Hospital Drift & Arkitektur nr. 5, 2022

Page 4

F S TA – ÅRS KO NFERENCE AF VIDENSKABSJOURNALIST GORDON VAHLE

FSTA-toget kører fornuftigt – nu skal sporene til fremtiden lægges For første gang i tre år kunne FSTA-formand Kaj Hyldgaard kigge tilbage på et helt år med normal og fornuftig drift i foreningen. Corona’en, som prægede 2019 og i 2020 holdt medlemmer hjemme med minimale muligheder for videndeling, formåede ikke at bremse aktiviteterne i ’21-22. FSTA er atter på vej. Men detaljerne om, hvordan fremtiden skal være, er ikke helt på plads. Det har første prioritet i 2023.

– Vi er midt i en debat om, hvordan vi bedst kan kommunikere med medlemmerne de næste fem-ti år. Den skal vi have afsluttet i starten af 2023. Vi nåede det ikke helt i år, men det haster lidt nu, sagde formand for FSTA, Kaj Hyldgaard, da han aflagde beretning på generalforsamlingen. – Vi skal finde ud af, hvad vi vil med vores hjemmeside, der er foreningens væsentligste kommunikationsvej til medlemmerne. Vi arbejder kontinuerligt med at vedligeholde hjemmesiden, men vi vil gerne have tilbagemeldinger fra jer og gerne forslag til ændringer eller andre tiltag, vi skal sætte i gang. Vi har brugt en del tid i bestyrelsen på at diskutere vores informationsstrategi. Det har været svært, og vi er ikke færdige, for der ligger mange følelser i det, uddybede han og efterlyste input fra foreningens medlemmer. – Skal vi have mere eller mindre elektronisk kommunikation? Hvordan skal vi bruge sociale medier? Hvad med bladet? Diskussionen er ikke færdig, og I er stadig meget velkomne til at komme med input.

Drift og administration i god gænge Formanden understregede, at samarbejdet med de eksterne samarbejdspartnere fungerer fint. Han takkede Grønbech, der står for hjemmeside mv., forlaget bag bladet Hospital, Drift & Arkitektur Vabø Publishing, revisionsfirmaet EY og sekretær Lena Lunderskov fra Niras, der står for sekretariatshjælp til årskonferencen, for samarbejdet. – FSTA har tre medlemmer i redaktionsudvalget for Hospital, Drift & Arkitektur,

4

HOSPITAL DRIFT & ARKITEKTUR 5

men det er vigtigt, at andre medlemmer også er med til at præge bladets indhold. I er meget velkomne til at foreslå emner, som kan behandles i bladet, og I kan henvende jer til bestyrelsen eller til redaktionen, foreslog Kaj Hyldgaard. Han fortalte også, at det internationale samarbejde var kommet godt i gang efter Corona’en. – Den globale del af organisationen IFHE, International Federation of Health­ care Engineering, holder konferencer i lige år, og i år var vi i Toronto i Canada, hvor vi havde et dansk indlæg om blandt andet arealstyring i projekteringen, oplyste formanden og tilføjede, at det næste møde i den europæiske del af IFHE finder sted i Paris næste år. – Også det nære samarbejde vokser. Vi har i flere år samarbejdet tæt med vores søsterorganisationer i Norge, Færøerne og Island, og nu har vi også udbygget med kontakten til Sverige. To tekniske ledere fra Gøteborg har valgt at deltage til årskonferencen i år. Velkommen til dem, afsluttede Kaj Hyldgaard afsnittet om de eksterne samarbejdsrelationer.

Internt har vidensudveksling første prioritet Formanden kiggede så på det interne arbejde i FSTA. Arbejdet med først og fremmest at dele viden har mere eller mindre ligget stille i en lang periode under Coronanedlukningen, men nu lysner det: – De fleste af vores fagnetværk er kommet rigtigt godt i gang efter nedlukningen. Fagnetværkene om ventilation og commissioning kunne godt bruge nogle flere folk

og nogle ildsjæle til at skubbe arbejdet bedre i gang, men ellers kører arbejdet fint, sagde Kaj Hyldgaard. Han mindede om, at fagnetværkenes formål er at dele viden mellem og i de forskellige interessegrupper i FSTA gennem rapporter, notater og en årlig temadag. Desuden skal fagnetværkene agere i FSTA’s faglige høringsgrupper og deltage i projekter som fx udarbejdelse af Nationale Infektionshygiejniske Retningslinjer (NIR) eller andet.

Svagstrøm og robotisering i støbeskeen Der er i dag seks fagnetværk i gang. Ud over de nævnte om ventilation og commissioning er der fagnetværk om elinstallationer, medicinske gasser, kritiske forsyninger og genbehandlingsmaskiner. Sidstnævnte har den anden vejledning i høring. Hvis det står til formanden, vil antallet af fagnetværk være forøget inden årskonferencen næste år. – Jeg har fx lige modtaget en mail fra Asger Fuglsang, der er teknisk driftschef på Aalborg Universitetshospital. Han efterlyser fagnetværk om svagstrøm og robotisering/automatisering, og vi vil i næste nyhedsbrev fra foreningen spørge, om der er nogle, som vil hjælpe med at få et sådant netværk i gang, afslørede Kaj Hyldgaard. – Alle er naturligvis velkomne til at komme med ideer – og meget gerne også tilbyde manpower – til kommende eller eksisterende fagnetværk. Der er masser af områder, hvor vi har brug for at lære af hinanden. Der er emner nok at tage fat på, fx hele svagstrøms- og robotiseringsområdet


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.