Bullshit jobs

”Denne indsigt har gjort det muligt for mig at støtte min organisation bedre”, siger han.

Service eller overvågning?

For forsikringsbranchen ser Peter Quarfordts Skov nye forretningspotentialer i løsninger, som via apps og algoritmer kan lave skræddersyede forsikringer, så kunderne fx kun er rejseforsikret, når de befinder sig i udlandet og ikke hele året rundt.

På samme måde kan digitale assistenter i hjemmet advare om skader, før de sker eller umiddelbart efter, så skadens omfang kan begrænses og sagen løses i en fart – måske med en meddelelse om, at en ny vase til erstatning for den netop knuste ankommer samme aften.

”Nye muligheder opstår i takt med, at mere og mere data om os flyder frem og tilbage. Spørgsmålet er så, om kunderne betragter det som god service eller uhyggelig overvågning. Det kræver afstemte regler og er et must at forholde sig til”, siger Peter Quarfordts Skov.

Netop etik og værdier kan blive et afgørende konkurrenceparameter i kampen om både kunderne og arbejdskraften i fremtiden, bemærker han.

Tempo og alene-arbejde udfordrer

Trods store forandringer på arbejdsmarkedet er Morten Skov Christiansen helt overbevist om, at der er arbejde til alle i fremtiden:

”Jobs forsvinder, og jobs opstår. Det viser historien. Der er ikke mange karetmagere længere, men det har jo ikke skabt massearbejdsløshed. Vi skal gribe teknologien progressivt an, inddrage medarbejderne og sikre, at alle får del i gevinsterne. Ny teknologi har generelt medført bedre arbejdsmiljø, bedre løn og lavere arbejdstid. Men vi skal være opmærksomme på fælderne”, siger han og peger især på det psykiske arbejdsmiljø: FH’s undersøgelser viser, at 6 ud af 10 oplever et stort arbejdspres i dag, og halvdelen forventer et øget arbejdspres de kommende år.

”Det handler om intensitet, tempo og pres. Nok automatiserer teknologien mange rutineopgaver, men arbejdspresset stiger, hvis de mere krævende opgaver til gengæld kommer væltende på stribe”, pointerer Morten Skov Christiansen.

En anden udfordring er alene-arbejde så som hjemmearbejde og projektansættelser. Det må ikke blive en sovepude for hverken arbejdsmiljøet eller ledelsen, understreger næstformanden:

”De fysiske rammer er det både let og billigt at gøre noget ved. Det er en større udfordring at arbejde isoleret og mangle faglige og sociale input. Fraværet af ledelse er også et problem – det kan da være rart i en kort periode, men bestemt ikke på længere sigt”.

Føler du dig overset eller ligefrem glemt? At din arbejdsindsats måske ikke værdsættes eller er helt overflødig? Opdager din leder det, hvis du slet ikke er på kontoret? Kan du svare ja til et eller flere af disse spørgsmål, så har du måske et ”bullshit job”.

Der skulle være dækket op til fest på rådhuset i den spanske havneby Cadiz, da borgmesteren i 2010 ville overrække medarbejderen Joaquin Garcia en medalje for lang og tro tjeneste. Men da borgmesteren begyndte at spørge ind til de nærmere detaljer om det ingeniørarbejde, Garcia havde udført for byen, gik det op for dem, at manden ikke havde været på sit kontor i 6 år. I stedet havde den nu 69-årige Garcia brugt arbejdsdagen på at studere filosoffen Spinoza på det lokale universitet, og han kunne nu tilmed kalde sig ekspert på området. Det var ikke fordi, Garcia ikke havde forsøgt at udføre sit arbejde. I mange år havde han pligtopfyldende udført den opgave, han var blevet ansat til. Men udskiftning i ledelsen, og en svindende interesse for hans resultater gjorde, at han til sidst blev så marginaliseret, at ingen spurgte ind til eller var interesseret i Garcias arbejde- eller om han i det hele taget var mødt op på sit kontor. Den jobmæssige ensomhed førte Garcia på randen af en depression, og det var derfor, at han, i samråd med sin terapeut, besluttede at bruge tiden mere nyttigt.

af Søren Dalager

Garcias job var blevet til et ”bullshit job” – et job, som var så nyttesløst og ligegyldigt, at Garcias manglende tilstedeværelse gik ubemærket hen i 6 år.

Dit arbejde er irrelevant

Da den amerikanske antropolog David Graeber med udgangspunkt i historien om ingeniøren fra Cadiz skrev en essay til magasinet Strike! om nyttesløse jobs, havde han næppe forestillet sig, hvor stor ravage hans tanker om begrebet ”bullshit jobs” ville skabe. Graeber argumenterede for, at en del af de opgaver der udføres, især i den private sektor, har så lidt relevans, at ingen ville bemærke, hvis opgaven ikke blev udført. Faktisk argumenterede han for, at mange af de jobs, der er skabt i den teknologiske tidsalder, udelukkende udføres for at dække over, at der ikke er bedre ting at

tage sig til. Eller for at få personer længere oppe i hierarkiet til at føle sig vigtige.

Et eksempel på jobs, han mente hører hjemme under kategorien bullshit jobs, var opgaver såsom som ”Taskmasters”, hvis eneste opgave er at styre medarbejdere eller skabe ekstra opgaver, hvor det ikke er nødvendigt. Et andet eksempel er ”Duct Tapers”, som er medarbejdere hvis opgave er at vedligeholde eller fixe en fejl, der lige så nemt kunne håndteres ved helt at fjerne det, der skaber fejlen. Men fjernes fejlen, så fjernes også behovet for medarbejderen og dermed dennes stilling. Der er derfor ingen og slet ikke medarbejderen selv, der har behov for at påpege, hvor unødvendig opgaven er.

Graeber ramte en nerve hos mange organisationer og medarbejdere, det vidner de henvendelser, som han efterfølgende modtog fra den virkelige verden om. Faktisk er han er ikke den eneste, der har fået den reaktion fra medarbejdere. I en undersøgelse fra 2013 kunne man konkludere, at 24 pct. af de adspurgte var decideret ”aktivt uengageret” i deres ansættelse.

Bullshit jobs giver stress

Hvad der er endnu værre, så er der større sandsynlighed for, at bullshit jobs, hvor der kræves tidsregistrering, performancemålinger mv., giver medarbejderne stress.

Da det danske Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø i 2016 kom med resultatet af deres undersøgelse om danskernes trivsel på arbejdsmarkedet, var det medarbejdere i ”front stage” jobs, såsom jord- og betonarbejdere, elektrikere og brandmænd, der følte sig mindst stressede. Medarbejdere, der til dagligt var underlagt et registrerings-regime, oplevede, at de ofte var stressede som følge af deres arbejde.

Bullshit jobs er derfor ikke bare drønkedelige jobs men kan være direkte farlige for helbredet. Af samme årsag er det vigtigt, at ledere og medarbejdere sikrer sig, at deres jobs giver værdi og arbejdsglæde i hverdagen. Og at det giver mening at udføre arbejdsopgaverne.

Meget af dette er naturligvis ledelsens opgave. Den gode og omkostningsfokuserede ledelse bør altid spørge sig selv, om en given stilling virkelig er nødvendig og om en opgave giver tilstrækkelig værdi at udføre. Som medarbejder skal man have modet til at sige fra – og måske tilmed sige op – hvis man opdager, at ens job er et bullshit job. Det går hurtigt ud over arbejdsglæden og ens psykiske arbejdsmiljø, hvis man først har opdaget, at arbejdsopgaverne er ligegyldige og med fordel kunne undværes.

Sker det ikke, så risikerer vi flere der ender som Joaquin Garcia, ingeniøren fra Cadiz, der nu er ekspert i filosoffen Spinoza.

af Lone Clausen,

næstformand

Det gode arbejdsliv – også hjemmefra

Forsikringsforbundet har et ønske om størst mulig fleksibilitet for den enkelte medarbejder i arbejdslivet, der øger arbejdsglæden og trivslen - og en klar holdning om, at mere hjemmearbejde godt kan lade sig gøre uden at gå på kompromis med et sundt og sikkert arbejdsmiljø.

Forsikringsforbundet støtter op om vores medlemmers ønske om at have mulighed for at arbejde mere hjemmefra, men det må ikke være på bekostning af sunde og gode arbejdsforhold.

Coronaepidemien i foråret sendte de fleste medarbejdere på hjemmearbejde. De blev sendt hjem med en computer og en telefon under armen og løste deres arbejdsopgaver forbavsende godt. Indretningen af arbejdspladsen i hjemmet var mangfoldig. Køkkenborde og spiseborde blev taget i brug, og mange sad derfor på en køkkenstol eller spisestuestol dagen lang. Kreativiteten var stor omkring i hjemmene.

Succesen med hjemmearbejde har medført, at mange virksomheder nu vil gøre hjemmearbejde permanent. Medarbejderne skal arbejde hjemmefra i langt større omfang end tidligere, fx fast nogle gange om ugen eller en given procentdel af arbejdstiden. Der er lavet forsøg i flere selskaber for at blive klogere på, hvad der er godt og skidt ved hjemmearbejde. Der er brug for viden på området, før forsøgene gøres til permanente ordninger.

Der er rigtig mange positive ting forbundet med hjemmearbejde. Det kan spare transporttid, hvilket for nogle kan dreje sig om timer hver dag. Det giver en hidtil uset fleksibilitet i arbejdslivet, hvor det at sætte vasketøjet over godt kan kombineres med kundeservice eller sagsbehandling over nettet og telefonen.

Ulemperne

Men i begejstringen over den sparede

transport og øgede fleksibilitet må vi ikke glemme bagsiderne ved hjemmearbejdet. En helt konkret udfordring er det fysiske arbejdsmiljø, der er rigtigt godt styr på, når du er på kontoret. Hvis ikke ergonomien er på plads, så risikerer vi at hjemmearbejdet giver skader i bevægeapparatet med tilsvarende sygefravær og måske varige skader, der over tid kan medføre uarbejdsdygtighed.

Medarbejderen får også selv et større ansvar for at holde pauser og få bevægelse ind i arbejdsdagen, når arbejdet ikke lige afbrydes af et møde på kontoret eller en kollega, der har brug for sparring på en opgave. Der er flere andre ting i spil, når arbejdet flyttes hjem. Blandt andet det mentale helbred, følelse af isolation og det grænseløse arbejde.

For nogle medarbejdere er det slet ikke sagen at arbejde hjemmefra. Det kan være, at de fysiske omgivelser ikke er egnede som arbejdsplads på grund af dårlig plads eller upraktisk indretning. Det kan være på grund af familieforhold, som gør det svært at koncentrere sig hjemme, men det kan også være, at savnet af den sociale kontakt med kolleger og leder skaber ensomhed og isolation. For os er det vigtigt, at der bliver taget hensyn til den enkelte medarbejders muligheder og ønsker, så der ikke skabes en one-size-fits-all-model for hjemmearbejde, som kan have den modsatte effekt på trivslen.

Arbejdsgiverne har ansvaret

Arbejdsgiverne har virkelig fået øjnene op for, at de rent faktisk kan stole på, at medarbejderne også er myreflittige, når de arbejder hjemme. Samtidig ser de en mulig besparelse på kontorkvadratmeterne, hvis kun en del af medarbejderne er til stede på arbejdspladsen på samme tid.

Forsikringsforbundets holdning er, at medarbejdere skal have ret til at møde op på arbejdspladsen og arbejde. Ingen må være tvunget til at arbejde hjemme – heller ikke et bestemt antal dage om ugen.

Og ingen må blive syge af at gå på arbejde. Arbejdsgiveren har ansvaret for et sundt og sikkert arbejdsmiljø. Det gælder uanset, hvor du arbejder. Arbejdsgiverne skal uden diskussion leve op til gældende lovgivning og deres ansvar: De skal sikre, at hjemmearbejde foregår under sundhedsmæssigt forsvarlige forhold. Set i lyset af, at vi skal være længere på arbejdsmarkedet, giver det ikke mening at slække på kravene ved hjemmearbejde. Det handler om at forebygge skader, så vi kan holde os sunde og raske hele arbejdslivet.

Som fagforening er vi rigtig glade, når hensynet til medarbejdernes ønske og behov for fleksibilitet går hånd i hånd med arbejdsgiverens effektiviseringsønsker. For virksomheden er sikring af et godt hjemmearbejdsmiljø en lille investering i forhold til fordelene.

Der må ikke gås på kompromis med det høje niveau for det fysiske arbejdsmiljø, som vi sammen har opnået i forsikrings- og pensionsbranchen. Til gengæld kan den øgede fleksibilitet, som den enkelte medarbejder oplever ved mere hjemmearbejde øge arbejdsglæden. Og det kommer også arbejdspladsen til gode.

Gode råd til indretning af hjemmearbejdspladsen

Vinduer skal helst være til siden,så du ikke får reflekser eller blændes

Afstand til din skærm skaltypisk være 45 til 70 cm

Hold pauser! Mindst en gang hvert 25. minut

God plads ved computeren

Sørg for god plads rundt om computeren,så du kan hvile underarmene på bordet

Brug et bord med god højde

Læg evt. noget under bordbenene, hvisdet ikke er højt nok

Skift siddestilling hyppigt

Den næste er altid den bedste!

Vælg en god stol

Brug evt. en kilepude, hvis stolen er lav.En god siddestilling er vigtigt

Godt lys

Der skal være godt lys omkring dig. Stil evt. en lampe på bordet

Brug tastatur og mus

Hvis du arbejder på notebook, såbrug helst eksternt tastatur og mus

Brug headset

Hvis du skal tale i telefon, evt. via computeren, så brug et eksternt headset

Adskil arbejde og hjem

Læg arbejdstingene i en kasse, nårarbejdsdagen er omme

Hold aktive pauser

Indlæg pauser, hvor du laver noget andet end at sidde ved computeren