Fra fast job til kombi-arbejdsliv

af Helle Sindal

Fremtidens job består af skiftende projekter, som kræver specialistviden, mens robotter klarer rutineopgaverne. En forsker, en fagforeningsboss, en HR-direktør og en IT-direktør indkredser tendenser, fordele og faldgruber på jobmarkedet de kommende år.

Fra ét fast fuldtidsjob til en stribe projektansættelser. Jubilæer med fejring af årtiers tro tjeneste bliver sjældne begivenheder i fremtiden. Til gengæld kommer vi til at sige goddag og farvel til masser af midlertidige kolleger og samarbejdspartnere - og en del af dem er ikke af kød og blod.

”Vores arbejdsliv bevæger sig i stigende grad fra jobs til opgaver - accelereret af digitaliseringen, som gør det nemmere for flere at kombinere et job med supplerende opgaver som selvstændig”, konstaterer lektor Anna Ilsøe fra Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier på Københavns Universitet:

”Det er let at lægge opgaver ud, og let at tage dem. Så den tendens breder sig til flere og flere brancher og typer af beskæftigelse – også i den finansielle sektor”, siger Anna Ilsøe, som bl.a. forsker i, hvordan digitalisering og automatisering påvirker fremtidens arbejdsmarked.

”Mange unge har allerede mindsettet. De kombinerer små og store arbejdsopgaver og prøver nogle ting af på freelancebasis. I den anden ende af arbejdsmarkedet sker der også noget: Der er fx en del ældre, som starter egen virksomhed et par år før pensionen”, konstaterer forskeren.

Hun nævner rekrutteringsportalen Worksome som et eksempel på en af de nye markedspladser for freelancere og konsulenter.

De korte projektansættelser vil også blive mere udbredt i takt med, at behovet for specialiserede kompetencer bliver større, fremhæver Henrik Kragh Møller, som er HR-direktør i Alm. Brand:

”Som projektansat vil du i højere grad vælge det job, hvor dine kompetencer bliver efterspurgt i en afgrænset periode for så bagefter at gå til den næste projektansættelse. Det vil stille nogle helt andre krav - ikke bare til vores måde at rekruttere på men også til fx fagforeninger og reguleringen af arbejdsmarkedet”, siger han.

Henrik Kragh Møller

Anna Ilsøe

Morten Skov Christiansen

I Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) ser næstformand Morten Skov Christiansen også fremmarchen af atypiske ansættelser, som bl.a. kan give børnefamilier en mere fleksibel hverdag. Men tendensen har nogle skyggesider, advarer han:

”Atypisk ansatte har ofte øget job-usikkerhed og dårligere vilkår end fastansatte. Det er sværere for dem at sige fra over for udfordringer med arbejdsmiljøet. Det skal vi have fokus på, så arbejdsgiverne ikke bare bruger medarbejdere op og så tager nogle friske ind”.

Tænk på uddannelse som på ferie

Robotterne kommer og stjæler vores job! Den type overskrifter dominerede i årevis debatten om ny teknologi og automatisering af vores arbejdsopgaver.

I dag er retorikken mere modereret. ”Det er ikke en revolution men snarere en langsom og gradueret evolution, der foregår. Så der er ikke jobs, som pludselig forsvinder i store antal. Det er mere jobindholdet, der forandrer sig, end selve jobbet, der forsvinder. Det skyldes ikke mindst, at ny teknologi er en kæmpe investering, man ikke kaster sig ud i fra den ene dag til den anden”, forklarer Anna Ilsøe.

I Alm. Brand har omstillingen været i gang i et stykke tid, og der vil klart komme yderligere fart på automatiseringen og ’robotiseringen’ i de kommende år, fortæller HR-direktør Henrik Kragh Møller.

Fx er alle processer i forbindelse med skadeanmeldelse af bil i dag automatiseret, så medarbejderne bruger mindre tid på administrativt arbejde og mere tid på den mere komplekse rådgivning, der kræver dialog.

Et andet eksempel er en robot, der henter en masse data fra forskellige systemer og selv sammensætter tilbud til kunderne, når medarbejderne taler med dem i kundecenteret. På sigt vil selskabet se på mulighederne for at give straksbehandling på skadesanmeldelser ved hjælp af robotter.

”Vi vil i endnu højere grad efterspørge knowhow og specialistviden, end vi gør i dag. Samtidig vil de mere administrative rutinejobs helt eller delvist blive overtaget af robotter. Det vil samlet set åbne op for, at vi får flere faglige og specialiserede kompetencer i branchen”, siger Henrik Kragh Møller.

Så det er langt fra en nyhed, at fremtidens arbejdsmarked kræver skarpslebne kompetencer.

”Men det handler om mere end de ’hårde’ faglige kompetencer: Selve mindsettet er altafgørende – man skal være åben for at prøve noget nyt og måske fejle undervejs. Derfor er en tillidsfuld relation mellem ledere og medarbejdere – både løse og faste – uhyre vigtig”, fastslår Anna Ilsøe.

FH opfordrer til, at man forholder sig til uddannelse på samme måde, som man hvert år lægger ferieplaner: Hvor skal vi hen i år? Til et område vi kender, eller noget helt nyt? Skal det være den store drømmerejse eller nogle weekendture?

”Vær strategisk og put det i kalenderen i god tid. Og stå fast på retten til uddannelse”, råder Morten Skov Christiansen.

To års digitalt fremspring

Kunstig intelligens overtager flere og flere opgaver, og det forventes at indebære et skift af samme gennemgribende kaliber som fortidens store industrielle revolutioner.

Hos Microsoft skønner ledelsen, at corona-pandemien har givet to års digitalt fremspring og dermed et godt billede af både muligheder og udfordringer på fremtidens arbejdsmarked.

”Vi er i lyntempo blevet fortrolige med virtuelle møder, daglige check-in og hurtige beslutninger. Først af nød men siden med øget fokus på fordelene, som bl.a. kan få hverdagens work-life-balance til at gå op i en højere enhed”, fremhæver Peter Quarfordts Skov, som er direktør for de kommercielle markeder hos Microsoft Danmark.

Der findes allerede et væld af værktøjer, som understøtter denne udvikling, men det er ikke nok: Der skal kompetencer til for at omfavne de nye ting og bruge de værktøjer, der giver mest mening i forskellige situationer.

”Verden er hybrid, så det digitale og det menneskelige skal spille bedst muligt sammen”, pointerer Microsoft-direktøren.

Han er selv begejstret bruger af digitale assistenter og analyseredskaber, der bl.a. giver ham et billede af, hvad der foregår i organisationen, og minder ham om opgaver, som han skal forholde sig til.

”Men svarene ligger stadig hos mig som menneske”, forklarer han.

Under corona-nedlukningen var det sådanne redskaber, der gjorde det klart for ham, at det – modsat af hvad han troede – kunne være svært for digitalt indfødte unge medarbejdere at arbejde hjemme uden den vante stimulering fra chefen og kollegerne.