Forsikring-nr.2-2025-tema-overenskomst

Forsikring

Tema

OVERENSKOMST

Lønpuljer, trivsel, barsel, seniorpolitik – og mere fra overenskomsten 2025

Utrættelig

Mød eksperten, der får udført, hvad der svarer til 40 timers arbejde om ugen, med AI

Formandskabet genvalgt

Rane Willerslev

Er større fan af bondesamfundet end 68’erne, når det gælder opsparing

Pejling

Føler du dig sikker i jobbet?

KPI-besat

Direktør: Et stort KPI-fokus hæmmer rådgivningen og skræmmer kvinder væk fra branchen

Ny overenskomst – en god samlet aftale

Af Charlotte Hougaard, landsformand i Forsikringsforbundet

Vi havde nogle lange og svære forhandlinger med arbejdsgiverne om den nye overenskomst. Til sidst lykkedes vi med at komme i mål med en fornuftig aftale for de næste tre år, hvor vi har fastholdt de mange gode vilkår i vores overenskomst og fået en række nye forbedringer.

Vi lægger i Forsikringsforbundet stor vægt på, at alle medarbejdere skal have et holdbart arbejdsliv. For kommende børnefamilier er vi nu en endnu mere attraktiv branche med markant bedre barselsvilkår. Det er afgørende både at trives i sit job og have gode muligheder for at udvikle sig gennem hele arbejdslivet. Med OK25 opretter vi et nyt Trivselspartnerskab med arbejdsgiverne, hvor vi sammen har forpligtet os til et øget fokus på trivslen og kan rykke ud og tage fat på udfordringer med det psykiske arbejdsmiljø. Når det gælder kompetenceudvikling, har der været behov for en øget indsats for seniormedarbejdere. Her opfordrer vi med OK25 alle selskaber til at lave en seniorpolitik med konkrete tiltag for at fastholde erfarne medarbejdere og udvikle deres kompetencer.

Forsikringsforbundets redaktion

Ansvh. redaktør Simon Tolstrup Holmegaard sth@forsikringsforbundet.dk

Næstformand Lars P. Helvard lph@forsikringsforbundet.dk

Formand for Forsikringsforbundet i Topdanmark Mette Jensen etj@topdanmark.dk

”Vi lægger i Forsikringsforbundet stor vægt på, at alle medarbejdere skal have et holdbart arbejdsliv.”

Charlotte Hougaard, landsformand i Forsikringsforbundet

Formand i personaleforeningen i LB Forsikring Søren Dalager sodp@lb.dk

Formand for Forsikringsforbundet i Købstædernes Forsikring Claudia M. Sønderskov cms@kfforsikring.dk Bestyrelsesmedlem i Forsikringsforbundet i PFA Malene Bergholdt mhn@pfa.dk

Produceret af Piccolo Media Group ApS Tlf. 70 200 900 distribution@piccolomedia.dk www.piccolomedia.dk

Redaktør Henrik Nordskilde

Art direction Thomas Amby Johansen

Korrektur Birthe Egdal

Forsideillustration Liravega/Adobe Stock

Ser vi på lønnen, indeholder OK25 en pæn samlet lønramme på 9 %. Noget går til generelle lønstigninger, og noget går til individuelle lønpuljer. Alle er garanteret mindst 5,4 % i lønstigning, og samtidig er der med OK25 aftalt en bedre og mere tydelig proces for, hvordan lønpuljerne skal udmøntes.

Jeg synes, at det samlet set er en god aftale, og jeg er derfor også glad for den store opbakning til overenskomsten fra jer medlemmer. Det er positivt, at mere end fire ud af fem har stemt ja til den nye overenskomst. Omvendt gør det naturligvis indtryk på mig, at en større andel medlemmer end tidligere har stemt nej. På de mange medlemsmøder om OK25 blev der stillet mange spørgsmål og udtrykt bekymring om lønpuljerne. Det er nok en væsentlig del af forklaringen, og derfor er det virkelig vigtigt, at processen med lønpuljer kommer til at fungere ordentligt.

Adm. direktør/CEO Jesper Sehested Lund jsl@piccolomedia.dk

Kontakt og ideer redaktionen@forsikringsforbundet.dk Annoncesalg annoncer@forsikringsforbundet.dk

Oplag 11.300 | ISSN 1904-4836 Tryk: Mercoprint A/S

Foto: Sara Skytte

GOD JORDFORBINDELSE

På flere store arbejdspladser i New York har medarbejderne fået mulighed for at dyrke grøntsager og passe have i arbejdstiden. En af dem er Tiffany, der har etableret en have på taget af arbejdspladsen. Som en gravør ansat i virksomheden siger til mediet WorkLife, gør det hende mere afslappet og styrker relationen til kollegerne. Også virksomheder som L’Oréal, eBay, LinkedIn og Johnson & Johnson tilbyder køkkenhaver som adspredelse for medarbejderne. Hos sidstnævnte bliver grøntsager dyrket af de ansatte brugt i arbejdspladsens kantine.

AF OG TIL HAR DU BRUG FOR EN A-KASSE

Forsikringsforbundet har gennem mange år haft et samarbejde med A-kassen FTFa. Nu får FTFa nyt navn og bliver fremover til a-kassen A&Til. FTFa forklarer baggrunden for navneskiftet sådan: ”Vi har valgt at skifte vores navn til A&Til, fordi vi gerne vil minde dig og vores andre medlemmer om, at vi står klar, når I af og til har brug for os. Når arbejdslivet tager en uventet drejning, træder vi til for at hjælpe dig.” Navneskiftet har ingen betydning for medlemmerne i FTFa. Medlemskabet er det samme som inden navneskiftet, og samarbejdet med Forsikringsforbundet fortsætter også, som det plejer.

ARBEJDERHJEM

Begreber som fully remote og modsætningen back to office flyver rundt i debatten om hjemmearbejde, men hvor meget er europæerne så på fra hjemmearbejdspladserne? En EU-finansieret undersøgelse, som kun involverer jobs, der i praksis er mulige at udføre hjemmefra, viser, at Holland og Irland er de mest attraktive lande for dem, der ønsker at arbejde hjemme. Her har over 70 % den mulighed. Danmark er sammen med Tjekkiet på en delt 10.-plads blandt de 27 lande, da knap halvdelen af medarbejderne i de to lande har mulighed for hjemmearbejde. Nederst på listen ligger Grækenland og Cypern, hvor mindre end hver fjerde har mulighed for at droppe turen til kontoret. Mens fully remote er i nedgang – fra 24 % i 2022 til 14 % i 2024 – er den hybride løsning stadig udbredt. 44 % af medarbejderne i EU har mulighed for at lægge en del af arbejdstiden i hjemmet.

HØJESTERET: KAFFEFALD VAR EN ARBEJDSSKADE

I Forsikring har du tidligere kunnet følge sagen om en kvinde, der arbejdede hjemme og i en kaffepause faldt over en kasse med private ting og brækkede skulderen. Den principielle sag har tidligere været forbi både Ankestyrelsen, byretten og landsretten. Nu er Højesteret kommet med det endelige svar på, om der var tale om en arbejdsskade. Højesteret kom til den samme konklusion som landsretten og fastslår, at faldet

var en arbejdsskade. Selvom kassen var privat og ikke var relateret til arbejdet, lægger Højesteret vægt på, at ulykken skete i forbindelse med kvindens arbejde, og ikke mens hun foretog sig noget privat. Sagen, som fagforeningen HK har ført for den skadelidte kvinde, stammer tilbage fra nedlukningerne under corona-pandemien. Nu er der sat et endeligt punktum.

Illustration: Freepik

Spring ud i foråret med PlusKort rabat!

Plusfritid.

PlusFerie.

Lalandia er et af Danmarks mest populære feriecentre. I kan se frem til vandsjov i verdensklasse og et hav af aktiviteter for hele familien.

5 %

I Friluftsland finder du et kæmpe udvalg af beklædning og udstyr til friluftslivet fra nogle af verdens førende outdoorbrands.

10 %

PlusDyr.

Køb billetter og årskort til Zoologisk Have København med PlusKort rabat, og oplev mere end 4.000 fantastiske dyr.

13 %

Hent appen, og se endnu flere gode rabatter og tilbud

NY OVERENSKOMST I FORSIKRINGS-

OG PENSIONSBRANCHEN

Forsikringsforbundet og F&P Arbejdsgiver har indgået en ny treårig overenskomst (OK25) for mere end 13.500 medarbejdere i forsikrings- og pensionsbranchen. Forsikringsforbundets medlemmer har godkendt overenskomsten, som nu er trådt i kraft.

Med overenskomsten er aftalt lønstigninger for de næste tre år med en samlet lønramme på 9 %. For medarbejdere i lønbånd 2 er der garanterede lønstigninger på 5,4 % til alle, og det enkelte selskab kan vælge at bruge 3,6 % enten til individuelle lønpuljer eller generelle lønstigninger. Læs mere om lønpuljerne på side 8. Medarbejdere i lønbånd 1 får en generel lønstigning på 3 % om året de næste tre år. De generelle lønstigninger for 2025 gælder fra den 1. juli.

Ud over lønstigningerne indeholder OK25 en række andre tiltag, der forbedrer vilkårene for medarbejderne i branchen, der er omfattet af den fælles overenskomst. På Forsikringsforbundets hjemmeside kan du læse alt om OK25. Her i Forsikring kan du på de følgende sider læse mere om nogle af de vigtigste nye tiltag i overenskomsten.

FÅ MERE TID TIL DEN LILLE NY

Den nye overenskomst har forbedret reglerne for barsel markant. Overenskomsten ligestiller nu forældrene, så mor og far/medmor nu begge har ret til 26 ugers frihed med fuld løn.

De nye regler i overenskomsten giver 10 ugers længere barsel til fædre og medmødre – og 1 uges længere barsel til mor. Fædre og medmødre har hidtil haft 16 ugers frihed med fuld løn. Mødre har haft 25 ugers frihed med fuld løn.

”Den nye overenskomst giver væsentlig bedre vilkår for nye forældre. Hvis man planlægger barsel, skal man være opmærksom på, at det fortsat er en forudsætning for at få fuld løn under barsel, at arbejdsgiver får refusion for dagpengene,” siger Hanne Højholdt Adamsen, juridisk konsulent i Forsikringsforbundet.

Den nye overenskomst giver derudover også bedre barselsvilkår til soloforældre og sociale forældre med en forældrelignende relation. Samtidig har ansatte på overenskomsten nu ret til frihed med løn til fertilitetsbehandling uanset årsagen til behandlingen.

Nye barselsregler

Antal ugers barsel med fuld løn

Læs mere om OK25

KLAR TIL UDRYKNING, NÅR TRIVSELSALARMEN GÅR

Forsikringsforbundet og F&P Arbejdsgiver er gået sammen i et nyt partnerskab, der kan rykke ud og hjælpe arbejdspladserne, hvis der er udfordringer med det psykiske arbejdsmiljø. Forsikringsforbundets arbejdsmiljøkonsulent Marie Haslev bliver en del af det nye Trivselspartnerskab, som officielt starter op den 1. september 2025.

Af Simon Tolstrup Holmegaard Foto Lisbeth Holten

Hvad er det nye Trivselspartnerskab?

”Trivselspartnerskabet er en fælles indsats mellem Forsikringsforbundet og F&P Arbejdsgiver. Formålet er at hjælpe selskaberne med at fremme trivsel og et godt psykisk arbejdsmiljø.”

Hvem er de nye trivselspartnere, man kan få hjælp af?

”Trivselspartnerskabet består af konsulenter fra Forsikringsforbundet og F&P Arbejdsgiver, der har viden om psykisk arbejdsmiljø. Vi vil altid komme på besøg sammen, da det netop er styrken ved partnerskabet, at organi-

sationerne er gået sammen for at skabe bedre trivsel.”

Hvad skal medlemmer gøre, hvis de oplever problemer med det psykiske arbejdsmiljø?

”Første skridt er altid, at du skal tage fat i din lokale tillidsrepræsentant, som kan give hurtig sparring og hjælpe i den svære dialog med en leder eller kolleger. Hvis tillidsrepræsentanten vurderer, at det kunne give værdi at få besøg af Trivselspartnerskabet, kan han eller hun kontakte os. Som medlem kan du også lave en anonym henvendelse til Forsikringsforbundet om det psykiske arbejdsmiljø i din afdeling. Hvis du gør

↑ Marie Haslev er arbejdsmiljøkonsulent i Forsikringsforbundet og bliver fra 1. september 2025 en del af det nye Trivselspartnerskab.

det, vil Forsikringsforbundet række ud til arbejdspladsen, og det kan føre til et besøg fra Trivselspartnerskabet.”

Kan du nævne konkrete eksempler på situationer, hvor det nye Trivselspartnerskab kan hjælpe?

”Det kunne f.eks. være, hvis I gerne vil lave en trivselsmåling. Her kan trivselspartnerskabet komme med inspiration til, hvordan I gør det. Det kan også være, I allerede har en måling, der viser, at mange medarbejdere f.eks. oplever et stort arbejdspres. Her kan Trivselspartnerskabet hjælpe med, hvordan I kan tage fat på at løse det problem. Hvis I har omfattende problemer med det psykiske arbejdsmiljø, vil Trivselspartnerskabet dog nok anbefale, at I arbejder videre med en autoriseret arbejdsmiljørådgiver.”

Hvor kommer ideen til det nye Trivselspartnerskab fra?

”Forsikringsforbundet og F&P Arbejdsgiver er enige om, at trivsel og godt arbejdsmiljø er vigtigt. Vi har en såkaldt partsaftale på området. Det betyder, at vi sammen har forpligtet os til at føre tilsyn med det psykiske arbejdsmiljø. Med Trivselspartnerskabet reagerer vi ikke kun med en løftet finger, hvis der er problemer. Vi tilbyder også at hjælpe med at finde løsninger.”

PENGE I PULJER

I den nye overenskomst har Forsikringsforbundet og F&P Arbejdsgiver aftalt en ny og mere tydelig proces for de individuelle lønpuljer. Det skal løse de udfordringer, som opstod i forbindelse med udmøntningen af lønpuljerne sidste år.

Af Simon Tolstrup Holmegaard Illustration Liravega/Adobe Stock

En del af lønstigningerne i OK25 kan ledelsen i det enkelte selskab vælge at bruge til lønpuljer. I år går 2 % af lønrammen til en generel lønstigning til alle, og 1 % kan enten bruges til generel lønstigning eller gå til lønpuljer. 14 selskaber har i år valgt at have individuelle lønpuljer.

Den nye proces for udmøntningen af lønpuljerne er blevet skrevet direkte ind i overenskomsten, hvor det er præciseret, hvilken proces HR-afdelingen og selskabsledelsen skal gennemføre sammen med Forsikringsforbundets lokalafdeling og medlemmerne.

Det betyder bl.a., at alle har ret til en løndialog med deres nærmeste leder, inden lønpuljerne bliver fordelt

til medarbejderne. Aftalen betyder også, at selskaberne skal gå efter en jævn fordeling af lønpuljerne. F.eks. må selskabet ikke favorisere eller udelukke bestemte medarbejdergrupper, og selskabet skal være opmærksomt på fordelingen i forhold til alder, køn og anciennitet.

Der er i overenskomsten lagt op til, at det skal aftales lokalt i det enkelte selskab, hvordan kriterierne og processen for lønpuljerne skal være.

”Den nye overenskomst har lagt nogle generelle rammer, der skal sikre en god og tydelig proces for udmøntningen af lønpuljerne. De danner grundlaget for, at der i det enkelte selskab bliver lavet en lokalaftale, som passer til de særlige behov, som selskabet og

Hvem er omfattet af lønpuljer?

→ Ledelsen i det enkelte selskab vælger fra år til år, om der skal være lønpuljer.

→ Det er kun medarbejdere i lønbånd 2, der kan blive omfattet af lønpuljerne. Ved du ikke, om du er i lønbånd 1 eller lønbånd 2, står det muligvis på din lønseddel, eller du kan spørge HR-afdelingen i dit selskab.

medarbejderne har,” siger Claus Iwersen, lønkonsulent i Forsikringsforbundet.

Du kan læse mere om de overordnede rammer for lønpuljerne på Forsikringsforbundets hjemmeside. Hvis du vil vide mere om, hvordan lønpuljerne kommer til at fungere i dit selskab, kan du muligvis finde information på jeres intranet. Ellers kan du spørge Forsikringsforbundets lokalafdeling i dit selskab.

Efter sidste års lønpuljer var et af de store kritikpunkter, at mange medlemmer ikke havde været til en løndialog, eller at de først havde været til løndialog med deres leder, efter det allerede var besluttet, hvem der skulle have del i lønpuljerne.

”Med den nye overenskomst får alle nu mulighed for en løndialog med deres nærmeste leder. Her kan du fremlægge dine ønsker til løn, og I kan f.eks. drøfte, hvilke kriterier du skal opfylde for at få del i puljen. Det er vigtigt at være opmærksom på, at det er en dialog og ikke en forhandling. I sidste ende er det ledelsen, som beslutter, hvem der skal have penge fra lønpuljerne,” siger Claus Iwersen.

Han opfordrer alle til at tage en løndialog med deres leder, også selvom man ikke forventer at få penge fra puljen.

”Det er en god anledning til at tale om dine opgaver, og hvordan du muligvis fremover kan komme i betragtning til lønpuljen,” lyder det fra Claus Iwersen.

Hvis du efter løndialogen ikke får del i årets lønpuljer, kan du få en begrundelse fra din leder om, hvorfor du ikke har fået andel i lønpuljerne.

2Selskaber med lønpuljer i 2025

• Alm. Brand Group

• AP Pension

• Aros

• Atradius

• FDC

• GF Forsikring

• If

• Industriens Pension

• Købstædernes Forsikring

• Nordea Pension

• PFA

• Tryg

• Velliv

KOMMENTAR

NU SKAL LØNPULJERNE FUNGERE

024 var første år med lønpuljer, og det var ikke nogen imponerende debut. Det stod derfor klart, at det var nødvendigt at få kigget grundigt på lønpuljerne i den nye overenskomst.

Forsikringsforbundet gik ind til overenskomstforhandlingerne med et ønske om at gøre lønpuljerne mindre og få skabt nogle bedre og mere tydelige rammer. Sidste år blev halvdelen af lønstigningen lagt i lønpuljer.

I den nye overenskomst er størrelsen på lønpuljerne reduceret, og vi har rettet fokus på at få en bedre proces. Det er afgørende for os, at vi ikke får en gentagelse af den måde, lønpuljerne fungerede på sidste år.

”Det er afgørende for os, at vi ikke får en gentagelse af den måde, lønpuljerne fungerede på sidste år.”

Charlotte Hougaard, landsformand i Forsikringsforbundet

Vi er i Forsikringsforbundet blevet enige med F&P Arbejdsgiver om en ny proces for, hvordan lønpuljerne skal udmøntes. Med den nye overenskomst er der bygget et godt grundlag for, at fordelingen af lønpuljerne kan foregå på en god måde. Nu er det op til ledelserne i det enkelte selskab at leve op til intentionerne i overenskomsten. På linje med store dele af det øvrige private arbejdsmarked har vi i forsikrings- og pensionsbranchen bevæget os i retning af en mere individuel løndannelse. Men lønpuljer i vores overenskomst er nyt, og derfor er det naturligvis noget, som fylder meget for medlemmerne. Det var også meget tydeligt på de mange medlemsmøder om OK25, som jeg deltog i. Her var mange bekymringer og gode spørgsmål om lønpuljerne. Jeg tror også, at lønpuljerne er den primære årsag til, at flere medlemmer end ved tidligere overenskomster stemte nej. Der er stadig en forståelig skepsis over for lønpuljer. I sagens natur betyder lønpuljer, at alle ikke får det samme. Men uanset om man får del i lønpuljerne eller ej, er det vigtigt, at medlemmerne oplever en ordentlig proces og en tydelig kommunikation om, hvordan midlerne i lønpuljerne bliver fordelt. Og hvis det ikke lykkes at komme helt i mål i år, skal vi lære af det og rette op på det til næste gang. Vi sætter os sammen med arbejdsgiverne til efteråret og evaluerer, hvordan det er gået med årets lønpuljer. Nu skal vi have lønpuljerne til at fungere ordentligt.

”I en travl hverdag er det virkelig rart med en hel dag, hvor man kan forberede sig”

Tanja Rimann Matthiasen har netop bestået sin IDD-efteruddannelsesprøve.

Hun er en af de første, som har fået glæde af den nye aftale i overenskomsten om en dags betalt frihed til at kunne forberede sig til prøven.

Af Simon Tolstrup Holmegaard

Tanja Rimann Matthiasen arbejder hos Alka Forsikring i Aarhus, hvor hun de seneste tre år har været skadebehandler i selskabets afdeling for indbo/løsøre. For tre år siden bestod hun sin IDD-eksamen, og det betyder, at hun her i maj 2025 skulle til IDD-efteruddannelsesprøve.

Det kan være svært at finde tiden til at forberede sig til IDD-prøven. Derfor er Forsikringsforbundet og F&P Arbejdsgiver i den nye overenskomst blevet enige om, at medarbejdere, der er omfattet af reglerne om IDD, får ret til én dags frihed med løn til at forberede sig.

”I en travl hverdag er det virkelig rart med en hel dag, hvor man kan forberede sig til IDD-prøven. Jeg er meget glad for, at det er kommet med i overenskomsten. Det giver et godt pusterum, hvor man kan koncentrere sig,” siger Tanja Rimann Matthiasen.

Hun fik fri fra arbejde en hel dag, nogle dage inden hun skulle op til IDD-efteruddannelsesprøven. Hun brugte tiden på at læse op på standardbetingelserne og lovgivningen, som man skal kunne til prøven. Og hun øvede sig ved at tage flere test-prøver, der lignede den rigtige prøve. Det er et lovkrav, at medarbejdere

omfattet af IDD skal bestå IDD-efteruddannelsesprøven hvert tredje år. Består man ikke prøven i tre forsøg, kan det få konsekvenser for, om man kan beholde sit job.

Nervøsiteten var dog ikke helt så stor hos Tanja Rimann Matthiasen som hos nogle af hendes kolleger, da hun skulle til IDD-efteruddannelsesprøven. Fordi hun ikke sidder med direkte rådgivning af kunder, er hun nemlig ikke omfattet af IDD-kravet. Hun har alligevel aftalt med sin leder, at hun tager IDD for at holde sine forsikringsfaglige kompetencer opdateret.

”IDD-prøverne er helt sikkert noget, der fylder. Det er noget, vi snakker om, når en af os skal op til prøven. Det kan jo have ret alvorlige konsekvenser for nogen, hvis de ikke klarer den,” siger Tanja Rimann Matthiasen.

Den nye mulighed for at få en dags frihed til at forberede sig til IDD-efteruddannelsesprøven trådte i kraft den 1. april 2025.

→ Tanja Rimann Matthiasen fra Alka fik en dag fri fra arbejde, inden hun skulle til IDD-efteruddannelsesprøven. Hun bestod prøven, og hun er glad for den nye mulighed i overenskomsten for at få betalt frihed til at forberede sig.

OPFORDRING

TIL SENIORPOLITIK

Forsikringsforbundet har et ønske om at skabe bedre muligheder for, at erfarne medarbejdere kan fastholdes i deres job og udvikle sig med nye kompetencer. Det er nu blevet en del af overenskomsten.

Af Simon Tolstrup Holmegaard

”Vi opfordrer sammen med F&P Arbejdsgiver til, at alle selskaber i branchen laver en seniorpolitik. Og endnu vigtigere, at de kommer med helt konkrete initiativer, som kan fasthol-

de selskabets erfarne medarbejdere og hjælpe dem med at udvikle deres kompetencer,” siger Lars P. Øelund Helvard, næstformand i Forsikringsforbundet.

Som del af anbefalingen i overenskomsten om at lave en seniorpolitik er der tilføjet et nyt punkt til den uddannelses- og kompetencepolitik, som selskabet udarbejder og drøfter i selskabets samarbejdsudvalg (SU). Det lyder: Konkrete tiltag til at fastholde og udvikle ældre medarbejdere og deres kvalifikationer i selskabet.

← Forsikringsforbundets næstformand Lars P. Øelund Helvard håber, at alle selskaber vil følge opfordringen i overenskomsten og lave en seniorpolitik for alle deres erfarne medarbejdere.

”Befolkningen bliver ældre, og andelen af erfarne på arbejdsmarkedet vokser. Det betyder, at det i endnu højere grad er vigtigt, at alle har billet til kompetencetoget hele arbejdslivet, og vi samtidig skaber rammer, der giver erfarne medarbejdere lyst til at blive længere på arbejdsmarkedet. Her er en seniorpolitik et godt initiativ, som jeg er meget glad for, er kommet med overenskomsten,” siger Lars P. Øelund Helvard.

Skift a-kasse og få et Supergavekort på

500 kr.

Meld dig ind i A&Til i dag, så kvitterer vi med et gavekort til over 150 butikskæder og oplevelser*.

Du skal blot gå ind på aogtil.dk/bliv-medlem. Her kan du nemt og hurtigt enten bestille et opkald fra os, eller selv melde dig ind.

Vælg ”Forsikringsforbundet”, når du melder dig ind, eller oplys det over telefonen – så ved vi, hvor du kommer fra.

Er du allerede medlem af en anden a-kasse?

Så sørger vi for at flytte dit medlemskab og din anciennitet over til os.

A&Til er en af landets billigste a-kasser og koster kun 503 kr./md. (før skat).

* tilbuddet gælder ved nytegning af medlemskab i A&Til og gælder frem til 30/9 2025.

Forsikringsforbundets landsformand og næstformand genvalgt

Forsikringsforbundet har holdt landsmøde fredag den 9. maj 2025. På landsmødet blev landsformand Charlotte Hougaard og næstformand Lars P. Øelund Helvard begge genvalgt for en ny treårig periode.

Af Simon Tolstrup Holmegaard

Forsikringsforbundets landsmøde 2025 blev holdt den 9. maj 2025 med deltagelse af ca. 150 delegerede tillidsvalgte fra Forsikringsforbundets lokalafdelinger og en række eksterne gæster. Traditionen tro skulle landsformand Charlotte Hougaard og næstformand Lars P. Øelund Helvard aflægge beretning på landsmødet for de seneste tre års arbejde i Forsikringsforbundet. Beretningen havde bl.a. fokus på de to overenskomster (OK23

og OK25), som Forsikringsforbundet har indgået i landsmødeperioden. I beretningen gjorde formandskabet også status på Forsikringsforbundets arbejdsprogram, der har sat retningen for forbundets aktiviteter siden landsmødet i 2022.

Landsmødet bød også på indlæg fra næstformand i Fagbevægelsens Hovedorganisation Nanna Højlund, den nye direktør i F&P Arbejdsgiver Anders Terp-Hansen og Finansforbundets formand Dorrit Brandt.

Genvalg af Forsikringsforbundets formandskab

Landsmødet er Forsikringsforbundets øverste myndighed og skal ifølge vedtægterne vælge Forsikringsforbundets formandskab for en treårig periode. Både landsformand Charlotte Hougaard og næstformand Lars P. Øelund Helvard havde på forhånd tilkendegivet, at de ønskede at genopstille, og de blev begge genvalgt uden modkandidater.

”Jeg er meget taknemmelig for den tillid, jeg igen er blevet vist, og jeg ser frem til at kunne fortsætte mit arbejde for medlemmerne. Vi har stadig mange vigtige opgaver foran os. Vi er et stærkt fællesskab, som kan blive endnu stærkere, og vi skal fortsat have fuldt fokus på medlemmernes trivsel og skabe et holdbart arbejdsliv for alle,” siger Charlotte Hougaard, landsformand i Forsikringsforbundet. Charlotte Hougaard har været landsformand siden 2014, mens Lars P. Øelund Helvard blev valgt som næstformand i 2022.

1 Forsikringsforbundets landsmøde 2025 blev holdt på Comwell Køge Strand med ca. 150 delegerede og eksterne gæster.

2 Forsikringsforbundets landsformand Charlotte Hougaard og næstformand Lars P. Øelund Helvard blev på landsmødet genvalgt for en ny treårig periode.

”Det har været tre meget travle år som næstformand. Jeg er meget glad for opbakningen til at kunne fortsætte det arbejde, hvor jeg især vil have fokus på, at vi i Forsikringsforbundet gør en indsats for at forbedre medlemmernes muligheder for kompetenceudvikling,” siger Lars P. Øelund Helvard.

Forsikringsforbundets landsmøde holdes næste gang i 2028.

LANDSMØDE 2025

NYT ARBEJDSPROGRAM 2025-28

På Forsikrings forbundets landsmøde blev der vedtaget et nyt arbejdsprogram for landsmødeperioden 202528. Arbejdsprogrammets formål er, at Forsikringsforbundet fokuserer indsatsen på de områder, som er vigtigst for at varetage medlemmernes

3

Vi skal sikre gode arbejdsvilkår og et godt arbejdsmiljø, der gør det attraktivt at være beskæftiget i branchen.

interesser.

Det nye arbejdsprogram indeholder en række strategiske mål og indsatsområder, som er samlet i tre temaer: ’Et stærkt vi’, ’En tydelig stemme’ og ’Et holdbart arbejdsliv’. Forsikringsforbundets strategiske mål i arbejdsprogrammet er:

5

Vi skal være et attraktivt fællesskab at være tillidsvalgt og fagligt engageret i.

6

4

1

2

Vi skal sikre, at medlemmerne fastholder deres arbejdsmarkedsværdi og løbende kompetenceudvikles i en branche i konstant udvikling.

Vi skal bruge vores stemme i relevante debatter og tage ansvar for en solidarisk arbejdsmarkedsudvikling til gavn for medlemmerne.

Nye kræfter i Forsikringsforbundets hovedbestyrelse

å landsmødet blev Forsikringsforbundets hovedbestyrelse præsenteret. Formand for Forsikringsforbundet i Velliv Tommy Østerberg indtræder som nyt medlem, da lokalafdelingen nu har over 300 medlemmer, hvilket giver en plads i hovedbestyrelsen. Som repræsentanter for de små og mellemstore lokalafdelinger indtræ -

der i hovedbestyrelsen Gry Lindegaard Rasmussen, formand for lokalafdelingen i A&Til (tidl. FTFa), og Jack Egeberg, formand for lokalafdelingen i Thisted Forsikring. De afløser Helene Korsgaard Christiansen fra SOS International og Claudia Marquard Sønderskov fra Købstædernes Forsikring. Fra talerstolen på landsmødet fik de begge en stor tak for deres indsats.

Forsikringsforbundet skal være det naturlige valg for alle inden for forsikring og pension og give værdi til vores medlemmer.

Vi skal sikre, at alle, der er beskæftiget inden for forsikrings- og pensionsbranchen, får lønmodtagerrettigheder og rummes i en overenskomst indgået med Forsikringsforbundet.

mere

Tommy Østerberg fra Velliv, Gry Lindegaard Rasmussen fra A&Til (tidl. FTFa) og Jack Egeberg fra Thisted Forsikring er nye medlemmer af Forsikringsforbundets hovedbestyrelse.

Læs

FRA GNAGS OG GOLF TIL ATP OG DRONNING MARGRETHE

DEN KORTE HISTORIE OM PENSION

For stenaldermennesker, der sjældent levede længere end til midt-30’erne, var pension ikke et tema. Vi skal faktisk langt op i historien, før pension bliver noget, man taler om – siden er det til gengæld gået stærkt.

Af Christian Mohr Boisen Foto Adobe Stock, MovieStillsDB og Ritzau/Scanpix

13 år

før Kr.

Kejser Augustus indfører en pensionsordning for romerske legionærer, der har gjort tjeneste i hæren i 20 år. Ordet pension er afledt af latin pendere, der betyder ’afveje’, ’betale’. Kejseren interesserer sig dog ikke så meget for sine soldaters velfærd i alderdommen – hans motiv er at forebygge opstande.

1659

De sjællandske præster får umiddelbart ikke selv nogen jordisk glæde af det, men opretter den første danske

enkekasse, der sikrer den efterladte en årlig pensionsydelse. Andre samfundsklasser, bortset fra de lavere, følger efter i 1700-tallet.

1850

De første tjenestemandspensioner ser dagens lys i Danmark. De fleste danskere arbejder dog fortsat, til de segner, og levealderen er lav. I de store amerikanske byer begynder man at indføre pension til brandmænd, lærere, politibetjente og andre i lignende offentlige embeder.

1 Jack Nicholson og Morgan Freeman som to seniorer, der tager på eventyr i ’The Bucket List’ (2007).

2 Kejser Augustus var first mover, når det gælder pensionsordninger.

3 De færreste levede længe nok til at få gavn af den pension, Otto von Bismarck indførte i Tyskland.

2

1889

I en tid, hvor den gennemsnitlige levealder på verdensplan er 42,5 år, forventes det, at man arbejder hele livet. Men den konservative tyske kansler Otto von Bismarck indfører en mindre revolution med pension for borgere over 70 år, der bliver betalt for at forlade arbejdsmarkedet. Tyskland er ramt af arbejdsløshed, især blandt unge, og Bismarck vil stoppe den socialistiske oppositions fremmarch. Flertallet er dog ’tjekket ud’ på mere ultimativ basis, inden de bliver 70, og pensionsalderen bliver ret hurtigt sat ned til 65. Bismarcks indgreb regnes for at være grundlaget for den pensionsalder, man har set i mange vestlige lande siden.

1891

Danmark følger Tyskland og bliver det andet land i verden, der indfører offentlig understøttelse for ældre. Kun de mest trængende får dog den beskedne pensionsydelse, som fastsættes individuelt.

1900

Danmarks ældste, fortsat fungerende pensionskasse etableres. Pensionskassen for Værkstedsfunktionærer i Jernindustrien i Danmark blev i 2010 en del af PFA Pension.

1910

Florida bliver kendt som stedet, hvor den amerikanske middelklasse flytter til, når den går på pension. Mellem 1920 og 1930 tredobles antallet af golfbaner i USA. De bliver næsten udelukkende benyttet af pensionister.

1922

Folketingets vedtagelse af aldersrente, fra man er fyldt 65, betragtes som skelsættende. I modsætning til den

hidtidige tildeling efter almisseprincip er aldersrenten lovbestemt og skattefinansieret. Fundamentet for senere ældreforsørgelse i Danmark.

1944

I den sorte komedie ’Arsenik og gamle kniplinger’ får Cary Grant sig lidt af et chok, da han opdager, at hans to ældre tanter får tiden som pensionister til at gå med at tage livet af ensomme gamle mænd.

1957

Folkepensionen indføres som den første såkaldt universelle velfærdsydelse i Danmark. Alle danskere over 67 år er berettiget til denne grundydelse, der er ens for alle uanset indtægt. Den gennemsnitlige levealder er 69 år. I 2023 er den 81,6.

1964

Danskerne bliver flere og flere og ældre og ældre, og man frygter, folkepensionen bliver en tung udgift for staten. For at sikre et vist niveau af forsørgelse skal alle spare op til deres egen alderdom. Folketinget vedtager at oprette Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP), et lovpligtigt supplement til folkepensionen finansieret af alle lønmodtagere og arbejdsgivere.

1971

55-årige Frank Sinatra annoncerer sin pension med en stort anlagt afskedskoncert i Los Angeles. Crooneren med de blå øjne gør dog comeback og laver en slow retirement: Han når at give yderligere ca. 1.000 koncerter inden sin død som 82-årig i 1998.

1980

C.V. Jørgensens ’Costa del Sol’ bliver en landeplage og tolkes af mange som en kritik af den gruppe af danske pensionister, der i slutningen af 70’erne tager pensionen med og flytter til Solkysten. 3.000 danskere er indskrevet på konsulatet i Malaga.

1982

Med sin film ’Felix’ ønsker instruktør Erik Clausen at henlede opmærksomheden på vores behandling af pensionister. En ensom enke (Tove Maës) opnår mediernes bevågenhed ved at udlove en dusør til den, der finder hendes ikke-eksisterende kat. Hun træffer en anden pensionist i form af Poul Bundgaard, der leger privatdetektiv og har set for mange gangsterfilm. Det bliver indledningen til et dybere venskab.

1985

En gruppe amerikanske plejehjemsbeboere får bogstavelig talt nyt liv i den oscarnominerede ’Cocoon’ efter en tur i en foryngende swimmingpool med rare væsner fra det ydre rum.

1987

20 % af danskerne har en arbejdsmarkedspension til at supplere folkepensionen. Førstnævnte bliver nu en del af overenskomsten for samtlige offentlige og private lønmodtagere og skal forebygge, at det eksisterende pensionssystem bryder sammen efter mange år med høj arbejdsløshed og skæv betalingsbalance.

1989

Peter A.G. og Gnags hitter med en sang om forventninger til pensionistlivet: ”Når jeg bli’r gammel, ja, så vil jeg sidde på en bænk, der hvor havet slår ind over molen.”

1995

37 % af folkepensionisterne får penge fra arbejdsmarkedspensioner eller private pensioner. 6.000 danske pensionister har bopæl i udlandet.

1999

Alderskriteriet for folkepension ændres fra 67 til 65 år for personer, der er født efter den 30. juni 1939, uanset køn og civilstand.

2013

I den svenske filmkomedie ’Den hundredårige der kravlede ud ad vinduet og forsvandt’, baseret på Jonas Jonassons bestsellerroman, giver hovedpersonen Allan (100) en alternativ og actionmættet opskrift på livet som pensionist.

2017

Mere end hver femte japaner, der bliver dømt for kriminalitet, er over 65 år, i 1997 var det en ud af 20. De ældre begår oftest småkriminalitet, især butikstyveri, og en tredjedel har mere end fem domme. Eksperter peger på både fattigdom og ensomhed som årsager, hvilket ifølge BBC bekræftes af en del af de ældre kriminelle. Det er både billigere og hyggeligere at sidde i fængsel, siger de.

2016

63-årige Peter A.G. fra Gnags siger i et interview med DR: ”At blive gammel er at overgive sig til at følge med strømmen. Og det glæder jeg mig til. At jeg ikke mere skal okse op imod noget, men tillade mig at flyde. Så når jeg bliver gammel, vil jeg flyde med strømmen – og nyde det.”

2018

57.500 personer får sendt deres danske folkepension eller førtidspension til en fast adresse i udlandet. I 2003 var tallet 24.800. Mere end halvdelen modtager pension i Sverige, Tyskland og Norge. Spanien er nummer fire med lidt over 4.500 pensionister, der modtager pension fra Danmark. 572 personer modtager dansk pension i Thailand, i 2003 var det 46. I USA er tallet steget fra 274 til 2.122 personer i samme periode.

2020

Pensionsalderen sættes op fra 65 til 66 år og er fastsat til 67 år i 2022. Den vil i 2030 blive forhøjet til 68 år og 69 år i 2035.

Regeringen indfører den såkaldte Arne-pension (opkaldt efter bryggeriarbejderen Arne Juhl), der giver ret til at trække sig tilbage et par år før pensionsalderen, hvis man har været mindst 42 år på arbejdsmarkedet. 66 % af de nye folkepensionister modtager udbetalinger fra arbejdsmarkedspensioner eller privattegnede opsparinger. I 2012 var det 50 %. OECD og Verdensbanken har fremhævet det danske pensionssystem som verdens bedste og mest robuste, fordi danskerne gennem opsparing ikke udhuler statskassen.

2022

Danske pensionister er verdens mest velpolstrede med en gennemsnitlig formue på 2,5 mio. kr. Flere planlægger pensionistlivet i god tid, og markedet for private friplejehjem og seniorbofællesskaber, opført med privat

4 De to pensionister i ’Arsenik og gamle kniplinger’ bruger deres tid temmelig morbidt.

5 Unge Gnags, her i 1973, udkom i 1989 med ’Når jeg bli’r gammel’.

6 ”Du tager den herfra.” Fra dronning til pensionist i 2024.

7 Pensionistlivet tager en uventet og revitaliseret drejning i ’Cocoon’ fra 1985.

kapital, vokser. Landet over opføres byggerier, hvor målgruppen af købere og lejere er danskere over 65 år, der ønsker fællesskab og adgang til f.eks. fitness, spa, swimmingpool, bar samt eventuelt tilkøb af ekstra service.

2023

Ved årets udgang er der 1.063.000 danske folkepensionister. En stigning på 17.000 i forhold til året før.

2024

Hendes Majestæt Dronning Margrethe går på pension 14. januar efter præcis 52 år som Danmarks statsoverhoved.

Ifølge den engelske avis The Guardian er det en udbredt tendens i underholdningsindustrien, at mange kendte navne af økonomiske grunde er nødt til at arbejde, selvom de er over 80. F.eks. har 81-årige Eric Idle, som er tidligere medlem af den britiske komikergruppe Monty Python, sagt, at han er nødt til at arbejde for at klare sig, og at det ikke er nemt i hans alder.

Medlemspejling om jobsikkerhed

Af Benjamin Dane

Mange ansatte i forsikringsog pensionsbranchen føler sig usikre på deres jobsituation, viser en ny medlemspejling fra Forsikringsforbundet. Ældre medarbejdere og dem uden AI-kompetencer er de mest bekymrede.

Hvor enig er du i følgende udsagn?

I FORSIKRINGS- OG PENSIONSBRANCHEN tager medlemmerne ikke bare deres job for givet. Det viser en ny medlemspejling fra Forsikringsforbundet blandt knap 600 medlemmer, hvoraf mange giver udtryk for, at de oplever usikkerhed om deres job. Kun 40 % af de adspurgte svarer, at de enten er enige eller meget enige i, at de føler sig sikre i deres job. Medlemsundersøgelsen viser også, at jobsikkerhed er en bekymring for mange medarbejdere i dagligdagen. 60 % af de adspurgte har oplevet kolleger udtrykke bekymring for, at de vil miste deres job.

Medlemsundersøgelsen ser ud til at afspejle en stigende usikkerhed efter flere store afskedigelsesrunder i nogle af landets største forsikringsselskaber. Kun 17 % af de adspurgte mener, at deres jobsikkerhed er blevet større i løbet af det seneste år, mens over 60 % er uenige eller meget uenige.

Pejlingen viser samtidig en usikkerhed om jobmulighederne i forsikrings- og pensionsbranchen. Kun lidt mere end hver tredje medarbejder vurderer, at de vil kunne finde et tilsvarende job i branchen, hvis de skulle blive afskediget.

Jeg føler mig sikker i min ansættelse.

Medlemspejling: Jobsikkerhed og tryghed

Jeg har tillid til, at jeg kan blive omplaceret, hvis min jobfunktion nedlægges.

Jeg har kolleger, som har udtrykt bekymring for at blive fyret. Hvis jeg mister mit job, forventer jeg at kunne finde et tilsvarende job i branchen.

Meget enig

Enig

Jeg føler, at jobsikkerheden er blevet større i løbet af det seneste år.

Uenig

Meget uenig

Hvis jeg bliver opsagt, føler jeg mig overbevist om, at jeg kan finde et nyt job i opsigelsesperioden.

Hvis jeg bliver opsagt, har jeg de rette kompetencer til at kunne søge videre og få et nyt job.

Hverken enig eller uenig Ved ikke/ikke relevant

→ Forsikringsforbundet har spurgt 594 medlemmer, hvordan de opfatter deres jobsikkerhed. De medvirkende har svaret via et elektronisk spørgeskema.

→ Undersøgelsen bestod af 55,2 % kvinder og 44,6 % mænd, mens 0,2 % svarede ’andet køn’.

→ Blandt de adspurgte var en overvægt i aldersgruppen 5564 år. De udgjorde næsten 41 %. Knap 31 % var 45-54 år, mens lidt mere end 18 % var 35-44. 6,2 % af de adspurgte var under 35 år.

→ Næsten 71 % af medlemmerne var ansat i forsikringsbranchen, knap 26 % i pensionsbranchen, mens 3,5 % har svaret ’andet’.

I 2023 ETABLEREDE Beskæftigelsesministeriet et nyt videnscenter for seniorer på arbejdsmarkedet. Det skete på baggrund af undersøgelser, der viser, at det er sværere for de 55-64-årige på det danske arbejdsmarked at få et nyt job, hvis de først bliver ledige. Den tendens afspejler sig i Forsikringsforbundets medlemspejling, hvor alder spiller en stor rolle i opfattelsen af jobsikkerhed. Undersøgelsen viser, at yngre medarbejdere generelt er mindre bekymrede for, om de kan finde et nyt job i branchen, hvis de skulle blive afskediget. Omvendt oplever ældre medarbejdere en større bekymring for at stå uden job, hvis de mister deres nuværende stilling. Mens 47 % af de 35-44-årige svarer, at de føler sig overbevist om at kunne finde et nyt job inden for opsigelsesperioden, hvis de bliver afskediget, gør det sig kun gældende for 23 % af de 55-64-årige. I undersøgelsens fritekstsvar nævner flere erfarne medlemmer også, at de frygter, at alderen vil være en barriere i en eventuel jobsøgning, da virksomheder ofte prioriterer yngre kandidater med nyere kompetencer.

DEN TEKNOLOGISKE UDVIKLING i forsikrings- og pensionsbranchen stiller nye krav til medarbejdernes færdigheder. En række af de adspurgte peger på manglende AI-kompetencer som en væsentlig udfordring. Mange føler sig ikke tilstrækkeligt klædt på til at navigere i en branche, hvor kunstig intelligens spiller en stadig større rolle. I fritekstsvarene angiver flere medlemmer, at de frygter, at manglende AI-kendskab kan gøre dem mindre attraktive på arbejdsmarkedet og i sidste ende true deres jobsikkerhed. Igen er der en aldersmæssig skævhed: Mens 76 % af de 35-44-årige er overbevist om, at de har de rette kompetencer til at kunne søge videre og få et nyt job, er tallet knap 57 % for de 55-64-årige.

Hvor enig er du i følgende udsagn?

Meget enig Enig

Hvilken branche er du ansat i?

Er du medlem af en A­kasse?

Har du tegnet en lønsikring?

Hvis jeg bliver opsagt, føler jeg mig overbevist om, at jeg kan finde et nyt job i opsigelsesperioden.

Hvis jeg bliver opsagt, har jeg de rette kompetencer til at kunne søge videre og få et nyt job.

”Når jeg ser på, hvor meget tid jeg tidligere brugte på mine opgaver,

er forskellen markant”

Alle taler om AI, men hvordan kan ChatGPT og andre sprogmodeller hjælpe netop dig i din hverdag? Hvad skal du passe på? Og hvordan laver man et godt prompt? Vi har spurgt AI-ekspert og professor Claus Nygaard, der selv sparer 40 arbejdstimer om ugen med kunstig intelligens.

Af Benjamin Dane Illustration Good Studio/Adobe Stock

Hvis man aldrig har brugt AI før, hvad skal man så vide for at komme i gang?

”Start med nysgerrighed, men vær kritisk. AI er ikke magi – det er et værktøj, og som alle værktøjer kræver det en forståelse af, hvordan det bruges bedst. Du skal starte med at lære dig selv at ’snakke’ med AI. Det kalder man for Prompt Engineering. For mig startede det hele med at eksperimentere. Jeg prøvede ChatGPT, lod det hjælpe mig med at strukturere mine tanker og besvare tekniske spørgsmål. Langsomt begyndte jeg at se, hvor det var stærkt, og hvor det stadig kom til kort. Jeg anbefaler, at man starter med en konkret opgave: Skal du skrive mails hurtigere? Analysere store mængder tekst? Automatisere trivielle processer? Når du har en idé om, hvad du vil opnå, bliver det meget lettere at vælge de rette AI-værktøjer.”

Hvordan kan AI hjælpe ansatte i forsikringsbranchen med det daglige arbejde?

”AI kan f.eks. fjerne en masse manuelle opgaver. Et konkret eksempel kunne være skadebehandling. Traditionelt skal en medarbejder gennemgå en masse dokumentation, billeder og beskrivelser, men AI kan lynhurtigt scanne data og foreslå en afgørelse. Det betyder, at kunderne får svar hurtigere, og at sagsbehandlere kan fokusere på mere komplekse vurderinger. Derudover er AI et stærkt værktøj til at opdage forsikringssvindel. AI kan analysere tusindvis af sager og spotte mønstre, som vi mennesker ville overse. F.eks. hvis en person indsender mistænkeligt lignende skader med jævne mellemrum. Det betyder ikke, at AI træffer beslutningen alene, men det hjælper med at prioritere, hvor en menneskelig ekspert bør kigge nærmere.”

Du har automatiseret en stor del af dit arbejdsliv. Hvilke opgaver løser AI for dig?

”AI svarer på alle mine e-mails. Den forbereder mig til møder. Den laver opgavestyring for mig. Den tager min telefon og gennemfører samtalen ved hjælp af softwaren Vapi.ai, som kan

”Engang bad jeg AI om at lave en teknisk analyse, og den producerede et flot svar – men tallene var helt forkerte. Det har lært mig en vigtig lektie: AI kan ikke erstatte kritisk tænkning.”

Claus Nygaard, AI-strategiekspert

knytte ChatGPT til telefonen – og så er det den, man taler med. Også skriftligt arbejde er blevet langt nemmere. Jeg kan diktere en idé til en artikel, få AI til at strukturere den, og så går jeg selv ind og finpudser den. På den måde starter jeg ikke fra bunden hver gang, men bygger videre på et AI-genereret udkast.”

Hvor meget tid sparer du ugentligt ved at bruge AI?

”Min automatiseringssoftware fører statistik med opgaveløsningen. Her kan jeg se, at jeg får løst 3.200 opgaver automatisk om måneden, hvilket sparer mig ca. 40 arbejdstimer om ugen, hvis en opgave anslås til at tage tre minutter. Jeg laver selv prompts til stort set alle mine opgaver. Hvis jeg laver deep research med ChatGPT,

sparer en session på 30 minutter mig måske for 1-2 dages arbejde. Så det er mange arbejdstimer, jeg får igen. Det lyder vildt, men når jeg ser på, hvor meget tid jeg tidligere brugte på mine opgaver, er forskellen markant. Det betyder, at jeg kan lægge det trivielle og administrative bag mig og bruge min tid på mere værdiskabende opgaver, hvor min ekspertise virkelig gør en forskel.”

Hvilke AI-værktøjer bruger du selv mest?

”Jeg bruger ChatGPT næsten dagligt til brainstorming og research. Når jeg skriver artikler eller forbereder en præsentation, hjælper det mig med at strukturere mine tanker og sikre, at jeg ikke overser vigtige vinkler. Jeg bruger også værktøjet Claude fra AI-firmaet Anthropic til at programmere og skrive udkast til tekster. Den er god til at kommunikere i et ’menneskesprog’. Det er de to sprogmodeller, jeg bruger mest. Jeg bruger Make.com og Zapier. com, som er automatiseringsværktøjer. De hjælper mig med at bygge AI-agenter, som kan løse opgaver for

”Jeg bruger ChatGPT næsten dagligt til brainstorming og research.”

Claus Nygaard, AI-strategiekspert

AI-strategiekspert, selvstændig rådgiver og professor ved Institute for Learning in Higher Education, en international akademisk nonprofitorganisation. Underviser på

CBS Executive og ekstern lektor på Aarhus Universitet. Ph.d. fra Copenhagen Business School. Forfatter til mere end 30 bøger om teknologi og kunstig intelligens.

Claus Nygaard

mig. Det er gennem de to værktøjer, at jeg får løst 3.200 opgaver om måneden på autopilot.”

Har du oplevet situationer, hvor AI har fejlet?

”Ja, absolut. AI er ikke perfekt, og jeg har set den lave nogle vilde fejl. Engang bad jeg AI om at lave en teknisk analyse, og den producerede et flot svar – men tallene var helt forkerte. Det har lært mig en vigtig lektie: AI kan ikke erstatte kritisk tænkning. Jeg dobbelttjekker altid, hvad den kommer med, især hvis det handler om præcise data eller faglige vurderinger. Så det er vigtigt, at vi har vores faglighed med på arbejde, når vi bruger AI.”

Mange er bekymrede for hallucinationer og fejlinformation. Hvordan håndterer du det?

”Jeg ser AI’s hallucinationer som et naturligt problem, der opstår, fordi modellerne ikke forstår verden, som vi gør. For at håndtere det stiller jeg altid opfølgende spørgsmål og sammenligner AI’s svar med andre kilder. Jeg bruger også ’search’-versionen i

ChatGPT for at validere svaret med information fra internettet, bruger Gemini, som har direkte adgang til Google, eller Perplexity fra Perplexity AI, som har indbygget validering og faktatjek i sprogmodellen.”

Skal man altid faktatjekke svarene, eller er der områder, hvor det ikke er nødvendigt?

”Hvis AI bruges til kreativ inspiration eller brainstorming, behøver man ikke faktatjekke hvert ord. Men hvis det gælder tekniske eller juridiske emner, stoler jeg aldrig blindt på AI – det er simpelthen for risikabelt.”

Du har besvaret disse spørgsmål skriftligt. Hvordan kan jeg vide, at dine svar ikke er AI-genererede?

Tre trin til et godt prompt – ifølge

Claus Nygaard

1.

2.

3.

Vær kontekstuel

Jo mere information du giver, desto bedre svar får du.

Vær præcis

Spørg om en ting ad gangen.

Vær iterativ

Hvis svaret ikke er godt nok, så finjustér spørgsmålet.

F.eks. i stedet for at spørge: ”Hvad er AI?” kan du spørge: ”Forklar AI for en person uden teknisk baggrund med et eksempel fra hverdagen.” Det gør en kæmpe forskel.

”Dit spørgsmål om, hvordan man kan skelne mellem AI-genererede svar og menneskelige, er meget relevant. Det kan være en udfordring at identificere forskellen, men nogle tegn at være opmærksom på inkluderer gentagne formuleringer, en alt for generisk tilgang til komplekse spørgsmål samt manglende dybde i svarene. Personlige erfaringer og specifik information, som er unik for en person, kan også indikere, at svaret er menneskeligt. Ovenstående afsnit er f.eks. skrevet af Claude 3.5, og jeg tager nu over og skriver videre som personen Claus: Det, du typisk vil se ved AI-svar, er, at de er generelle og med meget lidt tekst inden for de forskellige punkter. Sprogmodeller bruger meget punktopstilling. Du kan også lægge mærke til, at den starter de fleste sætninger med ’denne’, ’dette’ eller ’disse’. Den skriver i passivt sprog frem for aktivt. Og så skriver den i tredje person ental eller flertal og aldrig direkte til anden person (du/I) eller i første person (jeg/ vi). Til dette interview kunne jeg ikke lade AI svare, fordi den ikke har viden om mine arbejdsopgaver og min egen brug af forskellige sprogmodeller. Og så kender den ikke til min personlige erfaring. Men hvis en anden journalist spurgte mig om lignende spørgsmål i fremtiden, ville jeg kunne uploade mine svar samt din kommende artikel, når den er publiceret, og give det som baggrundsinformation. Så ville ChatGPT sagtens kunne svare.”

Du kender ChatGPT. Men hvad med de andre?

ChatGPT har fået enorm opmærksomhed, fordi det var den første store sprogmodel. Men derudover findes der flere store sprogmodeller, som ifølge Claus Nygaard er værd at kende – især hvis man arbejder professionelt med AI eller ønsker at finde det bedste værktøj til en specifik opgave. Husk dog at tjekke med din arbejdsgiver, om der er regler for, hvilke værktøjer du må bruge i arbejdsmæssig sammenhæng. Gemini Googles store sprogmodel blev oprindeligt lanceret som Bard. En af de største fordele ved den er, at den har adgang til realtidsinformation fra Googles søgemaskine. Det betyder, at den ofte kan give mere opdaterede svar end ChatGPT, som primært bygger på sine træningsdata. Jeg bruger Gemini til opgaver, hvor præcision og faktuel nøjagtighed er afgørende – f.eks. når jeg vil have en AI til at finde de nyeste videnskabelige artikler eller sammenfatte trends baseret på nyhedskilder. Til research er den stærk, men jeg synes, at dens formuleringer kan føles lidt mere mekaniske end ChatGPT’s.

Claude Claude, udviklet af AI-firmaet Anthropic, er et af de mest interessante alternativer til ChatGPT. Den er designet med et særligt fokus på sikkerhed, etik og gennemsigtighed i sine svar. Jeg har oplevet, at Claude ofte er mere forsigtig i sine svar og bedre til at håndtere følsomme emner uden at producere misinformation. Hvis man arbejder med compliance, jura eller etiske problemstillinger, kan Claude være en god assistent, fordi den er mere tilbageholdende med at hallucinere end mange andre store sprogmodeller. Grok Elon Musk har også kastet sig ind på AI-markedet med Grok, der er udviklet af hans firma xAI og integreret med X. Grok er designet til at være mere ’rebelsk’ og give svar, der kan være lidt mere humoristiske og ufiltrerede sammenlignet med de mere forsigtige mainstream-modeller. Hvis du arbejder med sociale medier, nyheder eller ønsker en AI, der har adgang til realtidsdata fra X, kan den være et interessant alternativ.

”Frivilligheden trænger til et boost”

Mette Rytsel er advokat i skadejura i Alm. Brand og desuden drivkraft i et projekt, hvor børn med særlige behov har mulighed for at spille tennis. Både hun og de andre frivillige har en glæde og stolthed over, hvad de har skabt, men generelt kniber det med frivilligheden i dag, mener hun.

Af Henrik Nordskilde Foto Lars Møller

Hvordan kom projektet med et tennishold for børn med særlige behov i gang?

”Jeg var træner for et familietennis-hold i Virum-Sorgenfri Tennisklub, hvor børn kunne spille med deres forældre. En af dem var en dreng ved navn Frederik, men i 2018 blev han for gammel til at være med på holdet. Han var 10-11 år, og holdet var beregnet til børn helt ned fra tre-årsalderen og op til otte-ni år. Men Frederik har autisme og havde svært ved at gå på et almindeligt hold. Han gik på en specialskole, som tennisklubben deler parkeringsplads med, så jeg foreslog egentlig bare, at hans klasse kom over og spillede tennis. Så kunne de prøve det, og Frederik kunne spille med nogle, han var tryg ved. Det var sådan, det startede op og blev til Team Fred. Børnene var meget taknemmelige for det, og skolen bakkede op om det. Året efter startede vi et hold op for børn i lokalområdet, men rygtet spredte sig hurtigt til børn, der boede længere væk.”

Hvad giver det dig at være engageret i det frivillige arbejde?

”For mig er det blevet lidt af en passion, og det giver en glæde at arbejde med den her målgruppe ved siden

Mette Rytsel

Født 1977, cand. jur. og ansat i Alm. Brand som advokat siden 2002. I 2019 blev hun kåret til ’Årets Energibundt’ ved DR’s show ’Sport 2019’ i Jyske Bank Boxen i Herning.

Team Fred

Blev etableret i 2018. Ca. 30 børn med autisme eller ADHD er en del af holdet i Virum-Sorgenfri Tennisklub. På landsplan har omkring 300 børn stiftet bekendtskab med tennis eller padel via Team Fred. Facebookgruppen ’Team Fred’ er åben for alle, der vil følge med i projektet.

af mit arbejdsliv. Jeg ser de her børn have en god oplevelse. Jeg tror egentlig, budskabet er, at man ikke skal være så angst for at starte et lignende projekt op, hvor man inkluderer nogle andre målgrupper, selvom man ikke har faglige forudsætninger. Man vil opleve god opbakning fra både forældre og skoler, og man kan komme på kurser i, hvordan man målretter de her træningstilbud. Der er også en kæmpe opbakning fra vores klub. F.eks. har vores sportschef trænet de her børn i hverdagene, og den samme dygtige træner har trænet børnene om lørdagen i fem år. Det er blevet sådan et projekt, vi er stolte over. Det har også givet meget goodwill i kommunen, som gerne vil vise frem, at det kan lade sig gøre at skabe det fællesskab.”

Hvad giver det børnene at være med?

”Vi har set børn, der vokser af at være sammen med andre børn, og som kan lide at være fysisk aktive. Vi har flere, der efterfølgende er taget på idrætsefterskoler målrettet børn med særlige behov. Så jeg tror, det har givet dem nogle sociale kompetencer og mod på livet, og så er der nogle af dem, der bare er blevet rigtig gode til at spille tennis. Jeg tror også, at det giver for-

ældrene noget ro, at der fast hver lørdag formiddag er tennis på programmet, og de kan komme hele familien, så det kan blive en fælles aktivitet.”

Hvordan indgår børnene i klubben sammenlignet med andre hold?

”Vi gør meget ud af, at de kan komme ned i klubben, uden at man kan se, at deres hold er noget specielt. Vi har diskuteret det ofte, f.eks. om det er en god idé med solsikkesnoren i denne sammenhæng. Mange steder er den rigtig god, men i nogle situationer synes jeg, det er synd, at børn ikke bare kan få lov til at komme ned i en klub og være sig selv, uden at det skal markeres med noget synligt på den måde. Så det er en balance. Vi har heller aldrig lavet T-shirts med ’Team Fred’, og ingen andre børn i klubben ved, at ’derovre træner de børn, der har nogle udfordringer.’ Vi gør meget ud af, at de skal glide ind i klubben og deltage i forskellige arrangementer, hvis de har lyst.”

Hvor meget tid bruger du på det?

”Det er primært noget aftenarbejde, men jeg bruger også tid på at komme ned i weekenderne og f.eks. tage imod nye børn og arrangere forskelligt socialt. Og så er jeg i bestyrelsen og skal

søge fonde og lave nogle rapporter om, hvordan det går. Så jeg har ikke tid til at træne dem hver lørdag, for så ville jeg ikke kunne drive projektet. Derfor laver jeg det om aftenen, når jeg har fri. Jeg er stolt over at være på en arbejdsplads, der donerer penge til gode formål, og hvor man også en dag om året kan få fri til at lave frivilligt arbejde. Alm. Brand viser på den måde, at de hylder dem, der vil lave noget i deres fritid, der kan få betydning for andre. Der er f.eks. også et samarbejde med Junk Food, hvor nogle er med til at lave mad til hjemløse. Men jeg tror generelt, at frivilligheden trænger til et boost. Team Fred blev udbredt til andre klubber rundtom i landet med støtte fra fonde og DGI, men man kan se, at det kræver nogle ildsjæle, for i de klubber er det døet ud igen. Der mangler frivillige ressourcer. Jeg er også fri-

1 Den tidligere Wimbledon-vinder Frederik Løchte Nielsen på besøg hos Team Fred.

2 Børnene blev trænet af Frederik Løchte Nielsen.

3 Initiativet Team Fred indebærer også padel-hold.

villig i en volleyball-klub, og det er de samme 10 mennesker, der har lavet noget i den klub de seneste 30 år. Der skal være nogle, der fører tingene videre.”

Kan du bruge nogle værktøjer fra dit job, eller giver det frivillige arbejde dig omvendt noget i dit daglige arbejde?

”Det er børn med særlige behov, og det er vigtigt at skabe nogle gode rammer. Det hænger på en måde sammen med mit arbejde, hvor jeg ofte er i retten i forbindelse med sager, hvor mennesker, og nogle gange er det børn, er kommet til skade. Uanset om jeg er i retten og diskuterer erstatning eller er i tennisklubben, handler det om at være

empatisk og være rolig og tålmodig. Så i den forstand kan jeg måske bruge mine kompetencer begge steder.”

Hvad vil du sige til nogle, der gerne vil gøre noget lignende, men ikke ved, om de kan overskue det? ”At man ikke behøver stå alene med det. Der er rigtig gode muligheder for at søge fonde, der kan støtte op om projektet og få det i gang. Man kan søge kurser, og man kan søge om støtte til at købe materialer – det gør vi f.eks., hvis vi skal have nye ketsjere – og man kan få sparring fra DGI. Man skal ikke være så bange for det, for alle kommuner er meget interesserede i, at man får sådan nogle projekter op at stå.”

HVOR ER KVINDERNE BLEVET AF?

Et ensidigt fokus på KPI’er og salgstal i kunderådgiverjobs har skabt en kultur, der både går ud over kvaliteten af rådgivningen og skræmmer mange kvinder væk fra branchen, mener Katrine Løth Breusch, der er direktør for GF Forsikrings Nordsjælland/Storkøbenhavn-afdeling. Hun er bekymret over udviklingen.

Af Anders Ryehauge

Foto Sara Skytte

FFOR NYLIG SAD Katrine Løth Breusch med ved bordet til jobsamtaler i GF Forsikring – man var i færd med at opnormere med flere kunderådgivere. Normalt er hun ikke med til samtalerne, men hun har alligevel fulgt udviklingen fra sidelinjen, og denne dag kunne hun konstatere, at det samme billede tegnede sig: Stort set alle ansøgere var mænd.

Sådan plejede det ikke at være. For 10-15 år siden var hun leder i en kundeserviceafdeling i et andet forsikringsselskab, og her husker hun ansøgerfeltet som meget mere bredt. Der var en stort set ligelig fordeling i antallet af mænd og kvinder, og der var også kvinder oppe i årene, som ansøgte. I dag er det anderledes. Derfor kunne hun ikke lade være med endnu en gang at tænke: ”Hvor er kvinderne blevet af?”

”Jeg har en teori om, at fordi det hele er blevet så KPI-drevet i dag, skræmmer det bestemte typer ansøgere væk – heriblandt kvinder – og det skal vi simpelthen være opmærksomme på. Jeg synes faktisk, det er en rigtig, rigtig trist trend, som hverken gavner selskaberne eller medlemmer og kunder

på den lange bane,” siger Katrine Løth Breusch, der til daglig er direktør for forsikringsselskabets Nordsjælland/ Storkøbenhavn-afdeling.

Efter sin oplevelse med jobsamtalerne gik hun til tasterne og formulerede et indlæg på LinkedIn, hvor hun lagde ud med at skrive: ”Eftertænksomhed efter en lang dag … HVOR er de kvindelige ansøgere til kunderådgiverstillinger i forsikringsbranchen???”

Det skabte grobund for en debat, hvor mange tilkendegav, at de kunne genkende hendes indtryk af branchens udvikling. I opslaget præsenterede hun selv sin tese om, at kunderådgiverjobbet i mange forsikringsselskaber har ændret karakter de seneste år og er blevet for salgsfokuseret og KPI-drevet. Som konsekvens, skrev hun, tiltrækker jobbet i dag væsentlig flere mænd end kvinder og fører samtidig til væsentlig kortere gennemsnitlig ansættelsestid for den enkelte kunderådgiver.

”For mig at se er det en farlig udvikling, at det er nogle bestemte profiler, som søger de jobs, for det vil gå ud over diversiteten i branchen. Vi skal jo gerne afspejle de medlemmer,

← Katrine Løth Breusch ser en farlig udvikling i branchen, når det gælder ansøgerfeltet til rådgiverstillinger.

der er i samfundet, hvis vi skal være i stand til at rådgive dem bedst muligt, og de omvendt skal føle sig ordentligt hørt af os. Vi kommer ud på et skråplan, hvor vi kommer for langt væk fra den ambition, hvis vi fortsætter i den retning, vi er på vej i. Vi har brug for kvinder i det her job, for diversitet på arbejdspladsen er fuldstændig nødvendig og afgørende.”

DA KATRINE LØTH Breusch for 10-15 år siden var leder i en kundeserviceafdeling, havde man ifølge hende slet ikke de samme parametre at måle på. Der var kun få KPI’er, og de var mere realistiske at opnå end i dag, fortæller hun. Det er hendes opfattelse, at man i løbet af få år er blevet meget mere fokuseret på indtjeningen end på selve rådgivningen.

I forlængelse af sit opslag har hun hørt fra mange, der fortæller om et ensidigt fokus på salgstal rundtom i kundeserviceafdelingerne, samt historier om visse selskaber, hvor man som kunderådgiver kan kigge op på tavlen og se, at der nærmest sidder 200 kunder i kø.

”Så ved man godt, at man bliver punket af chefen, for så mange må der

ikke være i kø, og så ender det med, at man sidder og stresser sig igennem rådgivningen, samtidig med at der er nogle salgstal, der skal opnås. Det er klart, at der skal være salgstal, men det er min fornemmelse, at de har taget overhånd, så der ikke længere er de rette omstændigheder og forhold at præstere under. I min optik kommer salget helt automatisk, hvis man rådgiver på en ordentlig måde,” siger hun.

Andre fortæller om ikke at have en normering i den pågældende afdeling, der svarer til arbejdspresset, eller om salgstal, der er urealistisk høje i forhold til, hvad der rent faktisk er muligt, så man i sidste ende må gå på kompromis med rådgivningen.

”Samtidig kan jeg høre, at der er flere og flere steder, hvor man nu måler på samtaletid. Det er et farligt parameter at måle på, synes jeg, fordi så får du ikke nødvendigvis den rådgivning, du har brug for som kunde eller medlem.”

Som konsekvens forlader kvinderne jobbet som kunderådgiver, fortæller hun. Mange af dem, hun kender, der tidligere sad i kundeserviceafdelingerne, er rykket videre til skadesafdelingerne.

”Her kan man også være virkelig presset med run på telefonerne, men det er alligevel, som om der er nogle andre forventninger til, at det handler mere om faglighed end om salgstal,” siger hun og understreger, at det ikke er KPI’er og salgstal i sig selv, hun er imod – men mængden og det fokus, der er på dem.

”Selvfølgelig skal vi alle sammen have mål, vi skal forsøge at efterleve. Det har man i stort set alle funktioner i alle brancher i dag, men for mit vedkommende er det vigtigt, at de afspejler realiteten – at de er mulige at nå. Jeg er helt sikker på, at jeg også kunne nå de mål, som jeg har opstillet, med færre medarbejdere, end jeg har i dag. Men jeg tror på, at hvis man – på den lange bane – gerne vil bevare kompetencen og fagligheden og rådgivningen over for medlemmerne eller kunderne, er man simpelthen nødt til at have nogle medarbejdere, der trives. Det kræver, at man har normeringer til at rådgive rigtigt i stedet for at være drevet af de her hardcore KPI’er.”

DET HAR IKKE været Katrine Løth Breuschs hensigt med sit opslag at pege fingre ad nogen, heller ikke bestemte forsikringsselskaber, fortæller hun. Tværtimod var det i første omgang tiltænkt som et generelt opråb om, at det er på tide, at branchen som helhed kigger indad, og et forsøg på at hejse et flag, som forhåbentlig kunne skabe grundlag for debat.

Det har det i den grad gjort med mange tilkendegivelser og kommentarer. Hun har ikke været specielt overrasket over, hvor mange reaktioner der har været, for hun havde på forhånd en klar fornemmelse af, at det ville vække genklang hos mange ansatte i forsikringsbranchen – både kvinder og mænd.

”Jeg synes, det er fantastisk, at flere støtter op om at sige, at det er et skråplan, vi er på vej ud på i branchen, og at vi må forsøge at rette op på det. Langt hovedparten af de kommentarer, jeg har fået, giver udtryk for, at det kan man godt genkende.”

Hun har også fået flere privatbeskeder efter opslaget, blandt andet fra en kvinde, der skriver:

”Fedt opslag. Det ramte mig faktisk dybt. Min oplevelse er, at ikke mange kvinder gider den evige jagt på at nå en eller flere KPI’er for at komme op på væggen som salesperson of the month. Desværre er en del af mine tidligere kvindelige kolleger faldet fra, fordi de savnede at give den bedste rådgivning og sætte kunden i fokus.”

Katrine Løth Breusch har fået flere tilsvarende beskeder, fortæller hun:

”For mig vidner det om, at jeg har fat i noget, når selv fremmede personer, som jeg slet ikke er i netværk med, skriver den slags beskeder til mig.”

Samtidig erkender hun, at det er lettere sagt end gjort at forsøge at gøre tingene anderledes. For i den private sektor handler det til syvende og sidst om at tjene penge:

”Når man ser en mulighed for at optimere indtjeningen på færre medarbejdere, og det samtidig lykkes, vil man nok være mere villig til at acceptere en hurtigere udskiftning af medarbejderne. Man accepterer, at de ansatte måske kun holder i to år, for så tager man bare nogle nye ind, og så har man indtjeningsgrundlaget

”Jeg synes, det er fantastisk, at flere støtter op om at sige, at det er et skråplan, vi er på vej ud på i branchen, og at vi må forsøge at rette op på det.”

Katrine Løth Breusch, direktør for GF Forsikrings Nordsjælland/Storkøbenhavn-afdeling

på plads,” siger hun og fortæller, at problemet med den tilgang er, at det kun er en løsning på den korte bane.

”Det er jo rådgivning – kompleks rådgivning – vi sidder med, som kræver erfaring over tid, og det skal vi simpelthen som branche kunne levere på en kompetent måde, hvis vi skal bevare vores eksistensgrundlag fremadrettet. Når det kommer til kunderådgiverjobs, er det langt hen ad vejen ancienniteten, der afgør, hvor dygtig man bliver. Hvis vi skal kunne holde meget, meget længere tid på vores kunderådgivere, end det er tilfældet i dag, skal de føle sig motiverede. Men det tror jeg, at det her salgspres – overordnet set i branchen – spænder ben for.”

↑ Opslaget på LinkedIn førte til mange reaktioner fra andre i branchen, der kunne genkende udlægningen.

PÅ LIGE PRÆCIS den pågældende dag, hvor Katrine Løth Breusch var med til jobsamtalerne, var der for første gang længe en kvinde til samtale. Ansøgeren var i midt-30’erne, og hun var ifølge direktøren ”den mest fantastiske profil”, som både var dygtig fagligt, kompetencemæssigt og menneskeligt, men hun nåede at sige ja til et andet jobtilbud, inden GF Forsikring kunne tilbyde en ansættelse. Oplevelsen gjorde det endnu mere tydeligt for Katrine Løth Breusch, hvor vigtigt det er, at den slags profiler også er en del af ansøgerfeltet.

”Man skal være varsom med, hvordan man formulerer det, for jeg har – og har haft – masser af mandlige profiler, som er superdygtige. Så det

er jo ikke dem i sig selv, der er problemet. Men til den her samtale slog det mig, hvor utroligt det er, at vi aldrig får ansøgninger fra dygtige kvinder mere. Den simple forklaring er, at de stort set ikke længere er i den jobfunktion.”

På bagkant af sit opslag har hun fået flere private henvendelser fra kvinder, der af de nævnte årsager enten selv er søgt videre i en anden jobfunktion eller helt stoppet i branchen. I stedet oplever hun som sagt, at det hovedsageligt er mænd, der søger – og en særlig type af unge mænd med blod på tanden:

”Der er ingen tvivl om, at det for mange unge mænd er en drivkraft, når de starter, at de skal ind og tjene nogle hurtige penge, inden de skal videre i branchen.”

branche erfaring ved jo udmærket, hvad det indebærer, når der står ’Kunderådgiver søges’ – og her er det bare meget tydeligt, at det er en bestemt type profil, der søger.”

NÅR MAN I GF Forsikring opnormerer for tiden, skyldes det ifølge Katrine Løth Breusch, at man forsøger at lade antallet af hoveder i afdelingen stemme overens med kundeefterspørgslen. Hun vil med egne ord ikke have en medarbejderstab, der er ”fuldstændig brændt ud, når de træder ud ad døren på vej hjem fra arbejde”.

”De skal synes, at det er fedt at gå på arbejde. Der skal være tid til, at de kan snakke med hinanden og levere faglig sparring. Det tror jeg langt hen ad vejen er lykkedes i min forretning. Når vi vækster og skal have nye, dygtige medarbejdere, oplever jeg, at der er nogle profiler, der kommer fra samme branche, men fra en kultur, som i min optik er problematisk, og som de søger væk fra.” Hun fortæller, at en LinkedIn-bruger kommenterede hendes opslag med, at man i branchen har fået en ’ind/smid-ud-kultur’.

”Det er jo igen en konsekvens af, at man sætter hardcore salgstal op og siger til folk, at hvis de ikke kan leve op til dét og dét nøgletal, er de ude igen. Det er en kultur, som mange mennesker ikke vil være tiltrukket af.”

Hvis Katrine Løth Breusch sidder med ved bordet, når der skal være jobsamtaler om 10-15 år, håber hun, at det vil minde mere om en 50/50-fordeling, end det er tilfældet i dag. Og faktisk mener hun ikke, at vejen derhen er så svær:

I forbindelse med sit opslag på LinkedIn var der flere, der foreslog, at det måske handler om måden, man får formuleret jobopslagene på, så de netop appellerer til bestemte typer. Katrine Løth Breusch fortæller, at hun efterfølgende har været tilbage i gamle jobopslag for at se, om de måske var vinklet eller formuleret på en måde, der motiverede bestemte profiler til at søge. Det er også noget, hun har tænkt

sig, at de i GF Forsikring skal se ind i fremadrettet, men hun køber ikke præmissen om, at det først og fremmest er det, der er på spil:

”Jeg ville købe mere ind på præmissen, hvis jeg ledte efter nogen, der ikke havde brancheerfaring. For faktum er, at dem, der søger, hovedsageligt kommer fra andre selskaber. Der er meget sjældent nogen, der søger helt uden erfaring, og dem med

↑ ”Man sætter hardcore salgstal op og siger til folk, at hvis de ikke kan leve op til dét og dét nøgletal, er de ude igen,” siger Katrine Løth Breusch.

”I min optik handler det om det stykke arbejde, man bliver sat til at lave, og det miljø, man er ansat i. Hvis vi som branche begynder at fokusere på det, tror jeg, at rigtig meget vil komme af sig selv. Vi kunne starte med at tale kunderådgiverjobbet op og forklare, hvad vi lægger vægt på – at det ikke udelukkende er salgstal. Det handler i meget høj grad om kompetent rådgivning, om en god medlemsoplevelse – nogle af de her ’bløde faktorer’, som er ekstremt vigtige. Hvis vi begynder at lægge vægt på dem igen, tror jeg ret hurtigt, at vi vil kunne ændre billedet.”

Vil du grine hele vejen til banken?

Som kunde i Lån & Spar er du en del af noget særligt. Lån & Spar er nemlig ejet af en række fagforeninger, som ønsker at give deres medlemmer særlige fordele, når de går i banken. Det er medlemmer som dig, og det er fordele, der er til at forstå. For eksempel får MedlemsKunder

Danmarks højeste rente på deres lønkonto. Det betyder, at de i januar kunne glæde sig over at få udbetalt tæt på 150 mio. kr. i renter.

Sammen med din fagforening mener Lån & Spar nemlig, at det er kunderne, der skal grine hele vejen til banken – eller i det mindste trække på smilebåndet.

Udnyt de fordele, der følger med dit medlemskab af Forsikringsforbundet – bliv MedlemsKunde i dag.

Gå ind på lsb.dk/forsikringsforbundet eller ring 3378 1978.

Lån & Spar Bank A/S, Højbro Plads 9-11, 1200 København K, Cvr.nr 13 53 85 30. Forbehold for trykfejl · 2025.04 · 1160-1

Nej tak til Forsikring

Ønsker du ikke at modtage et trykt eksemplar af medlemsbladet Forsikring i din postkasse?

Husk, at du nemt og hurtigt kan fravælge medlemsbladet på mit.forsikringsforbundet.dk

Du vil fortsat modtage et nyhedsbrev med et direkte link til at læse en onlineudgave af medlemsbladet, hver gang Forsikring udkommer.

”Det er en mere usikker verden, så jeg vil gerne forsøge at efterlade lidt”

Af Henrik Nordskilde Foto Steen Brogaard

Nationalmuseets direktør

Rane Willerslev er begyndt at gå meget op i pension, for han vil nødig agere som 68-generationen, der med hans ord har levet som i jæger-samler-samfundet. Han vil hellere følge sin mormors eksempel.

INDEN FOR DE SENESTE

FEM ÅR er jeg begyndt at indbetale meget mere til pension. Jeg har en akademisk baggrund, hvor lønningerne ikke er kæmpestore, men selvom jeg tjener mere end tidligere, har jeg stadig en livsstil, der svarer til ’mit gamle liv’. De ekstra penge, jeg har, går til pension. Så jeg nyder ikke frugterne af en højere løn lige nu, men jeg har heller ikke behov for et merforbrug. Desuden er jeg åremålsansat og ved ikke, hvor længe jeg kan blive i jobbet, så nu vil jeg gerne give et boost til pensionen. Når der er indbetalt til pension, er der også noget mere at arve, hvis jeg pludselig skulle kradse af, i stedet for at pengene er gået til forbrug.

JEG ER BEGYNDT AT TÆNKE MERE

OVER , hvad det er for et liv, jeg gerne vil leve, når pensionsalderen kommer. Det er ikke sikkert, at jeg slet ikke kommer til at arbejde, men det skal kun være noget, jeg synes er fedt, og ikke noget, jeg er økonomisk afhængig af. F.eks. vil jeg gerne skrive flere bøger. Og så er jeg ekstremt stor jagtentu -

siast. Jeg har en ødegård langt oppe i Sverige, hvor jeg kan boltre mig på 11.000 hektar jagtområde. Der kommer jeg også til at tilbringe rigtig meget tid.

68-GENERATIONEN FORESTILLE -

DE SIG , at det økonomisk bare ville gå fremad hele tiden, og at de derfor ikke behøvede efterlade noget til de næste generationer. 68’erne har levet lidt som i jæger-samler-samfundet. Det med at spare op kom først med bondesamfundet. Jeg vil gerne efterlade noget økonomisk til mine børn, og min tilgang er sådan lidt old school-inspireret af, hvordan min mormor og min far gjorde. Min mormor havde været fabriksarbejder og levede af folkepensionen, men hun sørgede for at lægge til side, så alle hendes børn kunne få lidt. Nogle pensionister i dag bruger jo friværdien i huset til at rejse verden rundt, og så er alt brugt, når de dør. Men den tankegang tror jeg ændrer sig, for man kan ikke vide, om ens børn kommer til at opleve økonomisk fremgang. Det er en mere usikker verden, så jeg vil gerne forsøge at efterlade lidt.

JEG KIGGER PÅ OPSPARINGEN en gang imellem, men jeg rykker ikke rundt på noget og lader andre om at investere det for mig. Egentlig ville jeg gerne selv gøre det, for jeg kan godt lide at have kontrol med tingene, men jeg har ikke meget tid og overskud til det.

DET ER IKKE SKRÆMMENDE FOR MIG at skulle stoppe med at arbejde. Det hænger nok sammen med min forskningsbaggrund, for når man er

Rane

Willerslev

Født 1971. Professor i socialantropologi og siden 2017 direktør for Nationalmuseet. Tidligere chef for De Etnografiske Samlinger på Moesgaard Museum og direktør for Kulturhistorisk Museum på Universitetet i Oslo. Mange vil kende ham for hans ekspeditioner til bl.a. Sibirien. Han er gift for anden gang og far til fire børn i alderen 2-17 år.

forsker, skal man sørge for selv at skabe nogle opgaver og beskæftige sig selv. Min frygt ligger mere i som 70-årig ikke at være i stand til at nyde de ting, jeg gerne vil, så jeg prøver at holde mig i form og tænke over, hvad jeg spiser. Jeg vil stadig gerne være i stand til at tage skiene på og komme på jagt oppe på fjeldet.

MIN KONE ER 15 ÅR YNGRE end mig, så hun kommer jo til at være længe på arbejdsmarkedet, efter at jeg er stoppet. Det betyder også, at jeg forhåbentlig kommer til at tage et meget større slæb derhjemme, end jeg har gjort. Rigtig meget har været overladt til hende.

JEG TÆLLER IKKE TIMERNE , men jeg arbejder rigtig meget. Jeg prøver at styre det lidt, men i mit job er der f.eks.

”Nogle pensionister i dag bruger jo friværdien i huset til at rejse verden rundt, og så er alt brugt, når de dør. Men den tankegang tror jeg ændrer sig, for man kan ikke vide, om ens børn kommer til at opleve økonomisk fremgang.”

Rane Willerslev, direktør, Nationalmuseet

mange aftenarrangementer. Åbninger af udstillinger og mange møder, og det kan være drænende i den forstand, at jeg virkelig skal være på. Jeg er superglad for det udadvendte liv, jeg har nu, men jeg tror også, at det har en udløbsdato at arbejde på den måde. Da jeg var professor, var der ikke særlig mange møder, jeg var alene meget af tiden og kunne nok bare have fortsat, til jeg døde. Men når man er leder med mange ansatte under sig osv., tror jeg, at man er meget klar til at drosle ned, når man nærmer sig de 70.

MIT ØNSKESCENARIE ER OGSÅ AT FÅ MEGET TID TIL børnebørn, hvis de kommer på et tidspunkt. Jeg har pga. arbejde ikke investeret nok tid i mine børn, og de har også påpeget, hvor meget jeg har arbejdet. Hvis jeg

kan være med til at aflaste og hjælpe mine børn, når de selv får børn, vil jeg være rigtig glad for det.

MIN FAR ARBEJDEDE OGSÅ MEGET , men da han gik på pension, satte han sig ned og læste lektier med min bror og mig og brugte en masse tid på os gennem de tre år i gymnasiet. Det har betydet rigtig meget for det syn, jeg har på min far nu. På trods af at han var fraværende i store dele af mit liv, betyder det meget, at han virkelig investerede i mig i de år.

LOKALT

Forsikringsforbundet opretter lokalafdeling i AP Pension

I Forsikring har du tidligere kunnet læse, at AP Pension har meldt sig ind i arbejdsgiverdelen af Forsikring & Pension og har tiltrådt den fælles overenskomst i forsikrings- og pensionsbranchen. Nu har Forsikringsforbundets medlemmer i AP Pension oprettet en ny lokalafdeling med seks tillidsrepræsentanter. I slutningen af februar holdt medlemmerne stiftende generalforsamling for den nye lokalafdeling, Forsikringsforbundet i AP Pension. På generalforsamlingen valgte medlemmerne Jacob Ewé-Mikkelsen til formand, og Gitte Birn Jakobsen Køngerskov blev næstformand.

”Jeg er meget glad for den store opbakning, der er til vores nye lokalafdeling. Vi har nu fået et stærkt og professionelt setup, hvor vi kan bistå og rådgive medlemmerne og trække på den nødvendige juridiske bistand fra Forsikringsforbundets sekretariat,” siger Jacob Ewé-Mikkelsen, formand for Forsikringsforbundet i AP Pension.

25 år i Forsikringsforbundet

Administrationschef Anne Meyer kunne den 1. maj 2025 fejre 25-årsjubilæum i Forsikringsforbundets sekretariat. Forsikringsforbundet ønsker Anne Meyer et stort tillykke med jubilæet!

Med oprettelsen af Forsikringsforbundet i AP Pension har Forsikringsforbundet lokalafdelinger i alle de store kommercielle pensionsselskaber. Forsikringsforbundets nye lokalafdeling i AP Pension har allerede ca. 230 medlemmer.

Ny organisationskonsulent

Sofia Mølgaard er den 1. februar 2025 blevet ansat som organisationskonsulent i Forsikringsforbundets sekretariat. Sofia har erfaring fra en række fagforeninger og kommer senest fra en stilling i Danske Fysioterapeuter. Sofia Mølgaard skal som organisationskonsulent arbejde med at understøtte Forsikringsforbundets lokalafdelinger og tillidsrepræsentanter.

Ny næstformand i Industriens Pension

Næstformanden i Forsikringsforbundet i Industriens Pension Tine Nordhavn har fået nyt job og har sendt stafetten videre. Ny næstformand i Industriens Pension er Mette Gotthardt, der har arbejdet i Industriens Pension siden 2022.

Jacob Ewé-Mikkelsen er formand, og Gitte Birn Jakobsen Køngerskov er næstformand i den nye lokalafdeling Forsikringsforbundet i AP Pension.

Ny næstformand i If

Forsikringsforbundet i If har fået ny næstformand. Anne Gøthe Damgaard er blevet afløst af tillidsrepræsentant Lars Hyldig, og formandskabet i Forsikringsforbundet i If består nu af formand Henriette Søs Andersen og den nye næstformand Lars Hyldig.

Vi kan sikre op til 90 % af din løn

LØNSIKRING

Få ro omkring din økonomi, hvis du mister jobbet

Med vores lønsikring til Forsikringsforbundets medlemmer kan du bevare det meste af din indkomst, hvis du mister jobbet – til en god pris. Ring 44 74 35 50 og hør nærmere, eller scan koden.

NYHEDSBREV FRA FORSIKRINGSAKADEMIET TIL DIG, DER

ARBEJDER I FORSIKRINGS- OG PENSIONSBRANCHEN

Er du en del af forsikrings- og pensionsbranchen?

Så er vores nye nyhedsbrev skabt til dig! Få de nyeste opdateringer om kurser, uddannelser og meget mere direkte i din indbakke.

EKSTRA FORDELE VED TILMELDINGEN:

Helt personligt: Du vælger dine interesseområder og modtager kun de mails, der er relevante for dig. Total frihed: Du kan opdatere dine præferencer når som helst – det er supernemt!

Scan QR-koden eller tilmeld dig via vores webside på Tilmelding til nyhedsbrev - Forsikringsakademiet

Tilmeld dig nu og gå ikke glip af de spændende nyheder fra Forsikringsakademiet!