Overenskomst 2023 Delte meninger blandt medlemmerne
8 Det betyder AI for vores branche
12 Pejling Så mange medlemmer bruger AI
14 AI i PFA
Helle Gormsen om at være leder af AI-udvikling
20 Sådan bruger jeg
AI på jobbet
Tre medarbejdere fortæller 24 Ordbog
AI-lingo for begyndere
25 Klar til AI?
Gode råd fra FOAK
26 Når jeg har fri
Maiken Larsen arbejder frivilligt for Ukraine
Lokalt
32 Retten er sat Majbritt Meng Devantier fik sin seniorpension 33 Arrangementer 34 Udbetalt Huxi Bach
Brug AI til at lette foden fra speederen
Af Charlotte Hougaard, landsformand i Forsikringsforbundet
Jeg tror, mange har det ligesom mig. Jeg hører om AI alle vegne. Jeg hører kolleger og venner, der fortæller mig, hvor smart det er – og hvordan de bruger det til dit og dat. Jeg mærker den dårlige samvittighed over ikke rigtig at have fået taget mig sammen til at kaste mig ud i det. Jeg har lovet mig selv, at nu skal det være. For der er ingen vej udenom. AI-bølgen kommer brusende og vil med al sandsynlighed skabe store forandringer i vores arbejdsliv. Jeg skal ikke kloge mig på AI’s mange forskellige muligheder og potentialer. Men selvom jeg er grøn på AI, er det meget vigtigt for mig at slå et slag for, at vi bruger gevinsten fra AI på den rigtige måde. Skal vi tro eksperterne, vil AI gøre vores arbejde mere effektivt og øge virksomhedernes produktivitet. Det er en fantastisk mulighed, som vi alle selvfølgelig skal gribe. Men vi skal ikke bruge AI til at løbe endnu stærkere og bare løse dobbelt så mange opgaver på den halve tid. Eller til at opgaverne pludselig skal løses af halvt så mange medarbejdere – nærmest allerede inden der er sat strøm til nye AI-systemer. Det er alt for kortsigtet.
Forsikringsforbundets redaktion
Ansvh. redaktør Simon Tolstrup Holmegaard sth@forsikringsforbundet.dk
Næstformand Lars P. Helvard lph@forsikringsforbundet.dk
Formand for Forsikringsforbundet i Topdanmark Mette Jensen etj@topdanmark.dk
”De ressourcer, som AI kan frigive, skal vi bruge til at skabe mere ro, dybde og kvalitet i arbejdet.”
Charlotte Hougaard, landsformand i Forsikringsforbundet
Formand i personaleforeningen i LB Forsikring Søren Dalager sodp@lb.dk
Formand for Forsikringsforbundet i Købstædernes Forsikring Claudia M. Sønderskov cms@kfforsikring.dk Bestyrelsesmedlem i Forsikringsforbundet i PFA Malene Bergholdt mhn@pfa.dk
Produceret af Piccolo Media Group ApS Tlf. 70 200 900 distribution@piccolomedia.dk www.piccolomedia.dk
Redaktør Henrik Nordskilde
Art direction Thomas Amby Johansen
Korrektur Birthe Egdal
Forsideillustration AI-genereret af Midjourney
AI gør os mere effektive, lyder det som bekendt. Men at være effektiv bør ikke bare sidestilles med, at man arbejder i højere tempo. I min bog bør højere effektivitet også handle om højere kvalitet.
De ressourcer, som AI kan frigive, skal vi bruge til at skabe mere ro, dybde og kvalitet i arbejdet. Dette er et opråb særligt til lederne i branchen. Brug AI som redskab til at tage lidt af trykket af det meget høje arbejdspres, som medarbejderne er udsat for. Giv medarbejderne bedre tid og mulighed for at løse deres opgaver ordentligt. Det er faktisk en stressfaktor for mange, at de ikke har tid til at gøre deres arbejde ordentligt. Gøres det rigtigt, kan AI blive en vej til at skabe bedre trivsel for medarbejderne – og give kunderne et bedre produkt. Bliver det gevinsten ved AI, er jeg meget motiveret til at blive en haj til AI.
Aviva har stillet sine kunder spørgsmål om fodboldloven og pensionslovgivningen. Tilsyneladende er briterne noget mere på hjemmebane, når det gælder begreber fra fodbolden, end når det gælder pensionistlivet. 59 % kunne forklare offside-reglen, mens kun 40 % vidste, at 66 år er den officielle pensionsalder. Næsten lige så mange, 38 %, troede, at den var mellem 60 og 65 år. Derudover troede næsten hver femte, at man kan få adgang til private pensionsmidler, når man er mellem 40 og 54 år. Det rigtige svar er 55 år.
NY FORSIKRING – JA TAK
Medarbejderne i de danske forsikringsselskaber har rygende travlt med at sælge forsikringer. Sidste år skiftede 478.277 kunder til et nyt forsikringsselskab, og mere end 1,5 mio. forsikringer blev flyttet. Det viser tal fra brancheforeningen Forsikring & Pension. De mange skift af forsikringer er tegn på et marked med god konkurrence mellem selskaberne, lyder det i analysen fra Forsikring & Pension.
WARRENS SUCCES-BUFFET
Det amerikanske konglomerat Berkshire Hathaway, under ledelse af investeringsguruen Warren Buffett, indtager førstepladsen på listen over verdens største forsikringsselskaber i 2024. Listen, som erhvervsmagasinet Forbes offentliggør hvert år, er baseret på virksomhedernes omsætning, overskud, aktiver og markedsværdi. Berkshire Hathaway, der blandt meget andet beskæftiger sig med forsikring, er nr. 1 foran UnitedHealth Group, også fra USA, og kinesiske Ping An Insurance Group. Syv af de 20 største selskaber er fra USA, mens Kina, Schweiz, Tyskland og Italien hver har to selskaber med på listen.
UNG MED PENSION
Flere unge end nogensinde før har en pensionsordning, viser tal fra Danmarks Statistik. Det er kun 11 % af unge mellem 18 og 24 år, der ikke har en pensionsordning, og det er det laveste tal nogensinde. For 10 år siden var det til sammenligning knap 19 % af de unge mellem 18 og 24 år, der ikke sparede op til pension.
↓ Warren Buffett har kaldt forsikringsbranchen
Så mange procent vil præmierne for at sikre sig mod skader forårsaget af klimaforandringer og naturkatastrofer stige frem mod 2030. Det er vurderingen i en rapport fra konsulentvirksomhederne Howden og Boston Consulting Group, der udnævner forsikringsbranchen til at spille en afgørende rolle i den grønne omstilling. Rapporten analyserer forsikringsselskabers betydning for at
NEDBRUD FOR MILLIARDER
Det store IT-nedbrud i juli, der bl.a. påvirkede luftfarten og banker, kan komme til at koste de berørte virksomheder omkring 5,4 mia. dollars. Heraf kan forsikringsselskaberne skønsmæssigt komme til at dække over 1 mia. dollars. Sådan lyder vurderingen
fra forsikringsselskabet Parametrix. Nedbruddet berørte mere end 8 mio. Microsoft-baserede computere på verdensplan og skyldtes en fejl i en softwareopdatering fra CrowdStrike, der leverer sikkerhedssystemer til Microsoft-produkter.
1, 2, 3 … KAN DU TÆLLE TIMERNE?
Fra 1. juli i år har din arbejdsplads skullet stille et system til rådighed, hvor du kan registrere din daglige arbejdstid. Det har Folketinget vedtaget som følge af en afgørelse fra EU-Domstolen. Du skal have mulighed for at registrere antallet af arbejdstimer – ikke hvornår på dagen arbejdet er udført – lyder kravet bl.a. i den nye lov. I systemet skal du kunne
se dine registreringer i fem år. Formålet med de nye regler er at sikre overholdelse af medarbejdernes hviletid og maksimale ugentlige arbejdstid på tværs af hele EU. Den nye lov har i øvrigt ikke betydning for arbejdstidsreglerne om bl.a. Fleksibel Arbejdstilrettelæggelse i den fælles overenskomst i forsikrings- og pensionsbranchen.
begrænse klimaforandringer, og netop den øgede risiko for klimarelaterede skader gør, at forsikringsselskaber er en ’finansiel grundsten’, når det gælder om at minimere investorernes risiko. Det kan øge investorernes motivation for at smide penge i virksomheder, der har brug for kapital til en grøn omstilling, konkluderer Howden og Boston Consulting Group.
FALD PÅ HJEMMEKONTOR VAR EN ARBEJDSSKADE
I en principiel sag har Østre Landsret slået fast, at et fald på hjemmekontoret er en arbejdsskade, der er dækket af arbejdsskadeforsikringsloven. Sagen handlede om en kvindelig kontoransat, der var blevet pålagt at arbejde hjemme af sin arbejdsgiver. En dag skulle hun ud i køkkenet for at hente en kop kaffe, og da hun gik tilbage til sit skrivebord, faldt hun over en kasse på gulvet. Hun brække-
de skulderen og fik flere andre fysiske skader. Ankestyrelsen havde i første omgang afvist, at det var en arbejdsskade, fordi kassen, som kvinden faldt over, indeholdt private ejendele. Men sagen blev anket til landsretten af hendes fagforening HK Danmark og Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH), og landsretten gav kvinden medhold i, at faldet på hendes hjemmekontor var en arbejdsskade.
Overenskomsten 2023 deler vandene hos medlemmerne
Forsikringsforbundet har gennemført en stor undersøgelse som startskud til de kommende overenskomstforhandlinger i vinteren og foråret 2025. Her kan du læse om, hvordan medlemmerne ser på den nuværende overenskomst.
Af Simon Tolstrup Holmegaard
Overenskomsten 2023 medførte en række større ændringer. Der er bl.a. indført et nyt lønsystem, og flere medlemmer er skiftet til Fleksibel Arbejdstilrettelæggelse.
Mere end 3.000 medlemmer har svaret på Forsikringsforbundets undersøgelse om overenskomsten. Undersøgelsen viser, at overenskomsten 2023 deler vandene hos medlemmerne. På spørgsmålet om, hvordan medlemmerne generelt ser på resultatet af overenskomsten, er 4 ud af 10 positive, mens 3 ud af 10 er negative. Den sidste gruppe medlemmer placerer sig neutralt eller har ikke taget stilling.
Der er stor forskel på, hvad forskellige medlemsgrupper mener. Medlemmer på lønbånd 1 er generelt mere positive end medlemmer på lønbånd 2. De mest positive er medlemmer inden for ITdrift (47 % positive). Taksatorerne er de mest negative (35 % negative) sammen med medlemmer inden for pension, der arbejder med skadebehandling og police. Samtidig er 3 ud af 4 taksatorer bekymrede for at få forringet deres vilkår. En bekymring, der bunder i, at der i flere selskaber endnu ikke er lavet en lokal aftale for taksatorerne, selvom det var intentionen i overenskomsten.
Fleksibel Arbejdstilrettelæggelse
I undersøgelsen er medlemmerne blevet spurgt om Fleksibel Arbejdstilrettelæggelse (FAT). Blandt alle medlemmer på FAT er 3 ud af 4 tilfredse med at være på FAT, og en lige så stor andel mener, at det giver mening at være på FAT i deres jobfunktion. De medlemmer, som lige er overgået til FAT, er mere forbeholdne. Her er kun 1 ud af 3 tilfredse.
Om undersøgelsen
Spørgeskemaundersøgelsen er udsendt i april 2024 til alle 7.127 medlemmer, der er omfattet af den fælles overenskomst mellem Forsikringsforbundet og F&P Arbejdsgiver. 3.015 medlemmer har gennemført undersøgelsen (svarprocent 42 %).
OK25 – skridt for skridt I forrige nummer af Forsikring kunne du læse om vejen frem mod den næste overenskomst. Scan QR-koden for at læse artiklen:
Information om ny overenskomst Undersøgelsen viser en del utilfredshed med informationen om overenskomsten. 27 % mener ikke, de fik tilstrækkelig viden før afstemningen om overenskomsten, mens 46 % mener, de fik tilstrækkelig viden. Særligt medlemmer, som lige er overgået til FAT, mener ikke, de fik nok information.
”Kun
1 ud af 5 medlemmer er tilfredse med, at selskabet har indført
lønpuljer.”
Ved overenskomsten 2023 blev der i modsætning til tidligere overenskomster aftalt, at flere dele efterfølgende skulle til lokal forhandling i selskaberne, f.eks. lønpuljer. En del af kommunikationsudfordringen har derfor været, at noget af overenskomsten ikke var afgjort inden afstemningen. Det har skabt utilfredshed hos en del medlemmer, og de har også savnet mere løbende information efter afstemningen. 21 % mener ikke, de er blevet informeret tilstrækkeligt om de efterfølgende lokale resultater.
De nye lønpuljer
Som del af overenskomsten kunne det enkelte selskab i 2024 vælge at fordele halvdelen af årets lønstigning via lønpuljer. Lønpuljerne bliver mødt med skepsis, da processen mange steder ikke har levet op til medlemmernes forventninger. Kun 1 ud af 5 medlemmer er tilfredse med, at selskabet har indført lønpuljer. Der er stor forskel fra selskab til selskab – alt efter hvordan processen har været.
Undersøgelsen er gennemført før udmøntningen af lønpuljerne. Derfor gennemføres i efteråret (efter redaktionens deadline) en særlig undersøgelse om lønpuljer.
Mange nye specialister
I overenskomsten 2023 blev dækningsområdet udvidet, så over 2.000 specialister nu er omfattet af overenskomsten mellem Forsikringsforbundet og F&P Arbejdsgiver. Efterfølgende har mere end 500 specialister meldt sig ind i Forsikringsforbundet. Undersøgelsen viser, at 72 % af de nye specialister føler sig velkomne i Forsikringsforbundet, mens kun 3 % ikke gør.
Langsigtet overenskomst – med udfordringer
FØRST OG FREMMEST skal lyde en kæmpe tak til alle jer, der har besvaret Forsikringsforbundets overenskomstundersøgelse. Den viden, vi har fået i undersøgelsen om jeres syn på overenskomsten, jeres ønsker og jeres udfordringer i arbejdslivet, danner et vigtigt grundlag frem mod de næste overenskomstforhandlinger.
Undersøgelsen viser, at mens mange medlemmer er glade for overenskomsten, er der også en stor gruppe medlemmer, der ikke er tilfredse med resultatet – og med den information, de fik før afstemningen om overenskomsten. Det er en vigtig temperaturmåling at få fra jer medlemmer, så vi som tillidsvalgte, i hovedbestyrelsen og i Forsikringsforbundets formandskab kan lære af det og tage det med videre. Jeg skal ikke forsøge at overbevise utilfredse medlemmer, men jeg vil gerne – som jeg har gjort flere gange det seneste års tid – forsøge at forklare, at det var for at skabe en langsigtet overenskomst, at vi blev enige om overenskomsten 2023.
Det er vores opgave i Forsikringsforbundet at gøre alt, hvad vi kan, for at sikre jeres jobs og skabe de bedst mulige arbejdsvilkår for jer. Ikke bare i morgen og i overmorgen, men også om 10 år. Vores gamle lønsystem havde ikke fulgt udviklingen på resten af det private arbejdsmarked, hvor f.eks. bankerne fik nyt lønsystem i 2020. Vi valgte at indgå aftale med arbejdsgiverne om at ændre lønsystemet, da vi tror på, det er den måde, vi bedst kan sikre jeres arbejdsvilkår på sigt. Oven i det har vi fået udvidet overenskomsten, så den gælder for 2.000 nye specialister og 1.000 studentermedarbejdere. Det gør, at Forsikringsforbundet står endnu stærkere, når vi fremover skal forhandle jeres vilkår.
Det er samlet set en god og langsigtet overenskomst. Men implementeringen af overenskomsten er desværre ikke uden
problemer. Vi har aftalt et mere fleksibelt lønsystem – til gavn for både selskaberne og medarbejderne. Men intentionen var ikke, at det skulle være en spareøvelse, og det har vi desværre oplevet flere steder. Vi har også flere sager, hvor vi ikke er enige med arbejdsgiverne om fortolkningen af overenskomsten, ligesom de nye lønpuljer også har fungeret meget forskelligt fra selskab til selskab. Vi vil gøre, hvad vi kan, for at få overenskomsten til at fungere så godt som muligt for jer medlemmer. Udfordringerne med overenskomsten tager vi med som erfaring til de kommende overenskomstforhandlinger, ligesom vi i høj grad vil tage højde for tilbagemeldingerne i medlemsundersøgelsen. Det gælder ikke mindst i forhold til kommunikation om overenskomstresultatet. Her har vi allerede planlagt en proces med længere tid til afstemningen og med bedre mulighed for at sætte sig ind i den nye overenskomst, bl.a. med en række medlemsmøder.
Af Charlotte Hougaard, landsformand for Forsikringsforbundet Foto Sara Skytte
VIDEN OM OVERENSKOMSTEN 2023
Det bliver mere en maraton end en 100-meter
Virksomheder over hele verden har fokus på mulighederne ved AI, og især forsikrings- og pensionsselskaber kan få en gevinst.
Mulighederne er mange, men vi skal ikke forvente, at selskaber
plastrer organisationen til med AI fra den ene dag til den anden, fortæller en ekspert, der følger udviklingen tæt.
ET ER VILDT fascinerende og også lidt grænseoverskridende,” siger Ammad Butt, mens han sidder i kantinen på sin arbejdsplads, EY på Frederiksberg. Han er Insurance Consulting Lead hos konsulenthuset, og det, han taler om, er kunstig intelligens/AI og de perspektiver, teknologien åbner for blandt forsikrings- og pensionsselskaber. Han kigger kort på sit håndled, inden han fortsætter:
”Nu har jeg ikke mit ur på i dag, men sådan et Apple Watch eller et lignende ur registrerer jo mange data, som f.eks. hvor meget jeg bevæger mig rundt, og min puls. Hvis jeg gav samtykke om deling af disse data med mit pensionsselskab, kunne de bruges til at rådgive mig: ’Ammad, du kan forbedre din sundhed og på sigt forebygge sygdomme ved at bevæge dig mere. Vi tilbyder dig et abonnement til fitness, så du kan forbedre din sundhedstilstand. Det er kun til alles fordel.’ Eller hvad nu, hvis en sensor fortæller forsikringsselskabet om vandforbru-
get i hjemmet, og selskabet siger til kunden: ’Vi kan se, at du står op tre gange hver nat og går på toilettet. Måske skulle du få et helbredstjek via din sundhedsforsikring.’ Spørgsmålet er, hvor langt man kan trække den både etisk og lovgivningsmæssigt i fremtiden. Og om kunderne synes, de får noget ud af det, så det bliver win-win, eller om de føler, at det bare er selskaberne, der har fat i den lange ende.”
Illustration
Eksemplerne er – endnu – tænkte, men fortæller noget om mulighederne ved kunstig intelligens/AI. I Tyskland er forsikringsmastodonten Allianz langt fremme med løsninger, der både forebygger skader og gør kommunikationen mere effektiv. Knap 2 mio. af selskabets kunder er registrerede brugere af en app, der kommer med en advarsel, hvis der er voldsomt vejr på vej. 96 % af brugerne oplyser, Af Henrik Nordskilde
at de sørger for at forebygge skader på deres hjem, når appen har advaret om uvejr. Derudover har 40.000 af Allianz’ kunder hentet en app, der ved hjælp af sensorer i deres bil gør det muligt at effektivisere kommunikationen. Opstår der en skade på bilen, får selskabet besked om det med det samme og kan tage kontakt til kunden.
Netop i forsikringsbranchen er der et stort potentiale for at udnytte mulighederne ved AI, fortæller Ammad Butt. ”Kunstig intelligens og data rimer på hinanden i den forstand, at forsikringsselskaberne jo har store mængder data opsamlet fra kunder gennem rigtig mange år. Det er en vigtig forudsætning for, at det overhovedet kan lade sig gøre at bruge kunstig intelligens. For det andet har mange af selskaberne gammel teknologi, og dermed kan man sige, at kunstig intelligens kan blive en måde at kompensere for den teknologiske gæld, man har. Jeg siger ikke, at alle selskaberne har teknologisk gæld, men man må nok erkende, at forsikringsindustrien er noget efter mange andre brancher.”
Hvorfor er det sådan?
”Ligesom hos bankerne er teknologien ret kompleks i branchen, og flere selskaber gruer lidt for at pille ved maskinrummet. Så hellere lade det køre og lægge nogle lag ovenpå. Kunstig intelligens er en måde at op -
AI Act
Europa-Parlamentet vedtog i marts i år
AI-forordningen –eller AI Act – som fastsætter regler for brugen af kunstig intelligens. Kort fortalt indebærer AI Act bl.a. krav til virksomheder vedrørende risikostyring og vurdering ved brugen af AI-systemer, regler for teknisk dokumentation af systemet samt krav om cybersikkerhed og transparens og kommunikation til brugerne af systemet.
timere, automatisere og effektivisere på toppen af alt det gamle. Det er en mulighed for at blive mere effektiv og kundevendt. Kunderne oplever jo udviklingen i andre brancher, de er i kontakt med, og derfor opstår der også nye forventninger til forsikrings- og pensionsselskaber.”
Hvordan kan AI hjælpe?
”Der har i mange år været mange manuelle processer i forsikring. F.eks. hvis en medarbejder inden for skadebehandling via sin lange erfaring har lært, hvordan bestemte sager skal håndteres, kan det alligevel være svært at få præciseret på skrift, hvordan de mange variabler spiller ind på en beslutning om en bestemt skade. Der er AI et fantastisk værktøj til at afdække de der komplekse mønstre og på den måde blive et relevant værktøj.”
Hvor er der især muligheder, som det ser ud nu?
”Der er ingen tvivl om, at det starter med de kundevendte funktioner i form af chatbots, og så vil det flytte ind i nogle mere komplekse områder, f.eks. risikovurdering. Forudsigelser af, hvornår ulykker kommer til at ske, eller hvornår der er behov for forebyggelse. Og underwriting – skal vi påtage os den risiko, og hvad skal præmien være? Der kan være mange faktorer, der skal tages i betragtning. Det er både en svær opgave for os mennesker og en dyr opgave, fordi det tager
så lang tid. Der er AI altså bare meget bedre stillet til at kunne svare noget hurtigere og måske også mere præcist, hvis man skal være hudløst ærlig.”
Skal man så være bekymret for sit job?
”Først og fremmest tror jeg, det bliver en lang proces med AI af forskellige årsager. Der er sket nogle kvantespring, men spørgsmålet er, om teknologien er moden til, at man bare plastrer det ud over det hele. Der er også det regulatoriske aspekt, f.eks. er der lige kommet AI-forordningen (vedtaget i EU, red.), og der er nogle etiske forhold, man skal være opmærksom på. Tilsammen betyder det, at man ikke bare kan bruge AI helt uhæmmet og herved reducere medarbejderstaben. Jeg tror ikke på, at det bliver sådan, at i dag bruger vi ikke AI, og i morgen er alt AI. Det bliver mere en maraton end en 100-meter. Man kan også se AI som noget, der tilbyder medarbej-
”Der er sket nogle kvantespring, men spørgsmålet er, om teknologien er moden til, at man bare plastrer det ud over det hele.”
Ammad Butt, Insurance Consulting Lead og Associate Partner, Consulting, EY Danmark
derne flere muligheder. Det er ikke nødvendigvis en erstatning af medarbejdere, men et værktøj, der komplementerer deres kompetencer. Dermed ikke sagt, at der ikke vil ske en reduktion i antallet af medarbejdere inden for meget – forstå mig ret – simple og rutineprægede områder. Det vil der sandsynligvis, men til gengæld vil man sandsynligvis flytte kompetencerne og antallet af medarbejdere over i nogle andre områder, som jo skal være med til at understøtte den her nye teknologi.”
Hvordan kan det f.eks. være et værktøj for medarbejderne?
”Det kan være en effektiviseringsbooster, som hjælper kompetente medarbejdere med at blive endnu mere effektive. Måske behøver man ikke læse 100 sider i en sagsakt, hvis man er skadesmedarbejder eller sygeplejerske i et pensionsselskab. De kan få hjælp til at sammenfatte de 100 sider
Ammad
til det, der i virkeligheden er væsentligt for at træffe en beslutning. Så det er stadigvæk medarbejdernes evner, der er afgørende, men de får en vurdering, som de kan tage stilling til. Det kan jo godt være, at AI siger: ’Det her dækker vi ikke’, men måske beslutter medarbejderen, at der alligevel er dækning, fordi vedkommende kender til en kontekst, som AI ikke har indsigt i, om den pågældende kunde.”
Vil der blive endnu flere data involveret i f.eks. risikovurdering?
”Det kunne man sagtens forestille sig. I dag er præmien jo allerede baseret på mange variabler, altså de helt simple: alder og bopæl, hvor mange kilometer kører du, hvis det vedrører en bil, og hvis det er et hus: Hvilket tag er der på? osv. De modeller bliver endnu skarpere i fremtiden, fordi man kan tage endnu flere variabler med, som vi i dag tænker måske ikke er nødvendige, men måske viser de sig at være relevante, fordi man kan bruge AI til at analysere, hvad der betyder noget for niveauet af risiko. Måske viser det sig, at det betyder noget, hvor langt ens bolig ligger fra en politistation, brandstation eller noget helt tredje, og så kan det komme med i puljen.”
Er der nogen risici?
”Der er en underliggende risiko for, at man kan komme til at ekskludere grupper af mennesker. I lyset af at datamængderne stiger eksponentielt, kan selskabernes risikovurdering blive så omfattende og detaljeret, at enkeltindivider med f.eks. specifikke karakteristika har en risiko, selskaberne ikke ønsker at dække. Man kan komme ud i nogle beslutninger, som er gråzoner. Det synes jeg, at selskaberne indtil videre har håndteret meget godt, for hvis de først sætter sådan noget i produktion ved hjælp af AI, går det hurtigt. Så er det jo ikke et menneske, der flytter en sag i timen, så er det måske 1.000 sager i timen, så hvis der sker en fejlvurdering, kan det løbe løbsk. Det tager noget tid at undersøge, hvad der kan lade sig gøre i forhold til lovgivning, etik osv., og hvor man kan få en gevinst ud af det. Men når først man har den opskrift, vil det gå stærkt.”
SÅDAN ARBEJDER BRANCHEN MED AI
Konsulenthuset EY står bag en international undersøgelse, ’Generative AI in Insurance’, der blev offentliggjort i maj i år. 200 forsikringsselskaber medvirkede, og nogle af hovedkonklusionerne er:
99 %
af selskaberne svarer, at de enten allerede investerer i generativ AI (AI, der skaber nyt indhold baseret på brugerens forespørgsel), planlægger at investere eller har en stor interesse i området. Heraf har 42 % allerede investeret i generativ AI.
40 %
af selskaberne forventer, at der inden for 10 år vil være ingen eller moderat menneskelig involvering i områder som salg, underwriting, skadesanmeldelser og policehåndtering.
2 ud af 3 forventer en omsætningsstigning på mere end 10 % som følge af at implementere AI inden for virksomhedens kerneydelser.
Næsten alle selskaber arbejder på brugen af AI i kundevendte funktioner, og ca. halvdelen undersøger også mulighederne inden for real time-svindelkontrol og personlige AI-assistenter til medarbejdere med kundekontakt m.m.
En ny kollega gør sit indtog
Af Benjamin Dane
Mere end halvdelen af medarbejderne i forsikrings- og pensionsbranchen anvender AI-teknologier i deres arbejde, viser en ny medlemspejling fra Forsikringsforbundet.
HAR MAN ÅBNET et nyhedsmedie i løbet af de sidste to år, har det næsten været umuligt at komme uden om: Kunstig intelligens – eller AI – er ikke længere blot en fremtidsdrøm om en teknologi, der har potentiale til at revolutionere vores samfund, men noget helt konkret, som tusindvis af danskere hver dag må forholde sig til, når de går på arbejde. Det gælder også for forsikrings- og pensionsbranchen, viser en ny medlemspejling fra Forsikringsforbundet, der sætter fokus på, hvordan AI påvirker medlemmernes arbejde. Her svarer 24 % af de adspurgte, at de anvender AI-teknologier i deres arbejde enten på daglig eller ugentlig basis, og selvom knap en tredjedel kun sjældent benytter sig af AI, er de nye teknologier samlet set blevet en del af hverdagen for mere end halvdelen af medlemmerne.
Men hvad bruger de ansatte i forsikrings- og pensionsbranchen så AI til? I undersøgelsen svarer flest – 44 % – at AI-teknologier hjælper dem med at generere ideer, mens omtrent en tredjedel anvender AI til automatisering af rutineopgaver, oversættelse og korrekturlæsning. 18 % bruger AI i form af chatbots eller virtuelle assistenter til at håndtere kundeinteraktioner, og derudover anvendes AI også til bearbejdning af store tekstog datamængder samt til analyse af data – og i mindre grad til billeder og video. Med andre ord ser AI-teknolo -
Bruger du AIteknologier i dit arbejde?
Hvordan vurderer du din nuværende viden om AIteknologier (f.eks. ChatGPT)?
Hvor vigtig er kompetenceudvikling inden for AI for din fremtidige karriereudvikling?
→ Undersøgelsen er gennemført i maj 2024 blandt Forsikringsforbundets erhvervsaktive medlemmer.
→ 262 medlemmer har besvaret undersøgelsen. 54,6 % af de adspurgte er mænd, 45 % er kvinder, mens 0,4 % har angivet andet køn.
→ Medlemspejlingen er ikke en statistisk valid undersøgelse, men giver en indikation på, hvordan Forsikringsforbundets medlemmer forholder sig til AI. Medlemspejling om AI
gier ud til at finde anvendelse inden for en bred vifte af arbejdsområder for Forsikringsforbundets medlemmer.
DET SIGES OFTE , at AI vil medføre store forandringer på arbejdsmarkedet og fundamentalt ændre, hvordan vi kommer til at arbejde i fremtiden. Nogle arbejdsopgaver vil blive lettere, helt nye jobfunktioner vil opstå, mens andre vil blive gjort overflødige, og det medfører også en frygt: Risikerer tusinder at miste deres job, fordi deres arbejde fremover vil kunne automatiseres? I Forsikringsforbundets undersøgelse mener knap en tredjedel af medlemmerne, at AI-teknologier kan gøre det nemmere for dem at udføre deres arbejde, mens mere end 60 % er af den holdning, at det er enten vigtigt eller meget vigtigt for deres fremtidige karriere, at de udvikler kompetencer inden for AI. Noget tyder dog på, at der samtidig savnes muligheder for at dygtiggøre sig inden for de nye teknologier på arbejdspladserne: Næsten 44 % af de adspurgte mener, at deres nuværende viden om AI-teknologier er enten lav eller meget lav, men kun knap 19 % svarer, at deres arbejdsgiver på nuværende tidspunkt tilbyder kompetenceudvikling inden for AI. Medarbejderne i forsikrings- og pensionsbranchen synes også at dele en af de mest udbredte bekymringer omkring AI. 44 % af de adspurgte medlemmer er af den overbevisning, at deres arbejdsgiver vil komme til at afskedige medarbejdere på grund af AI i løbet af de næste tre år. Kigger man på kønsfordelingen, tror flere mænd (49 %) end kvinder (knap 40 %) på, at AI vil medføre fyringer – men samtidig viser undersøgelsen også, at mændene generelt føler sig en smule bedre klædt på til at anvende AI-teknologier end kvinderne. Men frygter medarbejderne i forsikrings- og pensionsbranchen så, at de selv kan risikere at blive arbejdsløse i en nær fremtid? I undersøgelsen ser det ikke sådan ud: Knap 37 % er kun i lav grad bekymret for at blive afskediget, mens 23 % slet ikke frygter for deres ansættelse.
Hvad anvender du AI-teknologier til i dit arbejde?
Tror du, at dit selskab vil afskedige medarbejdere inden for de næste tre år
”NÅR MAN ARBEJDER MED AI, ER DET 90 % MENNESKER OG 10 % TEKNOLOGI”
Da Helle Gormsen for fem år siden begyndte som leder af AI-udvikling hos PFA, måtte hun forsøge at overbevise andre om værdien af kunstig intelligens. Sådan er det ikke længere, og hun mener, at kunstig intelligens kan være med til at løfte sundhedsområdet.
Bl.a. har hun været med til at udvikle en model, der kan forudsige stress hos kunderne.
EN AF DE VIGTIGSTE erfaringer, Helle Gormsen har gjort sig som leder for AI-udvikling hos PFA, er, at det først og fremmest handler om mennesker. Det gør hele forskellen på, om et projekt lykkes eller ej, at man tidligt får indledt et samarbejde på tværs af organisationen og indgået tværfaglige grupper. Alle skal forstå, hvad man skal bruge de nye værktøjer til – og ikke kun de eksperter, der sidder og udvikler det.
”Vi lærte ret meget af tidlige failures, hvor vi udviklede nogle værktøjer, der aldrig rigtig kom i brug. Man kan ikke bare sidde og lave en AI-model nede i kælderen og så en dag komme op med sit helt færdige produkt. For så er man i hvert fald ret sikker på, at det ikke kommer til at fungere i den virkelige verden. Når man arbejder med AI, er det 90 % mennesker og 10 % teknologi,” siger hun.
Da Helle Gormsen kom til PFA som data scientist for fem år siden,
var de kun fire ansatte i den afdeling, der beskæftigede sig med kunstig intelligens. Hun havde til opgave at udvikle modeller, der skulle bruges i virksomheden, men ofte gik det i lige så høj grad ud på at vise værdien ved de nye teknologier.
”Når man fortalte, at man arbejdede med AI, skulle man også altid forklare, hvad AI er. Det var ikke alle, der vidste det på det tidspunkt, og projekterne kom heller ikke til os. Vi skulle i høj grad selv spotte dem. Det var sådan noget med at prøve at få en fornemmelse af, hvad der var behov for ude i virksomheden, og så komme og sige: ’Ved du hvad, jeg tror faktisk, jeg har en AI-løsning, som du vil blive rigtig glad for.’”
Heldigvis for Helle Gormsen og resten af den lille afdeling var der en koncerndirektør på det tidspunkt, som så potentialet i kunstig intelligens, og han var villig til at give dem tid til at finde ud af, hvordan det for alvor kunne skabe værdi.
Af Anders Ryehauge
Foto
Sara Skytte
”Han stak os en bunke penge og sagde: ’Prøv at finde ud af, om I kan lave noget fedt.’ Og det kunne vi heldigvis. I dag er det blevet en moden afdeling, som er en del af PFA’s officielle udviklings-setup, og ingen er længere i tvivl om, hvad AI er.”
Helle Gormsen har selv en baggrund som kvantefysiker og har bl.a. arbejdet med at finde partikler i CERN i Schweiz. Selvom det måske umiddelbart lyder som noget helt andet, ser hun selv nogle ret store overlap med det og sit nuværende job som leder for AI-udvikling.
”Kvantefysik har at gøre med AI på den måde, at det handler om at arbejde med store datasæt og finde resultater ud fra data. Så for mig var det et naturligt skridt at gå over i AI-udvikling, fordi det lidt er de samme metoder – bare på andre data,” siger hun.
I DAG BESTÅR hele AI-området i PFA af 22 ansatte, der er delt op i to lige store teams: AI-udvikling og AI-teknologi
Helle Gormsens tre råd til at arbejde med AI
1.
Start i det små, og lær undervejs Spring ikke direkte til en omfattende AI-strategi. Begynd med mindre projekter for at opnå konkrete erfaringer med, hvad der fungerer og ikke fungerer. Det er vigtigt at gennemgå de første modenhedstrin, før man skalerer op til større AI-strategier.
2. Opret tværfaglige arbejdsgrupper
Succesfulde AI-projekter kræver tæt samarbejde mellem de fremtidige brugere af løsningen og udviklerne. Indled samarbejdet tidligt, og brug tid på at opnå en fælles forståelse af det problem, I ønsker at løse.
3.
Prioriter dataetik højt God dataetik er en forudsætning for at arbejde med AI. Med øget digitalisering følger et stort ansvar for at håndtere data på en ansvarlig måde, skabe transparens og sikre, at resultaterne er forståelige.
og platform. Helle Gormsen er leder for førstnævnte. I alt har man arbejdet med AI i PFA i omkring syv år nu, og man er ifølge hende relativt langt fremme sammenlignet med resten af branchen og mange andre virksomheder i Danmark:
”Det er klart, at hvis man sammenligner med Facebook og Google, kommer vi selvfølgelig til kort, men helt generelt set har vi efterhånden ret meget erfaring med AI, og vi har også ret mange løsninger i produktion,” siger hun.
Som leder for AI-udvikling er det Helle Gormsens rolle både at finde ud af, hvilke AI-løsninger man skal have i PFA, og hvordan man sammensætter de forskellige udviklingshold, der hovedsageligt består af data scientists. Desuden er begrebet dataetik også en del af arbejdet. Det gælder særligt, når et AI-projekt handler om sundhed. Nærmere bestemt skal der være en høj grad af forudsigelighed, forklarer Helle Gormsen.
”Man skal ikke behandle data på en måde, hvor man som kunde synes, at det er uforudsigeligt, forvirrende eller grænseoverskridende. Det er altid en god tommelfingerregel. Det handler groft sagt om, at vi laver AI-løsninger, som er robuste og etiske, og som både vores kolleger og kunderne har tillid til.”
Et af de projekter, som Helle Gormsen tidligt var med til at starte, var inden for sundhed og forebyggelse. Ud
”Vi kan helt klart se, at vi har skabt nogle digitale selvbetjeningsværktøjer med AI, som kompenserer meget bedre og får kunderne ind.”
Helle Gormsen, leder for AI-udvikling hos PFA
fra PFA’s tal var det tydeligt, at mange flere kunder end tidligere blev ramt af stress. Der var kunder, der havde brug for eksempelvis at se en psykolog via helbredsforsikringsdelen, og også mange, der blev langtidssyge med stress, hvilket vil sige mere end tre måneder, og som derfor havde brug for den del af forsikringen, der har med tab af erhvervsevne at gøre. Som ny data scientist i PFA så Helle Gormsen et potentiale i at skaffe data, som kunne være med til at forebygge stress. Hun fik derfor lov til at forsøge at udvikle en model, som kunne være med til at identificere de kunder, som havde høj risiko for at blive langtidssyge med stress – baseret på deres hidtidige benyttelse af deres helbredsforsikring. På den måde kunne man sætte ind og hjælpe de kunder forebyggende.
I dag har projektet kørt i lidt over fire år, og i juni vandt det sågar sølv-
medaljen i kategorien ’Best Use of AI’ ved Danish Digital Award under navnet ’Intelligent forebyggelse: AI forhindrer sygdom’. Siden man søsatte det, har PFA kontaktet i omegnen af 3.000 kunder, og ifølge Helle Gormsen viser deres statistiske effektmåling, at det har mindsket de pågældende kunders risiko for at blive langtidssygemeldte med stress med 70 %.
”Det er jo virkelig markante tal. Det er faktisk halvdelen af alle de kunder, som vi kontakter, hvor vi går ind og igangsætter yderligere behandling for at forebygge sygdom,” fortæller hun.
Det er ifølge Helle Gormsen særligt inden for sundhedsområdet og digital rådgivning, at man har fokuseret på AI, hvilket har den simple forklaring, at det er PFA’s kerneforretning. I dag bruger stort set alle ansatte i forsikringsselskabet de klassiske AI-værktøjer som ChatGPT i deres daglige arbejde, men det er ifølge hende mere unikt, hvordan man benytter AI som digital rådgivning.
”PFA har 1,3 mio. kunder, som vi skal rådgive på den ene eller anden måde. Den ’klassiske’ måde var, at man fik kunderne ind, og så skulle man sidde sammen med dem i en time og levere sin pensionsrådgivning. Det var virkelig tungt rent tidsmæssigt, men der var også rigtig mange kunder, som slet ikke var interesserede i det. De ønsker tværtimod noget mere digitalt og noget nemmere, når det kommer til rådgivning,” siger hun og forklarer, at det er et område, hvor PFA virkelig har sat ind med data og AI.
Nu kan man tilbyde en digital rådgivning for den enkelte kunde, som er meget mere målrettet – og uden at man først skal igennem hele porteføljen af rådgivningselementer.
”Man kan gå ind og sige: ’Hvad er relevant for dig som kunde?’ Altså hvor er du off i forhold til vores anbefalinger jf. din alder, din løn, din pensionsopsparing, dine familieomstændigheder og den slags, og så kan vi sende det til dig digitalt, i stedet for at du skal ind og sidde i stolen.”
Helle Gormsen fortæller, at det er et område, hvor PFA kommer til at sætte endnu mere ind i de kommende år for at skabe endnu mere personaliseret rådgivning.
1 PFA har 22 ansatte inden for AI. Helle Gormsen leder teamet AI-udvikling. >
”Det er helt generelt set svært at få folk interesseret i pension og forsikring. Det er lidt en opgave i sig selv. Men vi kan helt klart se, at vi har skabt nogle digitale selvbetjeningsværktøjer med AI, som kompenserer meget bedre og får kunderne ind.”
FOR NYLIG RULLEDE man en ny chatbot ud i PFA, som rådgivere kan bruge til at stille rådgivningsspørgsmål for nemmere at kunne finde information og træffe de rigtige beslutninger. I den forbindelse har der været forskellige aktiviteter, bl.a. et stormøde, hvor chatbotten blev introduceret, og der er desuden blevet udpeget ambassadører i afdelingerne, som løbende følger op og er i kontakt med Helle Gormsens team.
”Det er lidt afhængigt af initiativet,
hvad der er behov for, at vi gør. Men det er helt klart noget af det, vi forsøger at blive bedre til – hele den her forandringsledelse, der er forbundet med AI,” siger hun.
Da man for et års tid siden udrullede ChatGPT til internt brug, blev der også kørt en række workshops for alle de medarbejdere, der havde lyst til at deltage. Her blev de trænet i brugen af ChatGPT og fik noget hands-on-erfaring. Helt generelt oplever Helle Gormsen, at de ansatte i PFA tager godt imod udviklingen, og hun møder ikke særlig meget skepsis eller frygt for, at ”robotterne kommer og tager alle jobsene”, som hun formulerer det:
”Indtil videre er det mit indtryk, at folk oplever det som en hjælpende hånd. Det er nogle løsninger, som
kan tage nogle af de lidt kedelige opgaver og gøre, at hverdagen hænger lidt bedre sammen, og vi får mere tid til at hjælpe kunderne. Men man skal uden tvivl tage en eventuel frygt seriøst, og især hvis man i fremtiden får cases, hvor AI potentielt kan lave fundamentalt om på ansattes arbejdsdag. Det er enormt vigtigt at have fokus på, men indtil videre har vi kun oplevet positive modtagelser,” siger hun. Selv tror Helle Gormsen på, at AI kan være med til at løfte nogle ting på sundhedsområdet fremover. Man har nemlig meget større efterspørgsel på sundhed, end der er kapacitet til, fortæller hun, og derfor ser man i hendes afdeling store muligheder for at løse nogle udfordringer her.
”Helt lavpraktisk kender mange nok det, at man går til lægen, og så
sidder ens læge sådan lidt febrilsk og kigger igennem ens journal, og man har den der klare fornemmelse af, at lægen ikke kan huske, hvem man er, selvom de prøver at give udtryk for det. De situationer har vi jo også i PFA, hvor vi har medarbejdere, der skal snakke med kunder, som de aldrig har snakket med før, og derfor har brug for at danne sig et overblik. Her vil man kunne bruge AI til at samle al information og så skabe et overblik med en helt kort referat opsummering og nogle opmærksomhedspunkter. Det er et simpelt eksempel, hvor det virkelig kan gøre en forskel til gavn for både medarbejdere og kunder.”
For tiden er Helle Gormsen selv særligt optaget af ’generativ AI’, altså kunstig intelligens, der ikke blot analyserer eksisterende data, men selv skaber og genererer helt nye data med
eksempelvis tekst, billeder og video. Når man ikke allerede bruger generativ AI i den kundevendte rådgivning i PFA, skyldes det, at der simpelthen er for høj fejlmargen, fortæller hun. Der har nemlig været en hel del eksempler på ’hallucinationer’ med generativ AI, hvor den genererer svar, som er faktuelt forkerte. Men det, tror Helle Gormsen, vil ændre sig, og så forudser hun, at det kommer til at påvirke os alle sammen fremover:
”Når vi først kommer mere i kontrol med den udfordring og begynder at kunne sikre, at kvaliteten er der, og der ikke kommer ’hallucinationsfejl’, tror jeg virkelig, vi kommer til at bruge AI på en ny, mere aktiv måde,” siger hun. ”Vi har jo helt klart kun set toppen af det. Den måde, vi bruger AI i dag, er jo den dårligste AI, vi nogensinde kommer til at bruge. Det bliver kun bedre herfra.”
Lån & Spar Bank A/S, Højbro Plads 9-11, 1200 København K, Cvr.nr. 13 53 85 30.
Få Danmarks bedste studiekonto
– ansøg på 10 minutter i vores app
Som StudieKunde i Lån & Spar får du ikke bare Danmarks højeste rente på din lønkonto. Du får også en bank, der kender dig og dine medstuderendes lønforhold og jobudsigter bedre end de fleste. Desuden kan du beholde din studiekonto 3 år efter, du er færdig med studierne. Hvorfor får du alle disse fordele? Fordi Forsikringsforbundet er medejer af Lån & Spar og ønsker at give sine medlemmer de bedst mulige vilkår – også i banken.
Lovgivning
Europa-Parlamentet har vedtaget AI Act, der træder i kraft pr. 1. januar 2025 (se også faktaboks på side 9).
”Indtil nu har der kun været anbefalinger og reguleringer, som vi har indarbejdet i vores ’AI governance’. Jeg håber, at det bliver en god ting, at der nu kommer noget fælles lovgivning.
Særligt inden for vores branche tror jeg, det bliver rart med lidt mere reel lovgivning, fordi vi er et område, hvor kundetillid og dataetik fylder rigtig meget. Helt generelt har man måske en lidt højere tolerance over for menneskelige fejl, men maskiner må helst ikke fejle,” siger Helle Gormsen.
Sådan gør du:
Download appen
Mobilbank Lån & Spar Ansøg om studiekontoen – det tager 10 min. Du får svar inden for 24 timer
Hent app her:
Se alle dine fordele på studiekonto.dk
Book et møde på studiekonto@lsb.dk eller 3378 1978
AI SÅDAN BRUGER JEG
PÅ JOBBET
Hvordan er det at arbejde med AI-værktøjer til daglig, hvornår er AI en gevinst, og hvad kan det ikke erstatte? Vi spurgte tre ansatte hos PFA.
Af Anders Ryehauge Foto Sara Skytte
MARTIN COLBERG WEISS arbejder som Cloud løsningsarkitekt og har haft et samarbejde med det team, som står for hele AI-platformen i PFA.
Hvad består dit arbejde af?
”Når der er behov for løsninger til eksterne kunder, prøver vi løsningsarkitekter at finde ud af: Hvordan skal modellen bygges op? Skal vi have noget AI med eller ej? Skal vi bruge andre teknologier eller virkemidler? Man skal bruge værktøjerne, når de giver mening. Som AI-værktøjerne virker i øjeblikket, er de ufattelig gode til at knuse stor information og finde relationer mellem informationerne, så hvis man har løsninger, som har dét behov, vil det være naturligt at kigge AI-vejen. Så tager jeg fat i AI-afdelingen og får den nødvendige sparring. Det er en løsningsarkitekts fornemste opgave at sætte retningen for en løsning samt involvere eksperterne for at sikre den rette løsning.”
Hvor længe har du beskæftiget dig med AI?
”Jeg startede med at bruge det, da ChatGPT kom frem for ca. halvandet år siden. Den bruger jeg stadig i stor stil. Jo længere tid man har brugt den, jo bedre bliver man til at få skrevet gode prompts og få sat den op, så man hurtigere kan nå frem til, hvad man har brug for i den specifikke kontekst. Når jeg sidder med et behov, der skal omsættes til en løsning, er nogle ting lige til højrebenet, men andre gange tænker jeg: ’Det her burde vi kunne gøre smartere på en anden måde.’ Tidligere sad jeg og googlede og brugte en del tid på at få en fornemmelse af, hvilke andre løsninger vi kunne bruge. Nu har jeg ChatGPT ved hånden som en ekspert, der lynhurtigt kan fortælle mig det, jeg har brug for at vide. Den kan levere et resumé til mig, som jeg nogle gange skulle bruge timer på tidligere.”
Hvor ofte bruger du ChatGPT?
”Dagligt. Det falder mig meget naturligt lige at slå et smut forbi ChatGPT.
Det er superfedt, fordi det jo er tid, man sparer, som man kan bruge på andre gode ting. Jeg prøver også at skubbe til mine børn og sige: ’Prøv nu at tage det her i brug. I bliver nødt til at lære det på et eller andet tidspunkt.’ Vi risikerer at blive delt op i dem, der formår at bruge teknologien på en positiv måde, og dem, der ikke gør. De førstnævnte drøner derudad, fordi de får al den støtte fra de her AI-værktøjer, og så er der andre, der misser toget. Sådan som jeg bruger det, er det en kæmpe støtte, og jeg vinder også noget på tiden.”
Er du bekymret for, om AI en dag tager dit job?
Martin Colberg Weiss bruger ChatGPT dagligt i sit arbejde.
”Overhovedet ikke. Det er klart, at man ikke skal drøne derudad med bind for øjnene, men tingene udvikler sig. Jeg er gammel udvikler, jeg
har været i IT-branchen i over 30 år, og dengang jeg startede, skulle man enten kunne huske bøgerne udenad eller være god til at slå op i dem og sige: ’Hvordan var det nu lige med det her?’ Siden er værktøjerne blevet mere og mere intelligente, så de nu hjælper én med at huske. Da det begyndte, tænkte jeg: ’Jamen, jeg er jo god til at huske det, der står i bøgerne. Nu bliver det overflødigt.’ Men det her er 30 år siden, og vi har stadigvæk programmører. Så jeg tror bare, det er et spørgsmål om at bruge det på en positiv måde og være lidt omstillingsparat. Mennesker kan ikke overskue den mængde information, som nogle af de her AI-løsninger kan. Så udnyt, at man har det ved hånden, så man kan få sat byggeklodserne rigtigt sammen og lave endnu bedre løsninger.”
MARTIN PETER THORSHAUGE er proceskonsulent i PFA Sundhed og har bidraget til flere projekter, hvor AI er blevet anvendt til at optimere processer og sagsbehandling inden for sundhedsområdet.
Hvad består dit arbejde af, og hvor ofte arbejder du med AI?
”Mit arbejde kan koges ned til to spørgsmål: ’Hvad laver vi, der skaber værdi for kunderne? Og hvad laver vi, der ikke skaber værdi for kunderne?’ For mig er det vigtigste ikke, om vi bruger AI eller ej. Det er, om vi løser en konkret udfordring. AI er bare ét værktøj. Hvis vi kan finde en regelbaseret model, som kan gøre det lige så godt eller bedre, jamen, så vælger vi den. Når det så er sagt, er der ret mange steder, hvor vores traditionelle IT-systemer har begrænsninger, og hvor vores AI-kyndige kolleger kan bryde nogle barrierer, som vi ikke har set før. Vores mest kendte case
er vores ’risikoscore’, hvor vi på baggrund af informationer fra tidligere behandlinger kan forudsige, hvilke kunder der har størst risiko for at få behov for vores hjælp. Vi har i flere år haft folk ansat, primært sygeplejersker, som prøver at forebygge, at folk bliver langtidssyge, og det har i tidens løb betydet, at vi har snakket i telefon med rigtig mange mennesker. Langt de fleste er rigtig glade for at snakke med os, men det er måske ikke altid, at vi har fået brugt kræfterne de bedste eller de vigtigste steder. Det har været en stor gave for os med AI-modellen for risikosporing. Det hjælper til at prioritere sygeplejerskernes tid og få brugt deres kræfter bedst muligt.”
Er der områder, hvor AI ikke har virket?
”Lige nu er AI utrolig hypet, og man tror, at man kan bruge det til alt. I den kommende tid tror jeg, at mange vil blive mere bevidste om, hvor det rent faktisk giver mening. Vi kunne godt afløse nogle regelbaserede modeller med noget AI, men hvis ikke det bliver
AI er hypet, men i den kommende tid vil der komme større fokus på, hvor det giver mening at bruge det, mener Martin Peter Thorshauge.
bedre, er der jo ingen grund til det. Vores systemlandskab består omvendt af nogle systemer, som er bygget over lang tid. Der tror jeg, at AI er en gylden mulighed for at prøve at binde systemerne sammen og servicere kollegerne, som sidder med kunderne, på en bedre måde. Der ligger nogle virkelig store muligheder. Når man laver AI, er der dog et ret stort juridisk setup og mange etiske overvejelser om, hvad det kommer til at betyde i virkeligheden. Hvis vi sætter en algoritme til at gøre noget her, hvad har det så af konsekvenser, både positivt og negativt? Hvordan håndterer vi kundernes persondata? Fra min vinkel, som en ingeniør, der gerne vil frem i verden og lave løsninger, kan det lyde som en klods om benet, men jeg synes tværtimod, det er betryggende, at det er taget ind i PFA på en måde, hvor vi virkelig går med livrem og seler, og hvor vores jurister er med inde over det hele, så der er fuldstændig rent mel i posen, hver gang vi implementerer nye løsninger med AI.”
GRITH ABEL SANDHOLDT er
Health Guide i PFA Sundhed og har arbejdet tæt sammen med AI-teamet om at bruge AI til at forebygge langtidssygdom.
Hvad består dit arbejde af?
”Jeg er oprindeligt uddannet sygeplejerske, men i PFA sidder jeg i Early Care med det overordnede mål at hjælpe vores kunder med at komme godt tilbage på arbejdsmarkedet ved længerevarende sygefravær. Vi har både kunder, der selv ringer, og vi har kunder, som vi får ind ad forskellige
kanaler, herunder også med AI, som bliver en vigtigere og vigtigere spiller i alt det her. Vi rådgiver og vejleder kunder, der er sygemeldte inden for de kategorier, som vi kan håndtere, eller fordi de er i nær risiko for sygemelding. Så hjælper vi kunden med at kunne få det bedre med opfølgende opkald og med den behandling, som vi vurderer, er relevant.”
Hvordan har AI forandret den måde, du arbejder på?
”Det er jo en proaktiv kontakt, vi tager til vores kunder med AI, fordi den vurderer, at de kan have en høj risiko for at blive sygemeldt. Nogle har behov for, at vi støtter dem yderligere,
AI hjælper Grith Abel Sandholdt og kollegerne med at få kontakt til de kunder, der har mest brug for hjælp.
andre giver vi et råd med på vejen og en opfordring til, at hvis de har spørgsmål, er de altid velkommen til at ringe. AI har gjort, at vi kommer i kontakt med de kunder, der har mest brug for hjælp. Hvis vi taler ind i stress eller psykiske belastninger, er det jo ikke altid, at man har overskuddet til selv at række ud. Der har vi mulighed for at lave proaktive opkald, og selv hvis det ikke fører til, at vi går videre med det, har jeg endnu ikke oplevet en kontakt, hvor kunden ikke er blevet glad for opmærksomheden.”
Hvorfor er det stadig vigtigt med menneskelig kontakt?
”Jeg vil altid mene, at et menneske overgår en chatrobot. Vi har nok alle sammen prøvet at kommunikere med en chatrobot i forbindelse med at skulle købe et eller andet på nettet, og man kommer sjældent særlig langt. Hvis man så tilmed er sygemeldt eller nærsygemeldt, så er det bare en stor hjælp at kunne tale med et menneske, som også har erfaringen med sig. Vi er alle sammen uddannet inden for social-/ beskæftigelses- og sundhedsområdet, så man kan få et mere nuanceret billede og noget råd og vejledning. Det kan også være noget, man ikke er opmærksom på, eksempelvis en patientvejleder eller nogle foreninger, som kan være meningsgivende for kunden. Der tænker jeg, uden at jeg kender fremtiden, at en chatrobot godt kan komme til kort.”
Har du ændret opfattelse af AI efter at have arbejdet med det?
”Det er stadig nyt for mig, men det er jo et kæmpe felt, der rummer større potentiale, end jeg kan forestille mig. Det er jo værdiskabende arbejde, vi laver for vores kunder. Hvis vi kan være med til at nedbringe eller forebygge sygefravær, taler det ind i et langt større samfundsmæssigt perspektiv. Hvis AI kan være med til at finde dem, som enten ikke er opmærksomme på, at vi findes, eller ikke har energien til at række ud, og hvis vi på den måde kan hjælpe med at øge livskvaliteten og nedbringe sygefraværet, både individuelt for kunden og på samfundsplan, giver det jo rigtig meget mening.”
Hey - AI klar over, hvad det betyder?
Begrebet kunstig intelligens er langtfra nyt. Helt tilbage i 50’erne eksperimenterede man med, at computere kunne simulere intelligens, men først i de senere år er udviklingen for alvor gået stærkt. Hver dag er medierne fyldt med nye historier om muligheder og risici. Her er forklaringen på – nogle af – de mange udtryk, der bliver nævnt.
Af Henrik Nordskilde
AI
En af de mest udbredte definitioner er, at Artificial Intelligence (AI) er et computersystem, der evner at udføre opgaver, det normalt kræver menneskelig intelligens at udføre. Altså at computeren efterligner menneskets evne til f.eks. abstrakt tænkning, analyse og mønstergenkendelse. Med digitale computere efter anden verdenskrig kom der skub i udviklingen, f.eks. med de første computere, der kunne spille skak, og i 2010’erne gik det for alvor stærkt. Især pga. øget computerkraft, og fordi der efterhånden var så mange data til rådighed, at AI blev mere effektivt.
Algoritmer
Computere skal vide, hvordan de skal agere i forskellige situationer for at løse en opgave. Altså hvilke regler de skal følge, hvis der sker A, B eller C. Det er f.eks. algoritmer, der får til opgave at præsentere os for bestemte annoncer, alt efter hvilke hjemmesider vi har besøgt. Man kan også sammenligne algoritmer med noget så simpelt som en brugsanvisning til at samle en reol, hvor vi får besked om, hvilke handlinger vi skal udføre i hvilken rækkefølge.
Generativ AI
Værktøjer, der skaber nyt indhold baseret på input fra brugerne (prompts – se næste punkt). Dvs. ikke intelligens i traditionel forstand, men algoritmer, der – ved at trække på meget store mængder data – forsøger at forudsige, hvad der med størst sandsynlighed er løsningen på det, brugeren beder om. Det kan f.eks. være, at brugeren har bedt om en tekst om et bestemt emne, et billede, lyd, video eller grafik. ChatGPT er et af de bedst kendte værktøjer, der kan skabe indhold ud fra brugernes input.
Prompt
Spørgsmål eller kommandoer, der fortæller AI-værktøjet, hvad brugeren forventer. Jo mere præcist man spørger eller beskriver, hvad systemet skal gøre, jo bedre et svar eller produkt kommer der ud af det i form af tekst, lyd, grafik, video osv.
Deep fake
En forfalskning udført ved hjælp af AI. Det kan f.eks. være en video eller et lydklip, hvor en politiker siger noget, som vedkommende aldrig har sagt. Det sker ved, at teknologien trækker på data om personens udseende, stemme osv. Tidligere i år blev en ansat i en
virksomhed i Hongkong snydt og overførte ca. 180 mio. kr. til en fremmed konto. Medarbejderen troede, at han deltog i et onlinemøde med flere kolleger, heriblandt virksomhedens økonomidirektør, der bad ham om at overføre beløbet. Først da han senere var i kontakt med hovedkontoret, gik det op for medarbejderen, at de andre mødedeltagere, der lignede og lød som hans kolleger, var skabt ved hjælp af AI.
Conversational AI
Algoritmer, som brugeren kan kommunikere med, f.eks. en chatbot, via tekst eller tale. Undervejs lærer systemet af samtalerne, så det mere og mere nærmer sig kommunikation mellem to mennesker.
Hallucination
De fleste brugere af f.eks. ChatGPT har formentlig oplevet svar fra algoritmen, der er rendyrket vrøvl – eller i hvert fald med faktuelle smuttere. De såkaldte hallucinationer, hvor brugeren får et forkert svar, kan have flere årsager, f.eks. dårlig kvalitet af de data, algoritmen baserer sine svar på. Hvis systemet mangler viden, kan det vælge at præsentere det svar, der er mest sandsynligt ud fra de data, der er til rådighed. Men altså ikke nødvendigvis faktuelt korrekte svar. Det fandt en amerikansk advokat ud af, da han skulle repræsentere en mand, der lagde sag an mod et luftfartsselskab. Advokaten brugte netop ChatGPT til at finde lignende sager, han kunne henvise til under retssagen, hvor det dog stod klart, at de sager, chatbotten havde foreslået, var opdigtede.
Machine learning
Som navnet antyder, handler det om, at algoritmen/maskinen lærer hen ad vejen og på den måde kan udføre nye opgaver, den ikke var programmeret til fra begyndelsen. Det kan ske, ved at et menneske lærer den f.eks. at skelne mellem forskellige dokumenter eller billeder, eller ved at systemet selv lærer at se mønstre i data. Det kan også ske ved trial & error, altså at algoritmen i begyndelsen tager tilfældige beslutninger og efterhånden lærer af sine fejl, så den kan udføre opgaverne bedre og bedre.
Spørgsmålet runger helt sikkert i mange medarbejderes hoveder: Hvordan bliver jeg klar til et arbejdsmarked med AI? Medlemsbladet Forsikring har talt med Forsikringsakademiets uddannelsespolitiske chef Bjarne Dyrberg for at blive lidt klogere.
Svaret kommer prompte på spørgsmålet: Hvad er dit bedste råd til medarbejderne i branchen, som er usikre på AI?
”For det første er det meget vigtigt, at du sætter dig ind i din arbejdsplads’ AI-politik og reglerne for sikkerhed. Vi ser meget forskellige holdninger til AI blandt selskaberne, så vær sikker på, hvad du må bruge det til,” siger Bjarne Dyrberg, uddannelsespolitisk chef på Forsikringsakademiet.
”For det andet er det afgørende, at du hurtigt får tilegnet dig nogle kompetencer i AI. Vi har på Forsikringsakademiets onlineplatform FOAKlearn et par kurser, som giver den første introduktion til, hvordan du arbejder med AI i forsikrings- og pensionsbranchen. Og så gælder det om at kaste sig ud i det. Hvis du ikke må gøre det på arbejdet, vil jeg klart anbefale, at du gør det privat,” siger Bjarne Dyrberg.
Den uddannelsespolitiske chef op -
Af Simon Tolstrup Holmegaard
Foto
Lars H. Knudsen
lever en del usikkerhed blandt medarbejderne i branchen i forhold til, hvilke kompetencer de skal gå efter at tilegne sig. Flere selskaber er ikke helt afklarede med, hvordan de uddannelsesmæssigt skal gribe opgaven an. Derfor er det naturligt, at mange medarbejdere er lidt famlende over for, hvordan de kan få de rette kompetencer til at bruge AI i deres arbejde.
”Jeg kan godt forstå dem, som er tøvende og ikke helt ved, hvordan de skal forholde sig til AI. Det er fuldt forståeligt. Men udviklingen går så hurtigt lige nu, at det er vigtigt at prøve at sætte sig ind i det,” siger Bjarne Dyrberg.
Branchens egen uddannelsesinstitution arbejder på nuværende tidspunkt på, hvordan Forsikringsakademiets uddannelser skal skrues sammen fremover, så de også kan bruges, når AI bliver en indgroet del af hele den måde, selskaberne arbejder på.
”Som medarbejder finder du ikke på nuværende tidspunkt et bredt udvalg af deciderede AI-kurser hos os.
Lige nu arbejder vi på, hvordan vi kan integrere AI bredt i selve undervisningen og vores udbud af kurser, så det også giver mening i forhold til det forsikringsfaglige,” fortæller Bjarne Dyrberg.
Ud over behovet for at kunne bruge AI ser han også en anden tendens i de kompetencer, som forsikrings- og pensionsselskaberne efterspørger. Processerne i branchen er blevet stadig mere automatiserede, og den udvikling vil AI sætte endnu mere fart på, lyder det fra den uddannelsespolitiske chef.
”Når teknologien udvikler sig, stiger kundernes krav. Det hele skal køre nemt og hurtigt digitalt, og det er kun, når jeg som kunde virkelig har et problem, at jeg har brug for personlig betjening. Kravene til den gode, personlige kundeservice vil stige som følge af AI. Empati, kommunikation, samarbejde, kritisk tænkning og kreativitet. Det bliver endnu vigtigere kompetencer fremover.”
”Det gør kæmpe indtryk på mig at
se,
hvor lidt der skal til for at give dem bare en lille smule fred”
Maiken Larsen er skadebehandler, og så hjælper hun ukrainske flygtninge. Hun står bl.a. bag et børnekor og produktion af skyttegravslys og smykker, der har til formål at hjælpe ukrainere hjemme såvel som i Danmark.
Af Anders Ryehauge
Hvordan blev du involveret i at hjælpe ukrainske flygtninge?
”Borgmesteren havde sagt i nyhederne, at de var velkomne her, da krigen brød ud, og de blev installeret på et vandrehjem i Hvidovre mindre end fem minutter fra mig. Den 6. marts 2022 tog jeg forbi, og der var de første allerede kommet. Det var mødre med deres små børn, som havde været på flugt i adskillige dage og været nødt til at efterlade familiemedlemmer. De var virkelig bange og havde brug for hjælp på alle mulige måder. Jeg har tidligere været sygeplejerske og har en del erfaring med overlevende fra tortur og krigstraumer. Selv i dag som skadebehandler har jeg ofte mennesker i sorg eller krise i telefonen, og derfor tænkte jeg, at jeg med min faglige baggrund ville tilbyde min hjælp.”
Hvordan greb du det an?
”Jeg har en veninde, som er herboende ukrainer, så sammen med hende gik jeg ned på vandrehjemmet og bankede på én dør ad gangen. På det tidspunkt var der rigtig mange danskere, der ville hjælpe, så vandrehjemmet modtog bunker af brugte cykler og poser med tøj. Men mange af ukrainerne kom til at føle, at det nærmest blev en skraldespand, og det var ikke, hvad de havde brug for. Nogle af dem havde
brug for noget af det, men når man får et lille værelse på otte kvadratmeter, har man ikke brug for 20 sække med tøj. Det var jo i en god mening, at folk gjorde det, men når man er flygtet til et nyt land med små børn, har man brug for ro og tryghed. Og brug for ikke at skulle forholde sig til en masse nye og fremmede mennesker, der kigger ind ad vinduerne og stiller store mængder brugt tøj i det, der nu var deres private hjem. Jeg ville hjælpe dem ud fra deres behov, så jeg præsenterede mig og gav dem mine kontaktoplysninger og sagde, at de måtte kontakte mig, hvis der var noget som helst, de havde brug for. De havde ikke mulighed for at hæve penge, så jeg lavede en gruppe på Facebook, og hver gang nogen manglede noget, skrev jeg rundt og efterspurgte det.”
Var der travlt fra starten?
”Ja, jeg fortalte også ukrainerne, at jeg var sygeplejerske og kunne hjælpe med det rent sundhedsmæssige, hvis nogen havde brug for det. Allerede på dag to var jeg på skadestuen med det første barn. Der var rigtig meget at se til, og i starten var det faktisk rigtig meget bleer og modermælkserstatning, jeg hjalp med at skaffe. Det er meget typisk, at når man endelig kommer til et trygt sted, så giver kroppen slip. Kroppen ryster og skælver, og de
Maiken Larsen
45 år. Har de seneste tre et halvt år arbejdet som skadebehandler inden for sundhedsområdet i PFA. Er oprindeligt uddannet sygeplejerske og skrev bachelor om traumer. Har desuden arbejdet med krigsveteraner hos Falck i et projekt, der skulle få dem tilbage på arbejdsmarkedet og i bedring, samt arbejdet frivilligt på Center for Traume- og Torturoverlevere. I 2022 stiftede hun foreningen Free Sky, hvor hun bl.a. står bag forskellige tiltag for ukrainske flygtninge og organiserer indsamlinger, der går til ukrainske soldater ved fronten.
fysiske symptomer kommer. Så er der opkast og diarré. Der gik lang tid, før de fik noget fra den danske stat, og da det endelig skete, var det 30 kr. om dagen pr. barn. Når man har tre små blebørn, holder en pakke bleer ikke særlig lang tid.”
Hvorfor påtog du dig det ansvar?
”For mig var det ikke et valg. Det drejede sig om sårbare kvinder og børn i et fremmed land med et fremmed sprog. Jeg har selv engang været syg og alenemor på lav indkomst, og jeg ved, hvor hårdt det er at klare sig. Og jeg boede endda i mit eget land med min egen familie omkring mig.”
Du har taget forskellige initiativer, bl.a. skyttegravslys. Hvorfor det? ”I oktober 2022 tog den første unge ukrainer sit liv. Jeg bliver grådkvalt, hver gang jeg snakker om det, for jeg kendte hende rigtig godt og vidste, at hun havde nogle meget voldsomme oplevelser med sig fra Ukraine. Jeg havde flere gange været med hende på skadestuen, fordi hun havde det rigtig skidt psykisk. Jeg var altid nervøs for hende, og en kold oktobermorgen indtraf tragedien så. Efter det besluttede jeg mig for, at jeg simpelthen blev nødt til at gøre noget mere for at hjælpe de her ukrainere. Modsat mange af børnene, der kom i skole,
1 Maiken Larsen bor tæt ved et vandrehjem, hvor ukrainske flygtninge blev indkvarteret i 2022. Der var dér, hun i første omgang fik kontakt til flygtningene.
2 Et af initiativerne er, at ukrainere kan samles om at lave skyttegravslys ved hjælp af konservesdåser og stearinlys. Lysene har bl.a. modvirket forfrysninger hos ukrainske soldater.
havde de unge onlineundervisning hjemme fra Ukraine og kom ikke ud af deres værelser. Jeg kalder dem for ’depressionsbobler’, og de fortæller også selv om, hvor deprimerede de er. De bor i containere eller bittesmå værelser på måske otte kvadratmeter. Når man først kommer herop, er det selvfølgelig trygt og godt, men efter to år får man lejrkuller. Dem, der bor flere sammen, bliver udmattede og trætte af hinanden, men der er også nogle, som bor alene og isolerer sig, og de bliver ensomme. Der var brug for at tilbyde dem aktiviteter, der giver mening for dem. Derfor gik jeg i gang med at samle konservesdåser og stearinlys ind til skyttegravslys. De bliver brugt i skyttegravene af soldaterne til at varme deres fødder og hænder, de varmer også mad og kaffe på dem, og de bedste af dem kan varme i mellem seks og otte timer. De hjælper helt konkret til, at soldaterne ikke fryser ihjel. I januar 2023 holdt vi det første arrangement, hvor ukrainerne kunne lave lys og hjælpe på en måde, der gav mening for dem. Og ikke mindst gjorde det så meget for folk at komme ud af de der depressionsbobler.”
Har I fået tilbagemeldinger?
”Ja, vi har fået takkevideoer fra soldaterne, og fordi jeg har fået en kunstner til at male vores skyttegravslys med unikke malerier, kan jeg se på videoerne, at det er vores lys, de sidder med. Vi har også fået en takketale fra en læge ved fronten i Kherson med vores lys i baggrunden, hvor han takker os for, at soldaterne ikke har fået frostskader, og for at det mindsker antallet af amputationer af tæer og hænder.”
Hvordan opstod ideen til børnekoret?
”Lidt af samme grund. De her børn har ikke så mange aktiviteter. De går nærmest bare rundt om sig selv til daglig. Jeg mødte så en ukrainsk operasanger ved navn Leyla, som også var flygtet hertil fra Kherson. Det første lange stykke tid havde hun slet ikke lyst til at synge, men lige pludselig fik hun det igen og fik lyst til at hjælpe flygtningebørnene. Vi blev enige om at starte det op og kontaktede Hvidovre Musikskole, der har hjulpet med at betale Leyla
en løn og tilbudt børnene at komme til gratis sangundervisning. Ud over at være en aktivitet hjælper det også mod traumer. Nogle af børnene har virkelig slemme angstanfald, men med sangundervisningen lærer de også vejrtrækningsteknikker.”
I har været i ’Go’ morgen Danmark’ med børnekoret. Hvordan var det?
”Det var en kæmpe oplevelse. Børnene var så seje og så stolte af sig selv. En af pigerne på otte år har haft det virkelig slemt i skolen i Danmark, hvor hun er blevet banket så slemt, at hun endte på hospitalet. Hun har virkelig haft det svært i lang tid. Efter vi havde været i fjernsynet, kørte fire af børnene med hjem i min bil, og så sagde hun lige pludselig: ’Maiken, det her var min bedste dag nogensinde.’ Så bliver man altså rørt, for så ved man, at man har gjort en forskel. I hvert fald den dag.”
Og så er der smykkerne?
”Om sommeren er der ikke så stort et behov for skyttegravslys, så jeg tænkte, at jeg ville tilbyde de her unge kvinder at lave smykker i stedet for. Vi sælger dem, og pengene går enten til herboende ukrainere eller til soldaterne ved fronten. På toårsdagen for den russiske invasion afholdt vi et arrangement, hvor vi endte med at sælge for så meget, at vi kunne købe en bil, som vi kunne sende ned til en enhed ved fronten. En af soldaterne her er far til to af de 13-årige piger, der kommer hos mig.”
Pønser du på flere ting?
”Jeg vil gerne give de her børn og unge nogle flere oplevelser. For nylig havde jeg 50 af dem med på havnerundfart i København. Der er 300 ukrainske flygtninge i Hvidovre, og jeg kunne godt tænke mig, at alle kunne få sådan en oplevelse. Det er en dag, hvor
de skal forholde sig til noget helt andet. Man kan se det i deres ansigter. De får en ro og en taknemmelighed, fordi de endelig får sådan et lille afbræk, et lille frirum fra traumerne. Det gør kæmpe indtryk på mig at se, hvor lidt der skal til for at give dem bare en lille smule fred, glæde og mening i deres liv.”
Hvad siger dine kolleger til, at du bruger så meget tid på det?
”Hvis ikke jeg havde de kolleger, jeg har, kunne jeg ikke have gjort det her, for jeg bruger de fleste weekender på det og mindst et par timer hver dag. Men de bakker mig rigtig meget op, og det samme gør min chef og arbejdsplads med fleksible arbejdstider. Hvis jeg eksempelvis har været dødtræt, fordi jeg har siddet på skadestuen hele natten, kan jeg godt møde senere næste dag. Mine kolleger har også bakket utrolig meget op ved at købe vores smykker og slæbt dåser og lys med til mig hver eneste dag. Det er vigtigt, at det fungerer med mit arbejde, og hvis ikke var jeg stoppet for lang tid siden, så det betyder virkelig meget, at min arbejdsplads støtter mig.”
Har du fået personlige venskaber ud af dit frivillige arbejde?
”Ja, de er virkelig kommet ind under huden på mig, efter jeg har lært dem at kende. Jeg beundrer deres indstilling til livet og deres vilje og styrke. Jeg har mødt en kvinde fra Mariupol, en af de byer, der er blevet sønderbombet. Hun var gravid, da krigen brød ud, og blev nødt til at føde med bomberegn over byen. Hendes bedstemor døde ved hendes side, men hun overlevede selv og fødte. Som det sidste begravede hun sin bedstemor i haven, inden hun flygtede og lykkedes med at komme til Danmark. Det er så voldsomt for mig, at man kan klare den slags, men der er en særlig styrke i de mennesker. Jeg er blevet meget tæt med hende og flere andre. Vi har fået et stærkt bånd, og jeg tror aldrig nogensinde, vi kommer til at miste kontakten. Heller ikke selvom de forhåbentligt kan rejse tilbage til Ukraine en dag.”
Maiken Larsen med børnekoret på besøg hos ’Go’ morgen Danmark’.
Benyt dine PlusKort rabatter, når efteråret banker på
Hent appen, og se endnu flere gode rabatter og tilbud
ement - erfaring - ekspertise
ement - erfaring - ekspertise
engagement - erfaring - ekspertise
du være en del af es karrierenetværk?
engagement - erfaring - ekspertise
Vil du være en del af vores karrierenetværk?
engagement - erfaring - ekspertise
engagement - erfaring - ekspertise
engagement - erfaring - ekspertise
engagement - erfaring - ekspertise
re en del af rierenetværk?
Vil du være en del af vores karrierenetværk?
du være en del af res karrierenetværk?
re en del af rierenetværk?
Vil du være en del af vores karrierenetværk?
du være en del af res karrierenetværk?
nale rekrutterer vi le stillingsniveauer inden for n.
Vil du være en del af vores karrierenetværk?
ntrum Personale rekrutterer vi bejdere til alle stillingsniveauer inden for ngsbranchen.
Hos Centrum Personale rekrutterer vi medarbejdere til alle stillingsniveauer inden for forsikringsbranchen.
olidt netværk ve dig med!
Vil du være en del af vores karrierenetværk?
Vil du være en del af vores karrierenetværk?
sonale rekrutterer vi alle stillingsniveauer inden for en
sonale rekrutterer vi alle stillingsniveauer inden for en
t bredt og solidt netværk vil gerne have dig med! d dit CV
Hos Centrum Personale rekrutterer vi medarbejdere til alle stillingsniveauer inden for forsikringsbranchen.
Bygningstaksator søges til Bornholms Brandforsikring
Hos Centrum Personale rekrutterer vi medarbejdere til alle stillingsniveauer inden for forsikringsbranchen
Vi har et bredt og solidt netværk – og vi vil gerne have dig med!
entrum Personale rekrutterer vi rbejdere til alle stillingsniveauer inden for ringsbranchen et bredt og solidt netværk i vil gerne have dig med!
Hos Centrum Personale rekrutterer vi medarbejdere til alle stillingsniveauer inden for forsikringsbranchen
solidt netværk ave dig med!
entrum Personale rekrutterer vi rbejdere til alle stillingsniveauer inden for ringsbranchen et bredt og solidt netværk i vil gerne have dig med!
Hos Centrum Personale rekrutterer vi medarbejdere til alle stillingsniveauer inden for forsikringsbranchen
Hos Centrum Personale rekrutterer vi medarbejdere til alle stillingsniveauer inden for forsikringsbranchen.
Indsend dit CV bliv en del af vores netværk. ække til nye, spændende
Vi har et bredt og solidt netværk – og vi vil gerne have dig med!
end dit CV
Vi har et bredt og solidt netværk – og vi vil gerne have dig med!
Vi har et bredt og solidt netværk – og vi vil gerne have dig med!
Vi har et bredt og solidt netværk – og vi vil gerne have dig med!
Indsend dit CV
Indsend dit CV
Indsend dit CV
Er du erfaren bygningstaksator med lyst til nye udfordringer på solskinsøen Bornholm?
Så er du måske vores nye kollega!
Vi har et bredt og solidt netværk – og vi vil gerne have dig med!
Indsend dit CV
d dit CV og bliv en del af vores netværk. du i første række til nye, spændende emuligheder
solidt netværk ave dig med! Indsend dit CV og bliv en del af vores netværk. Så står du i første række til nye, spændende karrieremuligheder
Bornholms Brandforsikring er bornholmernes foretrukne forsikringsselskab, og vi tegner kun forsikringer på Bornholm.
end dit CV bliv en del af vores netværk række til nye, spændende er.
Indsend dit CV
Indsend dit CV og bliv en del af vores netværk.
Indsend dit CV og bliv en del af vores netværk
Så står du i første række til nye, spændende karrieremuligheder
bliv en del af vores netværk række til nye, spændende er.
nd dit CV og bliv en del af vores netværk år du i første række til nye, spændende remuligheder.
Indsend dit CV og bliv en del af vores netværk
læs mere om, ptaget
R-koden og læs mere om, n du bliver optaget
nd dit CV og bliv en del af vores netværk år du i første række til nye, spændende remuligheder.
Så står du i første række til nye, spændende karrieremuligheder.
Indsend dit CV og bliv en del af vores netværk Så står du i første række til nye, spændende karrieremuligheder.
Indsend dit CV og bliv en del af vores netværk.
Så står du i første række til nye, spændende karrieremuligheder.
Scan QR-koden og læs mere om, hvordan du bliver optaget
g læs mere om, optaget.
Så står du i første række til nye, spændende karrieremuligheder
QR-koden og læs mere om, an du bliver optaget.
g læs mere om, optaget.
QR-koden og læs mere om, an du bliver optaget.
Scan QR-koden og læs mere om, hvordan du bliver optaget.
Scan QR-koden og læs mere om, hvordan du bliver optaget.
Scan QR-koden og læs mere om, hvordan du bliver optaget.
Scan QR-koden og læs mere om, hvordan du bliver optaget.
Scan QR-koden og læs mere om, hvordan du bliver optaget
Allé 35 1820 Frederiksberg C
efon: 33 24 40 80 entrum-personale dk m e en del af ierenetværk?
Vi søger en taksator, som vil bo på Bornholm og hjælpe vores kunder med skadeopgørelse og risikovurdering.
Læs hele opslaget på www.bornbrand.dk. Ansøgningsfrist d. 22. september 2024.
Forsikringslandskabet i Danmark kommer med al sandsynlighed til at se markant anderledes ud fremover. Topdanmark og If bliver samlet i én koncern – og bliver den næststørste spiller på det danske marked. Det sker, efter at den finske Sampo-koncern, der i forvejen ejer If og er Topdanmarks største aktionær, før sommerferien fremsatte et købstilbud på hele Topdanmark.
Når transaktionen som forventet bliver gennemført, skal Topdanmark integreres i Ifs nordiske organisation. Forsikringsforbundets lokalafdelinger i både If og Topdanmark bliver løbende inddraget og orienteret om processen med at samle de to selskaber.
Da nyheden blev meldt ud internt til medarbejderne, kom det for mange ikke som den helt store overraskelse. Det fortæller formanden for Forsikringsforbundets lokalafdeling i If, Claus Bachara Hansen:
”Det har været på tale ad flere omgange, at Sampo ville købe Topdanmark. Så det kommer ikke voldsomt bag på medarbejderne, særligt ikke dem, som har været her længe. Men selvfølgelig fyldte det meget, lige da det blev meldt ud,” siger Claus Bachara Hansen. Den samme melding kommer fra Topdanmark.
”’Nå, nu kom det.’ Sådan var reaktionen fra mange medarbejdere. Det var ventet før eller siden. Den undren, der har været, har mere handlet om, hvorfor det sker lige nu. Reaktionerne hos medarbejderne har været alt fra vild begejstring til ’Åh nej, hvad nu med mig’,” siger Mette Jensen, formand for Forsikringsforbundet i Topdanmark.
Hun opfordrer medlemmerne til at kontakte Forsikringsforbundets lokalafdeling i Topdanmark, hvis de er bekymrede for deres situation eller har spørgsmål til den kommende proces med at samle de to organisationer.
”Meldingen fra Sampo har været, at de ikke lægger op til fyringsrunder. Men de har samtidig været tydelige omkring, at der vil være nogle dobbeltfunktioner i den nye fælles organisation. Vi håber naturligvis, at det meste kan klares med naturlig afgang eller omplacering internt. Vi har så rygende travlt, at de fleste slet ikke kan se, hvordan de skal kunne undværes. De medlemmer, som har været mest bekymrede, er i de forskellige stabsfunktioner,” siger Mette Jensen.
I både Topdanmark og If havde ledelserne inviteret alle medarbejdere til orienteringsmøder. Et af de emner, som fyldte for medarbejderne, var den fysiske placering af den nye fælles koncern.
Den første udmelding har været, at Topdanmark bliver i Ballerup, og If bliver på Stamholmen indtil videre, fortæller Claus Bachara Hansen og fortsætter:
”Men det ligger nok lidt i kortene, at vi på længere sigt bliver samlet i Topdanmarks lokaler i Ballerup. Eller som det blev sagt af ledelsen på orienteringsmødet: ’Vi kan nok ikke få mast Topdanmark ind her på Stamholmen. Så har vi vist ikke sagt for meget.’”
Medarbejderne er generelt afventende og ser frem til at få mere afklaring, lyder det fra både If og Topdanmark.
”Kommunikationen fra ledelsen har indtil videre været god, og Forsikringsforbundet bliver som repræsentanter for medarbejderne inddraget i de forandringer, som nu skal ske. Vi vil gerne klart opfordre ledelsen til at sikre en god proces for alle i den kommende periode,” siger Mette Jensen.
”Der kan nemt opstå usikkerhed, når der skal ske forandringer. Medlemmerne skal vide, at vi står klar til at svare på spørgsmål, give gode råd og yde bistand i det omfang, det bliver nødvendigt,” siger Claus Bachara Hansen.
NB: Redigering af denne artikel er afsluttet 15. august 2024.
1 Mette Jensen, formand for Forsikringsforbundet i Topdanmark.
2 Claus Bachara Hansen, formand for Forsikringsforbundet i If.
Af
Simon
Tolstrup
Holmegaard
Foto
Helle
Dahl
(1) og
privat
(2)
Ny medarbejder i Forsikringsforbundet
Berit Larsen er den 1. maj 2024 ansat som ny koordinator i Forsikringsforbundets sekretariat. Hun er kontoruddannet med speciale i forsikring og har erfaring fra flere forsikringsselskaber samt en a-kasse, hvor hun bl.a. har arbejdet med sagsbehandling og kundeservice. I Forsikringsforbundet arbejder Berit Larsen med medlemsadministration, kontingentopkrævninger og andre administrative opgaver.
Ny overenskomst i FTFa
Forsikringsforbundets
medlemmer i FTFa har i juni stemt ja til en ny lokal overenskomst.
Forsikringsforbundet i FTFa har indgået en ny etårig overenskomst for medarbejderne i a-kassen FTFa. Overenskomsten har en samlet ramme på 3,7 %, hvoraf der er en generel lønstigning til alle medarbejdere på 2,0 %. Derudover er der afsat 0,65 % til individuelle lønstigninger. Overenskomsten indeholder også en ekstra fridag til alle samt en række andre forbedringer af overenskomsten.
”Vi har forhandlet et godt og ansvarligt resultat for vores medlemmer i FTFa. Vi har sikret en
fornuftig lønstigning til alle og forbedringer af overenskomsten på en række områder,” siger Forsikringsforbundets næstformand Lars Helvard, der har været en del af forbundets forhandlergruppe. Den nye overenskomstaftale måtte indgås i Forligsinstitutionen. Det var nødvendigt, da parterne efter en række forhandlingsmøder ikke kunne blive enige om en ny overenskomst. Overenskomsten er blevet godkendt med 80,7 % ja-stemmer og 19,3 % nej-stemmer. Stemmeprocenten ved afstemningen var 84,5 %.
Det er aftalt, at overenskomsten i FTFa fremover følger den ramme, som bliver aftalt i den fælles overenskomst mellem Forsikringsforbundet og F&P Arbejdsgiver.
Sønderjysk Forsikring har skiftet navn
Sønderjysk Forsikring har skiftet navn til Forsia Forsikring. Selskabet er blevet omdannet til et aktieselskab, men fortsætter som 100 % kundeejet. Navneskiftet får ikke nogen (direkte) betydning for medarbejderne, fortæller Henrik Pedersen, formand for Forsikringsforbundets lokalafdeling, der nu også har skiftet navn til Forsikringsforbundet i Forsia Forsikring.
”Vi har i lokalafdelingen været tidligt inddraget i navneskiftet, og ledelsen har været god til at melde hurtigt ud, at der ikke sker ændringer for de nuværende medlemmer i lokalafdelingen,” siger Henrik Pedersen.
Navneskiftet er en del af selskabets strategi om at blive landsdækkende med nye kunder over hele landet. Selskabet forventer også, at strategien og navneskiftet kan bane vej for vækst – og dermed flere nye medlemmer og kolleger i Forsikringsforbundet i Forsia Forsikring fremover. Faktisk kan Forsia Forsikring allerede den 1. november byde velkommen til knap 30 nye kolleger på hovedkontoret i Aabenraa. Det sker, fordi Forsia Forsikring lige før sommerferien købte ETU Forsikrings portefølje af privatkundeforsikringer.
Medlemsfordel: Adgang til Forbrugsforeningen
Som medlem af Forsikringsforbundet kan du blive medlem af Danmarks største indkøbsforening, Forbrugsforeningen, og få glæde af de mange rabatter, som foreningen tilbyder. Du optjener bonus, hver gang du benytter
Forbrugsforeningens betalingskort i en af de mere end 4.000 forretninger og 500 webbutikker, som foreningen samarbejder med. Læs mere på Forsikringsforbundet.dk under ’Medlemskab’ og ’Kontante fordele’.
Fik hjælp af socialrådgiver og kom på seniorpension
Majbritt Meng Devantier var efter et alvorligt sygdomsforløb ikke længere i stand til at arbejde. Først modtog hun et afslag på seniorpension, men så fik hun hjælp fra en ordning i Forsikringsforbundet, som mange medlemmer ikke kender.
Der må have lydt et lettelsens suk i hele lejligheden hos 63-årige Majbritt Meng Devantier. Efter mange bekymringer kunne hun i foråret 2024 ånde lettet op, da hun fik nyheden om, at hun havde fået medhold i sin ankesag – og nu kunne få lov at gå på seniorpension.
Det hele begyndte tilbage i 2017, da Majbritt Meng Devantier fik konstateret brystkræft. Det blev starten på et langt behandlingsforløb, hvor hun i de følgende år også måtte i behandling for hudkræft. Den alvorlige sygdom gav hende samtidig nogle psykiske senfølgeskader med bl.a. angst for at få tilbagefald, søvnbesvær og hukommelsesproblemer.
Sygdommen og senfølgerne betød desværre, at hun til sidst mistede sit job i det forsikringsselskab, hvor hun arbejdede som kunderådgiver. Hun begyndte nu at få dagpenge og var nødt til at søge job, selvom hun stadig ikke havde det godt.
”Jeg var stadig ramt af senfølgeskaderne og orkede nærmest ikke at se andre mennesker. Alligevel skulle jeg søge jobs imens. Det er ikke nemt i min alder. Det var helt forfærdeligt, og
Af Simon Tolstrup Holmegaard
Foto
Helle S. Andersen
jeg fik det ene afslag efter det andet,” siger Majbritt Meng Devantier.
”Og sidste efterår væltede helt mit læs. Dér kunne jeg ikke mere. Der er jo krav om, hvor mange jobs man skal søge. Jeg manglede at søge ét job, og så brød jeg helt sammen.”
Efter en god snak med sin læge blev de enige om, at det bedste for Majbritt Meng Devantier var at søge seniorpension, da hun ikke længere var i stand til at passe et arbejde.
Men modgangen var ikke slut endnu. For Seniorpensionsenheden i ATP var ikke enige i vurderingen og gav hende afslag på seniorpension. Det var derfor et meget fortvivlet medlem, der ringede ind til Forsikringsforbundets jurister for at få hjælp. Og heldigvis var der hjælp at hente. Forsikringsforbundet har nemlig en særlig socialrådgiverordning, hvor medlemmer kan få bistand af en socialrådgiver fra Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH).
”Socialrådgiveren kiggede på min sag, og vi blev enige om at forsøge at anke afslaget. Jeg fik lavet en ny helbredsvurdering hos min læge, og der skulle udfyldes en masse papirer. Vi fik sendt en anke af sted, og så endte det godt alligevel. Jeg ved ikke, hvad jeg skulle have gjort uden den støtte. Jeg orkede næsten ikke at kæmpe mere. Det har været sådan en stor hjælp,” siger hun.
Majbritt Meng Devantier kan nu kalde sig seniorpensionist og komme i gang med sit liv igen.
”Det har simpelthen givet noget ro. Før var der så stor uvished om, hvor det hele ville ende. Jeg skal i hvert fald i gang med at dyrke noget yoga, for det har jeg ikke haft overskud til. Nu skal jeg lige så stille komme tilbage til den gamle Majbritt.”
ARRANGEMENTER
Djøf med løgn: Tilbage til kontoret
Torsdag 10. oktober 2024 kl. 17:00-18:30
Se det både live og på online-stream Gratis for medlemmer af Forsikringsforbundet
Firedages arbejdsuge og hjemmearbejde ad libitum. Pandemien er fortid, og fremtidens arbejdsliv er landet: Nu skal vi høste frugterne af det, vi lærte under corona. At vi sagtens kan passe vores arbejde uden chefernes indblanding. At vi bliver meget mere produktive, hvis vi får lidt frihed. Og at Bente fra HR faktisk slet ikke er så irriterende, når bare man kan mute hende på Zoom.
Men hvis vi virkelig lærte så meget af pandemien, hvordan kan det så være, at fremtidens arbejdsliv minder mistænkelig meget om fortidens hamsterhjul? Hvorfor har vi allerede været gennem to omstruktureringer, en fyringsrunde og fem workshops om vores agile innovationsmodel? Og har
HAR DU EN IDÉ TIL ET EVENT?
vi overhovedet lyst til at komme tilbage til en virkelighed, hvor man er nødt til at have bukser på, når direktøren præsenterer den nye strategi?
Per Helge har optrådt som professionel komiker siden 2008. Han fik sit gennembrud i 2013 med comedy-showet ’Djøf med løg(n)’ om det absurde bureaukrati i store virksomheder og organisationer.
Siden har han optrådt for udsolgte huse på teatre i hele Danmark. ’Djøf med løgn’-showene har bl.a. fået fem hjerter i Politiken og fem stjerner i Jyllands-Posten.
Sådan tilmelder du dig
Showet med Per Helge kan både ses live i auditoriet i Codanhus og som online-stream.
Derudover holder følgende selskaber et lokalt arrangement, hvor du sammen med dine kolleger kan se showet: Bornholms Brandforsikring, Forsia Forsikring, FTFa, Topdanmark, Danica, Lokal Forsikring, PFA, Alm. Brand Group, Aros og If.
Arbejder du i et af disse selskaber, får du (eller har allerede fået) en invitation direkte fra Forsikringsforbundets lokalafdeling i dit selskab.
Læs mere, og tilmeld dig
Sidder du og savner et bestemt kursus? Eller har du en god idé til et socialt eller fagligt arrangement? Så hører vi gerne fra dig. Skriv til Forsikringsforbundet på uddannelse@forsikringsforbundet.dk
Bliv klogere på LinkedIn
LinkedIn-grundkursus –Opbyg en professionel profil (for begyndere)
Webinar: 25. september 2024 kl. 16:30-20:00
Få konkrete værktøjer til effektiv brug af LinkedIn (for øvede)
Webinar: 9. oktober 2024 kl. 16:30-20:00
Webinar: 17. september 2024 kl. 16:30-19:30
Rigtig mange af os drømmer om at lave noget andet end det, vi gør nu. Få inspiration til, hvordan du kan (gen)finde dine drømme, spotte dine kompetencer og finde ud af, hvad der er muligt for netop dig. Kurset giver dig indsigter og nyttige værktøjer.
Forsikringsforbundets medlemskurser er et gratis medlemstilbud. På mit.forsikringsforbundet.dk under menuen ’Kurser og arrangementer’ finder du en oversigt over alle aktuelle kurser og arrangementer.
TILMELD DIG via selvbetjeningsportalen mit.forsikringsforbundet.dk
Se alle medlemskurser på mit.forsikringsforbundet.dk
Hun sagde altid: ”Hvor er det godt, at du ikke er enig med en dame på 90”
Af Henrik Nordskilde Foto PR
Huxi Bach har en livrem og seler-tilgang til sin pensionsopsparing, også selvom han ikke forestiller sig at gå på ’pension-pension’. Det trækker alt for meget at komme på landevejen, men han ved, at han måske vil tænke anderledes, når han er tættere på den alder, der normalt betyder farvel til arbejdslivet.
JEG ER VOKSET OP med en far, som er et meget fornuftigt menneske. Det er meget livrem og seler, så jeg er altid blevet indprentet, at man skal lægge til side til pension, ikke tage flexlån osv. Og jeg har faktisk altid haft en pensionsplan. Det er ikke sådan, at jeg tænker over det hver dag, men det gjorde jeg f.eks. under corona. Min branche blev ramt ret hårdt. Alt blev aflyst, og man kunne ikke komme ud og optræde nogen steder. Der var jeg nødt til at tænke over mine faste udgifter, og i en kort periode skruede jeg ned for min pensionsindbetaling. Det fuckede lidt med mig, for jeg plejede jo at indbetale, og det ligger lidt i mit dna, kan man sige. Så det gjorde lidt ondt ikke at gøre det i en periode, fordi jeg altid har været bevidst om pension qua min gamle fornuftige far.
DA JEG STARTEDE PÅ Danmarks Radio, blev der oprettet en pensionsordning, og den havde jeg som ansat i de første 10 år af mit arbejdsliv. Da jeg
så sagde op og blev freelancer, som jeg nu har været i 12-13 år, oprettede jeg min egen pensionsopsparing. Jeg har haft nogle rådgivere, der har sagt, at jeg burde flytte opsparingen til noget med højere risiko, men det har jeg aldrig rigtig turdet. Det er igen det med livrem og seler. Så den ligger vist sådan i mellemrisiko. Jeg har også valgt, at det skal ligge i en grøn portefølje, så jeg har truffet nogle valg om nogle af de større linjer, men ellers er det ikke sådan, at jeg dagligt holder øje med det eller flytter rundt på nogle investeringer.
DET KAN GODT LYDE lidt skørt, når jeg nu går op i at have en pensionsopsparing, at jeg egentlig ikke forestiller mig nogensinde at gå på pension. Så man kan argumentere for, at den opsparing er åndssvag, men omvendt kan livet jo byde på alt muligt, så jeg vil gerne have lidt stående til en dag, hvor jeg måske ikke længere kan lave det, jeg har lyst til. Men jeg går ikke og sparer op til, at jeg fylder 70, eller hvornår jeg kan få lov til at stemple ud og så leve af pensionspengene. For mig er det mere en sikkerhedsbuffer.
JEG HAVDE DEN STORE fornøjelse at arbejde sammen med Karen Thisted i en årrække. Jeg holdt meget af hendes spontanitet og alt muligt ved hende. Karen levede fra dag til dag. Hun vidste, at hun havde en eller anden pensionsopsparing, men ikke, hvor meget der blev indbetalt, eller hvor opsparingen stod henne. Det sejlede lidt. Nogle gange kunne hun godt tale om, at hvis hun blev syg, havde hun ikke en klink osv. Vi lavede et program, der
Bach
Født 1978. Navneloven tillod ikke navnet Huxi, så han hedder officielt Christian Bækgaard Bach, men har aldrig været kaldt andet end Huxi. Er – næsten – uddannet journalist, men nåede ikke i mål pga. for højt fravær. Nåede dog i praktik i Underholdningsafdelingen i DR, hvor han efterfølgende var ansat i 10 år og markerede sig som radio- og tv-vært. Har desuden seks gange været på turné med oneman-shows, senest i 2022. Aktuelt er han vært på P1-programmerne ’Ugen forfra’ og ’Ubegribeligt’. I december bliver ’Ubegribeligt’ opført tre gange live i Aarhus, København og Odense under titlen ’En ubegribelig aften’.
Huxi
hed ’Økonomi for dummies’, hvor hun blev brugt som skræmmeeksempel. For hun havde levet et liv, der var tju bang-derudad, men så er man pludselig næsten 70 og har måske et andet liv end tidligere.
HVIS MAN HAR VÆRET jord- og betonarbejder, kan jeg sandelig godt forstå, at man glæder sig til at smække benene op. Jeg er enormt privilegeret, fordi jeg ikke har et fysisk krævende arbejde, og jeg kan også lave det, jeg laver nu, om 20-30 år. Jeg ser altid på den gode Niels Hausgaard med stor beundring. Det lykkes ham at skrive et show hvert eneste år, og han er 80 år. Hans tilgang er, at det eneste, der kan slå ham ihjel, er, hvis han sætter sig ned og ikke laver noget. Det kan jeg godt forstå.
JEG KUNNE FORESTILLE MIG at kombinere det, når jeg bliver ældre, så jeg har mere fritid, men stadig kommer lidt ud på landevejen. For mig handler det om at komme ud og få nogle input fra andre mennesker. Se noget nyt. Det betyder meget for mig. Men det er jo enormt individuelt, hvad man vil. For nogle er der nok mening i at spille golf, og jeg kender masser af mennesker, der er gået på pension og slet ikke arbejder mere. De synes bare, det er fedt, de er glade for det liv, og det er jo kun dejligt, at de har det sådan.
JEG TROR, AT JEG på et eller andet tidspunkt nok smækker benene lidt mere op, end jeg gør nu, men jeg kan slet ikke forestille mig at gå på pension-pension, købe 12 golfkøller, og så er det ellers dét. Men igen: Man ved ikke, hvad der sker. For 10 år siden kunne jeg ikke forestille mig at få børn, og nu har jeg to. Man tænker – heldigvis – forskelligt, alt efter hvor man er i livet. Min gamle mormor, der sad oppe i Frederikshavn, og som jeg altid diskuterede politik med, var lidt gammelskole-konservativ. Vi blev aldrig enige, men når vi var færdige med at diskutere, sagde hun altid: ”Hvor er det godt, at du ikke er enig med en dame på 90.” Det er en fin pointe, at man tænker på en anden måde, når man er 90, end når man er 30, og jeg vil måske mene noget andet om pension, hvis du spørger mig om 20 år.
NYHEDSBREV FRA FORSIKRINGSAKADEMIET TIL DIG, DER ARBEJDER I FORSIKRINGS- OG PENSIONSBRANCHEN
Er du en del af forsikrings- og pensionsbranchen? Så er vores nye nyhedsbrev skabt til dig! Få de nyeste opdateringer om kurser, uddannelser og meget mere direkte i din indbakke.
EKSTRA FORDELE VED TILMELDINGEN:
Helt personligt: Du vælger dine interesseområder og modtager kun de mails, der er relevante for dig.
Total frihed: Du kan opdatere dine præferencer når som helst – det er supernemt!
OBS: Modtager du allerede vores nyhedsbreve? Så skal du tilmelde dig igen, da vi skifter system i august.
Scan QR-koden eller tilmeld dig via vores webside på Tilmelding til nyhedsbrev - Forsikringsakademiet
Tilmeld dig nu og gå ikke glip af de spændende nyheder fra Forsikringsakademiet!
