Adfærd: Derfor skal du spise dessert mindst en gang om dagen

ADFÆRD

af Kim Faurdal

Derfor skal du spise dessert mindst en gang om dagen!

Alle kender følelsen af at være helt mæt – men så alligevel er der en lille stemme inde i hovedet, der godt lige kan klare en portion is eller den pose Stjernemix, der alligevel ligger dér helt alene i slikskuffen.

Du kender sikkert situationen: Du sidder og pruster og stønner efter at have indtaget dagens aftensmåltid. Du er komplet mæt og kan ikke klemme en bid mere ned. Men så kommer desserten på bordet, og et magisk hulrum i maven åbenbarer sig og gør plads til de søde sager.

Når vi har spist så meget, at vores maver føles som nypumpede badebolde, sendes der kemiske og neurologiske signaler til hjernen om, at nu er vi mætte. Disse signaler skal i kamp mod hjernens nydelsescenter fjerne lysten til mere mad.

Men der er en undtagelse: Selv om du er helt mæt, er der alligevel plads til dessert. Det skyldes, at sukkeret i de søde sager stimulerer en refleks, der får mavesækken til at slappe af og udvides, mens dit mæthedscenter i hjernen hæmmes. Din naturlige bremse er altså sat ud af spil, og du må ty til viljestyrke for at få stoppet dig selv. Netop viljestyrken kan være en svær allieret og det er en kamp, man ofte taber. Hvis lysten til dessert eller slik bliver afvist af viljestyrken, så kan ideen om lidt lækkert senere vokse sig kæmpestor. Man kan nærmest smage isen, før man åbner fryseren, fordi tanken og trangen er blevet så stærk.

Anne Gaardmand, professionsbachelor i Ernæring og Sundhed arbejder til daglig med at løse folks overspisningsproblemer og vaner. Hun peger på fem konkrete strategier til at træffe bedre kostvalg:

1Vær mere bevist om, hvad du er i gang med og hvad der ligger til grund for det: Hvorfor er du i gang med at tømme en hel pose Stjernemix?

2Sørg for, at dine måltider indeholder nydelse. Det ender med at give bagslag, hvis du kun spiser ’sundt’ fx kun kål og kylling uden egentlig smag. Hvis du ikke oplever nydelse, vil din hjerne til sidst kræve det, og så ender du måske med at spise en helt pose kanelgifler. De typiske ’hverdagsretter’ gør, at du ofte mangler noget sødt, så derfor er det godt at slutte af med en dessert. 3 Undgå at bruge mad som trøst og belønning. Regler om, at en løbetur på 3 5 km giver ret til 100 gram slik kan hurtigt tage overhånd. Skal du så også straffes, hvis du ikke får løbet?

4Flyt fokus! Er du sulten eller er det bare lækkersult? En nem test er ’Leverpostejmadstesten’: Hvis du virkelig er sulten, så kan du sikkert spise en leverpostejmad. Er du derimod kun lækkersulten, så har du nok ikke lyst til leverpostejen.

5Stil spørgsmålstegn ved nydelsen! 5 Hvornår stopper du med at nyde og så bare tømmer posen, fordi den er der? Du skal være opmærksom på, hvad du er i gang med – hvordan er følelsen lige nu?

Så det er slet ikke så dumt, at familien spiser dessert hver eneste dag - også selv om det blot er et lille stykke chokolade eller en flødebolle.

Hvis du ved, at der er dessert efter middagen, bør du selvfølgelig spise lidt mindre i løbet af dagen, så dit kalorieregnskab stemmer. Det er hele pointen med det. For det er meget bedre at spise en planlagt dessert end at spise en pose Stjernemix efterfulgt af en plade chokolade samtidig med, at du måske bæller en cola.