Forsikring nr. 1 - 2024 - Tema: Vildt vejr

Forsikring Nr. 1 -- 2024

Tema VILDT VEJR Mikael og kollegerne kom på hårdt arbejde efter stormfloden Historiske stormfloder Fortvivlede kunder

Trivselsundersøgelse Flere er stressede

Ny forskning Lloyd’s of London I centrum for katastrofer og krige

Özlem Cekic Drømmer – måske – om tidlig pension

Indflydelse er afgørende for trivsel

Johan Kirstein Brammer Trygs nye kaptajn

Indhold

6

3

Leder Stop spareøvelserne

4

Panorama

6

Ny måling af trivsel Hver fjerde føler sig stresset

8

Hvordan har du det?

De vigtigste resultater fra trivselsmålingen

10

Johan Kirstein Brammer: ”Det bedste, du kan gøre som medarbejder, er at være nysgerrig på at lære nyt” TEMA STORMFLOD

12

Sådan håndterede taksator Mikael Anker Pedersen og kollegerne stormen

18

Historiske stormfloder

22 Stormfulde dage hos Sønderjysk Forsikring

18 34

24 Terror, krig og orkaner Lloyd’s of London er et stykke verdenshistorie

28 Den afgørende indflydelse Ny bog om det gode arbejdsliv 30 Ny arbejdsgiverforening Sanne Stadil er ny direktør i F&P Arbejdsgiver 32 Nyheder og arrangementer 34 Udbetalt Özlem Cekic

LEDER

Få styr på arbejdspresset Af Charlotte Hougaard, landsformand i Forsikringsforbundet

F

orsikringsforbundets nye trivselsmåling viser, at de fleste af jer medlemmer overordnet set er glade for jeres job og jeres arbejdsplads. Det er dejligt. Men der er en alvorlig bagside af medaljen. Den nye trivselsmåling viser nemlig samtidig en markant stigning i antallet af medlemmer, der føler sig stressede. Mere end hver fjerde er nu i risikozonen for at blive sygemeldt med stress.

Presset på jer som medarbejdere bliver ikke mindre af, at skadesager­ ne vælter ind efter skybrud, storme og stormflod. Og for at gøre ondt endnu værre, så har en række af de største selskaber i branchen på det seneste gennemført store fyringsrunder. Det hænger simpelthen ikke sammen. Det er et kortsigtet og risikabelt spil – til stor skade for både medarbejderne og selskaberne.

Det er alt for kortsigtet og snæversy­ net at se medarbejderne som røde tal i regnskabet, det giver mening at spare væk. Medarbejderne er ikke røde tal i

Forsikringsforbundets redaktion Ansvh. redaktør Simon Tolstrup Holmegaard sth@forsikringsforbundet.dk Næstformand Lars P. Helvard lph@forsikringsforbundet.dk Formand for Forsikringsforbundet i Topdanmark Mette Jensen etj@topdanmark.dk

1 — 2024

regnskabet. Medarbejderne er tvært­ imod den allervigtigste ressource til at skabe tilfredse kunder og sorte tal på bundlinjen. I stedet for at lave spare­ øvelser og stramme arbejdsskruen så meget, at flere og flere føler sig stresse­ de, bør alle selskaber i branchen foku­ sere på at styrke trivslen og fastholde og udvikle medarbejderne. Dét er den rigtige vej at gå.

Det første skridt bør være at få løst udfordringerne med det store arbejds­ pres. I Forsikringsforbundet har vi sammen med arbejdsgiverne udvik­ let et værktøj til at gøre noget ved det problem. Det hedder ’Få styr på ar­ bejdspresset’ – og det vil jeg opfordre alle til at bruge, så vi kan knække den meget triste udvikling med stigende stress i branchen.

”Det er alt for kortsigtet og snæversynet at se medarbejderne som røde tal i regnskabet, det giver mening at spare væk.”

Formand i personaleforeningen i LB Forsikring Søren Dalager sodp@lb.dk Formand for Forsikringsforbundet i Købstædernes Forsikring Claudia M. Sønderskov cms@kfforsikring.dk Bestyrelsesmedlem i Forsikringsforbundet i PFA Malene Bergholdt mhn@pfa.dk

Produceret af Piccolo Media Group ApS Telefon 70 200 900 distribution@piccolomedia.dk www.piccolomedia.dk Redaktør Henrik Nordskilde Art direction Studio Bjørn Ortmann Korrektur Birthe Egdal Forsidefoto Christian Als

Adm. direktør/CEO Jesper Sehested Lund jsl@piccolomedia.dk Kontakt og ideer redaktionen@forsikringsforbundet.dk Annoncesalg annoncer@forsikringsforbundet.dk Oplag 13.400 | ISSN 1904-4836 Tryk: Mercoprint A/S

3

PA N O R A M A

KONTORTID, TAK

Står det til topledere rundtom i verden, skal vi tilbage og arbejde på kontorerne i stil med tiden før pandemien. En rundspørge fra konsulenthuset KPMG blandt 1.300 internationale topledere viser, at 64 % forventer, at vi inden for tre år arbejder som før pandemien. 87 % er endda villige til at belønne medarbejdere, der dropper hjemmearbejdet. Det kan f.eks. ske med lønforhøjelser, forfremmelser eller mere attraktive opgaver. ↓ Jim fra tv-serien ’The Office’ ser tilfreds ud trods sin uduelige chef.

DEN FLYDENDE PENSION

Ritzau Scanpix

Næsten halvdelen af alle amerikanere på arbejdsmarkedet regner med at arbejde i et eller andet omfang efter den normale pensionsalder på 65 år. Det viser data fra den private nonprofit­ organisation Transamerica Center for Retirement Studies. Især de yngre generationer er åbne for at arbejde i en relativt sen alder, og det giver mening set i lyset af, at samme generationer sparer mindre op til pension end ældre og i stedet prioriterer f.eks. at bruge flere penge på en hobby.

VERDENS TREDJEBEDSTE Ifølge det amerikanske konsulenthus Mercer har Danmark verdens tredjebedste pensionssystem efter Island og Holland. Mercer har bl.a. set på, hvor velreguleret markedet er, om der er pensionsbidrag fra både arbejdsgiver og arbejdstager, om befolkningen har tillid til de private pensionskasser, samt hvor mange offentlige midler der bliver brugt på pension.

4

FLYVEFÆRDIG OPSKRIFT

At skifte til en grøn pensionsordning batter mere for klimaet end at droppe flyrejser, viser en opgørelse fra Scottish Widows. Ifølge statistikken fra det skotske forsikrings- og pensionsselskab kunne briterne reducere deres CO2-aftryk med 386 mio. tons om året, hvis de placerede deres pensionsmidler i klimavenlige ordninger. Det svarer til, at hver pensionskunde skulle flyve 11 gange tur/retur mellem London og New York, før udledningen ville nå samme niveau. Ifølge Scottish Widows har mindre end 10 % af pensionskunderne skiftet til en klimavenlig pensionsordning, enten pga. manglende tilbud eller manglende viden om mulighederne.

FORSIKRING

40%

Så mange procent steg antallet af fædre på barsel fra august 2022 – hvor loven om 11 ugers barsel øremærket til far eller medmor trådte i kraft – til juli 2023. Det viser tal fra Jobindsats under Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.

DET SKAL VÆRE NYT At få forsikringskunder til at acceptere en reparation i stedet for et spritnyt produkt er tilsyneladende lidt som med vindmøller: ”Supergod idé, bare de ikke skal stå, hvor jeg bor.” Tal fra Forsikring & Pension viser, at 60 % af de danske forsikringskunder

UD AT TJENE Forsikringsmatematik ligger i toppen af lønhierarkiet i en sammenligning af indkomsten hos kandidater fra 20 uddannelser. Med en cand.act. kan man se frem til en startløn på 52.900 kr., og dem med 10 års anciennitet henter 78.050 kr. om måneden inklusive pension. På de næste pladser kommer CBS-uddannelsen Business Administration

1 — 2024

and Information Systems med en startløn på 42.050 kr. (71.100 efter 10 år) og revisorkandidater fra Syddansk Universitet, der lægger ud med 34.700 kr. og lander på 68.900 efter 10 år. Tallene stammer fra Uddannelses- og Forskningsministeriets database Uddannelseszoom.

bakker op om, at selskaberne skal fremme den grønne omstilling med bæredygtige produkter.

Men mindre end 25 % ønsker, at genbrug skal være standarden for skadesudbedring. Tallene stammer fra ’Forsikringsbranchens bæredygtighedsrapport 2023’.

ULÆST Ca. en halv arbejdsdag om ugen går til spilde ved at skrive mails, der kun bliver læst delvist eller slet ikke læst. I hvert fald hvis man skal tro de 4.000 britiske lønmodtagere på tværs af brancher, der har svaret på spørgsmål om mail-vaner i en undersøgelse udført af beskedtjenesten Slack. De medvirkende skriver i gennemsnit 99 mails om ugen

og vurderer, at det tager næsten ni timer. De vurderer samtidig, at hen ved halvdelen af beskederne er spild af tid. I hvert fald er fornemmelsen, at kun omkring fire ud af 10 mails bliver læst til ende og forstået af modtagerne.

Deltagerne angav, at de selv sletter seks mails om dagen efter kun at have læst emnefeltet.

5

Hver fjerde føler sig stresset Af Simon Tolstrup Holmegaard

28 %

27 %

2023

Sjældent

Sommetider

Medarbejdere MED kundekontakt

11 %

Medarbejdere UDEN kontakt

17 %

19 %

23 %

En ud af fire medarbejdere i forsikrings- og pensionsbranchen føler sig stresset, viser Forsikringsforbundets nye trivselsundersøgelse.

Det er markant flere end ved sidste måling i 2021.

Aldrig

Hele tiden

Forsikringsforbundets trivselsundersøgelse 2023

Ofte

→ Undersøgelsen er gennemført af Epinion i november 2023 blandt alle Forsikringsforbundets erhvervsaktive medlemmer.

Hele tiden

3%

3%

4%

6%

4%

5%

13 %

E

r du stresset pga. for mange arbejdsopgaver og for lidt tid til at løse dem? Så er du desværre ikke alene. Mere end hver fjerde medarbejder i forsik­ rings- og pensionsbranchen føler sig stresset, viser Forsikringsforbundets nye trivselsundersøgelse blandt vores erhvervsaktive medlemmer. 26 % har svaret, at de inden for de seneste to uger har følt sig stressede ofte eller hele tiden. ”Det er bekymrende, at så mange føler sig stressede af at gå på arbejde.

Sådan bør det simpelthen ikke være.

Det bør få alarmklokkerne til at ringe hos arbejdsgiverne, at så mange er i farezonen for at blive sygemeldt med

19 %

Ofte

22 %

Hele tiden

6

14 %

12 %

21 %

17 %

21 %

2021

5%

4%

5%

31 %

2019

35 %

2019: 26 % | 2021: 21 % | 2023: 26 %

34 %

35 %

Hvor ofte har du følt dig stresset inden for de sidste to uger?

Ofte

→ Der er sikret en repræ→ 2.670 medlemmer har sentativitet i det indsambesvaret undersøgelsen, lede data. hvilket giver en svarprocent på 31.

FORSIKRING

Flere sygedage pga. psykisk arbejdsmiljø stress,” siger Charlotte Hougaard, landsformand i Forsikringsforbundet.

Forsikringsforbundet håber, at ledelserne i selskaberne nu vil sæt­ te mere fokus på at forebygge stress blandt medarbejderne. ”Vores undersøgelse viser tydeligt, at store arbejdsmængder og tidspres er den vigtigste årsag til stressen. Det er afgørende, at vi i branchen får taget endnu mere fat om det problem, hvis vi skal skabe en bedre trivsel hos med­ arbejderne,” siger Charlotte Hougaard. ”Stress er ikke et individuelt pro­ blem, hvor årsagen skal findes hos den enkelte medarbejder. Når hver fjerde føler sig stresset, er det et klart tegn på nogle grundlæggende udfordringer med arbejdsmiljøet og måden, arbej­ det er organiseret på. Det er et pro­ blem, arbejdspladsen skal forholde sig til og finde holdbare løsninger på.”

Charlotte Hougaard opfordrer alle selskaber til at bruge det nye værktøj ’Få styr på arbejdspresset’, som For­ sikringsforbundet, Finansforbundet og arbejdsgiverne har udviklet i fæl­ lesskab.

ANTALLET AF MEDARBEJDERE , der føler sig stressede, er væsentligt højere, end da Forsikringsforbundet sidst gennemførte en trivselsundersø­ gelse i branchen. I 2021 var det 21 % af medlemmerne, der følte sig stressede – eller ca. hver femte medarbejder.

Undersøgelsen i 2021 blev gennem­ ført i perioden umiddelbart efter de store corona-nedlukninger, hvor hjemmearbejde var blevet mere ud­ bredt i store dele af branchen. Nu er omfanget af stress igen tilbage på ni­ veauet før corona. ”Det er meget ærgerligt, at udviklin­ gen nu går den helt forkerte vej. Vi er slået helt tilbage til niveauet for fem år siden. Jeg havde håbet, at vi med erfaringerne fra corona og hjemmear­ bejde var på vej i den rigtige retning.

Jeg er ærligt talt lidt rystet over de nye tal,” siger Charlotte Hougaard.

Trivselsundersøgelsen viser, at det særligt er medarbejdere med direkte kundekontakt, der føler sig stressede.

Blandt medarbejdere med kundekon­ takt føler 28 % sig stressede, mens tal­ let for medarbejdere uden kundekon­ takt er 22 %.

1 — 2024

Hvor mange arbejdsdage har du været sygemeldt inden for de seneste 12 måneder, hvor årsagen helt eller delvist har været det psykiske arbejdsmiljø? (Gennemsnit).* 2019

1,73

2021

1,85

2023

2,00

*Spørgsmålet er kun stillet til medlemmer, der har været sygemeldt mindst 1 dag inden for de seneste 12 måneder.

Mistrives du?

Føler du dig stresset, eller trives du ikke på jobbet?

Tag fat i enten din tillidsrepræsentant, din arbejdsmiljørepræsentant eller din leder, og få hjælp.

Har Forsikringsforbundet ikke en tillidsrepræsentant i dit selskab, kan du ringe til Forsikringsforbundets juridiske rådgivning på 88 77 17 50.

”Når hver fjerde føler sig stresset, er det et klart tegn på nogle grundlæggende udfordringer med arbejdsmiljøet og måden, arbejdet er organiseret på.”

Charlotte Hougaard, landsformand i Forsikringsforbundet

TRIVSELSUNDERSØGELSEN viser, at medlemmer med et stort arbejds­ pres også er dem, som føler sig mest stressede. Men det store arbejdspres kan dog ikke forklare hele den mar­ kante stigning i stress-tallene, da ar­ bejdspresset ikke er steget i samme grad som tallene for stress. ”Stort arbejdspres er den afgøren­ de faktor for stress, men det kan ikke forklare hele den stigning, vi nu ser.

Derfor er vi ud over fokus på arbejds­ pres også nødt til at kigge efter andre mulige årsager. Det skal vi gøre sam­

Få styr på arbejdspresset Måske mærker I også arbejdspresset på jeres arbejdsplads, men er i tvivl om, hvad I kan gøre for at tage hånd om problemet. ’Få styr på arbejdspresset’ er et forløb, der hjælper jer med at forebygge og håndtere arbejdspres.

men med vores lokale tillidsrepræ­ sentanter og arbejdsgivere. Jeg tror, det bl.a. handler om at ændre måden, den enkelte arbejdsplads organiserer arbejdet på – og f.eks. tage et meget kritisk blik på de performancemålin­ ger, som medarbejderne konstant skal leve op til,” siger Charlotte Hougaard.

Den negative udvikling i forhold til stress kan også ses i antallet af sygeda­ ge pga. mistrivsel, som medlemmerne har angivet i undersøgelsen. Antallet af sygedage helt eller delvist som følge af det psykiske arbejdsmiljø er steget fra 1,85 sygedage i 2021 til nu 2,00 sy­ gedage i gennemsnit blandt alle med­ arbejdere, der har været syge inden for de seneste 12 måneder. ”Stress og mistrivsel er meget al­ vorligt og rammer den enkelte med­ arbejder hårdt. Samtidig er det også en dårlig forretning for selskabet, når medarbejderne bliver syge og ikke kan arbejde. Alle har en stor interesse i at komme problemet til livs,” siger Char­ lotte Hougaard.

7

Hvordan har du det?

Af Simon Tolstrup Holmegaard

Forsikringsforbundet har spurgt alle erhvervsaktive medlemmer, hvordan de trives i deres job. 2.670 medlemmer har besvaret spørgsmålene. Få et overblik over centrale resultater fra trivselsundersøgelsen.

4 ud af 5 er tilfredse med deres job Hvor tilfreds er du med dit job som helhed, alt taget i betragtning?

2019: 77 % | 2021: 80 % | 2023: 81 %

2021

48 %

2023

Tilfreds

Utilfreds

Hverken tilfreds eller utilfreds

Flere vil anbefale deres arbejdsplads til andre 2019

1%

1%

1%

4%

4%

5% Meget tilfreds

rivselsundersøgelsen viser, at medlemmerne generelt er tilfredse med deres job, og at mange vil anbefale deres arbejdsplads til andre. Sammen­ lignet med de tidligere trivselsunder­ søgelser i 2019 og 2021 er trivslen ble­ vet forbedret på flere områder. F.eks. oplever færre at blive chikaneret af kunder, og de oplever, at mulighe­ derne for efteruddannelse er blevet bedre. Dog viser undersøgelsen også en række faktorer i arbejdsmiljøet, der udfordrer medlemmernes trivsel.

15 %

18 %

T

16 %

45 %

33 %

35 %

31 %

46 %

2019

Meget utilfreds

Kan ikke nå alle opgaver 2019: 38 % | 2021: 30 % | 2023: 31 %

37 %

26 %

2023

25 %

30 %

2021

Altid Hvor sandsynligt er det på en skala fra 0 til 10, at du vil anbefale din arbejdsplads til venner og/eller bekendte? 37 % af medlemmerne i undersøgelsen svarer 9 eller 10. I 2021 var tallet 36 %, og i 2019 var tallet kun 33 %.

Særligt yngre medlemmer vil anbefale deres arbejdsplads til andre.

8

5%

5%

33 %

8%

36 %

Ofte

Hvor ofte sker det, at du ikke når alle dine arbejdsopgaver?

Knap hver tredje kan ikke nå alle arbejdsopgaver. Det er særligt medarbejdere med kundekontakt, der oplever, at de ikke kan nå alle deres opgaver.

FORSIKRING

Flere kan blive klogere 2019

38 %

I meget høj grad

I høj grad

Delvist

I lav grad

7%

7%

9%

17 %

15 %

2023

19 %

37 %

2021

28 %

28 %

25 %

11 %

11 %

9%

38 %

2019: 34 % | 2021: 39 % | 2023: 40 %

I meget lav grad

Har du gode muligheder for videre- og efteruddannelse?

4 ud af 10 har gode muligheder for efteruddannelse. Det er især yngre medlemmer under 40 år, som oplever, at de har gode muligheder for videre- og efteruddannelse, mens særligt medlemmer på +50 år oplever dårligere muligheder.

Flere sygedage

De fleste arbejder hjemmefra

Er din nærmeste leder god til at løse konflikter? 48 %

4% Ca. 5 dage om ugen

15 %

3% Ca. 4 dage om ugen

14 % Ca. 3 dage om ugen

Jeg arbejder ikke hjemmefra

Er der et godt samarbejde mellem ledelsen og de ansatte? 54 %

64 % af medlemmerne synes, deres arbejdsopgaver er interessante og inspirerende, og 75 % synes, deres arbejdsopgaver er meningsfulde. Tallene er højest for medarbejdere over 50 år.

Ca. 2 dage om ugen

Er din nærmeste leder god til at kommunikere klare mål? 60 %

12 %

Prioriterer din nærmeste leder trivslen højt? 66 %

Ca. 1 dag om ugen

Kan du få råd og vejledning, hvis du har brug for det? 69 %

12 %

Interessante og inspirerende jobs

Mindre end 1 dag om ugen

Det er lederne gode (og mindre gode) til …

39 %

Antallet af dage om året, hvor medlemmerne har været sygemeldt, er i gennemsnit steget fra 4,72 dage i 2021 til 5,97 dage i 2023. Medlemmerne går i gennemsnit på arbejde fire dage om året, hvor de er syge.

Hvor meget arbejder du i øjeblikket hjemmefra?

Mere end 3 ud af 4 medlemmer arbejder hjemmefra mindst en dag om ugen. 9 ud af 10 er glade for at arbejde hjemme.

86 %

84 %

81 %

Færre bliver chikaneret af kunderne 2019 2021

Nej

Ja, dagligt eller næsten dagligt

Ja, ugentligt

Ja, månedligt

10 %

13 %

2%

2%

4%

1%

1%

2%

0%

0%

0%

14 %

2023

Ja, sjældnere

Har du inden for de seneste 12 måneder oplevet at blive chikaneret af kunder i forbindelse med dit arbejde?

Andelen af medlemmer, som er blevet chikaneret af kunder, er faldende. I 2023 oplevede 14 % af alle medlemmer med kundekontakt chikane fra kunderne. De fleste oplevede chikanen på telefon, sms eller mail. (Afrundede tal – derfor giver de ikke 100 % tilsammen).

1 — 2024

9

”Medarbejderne skal helst ikke mærke den store forskel” Af Simon Tolstrup Holmegaard Foto PR

Sidste sommer overtog Johan Kirstein Brammer rorpinden i Tryg Forsikring. Efter mere end 12 år på posten som øverste direktør valgte Morten Hübbe at stoppe i selskabet og overlade ansvaret til sin næstkommanderende. Johan Kirstein Brammer ser tilbage på sine første 200 dage som CEO i Tryg.

E

fter mere end et årti har forsikringsbranchens to­ neangivende selskab fået ny kaptajn. Det er Johan Kirstein Brammer, der er blevet re­ krutteret internt i Tryg.

De første måneder har Johan Kir­ stein Brammers blik først og fremmest været rettet mod hans nærmeste le­ dergruppe i Tryg og en række eksterne samarbejdspartnere. ”I min første tid har jeg været truk­ ket lidt væk fra medarbejderne. Det har været nødvendigt for at kunne holde Tryg på ret kurs og fastholde vores momentum. Men det er noget, som jeg meget gerne vil bruge mere tid på fremover. Jeg får min energi af at være tæt på medarbejderne – og sær­ ligt de medarbejdere, som sidder helt tæt på kunderne,” siger Johan Kirstein Brammer.

Kontinuitet er et nøgleord for ham.

Det skinner tydeligt igennem, da han skal svare på, hvordan medarbejderne i Tryg vil kunne mærke, at de har fået en ny topchef.

10

FORSIKRING

”Medarbejderne skal helst ikke mærke den store forskel. Det centrale for mig har været at sikre kontinuitet i en tid, hvor der er stor usikkerhed og ustabilitet i samfundet og økonomien.

Der er mange stød fra omverdenen, vi skal kunne tage som selskab. Det er vi nødt til at forholde os til,” lyder det fra Johan Kirstein Brammer.

Med de ord lægger han også op til at tale om den fyringsrunde, som Tryg gennemførte i efteråret. For selv om hans målsætning er, at medarbejderne helst ikke skal kunne mærke den store forskel med ham som ny CEO, mærke­ de ca. 150 danske Tryg-medarbejdere en meget stor forskel i efteråret, da de mistede deres job i den største fyrings­ runde i Tryg i adskillige år. ”Jeg har forståelse for de medarbej­ dere, som undrer sig over, at de har skullet sige farvel til dygtige kolleger, men det har desværre været en nød­ vendig beslutning. Det har samtidig været en meget svær beslutning. Også fordi dem, som vi har måttet sige far­ vel til, har været gode og kompetente medarbejdere,” siger Johan Kirstein Brammer.

Selvom der nu er ca. 150 færre medarbejdere til at løfte de samme opgaver, mener han alligevel ikke, at det giver et større arbejdspres for de medarbejdere, som er tilbage i Tryg. ”Jeg har stor respekt for det syns­ punkt, men det er kun på den helt korte bane. Vi har gennemført en omstruk­ turering, der bl.a. fjerner dobbeltfunk­ tioner, og hensigten er altså, at det ikke skal give mere arbejdspres. Men vi kan ikke sige os fri for, at nogle afdelinger i perioder oplever et meget højt arbejds­ pres. F.eks. betød efterårets storm og stormflod, at vi fik meget travlt, og at medarbejderne pludselig skulle hånd­ tere mange sager på én gang.”

EFTER AFSKEDIGELSESRUNDEN i efteråret er det nu Johan Kirstein Brammers udmelding, at Tryg ikke får behov for at skære yderligere i an­ tallet af medarbejdere. ”Vi har ingen planer om at skulle have flere afskedigelsesrunder. Det skal medarbejderne ikke være bekym­ rede for,” siger han.

Selvom fyringsrunden med Johan Kirstein Brammers egne ord har været 1 — 2024

1

”Vi har ingen planer om at skulle have flere afskedigelsesrunder.

Det skal medarbejderne ikke være bekymrede for.” hans hidtil sværeste beslutning som topchef, har han været glad for sam­ arbejdet med Forsikringsforbundets lokalafdeling i Tryg, da de mange af­ skedigelser skulle gennemføres. ”Forsikringsforbundet er en god og professionel samarbejdspartner og modpart. Vi er selvfølgelig ikke altid enige, men vi har en konstruktiv snak om tingene og prøver at tale os til ret­ te. Det samarbejde, vi har i ledelsen og HR med Forsikringsforbundet i Tryg, ser jeg som en fordel for både medar­ bejderne og selskabet,” siger Johan Kirstein Brammer.

Topchefen må dog erkende, at han i sin første tid i Tryg ikke rigtig forstod, hvorfor Forsikringsforbundet i Tryg og de andre medarbejderforeninger i selskabet blev inddraget og taget med på råd. ”Før jeg kom til Tryg, har jeg været i forskellige brancher, og jeg har aldrig været et sted, hvor der var et så tæt samarbejde. Det havde jeg for at være ærlig ret svært ved at forstå i starten.

Men nu er jeg ikke i tvivl om værdi­

Blå bog → Johan Kirstein Brammer, 47 år. → CEO i Tryg Forsikring siden juni 2023. → Ansat i Tryg i 2016 og del af direktionen siden 2018. → Tidligere bl.a. direktør i TDC og Carlsberg, konsulent hos McKinsey og advokat hos Kromann Reumert. → Uddannet cand. jur. og har en HD i finansiering og en MBA.

1 Johan Kirstein Brammer overtog i sommeren 2023 posten som øverstkommanderende i Tryg Forsikring.

en,” siger Johan Kirstein Brammer, der også er glad for, at branchen har en fælles overenskomst. ”Den fælles overenskomst i forsik­ ringsbranchen sikrer lige betingelser for selskaberne og gode og ordnede forhold for medarbejderne. Det er til gavn for alle,” siger han.

Johan Kirstein Brammer har lige fra sin første dag ved roret haft blik­ ket rettet mod den kommende strate­ giperiode i Tryg. Indholdet kan han ikke løfte sløret for, men han vil gerne sætte ord på, hvor han ser branchen bevæge sig hen de kommende år. Han peger særligt på to tendenser. ”Vi kommer til at se en bevægelse fra at forsikre ting til i endnu højere grad at skulle forsikre mennesker og følelser. Vi vil få en endnu større rolle i at sikre kundernes fysiske og mentale sundhed. Samtidig vil digitaliserin­ gen af branchen fortsætte. Det bliver en gamechanger de kommende år,” siger Johan Kirstein Brammer.

Det betyder dog ikke, at der ikke længere vil være brug for forsikrings­ medarbejdere med forståelse for for­ sikringsprodukter og fokus på kunder­ ne, lyder det fra Tryg-chefen. ”Vi vil fortsat have et stort behov for klassiske forsikringsmedarbejdere.

Den gode personlige kundeservice vil fortsat være helt central. Og ser man f.eks. på en digitaliseringsproces, skal der være medarbejdere med forsik­ ringsindsigt hele vejen i udviklingen, driften og kvalitetssikringen af digita­ le løsninger.”

Selvom Johan Kirstein Brammer forudser en markant digital udvikling de kommende år, forventer han dog ikke, at hverken Tryg eller branchen pludselig forandrer sig. Han forud­ ser en løbende og glidende udvikling, hvor der fortsat vil være brug for man­ ge forskellige typer medarbejdere.

Hans bedste råd til medarbejderne i branchen er derfor at være åbne og indstillet på løbende at udvikle deres kompetencer. ”Det vigtigste er at være foran­ dringsparat. Jeg kan ikke pege på én specifik egenskab eller kompetence, som vi får mere brug for. Det bedste, du kan gøre som medarbejder, er at være nysgerrig på at lære nyt,” slutter Johan Kirstein Brammer.

11

R

SI K RI

N

F

G

OVER ALLE BREDDER

O

TEMA

STORMFLOD 1

— 2024

Af Benjamin Dane — Foto Lene Esthave

I oktober blev Danmark ramt af en såkaldt 100-årshændelse, da en stormflod hærgede den sydlige del af landet og forårsagede omfattende skader. Et af de mange forsikringsselskaber, som nu står for at hjælpe de ramte, er Gjensidige, hvor selv en garvet taksator spærrede øjnene op, da han så, hvor slemt det stod til hos en boligforening i Gråsten.

12

1

FORSIKRING

1 Taksator Mikael Anker Pedersen i en af de 30 ødelagte stuelejligheder på Bryggen i Gråsten.

I

SINE 17 ÅR som taksator hav­ de Mikael Anker Pedersen ikke set mage, og han har ellers set det meste. Mandag den 30. ok­ tober – lidt mere end en uge efter at den værste stormflod i 119 år ramte det meste af Syddanmark og forårsa­ gede oversvømmelser hele vejen fra Bornholm til Sønderjylland – steg han ud af sin bil i boligområdet Bryggen i Gråsten. Han skulle inspicere en ræk­ ke skaderamte andelslejligheder i en boligforening, som er forsikret hos hans arbejdsgiver Gjensidige. Synet, der mødte ham, var 30 komplet øde­ lagte gulve i stuelejlighederne, som havde stået under 20-30 cm vand, da vandstanden i weekenden 20.-21. ok­ tober nåede mere end to meter over normalen. I dagene op til havde be­ boerne hentet sandsække til afskærm­ ning på den lokale brandstation, og nogle havde afdækket med plastik bag deres døre, men det var langtfra nok til at modstå de enorme vandmængder, som var trængt ind i lejlighederne og havde ødelagt både gulve og inventar.

Da Mikael Anker Pedersen var mødt på arbejde mandagen efter stormflo­ den, som ramte fredag den 20. okto­ ber, havde han ellers tænkt, at det da ikke var så slemt, mens han var på besøg hos en kunde i Limfjorden ved Aalborg, hvor han bor. ”Der var da lidt blæsevejr oppe hos os, men ikke mere, end vi var vant til på disse kanter,” siger han.

Men da Mikael Anker Pedersen kom hjem fra kunden, var det til beske­ den om, at han var blevet indkaldt til stormflodsberedskabet i Gjensidige, og på den sidste mandag i oktober tog han således på rundtur til selskabets kommercielle kunder i det sydlige Jyl­ land. I Kolding måtte han fortælle en butiksejer, at hun nok skulle forven­ te at holde lukket indtil næste forår, mens vandskaderne blev udbedret – væsentligt længere end de 14 dage, hun selv havde gættet på i tv dagen efter stormen, da Mikael Anker Pe­ dersen havde set hende blive inter­ viewet af TV 2. I Gråsten mødtes han med inspektøren for boligforeningen på Bryggen og gik på besøg hos bebo­ ere, som nu kunne se frem til at skulle genhuses i månedsvis, mens både gul­ ve, døre, paneler, vægge og inventar

1 — 2024

13

i deres lejligheder blev udskiftet og renoveret. ”Det var lidt tankevækkende, hvor godt et humør mange af dem var i,” fortæller Mikael Anker Pedersen. ”Det var på trods af, at en kunne se frem til at skulle bo på en campingplads, mens en anden måtte flytte ned til sin datter i Tyskland. Samtidig kunne jeg kigge op på første sal og over på den anden side af vejen, hvor lejligheder­ ne var fuldstændig uberørte. Der bor mennesker, som kunne se frem til at holde jul derhjemme, som de plejer, mens deres naboer ikke aner, hvornår de kan komme hjem igen.”

STORMFLODEN, DER RAMTE Syd­ danmark i oktober, var en såkaldt 100-årshændelse – dvs. en stormflod så kraftig, at den statistisk set kun forekommer én gang hvert 100. år.

Gjensidige registrerede omkring 250 stormflodsskader af den slags, som Naturskaderådet dækker, og derud­ over omkring 1.000 andre stormska­ der, der skal samles op af kundernes almindelige forsikringer.

I de første timer og dage efter et uvejr er det især forsikringsselska­ bernes skadebehandlere, der mærker trykket, når telefonerne begynder at ringe med henvendelser fra kunder, som har fået deres bolig eller erhverv oversvømmet – og måske ødelagt in­ ventar for mange penge. Fire dage efter stormfloden havde Gjensidige

Stormfloden kort fortalt

20.-21. oktober blev store dele af Danmark ramt af en storm. Naturskaderådet har efterfølgende afgjort, hvilke steder der blev stormflodsramt, hvilket har betydning for muligheden for at få skadeserstatning.

Det drejer sig om: Jylland: Kysten fra den dansk-tyske grænse i syd til Snoghøj/Den Gamle Lillebæltsbro i nord inklusive Als og øerne i Lillebælt.

Fyn, Det Sydfynske Øhav og Langeland: Kysten af Vestfyn fra Den Gamle Lillebæltsbro mod syd og den sydfynske kyst mod øst indtil Svendborgsundbroen og videre afgrænset ved dæmningen/broen via Siø til Langeland. Den sydlige halvdel af Langeland – fra Rudkøbing og Spodsbjerg mod syd – samt hele Det Sydfynske Øhav.

Lolland, Falster, Møn og Sjælland: Lollands sydkyst fra Albuen til Hasselø, Falsters sydlige vestkyst op til

14

Hasselø og Falsters østkyst mod nord til Stubbekøbing. Hele Møn. Sjællands østkyst mod nord fra Kalvehave til Avedøre Holme.

Stormfloden var den værste siden nytårsaften 1904 og kategoriseres som en 100-årshændelse – et vejrlig, som statistisk set forekommer med 100 års mellemrum. Den højeste vandstand i landet blev målt i Aabenraa, 216 cm over daglig vande. Dernæst fulgte Haderslev, Sønderborg og Fynshav, men hele vejen syd om Fyn, Lolland og Falster

og op forbi Køge blev der registreret usædvanligt høje vandmålinger. De kraftigste vindstød var ved Kegnæs fyr på Sydals, hvor der blev målt 33,8 m/s, som er orkanstyrke.

Stormflodsskader dækkes af Naturskaderådet via en stormflodspulje, som alle danskere med en brandforsikring bidrager til. Naturskaderådet vurderede i januar, at erstatningerne på landsplan ville løbe op i 1,2 mia. kr. Dertil kommer alle de stormskader, som dækkes af forsikringsselskaberne.

Ingen tidligere storm har kostet statskassen så mange penge.

En del af forklaringen på stormfloden var en fyldt Østersø, hvor vandstanden var 40 cm højere end normalt pga. langvarig vestenvind. Ifølge DMI vil middelvandstanden i Danmark som følge af klimaforandringerne i 2050 være steget med ca. 20 cm, mens den normale vandstand ventes at være 40 cm højere i år 2100.

Kilder: DMI, Naturskaderådet FORSIKRING

2

fået så mange skadesanmeldelser, at 26-årige Maria Vester fra selskabets Aarhus-kontor – hvor hun normalt arbejder med skader på indbo og byg­ ninger for privatkunder – blev tilføjet til stormflodsberedskabet for at let­ te presset på sine overarbejdsramte kolleger. Lige siden har hun arbejdet fuld tid med stormflodsskader og var flere gange i kontakt med fortvivlede og frustrerede kunder. ”Det er jo aldrig rart at tale med ska­ delidte, som er kede af det eller vre­ de,” siger hun. ”I sådan en situation er det min opgave at forsøge at skabe tryghed og ro ved at give dem grundig vejledning omkring det forløb, de nu skal ind i med besøg af taksator, mu­ lig genhusning, udbedring af skader osv. De fleste har aldrig prøvet noget lignende før, og selvom jeg kun kan forestille mig, hvor slemt det må være at få hele sit hjem oversvømmet, kan 1 — 2024

”Førhen kunne vi regne med, at vi havde skybrud om sommeren og storm om vinteren.”

Lene Rasmussen, skadedirektør

2 Bryggen i Gråsten blev hårdt ramt af oversvømmelserne.

Bliver stormflodspuljen tømt, træder en låneordning med staten i kraft, så alle erstatninger kan blive udbetalt.

jeg godt bruge min medfølelse og em­ pati til at sætte mig i deres sted.”

Den ansvarlige for beredskabet i Gjensidige er skadedirektør Lene Ras­ mussen, som fortæller, at omfanget af skaderne efter stormfloden ikke for alvor kom bag på hende, og at selska­ bet var godt forberedt. Det betød, at der både var skadebehandlere, som er særligt uddannet i at håndtere ska­ der, som skal meldes til Naturskade­

rådet, og kolleger hentet ind fra an­ dre afdelinger klar til at tage det store pres, der især var på telefonerne de første dage. ”Lige præcis denne type hændelse med kraftig østenvind har vi haft en gang før, og selvom det ikke var helt så slemt dengang, havde jeg en idé om, hvad vi kunne forvente. Vi vidste på forhånd, at vi skulle indkalde ekstra medarbejdere og forberede kunder­ ne så godt som muligt ved at lægge stormflodsinformation ud på vores hjemmeside og udsende varsler,” siger Lene Rasmussen.

Har klimaforandringerne og hyppigere uvejr ændret jeres beredskab? ”Førhen kunne vi regne med, at vi havde skybrud om sommeren og storm om vinteren. Men sådan er det overhovedet ikke længere. Skybrud kan komme om vinteren, og storm kan 15

3

komme om sommeren, hvor folk har havemøbler stående udenfor, som kan blive ødelagt. Derfor bruger vi mere energi på at varsle vores kunder, så den slags skader kan undgås. Sam­ tidig er det klart, at vores beredskab også træder i kraft meget hyppigere, end det gjorde tidligere. Stormflods­ skaderne skal håndteres efter Natur­ skaderådets regler, hvilket skaber et stærkt øget arbejdspres og en admini­ 16

strativ byrde, som i nogen grad bliver dækket af staten.”

”Det er jo en situation, hvor man virkelig ser de forskelle, der er på folk i vores samfund.”

Mikael Anker Pedersen, taksator

FOR AT FÅ DÆKKET skader af Na­ turskaderådet kræver det, at man har tegnet en bygnings- eller husforsik­ ring med brand hos sit forsikrings­ selskab. Derfor rev det lidt i hjertet på Mikael Anker Pedersen, da han i Gråsten mødte beboere, som ikke hav­ de branddækning på deres løsøre og FORSIKRING

derfor kunne se frem til selv at skulle erstatte ødelagte møbler, gulvtæpper og andet inventar. ”Det er jo en situation, hvor man virkelig ser de forskelle, der er på folk i vores samfund,” siger han. ”Nogle beboere havde allerede pakket alle deres ting i flyttekasser og stod klar til at blive genhuset, mens andre sad i sofaen og kiggede opgivende rundt på deres ting, fordi de måske slet ikke har en indboforsikring. Har man ikke overskud til at tegne en forsikring, har man slet ikke overskud til at håndtere alt det ødelagte indbo selv, og så skal man måske gå og vente på, at kommu­ nen kommer og hjælper. Det kan jeg som taksator ikke undgå at blive på­ virket af – jeg er jo ikke lavet af sten.”

Efter tre timers rundtur på Bryggen i Gråsten, hvor Mikael Anker Peder­ sen tog billeder og noterede flittigt, kørte han videre til Sønderborg for at besøge en anden stormflodsramt boligforening og derefter hjem for at skrive hændelsesrapporter. Hos nogle kunder kunne han allerede ved første besøg oplyse, at der var skader, som de ikke kunne få erstattet – f.eks. oversvømmelse, som udelukkende stammer fra kloakken. I de tilfælde foretrækker han at give den barske melding med det samme. ”Jeg forsøger at være så ærlig som overhovedet muligt. Det er bedre end at sige: ’Nu må vi se’ – og så bagefter høre fra en utilfreds kunde, som fik falske forhåbninger.”

MENS HAN KØRTE rundt til sine kunder, tænkte Mikael Anker Peder­ sen på, hvor tilfældigt en storm kan ramme. I Kolding var han helt ude på spidsen af et næs, så udsat, som man næsten kan være placeret, hvor en kunde blot havde haft et par cen­ timeter vand i den ene ende af byg­ ningen samt nogle oversvømmede uden­dørs­­toiletter. Til gengæld be­ søgte han også en ejendom langs åen inde i selve Kolding by, som var ble­ vet totalt oversvømmet, fordi vinden havde presset vandet hele vejen ind fra fjorden. ”Jeg tror ikke, at folk, der har købt hus langs Kolding Å inde midt i byen, har gjort det med visheden om, at de­ res kælder og stueplan pludselig kun­ 1 — 2024

endnu ikke godkendt og etableret, da stormfloden ramte. Mon ikke de skyn­ der sig at få den bygget færdig nu? El­ lers risikerer boligforeningen jo, at bo­ ligerne bliver umulige at udleje. Alle, der kigger på lejlighed på Bryggen i Gråsten, vil fremover spørge: Havde du oversvømmelse dengang i 2023?”

4

5

3 Taksator Mikael Anker Pedersen.

4 Skadedirektør Lene Rasmussen.

5 Skadebehandler Maria Vester.

ne blive ramt af en vandstand to meter højere end normalen. Og omvendt er det ikke altid sådan, at man altid bli­ ver ramt, bare fordi man bor tæt på vandet,” siger han.

Alligevel mener Mikael Anker Pe­ dersen, at stormfloden set i lyset af klimaforandringerne må afføde dis­ kussionen: Skal vi virkelig bygge så tæt på vandet, som vi har haft for vane at gøre i Danmark? Og er de boliger, som allerede ligger i første parket, når de høje bølger rammer, tilstrækkeligt sikret mod det, der venter? ”På Bryggen i Gråsten er det f.eks. vedtaget, at man vil lave en sluse, som kan lede vandet væk og sikre de mest udsatte bygninger, men den var

MIKAEL ANKER PEDERSEN peger på Japan, der årligt rammes af 1.500 jordskælv af varierende styrke, som et sted, hvor der er inspiration at hente.

I Tokyo, siger han, kan man slet ikke få lov til at opføre en bygning uden at jordskælvssikre den, mens man ved udsatte kyststrækninger i Danmark sagtens kan få tilladelse til at bygge et hus uden tilstrækkelig klimasikring. ”Tænk på, hvor mange bygninger der er bygget langs vandet i Danmark bare de seneste 10 år – og hvor meget vi kunne have gjort for at forebygge oversvømmelser som dem, vi så i ok­ tober. Som forsikringsselskab er vi jo interesserede i at forebygge skader, og jeg tror, at meget kan undgås, hvis man skærper kravene til klimasikrin­ gen af nyt byggeri.”

Den nuværende stormflodspulje in­ deholder lidt over 1 mia. kr. til at dæk­ ke skader efter stormfloden i oktober, og det forventes, at den stormflod vil blive den dyreste for staten nogen­ sinde – til sammenligning kostede stormen Bodil i 2013 statskassen én milliard. Men det samlede antal an­ meldelser om stormflodsskader løb op i næsten 3.000 allerede i midten af november – lige så mange som efter Bodil – og spørger man Mikael Anker Pedersen, kommer den nuværende pulje til at slå til som en skrædder et vist sted (erhvervsminister Morten Bødskov har til Ritzau udtalt, at skade­ ramte borgere ikke skal være bekym­ rede for, om der er midler nok, red.). ”Som taksator er det spændende og udfordrende at arbejde med storm­ flodsskader, men i forsikringsbran­ chen vil vi selvfølgelig helst undgå dem. Hvor mange gange skal sam­ fundet punge ud med milliarder, før man beslutter sig for at gøre noget?

Det kan godt være, de siger, at dette var en 100-årshændelse, men det be­ tyder ikke, at der nødvendigvis går 100 år, før det sker igen.”

17

2

18

Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix

Claus Fisker/Ritzau Scanpix

1

3

FORSIKRING

Lige fra en tid længe før der var noget, der hed erstatninger efter en oversvømmelse, har Danmark været hårdt ramt af storme og vandmasser.

Det har kostet tusindvis af menneskeliv, ødelagt hele byer, ændret landkortet og haft betydning for handelsruter.

R

SI K RI

N

F

G

Den vindblæste fortælling om stormfloder

O

TEMA

STORMFLOD 1

— 2024

Af Henrik Nordskilde Foto Ritzau/Scanpix

1362 – Den store manddrukning

1634 – Den anden manddrukning

Ifølge visse beretninger, der dog ikke er dokumenterede, omkom 200.000 mennesker ved oversvømmelserne, der ramte natten til 16. januar. Ifølge DMI er tallet dog nærmere 10.000 ofre for den katastrofe, der blev kaldt den store manddrukning. Især blev mid­ delalderbyen Rungholt hårdt ramt – byen blev ødelagt, og flere tusind døde. I sommeren 2023 fandt tyske forskere resterne af en kirke, der hav­ de ligget i Rungholt. Kirken blev fun­ det under havoverfladen i Vadehavet, ca. 100 km fra tønder. Flere nuværen­ de øer ved vestkysten opstod som føl­ ge af oversvømmelserne i 1362.

Efter oversvømmelserne under den store manddrukning havde mange opgivet at vende tilbage til marsken, men små 300 år senere var området igen beboet. Desværre for dem, der havde taget dén beslutning, for den 11. oktober 1634 var den gal igen. Vand­ standen nåede 6,3 meter over det nor­ male, og på en mur i Ribe Domkirke er det stadig markeret, at vandet stod ca.

170 cm højt i kirken. Stormen kostede mellem 8.000 og 15.000 mennesker livet. Indtil da havde man kun bygget diger, der kunne beskytte afgrøderne ved storme om sommeren, men først i 1800-tallet byggede man, inspireret

1 — 2024

1 Illustreret Tidendes skildring af stormen i 1872.

2 Volden i Fredericia dagen efter orkanen i 1999.

3 Et sommerhus i Østjylland har måttet lade livet under stormen i 2013.

af Holland, diger, der kunne modstå de voldsomme vinterstorme, og der­ med blev det igen muligt at bosætte sig i marsken.

1839 – Nye tider efter stormen Stormfloder slog ad flere omgange i 1825 og 1836 hul på den smalle tange mellem Agger og Harboøre, der ad­ skilte Nordsøen fra Limfjorden. Nu kunne man sejle direkte fra købstæ­ derne Lemvig, Thisted og Nykøbing Mors ud i Nordsøen og videre til Eng­ land og Norge med sine landbrugsva­ rer og købe bl.a. kul, jern og tobak med hjem uden at skulle fortolde i Aalborg.

19

5

Nils Rosenvold/Ritzau Scanpix

Efter flere oversvømmelser ved vestkysten i 80’erne samt i 1990 vedtog Folketinget en stormflodsordning i 1991. For at administrere ordningen blev der oprettet et Stormflodsråd, der senere fik navnet Stormrådet, inden det i 2022 skiftede navn til Naturskaderådet.

Rådets medlemmer er udpeget af erhvervsministeren og kommer fra Erhvervsministeriet, Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet, Forbrugerrådet Tænk, Forsikring & Pension, Justitsministeriet, Kommunernes Landsforening samt Miljø- og Fødevareministeriet. Dertil kommer fire sagkyndige med særlig viden om kystforhold, vandløb, søer, tørke og skove. Rådets opgave er at vurdere, om der har været stormflod, oversvømmelse fra vandløb og søer eller tørke, og dermed om der er basis for at udbetale erstatninger for skader på løsøre eller bygninger.

Det kræver, at kundens almindelige forsikringer ikke dækker skaderne, og det kræver, at det beskadigede er brandforsikret.

Naturskaderådet fører også tilsyn med, og behandler klager over, forsikringsselskabernes behandling af stormflodssager.

Lars Laursen/Biofoto/Ritzau Scanpix

Stormflodsordningen og Naturskaderådet

6

20

FORSIKRING

1872 – Storm fra øst

Claus Fisker/Nf-Nf/Ritzau Scanpix

Voldsom blæst fra øst er sjældent, men i 1872 blev landet ramt af en or­ kan, som ifølge DMI kun vil forekom­ me med 700-1.000 års mellemrum.

Under uvejret 12.-14. november stod vandet tre meter over normalt niveau og oversvømmede Sønderjyllands øst­ kyst samt dele af Lolland og Falster.

Det samme gjaldt Køge på Sjællands østkyst. Omkring 250 personer døde som følge af uvejret, der førte til, at man byggede diger flere steder. Bl.a. ved Lolland, hvor et 63 km langt og fire meter højt dige blev konstrueret.

1953 – Katastrofen i Nordsøen Omkring 20 mennesker kom til ska­ de, da en orkan ramte Danmark 21. februar og gav store ødelæggelser og oversvømmelser flere steder. Dan­ mark slap dog billigt sammenlignet med de oversvømmelser, der ramte Holland, hvor 1.800 personer døde, og England, hvor 304 mistede livet.

Der var også dødsofre i Belgien og Skotland samt folk, der døde til havs under stormen. Både Holland og Eng­ land besluttede at sikre sig bedre mod lignende oversvømmelser i fremtiden.

Hollænderne byggede enorme diger, damme og sluser, og i England ved­ tog man byggeriet af en konstruktion, der kunne sætte ’prop’ i Themsen ved flodmundingen og beskytte ved usæd­ vanligt højt tidevand eller stormfloder.

Mange muligheder blev overvejet, og først i 1974 kom byggeriet i gang. ’The Thames Barrier’ var klar til brug i 1982.

7

1999 – Den kraftigste orkan

5 Bodil medførte oversvømmelser bl.a. ved Roskilde Fjord.

6 Diget ved Højer i 1981. Da højvandet kulminerede under orkanen, nåede vandstanden næsten fem meter over dagligt vande.

3. december blev landet ramt af den kraftigste orkan, der er målt i Dan­ mark. Syv mennesker mistede livet, og 800 blev kvæstet som følge af uvej­ ret, som gjorde materiel skade for 13. mia. kr. På Rømø blev der registreret vindstød på over 50 m/s (orkanstyrke er 32,6 m/s). Held i uheld var, at orka­ nen ramte ved lavvande, så oversvøm­ melserne blev begrænsede i forhold til, hvad en storm plus højvande kun­ ne have gjort af skade.

7 Miljø- og energiminister Svend Auken besigtiger skader efter orkanen i 1999.

8 Døde får ved Juvre Dige, 1999.

2013 – Bodil ankommer

24. november kulminerede et flere dage langt stormvejr med vindstød af orkanstyrke. Ca. 3 mio. kubikmeter skov blev ødelagt, bl.a. i Rold Skov i Himmerland og Gribskov i Nordsjæl­ land. En skovarbejder blev ramt af et træ og døde, ligesom en fisker omkom, da hans kutter sank i Nordsøen. På Es­ bjerg Havn havde man aldrig tidligere målt en højere vandstand, 4,3 meter over normalen, og der var omfattende ødelæggelser.

1 — 2024

Jørgen Kølle/Ritzau Scanpix

1981 – Rekorden i Esbjerg

8

Stormen Bodil – der nåede vindstød af orkanstyrke flere steder i landet – ramte den 5. december og hærgede landet i mere end et døgn. Den koste­ de én person livet og skabte stormflod flere steder. Bl.a. var Roskilde Fjord hårdt ramt, da vandet steg mere end to meter. Vikingeskibsmuseet blev be­ skadiget, men de udstillede skibe gik med nød og næppe fri. Navnet Bodil kom efter en afstemning blandt med­ arbejderne på DMI og var første gang, en storm i Danmark blev navngivet.

Kilder: Hedeselskabet, DMI, Den Store Danske, Aarhus Universitet m.fl.

21

Når stormen raser, og vandet stiger SI K RI

N

F

Efterårets store storm og storm­flod gav travlhed med at hjælpe kunderne hos alle forsikringsselskaber i branchen. Et af de steder, hvor medarbejderne løb ekstra stærkt, var i Sønderjysk Forsikring. Selskabet har nemlig mange af sine kunder i de områder af Sønderjylland, som blev allerhårdest ramt.

R

G

O

TEMA

STORMFLOD 1

— 2024

Af Simon Tolstrup Holmegaard

”V

i vidste godt, at der kunne komme run på, og vi havde man­ det op på vagttelefo­ nen. Men det er det vildeste, jeg har prøvet. Normalt har vi fire-fem opkald på vores vagttelefon i løbet af week­ enden, men dén weekend modtog vi opkald fra over 150 kunder, som havde brug for hjælp,” siger sagsbehandler Thomas Vedelgart Petersen.

Han havde frivilligt meldt sig til at være del af den ekstra bemanding i vagtordningen hen over weekenden. I røret havde Thomas mange fortvivle­ de kunder, som fik råd om at begrænse skaderne og anmelde stormflodsska­ der til Naturskaderådet. ”Vi har gjort alt, hvad vi kunne, for at hjælpe kunderne så hurtigt og godt som muligt. Nogle kunder var blevet virkelig hårdt ramt. Vi havde bl.a. et hus, hvor stormen havde væltet en ydermur og blæst taget af, samtidig med at bølgerne var nået helt op og havde banket ind i huset,” fortæller Thomas Vedelgart Petersen.

Travlheden fortsatte mandag, da de normale telefoner åbnede. Sags­ behandler Annette Alnor havde fulgt med i medierne i weekenden, og hun havde fået besked på at møde ind tid­ ligt mandag morgen. ”Kunderne ringede ind, og der var fuldt tryk på. Vi fik god hjælp fra an­ dre afdelinger, og energien var på det højeste. I sådan en situation er vi alle

1

1 Thomas Vedelgart Petersen og Annette Alnor, sagsbehandlere i Sønderjysk Forsikring.

2 Stormen og stormfloden den 20.-21. oktober 2023 skabte omfattende ødelæggelser i store del af landet.

I Jylland vurderede Naturskaderådet, at der var stormflod hele vejen langs kysten (inklusive Als) fra den dansk-tyske grænse og op til den gamle Lillebæltsbro.

sammen på dupperne, og vi gør, hvad vi kan, for at hjælpe hinanden og kun­ derne,” siger Annette Alnor.

Langt de fleste skader handlede om stormflod, hvor skaderne kan blive dækket af Naturskaderådet. ”Det er vigtigt med empati og at spore sig ind på kunderne. Nogle tog det meget stille og roligt, mens andre var frustrerede og ville have hjælp her og nu. Vi er jo professionelle, men man kan ikke undgå at blive lidt på­ virket, når en familie har fået ødelagt hele deres hus og står uden tag over hovedet,” fortæller Annette Alnor.

2

22

FORSIKRING

Ekstremt vejr giver ekstra arbejdspres D

anmark bliver i stigende grad ramt af voldsomme vejrhændelser, der plud­ selig giver mange skader, som forsikringskunderne skal hjæl­ pes med. Ikke mindst efterårets store stormflod og stormen Pia lige før jul gav ekstra travlhed for mange med­ arbejdere.

På trods af den store indsats hos medarbejderne blev branchen kri­ tiseret af erhvervsminister Morten Bødskov, som ikke mente, selska­ berne havde været hurtige nok til at hjælpe de mange stormflodsram­ te danskere. Den kritik mener både brancheforeningen Forsikring & Pen­ sion og Forsikringsforbundet ikke er rimelig.

”Medarbejderne har endnu en gang knoklet hårdt og leveret en ekstraordinær indsats. Det kan medarbejderne i høj grad være stolte af.”

Charlotte Hougaard , landsformand i Forsikringsforbundet

Af Simon Tolstrup Holmegaard

”Medarbejderne har udvist stor fleksibilitet og været der for kunder­ ne, når det gjaldt. Den kritik, som er blevet rejst fra politisk side, er ikke rimelig. Medarbejderne har endnu en gang knoklet hårdt og leveret en eks­ traordinær indsats. Det kan medarbej­

130 mio. kr. tilbage i renter til MedlemsKunder i Lån & Spar

Som kunde i Lån & Spar er du en del af noget særligt. Vi er nemlig ejet af en række fagforeninger, som ønsker at give deres medlemmer særlige fordele, når de går i banken. Det er medlemmer som dig, og det er fordele, der er til at forstå. For eksempel får MedlemsKunder i Lån & Spar Danmarks ubetinget højeste rente på deres lønkonto. Det betyder, at de i januar kan glæde sig over at få udbetalt 130 mio. kr.

Forsikringsforbundet_2024-1_5%_pengetilbage_184x122.indd 1

1 — 2024

Udnyt de fordele, der følger med dit medlemsskab af en fagforening – bliv MedlemsKunde i dag.

Lån & Spar Bank A/S, Højbro Plads 9-11, 1200 København K, Cvr.nr. 13 53 85 30.

Værsgo. Vi giver mere end

derne i høj grad være stolte af,” siger Charlotte Hougaard, landsformand i Forsikringsforbundet.

Efter perioder med ekstra arbejds­ pres pga. ekstremt vejr er det vigtigt, at medarbejderne kan skrue ned for arbejdsniveauet igen, lyder det fra Charlotte Hougaard. ”Når medarbejderne har været flek­ sible og arbejdet hårdt i en periode, skal der være mulighed for at arbejde mindre på andre tidspunkter,” siger landsformand Charlotte Hougaard.

I de enkelte forsikringsselskaber bliver der typisk indgået aftaler om vilkårene, når medarbejderne med kort varsel træder til for at hjælpe kunderne og behandle ekstraordinært mange vejrskader på kort tid.

3378 1978

Ring eller læs mere på lsb.dk/forsikringsforbundet

21.12.2023 21.06

23

1

Forsikringsbranchens vugge

24

FORSIKRING

Pictures From History/Akg-Images/Ritzau Scanpix

Mary Evans Picture Library/Unattributed Photograph for Barnaby’s Studios Ltd./Ritzau Scanpix 2

Kom bare med jordskælv og skibskatastrofer, terror, krige, orkaner og pandemier … Siden Lloyd’s startede som kaffehus i London for 350 år siden, har forsikringsinstitutionens historie samtidig været fortællingen om nogle af de mest dramatiske begivenheder i verdenshistorien.

Af Christian Mohr Boisen

D

er er kaffeduft, god stem­ ning og maritime gloser i luften på Edward Lloyds Coffee House i Tower Street, London, i 1680’erne. Her i et af Londons tidligste kaffehuse mødes mænd med en tæt relation til sø- og skibsfart for at drikke den nye, popu­

1 — 2024

1 Lloyd’s omkring 1800.

2 Som Lloyd’s så ud i 1960’erne.

lære drik. Det er muligvis kaffen, der er den umiddelbare anledning, men det er ikke nogen almindelig hygge­ klub og kaffeslabberas, der finder sted i lokalerne. Kunderne er nemlig både skibsfartens og finansvæsnets repræ­ sentanter, og det er hos Mr. Lloyd, de indhenter og udveksler informa­ tioner om havenes transporter. Hus­ vært ­Edward har derfor oplysninger om skibe, fragt og alt, hvad der hører med, og de oplysninger er pålidelige og kendt for at være de bedste på mar­ kedet. Snart begynder Edward Lloyd at udgive et såkaldt register over den aktuelle søfart.

Edward Lloyds kaffehus er almin­ deligt anerkendt som den organisere­ de forsikrings vugge. Man har kendt til forsikring som fænomen siden old­ tiden, men det er først i kaffearomaen hos Lloyd’s i Tower Street, at det bliver

sat i noget, der ligner system. Få år forinden er en stor del af London gået til i den store brand i 1666, og det har øget ønsket om forsikring i storbyen.

Samtidig er London blevet et cen­ trum for skibsfart og den stigende og indbringende, men også risikofyldte transatlantiske trafik, og selvfølgelig ønsker de mokkadrikkende søfartsin­ teressenter at minimere tab på skibe og last. På baggrund af Edward Lloyds oplysninger tegner bank- og finans­ folk kontrakter med redere og andre med ærinde på havet. De betaler en præmie, hvorefter forsikringsgiveren på en kridttavle skriver sit navn under det beløb, han vil hæfte for. På engelsk hedder en assurandør den dag i dag underwriter – helt bogstaveligt en, der skriver under.

Fra begyndelsen var forsikringen baseret på at sprede risiko ud, fordelt 25

LLOYD’S’ HISTORIE ER tæt forbun­ det med nogle af verdenshistoriens dramatiske begivenheder – og revolu­ tionerende opfindelser. Det var f.eks. hos Lloyd’s, man kunne tegne histo­ riens første personlige bilforsikringer i 1904, og transportmidlet var så nyt, at man i mangel af betegnelse skrev a ship traveling on land i policen.

Få år efter skete det værste jord­ skælv i USA’s historie i San Fran­ cisco, hvor 80 % af byen blev ødelagt.

Mens en række forsikringsselskaber nægtede at dække deres forsikrings­ tageres tab med henvisning til force majeure og andre undtagelser, blev en af Lloyd’s’ centrale assurandører i London, Cuthbert Heath, kendt for at instruere sin agent i San Francisco i at ”dække alle tab hos vores forsik­ ringstagere, uanset vilkårene i de­ res police”. Heaths gode stil skulle vise sig at være en god investering, for den cementerede Lloyd’s’ ry som branchens mest pålidelige og styrke­ de London-institutionens position blandt de vigtige amerikanske for­ sikringstagere markant.

Man fik brug for både det økonomi­ ske og mentale overskud, da Lloyd’s stødte ind i sit måske mest berømte tab i 1912, kun seks år efter jordskælvet i San Francisco. ’Titanic’ var forsikret 26

Private Collection/Look and Learn/Peter Jackson Collection/Bridgeman Images English School/Bridgeman Art Library/Ritzau Scanpix

på flere medlemmer i såkaldte syn­ dikater, hvor forsikringsgiverne hæf­ ter for risiko – både selv og på vegne af medlemmer. I mange år hæftede medlemmerne, som sjældent havde noget med forsikring at gøre i øvrigt, personligt, hvis uheldet var ude, men efterhånden blev det begrænset, hvor meget de kunne komme til at hæfte for hver især.

Lloyds kaffehus lå i Tower Street, der udgør den historiske kerne og er arnested for Londons økonomiske centrum, City of London, og søfart spillede i århundreder en absolut hovedrolle for økonomien og Eng­ lands rolle som verdens domineren­ de magt. Allerede i begyndelsen af 1800-tallet begyndte Lloyd dog at til­ byde andre former for forsikring ud over de skibsfarts­mæssige, og det var her, Lloyd’s udviklede matematiske og statistiske modeller til at vurdere risici og fastsætte præmier.

3

”Et af de hårde slag kom efter ulykken på olieboreplatformen Piper Alpha i Nordsøen i 1988, hvor 167 mennesker omkom.”

Lloyd’s’ rolle i slavehandel

Det anslås, at 3,2 mio. afrikanere blev transporteret som slaver af britiske skibe fra 1640 til begyndelsen af 1800-tallet.

Lloyd’s spillede som markedets suverænt største forsikringsaktør sin egen rolle i slavehandlen, og den

dystre del af fortiden har fået stigende opmærksomhed de senere år. Lloyd’s har på sin hjemmeside valgt at fortælle om sin rolle i slavehandlen – og at give en ”uforbeholden undskyldning”, a full apology, i tekst og video.

for 1 mio. pund (ca. 147 mio. pund i 2023-penge) eller 20 % af markedets samlede kapacitet, og det var suve­ rænt den hidtil dyreste forsikring i søfart. I Lloyd’s’ hovedkvarter i Lon­ don er bogen over tab i 1912, ’The Loss Book’, stadig udstillet i en montre, hvilket siger noget om betydningen – og tabet.

LLOYD’S BEVAREDE SIN position som markedets mest pålidelige og blev et symbol på engelsk vedhol­ denhed og ukuelighed under anden verdenskrig. Som et symbol på rege­ ringens berømte budskab til befolk­ ningen, ’Keep Calm and Carry On’, fortsatte man med at fungere og betje­ ne kunder fra midlertidige faciliteter, da Lloyd’s’ egen bygning blev ødelagt under det tyske luftbombardement af London.

FORSIKRING

The Lutine Bell I det såkaldte underwriting room i Lloyd’s’ hovedkvarter i London hænger en ca. 50 kg tung klokke, der stammer fra ’HMS Lutine’, en britisk fregat, som gik ned i 1799. Kun én blandt de 240 ombordværende overlevede. ’HMS Lutine’ var på vej til Hamborg med en enorm sum i guld og sølv, der skulle forhindre, at det tyske aktiemarked brød sammen, da den gik ned ud for den hollandske kyst. Da klokken i 1858 blev hængt op i Lloyd’s-bygningen, opstod en tradition, hvor der blev ringet én gang med klokken for dårlige nyheder om et forsinket skib – hvis skibet var gået ned – og to gange for gode nyheder – hvis det var kommet godt i havn.

Klokken bruges stadig ved særlige lejligheder.

Sarah Meyssonnier/Reuters/Ritzau Scanpix

6

4

3 ’The Loss Book’ med oversigten over skibe, der gik tabt i 1912, er i dag udstillet hos Lloyd’s.

Når et skib går ned, bliver det stadig noteret i en bog ved brug af fjer og blæk.

4 Der blev ringet med The Lutine Bell til ære for den nye regent Kong Charles III i 2022.

5 Lloyd’s i 2016.

Uret i forgrunden er placeret lige over The Lutine Bell.

Leon Neal/AFP/Ritzau Scanpix

6 Det er muligt for visse grupper at få en rundvisning i Lloyd’s-bygningen, hvis man f.eks. arbejder i forsikringsbranchen, men der er særlige adgangskrav – se lloyds.com 5

1 — 2024

Også i nyere tid har Lloyd’s taget nogle tæsk. Et af de hårde slag kom efter ulykken på olieboreplatformen Piper Alpha i Nordsøen i 1988, hvor 167 mennesker omkom. Lloyd’s udbetalte 1,4 mia. dollars, hvilket gjorde Piper Alpha til den hidtil dyrest forsikrede menneskeskabte katastrofe. I det hele taget var perioden tung for den hæ­ derkronede institution, som blev ud­ fordret af betydelige tab, bl.a. i forbin­ delse med tidligere asbestarbejderes krav. De store tab førte til omfattende ændringer i Lloyd’s’ forsikringspoli­ tik, men den gamle engelske klippe overvandt krisen.

Lloyd’s spillede igen sin egen rolle i verdenshistorien, da man udbetalte ca. 4 mia. dollars efter terrorangre­ bet 11. september 2001, og den ame­ rikanske finansminister John Snow udtalte efterfølgende: ”Vi står i gæld til Lloyd’s.” Lloyd’s’ dækning efter 9/11 var den hidtil største forsikringssum i verdenshistorien, men fra hovedkvar­ teret blev det sidste år meddelt, at de samlede krav efter COVID-19-pande­ mien ville være tæt på at overgå 2001.

Trods corona havde Lloyd’s i 2021 et overskud på 2,3 mia. pund, men så slog verdenshistorien et nyt sving.

Krigen i Ukraine medførte sammen med orkanen Ian i Florida et under­ skud på 769 mio. pund før skat. Men mon ikke Lloyd klarer skærene igen, som de har gjort siden 1688. Det går op og ned i verdenshistorien, men nogle ting består. Lloyd’s synes at være en af dem.

27

”Der er ikke i sig selv noget galt i at måle eller standardisere, men det har grebet om sig, uden at vi måske helt har overvejet konsekvenserne” Indflydelse er nøgleordet, når det gælder trivsel i jobbet og kvalitet i opgaveløsningen, viser et stort forskningsprojekt. Men ifølge en af forskerne er netop indflydelsen presset på mange arbejdspladser.

Af Henrik Nordskilde Foto Büro Jantzen

bejdslivet, som har været fundamen­ tet under bogen ’Det kunne være så godt – På jagt efter indflydelse og det menneskelige i arbejdslivet’.

Som led i projektet lavede hun i otte måneder feltarbejde i to danske orga­ nisationer – en medicinalvirksomhed og en psykiatrisk afdeling. Begge ste­ der fik hun lov at følge med i dagligda­ gen, bl.a. ved at observere møder og interviewe 59 medarbejdere. På den

E

n dag landede en mail i psykolog Malene Friis An­ dersens indbakke med en meget personlig hilsen fra en læser af hendes seneste bog. Afsen­ deren af mailen havde grædt under læsningen af bogen, for dens tema om indflydelse som vejen til trivsel og kvalitet på arbejdspladsen havde ramt ned i, hvordan læserens eget arbejdsliv så ud. For det kneb netop med indflydelsen og dermed trivslen, fortæller Malene Friis Andersen.

Hun er erhvervspsykolog og var en af drivkræfterne bag et femårigt forskningsprojekt om indflydelse i ar­ 28

Forskningen

Projektet om indflydelse i arbejdslivet varede fem år, hvor Malene Friis Andersen samarbejdede med forskere fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. I perioden udførte Malene Friis Andersen otte måneders feltstudie i to organisationer – en medicinalvirksomhed og en psykiatrisk afdeling. Her udførte

hun 72 interview med medarbejdere og ledere samt deltog i møder og arrangementer og fik indblik i arbejdsprocesser for at få et samlet billede af, hvilken indflydelse medarbejderne havde, og hvad det betød for deres arbejdsliv.

Projektet blev udført med økonomisk støtte fra Arbejdsmiljøforskningsfonden.

måde nåede hun frem til sin konklu­ sion om indflydelsens betydning. ”Indflydelse er den vigtigste fak­ tor for vores trivsel og opgaveløs­ ning. Hvis du som leder skruer ned for indflydelseshanen, skruer du ned for mange andre ting. Man kan ikke skrue ned for indflydelsen, uden at det går ud over bl.a. loyalitet, moti­ vation og kreativitet,” siger Malene Friis Andersen.

Erhvervspsykologen peger på mål­ styring og standardisering som de sto­ re syndere, når indflydelsen kommer under pres. ”Der er ikke i sig selv noget galt i at måle eller standardisere, men det har grebet om sig, uden at vi måske helt har overvejet konsekvenserne i form af manglende indflydelse og plads til mennesket på arbejdspladsen. I prin­ cippet skal vi jo starte med at udfordre lige præcis det her med at: ’Jamen, man skal da have KPI’er og måle præ­ stationerne.’ Vi tager det for givet, at der ikke er et alternativ. Men man kun­ ne f.eks. gå hver enkelt KPI igennem og se på, hvilke negative bivirkninger FORSIKRING

Malene Friis Andersen Ph.d., autoriseret psykolog, forsker inden for stress og psykisk arbejdsmiljø og prisvindende forfatter (’Årets lederbog’ 2017). Bogen ’Det kunne være så godt – På jagt efter indflydelse og det menneskelige i arbejdslivet’ udkom i 2023 på Dansk Psykologisk Forlag.

Tre typer indflydelse, der påvirker motivation og trivsel på arbejdspladsen ifølge Malene Friis Andersen

1 — 2024

→ Opgaveorienteret indflydelse: Indflydelse på, hvordan og hvornår arbejdsopgaverne bliver løst og i hvilken rækkefølge. → Relationsorienteret indflydelse: Indflydelse på struktur og

rutiner på arbejdspladsen. At medarbejderne har følelsen af at være en del af et orkester, fordi der er plads til, at de deler deres synspunkter og lytter til hinanden. → Identitetsorienteret indflydelse: Ved lav

indflydelse ser medarbejderen sig nærmere som en robot end et menneske.

Høj indflydelse fører til, at medarbejderen føler sig unik, aktiv og med mulighed for at handle.

der opstår, ved at man har den KPI, og vurdere, om det er prisen værd.”

Malene Friis Andersen kender ind­ vendingerne: ”Der skal jo heller ikke gå rundkreds i den.” Eller: ”Vi kan ikke alle sammen bestemme, og der skal være nogen til at tage en beslutning.”

Men pointen er at åbne op for indfly­ delsen på de rigtige tidspunkter. ”Selvfølgelig skal en leder kunne træffe beslutninger, men man kan in­ volvere medarbejderne i højere grad op til, at beslutningen bliver truffet.

Og så leve med den beslutning, indtil noget andet viser sig at være bedre, og så åbner vi op igen for input og erfa­ ringsudveksling.”

Selvom et opgør med målstyring og standardiseringer primært skal komme fra de højere ledelseslag, kan menige medarbejdere også gøre no­ get for at skaffe sig indflydelse i ste­ det for at vente på, at lederen finder modet, er budskabet fra Malene Friis Andersen. En mulighed er f.eks. at se på, hvordan der bliver afviklet møder på arbejdspladsen. ”Det kan være, at de punkter, hvor der er mulighed for erfaringsudveks­ ling og for at komme med forslag, altid ligger langt nede på dagsordenen. Og måske når man aldrig frem til dem. I stedet går tiden måske med, at lederen informerer om noget, som kunne kla­ res ved at sende en mail. Så kan man jo opfordre sin leder til at se på, om det er den rigtige måde at holde møder på.”

Skulle nogle arbejdsgivere være nervøse for at inddrage medarbejder­ ne og give dem øget indflydelse også på opgaveløsningen, skal de huske, at det er hjælp til selvhjælp, mener Malene Friis Andersen, som nævner stormfloden i 2023 som eksempel på en situation, hvor indflydelse gavner motivation. ”Når der f.eks. har været oversvøm­ melser, har et forsikringsselskab brug for, at medarbejdere og ledere får ind­ flydelse til at gøre det, de vurderer, der er nødvendigt i den ekstraordinære situation, og føler sig kaldet til at le­ vere en ekstraordinær indsats. Vores forskning tyder på, at det er de fleste mennesker i langt højere grad klar til, hvis de føler, at: ’Det er også min arbejdsplads. Jeg har også noget at skulle have sagt her.’”

29

Ny arbejdsgiverforening i forsikrings- og pensionsbranchen Af Simon Tolstrup Holmegaard

Den 1. januar 2024 overtog brancheforeningen Forsikring & Pension (F&P) arbejdsgiverfunktionen på forsikrings- og pensionsområdet fra den hidtidige arbejdsgiverorganisation Finanssektorens Arbejds­ giverforening (FA).

F

inanssektorens Arbejdsgi­ verforening har hidtil for­ handlet overenskomster for både de bankansatte og medarbejderne i forsikrings- og pensions­branchen. Den opgave er nu blevet splittet op, så det fremover bliver Finans Danmark, der forhand­ ler overenskomst for de bankansatte, mens Forsikring & Pension skal for­ handle overenskomst på forsikringsog pensionsområdet.

F&P Arbejdsgiver hedder den nye arbejdsgiverforening i forsikrings- og pensionsbranchen. Til at stå i spidsen for den nye organisation har Forsik­ ring & Pension ansat Sanne Stadil.

Hun har gennem en lang årrække arbejdet med arbejdsret og overens­ komster i Dansk Industri. Nu glæder hun sig til at lære forsikrings- og pen­ sionsbranchen at kende. ”Jeg ser meget frem til at komme ud og møde medlemsvirksomhederne og få et bredt kendskab til branchen. Mit første indtryk er, at jeg er kommet ind i en branche med en stor samfunds­ betydning, som selskaberne og med­ arbejderne har en stor stolthed over at være en del af,” siger Sanne Stadil, arbejdsgiverdirektør i Forsikring & Pension, og fortsætter: 30

1

1 Den nye arbejdsgiverdirektør i Forsikring & Pension, Sanne Stadil, har været ansat i Dansk Industri i mere end 25 år, senest som personalejuridisk direktør.

Hun er uddannet cand.jur. og har været advokat hos Kromann Reumert.

Hun har gennem det meste af sin karriere arbejdet med overenskomster og ansættelsesret.

”Som jeg umiddelbart oplever det, er branchen præget af en ordentlighed og en faglig stolthed over det, man la­ ver. Og der er en stor forståelse for, at forudsætningen for god kundeservice og rådgivning er motiverede og kom­ petente medarbejdere, som har det godt og trives i deres job.”

Den nye arbejdsgiverdirektør vil dog gerne vente med at komme med konkrete bud på, hvordan F&P Ar­ bejdsgiver vil arbejde for at styrke arbejdsmiljøet og mulighederne for kompetenceudvikling i branchen, til hun har fået et dybere kendskab til branchen – og hvad medlemsvirksom­ hederne har fokus på.

At arbejdsgiverforeningen nu hed­

der F&P Arbejdsgiver, får ikke betyd­ ning for de allerede indgåede aftaler i overenskomsten om bl.a. lønstignin­ ger i 2024, der blev indgået mellem FA og Forsikringsforbundet sidste forår.

Men til de kommende overenskomst­ forhandlinger i foråret 2025 bliver det F&P Arbejdsgiver og Forsikringsfor­ bundet, der sammen sætter sig til forhandlingsbordet. Det arbejde ser Sanne Stadil frem til. ”Jeg lægger stor vægt på et tillids­ fuldt samarbejde. Det er meget vig­ tigt for mig. Selvfølgelig skal der være plads til uenighed, men vi er her for at skabe nogle fælles resultater til gavn for virksomhederne og medarbejder­ ne,” siger Sanne Stadil.

FORSIKRING

Nej tak til Forsikring Ønsker du ikke at modtage et trykt eksemplar af medlemsbladet Forsikring i din postkasse?

Husk, at du nemt og hurtigt kan fravælge medlemsbladet på mit.forsikringsforbundet.dk

Det kan skrives langt, t. re e c li p m o k g o t le rk ø n s Eller helt PlusKort: Få gode rabatter!

Læs vilkår og betingelser for rabataftalerne på pluskort.dk

Du vil fortsat modtage et nyhedsbrev med et direkte link til at læse en onlineudgave af medlemsbladet, hver gang Forsikring udkommer.

ler i appen og gå på Gå ind på PlusKort.dk el tter og fordele. opdagelse i alle dine raba

Scan QR-koden og få dit PlusKort og alle rabatterne på mobilen med det samme.

1 — 2024

31

NYT

NYHEDER OG ARRANGEMENTER Webinar Boost din ansøgning – nu også med AI 28. februar og 28. maj 2024.

Få inspiration til at skrive en ansøgning, der får dig tættere på drømmejobbet. Og lær, hvordan du kan bruge kunstig intelligens (AI) til at hjælpe dig.

Rekordmange medlemmer Antal medlemmer af Forsikringsforbundet

8.779

8.696

8.869

9.129

2019

2020

2021

2022

9.623

Goodtalks Webinar Spiritualitet er fremtiden 28. februar 2024.

Mød fremtidsforsker Anne Skare Nielsen, og få input og stof til eftertanke om den spirituelle revolution, som er på vej.

Forsikringsforbundets kurser er et gratis medlemstilbud. Se alle kurser, og tilmeld dig på selvbetjeningsportalen mit.forsikringsforbundet.dk under menuen ’Kurser og arrangementer’.

Antallet af medlemmer af Forsikringsforbundet har sat ny rekord. Ved udgangen af 2023 havde Forsikringsforbundet 9.623 medlemmer. Det seneste år er Forsikringsforbundet vokset med næsten 500 medlemmer. ”Det er vigtigt at bakke op om fællesskabet. Kun sådan kan vi

fortsat sikre gode arbejdsvilkår.

Derfor er jeg også meget glad for, at så mange kan se værdien i at være medlem. Det er både til gavn for dem selv og alle deres kolleger,” siger Charlotte Hougaard, landsformand i Forsikringsforbundet.

2023 Ifølge Charlotte Hougaard er den positive udvikling i medlemstallet først og fremmest et resultat af det store arbejde, som forbundets mange tillidsrepræsentanter gør lokalt i de enkelte selskaber.

Kilde: Forsikringsforbundet. Antal medlemmer pr. 31. december hvert år.

Den 1. januar 2024 er Jacob Møller tiltrådt som ny sekretariatschef i Forsikringsforbundet. ”Vi er lykkedes med at rekruttere en meget stærk faglig kapacitet. Ud over de helt rigtige personlige kompetencer har Jacob solid erfaring med bl.a. ledelse, medlemsrelationer og forhandling,” siger Charlotte Hougaard, landsformand i Forsikringsforbundet.

Jacob Møller kommer fra en stilling som forhandlings- og medlemschef i Kost og Ernæringsforbundet. Jacob Møller afløser tidligere sekretariatschef Anne Seiersen.

En af Jacob Møllers vigtigste opgaver bliver arbejdet frem mod

32

de kommende overenskomstforhandlinger i foråret 2025, herunder implementeringen og evalueringen af OK23. Derudover vil han have fokus på fortsat at udvikle forbundet, så det også om 10 år er stærkt og relevant for medlemmerne. ”Forsikringsforbundet er et velfungerende forbund, som jeg vil arbejde for at gøre endnu stærkere til gavn for medlemmerne. Vi skal have fuldt fokus på at sikre medlemmerne et godt arbejdsliv med muligheder for faglig udvikling, gode arbejdsvilkår og trygge rammer i deres hverdag,” siger Jacob Møller, sekretariatschef i Forsikringsforbundet.

FORSIKRING

Af Simon Tolstrup Holmegaard

Ny chef for Forsikringsforbundets sekretariat

LØ I KRI NG LØNS N SIKRIN G

Få ro i maven, maven,selvom selvom lønnen stopper stopper Det er aldrig rart at stå uden job. Men det er en lille Det er aldrig rart at stå uden job. Men det er en lille smule rarere, hvis du kan beholde op til 90 % af din løn smule rarere, hvis du kan beholde op til 90 % af din løn og få professionel rådgivning om, hvordan du kommer og få professionel rådgivning om, hvordan du kommer godt videre. Ring 44 74 35 50 og hør mere om vores godt videre. Ring 44 74 35 50 og hør mere om vores lønsikring. lønsikring.

Vi er her for at hjælpe.

Vi er her for at hjælpe.

Særlige vilkår gælder. Se mere på topdanmark.dk/mmf.

Særlige vilkår gælder. Se mere på topdanmark.dk/mmf.

53635

53635

U D B E T A LT

”Jeg er trods alt ikke ved at kradse af og venter ikke på en plejehjemsplads” Af Henrik Nordskilde Foto Robin Skjoldborg og Lars Krabbe

Özlem Cekic drømmer om at gå på pension som 55-årig – og dog. For når hun tænker på sin afdøde ven Bent Melchior og sin mormor, bliver hun mindet om, hvad der er vigtigt, også hvis man er meget ældre end 55. Og hun bliver mindet om, at vi måske bør se anderledes på alder.

1 Bent Melchior og Özlem Cekic stiftede foreningen Brobyggerne–Center for dialogkaffe i 2016.

34

MIN KURDISKE MORMOR var også et stort forbillede for mig. Hun var den første kvinde, der kørte en hestevogn i landsbyen i Tyrkiet. Det var normalt forbeholdt mændene, men fordi hen­ des mand havde kautioneret for en række bønder, som så ikke betalte deres gæld, blev han sat i fængsel.

Så stod min mormor tilbage med alle sine børn og plejebørn. Hun insiste­ rede på at klare sig selv. At køre den hestevogn, komme ud på marken og selv ansætte medarbejdere. Hun viste, at man også som kvinde godt kunne gøre tingene selv, og det fulgte hende også i alderdommen. Hun insisterede på, at hun selv godt kunne rejse sig, selv åbne døren og selv hente sin te.

JEG HAR OPLEVET MENNESKER omkring mig, som opfatter alderdom som noget, hvor livet går i stå. Uanset hvad man beder dem om eller fore­ slår, er deres kommentar, at det kan de ikke klare. De lader sig begrænse af alder og er så bange for at dø, at de glemmer at leve.

Özlem Cekic

J

EG HAR EN DRØM OM , at når jeg er 55 år – det er om otte år – så skulle jeg gerne begynde på en anden slags arbejdsliv.

Tanken opstod som en forlængelse af hele den her diskussion om, hvor læn­ ge vi skal være på arbejdsmarkedet i Danmark. Da jeg sad en aften med nogle venner, sagde jeg: ”Tænk, hvis man halvvejs i sit liv kunne stoppe op og fuldstændigt skifte spor.” Ikke for at tjene penge til husleje, men at man kunne frigøre sig så meget, at man var i stand til at nyde resten af livet uden forpligtelser. De andre grinede, og det er nok mere en drøm, end det er rea­listisk. Det ville i hvert fald kræve en anden pensionsordning end den, jeg har nu, men jeg tror nu også, at jeg kommer til at lave noget hele mit liv. Man går i stå, hvis man ikke laver noget.

JEG VAR RIGTIG GODE VENNER med Bent Melchior, der var overrab­ biner. Jeg besøgte ham på hospitalet dagen før, han døde, og selv dér var han optaget af arbejdet med forenin­ gen Brobyggerne, som vi havde dan­ net sammen. Han talte om, hvordan bestyrelsen skulle sammensættes.

Han plejede også at bruge meget tid sammen med unge mennesker. Han

ville gerne vide, hvad de talte om og var optaget af. Han var et stort forbil­ lede i forhold til, at selvom man bliver ældre, må man ikke gå i stå.

Født 1976 i Tyrkiet og kom til Danmark som 10-årig. Uddannet sygeplejerske, medlem af Folketinget for SF 2007-15. Meldte sig ud af partiet i 2017. Har bl.a. skrevet selvbiografien ’Fra Føtex til Folketinget’ i 2009 og ’Tak for kaffe’ og ’Hvorfor hader han dig, mor?’ om sin dialogkaffe, hvor hun i årevis besøgte mennesker, der havde sendt hende hademails. General­ sekretær for foreningen ’Brobyggerne – Center for dialogkaffe’, som hun stiftede i 2019. Formålet med foreningen er at skabe forståelse, forbindelse og tolerance mellem mennesker, som har modsatrettede holdninger, værdier og levemåder.

1

FORSIKRING

DA JEG ARBEJDEDE SOM sygeplejer­ ske, talte vi rigtig meget om pension i personalerummet. Det handlede me­ get om, at det var en lav pension, og at vi kunne se frem til en alderdom i fattigdom. Jeg har også været aktiv i Dansk Sygeplejeråd, så pensionsdis­ kussioner har fyldt rigtig meget. Og så er jeg gift med en mand, der arbejder i en bank, og han taler også om, at det er vigtigt. Jeg har altid indbetalt, også da jeg var selvstændig, og så blev der jo indbetalt, da jeg var sygeplejerske, medlem af Folketinget, og nu hvor jeg også er lønmodtager. Men jeg følger overhovedet ikke med i, hvordan det går med den opsparing, eller ser på, om jeg burde investere pengene på en anden måde. Derfor er det en gave, at min mand vil følge med i, om vi skal gøre noget anderledes.

I DANMARK HAR VI grundlæggende en usympatisk tilgang til alder og alder­ dom. Det er, som om det er en kvalitet i sig selv at være yngre. Det forstår jeg ikke, og det har nok noget at gøre med mine kurdiske rødder. Der er alder vir­ kelig en kapital. Altså hvis der er to, der søger et job, og den ene er en del ældre end den anden, så vil det altid være den ældste, der får jobbet. Samtidig med at der i Danmark er en forventning om, at vi skal være på arbejdsmarkedet i læn­ gere tid, har en del mennesker tilsyne­ ladende en opfattelse af, at det med at være gammel begynder ved de 40. Det kan undre mig. Da jeg var med i ’Vild med dans’ i efteråret, var der meget snak om, at ”hun er 47”. Jeg er trods alt ikke ved at kradse af og venter ikke på en plejehjemsplads.

SIDEN JEG KOM I FOLKETINGET og frem til nu, har jeg arbejdet mini­ mum 60 timer om ugen. På et tids­ punkt tænker jeg måske: ”O.k., kunne man gøre noget andet?” Arbejde kan jo være mange ting. Det behøver ikke være, at man tager hen på et kontor eller et sygehus. Det kan også være frivilligt arbejde eller noget andet, som er meningsfuldt, men som ikke nødvendigvis giver en løn. Men jeg har arbejdet nonstop, siden jeg var 14 år, og har altid været en Duracell-kanin, så jeg tror ikke, det bliver anderledes, fordi jeg bliver 55 år.

1 — 2024

35

Kontakt 44 51 73 37

DIN UDDANNELSE ÅBNER DØRE HOS VORES SAMARBEJDSPARTNER Forsikringsakademiet har sørget for, at du kan få adgang til uddannelse inden for projektledelse, personaleledelse, bæredygtighed og innovation hos udvalgte erhvervsakademier, hvis du har en forsikringsuddannelse. Og de er tilmed helt gratis for de fleste – og foregår både fysisk, hybrid og online.

Livslang læring er nemlig en forudsætning for at være relevant på din arbejdsplads.

Se dine muligheder på foak.dk eller scan QR koden

FOAK_Annonce_190x230_21_12_2023.indd 1

21.12.2023 09.06