov et par år og rejse langt væk

Hvor store og hvor sandsynlige er forandringerne ■ Stor forandring ■ Sandsynligt 100 % 90 % 80 % 70 % 60 % 50 % 40 % 30 % 20 % 10 % 0%

Flytte til en anden plads i samme afdeling

At der indføres ”free-seating”, så jeg ikke har mit eget skrivebord

Få en nær kollega med anden etnisk baggrund

Få en nær At jeg får en ny At selskabet kollega med leder/chef udskifter anden seksuel topchefen orientering

7

TEMA: FORANDRING

Fra IT-job til kurs mod fjerne kyster:

af Lars H. Knudsen

Hvor langt kan jeg sejle for en cafélatte?

Søren smed fortøjningerne til jobbet hos PFA og tog sammen med hustruen June og datteren Laura af sted mod fjerne kyster i sejlbåd.

Det er en kendsgerning, at familien Beha og udsendelsen ’Kurs mod fjerne kyster’ har betydet meget for danskernes lyst til at sejle. Nu er udsendelsen også en medvirkende årsag til, at PFA Pension har måtte vinke farvel til en systemudvikler.

June og Søren Grummesgaard og datteren Laura smed fortøjningerne på sejlbåden i sommers for at sætte kursen sydpå og videre jorden rundt:

8

”Jeg har sejlet siden barndommen men blev så afbrudt af uddannelse, familie og børn.

Og så kører tilværelsen jo bare derudaf. Vi købte en båd for nogle år siden og begyndte at tale om at sejle mere og længere. Og så var det, at vi så ’Kurs mod fjerne kyster’, som virkelig fik tændt flammen i os", fortæller Søren, mens vi sidder i båden Carpe Diem, før de forlod Lynettehavnen i København for at sejle sydpå. Carpe Diem blev købt for nogle år siden med det formål at give tilstrækkelig plads og trygge rammer for familiens tur.

Såvel June, som Søren og Laura, har fået mange nye kompetencer gennem at arbejde på klargøring af båden. De har taget kurser gennem Foreningen til Langtursejladsens Fremme (FTLF), gennemført motorkursus og alle har været på sundhedskursus. Og uden fryser har familien lært at henkoge mad, som så kan opbevares sterilt på glas. En

gammel metode, men den fungerer fint og maden kan holde sig nærmest ubegrænset.

Forlod deres job Der har selvfølgelig været mange overvejelser hos både Søren, der forlod IT-jobbet hos PFA, og hos hustruen June, der er sygeplejerske. Ved opsigelsen bad PFA Søren om at melde tilbage, når han var retur, for gode systemudviklere hænger jo ikke på træerne.

Og som sygeplejerske kan June altid få job, siger parret.

For hvorfor sige farvel til gode, vellønnede jobs? ”Jeg er 50 og June er 48, og vi havde egentlig tænkt at gøre det om måske ti år. Men da vi først var startet på at tænke over det, så tog tingene fart, så nu er vi klar – blot fire år senere. Vi begyndte at se os om i huset og tænke over, hvad vi egentlig brugte af ting,

SEPTEMBER 2020 < NR. 3 < FORSIKRING

TEMA: FORANDRING og hvad vi kunne undvære. Og der var meget, vi kunne undvære, fandt vi ud af. Så vi begyndte at rydde ud”, fortæller Søren. De endte med at sælge huset og købe en 2-værelses lejlighed – og begyndte samtidig at spare op.

Hvad bruger man pengene til? ”Når vi brugte penge, var tanken der altid: Er dette nu noget, vi virkelig har brug for?

Hvor langt kan vi sejle for prisen på en cafélatte? Vi skar ned på vores forbrug og prioriterede vores midler anderledes. Det er rigtigt sundt at tænke over, hvad man egentlig bruger pengene på”, understreger June.

et andet liv. Måske noget med projektarbejde eller tidsbegrænsede ansættelser. Og så få tiden til også at sejle noget mere. Det hele bliver jo bare nemmere, når man ikke har et stort hus at skulle betale til”, fortæller Søren.

June tilføjer, at det var svært at sælge ud og smide ud, men at de efter at have boet i først campingvogn og siden i båden godt kunne se, at de sagtens kunne undvære yderligere halvdelen af deres ting.

Nu vil familien sejle pengene op og så komme hjem til et meget enklere og lettere liv, hvor de ikke er tynget af alle de ting, man normalt får samlet sammen omkring sig.

Der er ikke plads til meget nips i båden.

Beslutningen om at sige jobbene op byggede også på Sørens ønske om måske at arbejde på en anden måde, når familien kommer tilbage til Danmark: ”June kan jo altid få job i sundhedssektoren, men jeg selv kunne godt tænke mig at leve

Allerede nået et godt stykke Nu har familien Grummesgaard sejlet et par måneder, har for nylig krydset Biscayen og er nået til Atlanterhavskysten i Spanien og Portugal. De fortsætter sydover til Kanarieøerne og vil så stikke over Atlanten i novem-

ber/december. Her starter de såkaldte Passatvinde, der typisk giver god medvind hele vejen. Det er også uden for orkansæsonen i Caribien – en periode fra starten af juni til slutningen af november, hvor man helst ikke skal befinde sig i området. Og da slet ikke med en sejlbåd.

Familien fortsætter da også deres tur via Panama-kanalen til Galapagos og derfra til Fransk Polynesien. Hvad kursen bliver derefter, vil tiden vise.

Der er ingen tvivl om, at coronasituationen og dens udvikling kan få betydning for familien i Carpe Diem, men de er i det mindste velforsynede med mundbind, håndsprit og gummihandsker.

Man kan følge June, Søren og Laura Grummesgaard på hjemmesiden sycarpediem.dk, samt finde dem på Facebook og på Instagram.

9

TEMA: FORANDRING af Helle Sindal, journalist

Hun har fået en farverig hverdag i garnet Malene Mortensen kvittede sit job som pensionsrådgiver til fordel for en kreativ hverdag i Sysleriget.dk, hvor hun sælger håndfarvet garn fra eget værksted i Aarhus. Der er ikke mange ligheder mellem de to job, fortæller hun.

Fra rådgivning af pensionskunder og mange kilometer på landevejene til håndfarvning af garn på eget værksted hjemme i Aarhus – og tid til at hente børnene klokken 15.

37-årige Malene Mortensen har fået en helt anderledes hverdag, efter hun 1. august skiftede jobbet som pensionsrådgiver i AP Pension ud med livet som selvstændig med firmaet Sysleriget.dk. ”Jeg skal stadig have frokost hver dag. Derudover er der ikke så mange ligheder mellem de to job”, siger Malene Mortensen.

Som pensionsrådgiver fokuserede hun på regler, tal og salg. I Sysleriget.dk udfolder hun sine kreative sider, og kunderne kommer stort set af sig selv. Det er især Malenes billeder af flerfarvede garnbundter og strikketøj på det sociale medie Instagram, der fænger hos mange af de strikkeglade. ”Min mor har en garnbutik, og jeg har selv strikket, siden jeg var barn. For fem år siden begyndte jeg at farve uldgarner – bare for sjov. Jeg lagde nogle billeder af det på In-

10

stagram, og så begyndte folk at spørge, om de kunne købe garnet. Og man er jo jyde”,

gange er jeg kommet frem til, at det turde jeg ikke”.

bemærker Malene Mortensen.

Så hobbyfarveriet greb om sig og rykkede fra familiens køkken ned i et værksted i garagen, hvor der er plads til et stort arbejdsbord og en industriovn.

Jeg skal stadig have frokost hver dag. Derudover er der ikke så mange ligheder mellem de to job. ”Jeg bruger hvidt garn og farver det som et lærred, så hvert bundt er unikt”, forklarer Malene Mortensen, som har lært sig selv teknikkerne bl.a. via videoer på YouTube.

Farvningen foregår i store stålbakker i en stor industriovn. Garnet bliver varmebehandlet, så farven sætter sig fast. Derefter skal det køle af, skylles, tørres, vindes op og have banderole på. Så tager Malene billeder af garnet og lægger dem online. ”Jeg har garnet i hænderne mange gange, før det salgsklart”, konstaterer Malene Mortensen, som i dag sælger garn til private kunder og garnbutikker i Danmark, Norge og Island.

Ingen coronakrise her Springet fra den faste løn og pension har krævet mange overvejelser, fortæller hun:

Så kom corona-nedlukningen, hvor ’alle’ ville strikke, bage med surdej, dyrke drivhus og andre jordnære aktiviteter. ”Det gik helt amok med interessen for mine garner, så der vovede jeg at sige op”, fortæller Malene Mortensen, som har været i AP Pension siden 2015.

Hun var på barsel i første halvdel af 2020.

Men i stedet for at vende tilbage til fuldtidsarbejdsdagene som pensionsrådgiver nyder hun nu, at 1-årige Kristian og Karoline på 3 år kun behøver at være i institution fra klokken 8.30 til 15. Det betyder dog ikke, at Sysleriget. dk kun fylder i det tidsrum: ”Jeg er i værkstedet 6 timer om dagen men tænker på forretningen 24/7. Det føles bare ikke som arbejde. Det er sjovt, og timerne stryger afsted, når jeg er fordybet i en ny farvesammensætning eller tager nye billeder til butikken”.

Malene Mortensen har hidtil selv stået for hele driften af Sysleriget.dk – fra IT-system og bogholderi til markedsføring, indkøb og salg. Nu har hun hyret ekstern hjælp til webbutikken og bogføring. ”Jeg hader bilag. Jeg vil hellere bruge min energi på garn end på bogføring”, fastslår hun.

”Må jeg få en selfie?” ”Jeg er rådgivertypen, som går med livrem og seler, så jeg har snakket med min kæreste om det i lang tid og set mulighederne an. Flere

Kunderne er dog ikke kun interesserede i garnerne fra Sysleriget.dk. Malene Mortensen er selv blevet en kendis blandt strikkeentusiaster

SEPTEMBER 2020 < NR. 3 < FORSIKRING

– lidt af et kulturchok og helt anderledes end den anonyme rolle som formidler af pensionsprodukter. Så tilvænningen er stadig i proces.

kunderne glade for at mødes ansigt til ansigt og kigge nærmere på ’varerne’ og kunne stille spørgsmål".

”Jeg er selv en del af produktet i Sysleriget.dk, fordi det er mig, som har fundet på det og lavet det. Nogle kunder bliver nærmest starstruck og beder om en selfie sammen med mig, når jeg møder dem på kreative messer og markeder”, fortæller hun.

”Jeg er heldigvis vant til at stille mig op foran 100 mennesker og præsentere et produkt. Jeg har et lille gøgler-gen, som kan være nyttigt i begge brancher”, indskyder hun.

Og her er faktisk et fællestræk mellem pensionsrådgivning og garnsalg, bemærker hun: "Selvom det meste kan klares på nettet, er

Foto: Brian Rasmussen, Fotografhuset

Hun understreger, at hun altid har været glad for jobbet som rådgiver i AP Pension – ikke mindst når tilfredse kunder har takket hende for klar kommunikation om komplekse pensionsordninger.

”Hvis garnforretningen ikke hænger sammen, tager jeg gerne et job som pensionsrådgiver igen”, siger Malene Mortensen, som kun har mødt kollegial opbakning og forståelse for at gøre sin hobby til sin levevej.

Den sidste ’kunde’ var hendes egen økonomi: ”Der skal være råd til pensionsopsparing i min forretning. Det forlangte jeg af min kæreste, da han blev selvstændig med eget reklamebureau for fire år siden. Og så må jeg selv tage den samme medicin”, slutter Malene Mortensen.

af Søren Dalager, personaleforeningsformand i LB Forsikring

770 mennesker

i et flyttelæs Det sker heldigvis ikke ofte, men man kan altså vokse ud af de rammer, som man har været vant til. Og så er gode råd altid velkomne, for hvordan får man bedst flyttet både medarbejdere, kontorudstyr og ikke mindst kulturen til nye lokaler?

Det der med at vokse ud af rammerne, kan de tale med om i LB Forsikring. Inden for et årti har man fordoblet medarbejderstaben, og det har krævet sit at få plads til omkring 770 medarbejdere i domicilet i indre by. Resultat var kontorer på ikke mindre end syv lokaliteter i området omkring Vandkunsten, Farvergade og Kompagnistræde. Det er meget langt fra optimalt, når man har en virksomhed, hvor sparring og involvering er en integreret del af samarbejdet.

For den uindviede kan løsningen være ligetil, for handler det ikke bare om at flytte til nye og større rammer?

på, inden man hiver teltpælene op og rykker videre.

12

Slå det op på intranettet: Gennem hele processen op til, under og efter flytningen bør intranettet blive brugt til at komme med gode og relevante informationer vedrørende flytningen.

Lederen er vejviser: Hvor skal vi hen? Hvad Belært af erfaringen fra LB Forsikring giver vi her en række gode forslag til, hvordan man pakker 770 medarbejdere ned og flytter dem over til et nyt domicil:

Lederen er kaptajnen på skibet, som sætter kursen og skaber tryghed Spørg medarbejderne: Involvér medarbej-

Jo, naturligvis er flytning en del af løsningen.

Men ligesom med alle andre forandringer, er der en række ting, man skal have fokus

ver man klogere på ønsker og drømme for mødelokaler, stilleområder og meget andet.

derne i hele processen. Fokusgrupper kan give svar på, hvilke ønsker medarbejdere og ledere har til de nye omgivelser. Hermed bli-

med mine ting? Kan jeg bare stille min flyttekasse i hjørnet? Lederen er kaptajnen på skibet, som sætter kursen og skaber tryghed, så det er vigtigt, at lederen udviser overskud og ro, når stormen raser. Det er lederen, der kan svare på alle de spørgsmål medarbejderne har, ligesom det er lederen, der finder svar på de ’umulige’ spørgsmål, som ingen havde forudset.

Implementer forandringer øjeblikkeligt: Man skal ikke udsætte forandringer som fx free-seating, organisationsændringer eller andet. Hvis selskabet ønsker at ændre den måde man arbejder på, så gør det dog med det samme, når alt alligevel er i spil. Er man først blevet fanget i tidligere mønstre, kan det blive

SEPTEMBER 2020 < NR. 3 < FORSIKRING

TEMA: FORANDRING svært at ændre dem, når hverdagen melder sig igen i de nye omgivelser.

Dyrk den gode historie: Intet er som før - og så alligevel. For kollegerne er jo de samme, og kulturen er ikke kun betinget af lokaliteter.

Hav fokus på de nye historier, der udfolder sig og acceptér, at du, din kollega og din leder er med til at skabe og videreudvikle virksomhedens kultur. Fortiden gør os til dem, vi er.

Men det er fremtiden, der gør det spændende at gå på arbejde.

Situationer fra de gamle lokaler: Skærme og skriveborde er væk

Rul den røde løber ud: Få ting skaber større glæde end at føle sig velkommen i nye omgivelser. Så selskabet skal byde medarbejderne velkommen de første uger. Det kan være med kaffe og croissanter om morgenen. Velkomsttaler og festivitas. Eller måske en rigtig housewarmingfest. Der er intet som hjertevarme og fejring, der får medarbejderne til at føle sig hjemme – også i helt nye rammer.

Lyt til kritikken: Kritikken vil komme. Sådan er det bare! Nogle ting er måske så forandret, at det kan være svært for nogle at se sig selv

i de nye omgivelser. Lyt til dem, forstå hvad det er, der berører dem, og hjælp dem med at overkomme deres frustrationer. Vi flytter os ikke i samme tempo, og nogle gange kan der være værdi i at fastholde gamle dyder.

Måske har du selv flere forslag til at forlænge listen, eller måske er det ikke alle punkter, du kan bruge. Det må være op til dig selv at beslutte. Vi kan blot konstatere, at LB Forsikring er rykket ud til nye lokaler ved Amerikas Plads, og rygterne siger, at det er alle temmelig glade for i dag.

LB Forsikrings nye omgivelser på Amerika Plads 15

13

FORSIKRING > NR. 3 > SEPTEMBER 2020

TEMA: FORANDRING

Med udgangspunkt i erfaringerne, har personaleforeningen i Topdanmark skrevet otte gode råd til andre, der står foran at gennemføre større omrokeringer og flytninger.

af Mette Jensen, personaleforeningsformand i Topdanmark

Sådan kan en rokade blive en succes:

Godt på plads!

En større fysisk rokering af medarbejdere kræver i lige så høj grad brugbar kommunikation som indretningstegninger og flyttekasser.

Her er otte gode råd til, hvordan man kan gøre en flytning til en god oplevelse.

Hvis der er noget, som kan give medarbejderne et kulturchok og påvirke dem hårdt i en hverdag, som i forvejen er fyldt med forandringer, så er det ændring af de fysiske rammer, man kender så godt: At skulle arbejde et andet sted. Et nyt arbejdssted, selv inden for virksomhedens sædvanlige rammer, kan udløse bekymringer om, hvor der fx er varmt, hvor det trækker, hvem der taler højt og hvilke pladser som forstyrres mindst.

For medarbejderne i Topdanmark var hele 2019 et år, hvor et internt ”fysisk rokade-projekt” gjorde, at mange medarbejderes fysiske placering blev anderledes end før. Og det gav arbejde i personaleforeningen, som jo er Forsikringsforbundets repræsentation i Topdanmark.

Bekymringer og spørgsmål Personaleforeningen, ledelsen og forvaltningen var ansvarlige for projektet og måtte sande, at fysisk rokering af medarbejdere langt fra er problemfri. De tre parter blev overdynget med spørgsmål, bekymringer og negative kommentarer, da planerne blev meldt ud.

Allerede før projektet startede, gik mange bekymringer på, om forvaltningen havde hu-

14

Otte gode råd

sket at tænke over diverse scenarier: Er der p-pladser nok, når man flytter mange folk fra en lokation til en anden? Er der toiletter nok?

Hvor kan vi samles og spise fødselsdagskage?

Er der et skrivebord til os alle?

Efter at omrokeringerne startede, begyndte flere af de flyttede medarbejdere at kommentere på, at ”vi sidder alt for tæt sammen og uden afskærmning, hvilket gør, at vi bliver bombarderet med larm og visuel støj fra alle sider. Det er blevet svært at koncentrere sig om sit arbejde, hvilket betyder, at der bliver

1. Erkend, at alle ikke har de samme ønsker, behov og krav til en arbejdsplads, og sørg for, at informationen før og under er i højsædet.

2. Sørg for støjdæmpning – både hvad angår øjen- og ørestøj. Synlige forstyrrelser fra gangarealer er lige så reelle som egentlig støj.

3. Vær opmærksom på, hvor tæt man sidder og hvilken type afdeling, man sidder i nærheden af. En stille afdeling ved siden af en telefontung afdeling er nok ikke en god idé.

4. Indfør kun free-seating, hvor det giver mening fx afdelinger, hvor mange er til møde hver dag. Free-seating er, når der fx er 10 pct. færre borde end medarbejdere, og ingen har faste pladser. Man finder blot et ledigt bord om morgenen og rydder helt op efter sig selv om eftermiddagen.

5. Indret ”her-må-man-gå-arealer”, der er nemme og tydelige at se, så man ikke forstyrrer andre ved at gå gennem på steder, hvor man ikke noget ærinde.

6. Aftal lokale leveregler for, hvordan man agerer hensynsfuldt – både i afdelingen og på de omkringliggende arealer. Det kan handle om brug af mobiltelefon, privat snak, brug af køkkener, gangarealer, mødelokaler osv.

lavet flere fejl. Og rigtig mange kollegaer klager nu over spændinger i nakken/skuldre og ondt i hovedet, hvilket opstår i løbet af arbejdsdagen”.

7. Find ud af hvad bygningen kan tilbyde eller hvad der ikke er kontrol over med hensyn til varme, kulde, lys, mørke, træk fra trapper osv. Fortæl medarbejderne, hvad der kan ændres på, og hvad der er givet.

Personaleforeningen noterede sig kommentarerne, og til et møde med ledelsen og forvaltningen kunne man fremlægge hele syv sider med kommentarer fra medarbejderne.

Normalt får personaleforeningen input på, hvad der svarer til en halv side. Langt hen ad vejen har mange udfordringer været mulige at løse, men nogle gange har ledelsen måtte sige: ”Desværre, det kan vi ikke ændre på”, som oftest på grund af begrænsninger i bygningens tekniske formåen.

8. Kommuniker, kommuniker og kommuniker. Hellere for meget end for lidt: Fortæl om alle overvejelser, når man flytter sammen eller flytter til et andet sted: ”Ja, der er plads nok i kantinen til alle, toiletter kan godt holde til flere mennesker. Nej, der er ikke p-pladser nok pt, men dem får vi bygget. Vi har fjernet skillevægge for at skabe mere samarbejde afdelingerne i mellem osv”. Som medarbejder skal man være sikker på, at lederne har tænkt over de udfordringer, som man selv kan se.

Fremtidens job [Specialsektion side 15-26]

Fremtiden er i dag

”Den løbende strøm af foran dringer i arbej livet gør at vi le ds­ ver i en spænd en udfordrende, de tid, som no men også byd k er er på mange n heder og jobfu ye mulignktioner. Frem tiden er ikke n kommer om ti oget der år, den er her allerede. Udfo vi som medar rdringen er, at bejdere skal si kre vores rele en løbende ko vans gennem mpetenceudvi kling, som stem ens med hvad mer overarbejdsgivern e har brug for. skal der for tæ Ledelsen nke i medarbej derudvikling, naturlig del af som en en moderne vi rksomhed”.

Charlotte Hou gaard, landsf ormand for Forsikring sforbundet

FRA FAST JOB TIL KOMBI-ARBEJDSLIV [side 16] DET GODE ARBEJDSLIV – OGSÅ HJEMMEFRA [side 20]

FUTURE WORK LAB: FREMTIDENS ARBEJDSLIV UNDER LUP [side 22] FREMTIDENS DIGITALE ARBEJDSMARKED [side 24]

TILLÆG: FREMTIDENS JOB

Fra fast job til kombi-arbejdsliv

af Helle Sindal

Fremtidens job består af skiftende projekter, som kræver specialistviden, mens robotter klarer rutineopgaverne. En forsker, en fagforeningsboss, en HR-direktør og en IT-direktør indkredser tendenser, fordele og faldgruber på jobmarkedet de kommende år.

Fra ét fast fuldtidsjob til en stribe projektansættelser. Jubilæer med fejring af årtiers tro tjeneste bliver sjældne begivenheder i fremtiden. Til gengæld kommer vi til at sige goddag og farvel til masser af midlertidige kolleger og samarbejdspartnere - og en del af dem er ikke af kød og blod. ”Vores arbejdsliv bevæger sig i stigende grad fra jobs til opgaver - accelereret af digitaliseringen, som gør det nemmere for flere at kombinere et job med supplerende opgaver som selvstændig”, konstaterer lektor Anna Ilsøe fra Forskningscenter for

16

Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier på Københavns Universitet: ”Det er let at lægge opgaver ud, og let at tage dem. Så den tendens breder sig til flere og flere brancher og typer af beskæftigelse – også i den finansielle sektor”, siger Anna Ilsøe, som bl.a. forsker i, hvordan digitalisering og automatisering påvirker fremtidens arbejdsmarked. ”Mange unge har allerede mindsettet. De kombinerer små og store arbejdsopgaver og prøver nogle ting af på freelancebasis.

I den anden ende af arbejdsmarkedet sker

der også noget: Der er fx en del ældre, som starter egen virksomhed et par år før pensionen”, konstaterer forskeren.

Hun nævner rekrutteringsportalen Worksome som et eksempel på en af de nye markedspladser for freelancere og konsulenter.

De korte projektansættelser vil også blive mere udbredt i takt med, at behovet for specialiserede kompetencer bliver større, fremhæver Henrik Kragh Møller, som er HR-direktør i Alm. Brand: ”Som projektansat vil du i højere grad vælge det job, hvor dine kompetencer bliver efterspurgt i en afgrænset periode for så bagefter at gå til den næste projektansættelse. Det vil stille nogle helt andre krav - ikke bare til vores måde at rekruttere på men også til fx fagforeninger og reguleringen af arbejdsmarkedet”, siger han.

SEPTEMBER 2020 < NR. 3 < FORSIKRING

Henrik Kragh Møller

I Alm. Brand har omstillingen været i gang i et stykke tid, og der vil klart komme yderligere fart på automatiseringen og ’robotiseringen’ i de kommende år, fortæller HR-direktør Henrik Kragh Møller.

Fx er alle processer i forbindelse med skadeanmeldelse af bil i dag automatiseret, så medarbejderne bruger mindre tid på

Anna Ilsøe

administrativt arbejde og mere tid på den mere komplekse rådgivning, der kræver dialog.

Et andet eksempel er en robot, der henter en masse data fra forskellige systemer og selv sammensætter tilbud til kunderne, når medarbejderne taler med dem i kundecenteret. På sigt vil selskabet se på mulighederne for at give straksbehandling på skadesanmeldelser ved hjælp af robotter.

Morten Skov Christiansen

I Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) ser næstformand Morten Skov Christiansen også fremmarchen af atypiske ansættelser, som bl.a. kan give børnefamilier en mere fleksibel hverdag. Men tendensen har

”Vi vil i endnu højere grad efterspørge knowhow og specialistviden, end vi gør i dag. Samtidig vil de mere administrative rutinejobs helt eller delvist blive overtaget af robotter. Det vil samlet set åbne op for, at vi får flere faglige og specialiserede kompetencer i branchen”, siger Henrik Kragh Møller.

TILLÆG: FREMTIDENS JOB

”Det er ikke en revolution men snarere en langsom og gradueret evolution, der foregår. Så der er ikke jobs, som pludselig forsvinder i store antal. Det er mere jobindholdet, der forandrer sig, end selve jobbet, der forsvinder. Det skyldes ikke mindst, at ny teknologi er en kæmpe investering, man ikke kaster sig ud i fra den ene dag til den anden”, forklarer Anna Ilsøe.

nyt? Skal det være den store drømmerejse eller nogle weekendture? ”Vær strategisk og put det i kalenderen i god tid. Og stå fast på retten til uddannelse”, råder Morten Skov Christiansen.

To års digitalt fremspring Kunstig intelligens overtager flere og flere opgaver, og det forventes at indebære et skift af samme gennemgribende kaliber som fortidens store industrielle revolutioner.

Hos Microsoft skønner ledelsen, at corona-pandemien har givet to års digitalt fremspring og dermed et godt billede af både muligheder og udfordringer på fremtidens arbejdsmarked. ”Vi er i lyntempo blevet fortrolige med virtuelle møder, daglige check-in og hurtige beslutninger. Først af nød men siden med øget fokus på fordelene, som bl.a. kan få hverdagens work-life-balance til at gå op i en højere enhed”, fremhæver Peter Quarfordts Skov, som er direktør for de kommercielle markeder hos Microsoft Danmark.

Der findes allerede et væld af værktøjer, som understøtter denne udvikling, men det er ikke nok: Der skal kompetencer til for at omfavne de nye ting og bruge de værktøjer, der giver mest mening i forskellige situationer. ”Verden er hybrid, så det digitale og det menneskelige skal spille bedst muligt sammen”, pointerer Microsoft-direktøren.

nogle skyggesider, advarer han: ”Atypisk ansatte har ofte øget job-usikkerhed og dårligere vilkår end fastansatte. Det er sværere for dem at sige fra over for udfordringer med arbejdsmiljøet. Det skal vi have fokus på, så arbejdsgiverne ikke bare bruger medarbejdere op og så tager nogle friske ind”.

Tænk på uddannelse som på ferie Robotterne kommer og stjæler vores job!

Den type overskrifter dominerede i årevis debatten om ny teknologi og automatisering af vores arbejdsopgaver.

I dag er retorikken mere modereret.

Så det er langt fra en nyhed, at fremtidens arbejdsmarked kræver skarpslebne kompetencer. ”Men det handler om mere end de ’hårde’ faglige kompetencer: Selve mindsettet er altafgørende – man skal være åben for at prøve noget nyt og måske fejle undervejs.

Derfor er en tillidsfuld relation mellem ledere og medarbejdere – både løse og faste – uhyre vigtig”, fastslår Anna Ilsøe.

FH opfordrer til, at man forholder sig til uddannelse på samme måde, som man hvert år lægger ferieplaner: Hvor skal vi hen i år?

Til et område vi kender, eller noget helt

Han er selv begejstret bruger af digitale assistenter og analyseredskaber, der bl.a. giver ham et billede af, hvad der foregår i organisationen, og minder ham om opgaver, som han skal forholde sig til. ”Men svarene ligger stadig hos mig som menneske”, forklarer han.

Under corona-nedlukningen var det sådanne redskaber, der gjorde det klart for ham, at det – modsat af hvad han troede – kunne være svært for digitalt indfødte unge medarbejdere at arbejde hjemme uden den vante stimulering fra chefen og kollegerne.

➤➤ 17

TILLÆG: FREMTIDENS JOB

”Denne indsigt har gjort det muligt for mig at støtte min organisation bedre”, siger han.

et must at forholde sig til”, siger Peter Quarfordts Skov.

Service eller overvågning?

de konkurrenceparameter i kampen om både kunderne og arbejdskraften i fremtiden, bemærker han.

Netop etik og værdier kan blive et afgørenFor forsikringsbranchen ser Peter Quar­ fordts Skov nye forretningspotentialer i løsninger, som via apps og algoritmer kan lave skræddersyede forsikringer, så kunderne fx kun er rejseforsikret, når de befinder sig i udlandet og ikke hele året rundt.

På samme måde kan digitale assistenter i hjemmet advare om skader, før de sker eller umiddelbart efter, så skadens omfang kan begrænses og sagen løses i en fart – måske med en meddelelse om, at en ny vase til erstatning for den netop knuste ankommer samme aften. ”Nye muligheder opstår i takt med, at mere og mere data om os flyder frem og tilbage.

Spørgsmålet er så, om kunderne betragter det som god service eller uhyggelig overvågning. Det kræver afstemte regler og er

Tempo og alene-arbejde udfordrer Trods store forandringer på arbejdsmarkedet er Morten Skov Christiansen helt overbevist om, at der er arbejde til alle i fremtiden: ”Jobs forsvinder, og jobs opstår. Det viser historien. Der er ikke mange karetmagere længere, men det har jo ikke skabt massearbejdsløshed. Vi skal gribe teknologien progressivt an, inddrage medarbejderne og sikre, at alle får del i gevinsterne. Ny teknologi har generelt medført bedre arbejdsmiljø, bedre løn og lavere arbejdstid. Men vi skal være opmærksomme på fælderne”, siger han og peger især på det psykiske arbejdsmiljø:

FH’s undersøgelser viser, at 6 ud af 10 oplever et stort arbejdspres i dag, og halvdelen forventer et øget arbejdspres de kommende år. ”Det handler om intensitet, tempo og pres.

Nok automatiserer teknologien mange rutineopgaver, men arbejdspresset stiger, hvis de mere krævende opgaver til gengæld kommer væltende på stribe”, pointerer Morten Skov Christiansen.

En anden udfordring er alene-arbejde så som hjemmearbejde og projektansættelser. Det må ikke blive en sovepude for hverken arbejdsmiljøet eller ledelsen, understreger næstformanden: ”De fysiske rammer er det både let og billigt at gøre noget ved. Det er en større udfordring at arbejde isoleret og mangle faglige og sociale input. Fraværet af ledelse er også et problem – det kan da være rart i en kort periode, men bestemt ikke på længere sigt”.

Bullshit jobs Føler du dig overset eller ligefrem glemt? At din arbejdsindsats måske ikke værdsættes eller er helt overflødig? Opdager din leder det, hvis du slet ikke er på kontoret? Kan du svare ja til et eller flere af disse spørgsmål, så har du måske et ”bullshit job”.

Der skulle være dækket op til fest på rådhuset i den spanske havneby Cadiz, da borgmesteren i 2010 ville overrække medarbejderen Joaquin Garcia en medalje for lang og tro tjeneste.

Men da borgmesteren begyndte at spørge ind til de nærmere detaljer om det ingeniørarbejde, Garcia havde udført for byen, gik det op for dem, at manden ikke havde været på sit kontor i 6 år. I stedet havde den nu 69-årige Garcia brugt arbejdsdagen på at studere filosoffen Spinoza på det lokale universitet, og han kunne nu tilmed kalde sig ekspert på området.

18

Det var ikke fordi, Garcia ikke havde forsøgt at udføre sit arbejde. I mange år havde han pligtopfyldende udført den opgave, han var blevet ansat til. Men udskiftning i ledelsen, og en svindende interesse for hans resultater gjorde, at han til sidst blev så marginaliseret, at ingen spurgte ind til eller var interesseret i Garcias arbejde- eller om han i det hele taget var mødt op på sit kontor. Den jobmæssige ensomhed førte Garcia på randen af en depression, og det var derfor, at han, i samråd med sin terapeut, besluttede at bruge tiden mere nyttigt.

af Søren Dalager

Garcias job var blevet til et ”bullshit job” – et job, som var så nyttesløst og ligegyldigt, at Garcias manglende tilstedeværelse gik ubemærket hen i 6 år.

Dit arbejde er irrelevant Da den amerikanske antropolog David Graeber med udgangspunkt i historien om ingeniøren fra Cadiz skrev en essay til magasinet Strike! om nyttesløse jobs, havde han næppe forestillet sig, hvor stor ravage hans tanker om begrebet ”bullshit jobs” ville skabe. Graeber argumenterede for, at en del af de opgaver der udføres, især i den private sektor, har så lidt relevans, at ingen ville bemærke, hvis opgaven ikke blev udført. Faktisk argumenterede han for, at mange af de jobs, der er skabt i den teknologiske tidsalder, udelukkende udføres for at dække over, at der ikke er bedre ting at

SEPTEMBER 2020 < NR. 3 < FORSIKRING

Et eksempel på jobs, han mente hører hjemme under kategorien bullshit jobs, var opgaver såsom som ”Taskmasters”, hvis eneste opgave er at styre medarbejdere eller skabe ekstra opgaver, hvor det ikke er nødvendigt.

Et andet eksempel er ”Duct Tapers”, som er medarbejdere hvis opgave er at vedligeholde eller fixe en fejl, der lige så nemt kunne håndteres ved helt at fjerne det, der skaber fejlen. Men fjernes fejlen, så fjernes også behovet for medarbejderen og dermed dennes stilling. Der er derfor ingen og slet ikke medarbejderen selv, der har behov for at påpege, hvor unødvendig opgaven er.

gelse fra 2013 kunne man konkludere, at 24 pct. af de adspurgte var decideret ”aktivt uengageret” i deres ansættelse.

ledere og medarbejdere sikrer sig, at deres jobs giver værdi og arbejdsglæde i hverdagen. Og at det giver mening at udføre arbejdsopgaverne.

Bullshit jobs giver stress Hvad der er endnu værre, så er der større sandsynlighed for, at bullshit jobs, hvor der kræves tidsregistrering, performancemålinger mv., giver medarbejderne stress.

Da det danske Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø i 2016 kom med resultatet af deres undersøgelse om danskernes trivsel på arbejdsmarkedet, var det medarbejdere i ”front stage” jobs, såsom jord- og betonarbejdere, elektrikere og brandmænd, der følte sig mindst stressede. Medarbejdere, der til dagligt var underlagt et regi-

Graeber ramte en nerve hos mange organisationer og medarbejdere, det vidner de

strerings-regime, oplevede, at de ofte var stressede som følge af deres arbejde.

henvendelser, som han efterfølgende modtog fra den virkelige verden om. Faktisk er han er ikke den eneste, der har fået den reaktion fra medarbejdere. I en undersø-

Bullshit jobs er derfor ikke bare drønkedelige jobs men kan være direkte farlige for helbredet. Af samme årsag er det vigtigt, at

Meget af dette er naturligvis ledelsens opgave. Den gode og omkostningsfokuserede ledelse bør altid spørge sig selv, om en given stilling virkelig er nødvendig og om en opgave giver tilstrækkelig værdi at udføre.

Som medarbejder skal man have modet til at sige fra – og måske tilmed sige op – hvis man opdager, at ens job er et bullshit job.

Det går hurtigt ud over arbejdsglæden og ens psykiske arbejdsmiljø, hvis man først har opdaget, at arbejdsopgaverne er ligegyldige og med fordel kunne undværes.

TILLÆG: FREMTIDENS JOB

tage sig til. Eller for at få personer længere oppe i hierarkiet til at føle sig vigtige.

Sker det ikke, så risikerer vi flere der ender som Joaquin Garcia, ingeniøren fra Cadiz, der nu er ekspert i filosoffen Spinoza.

19

TILLÆG: FREMTIDENS JOB

af Lone Clausen, næstformand

Det gode arbejdsliv

– også hjemmefra

Forsikringsforbundet har et ønske om størst mulig fleksibilitet for den enkelte medarbejder i arbejdslivet, der øger arbejdsglæden og trivslen - og en klar holdning om, at mere hjemmearbejde godt kan lade sig gøre uden at gå på kompromis med et sundt og sikkert arbejdsmiljø.

Forsikringsforbundet støtter op om vores medlemmers ønske om at have mulighed for at arbejde mere hjemmefra, men det må ikke være på bekostning af sunde og gode arbejdsforhold.

Coronaepidemien i foråret sendte de fleste medarbejdere på hjemmearbejde. De blev sendt hjem med en computer og en telefon under armen og løste deres arbejdsopgaver forbavsende godt. Indretningen af arbejdspladsen i hjemmet var mangfoldig. Køkkenborde og spiseborde blev taget i brug, og

20

mange sad derfor på en køkkenstol eller spisestuestol dagen lang. Kreativiteten var stor omkring i hjemmene.

for viden på området, før forsøgene gøres til permanente ordninger.

Succesen med hjemmearbejde har medført, at mange virksomheder nu vil gøre hjemmearbejde permanent. Medarbejderne skal arbejde hjemmefra i langt større omfang end tidligere, fx fast nogle gange om ugen eller en given procentdel af arbejdstiden. Der er lavet forsøg i flere selska-

Der er rigtig mange positive ting forbundet med hjemmearbejde. Det kan spare transporttid, hvilket for nogle kan dreje sig om timer hver dag. Det giver en hidtil uset fleksibilitet i arbejdslivet, hvor det at sætte vasketøjet over godt kan kombineres med kundeservice eller sagsbehandling over nettet og telefonen.

ber for at blive klogere på, hvad der er godt og skidt ved hjemmearbejde. Der er brug

Ulemperne Men i begejstringen over den sparede

SEPTEMBER 2020 < NR. 3 < FORSIKRING

Medarbejderen får også selv et større ansvar for at holde pauser og få bevægelse ind i arbejdsdagen, når arbejdet ikke lige afbrydes af et møde på kontoret eller en kollega, der har brug for sparring på en opgave. Der er flere andre ting i spil, når arbejdet flyttes hjem. Blandt andet det mentale helbred, følelse af isolation og det grænseløse arbejde.

For nogle medarbejdere er det slet ikke sagen at arbejde hjemmefra. Det kan være, at de fysiske omgivelser ikke er egnede som arbejdsplads på grund af dårlig plads eller upraktisk indretning. Det kan være på grund af familieforhold, som gør det svært at koncentrere sig hjemme, men det kan også være, at savnet af den sociale kontakt med kolleger og leder skaber ensomhed og isolation. For os er det vigtigt, at der bliver taget hensyn til den enkelte medarbejders muligheder og ønsker, så der ikke skabes en one-size-fits-all-model for hjemmearbejde, som kan have den modsatte effekt på trivslen.

og deres ansvar: De skal sikre, at hjemmearbejde foregår under sundhedsmæssigt forsvarlige forhold. Set i lyset af, at vi skal være længere på arbejdsmarkedet, giver det ikke mening at slække på kravene ved hjemmearbejde. Det handler om at forebygge skader, så vi kan holde os sunde og raske hele arbejdslivet.

Som fagforening er vi rigtig glade, når hensynet til medarbejdernes ønske og behov for fleksibilitet går hånd i hånd med arbejdsgiverens effektiviseringsønsker. For

virksomheden er sikring af et godt hjemmearbejdsmiljø en lille investering i forhold til fordelene.

Der må ikke gås på kompromis med det høje niveau for det fysiske arbejdsmiljø, som vi sammen har opnået i forsikringsog pensionsbranchen. Til gengæld kan den øgede fleksibilitet, som den enkelte medarbejder oplever ved mere hjemmearbejde øge arbejdsglæden. Og det kommer også arbejdspladsen til gode.

Gode råd til indretning af hjemmearbejdspladsen God plads ved computeren

Vinduer skal helst være til siden, så du ikke får reflekser eller blændes

Sørg for god plads rundt om computeren, så du kan hvile under­armene på bordet

Arbejdsgiverne har ansvaret Arbejdsgiverne har virkelig fået øjnene op for, at de rent faktisk kan stole på, at medarbejderne også er myreflittige, når de arbejder hjemme. Samtidig ser de en mulig besparelse på kontorkvadratmeterne, hvis kun en del af medarbejderne er til stede på arbejdspladsen på samme tid.

Forsikringsforbundets holdning er, at medarbejdere skal have ret til at møde op på arbejdspladsen og arbejde. Ingen må være tvunget til at arbejde hjemme – heller ikke et bestemt antal dage om ugen.

Og ingen må blive syge af at gå på arbejde.

Arbejdsgiveren har ansvaret for et sundt og sikkert arbejdsmiljø. Det gælder uanset, hvor du arbejder. Arbejdsgiverne skal uden diskussion leve op til gældende lovgivning

TILLÆG: FREMTIDENS JOB

transport og øgede fleksibilitet må vi ikke glemme bagsiderne ved hjemmearbejdet.

En helt konkret udfordring er det fysiske arbejdsmiljø, der er rigtigt godt styr på, når du er på kontoret. Hvis ikke ergonomien er på plads, så risikerer vi at hjemmearbejdet giver skader i bevægeapparatet med tilsvarende sygefravær og måske varige skader, der over tid kan medføre uarbejdsdygtighed.

Brug et bord med god højde

Læg evt. noget under bordbenene, hvis det ikke er højt nok

Afstand til din skærm skal t ypisk være 45 til 70 cm

Skift siddestilling hyppigt

Den næste er altid den bedste!

Hold pauser!

Mindst en gang hvert 25. minut

Vælg en god stol

Brug evt. en kilepude, hvis stolen er lav. En god siddestilling er vigtigt

Godt lys

Der skal være godt lys omkring dig.

Stil evt. en lampe på bordet

Brug tastatur og mus

Hvis du arbejder på notebook, så brug helst eksternt tastatur og mus

Brug headset

Hvis du skal tale i telefon, evt. via computeren, så brug et eksternt headset

Adskil arbejde og hjem

Læg arbejdstingene i en kasse, når arbejdsdagen er omme

Hold aktive pauser

Indlæg pauser, hvor du laver noget andet end at sidde ved computeren

21

TILLÆG: FREMTIDENS JOB

af Signe Bjørg Lyck, projektleder for Future Work Lab Foto: Sille Veilmark

Future Work Lab:

Fremtidens arbejdsliv under lup Modige forsikringsselskaber og banker samarbejder nu med Future Work Lab om at finde de optimale rammer for fremtidens digitale arbejdsliv. Målet er at sikre medarbejdernes arbejdsglæde og mentale sundhed, fortæller projektleder Signe Bjørg Lyck i denne status på forskningen.

Hvordan skal din digitale arbejdsplads og dine digitale værktøjer se ud for at sikre dig arbejdsglæde og ikke sætte din mentale sundhed over styr?

De spørgsmål har de faglige organisationer i finanssektoren længe arbejdet med, men man har savnet konkret viden, skabt på et videnskabeligt grundlag. Derfor oprettede man i fællesskab forskningsprojektet Future Work Lab, som har til opgave gennem ’laboratorieeksperimenter’ at afprøve værktøjer og metoder i praksis, for på den måde at vise en vej frem.

22

I dag rider Future Work Lab på den bølge af interesse, som coronakrisen har skabt omkring det at arbejde hjemme: Det er helt tydeligt at mærke, at det er en særlig tid i forhold til fokus på fremtidens digitale arbejdsliv. Der er blevet eksperimenteret meget under coronakrisen, og det har givet blod på tanden både i forhold til, hvordan man skal arbejde klogest i fremtiden men også i forhold til at kaste sig ud i nye eksperimenter.

Ombygning af arbejdslivet Omdrejningspunktet i Future Work Lab er, at digitaliseringen gennem mange år har forårsaget en regulær ombygning af vores

arbejdsliv. Ser man på undersøgelser af sektorens mentale sundhed, tyder meget dog på, at der endnu ikke er fundet svar på, hvordan vores nye digitale arbejdsliv skal fungere, så medarbejdere og ledere undgår stress, angst og slidte, pressede hjerner.

I løbet af de kommende to år skal projektet afvikle 10 laboratorieforsøg 'Work Labs' i virksomheder i finanssektoren. Et Work Lab er et eksperiment og udviklingsforløb, der tester forskellige løsninger på en udfordring – eller tester en vision om, hvordan et fremtidigt digitalt arbejdsliv kan være. Forsøgene er sat sammen af fem eksperter og to følgeforskere, tilknyttet Future Work Lab. Eksperterne dækker hvert deres felt inden for mental sundhed og digitalisering, men det rigtig spændende sker, når de bringes sammen, og viden og ideer bliver krydset. Eksperterne giver Future Work Lab et potentiale for at tænke stort og sammen med virksomhederne at trampe nye stier.

SEPTEMBER 2020 < NR. 3 < FORSIKRING

At det netop er finanssektoren, der sammen går forrest i sådan et projekt, er ingen tilfældighed. Sektorens virksomheder er langt fremme med brug af digitalisering, fortæller Lone Clausen: ”Forsikringsbranchen er i en rivende digital udvikling, som bringer mange forandringer med sig – ikke mindst ændring af vores arbejdsopgaver og måden vi arbejder på.

Vi skal lære at samarbejde med digitale løsninger, robotter og AI – kunstig intelligens. Der skal tænkes i nye måder og nye arbejdsopgaver, og det påvirker os mentalt.

Corona har også haft stor indflydelse på organiseringen af vores arbejde, hvor mange medarbejdere nu i større eller mindre grad arbejder hjemmefra og ikke fysisk er til stede på arbejdspladsen.” ”Vi har ikke tilstrækkelig viden og har brug for at blive klogere på, hvad alt dette betyder for både den mentale og fysiske sundhed, og hvordan vi fremmer trivslen i et digitalt arbejdsfællesskab. Det vil Forsikringsforbundet gerne investere i, og den viden vi får via Future Work Lab-projektet,

deler vi gerne med andre brancher”, siger Lone Clausen.

Seks virksomheder har vist interesse eller allerede meldt ind til Future Work Lab med en udfordring. Lige nu er mange store virksomheder på banen, og det vil være godt for projektet også at have fat i de lidt mindre virksomheder. Her er der givetvis andre og nye udfordringer, som giver mulighed for at arbejde med andre fremtidsscenarier.

Future Work Lab-projektet løber frem til efteråret 2022 og vil skabe et værdifuldt erfaringsgrundlag og en masse data, som kan sikre ansvarlig og tryg brug af de mange typer digitale systemer og værktøjer.

TILLÆG: FREMTIDENS JOB

De medvirkende virksomheder skal bidrage med den tid, som deres medarbejdere lægger i forsøgene. Forløbene bliver desuden fulgt af følgeforskere, tilknytte Future Work Lab, der sikrer den vigtige vidensopsamling.

Fakta om Future Work Lab

Formålet med Future Work Lab-projektet er at skabe værktøjer og viden om, hvordan vi styrker den mentale sundhed i fremtidens digitale arbejdsliv. Projektet er skabt i et samarbejde mellem Forsikringsforbundet, Finansforbundet, Finanssektorens Arbejdsgiverforening og Velliv Foreningen.

Der er tilknyttet syv eksperter til Future Work lab, der besidder forskellige ekspertiser i krydsfeltet mellem digitalisering og mental sundhed. Future Work Lab har mulighed for at oprette op til 10 Work Labs, hvor der allerede er 6 i gang eller under planlægning. Signe Bjørg Lyck er projektleder for Future Work Lab (ses på billedet til højre herunder).

Man kan læse mere på: futureworklab.dk

Foto: Sille Veilmark

23

TILLÆG: FREMTIDENS JOB af Dr. Christina J. Colclough, The Why Not Lab

Fremtidens digitale arbejdsmarked ”Der venter os store udfordringer på fremtidens arbejdsmarked - ikke mindst omkring overvågning af vores arbejde og vores liv”, siger Dr. Christina J. Colclough, som er en af frontkæmperne for arbejdernes rettigheder i en stadig mere digitaliseret verden. Her er hendes bud på, hvad der venter os som medarbejdere de kommende år.

Som oftest sker udviklingen hurtigere og i andre retninger, end vi forestiller os. Men der er hændelser og tendenser, som er med til at påvirke og styre udviklingen. For mig er de med til at løfte sløret for, hvad der vil ske. Et godt og meget nærværende eksempel er Covid-19, som har sat et markant skub i efterspørgslen på digitale overvågningssystemer af medarbejdere. En udvikling, som i høj grad vil få konsekvenser for vores arbejdsliv.

Dit liv digitaliseres Digitaliseringen af vores arbejde og af sam-

24

fundet som helhed er foregået gennem de seneste mange år. I 1986 var 1 pct. af verdens information på digital form. I 2013 var det 98 pct. og i dag er det 99,9 pct. Tænk bare på din smartphone: Det er en kraftfuld computer, som følger dig overalt – og som du med garanti nødig slipper af syne.

Den fortæller dig om vejret, finder vej, underholder og er nu dit vigtigste bindeled til din omverden.

Men den opsamler samtidig enorme mængder data om dig og din færden: Den ved, hvornår du træner, hvad du spiser, hvor du

er og hvad du bruger din tid og dine penge på. For slet ikke at tale om al den information, der ligger i, hvor du ikke færdes og hvad du ikke gør.

Dine personlige data opsamles, bearbejdes gennem mere og mere avancerede algoritmer og bruges bl.a. til at fodre dig med målrettede reklamer og tilbud. Forfatteren til bogen ”Overvågningskapitalismens tidsalder”, Shoshana Zuboff siger, at hvor vi tidligere søgte information på Google, er det nu Google, der søger information på os.

Alle disse data bruges til at skabe profiler, der kan bruges til at forudsige, hvad du med al sandsynlighed vil stemme på og hvad du måske fejler - eller snart kommer til at fejle.

Data på arbejde Denne strøm af data og disse profiler kan få markant indflydelse på dit arbejdsliv: Måske bliver du ikke kaldt til samtale, fordi en algoritme siger, at dit postnummer og din alder ikke ”passer” til det job, du søger. Eller måske får din chef automatisk en advarsel, fordi du ofte kigger på visse hjemmesider – og derfor nok er ved at være træt af dit nuværende job.

SEPTEMBER 2020 < NR. 3 < FORSIKRING

Stillingsopslag findes efterhånden kun online. Det er ikke svært at forestille sig, at nogle jobopslag slet ikke når frem til din skærm, fordi en algoritme allerede har besluttet, at du ikke er egnet til jobbet. Det er et alvorligt indgreb i din frihed til at forme dit liv og søge de jobs, du måtte have lyst til, uanset om du har de rette kompetencer eller ej.

Vi er nødt til at spørge ind til, hvilke digitale systemer, der er i brug i virksomheden, og til om de sikrer den nødvendige diversitet og rummelighed på arbejdspladsen. Overholder de regler og love omkring køns- og aldersdiskrimination? Sælger din arbejdsgiver data til andre, som omfatter information om dig – og til hvem? Burde du ikke vide det?

Selskaberne bruger altså stadig flere og mere avancerede digitale systemer, men min erfaring er, at selv ledelsen ikke nødvendigvis forstår hvordan systemerne fungerer, hvilke data der opsamles og hvordan de egentlig behandles.

vi alle være med til at skabe en positiv fremtid. Vi må kræve, at der ved introduktion af nye digitale systemer og teknologier på vores arbejdspladser, også investeres i kompetenceudvikling og uddannelse af medarbejderne. Noget for noget!

Og vi må kræve at komme med til bords og få medindflydelse over de digitale systemer. For jeg siger ikke, at vi skal afvise forandring – vi skal byde den velkommen – så længe udviklingen sker i åbenhed og på et trygt og ansvarligt grundlag, der også tager hensyn til vores behov og ønsker.

TILLÆG: FREMTIDENS JOB

Alle disse data, lige fra din færden gennem byen og dine personlige oplysninger – såsom adresse, køn, alder – til hvad du liker og ikke liker på sociale medier, dine kontakter på LinkedIn og hvem du er ’ven’ med, kan bruges til at afgøre, om du er værd at ansætte, videreuddanne og forfremme.

Det er derfor nødvendigt, at fagforeningerne sidder med ved bordet og har indsigt i

Vi må kræve at komme med til bords og få medindflydelse over de digitale systemer.

Jeg kan godt forstå, hvis du læser dette og tænker, at det lyder som ren science fiction.

Men det er det ikke. Vi skal vænne os til tanken om, at hvis vi ikke aktivt kræver det anderledes, så vil også arbejdsgiverne i stigende grad bruge sådanne teknikker til at vælge og vrage blandt medarbejdere – også, hvem der måske ikke skal være i selskabet længere. De høster sikkert allerede data om dig, dit arbejdsliv og dit arbejde på samme måde, som selskaberne i dag bruger algoritmer til at opdage svindel, kategorisere kunder og til administration af deres medarbejdere.

Forstår ikke systemerne Som medarbejder profilerer din arbejdsgiver dig løbende i dit job: Hvor effektiv er du?

Når du dine mål? Siger du de rette ting til kunderne? Fungerer du i teamet? Sælger du flere forsikringer om morgenen end om eftermiddagen? Hvordan performer du i relation til de andre medarbejdere?

Hvad betyder det for dine rettigheder som medarbejder?

de digitale systemer, der bruges på arbejdspladsen. De skal stille de kritiske spørgsmål og sørge for at love, overenskomster og andre aftaler sætter rammer for, hvad den indsamlede information om medarbejdere og deres arbejde må bruges til og ikke mindst af hvem.

Systemerne er ikke onde I praksis kan vi ikke længere undslippe overvågningen, undgå digitalisering på arbejdspladsen eller frasige os vores eget digitale jeg. Jo, vi kan fravælge at være på de sociale og arbejdsmæssige medier, men vi løber dermed også en risiko for at ende udenfor udviklingen og blive overset.

Derfor skal vi i stedet være med til at forme og tilpasse udviklingen, så den også kommer os som medarbejdere til gode.

Om Christina J. Colclough Dr. Christina Colclough er uddannet i England og Danmark, og har fået sin doktorgrad på FAOS under Københavns Universitet.

Hun har arbejdet i faglige organisationer gennem det meste af sin karriere, senest som ansvarlig for ”The Future World of Work” i den verdensomspændende faglige organisation for bl.a. finansansatte, UNI Global Union. I dag er Christina Colclough selvstændig debattør og rådgiver med base i Schweiz. Mere information på www.thewhynotlab.com

Digitale teknologier er ikke født onde, men de er heller ikke født gode. Her har fagforeningerne en vigtig rolle som forhandlere af overenskomsterne. De skal være med at sætte digitale rettigheder på agendaen. De skal fortælle omverdenen – lovgivere, arbejdsgivere og deres medlemmer – at den digitale økonomi skal reguleres, og at vores rettigheder skal beskyttes.

Stå sammen Som medarbejder står man langt stærkere sammen end hver for sig. Fællesskaberne har stor betydning for vores muligheder for at få indflydelse på den digitale udvikling og dæmme op for de negative konsekvenser. Gennem det faglige sammenhold kan

25

TILLÆG: FREMTIDENS JOB

af Lars H. Knudsen

”Om ti år eksisterer mit job ikke” ”Arbejdsprocesserne vil uden tvivl blive ændret, men der bliver stadig brug for at tale med dem, der har brug for hjælp ved skader”.

Der er mange bud fra Forsikringsforbundets medlemmer på job­ situationen ti år ude i fremtiden. ”Robotter vil overtage en stor del af mit job”.

overflødige, mener 38 pct., og godt 60 pct. er sikre på, at deres kompetenceudvikling også fremover kan følge med kravene i jobbet. Men der er dog stadig over 38 pct. som tror på, at fremtidens job vil kræve kompetencer, som de ikke har i dag.

i en del kommentarer er dog, at til den tid er man heldigvis gået på pension!

Der tales meget om outsourcing, også i kommentarerne, men det er dog kun ca.

15 pct., der ser billigere arbejdskraft som

”Jobbet bliver mere digitaliseret, men der vil stadig være kunder som søger personlig rådgivning via mail, telefon, skype eller fysiske møder”.

Vi havde lagt en stribe spørgsmål om ’fremtidens job’ ind i medlemspejlingen denne gang, og mindst halvdelen af de over 600, som har svaret på denne del, forventer stadig at være jobaktive om ti år.

en trussel mod deres job, mens over 58 pct. ikke anser det for en trussel.

”Jeg sidder i kundeservice i et lille lokalt forsikringsselskab, hvor der lægges vægt på den nære kontakt med kunderne. Så på 10-års horisont tror jeg, at mit job vil være mere eller mindre det samme - dog formentlig mere opsøgende end i dag”.

Men på linje med forventningerne til forandringer generelt, så forventer 58 pct. af respondenterne, at der vil ske væsentlige ændringer i deres ansættelsesform, og over 66 pct. at deres jobindhold ændres markant. Men ellers er respondenterne

Skal vi vurdere efter svarene, så bliver det nok ikke noget med korte projektansættelser og at medarbejderne bliver selvstændige enkeltmandsfirmaer: Kun ca. 17 pct. af respondenterne tror på dette scenarie, mens 38 pct. anser det for usandsynligt. Det må betyde, at de fleste mener, at den nuværende ansættelsesform fortsætter uændret.

Broget billede Tak for disse kommentarer og de over 600 andre, som tilsammen tegner et noget broget billede af tankerne om fremtidens job inden for forsikring og pension. En rød tråd

overraskende optimistiske omkring jobsituationen om ca. 10 år: Blot 15 pct. tænker, at organisationsændringer vil gøre deres job overflødigt, mens kun 18 pct. frygter, at jobbet forsvinder på grund af ny teknologi.

Frygter ikke for kompetencer Deres nuværende kompetencer bliver ikke

Hvordan mener respondenterne så, at fremtidens ansættelsesform ser ud?

Og selskaberne vil også fortsætte uændrede. Det er der en nærmest klippefast tro på, for blot 7 pct. ser opkøb, fusion eller konkurs som en risiko, mens 74 pct. er sikre på, at deres selskab også findes om ti år.

Fremtidens job

■ Enig ■ Neutral ■ Uenig

■ Ved ikke

80 % 70 % 60 % 50 % 40 % 30 % 20 % 10 % 0%

26

Der vil ikke ske væsentlige ændringer i min ansættelsesform

Der vil ikke ske væsentlige ændringer i mit jobindhold

Min virksomhed vil ikke eksistere til den tid pga. fusion / konkurs eller lignende

Selskabet vil ændre organisation, så mit job bliver overflødigt

Selskabet vil investere i ny teknologi, så mit job bliver overflødigt

Fremtidens job vil kræve nye kompetencer, som jeg ikke har i dag

Min kompetenceudvikling vil ikke kunne følge med kravene i jobbet

Mange vil skifte fra fast job til at være selvstændige, projektansatte medarbejdere

Jeg bliver udkonkurreret af billigere arbejdskraft i andre lande

Vi får alvorligere udfordringer end jobbet – fx virus, oprør, krig

Det bliver ikke mit problem, for jeg er gået på pension til den tid

SEPTEMBER 2020 < NR. 3 < FORSIKRING

FAGLIGT af Mette Jensen

Hvorfor er GDPR så vigtig? ”Alle” er på et eller andet tidspunkt stødt på GDPR og en masse påbud om, at vi skal sørge for at overholde reglerne, ellers kan firmaet få en bøde. Men hvorfor er GDPR egentlig så vigtig?

at vide, hvad de bruges til, og vi kan ikke mindst kræve at få dem slettet – dog med undtagelse af, når en lov forhindrer det.

Personfølsomme oplysninger Vores data har ikke alene stor værdi men er også kritiske for både os selv og vores arbejdsplads. Data om dig kan fortælle uhyggeligt meget om, hvem du er, hvad du mener og ønsker, hvad du køber og hvor du kommer rundt. Det kan bruges til at sælge dig ting men også manipulere dig eller ligefrem angribe dig for at overtage din identitet – og måske din bankkonto.

At være medlem af en fagforening som Forsikringsforbundet og af den lokale personaleforening betragtes som en særlig personfølsom oplysning på linje med fx religion, seksualitet og politisk overbevisning.

I Danmark får det typisk ikke konsekvenser ved at være organiseret, men i andre lande kan du risikere at blive fyret, eller det der er værre, hvis arbejdsgiveren får at vide, at man er medlem.

Derfor er det vigtigt, at der er styr på, hvad man må med vores data, hvor de må gemmes og hvad de må bruges til - med eller (ofte) uden vores vidende. Her kommer GDPR ind i billedet. GDPR står for General Data

At dit medlemskab af Forsikringsforbundet er en personfølsom oplysning betyder, at dine kolleger og andre ikke må få at vide, at du er

Protection Regulation og er en lovgivning, som er indført af EU. Den kendes også som Databeskyttelsesforordningen og Persondataforordningen. Siden den 25. maj 2018 har alle virksomheder skulle efterleve GDPR-reglerne.

GDPR har sit udspring i EU’s Databeskyttelsesdirektiv fra 1995, som havde til formål at beskytte fysiske personer i forbindelse med behandling af persondata, og for at undgå fri udveksling af personoplysninger.

I trit med at den digitale tidsalder virkelig har slået rødder i vores samfund, er virksomheders anvendelse af vores persondata

blevet mere sofistikeret. Al vores gøren og laden i hverdagen, på internettet, alle små klik på sociale medier og cookies bliver målt, vejet og registreret – og ikke mindst gemt for at blive brugt i reklamer, undersøgelser osv.

GDPR skulle gerne beskytte os mod misbrug af disse oplysninger og fotos.

Samtidig giver GDPR os nogle rettigheder over vores egne data. Vi kan kræve at få

medlem – medmindre altså, at du selv fortæller eller viser det – som det kan gøres med fx et medlemsklistermærke.

Dette er årsagen til, at Forsikringsforbundet ikke længere uddeler medlemsmagasinet men sender det hjem med posten. Det er også årsagen til, at alle mails skal sendes som ’BCC’ (hvor du ikke kan se, hvem de øvrige modtagere er) og at du ved mødeindkaldelser selv skal tilmelde dig.

Alt sammen er for at beskytte informationen om, at du er medlem. Det kan oftest føles overdrevet, men Forsikringsforbundet er på linje med alle andre forpligtet til at følge reglerne, der som EU-lov også er gældende i Danmark.

27

FORSIKRING > NR. 3 > SEPTEMBER 2020

ARBEJDSMILJØ af Helle Sindal, journalist

Meditation hjælper stressramte tilbage på jobbet Det forskningsbaserede kursusforløb ’Åben og Rolig’ behandler og forebygger stress hos blandt andre forsikringskunder og medarbejdere med et mix af kropslige øvelser, meditation, samtaler og fokus på social trivsel og psykisk velbefindende. ”Sid i en behagelig stilling. Mærk efter, hvordan du har brug for at sidde for at sidde godt og stabilt …”

En rolig stemme guider meditationen i ’Åben og Rolig’ - et videnskabeligt udviklet kursusforløb til mennesker, som oplever stress eller symptomer på stress.

Hvert år bliver tusindvis af danskere sygemeldt med stress. Det går ikke kun ud over den stressramte men rammer også familien, arbejdspladsen og samfundet.

Over 2 millioner har i dag en sundhedsforsikring, og de seneste år har et stigende antal kunder søgt hjælp til problemer som stress hos deres pensions- eller forsikringsselskab. Andre får hjælp af kommunen eller arbejdsgiveren.

28

Men der er stor forskel på, hvilken hjælp stressramte bliver tilbudt – og om hjælpen hjælper.

Kursusforløbet ’Åben og Rolig’ har en god og langtidsholdbar effekt, har flere undersøgelser dokumenteret. I et forskningsprojekt, som Topdanmark og Københavns Universitet har gennemført, fik kurset antallet af sygemeldinger hos stressramte forsikringskunder og Topdanmark-medarbejdere til at rasle ned.

Langsomhed er et vigtigt værktøj ’Åben og Rolig’-metoden er udviklet af forskere fra Center for Psykisk Sundhedsfremme (CFPS) ved Københavns Universitet og bygger på 40 års international forskning i stress, mental sundhed og meditation, som er anerkendt for at sænke stressniveauet. ”Stressramte har ofte både kropslige, psykiske og sociale symptomer på stress. Derfor indeholder kurset både kropslige øvelser, meditation, samtaler og elementer med fokus på social trivsel og psykisk velbefindende”, forklarer ph.d. og sundhedspsykolog Christian Gaden Jensen, som er leder af CFPS og har udviklet ’Åben og Rolig’.

Metoden tager udgangspunkt i fire strategier, som deltagerne lærer at bruge med fokus på deres egne behov. Overskrifterne er: åben

opmærksomhed, rolig bearbejdning, bevidst deltagelse og personlig forståelse. ”Deltagerne får bl.a. en mere ærlig og realistisk opmærksomhed i forhold til deres ønsker og værdier”, fortæller Christian Gaden Jensen og supplerer med et par eksempler: Stress har typisk baggrund i forandringer, hvor man hele tiden skal handle og blive hurtigere og bedre. Derfor er langsomhed et vigtigt værktøj – deltagerne undersøger, hvor der kan være langsomhed, mere tålmodighed og mindre selvkritik.

Når vi er under pres, fokuserer vi kun på en meget lille del af livet. I ’Åben og Rolig’ arbejder deltagerne derfor med helhedsorientering og undersøger, hvordan de kan tænke, føle og handle mere bredt og fleksibelt. ”Prøv bare at give slip og tage imod den fornemmelse, der måske kommer til dig”, lyder den rolige stemme, som guider meditationen.

Til vidt forskellige målgrupper og mål At ’Åben og Rolig’ fungerer til behandling og forebyggelse af stress, tilskriver Christian Gaden Jensen bl.a., at metoden er baseret på grundig forskning og velafprøvede erfaringer, og at alle instruktører har et højt fagligt niveau. Og så kan programmets principper

SEPTEMBER 2020 < NR. 3 < FORSIKRING

ARBEJDSMILJØ og strategier bruges fleksibelt til vidt forskellige målgrupper og mål.

En stribe af landets kommuner bruger ’Åben og Rolig’-kurser til forebyggelse og behandling af stress hos ansatte og borgere, og metoden blev i 2018 officielt anbefalet til stressbehandling af Sundhedsstyrelsen.

Det er vigtigt, at kurser i stresshåndtering ikke står alene, da stress er et samfundsog kulturproblem, understreger Christian Gaden Jensen. ”Men det er ikke modsætninger: når mennesker brækker benet i trafikken, ønsker vi både et sundhedsvæsen, der kan behandle benbrud kvalificeret og samtidig nogle myndigheder og organisationer, der tager ansvar for at forebygge det i fremtiden.

Faktisk kan netop forskningen igennem stressklinikker påvise årsager til stress og dermed give vigtige input til forebyggelsen”, siger han.

4-dobbelt win-løsning Topdanmark var det første forsikringsselskab, der tilbyder ’Åben og Rolig’-kurser til stressramte kunder og medarbejdere, og i år har PFA fulgt trop. ”’Åben og Rolig’ er en langsigtet løsning med gode resultater, der giver de stressramte nogle værktøjer, der kan bruges i hverdagen, så de kan komme på ret kurs igen. De får også værktøjer, som skal sikre, at de ikke bliver stressramt igen”, fremhæver Andreas Grønbæk, som er chef for Personskade i Topdanmark Livsforsikring. ”Langvarige stresslidelser er særdeles bekostelige både menneskeligt og økonomisk. Effektive forebyggende indsatser som ’Åben og Rolig’ er derfor win-winwin-win: for kunden, for arbejdsgiveren, for forsikringsselskabet og for samfundet”, pointerer han.

I forskningsprojektet med Københavns Universitet deltog 62 Topdanmark-kunder i alderen 22-64 år i det ni uger lange kursusforløb.

Bagefter kunne forskerne dokumentere en stribe markante resultater:

Før forløbet havde 43 procent af deltagerne moderate eller svære tegn på depression. Efter forløbet havde ingen af dem væsentlige depressionssymptomer.

Et ni-ugers ’Åben og Rolig’-kursus koster 15.000 kroner per person. Dertil kommer ekstra udgifter, hvis kunden f.eks. ønsker en evaluering af forløbet.

Andelen af personer, som kunne vende tilbage til fuldtidsarbejde, steg fra 37 til 51 procent, og andelen af personer, som var sygemeldt fra deres job, faldt fra 21 til 8 procent.

Deltagere, som var sygemeldt fra ledighed, var efter kurset enten kommet i arbejde eller blevet raskmeldt og arbejdssøgende.

Det er målet, at deltagerne skal have mulighed for at komme til drop-in-meditationer, når kurset er afsluttet. Derudover kan de – ligesom alle andre interesserede – finde korte og lange meditationer på hjemmesiden åbenogrolig.dk og i programmets app.

Tilfredsheden var i top hos deltagerne: Næsten alle var enten ’meget tilfredse’ eller ’til-

”Så åbner du dine øjne roligt. Sid bare lidt - og rejs dig, når du er klar”, slutter meditationen.

fredse’ med deres samlede forløb.

Forsikringsforbundet:

Forebyg at skaden sker!

Forebyggelse af stress skal ske gennem indsatser, der fremmer trivslen og det psykiske arbejdsmiljø. De skal skabe balance mellem de belastninger, der er i arbejdsopgaverne og de ressourcer, man har til rådighed til at udføre dem. Der bør være så høj grad af forebyggelse, at man helt undgår afbødende aktiviteter, som jo typisk sættes i gang, når skaden først er sket, og medarbejdere er blevet syge.

Indsatser som ’Åben og rolig’ - der fremmer den enkelte medarbejders sundhed og trivsel og hjælper en sygemeldt medarbejder tilbage til arbejdspladsen – er vigtige men primært målrettet den enkelte. De må derfor ikke udgøre den eneste indsats på en arbejdsplads.

Der skal også være fokus på kollektive forebyggende foranstaltninger, hvor samarbejdsudvalg har fokus på nuværende og kommende forandringer på arbejdspladsen, der kan have en betydning for det psykiske arbejdsmiljø. Derved kan samarbejdsudvalgene gennem viden og erfaring igangsætte initiativer, der kan forebygge, at belastninger og forandringer udvikler sig i en negativ retning med sygemeldinger, nedsat effektivitet og produktivitet til følge.

Forebyggelse er også, at man i dagligdagen har en dialog med sin leder, om der er balance mellem kravene i arbejdet og ens egne ressourcer og kompetencer.

Ved at tale om de forventningerne, der er til opgaverne, skabes der klarhed om, hvornår en opgave er løst tilfredsstillende. Og så skal der være fokus på, hvordan opgaverne skal prioriteres, så man som medarbejder ved hvilken opgave, der er vigtigst at løse først, og hvilke der kan vente.

Hvis man oplever symptomer på stress, er det vigtigt ikke at overhøre dem – særligt hvis de er der i længere tid ad gangen.

29

FORSIKRING > NR. 3 > SEPTEMBER 2020

ARBEJDSMILJØ af Mette Hørsman, arbejdsmiljøkonsulent

Anonym henvendelse Håndtering af det psykiske arbejdsmiljø er et vanskeligt område, som kan være omgærdet med tabuer. Anonym henvendelse kan som et supplement understøtte den lokale hjælp, hvis der er problemer i det psykiske arbejdsmiljø.

Problemer i det psykiske arbejdsmiljø kan have mange former, fx manglende balance mellem ressourcer, arbejdsmængde og tidspres, der kan føre til stress og kan have udspring i forandringer på arbejdspladsen, som kan give uro, utryghed og kompetenceudfordringer. Det kan også skyldes konflikter på arbejdspladsen med såvel leder som kolleger, som kan føre til krænkende handlinger, chikane og mobning.

Forsikringsforbundet og Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA) indgik i forbindelse med overenskomsten i 2020 en aftale, som styrker den samlede aftale om samarbejde og trivsel. Aftalen giver bedre muligheder for at få hjælp ved problemer i det psykiske arbejdsmiljø. Ordningen er gældende for selskaber, som er medlem af FA og dermed er omfattet af overenskomsten.

Hvad skal du gøre?

Ofte udspringer problemer i det psykiske arbejdsmiljø af mere organisatoriske problemstillinger, og opgaven med at forebygge og løse disse ligger i et samarbejde mellem tillidsrepræsentanterne og ledelsen på arbejdspladsen. Tillidsrepræsentanten har indgående viden om de lokale forhold og nær kontakt til ledelsen.

Har du et problem i det psykiske arbejdsmiljø og har en lokal tillidsrepræsentant, skal du derfor i første omgang bruge din tillidsrepræsentant. Vedkommende kan hjælpe

30

dig med den konkrete problemstilling og eventuelt løfte en mere grundlæggende organisatorisk problemstilling ind til ledelsen eller op til de relevante samarbejdsudvalg, der er i selskabet.

Alle tillidsrepræsentanter har tavshedspligt, så du kan trygt henvende dig til dem.

Hvem kan henvende sig?

Hvis et problem ikke kan løses lokalt, giver den nye ordning mulighed for at kunne henvende sig til organisationerne - og at henvendelsen kan ske anonymt. Som udgangspunkt er der ikke begrænsninger på, hvem der kan henvende sig. Derfor kan du, uanset om du er ansat eller tillidsvalgt, henvende dig til organisationerne.

Hvad sker der ved kontakt til Forsikringsforbundet?

Det er muligt at henvende sig til Forsikringsforbundet både på mail og telefonisk. Det er ikke en forudsætning at oplyse, hvem man er, hvis man kontakter den anonyme linje.

et på og hvad der er gjort for at løse det på arbejdspladsen. Dette gør vi for at vurdere, hvordan vi bedst kan hjælpe med, at problemet bliver løst og om organisationerne skal involveres.

Aftalen giver os mulighed for at gå videre med henvendelse til FA, men vi går ikke videre med en problemstilling med mindre, at vi sammen med den, som henvender sig, bliver enige om det og samtidig vurderer, at det vil kunne hjælpe i situationen. I så fald vil vi aftale konkret, hvad der videre skal ske.

Hvor anonym er jeg?

Forsikringsforbundet kan rådgive om, hvordan en konkret situation i det psykiske arbejdsmiljø kan håndteres. Det kan være et problem med ens eget psykiske arbejdsmiljø, eller et mere organisatorisk problem i en afdeling eller på arbejdspladsen generelt.

Vi vil spørge ind til problemstillingen for at kunne afdække den bedst muligt og tale om, hvad problemet er, hvor lang tid det har stå-

Bliver det nødvendigt at gå videre med en henvendelse vil anonymiteten garantere den, som henvender sig, at vi aldrig overfor selskabet eller andre vil oplyse, hvem der har henvendt sig. Vi vil heller ikke på anden måde videregive informationer, som kan identificere den der har henvendt sig.

Vi har ligeledes pligt til at behandle henvendelsen fortroligt og sikkert i henhold til persondataloven.

Der er mange grunde til, at vi i dag passer investeringer for mere end 90 mia. kr. på vegne af vores kunder Her er tre af dem:

• Vi blev stiftet i 1986 og har siden specialiseret os i langsigtede opsparinger.

I dag kan vi fremvise nogle af branchens bedste afkast på femårige horisonter (efter alle omkost ninger).

• Vi har en omkostningsstruktur, som sikrer, at vi deler din interesse i at skabe så højt et risikojusteret afkast som muligt. Vi arbejder blandt andet med resultathonorar, og det sikrer, at vi altid har fokus på at skabe det bedste investeringsresultat inden for de mulige risikorammer.

• Vi har 22 børsnoterede investeringsløsninger med hver deres afkast- og risikoprofil, og du kan blive kunde hos os, uanset hvor stor en opsparing du har, og hvilken bank du er kunde i.

Læs mere på formuepleje.dk, hvor du også kan bestille en intropakke eller tilmelde dig et uforpligtende intromøde, som vi løbende afholder i hele landet. Du er også velkommen til at kontakte en rådgiver på 87 46 49 00.

FORSIKRING > NR. 3 > SEPTEMBER 2020

ADFÆRD af Kim Faurdal

Derfor skal du spise dessert mindst en gang om dagen!

Alle kender følelsen af at være helt mæt – men så alligevel er der en lille stemme inde i hovedet, der godt lige kan klare en portion is eller den pose Stjerne­ mix, der alligevel ligger dér helt alene i slikskuffen.

Du kender sikkert situationen: Du sidder og pruster og stønner efter at have indtaget dagens aftensmåltid. Du er komplet mæt og kan ikke klemme en bid mere ned. Men så kommer desserten på bordet, og et magisk hulrum i maven åbenbarer sig og gør plads til de søde sager.

Når vi har spist så meget, at vores maver føles som nypumpede badebolde, sendes der kemiske og neurologiske signaler til hjernen om, at nu er vi mætte. Disse signaler skal i kamp mod hjernens nydelsescenter fjerne lysten til mere mad.

Men der er en undtagelse: Selv om du er helt mæt, er der alligevel plads til dessert. Det skyldes, at sukkeret i de søde sager stimulerer en refleks, der får mavesækken til at slappe af og udvides, mens dit mæthedscenter i hjernen hæmmes.

32

Din naturlige bremse er altså sat ud af spil, og du må ty til viljestyrke for at få stoppet dig selv. Netop viljestyrken kan være en svær allieret og det er en kamp, man ofte taber. Hvis lysten til dessert eller slik bliver afvist af viljestyrken, så kan ideen om lidt lækkert senere vokse sig kæmpestor. Man kan nærmest smage isen, før man åbner fryseren, fordi tanken og trangen er blevet så stærk.

Anne Gaardmand, professionsbachelor i Ernæring og Sundhed arbejder til daglig med at løse folks overspisningsproblemer og vaner.

Hun peger på fem konkrete strategier til at træffe bedre kostvalg:

1 med og hvad der ligger til grund for det: Vær mere bevist om, hvad du er i gang

Hvorfor er du i gang med at tømme en hel pose Stjernemix?

3 lønning. Regler om, at en løbetur på 3 Undgå at bruge mad som trøst og be-

5 km giver ret til 100 gram slik kan hurtigt tage overhånd. Skal du så også straffes, hvis du ikke får løbet?

4 lækkersult? En nem test er ’LeverpoFlyt fokus! Er du sulten eller er det bare

stejmadstesten’: Hvis du virkelig er sulten, så kan du sikkert spise en leverpostejmad.

Er du derimod kun lækkersulten, så har du nok ikke lyst til leverpostejen.

5 Hvornår stopper du med at nyde og så Stil spørgsmålstegn ved nydelsen! 5

bare tømmer posen, fordi den er der? Du skal være opmærksom på, hvad du er i gang med – hvordan er følelsen lige nu?

Sørg for, at dine måltider indeholder

Så det er slet ikke så dumt, at familien spiser dessert hver eneste dag - også selv om det blot er et lille stykke chokolade eller en flødebolle.

slag, hvis du kun spiser ’sundt’ fx kun kål og kylling uden egentlig smag. Hvis du ikke oplever nydelse, vil din hjerne til sidst kræve det, og så ender du måske med at spise en helt pose kanelgifler. De typiske ’hverdagsretter’ gør, at du ofte mangler noget sødt, så derfor er det godt at slutte af med en dessert.

Hvis du ved, at der er dessert efter middagen, bør du selvfølgelig spise lidt mindre i løbet af dagen, så dit kalorieregnskab stemmer.

Det er hele pointen med det. For det er meget bedre at spise en planlagt dessert end at spise en pose Stjernemix efterfulgt af en plade chokolade samtidig med, at du måske bæller en cola.

2 nydelse. Det ender med at give bag-

SEPTEMBER 2020 < NR. 3 < FORSIKRING

INFO

Ekspert i alt det med småt Hvem er ekspert i ”alt det med småt”?

Du får straks svaret, som er: din lokale tillidsrepræsentant – eller en jurist i sekretariatet, hvis du er i et selskab, hvor Forsikringsforbundet ikke har lokal repræsentation.

Du vil sikkert komme til at se sætningen igen, for i ugerne 40 og 41 kører FH - Fagbevægelsens Hovedorganisation – en national informationskampagne med fokus på, at tillidsrepræsentanterne er kompetente og står klar til at hjælpe og rådgive. FHkampagnen har en frisk tone, og er da også målrettet erhvervsaktive unge mellem 20 og 30 år, som ofte ikke ved, hvad en tillidsrepræsentant er.

Det er FH’s hidtil bredest anlagte kampagne.

Forsikringsforbundet støtter op om kampagnen, for det kan ikke understreges ofte nok, at man som medlem altid kan gå til sin tillidsrepræsentant – eller til Forsikringsforbundets jurister, hvis ikke man har en lokal repræsentation.

Hvis du har en kollega, som endnu ikke er medlem af Forsikringsforbundet, så er kampagnen en god lejlighed til at blive det.

t Eksper t med

”alt de

i

småt”

t forbunde rsikrings erenskomst.

Kun Fo er din ov i forhandl til eksperter lem r os m med Det gø åt”. So t med sm undet er du ”alt de rb kringsfo på at få af Forsi r id sikke ivning derfor alt hjælp og rådg tent kompe s af dygtige rp fra et ko sentanter præ tillidsre ter. og juris

.dk

dlemnu

blivme

Vælg en fagforening med tillidsrepræsentanter.

Kig efter OK-mærket.

NFU får ny generalsekretær Forsikringsforbundet er medlem af NFU, Nordic Financial Unions, som varetager vores medlemmers interesser over for EU-lovgiverne. Lovgivningsarbejdet i EU får en stadig større indvirkning på vores arbejdsliv, også her i Norden, så NFUs arbejde er vigtigt for os alle.

NFU ledes af en generalsekretær, og der er nu udpeget en ny til posten, Carin Hallerström, som hidtil har været konsulent for internationale relationer i det svenske fagforbund Unionen, der også organiserer finanssektoren i Sverige. Hun Carin Hallerström tiltrådte den 1. september i år som leder af NFUs sekretariat.

Gennem medlemsforbundene repræsenterer NFU 150.000 medarbejdere i finanssektoren i de nordiske lande.

Vi mangler et 18. verdensmål FN har opstillet 17 vigtige ”verdensmål”, som har fået meget opmærksom. Men mangler der ikke et? Det er nonprofit-selskabet MindFuture, der er dansk og holder til i Københavns centrum, som mener at vi mangler et vigtigt 18’ende verdensmål: Livet med kunstige intelligenser.

MindFuture mener at teknologier indenfor kunstig intelligens (AI), maskinlæring og robotter vil få en afgørende indflydelse på vores liv, men også at den kan støtte op om opnåelse af de 17 nuværende verdensmål.

lefoner til kameraer, køkkenudstyr og de talestyrede systemer og enheder, der efterhånden findes overalt.

I forsikringssektoren trænger intelligente løsninger sig på i form af computersystemer, der lytter med på kundesamtaler og lægger information klar til en medarbejder, eller som er klar til at tage en chat via nettet, hvor systemet bliver stadig bedre til at forstå og rådgive kunderne.

Mange forsikringsansatte skal altså lære at samarbejde med de intelligente systemer, som heldigvis stadig har fokus på at støtte medarbejderne, frem for at overtage deres job.

Se mere om det foreslåede 18. verdensmål og MindFuture på Mindfuture.ai

Når MindFuture stiller det lidt provokerende forslag til det 18. verdensmål, handler det om at skabe debat om hvordan vi opnår et bæredygtigt liv med kunstige eksistenser. De intelligente teknologier dukker efterhånden op i enhver sammenhæng og trænger sig ind i de ting og værktøjer, vi anvender i vores hverdag. Det er alt fra biler og mobilte-

33

FORSIKRING > NR. 3 > SEPTEMBER 2020

RETTEN ER SAT

Nøglekort gav bortvisning

en jobrelateret situation, og desuden anførte man, at det var en enkeltstående overtrædelse af instruksen, og at ingen havde lidt skade.

Denne sag starter i en kommunes Borgerservice, hvor en medarbejder bl.a. udsteder NemID og nøglekort, pas og kørekort. For at få udstedt et NemID eller nøglekort kræves, at en borger giver personligt fremmøde i Borgerservice, fremviser gyldig legitimation i form af pas eller kørekort, og desuden besvarer nogle kontrolspørgsmål, knyttet til CPR-registeret. Der er altså meget grundig kontrol ved udstedelse af disse vigtige dokumenter.

Ved den efterfølgende voldgift i sagen om bortvisningen bemærkede opmanden, at reglerne om udstedelse af NemID og nøglekort havde til formål at forebygge misbrug, og at en stilling som sagsbehandler i Borgerservice måtte anses for at være betroet og kræve ansvarlighed og pålidelighed. Opmanden understregede, at ikke alene var udstedelsen sket i strid med reglerne, men sagsbehandleren havde endvidere fået en elev til at udstede nøglekortet.

En fredag efter lukketid fik en sagsbehandler i Borgerservice en elev til at udstede et nyt nøglekort til sagsbehandlerens ægtefælle. Det var i strid med retningslinjerne for udstedelse, da ægtefællen ikke var mødt personligt op og dermed heller ikke havde fremlagt den

Derfor fandt opmanden, at bortvisningen var berettiget og kommunen blev frifundet.

nødvendige dokumentation og besvaret kontrolspørgsmål.

Da sagen blev opdaget af ledelsen, blev sagsbehandleren bortvist.

Sagsbehandlerens faglige organisation anså ikke sagen for at have en så grov karakter, at den burde give anledning til bortvisning.

Argumenterne var, at ægtefællen stod og skulle bruge nøglekortet i

Juristens kommentar

På forsikringsområdet kræves stor ansvarlighed, da mange opgaver forudsætter nøje overholdelse af både interne og eksterne forskrifter.

Arbejdsgiveren må derfor kunne have tillid til medarbejderne, og i en lignende situation, hvor en medarbejder på den ene eller anden måde giver et familiemedlem eller en nær relation særbehandling, kunne en bortvisning i visse tilfælde blive vurderet som berettiget.

Få Danmarks bedste studiekonto Når du er medlem af Forsikringsforbundet, kan du få en studie­ konto hos Lån & Spar. Med 3% på kontoen kan du faktisk få penge ud af at have penge i banken – og hvis du skal bruge en kassekredit på op til 50.000 kr., er Lån & Spar blandt de billigste.

Der er meget mere. Se alle dine fordele på studiekonto.dk.

Ellers send en mail til studiekonto@lsb.dk eller ring på 3378 1978 og book et møde.

Studiekonto – ganske kort

Du får 3% i rente på de første 20.000 kr.

– derefter 0,00%

Lån & Spar Bank A/S, Cvr.nr. 13 53 85 30. Forbehold for trykfejl

på din

lønkonto

Vælg en kassekredit på op til 50.000 kr.

Du betaler kun 5% i rente Visa/Dankort og MasterCard – med samme pinkode StudieOpsparing – som giver 0,05% i rente Gebyrfri hverdag Behold dine fordele i op til 3 år efter endt studie Søg nemt og hurtigt via mobilen.

Download app’en Zapp og søg om en studiekonto.

For at få Danmarks bedste studiekonto, skal du samle hele din privatøkonomi hos Lån & Spar og være medlem af Forsikringsforbundet.

Du får 3% i rente på de første 20.000 kr. – derefter 0,00%. Du får studiekontoen på baggrund af en almindelig kreditvurdering.

Du kan have studiekontoen i op til 3 år efter endt uddannelse. Hvis du bruger hele din kassekredit på 50.000 kr., vil det koste dig 625 kr. i omkostninger efter tre måneder. Stiftelsesomkostninger 0 kr., debitorrente (var.) 5,09%, ÅOP 5,09%. Efter tre måneder skylder du 50.625 kr. Kreditten er gældende indtil videre og uden faste afdrag. Alle rentesatser er variable og gældende 9. maj 2019.

Forsikringsforbundet_200914_Studie_180x112.indd 1

34

04.09.2020 13.32

SEPTEMBER 2020 < NR. 3 < FORSIKRING

KURSER/ARRANGEMENTER Computere er bedre bilister

Medlemsarrangementer

I det, der ligner en erkendelse af, at computere er bedre bilister end mennesker, melder Codan nu ud, at de vil give en særlig rabat på bilforsikringer, når det er en Tesla med autopilot-funktion, man forsikrer. Denne funktion har Tesla haft gennem en del år efterhånden, og erfaringer viser,

Du finder Forsikringsforbundets medlemsarrangementer med oplysninger om indhold, tid, sted og tilmelding på mit.forsikringsforbundet.dk under menufanen Kurser og arrangementer.

at der sker færre uheld, når det er bilens computer og ikke et menneske,

På grund af coronaepidemien kan Forsikringsforbundet være nødsaget til at aflyse kurser og arrangementer med kort varsel.

På mit.forsikringsforbundet.dk finder du en løbende opdateret

Der er dog langt igen til, vores biler bliver fuldstændig selvkørende, for

oversigt over vores kurser og arrangementer.

der styrer. Undersøgelser viser, at antallet af skader i trafikken falder med ca. 40 procent, når det er autopilot-funktionen, der styrer. Rabatten er på ca. 5 procent, men det kræver altså, at man har en Tesla med autopilot.

selv Teslas autopilot ligger på det såkaldte ”niveau 2” ud af 5 niveauer, hvor fem er en bil, der selv klarer det hele fra starten til destinationen.

Det skønnes at ligge omkring 25 år ude i fremtiden.

Faglige arrangementer og foredrag Alle arrangementer holdes i København medmindre andet er angivet.

Tilmelding foregår via mit.forsikringsforbundet.dk, hvor du også kan hente uddannelseskataloget Medlemskurser 2020/2021.

Medlemskurser Forberedelse af MUS eller status-samtale 20. oktober 2020

Husk bedre (Odense) 20. oktober 2020

Excel – next step 27. oktober 2020

I dybden med ”scrum” (NB: Venteliste) 27. oktober 2020

Husk bedre 3. november 2020

Planlæg bedre - få mere tid (Aarhus)

Onlinekurser ændres Kursusplatformen Onlinekurser, som alle medlemmer af Forsikringsforbundet har haft gratis adgang til via jeres medlemskab bliver lukket ned den 30. oktober 2020, da samarbejdet mellem

10. november 2020

FH og udbyderen af kurserne ophører.

Byd fremtiden velkommen

Vi arbejder på at få etableret en kursusportal med erhvervsrettede

11. november 2020

kurser samt kurser inden for kultur, fritidsaktiviteter, motion og

Medlemsarrangement

bevægelse og mange andre interesseområder.

”Sagde du virkelige det?”

mere, når vi er klar til at præsenterer den nye portal.

Hold øje med Medlemsinfo informationsmailen, hvor der kommer

Oplev dette virkeligt sjove og politisk ukorrekte dobbeltforedrag med skuespiller og komiker Farshad Kholghi og foredragsog masser af gode grin skubber til din krænkelsesparathed og

Kursuskatalog for 2021 på vej

hensynsbetændelse.

Hold øje med medlemsportalen Mit.forsikringsforbundet under

holder og komiker John Harmsen, som med sjove eksempler

afsnittet kurser/arrangementer. Forsikringsforbundet er ved at

Bornholm - 20. oktober 2020 Aalborg - 21. oktober 2020 Kolding - 2. november 2020 Aarhus - 4. november 2020

planlægge kursustilbud til dig i 2021.

Det er en løbende proces, da der kan ske ændringer i kursusudbuddet gennem året. Husk, at deltagelse i Forsikringsforbundets kurser og arrangementer er ”først-til-mølle”, så hvis du vil sikre dig plads, evt. sammen med en god kollega, så sørg for at melde jer til i god tid.

35

FORSIKRING > NR. 3 > SEPTEMBER 2020

LOKALT Nyt fra personaleforeningerne

der kommer flere samtidig, må de

personaleforeningen var så hel-

vente - og det har kunderne også

dig, at Søren Korsdal Pedersen

forståelse for.

stillede op. Valget gennemføres

Desuden står der nu sprit overalt

Ansættelser

normalt på taksatorforeningens

– også så man kan spritte telefo-

Der er to nyansættelser på vej

ner, computere, tastaturer, mus

i selskabet, hvor den ene er as-

m.m. af hver dag. Med de meget

surandør og den anden er en elev,

små enheder/teams i Bornholms

der bliver udlært om en uge og har

Brand er det ikke praktisk med

fået lov at blive i selskabet indtil i

mefra, men nu er alle tilbage på

hjemmearbejde.

hvert fald udgangen af året.

kontoret igen og har snart væ-

Som kunde kan man stadig møde

ret det længe. Der er flyttet lidt

op hos Bornholms Brand Ang.,

Velliv

Bornholms Brand Tilbage på kontoret I Bornholms Brand har medarbejderne tidligere arbejdet hjem-

men de ekspederes kun i recepti-

kommet længere afstand mellem

onen, og kun én ad gangen. Så hvis

I

Velliv

i

gen, Kim Faur­dal, i selskabet, da han har fået nyt job uden for Velliv.

Den hidtidige tillidsrepræsentant Anne Marie Nielsen ’hopper’ ind som næstformand i personaleforeningen bestyrelse.

Dermed skal man nu ud og hverve en ny tillidsrepræsentant til personaleforeningen.

Stadig mange hjemme Medarbejderne i Velliv er nu i større stil tilbage på arbejdet, men

Farvel til Per Med udgangen af juni 2020 besluttede tidligere per-

og medarbejderne opfordres til at holde videomøder på Teams, når

te til den hurtige omstilling, som

som tillidsmand, været en del af den kæmpe udvikling som LB

er lykkedes uden at kunderne har

har gennemgået de seneste år.

mærket det.

Per har som tillidsmand været drevet af en ukuelig vilje til at

Tryg

nye elever til Tryg og yderligere 5 elever til Alka kernen. Tina Snejbjerg og Jesper de Gusmão-Sørensen, formand og næstformand, har været ude hos eleverne og byde dem velkommen til Tryg og til Forsikringsforbundet i Tryg.

Dette gav ikke mindre end 19 nye medlemmer. Resten vil man følge op på.

GF Forsikring Generalforsamling Forsikringsforbundet i GF Forsikden 22. september i kantinen i samling, der egentligt skulle have været afholdt i marts, men den blev udskudt på grund af corona situationen.

Turnus I GF Forsikring er der fysisk omkring halvdelen af medarbejder-

Ny tillids­ repræsentant Ved generalforsam-

kæmpe arbejde, han har ydet for Forsikringsforbundets medlem-

lingen i Taksator-

mer lokalt i selskabet, og centralt i forbundet gennem sit virke i

foreningen i Tryg

både hovedbestyrelse og diverse udvalg.

(TiT) var der valg

personaleforeningen.

ledes end normalt, for der er 19

GF Huset. Det var en generalfor-

nedlukningen er foregået gnid-

at gå på pension. Per har med sine godt 35 år i LB, heraf de 31 år

Christian Slot Munk efterfølger Per som næstformand i

Denne gang bliver det lidt ander-

Hjemmearbejdet ifm. Corona

medarbejderne for at være para-

Ny næstformand

Igen i år har Tryg ansat elever.

ring afholdt generalforsamling

Per Gustafsson at træde tilbage fra sin stilling i LB Forsikring for

Personaleforeningen i LB Forsikring vil gerne takke Per for det

Elever

det er muligt.

ningsløst, og lederne har rost

i både selskabet og i branchen.

36

p-pladsen er fortsat ikke fyldt op,

sonaleforeningsformand og nuværende næstformand

kæmpe for retfærdighed og ligeværdighed for alle medarbejdere

afstemning.

tillidsrepræsentant.

personaleforenin-

LB Forsikring

det gennemført som en skriftlig

TiT og personaleforeningen i Tryg

stopper

næstformand

Christian Slot Munk

ikke muligt. Derfor blev det i ste-

Søren Korsdal Pedersen som ny

Ny næstformand

Per Gustafsson

pga. coronatiderne var dette

kan derfor byde velkommen til

rundt på skrivebordene, så der er medarbejderne.

årlige generalforsamling, men

ne til stede, mens resten arbejder hjemmefra. Ikke alle er lige begejstrede for at arbejde hjemmefra, så der er lavet en ”vagtplan” turnus, så man skiftes til at være hjemme.

til to bestyrelsesposter i ’Auto’.

I GF Forsikring har der ikke været

Kim Adrian Barstad genopstillede

afskedigelser eller tvungen brug

og blev genvalgt, mens Christian

af fleks på grund af corona, da der

Skov har valgt at stoppe. Derfor

ikke har været nedgang i mæng-

var der valg til hans område, hvor

den af arbejdsopgaver.

SEPTEMBER 2020 < NR. 3 < FORSIKRING

LOKALT Ingen påskeæg

der med muligheden for deltagel-

Sjøberg, med virkning fra 31.

Han har været i forsikrings-

Coronasituationen gav mange

se via nettet, da det giver mulig-

august. Lotte har fået orlov fra sel-

branchen i 11 år, og har et bredt

udfordringer, herunder for For-

hed for at kunne nå rundt til flere

skabet for at videreuddanne sig på

erfaringsgrundlag fra salg, ska-

sikringsforbundet i GF Forsikring,

medlemmer.

universitetet.

debehandling, undervisning og

der ikke kunne komme til at udde-

Mere hjemmearbejde bliver den nye normal

Sebastian, som de seneste godt

systemudvikling. Han fortæller om

fire år har været tillidsrepræsen-

sig selv, at han som medarbejder og

Topdanmark

eksperimenterer

tant og i godt tre år også arbejds-

familiefar grundlæggende er moti-

med fast kun at have ca. 50 eller

miljørepræsentant i Gjensidige,

veret af at sikre, at mine omgivel-

75 pct. af arbejdsstyrken til at

er desuden blevet valgt ind som

ser har det godt. På det område går

møde op på lokationerne, mens

medarbejderrepræsentant i sel-

Sebastian aldrig på kompromis,

resten så skal arbejde hjemmefra.

skabets bestyrelse.

understreger han.

le årets påskeæg, da stort set alle medlemmer arbejdede hjemmefra. Så måske vil medlemmerne i stedet få en julegave.

Alm. Brand

Erfaringerne fra selskabets coro-

Generalforsamling

na-lockdown var, at der var færre

Personaleforeningen i Alm. Brand

syge og færre med stresssympto-

holder sin generalforsamling den

mer, og det vil man gerne teste,

2. oktober. Mødet holdes på Alm.

om det fortsætter i den nye ”nor-

Brands hovedkontor på Midter-

male” verden, som den ser ud nu.

molen i København. Generalforsamlingen vil blive livestreamet, så alle medlemmer kan deltage uanset geografi eller om de sidder hjemme.

engagement - erfaring - ekspertise

åbne for mere hjemmeudstyr - fx låne-kontorstole og sædepuder

Bliver din virksomhed nødt til at afskedige en eller flere medarbejdere?

– og nye metoder til at arbejde hjemmefra. Det er med det ud-

Valg af formand

gangspunkt, at medarbejderne

Helle Låsby Fre-

som minimum skal arbejde på en

deriksen,

lokation én gang om ugen og ellers

perso-

naleforen i ngens formand gennem mere end 11 år, er på valg og har meddelt, at hun ikke genopstiller. Derfor skal medlemmerne vælge en ny formand.

Topdanmark

Semi-virtuelt orienteringsmøde 2020 er året, hvor der i Topdanmark bliver testet en masse nye ting af som konsekvens af coronasituationen. Set i lyset af Topdanmarks

Selskabet vil derfor afprøve at

tilstedeværelsesre-

striktioner (som hedder max 50%) besluttede Personaleforeningen i Topdanmark at afprøve mulighe-

Så kan det gøre en forskel for medarbejderen at blive sendt videre i sit arbejdsliv med et outplacementforløb – et forløb, som giver konkrete værktøjer.

hvad der passer med driften.

Personaleforeningen er glade for, at ledelsen holder fast i hjemme-

Outplacement gennem os handler om at arbejde med afklaring, målsætninger, jobsøgning, træning til jobsamtaler m.m.

– og vi tilbyder optagelse i vores emnebank.

arbejdsmuligheden, da det for mange medlemmer har været et ønske gennem mange år. Tidligere blev en anmodning om hjemmearbejde som oftest nægtet, men

Hør mere om skræddersyede forløb og priser ved at kontakte os på tlf.: 33 24 40 80.

nu kan det altså lade sig gøre.

Personaleforeningen er dog også med til at gøre ledelsen opmærksom på, at der er medlemmer, der ikke befinder sig godt med hjemmearbejde. Det bør derfor altid være frivilligt, med mindre myn-

www.centrum-personale.dk · info@centrum-personale.dk

dighederne påbyder noget andet.

den for at deltage via Skype på ori-

til stede på hovedkontoret i Ballerup, men der var også åbent for at deltage i en livestreaming hjemmefra.

Sebastian

Buur

Gabe Kristiansen blev på en ekstraordinær generalforsamling i Forsikringsforbundet

i

Mødet gik rigtig godt, og frem-

Gjensidige valgt som ny formand.

adrettet vil personaleforeningen

Han overtog posten fra den hidti-

supplere de fysiske medlemsmø-

dige formand, Lotte Kronholm

Sudoko løsning (Fra side 35) 8 4 7 6 5 3 9 1 2

6 3 9 2 1 7 4 5 8

1 2 5 4 9 8 3 7 6

4 1 2 9 7 5 8 6 3

7 9 3 8 6 1 5 2 4

5 8 6 3 4 2 1 9 7

3 6 1 5 2 4 7 8 9

9 7 4 1 8 6 2 3 5

2 5 8 7 3 9 6 4 1

86 65 13 48 39 21 72 97 54 67 28 42 59 14 95 33 71 86 94 42 39 11 53 77 25 86 68

48 77 59 14 96 82 25 33 61 99 81 33 77 68 46 52 14 25 81 55 17 66 29 98 33 42 74

31 94 22 63 75 57 18 49 86 54 16 75 22 81 33 47 68 99 76 23 68 85 32 44 99 57 11

66 51 39 83 78 97 14 45 22 82 94 13 41 69 25 38 56 77 27 78 45 52 34 16 81 93 69 74 89 22 96 15 33 47 68 51 98 43 51 79 87 64 25 12 36 35 17 66 28 41 52 73 89 94 41 26 94 15 53 79 62 37 88 19 35 77 64 92 88 56 21 43 53 62 88 37 26 41 99 74 15

SUDCL_ 4013 SUDCL_ 4015

45 medlemmer kunne fysisk være

Gjensidige

SUDCL_ 4011 SUDCL_ 4013

den 17. september.

SUDCL_ 4011

enteringsmødet, der blev afholdt

37

6 2 7 4 8 5 1 9 3

1 4 8 9 3 7 6 5 2

9 3 5 2 1 6 4 7 8

FORSIKRING > NR. 3 > SEPTEMBER 2020

LOKALT Første elever i Industriens Pension er færdiguddannede For første gang nogensinde kan man hos Industriens Pension fejre, at der er færdiguddannet elever. De to elever, Ibrahim Kucukal og Oscar Funch, afsluttede deres finansuddannelse i Industriens Pension den 7. september 2020, og dagen blev flot fejret med morgenbrød, kagemand, gaver og balloner.

De blev begge ansat i september 2018, hvor Industriens Pension besluttede at oprette to elevpladser. Der er efterfølgende ansat nye elever hvert efterår.

Oscar og Ibrahim har gennem deres 2-årige uddannelsesforløb været igennem mange forskellige funktioner, både inden for medlemshenvendelser og håndtering af indbetaling/pensionsbidrag fra virksomheder.

INFO

Førstehjælp til stressramte Stop!

Hvis du virkelig er stressramt, så søg hjælp i stedet for at kaste dig ud i læsningen af disse 188 sider. De er gode, fornuftige og fint skrevet, men hvis du er gået ned med stress, så trænger du til rigtig hjælp, og ikke en bog. Derimod kan din familie, venner eller kolleger få god glæde af bogen, der rummer værdifuld viden om håndtering af stress.

For det er helt naturligt at mennesker på et eller andet tidspunkt oplever at være belastet, enten i livet eller på sit arbejde. Bogen ’Førstehjælp til stressramte’ af erhvervspsykolog Marie Kingston giver læseren et fint indblik i, hvordan en ubalance mellem belastninger og ressourcer kan opstå og udvikle sig til en negativ stress-spiral. Her kan du også få nyttig viden om hvad den gør ved mennesker, hvis der ikke bliver taget hånd om problemet.

Bogen tager således læseren trin-for-trin gennem et stressforløb, hvor man får enkle og brugbare redskaber til at overvinde stressen – eller til at støtte op om en stressramt, hvilket nok er mere realistisk. ’Førstehjælp til stressramte’ giver således masser af konkrete ”lige-til-at-gå-til” redskaber til, hvordan man kommer igennem et stressforløb på en god måde. ’Førstehjælp til stressramte’ kan også være et godt værktøj for den, som er samlever, kollega eller leder til en stressramt. Til dem giver den et nyttigt indblik i hvad stress er og hvilke redskaber, der kan støtte den stressramte. ”Førstehjælp til stressramte” af erhvervspsykolog Marie Kingston er på 188 sider og udgivet af Forlaget Klim.

Den har en vejledende pris på 199,95 kr.

38

SEPTEMBER 2020 < NR. 3 < FORSIKRING

LOKALT ”Jeg startede egentlig i studiejob tilbage i

den måde får kombineret teorien med det

ligt, at branchen fortsat kan få den rette

2016 i Industriens Pension, som jeg var ble-

praktiske, giver et godt sammenspil”, for-

arbejdskraft fra medarbejdere, der har en

vet anbefalet af en af mine medstuderende.

tæller Oscar.

god solid uddannelse inden for pension med

Da jeg fik mulighed for at få en elevplads, var

både teori og praksis”, siger Maria Edelmark

”Pensionsbranchen er en interessant bran-

jeg slet ikke i tvivl om, at det var den vej jeg

Schioldann, chef for Medlemsservice og

che. Hverdagen i branchen er udfordrende

ville”, fortæller Ibrahim.

Virksomhedsservice.

og lærerig, da man kommer ud for alle slags

”Jobbet blev lidt af en øjenåbner i forhold til,

rådgivningsscenarier. Detaljerne skal være

”Derudover bidrager eleverne med opdateret

at pension og forsikring slet ikke er så kede-

på plads, og man skal kende sit stof”.

viden, gåpåmod og ny energi. Vores erfarin-

meget bevidst om vigtigheden af, at vores

Fra ledelsens side er man rigtig positive om-

være med til at skabe ny dynamik i afdelin-

medlemmer kommer godt og ordentligt i

kring det at uddanne elever:

gen. Vi vil absolut fortsætte med at ansætte

gang med en pensionsopsparing”.

”Vi har rigtig gode erfaringer med at tage

nye elever hvert år”, understreger hun.

”Da jeg skulle vælge uddannelse, vidste jeg,

elever, og der er flere grunde til, at vi an-

Oscar og Ibrahim har efter afslutningen af

at det skulle være inden for finans- eller pen-

sætter nye elever hvert år. Det udspringer

deres uddannelse sagt ’ja tak’ til at fort-

sionsverden, og elevuddannelsens sammen-

af, at vi gerne vil bidrage til, at vi får ud-

sætte som kunderådgivere i Industriens

sætning syntes jeg var interessant. Det at

dannet alle de folk, som pensionsbranchen

Pension. Og naturligvis som medlemmer af

man skiftevis er i skole og arbejder, og på

og samfundet har brug for. Det er væsent-

Forsikringsforbundet.

ligt og usexet, som det lyder. Og jeg er blevet

ger er, at eleverne på en positiv måde kan

PAUSE 1 8 4 5 7 8 8 4

1

1

2

8 7 8 4 6 1 3 9 6 3 1 5 5 7 3 6 5 3 2 7 4 8 8 5

39

SUDCL_ 4015

1

© www.pibfeatures.com

2

SUDCL_ 4013

5 3 8 7 9 4 3 7 8 5 3 6 2 9 5 7 3 2

© www.pibfeatures.com

© www.pibfeatures.com

1 4 9 2 3 2 9 8 7 6 4 8 8 3 5 5 9 4 2 3 7 8 5 1 9 4 3 5 5 7 6 9 8 3 2 7 5 1

SUDCL_ 4011

8

Afsender: Forsikringsforbundet, Otto Mønsteds Gade 5, 1571 København V

Id nr.: 42842

Lønforsøg i selskaberne:

Vis os, hvor godt det kan blive!

Et centralt spørgsmål for arbejdsgiverne ved de seneste overenskomstforhandlinger var spørgsmålet om lønsystem. Men at ændre på et velfungerende og letforståeligt kollektivt lønsystem er ingen enkel opgave, og det kunne ikke nås til den nuværende overenskomst. I stedet valgte parterne – Forsikringsforbundet og FA – at indføre en mulighed for, at selskaberne i overenskomstperioden kan lave forsøg med andre måder at regulere den enkelte medarbejders løn. ”En ny lønmodel skal sikre en gennemskuelig og retfærdig lønproces, hvor det er helt tydeligt og klart for den enkelte medarbejder, hvordan systemet fungerer.

Og ikke mindst hvordan den enkelte kan påvirke sin egen løndannelse”, understreger Charlotte Hougaard, landsformand for Forsikringsforbundet.

det kan gøres. Lønforsøgene må vel at mærke ikke være spareøvelser, for det er meget langt fra hensigten. De skal derimod vise de gode sider ved en lokal og individuel løndannelse, og på den måde danne baggrund for at vurdere, om det nuværende lønsystem skal ændres i en kommende overenskomst.

Tæt samarbejde ”Overenskomstens mulighed for lokale, tidsbegrænsede lønforsøg fordrer et tæt samarbejde mellem ledelsen og vores lokale repræsentation i selskabet – personaleforeningen. Ledelsen og/eller HR skal medtænke de lokale tillidsvalgte i og under hele processen”, siger Charlotte.

Hvis vi skal godkende lønforsøg i selskaberne, så skal der være tale om, at de baserer sig på en begrænset del af medarbejderne, og at der fortsat er afsat en del til generelle lønstigninger.

Den første del af overenskomstens lønstigning er allerede gennemført og dermed forventer vi, at lønforsøgene tidligst kan træde i kraft ved den næste stigning, som falder den 1. juli 2021.

Hun forklarer, at Forsikringsforbundet gerne vil se løn-

”Jeg håber, at vi gennem lokale lønforsøg i overenskomstperioden får skabt et repræsentativt og solidt erfaringsgrundlag, så vi ved de næste overenskomstforhandlinger kan gå til løndrøftelserne på et oplyst og mere nuanceret

forsøg i selskaberne, som kan vise hvordan og hvor godt,

grundlag”, slutter Charlotte Hougaard.

kindly.dk

Selskaberne har mulighed for at lave forsøg med nye lønformer og i Forsikringsforbundet er man positiv: ”Vis os, hvordan det kan gøres på en god og retfærdig måde og hvor godt det kan fungere”, siger formandskabet.