Issuu

HOSPITAL

Nr. 5 november 2022 11. årgang ISSN Nr. 2245-3997

DRIFT&ARKITEKTUR FSTA – forum for sygehus teknik og arkitektur – www.fsta.dk

www.hospitaldrift.dk

FSTA-toget kører fornuftigt – nu skal sporene til fremtiden lægges

Guldmann loftlifte Med indbygget klasse III vægt uden at gå på kompromis med løftehøjden – og med mulighed for WI-FI dataoverførsel.

Nu rulles EU’s sundhedsbudget ud

Det intelligente valg til hospitaler

Guldmann’s projektafdeling, der består af bl.a. bygningskontruktører og ingeniører, yder professionel og kompetent rådgivning lige fra idé og projektering til installation af løsningen. Kontakt vores projektafdeling i Aarhus eller København for yderligere information: V. Guldmann A/S salgdk@guldmann.com Tel. +45 8741 3100 www.guldmann.dk

Det færdige hospitalsbyggeri er klar til drift – nej, sådan er det desværre langtfra altid

Digitaliseringen vil revolutionere hospitalsdriften

LET’S MAKE ROOM FOR PEOPLE

Højde- og sideforskydelig håndvask

NYHED

Skru helt op for funktionaliteten og hygiejnen med den nye højde- og sideforskydelige håndvask fra Pressalit. Du kan både pladsoptimere på badeværelset og samtidig tilgodese skiftende behov fra både brugere og plejere med denne nyhed. Brug håndvasken til mange formål • Personlig pleje og hygiejne til brugeren • Træning og øget fokus på selvhjulpenhed • Pladsoptimering på mindre badeværelser • Tidsbesparende hjælpemiddel for personalet • Sikrer optimale arbejdsforhold for plejepersonale

Vil du høre mere? Tag fat i os på tlf. 8788 8788 eller på dk@pressalit.com

Ansvarshavende redaktør: John Vabø, cand.polit. john@vaboe.dk Redaktionsudvalg/FSTA: John Vabø Fagredaktør Jørgen Lindegaard, jl@fsta.dk Birgitte Gade Ernst, be@fsta.dk Søren Kusk Godiksen, skg@fsta.dk

Indhold 5/2022 A R K I T E K T U R & B Y G G E R I · I T · K VA L I T E T · L O G I S T I K · M I L J Ø & E N E R G I · P RO G R A M M E R I N G · R Å D G I V N I N G · T E K N I K F S TA – F O RU M F O R S Y G E H U S T E K N I K O G A R K I T E K T U R – W W W. F S TA . D K

FSTA’s bestyrelse: Formand: Kaj Hyldgaard, Teknisk koordinator, Nyt Aalborg Universitetshospital, kh@fsta.dk Næstformand & Kasserer: Mogens Kaas Thrane, Senior Projektchef NCC, mt@fsta.dk Bestyrelsesmedlemmer: Birgitte Gade Ernst, Segmentchef, Arkitema Architects, be@fsta.dk Lene Stevnhoved, Senior Developer, ELF Development, ls@fsta.dk Michael Møller, Markedschef Niras, mm@fsta.dk Jørgen Lindegaard, Teknisk chef, OUH, jl@fsta.dk Finn Westergaard, Seniorrådgiver, El, Norconsult A/S, fw@fsta.dk Suppleanter: Thomas Nordkvist Jensen, Driftschef Næstved, Slagelse og Ringsted Sygehus, tnj@fsta.dk Søren Kusk Godiksen, Sektionsleder, Regionshospitalet Randers, skg@fsta.dk Redaktionens adresse: Indlæg og kommentarer kan mailes til john@vaboe.dk Synspunkt: Forum for debat – er åben for sundhedsfaglige- og politiske emner, og er uafhængig af redaktionens holdning. Kontakt: John Vabø, john@vaboe.dk Tlf. +45 40 50 80 00 Tekst: Journalist Ib Erik Christensen og journalist Gordon Vahle Foto: Henriette Vabø Abonnement: Se www.hospitaldrift.dk

FSTA-toget kører fornuftigt – nu skal sporene til fremtiden lægges

AF VIDENSKABSJOURNALIST GORDON VAHLE

Referat fra generalforsamling FSTA 2022

Nu rulles EU’s sundhedsbudget ud

AF FORMAND HANS MARTENS

Et historisk spændende valg kan afgøre hele sundhedsvæsenets fremtid

AF JOURNALIST IB CHRISTENSEN

Det færdige hospitalsbyggeri er klar til drift – nej, sådan er det desværre langtfra altid

AF JOURNALIST IB CHRISTENSEN

Det kræver omhu og tid at projektere laboratorier til GMO

AF VIDENSKABSJOURNALIST GORDON VAHLE

Digitaliseringen vil revolutionere hospitalsdriften

AF JOURNALIST IB CHRISTENSEN

Flere kommunale senge i fremtidens sundhedsvæsen

AF VIDENSKABSJOURNALIST GORDON VAHLE

Mange udfordringer ved at skabe og certificere byggeri som bæredygtigt

AF JOURNALIST IB CHRISTENSEN

Når tingene bliver vendt på hovedet – eller vendt i hovedet…

AF VIDENSKABSJOURNALIST GORDON VAHLE

Adresseændringer: Bedes mailet til info@vaboe.dk Ved henvendelse bedes abonnementsnummer oplyst (otte cifre, påtrykt bag på magasinet). Udgiver: Vabø Publishing ApS Fjordternevej 16, 4760 Vordingborg Tlf. 39 90 80 00 ISSN Nr. 2245-3997 Layout og tryk: Stibo Complete

Pingpong om sundhedsvæsenets diagnose, behandling og mulige helbredelse

AF GORDON VAHLE, FLUE PÅ VÆGGEN

Byggeriet af nye hospitaler kan lære af kunstmuseet Louisiana

AF JOURNALIST IB CHRISTENSEN

Tidligt indkøb og streger på gulvet skal få røntgenafdelingen på plads

AF VIDENSKABSJOURNALIST GORDON VAHLE

Citater og uddrag fra artikler i Hospital Drift & Arkitektur skal ske med tydelig kildeangivelse. Enhver form for gengivelse af artikler, herunder illustrationer, forudsætter udgivers skriftlige tilladelse.

Sygehusbyggeri og kriser rusker i vores identitet

AF JOURNALIST IB CHRISTENSEN

Fødevarebranchen kan inspirere til bedre hospitalshygiejne

AF VIDENSKABSJOURNALIST GORDON VAHLE

Det er mere enkelt at bygge private end offentlige hospitaler

AF JOURNALIST IB CHRISTENSEN

HOSPITAL DRIFT & ARKITEKTUR 5 3

F S TA – ÅRS KO NFERENCE AF VIDENSKABSJOURNALIST GORDON VAHLE

FSTA-toget kører fornuftigt – nu skal sporene til fremtiden lægges For første gang i tre år kunne FSTA-formand Kaj Hyldgaard kigge tilbage på et helt år med normal og fornuftig drift i foreningen. Corona’en, som prægede 2019 og i 2020 holdt medlemmer hjemme med minimale muligheder for videndeling, formåede ikke at bremse aktiviteterne i ’21-22. FSTA er atter på vej. Men detaljerne om, hvordan fremtiden skal være, er ikke helt på plads. Det har første prioritet i 2023.

– Vi er midt i en debat om, hvordan vi bedst kan kommunikere med medlemmerne de næste fem-ti år. Den skal vi have afsluttet i starten af 2023. Vi nåede det ikke helt i år, men det haster lidt nu, sagde formand for FSTA, Kaj Hyldgaard, da han aflagde beretning på generalforsamlingen. – Vi skal finde ud af, hvad vi vil med vores hjemmeside, der er foreningens væsentligste kommunikationsvej til medlemmerne. Vi arbejder kontinuerligt med at vedligeholde hjemmesiden, men vi vil gerne have tilbagemeldinger fra jer og gerne forslag til ændringer eller andre tiltag, vi skal sætte i gang. Vi har brugt en del tid i bestyrelsen på at diskutere vores informationsstrategi. Det har været svært, og vi er ikke færdige, for der ligger mange følelser i det, uddybede han og efterlyste input fra foreningens medlemmer. – Skal vi have mere eller mindre elektronisk kommunikation? Hvordan skal vi bruge sociale medier? Hvad med bladet? Diskussionen er ikke færdig, og I er stadig meget velkomne til at komme med input.

Drift og administration i god gænge Formanden understregede, at samarbejdet med de eksterne samarbejdspartnere fungerer fint. Han takkede Grønbech, der står for hjemmeside mv., forlaget bag bladet Hospital, Drift & Arkitektur Vabø Publishing, revisionsfirmaet EY og sekretær Lena Lunderskov fra Niras, der står for sekretariatshjælp til årskonferencen, for samarbejdet. – FSTA har tre medlemmer i redaktionsudvalget for Hospital, Drift & Arkitektur,

HOSPITAL DRIFT & ARKITEKTUR 5

men det er vigtigt, at andre medlemmer også er med til at præge bladets indhold. I er meget velkomne til at foreslå emner, som kan behandles i bladet, og I kan henvende jer til bestyrelsen eller til redaktionen, foreslog Kaj Hyldgaard. Han fortalte også, at det internationale samarbejde var kommet godt i gang efter Corona’en. – Den globale del af organisationen IFHE, International Federation of Health care Engineering, holder konferencer i lige år, og i år var vi i Toronto i Canada, hvor vi havde et dansk indlæg om blandt andet arealstyring i projekteringen, oplyste formanden og tilføjede, at det næste møde i den europæiske del af IFHE finder sted i Paris næste år. – Også det nære samarbejde vokser. Vi har i flere år samarbejdet tæt med vores søsterorganisationer i Norge, Færøerne og Island, og nu har vi også udbygget med kontakten til Sverige. To tekniske ledere fra Gøteborg har valgt at deltage til årskonferencen i år. Velkommen til dem, afsluttede Kaj Hyldgaard afsnittet om de eksterne samarbejdsrelationer.

Internt har vidensudveksling første prioritet Formanden kiggede så på det interne arbejde i FSTA. Arbejdet med først og fremmest at dele viden har mere eller mindre ligget stille i en lang periode under Coronanedlukningen, men nu lysner det: – De fleste af vores fagnetværk er kommet rigtigt godt i gang efter nedlukningen. Fagnetværkene om ventilation og commissioning kunne godt bruge nogle flere folk

og nogle ildsjæle til at skubbe arbejdet bedre i gang, men ellers kører arbejdet fint, sagde Kaj Hyldgaard. Han mindede om, at fagnetværkenes formål er at dele viden mellem og i de forskellige interessegrupper i FSTA gennem rapporter, notater og en årlig temadag. Desuden skal fagnetværkene agere i FSTA’s faglige høringsgrupper og deltage i projekter som fx udarbejdelse af Nationale Infektionshygiejniske Retningslinjer (NIR) eller andet.

Svagstrøm og robotisering i støbeskeen Der er i dag seks fagnetværk i gang. Ud over de nævnte om ventilation og commissioning er der fagnetværk om elinstallationer, medicinske gasser, kritiske forsyninger og genbehandlingsmaskiner. Sidstnævnte har den anden vejledning i høring. Hvis det står til formanden, vil antallet af fagnetværk være forøget inden årskonferencen næste år. – Jeg har fx lige modtaget en mail fra Asger Fuglsang, der er teknisk driftschef på Aalborg Universitetshospital. Han efterlyser fagnetværk om svagstrøm og robotisering/automatisering, og vi vil i næste nyhedsbrev fra foreningen spørge, om der er nogle, som vil hjælpe med at få et sådant netværk i gang, afslørede Kaj Hyldgaard. – Alle er naturligvis velkomne til at komme med ideer – og meget gerne også tilbyde manpower – til kommende eller eksisterende fagnetværk. Der er masser af områder, hvor vi har brug for at lære af hinanden. Der er emner nok at tage fat på, fx hele svagstrøms- og robotiseringsområdet

F STA – Å R SKO NF E R E N C E

som jo omfatter AGV’er, rørpost, energioptimering og en masse andet udstyr, der allerede findes eller er på vej ind i hospitalerne. Måske er der stof til flere netværk? anførte formanden.

Tal sammen om FSTA’s fremtid Kaj Hyldgaard sluttede beretningen med at tage et kig på fremtiden. – Som sagt er vi fuld gang med at finde ud af, i hvilken retning foreningen skal gå i fremtiden. Det gælder både måden, vi skal kommunikere på, og hvad vi skal beskæftige os med. Det er vigtigt, at vi har et fælles mål for vores forening. Og vi kan kun blive enige om, hvilken vej vi skal gå, ved at snakke sammen om det. Jeg vil derfor opfordre til, at I bruger den tid, vi har sammen her på årskonferencen, til at snakke med hinanden og meget gerne også med bestyrelsen om, hvilke ønsker og præferencer I har for foreningens fremtid. – Det gælder både den nære fremtid som fx, hvilke emner vi skal behandle på kommende temadage o.l., og hvilke nye

Formand Kaj Hyldgaard

områder FSTA skal beskæftige sig med på lidt længere sigt.

Formanden sluttede med at takke bestyrelsen for indsatsen.

FSTA – årskonference og fagnetværk FSTA planlægger Årskonference 2023 fra 20. til 22. september

Brug vores fagnetværk FSTA har fagnetværk inden for elinstallationer, medicinske gasser, ventilation, commissioning, kritisk forsyning og genbehandling af medicinsk udstyr. Vi opfordrer alle medlemmer til at dele erfaringer og viden med hinanden. Brug hinanden og deltag derfor i fagnetværksgrupperne for den vigtige videndeling. Årsmødet 2023 afholdes på Hotel Nyborg Strand, sæt allerede nu kryds i kalenderen. Vi håber, at medlemmer og leverandører glæder sig som os i bestyrelsen til igen at mødes og udveksle erfaringer om sygehusdrift, teknik og arkitektur – reserver dagene.

Hold dig opdateret på: www.fsta.dk

HOSPITAL DRIFT & ARKITEKTUR 5 5

F S TA – ÅRS KO NFERENCE

Referat fra generalforsamling FSTA 2022 FSTA-Generalforsamling 2022 Dagsorden: Pkt. 1 Valg af dirigent Pkt. 2 Beretning om foreningens virksomhed i det forløbne år Pkt. 3 Forelæggelse af det reviderede regnskab Pkt. 4 Fastsættelse af kontingent Pkt. 5 Behandling af indkomne forslag Pkt. 6 Valg af bestyrelsesmedlemmer og suppleanter Pkt. 7 Valg af revisor Pkt. 8 Valg af kritisk revisor Pkt. 9 Eventuelt

Referat Pkt. 1 Valg af dirigent Bestyrelsen foreslår Bjarne Brisson – Bjarne blev valgt. Dirigenten konstaterede at generalforsamlingen er indkaldt rettidigt. Pkt. 2 Beretning om foreningens virksomhed i det forløbne år v/ Formand, Kaj Hyldgaard. Indledning: 11. Ordinære generalforsamling = 11 år. FSTA det forgangne år: Drift 1 – FSTA er ved at have gang i hjulene igen efter Covid-19. Bestyrelsen har brugt en del tid på at drøfte information- og kommunikationsstrategi. 2 – FSTA fra nu og frem: Der er ved at være gang i fagnetværkene igen. Fokus på at finde friske tovholdere til ventilation og genbehandling. Fagnetværkene er en del af kerneopgaven for FSTA. Der er sat dato på næste møde for de fleste netværk. El – Finn Westergaard Medicinske gasser – Lars Sloth Ventilation – Thorkil Vandborg Genbehandlingsmaskiner – Thorkil Vandborg

HOSPITAL DRIFT & ARKITEKTUR 5

Kritisk forsyninger – Thomas Nordkvist Jensen CX – Claus Bernthsen 3 – Drift samarbejdets partnere: Grønbech, hjemmeside YE, Jane hjælper med administrative opgaver John Vabø, redaktør på bladet Lena (Niras) 4 – Lidt om hjemmesiden: FSTA er midt i en debat om foreningens hjemmeside/informationsstrategi. Vi skal have lagt de næste 5 – 10 års linje for hvordan vi når ud til Jer. Og det haster faktisk lidt nu. 5 – HDA – redaktionsudvalget – består af tre FSTA-medlemmer og John. Lægger planen for bladets indhold og temaer. Foreslår emner til artikler. I er meget velkomne til at komme med forslag. 6 – FSTA har brugt meget energi på at debattere hvordan vi skaber de næste års informationsstrategi. Det har været svært og vi må konstatere at vi ikke er i mål. Der ligger mange holdninger og følelser i det. Blad, hjemmeside, SoMe. 7 – Samarbejde med andre organisationer. IFHE – internationalt – http://ifhe.info/ Der afholdes en konference i lige år. Vi har lige været i Toronto. Vi havde et dansk indlæg. 2024 – Cape Town, Sydafrika. 2026 – USA, New Orleans. EU – afholder en konference i ulige år. I 2023 er det i Frankrig, Paris. https://www.eche-paris2023.com/en Skandinavien – Vi har besøg fra Norge, Sverige, Færøerne og Island til denne konference. 8 – Medlemsstatus: 148 medlemmer (2021: 147)

Aktiviteter: 1 – FSTA konferencen, FSTAs absolutte største opgave. Planlægning af 2023 udgaven starter snart. 2 – Fagnetværk FSTA har ønske om at drive en række fagnetværk. Fagnetværk om elinstallationer – I drift Fagnetværk om medicinskgas-installationer – Mangler Fagnetværk om Ventilation – Mangler Tiltag under vejs med at lave opdatering på rekommandationen om OP-vent Fagnetværk om genbehandlingsmaskiner – stabil drift – Anden vejledning er i høring Fagnetværk om kritiskforsyning – I drift Fagnetværk om CX – mangler Gå hjem møder på Sjælland, Jannick fra Hvidovre. FSTA håber at kunne starte flere fagnetværk op, fx: Svagstrøm, Robotisering, AGV, rørpost, CTS, Patientkald, ABA, ADK, Energi, CO2 reduktion, De 17 verdensmål, BIM, afleveringer, drift. Evt. et design netværk. Asger Fuglsang vil gerne være tovholder for en gruppe om svagstrøm/robotisering. Tanken med disse grupper er at: Dele viden, evt. skabe en årlig temadag, evt. lave små notater/rapporter mm. Agere FSTAs faglige høringsgrupper. Lena fra Niras, er ved at blive kørt i stilling til at hjælpe med de administrative opgaver.

Afslutning FSTAs fremtid: Hvordan FSTA skal udvikle sig fremover er jo i høj grad op til Jer. Snak med bestyrelsen og kom med dine visioner for vores forening. Vi er alle klar til at høre og debattere hvordan vi udvikler FSTA.

F STA – Å R SKO NF E R E N C E

Nye emner for foreningen? Kom gerne med input Så lad os bruge lidt af den tiden vi har sammen de næste dage til at få snakket om det. Snak med hinanden og med bestyrelsen, så vi kan styre frem mod et fælles mål. Stor tak til bestyrelsen for årets indsats! Pkt. 3 Forelæggelse af det reviderede regnskab Ved næstformand og kasserer, Mogens Thrane. Regnskabet blev fremlagt og godkendt. Pkt. 4 Fastsættelse af kontingent Bestyrelsen foreslår kontingentet uændret. Virksomhed: 4.000 Kr. Personlig: 300 kr. Forslaget blev vedtaget.

Formand Kaj Hyldgaard takkede Svend Christiansen for mange års tjeneste i foreningen.

Pkt. 5 Behandling af indkomne forslag Der er ikke kommet forslag som ønskes behandlet på generalforsamlingen.

Lene Stevnhoved, MOE Denmark Lene Stevnhoved er villig til genvalg – Lene blev genvalgt

Pkt. 6 Valg af bestyrelsesmedlemmer og suppleanter 6.1 Valg til bestyrelse: På valg er Mogens Thrane Mogens Thrane er villig til genvalg. – Mogens blev genvalgt

6.2 Valg af suppleant: På valg er Thomas Nordkvist Jensen, Næstved, Slagelse og Ringsted Sygehuse Thomas Nordkvist Jensen er villig til genvalg. – Thomas blev genvalgt

På valg er Michael Møller, Markedschef, Hospitaler, NIRAS Michael Møller er villig til genvalg. – Michael blev genvalgt På valg er Finn Westergaard, Norconsult A/S Finn Westergaard er villig til genvalg. – Finn blev genvalgt

På valg er Svend Christiansen, Regionshospitalet Randers Svend Christiansen ønsker ikke genvalg Kandidat til suppleant: Søren Kusk Godiksen, Regionshospitalet Randers har meddelt at være villig til post – Søren blev valgt.

Pkt. 7 Valg af revisor På valg er statsautoriseret revisor Per Antonsen, E.Y. Per Antonsen går nu på pension. Per har været foreningens revisor i rigtig mange år, og formanden udtrykte sin tak til Per. Bestyrelsen foreslår Lene Kamper Jørgensen, E.Y. – Forslaget blev vedtaget. Pkt. 8 Valg af kritisk revisor På valg er kritisk revisor, Lars Brinck, tidligere Sydvestjysk Sygehus, Esbjerg Lars Brinck er villig til genvalg – Lars blev genvalgt. Pkt. 9 Eventuelt Formanden takkede Svend Christiansen for mange års tjeneste i foreningen. Ikke mindst i forbindelse med stiftelsen af den nye forening.

FSTAs bestyrelse 2022. Foto: Grønbech PR og Kommunikation

HOSPITAL DRIFT & ARKITEKTUR 5 7

Fra FSTAs generalforsamling 2022

HOSPITAL DRIFT & ARKITEKTUR 5

E U’ S S U NDHEDSBUDG ET AF FORMAND HANS MARTENS, CHES – COALITION FOR HEALTH, ETHICS AND SOCIETY

Nu rulles EU’s sundhedsbudget ud Selv om EU har nærmest 10-doblet sit budget på sundhedsområdet for perioden 2021-2027 i forhold til den tidligere budgetperiode, så har EU på ingen måde overtaget driften af det europæiske sundhedsvæsen. Det er fortsat de nationale – og regionale – regeringer i EU, som driver deres sundhedsvæsner, og det gør de på forskellig måde. I UK og Skandinavien har man et skattefinansieret offentligt sundhedsvæsen (hvor dog praktiserende læger, tandlæger osv. er i den private sektor), mens man i de fleste andre europæiske lande har et forsikringsbaseret sundhedsvæsen med et mix af offentlige og private hospitaler, som alle opererer under det nationale sundhedssystem, men i reglen med større valgmuligheder for patienterne. Men fælles for sundhedssystemerne i Europa er den (i princippet) lige adgang for alle, og at det i den sidste ende er statens finanser, der bakker systemernes økonomi op. En andet fælles træk er de kriser, som de fleste sundhedssystemer befinder sig i nu. Der har været tryk på under Corona pandemien, og det giver eftervirkninger, der kan mærkes, og samtidig har alle europæiske lande en demografisk udvikling, som giver større pres på sundhedsvæsenerne samtidig med, at der bliver færre og færre i arbejdsstyrken. Og de offentlige finanser har fået nye problemer at slås med, inkl. større forsvarsudgifter, lønpres, stigende energipriser, o.s.v. Men det var specielt pandemien, der gav stødet til større beføjelser til EU på sundhedsområdet. Der er ikke noget som kriser, der virker på politisk beslutningstagning, for gennem hele EU’s historie har sundhedspolitikken – på EU plan – udviklet sig meget langsomt. Men forvirringen under pandemien med kampen om værnemidler, vacciner osv. lærte os noget, nemlig at det kan betale sig at samarbejde, snarere end at alle prøver at få en bedre deal end naboen. Det budget, der kom ud af det til EU’s sundhedspolitik blev for perioden 20212027 på € 5,3 milliarder = knap 40 milliarder danske kroner. Det er budgettet for det såkaldte EU4Health program, men dertil kommer midler fra forskningsfonde og diverse genopretningsfonde, strukturfonde, osv. som bringer det samlede beløb til sundhedsområdet endnu højere op.

HOSPITAL DRIFT & ARKITEKTUR 5

Fire hovedområder Midlerne i EU4Health anvendes indenfor fire hovedområder: Forbedring af sundhedstilstanden i EU ved at • støtte sygdomsforebyggelse og forebyggelse af sygdomme • reducere ulighed i sundhedssystemer • forbedre livsstilen hos europæerne • fremme den universelle adgang til sundhedssystemet. Beskytte befolkningerne • mod grænseoverskridende sundhedstrusler • og styrke sundhedssystemernes modstandskraft i forhold til de grænseoverskridende trusler. Adgang til medicin og medicinsk udstyr både ved • at opbygge lagre og ved at støtte innovation i EU. Styrke de nationale sundhedssystemer og forbedre deres effektivitet ved • at skabe et stærkere samarbejde mellem medlemslandene

• identificere ”best practices” og opfordre til at bruge sådanne løsninger • styrke personalet i sundhedssystemet og imødegå konsekvenserne af den demografiske udvikling • fremme digitalisering i sundhedsvæsenet. Det er værd at lægge mærke til, at man gennem hele budgetperioden vil bruge 20 % af budgettet til forebyggelse af sygdomme – dels fordi man har erkendt, at man i EU bruger for lidt på forebyggelse, dels fordi forebyggelse giver højere værdi for både patienter og for samfundet. Desuden lægges der i projekterne megen vægt på at reducere ulighederne i forhold til sundhedsvæsenet for at sikre, at alle har lige adgang og at man ikke taber dele af befolkningen i forhold til såvel forebyggelse som behandling – med efterfølgende store omkostninger for både patienter og samfund. Pengene bliver uddelt efter årlige budgetter, og bliver fordelt som tilskud til f.eks. forebyggelsesprojekter (især på cancerområdet og kroniske sygdomme som hjertekarsygdomme og diabetes), men der bliver også købt ind via offentlige udbud til lagrene af værnemidler, vacciner, osv.

E U’ S SUND H E D SBU D G E T

For indeværende år er budgettet (2022) på 835,3 millioner Euro (6,2 milliarder kroner), og der er følgende ting i støbeskeen: Kriseberedskab, inkl. Hera:1) Sundhedsfremme og forhindring af sygdomme: Cancerområdet: Sundhedssystemer og sundhedspersonale: Digitalisering: Andet:

45,6 % 10,8 % 17,6 % 15,1 % 9,6 % 1,3 %

Under budgettet for kriseberedskab vil man bl.a. støtte opbygningen af HERA, bekæmpelse af AMR (Antimikrobiel resistens), give støtte til massevaccineringer, støtte til WHO’s One Health program samt et bredere samarbejde med WHO om at styrke beredskabet i forhold til internationale kriser. Under overskriften sundhedsfremme og forebyggelse er det specielt NCD området (non-communicable diseases) og mental

sundhed, der bliver givet penge til i 2022 budgettet. På cancerområdet støttes projekter til implementering af innovationer indenfor screening af prostata-, lunge- og tarmområdet. Desuden projekter om virkningen af information om de negative virkninger af tobak og alkohol. Projekterne vedrørende sundhedssystemer handler bl.a. om uddannelse af de ansatte i sundhedsvæsenet, herunder i brugen af digitale løsninger, om retningslinjer for adgang til sundhedspleje for patienter med handicap og mange andre ting, og desuden vil man så på det digitale område arbejde med forberedelsen af det kommende European Health Data Space.2) Til dem, som er interesserede i at få adgang til midlerne både i den resterende del af 2022 og i de kommende år, er det nemmeste nok at starte med en hjemmeside for den organisation, som står for udbuddet af støttemidlerne, nemlig HaDEA (European Health and Digital Executive Agency). Alle

relevante oplysninger findes på hjemmesiden: https://hadea.ec.europa.eu

Referencer 1 HERA er den nye generaldirektorat i EuropaKommissionen, der skal tage sig af kriseberedskabet for Europa i fremtiden. 2 Et europæisk sundshedsdataområde er under udvikling med henblik på at skabe et sikkert område for udveksling af data til brug ved såvel behandling som forskning og analyser.

Genbrug dit lysmiljø og giv det sundhedsfremmende virkning Få et sundhedsfremmende belysningsanlæg, som forbedrer og effektiviserer behandlingen i sundhedssektoren uden at skifte jeres eksisterende lysmiljø. Hos Chromaviso er vi førende i sundhedsfremmende belysningsanlæg til hospitaler. Vores lys indgår som en aktiv del af behandlingsmiljøet i højt specialiserede hospitalsmiljøer, og vores løsninger har klinisk dokumenteret virkning.

Tekniske, evidensbaserede & sundhedsfremmende specifikationer: Blåtfrit natlys – bredspektret amber i 1.800K med max. 1% energiandel i bølgelængder under 520nm Høj farvegengivelse (Ra) ≥ 90 fra 2.700 til 6.500K Høj effektivitet på op til 160 lm/W giver mulighed for sundhedsfremmende belysning med et energiforbrug ned til 1,5 W/m2

Læs mere på chromaviso.com eller send os en mail på info@chromaviso.com

HOSPITAL DRIFT & ARKITEKTUR 5 11

F S TA – ÅRS KO NFERENCE AF JOURNALIST IB CHRISTENSEN

Et historisk spændende valg kan afgøre hele sundhedsvæsenets fremtid Demografien med et stigende antal ældre bliver enormt svært at gøre noget ved også efter valget, men vi kan vente en ny struktur for sundhedsvæsenet og regionerne, hvis Moderaterne med Lars Løkke Rasmussen får rollen som kongemager, forudser politisk redaktør Hans Redder fra TV2. Et af de store, uløste dilemmaer er fortsat decentralisering contra ensartet behandlingskvalitet ”Det er højspændt af flere grunde, især fordi regeringsforhandlingerne efter valget bliver historisk spændende. Vi har aldrig stået i et så afgørende og uforudsigeligt politisk landskab. Vi vidste godt Mette Frederiksen ville vinde valget i 2019 og det var ikke en overraskelse at Løkke slog Torning i 2015 eller Thorning vandt i 2011 og Fogh vandt alle valg i nullerne. Det sagde økonomisk Redaktør Hans Redder fra TV2, der gav et politisk indblik i livet på Christiansborg og en række bud på sundhedsreformen og mulighederne for et bedre sundhedsvæsen for patienter og borgere. ”Dette er det første valg i dette årtusinde, hvor vi reelt ikke aner, hvem der bliver statsminister efter valget og kan

meget vel stå i en situation, at vi selv på valgaftenen stadig ikke ved det, da der er så mange krav på kryds og tværs, at det er fuldstændigt uforudsigeligt. Det gør bare valget og forhandlingerne bagefter enormt spændende, fordi vi også står overfor en energikrise, økonomisk afmatning, et udfordret sundhedsvæsen og andre vigtige beslutninger.” Når medierne måler på, hvad de afgørende temaer er for danskerne, er hospitaler og sundhed oftest nummer et, påpegede han. TV2 lavede den seneste måling i juli og på trods af, at der er buldrende inflation og forbrugertilliden er helt i bund med krig i Ukraine, er der bare en tendens til, at danskerne konsekvent vælger hospitaler og sundhed som et af de allervigtigste emner. Det fortæller, at man både kan vinde og tabe et valg på sundhedspolitik, fastslog han

Dyb bekymring for sundhedsvæsenet

Strukturen i sundhedsvæsenet med regioner og ensartede muligheder for specialiseret behandling af borgerne i hele landet bliver en kampplads for politiske holdninger også efter valget, forudså økonomisk redaktør Hans Redder fra TV2.

HOSPITAL DRIFT & ARKITEKTUR 5

”Vi har været igennem et halvt år med store, brede politiske aftaler med sundhedsaftalen i maj og for nylig en psykiatrireform. Så kunne man fristes til at tro, at de politiske emner er lagt døde, men det er ikke tilfældet med sundhedsområdet trods de brede aftaler. Der er en opfattelse af, at aftalerne ikke løser de grundlæggende udfordringer i sundhedsvæsenet. Det er også tydeligt, at aftalepartierne har haft travlt med at tale betydningen af dem ned. Man tager ikke grundlæggende livtag med de problemer sundhedsvæsenet står overfor”, sagde Hans Redder. ”Min opfattelse, når jeg går på Christiansborg blandt politikere og partier, er, at

der er en grundlæggende stor og dyb bekymring for, hvordan sundhedsvæsenet skal geares til fremtiden med flere ældre. Danskerne har højere og højere krav og forventninger til, hvad sundhedsvæsenet kan levere til dem og samtidig ser man ind i en grundlæggende udfordring med mangel på hænder. Der kommer flere behandlingskrævende ældre. Det er en grundlæggende analyse der deles af alle partier, men også noget, der er enormt svært at gøre noget ved. Det tror jeg bliver et stort tema også efter valget, hvor der skal tages store og svære beslutninger om, hvordan man fremtidssikrer det danske sundhedsvæsen.”

Åbner sprængfarlig løndebat ”Vi har set forskellige bud på det fra forskellige partier. Mette Frederiksen og Socialdemokratiet begynder at åbne for en debat, man har været meget forsigtig med: Spørgsmålet om løn til offentligt ansatte. Det er politisk farligt, da man piller ved den danske model som politikerne er enige om at blande sig udenom, men Hans Redder forudser at præcis den diskussion også kommer til at fylde meget fremover: ”Sundhedsreformen i maj sparkede de store problemer til hjørne i foråret og man nedsatte en robusthedskommission til at se på nogle af de grundlæggende udfordringer. Mon ikke også den kommer til at pege på manglen på hænder. Hvordan sikrer man sig, at der er de sygeplejersker, læger og sundhedspersonale der helt åbenlyst bliver brug for? Fortsættes side 14

NYHED

IRIS Clinical Wash Wall Komplet vaskevæg, som kan justeres i højden og tilpasses den enkelte sengestue • Hæve-/sænkevæg med vask, sæbe, spejl m.m. • Integreret med installationspanel • Skræddersys den enkelte stue • Leveres samlet

Kontakt os for mere information +45 7010 1007 | info@duelco.dk

| www.duelco.dk PA 2022 00875

F S TA – ÅRS KO NFERENCE

Der kommer både løn og arbejdsvilkår til at spille en rolle. Sundhedspolitik bliver et afgørende tema i valget og fylde meget på den anden side af valget stort set uanset, hvem der kommer til at danne regering,” fastslog TV2s politiske redaktør.

Løkkes rolle som kongemager Meningsmålingerne tyder på, at Lars Løkke kan sidde med de afgørende mandater og få en central rolle i valg af statsminister og den politik der skal føres, påpeger Hans redder. ”Er der en politiker der gerne vil ind og lave om i sundhedsvæsenet og har gjort det før, er det Lars Løkke. Jeg tror især sundhedspolitik bliver et centralt område, hvis Løkke får de afgørende mandater. Så kan man ikke udelukke, han bliver sundhedsminister igen, som jeg tror han meget gerne vil. Han snakker allerede om en ny sundhedsreform, om at nedlægge regionerne og indføre en helt ny struktur. Det har han ment før, der blev også lavet en politisk aftale forud for valget i 2019, der ikke nåede at blive vedtaget inden han tabte valget, men det har ikke fået ham til at opgive projektet. Så i en situation, hvor det mest sandsynlige er, at Lars Løkke får de afgørende mandater, bliver der gang i sundhedspolitikken. Jeg tror et af hans hovedkrav bliver, at sundhedsvæsenet skal ændres strukturelt. Jeg tror både Mette Frederiksen, Søren Pave og Jakob Ellemann er klar på at gentænke det danske sundhedsvæsen.

Det er en politisk kampplads og et emne, der kommer til at spille en kæmpe rolle. Sundhedsvæsenet har været under enormt pres fra centraladministrationen, myndighederne og de forskellige styrelser af den Corona-krise, der har lagt Sundhedsministeriet -og styrelsen ned i den her valgperiode. Det er også en af grundene til, at man først for alvor har taget hul på både sundhedsreform og psykiatriplan til sidst i valgperioden. Det havde man planlagt langt tid før, men der har simpelthen været så meget at håndtere under Corona-krisen, at der ikke har været ressourcer til at lave strukturen i det danske sundhedsvæsen om. Det forstår man godt for der var ikke nogen, der inden valget kunne forberede sig på, at der pludselig kom en pandemi som lagde det hele ned,” sagde Hans Redder.

Centralisering contra decentralisering På et spørgsmål fra salen om, hvordan de borgerlige vil arbejde på en strategi, der reformerer sundhedsvæsenet, når man tidligere har lagt det ud til regionerne at gøre det demokratisk, så de selv kan vælge fremgangsmåden, lød svaret: ”Du rammer et af de skismaer, der er enormt svært for politikerne at håndtere. På den ene side er det en tendens i tiden. Det er noget stort set alle partier har travlt med at snakke om. Det er en af Inger Støjbergs måder at brage ind i dansk politik på, den her fortælling om at centraliseringen er

Curant Teknik takker for den gode oplevelse med gode deltagere og udstillere. Vi havde valgt at tage med på udstillingen da mange viser interesse for Robot gulvvaskere og gulvvaskere der drives af Litiumbatterier. Der var mange som var nysgerrige og overraskede over mulighederne. Jeg er ikke i tvivl om fremtiden sammen med robotter til at feje med og gulvvask, men mange havde ikke overvejet, at robotten ikke kører ind i inventar, hvilket en operatør tit gør. Maskine og inventar tager da skade og koster mange penge. Robotter tjener sig ind ved at spare på løn, udgifter til tekniker og nyt inventar.

Har du brug for rådgivning, så ring til Finn Schmidt Holm på 2380 5160 eller skriv på salg@curantteknik.dk www.curantteknik.dk

HOSPITAL DRIFT & ARKITEKTUR 5

gået for vidt, at der bliver bestemt for meget i de fine saloner i København, i styrelser, i embedsværket på Christiansborg og at der i højere grad skal være lokal medbestemmelse. Det er jo et legitimt politisk hensyn og holdning, men det kan meget nemt kollidere med, at man så ender med frustration over et sundhedsvæsen, hvor der er forskellige standarder og kvaliteter alt efter, hvor man bor i landet og tilfældigvis har et hospital liggende der kan behandle.” Det er en balance, men på den anden side, både konkrete behandlinger men også beslutninger om ensartning af kvalitet og den slags bliver jo på en eller anden vis nødt til at gå i retning af centralisering eller at man i hvert fald har hånd i hanke med det centralt. Det var jo den debat Lars Løkke tog hul på, da han var statsminister sidst med sundhedsreformen, hvor han foreslog at nedlægge regionerne, fordi der var for mange måder at gøre det på. Det er en af de gordiske knuder som er enorm svær for politikere at løse, hvordan de på den ene side sikrer en ensartet kvalitet og specialiseret behandling, som folk med rette kræver af fremtidens sundhedsvæsen, men på den anden side undgår at det bliver et spørgsmål om at der centraliseres for meget.”

• •

•

F S TA – ÅRS KO NFERENCE AF JOURNALIST IB CHRISTENSEN

Det færdige hospitalsbyggeri er klar til drift – nej, sådan er det desværre langtfra altid De færreste gør sig forestillinger om, hvor kompleks en opgave det er at overtage et nyt hospital med alle dets installationer, der har været mange år undervejs. Det lægger ekstra pres på driftsafdelingerne, der også skal holde de eksisterende byggerier kørende At sætte de store, komplekse superhospitaler i drift kræver tæt samarbejde og support på næsten alle felter og et stort organisatorisk set up. Det belaster driften ekstremt, berettede programchef Helle Eiberg Thorup og projektleder Michelle Runge Christensen fra Region Hovedstadens Center for Ejendomme (CEJ) om kunsten, at overtage megaprojekter. ”Det er virkelig komplekst, og en opgave, hvor der i høj grad er brug for både varme og kolde hænder,” fastslog de. CEJ skal i de kommende år overtage hele 5 store hospitalsprojekter, hvor de er bygherre på dem alle, og derudover forberede at tage sig af driften, sikre de fysiske rammer til hospitalets brugere, transport og logistik, samt indtænke den grønne omstilling og bæredygtigheden.

Region Hovedstaden og CEJ har forsøgt at standardisere og finde den bedste måde at udføre den komplekse opgave at sikre overgangen fra byggeri frem til ibrugtagning på baggrund af erfaringerne fra de første store ibrugtagninger. Regionen har allerede taget 140-150.000 kvm. i brug på Rigshospitalet (Nordfløjen), Nyt Hospital Herlev, Steno Diabetes Center Copenhagen og Ny Retspsykiatri Sct. Hans. Samlet bygger Region Hovedstaden en halv million kvm. i de nærmeste år med en projektportefølje på 15 mia. kr. og er dermed en af Danmarks største bygherrer. Det forpligter til at blive bedre til alle processerne og lære af erfaringerne. Der er tidligere set en del kritiske problemer, som skulle løses før de første byggerierne kunne tages i brug:

”Bygningerne har været ramt af alle typer problemer som tæringer, bakterier og forkert eller manglende udskylning af vandrør, fejldimensionerede eltavler, dårligt fastgjorte faldstammer, hvor nogle blev utætte, og spjæld der ikke fungerede som de skulle. Driftsmæssigt har de meget kritiske funktioner som CTS-anlæg, test og indregulering af ventilation, køl og varme fyldt meget med mange fejl og mangler under idriftsættelsen.” Også emner, som er kritiske for hospitalets kliniske arbejde i bygningerne, har fyldt meget. Det kan være adgangskontrol og låsesystemer eller behov for afskærmning på de nye store vinduespartier som har ført til, at der er investeret mange penge og ressourcer i efterfølgende at opsætte solafskærmning og ’diskretions-folie’ på store vinduespartier, så personalet ikke får hedeslag eller så uvedkommende ikke kan kikke ind under det kliniske arbejde. Der har manglet depotplads, og logistikog vareflow har ikke altid fungeret som det var forventet. ”Det er nødvendigt at sikre en samlet planlægning med deltagelse af alle aktører, så alt fungerer fra første dag bygningerne tages i brug, når personale og patienter flytter ind, ” fastslog de.

Mange skuffede forventninger

Det kræver alle ressourcer og en sikkert styret planlægning at sikre, at de store supersygehuse kan leve op til det ønskede behov efter aflevering til læger, sygeplejersker, maskinmestre og anden personale, der skal arbejde i den nye bygning, fastslog projektchef Helle Eiberg Thorup og projektleder Michelle Runge Christensen.

HOSPITAL DRIFT & ARKITEKTUR 5

”Der opleves et ret stort GAP mellem driftsafdelingernes og klinikernes forventninger til de nye bygninger og det, der afleveres,” fastslog Helle Eiberg Thorup og Michelle Runge Christensen og pegede på, at de store hospitaler typisk er 10-12 år undervejs, så brugerne, der var inddraget i starten, kan være flyttet til andre opgaver i mellemtiden. Derudover har byggeprojekterne måske gennemført besparelser undervejs. Den kliniske drift og tekniske

F STA – Å R SKO NF E R E N C E

Region Hovedstaden Center for Ejendomme

Udfordringer og forebyggelse ”TOP 10” i Region Hovedstaden

• KS kan forebygge at lægge driften ned efter ibrugtagning. • KS af bygning før ibrugtagning er ikke kun hospitalets opgave, men er også vigtig for teknisk drift. • KS kan forebygge utilfredse brugere ved ibrugtagning.

Sideløbende med alle andre aktiviteter.

• • • • • • •

Dørautomatik og låse Stikkontakter og PDS udtag (data) Afsætningsplads til klinisk udstyr i flugtveje Kulde/varme Wayfinding Etablering af diskretion (folie) Flere arb.pladser og funktionsændringer udfordrer brandgodkendelser • Solafskærmning • Kaffemaskiner, vandautomater og køleskabe • Ændringsønsker !

Det er ikke unormalt, at megastore projekter også har et højt antal fejl og mangler, men for at undgå at vælte den tekniske driftsorganisation efter at hospitalerne er taget i brug, arbejder Center for Ejendomme aktivt på at kvalitetssikre nybyggerierne inden indflytningen, så alle fejl og mangler forhåbentlig er identificeret og udbedret inden byggeriet afleveres til brugerne.

udvikling har samtidig ændret sig, så der er andre og højere forventninger end i starten. Snitflader mellem aktørerne giver mange udfordringer, men også nye krav til hygiejne, arbejdsmiljø, GDPR og behov for ændring af rumfunktioner og antallet af personer i dem, ekstra forsyninger og ønsker om ændret arbejdsflow, presser projekterne i slutfasen. ”Der er fejl og mangler i ethvert byggeri, men er det reelt en fejl eller en mangel eller er det bare en skuffet forventning, noget man synes burde have været der, men ikke var en del af projektet. Det ser vi mange gange. De nævnte forklaringer, mener vi, er nogle af årsagerne til det forventnings GAP vi ser, men en anden er også, at der er stor forskel på byggeprojektets baggrund og ønsker contra hospitalets og driftens ønsker. Vi har bare meget forskellige kulturer og forståelse af, hvornår et projekt er afsluttet og klar til ibrugtagning. Så opstår dette GAP. Og det skal vi naturligvis arbejde med at gøre mindre”

Aktivering af det nye byggeri I Region hovedstaden er det et trekløver bestående af Center for Ejendomme, Center for IT og Medicoteknologi (CIMT) samt hospitalerne, som skal sikre aktiveringen, altså den samlede klargøring, af det nye byggeri. Aktiveringsfasen starter som regel omkring byggeprojektets aflevering, og strækker sig frem til indflytningen og ibrugtagningen. I denne periode skal rigtig mange aktører udføre mange forskellige aktiviteter inde i den nye bygning, som i sidste

ende skal sikre, at alt er klar til klinisk brug. Byggeprojektet skal teste og indregulere, udføre udskudte arbejder og færdiggøre mangeludbedringer. Bygherreleverancerne skal på plads, og der skal gøres rent. CEJ skal drifte og sikre nye anlæg i de fysiske rammer. CIMT skal etablere og teste it, medicoudstyr, telefoni og Sundhedsplatformen. Hospitalet skal ind og træne nye arbejdsgange og lære huset at kende samt fylde depoterne op. Det kræver en sikker styring og koordinering, og at alle aktører arbejder dedikeret sammen mod det fælles mål: At kunne flytte ind i et nyt hospital, som kan behandle vores patienter på den bedste måde. ”Hele afleveringsprocessen bliver altså ekstra kompleks, fordi der er så mange aktører om at færdiggøre projektet. Det giver et enormt behov for at koordinere alt, hvad der foregår i bygningen.”

Transparens og måling af parathed CEJ igangsætter parathedsmålinger, når indflytningen nærmer sig, hvor man måler på de kritiske punkter, der er blevet identificeret af hospitalerne, CEJ, CIMT og af selve byggeprojektet. Dermed kan alle parter være med til at udpege det, der kan forhindre en ibrugtagning til planlagt tid. ”Vi lægger stor vægt på transparens i planlægningen, så alle hele tiden kender status, hvis noget hænger og måske ikke er så langt, som man kunne ønske. Vi har udarbejdet en ekstra kvalitetssikringsgennemgang op til indflytning, der forhåbentlig fanger det meste.” Bygherretilsynet og driften under CEJ bidrager med at finde fejl og mangler i byg-

geprojektet og fremskynde klargøringen. Entrepriseafleveringer, overdragelse og indflytning kan forsinkes i flere måneder, hvis entreprenøren ikke er helt færdig. En god information til alle, og et tydeligt overblik over projektindhold og byggeriets og byggeprojektets leverancer, skal sikre bedre planlægning og klargørelse. Det er også vigtigt, at hospitalerne får udarbejdet udstyrslister over alt det, der skal flyttes ind i de nye bygninger. ”Vi kan se nu, at byggeprojekterne i den sidste fase skal være aktive tværfagligt i en grad, som de ikke havde forventet at de skulle være. Ofte er projekternes bemanding reduceret kraftigt og rådgiverne er også på vej ud af projektet i den afsluttende bygningsfase, men der er behov for dem hele vejen frem til indflytningen,” fastslår de.

Driften bliver presset ekstra Der er en række opmærksomhedspunkter, den tekniske drift er nødt til at gå ind i allerede under byggefasen, men ikke mindst i aktiveringsfasen, skal der være fokus på en lang række punkter for at forberede og klargøre alle installationer, påpegede de. Granskning af tegninger, materialevalg og komponenter, tjek af installationer, kvalitetssikring og drift og vedligeholdelsesdokumentation er byggeprojektets ansvar, men når de nye installationer tilsluttes de eksisterende systemer, og når styringer skal testes osv., skal den tekniske drift være med. CEJ har samlet en top-10-liste, med emner de har set rigtig mange gange. Det handler om at forebygge fejl og mangler i god tid før ibrugtagning og sikre den høje kvalitet, som er krævet på et hospital, så den tekniske driftsorganisation ikke overbebyrdes med et stort antal sager efter ibrugtagning. Det kan omfatte alt fra kritiske fejl, døre, der ikke kan lukke, almindelige driftsopgaver og ønsker fra brugerne, som har behov for tilpasninger og nyt inventar efter ibrugtagningen, hvor de begynder at lære huset at kende. Driftsafdelingerne kommer under dobbelt krydsild, når byggerierne går ind i slutfasen, var det advarende budskab fra programchef Helle Eiberg Thorup og projektleder Michelle Runge Christensen fra Region hovedstadens Center for Ejendomme til FSTA’s mange maskinmestre: ”Samtidig med, at driften skal lære en ny bygning at kende, skal de stadig drifte et eksisterende hospital, så hele ibrugtagning og idriftsættelse presser vores tekniske drift helt enormt meget. Mange deltager i planlægningen og håndteringen, og nærmest hele organisationen er engageret i aktiviteterne.”

HOSPITAL DRIFT & ARKITEKTUR 5 17

F S TA – ÅRS KO NFERENCE AF VIDENSKABSJOURNALIST GORDON VAHLE

Det kræver omhu og tid at projektere laboratorier til GMO Når hospitaler projekterer og indretter avancerede rum til at håndtere af genmodificerede organismer, må de tage sig den tid og udvise den omhu, der er nødvendig. Der er skrappe regler på området, og de skal følges, så omgivelser og medarbejdere kan være trygge. Seniorspecialist Jan Mottlaus rådede i sit indlæg ”GMO møder cGMP” de projekterende til at kigge på pharma-industrien for at få inspiration.

Umiddelbart skulle man tro, at forkortelserne GMP og GMO var tæt forbundne. Der er trods alt kun et enkelt bogstav til forskel. Men hvis man skriver forkortelserne helt ud til ’Good Manufacturing Practice’ og ’Genetically Modified Organism’, bliver forbindelsen sværere at få øje på. ”Manufacturing” – altså fabrikation – hvad i alverden har dét med hospitaler at gøre? Ifølge indlægsholderen ved FSTA’s årskonference, seniorspecialist Jan Mottlau fra Niras er de to begreber tæt forbundne, og hvis man kigger på den farmaceutiske industri, bliver forbindelsen åbenlys. – GMO-kravene skal både beskytte omgivelserne og de mennesker, som arbejder med potentielt farlige organismer. GMPkravene skal beskytte de patienter, som får medicin, mod uønskede stoffer eller organismer. GMO-kravene skal forhindre noget at slippe ud, mens GMP handler om at forhindre noget at slippe ind, og samspillet mellem kravenes og den rette implementering beskytter alle parter, forklarede han. Det lille ’c’, som ofte ses i forbindelsen ’cGMP’, betyder ”currently” og understreger, at man skal anvende opdaterede standarder, teknologier og systemer for at GMP-kravene kan overholdes.

Kunsten at styre luft Med foredragsholderens forklaring blev det måske lettere at se forbindelsen mellem de to forkortelser og arbejdet i en teknisk afdeling på et hospital. En stor del af kunsten med at holde rum rene består i at kunne styre lufttrykket i forskellige lokaler. Overtryk forhindrer forurenet luft i at komme ind, og hvis man vil forhindre noget i at slippe ud, så skal lufttrykket være lavere end i omgivelserne. Men når man på én gang og i samme rum både skal forhindre noget i at komme ind og noget andet i at slippe ud, bliver det

HOSPITAL DRIFT & ARKITEKTUR 5

vanskeligt. Så vanskeligt, at emnet bliver højt prioriteret på en årskonference i FSTAregi. – Nye behandlingsformer stiller store krav til vores evne til blandt andet at kunne kontrollere luftstrømmene helt præcist. Ved fx celleterapi udtager man populært fortalt, en væske med celler fra patienten. Cellerne bliver manipuleret – ved at man putter nogle organismer med særlige egenskaber i væsken, som processeres og injiceres tilbage i patienten igen. Under hele denne proces må der naturligvis ikke komme fremmede organismer ind til cellerne – de skal jo tilbage til patienten. Og de manipulerede organismer kan gøre stor skade, hvis de slipper fri, påpegede Jan Mottlau.

Ingen nemme veje Som enhver, der arbejder med ventilation i mere eller mindre sterile rum, ved, så er det vanskeligt at styre luftstrømmene ved hjælp af trykforskelle. Så snart mennesker bevæger sig, døre åbnes og lukkes, LAFen tændes, udstyr flyttes, luftens filtreres, turbulens opstår og varme og kolde luftstrømme blandes, bliver det vildt kompliceret. Hvordan kan man så styre luften, hvis der i samme rum skal være forskellige tilstande alt efter, om man skal passe på det præparat, man arbejder med, beskytte sig mod det eller endda begge dele? – Dilemmaet er bestemt også på spil i den farmaceutiske industri, men her har man dog lang erfaring med at håndtere lignende problemer. Det er derfor, vi skal kigge dén vej og lære. I den farmaceutiske verden har man fokus på at gøre det rigtige første gang. Man tænker og undersøger flow af personale, medikamenter, udstyr, affald mm. – typisk ved en styret kvalitetssikringsproces – før man tegner. For hvis et medicinalfirma ikke får løst alle udfordrin-

ger med hygiejne, ventilation og sikkerhed, bliver produkterne ikke godkendt til salg. – I hospitalsverden foregår det omvendt. Først kommer arkitekten med sine tegninger. Så kommer ingeniøren og siger, at der ikke plads, og til sidst forsøger man at møve det hele på plads alligevel, og det kommer sjældent til at fungere helt som ønsket, sagde seniorspecialisten fra Niras, og selv om beskrivelsen måske var en anelse karikeret, så var der ingen tvivl om, hvad han mente. – Der findes ikke nogen nemme løsninger, når det gælder indretning af laboratorier og andre lokaler, hvor man håndterer GMO, lød beskeden.

Standarder, tørt læsestof og lange lister Hele GMO- og GMP-området er gennemreguleret af standarder og lovkrav, og det er med Jan Mottlaus ord ”meget, tørt

Seniorspecialist Jan Mottlau

F STA – Å R SKO NF E R E N C E

og kedeligt læsestof”, men heller ikke på dette område var der nogle lave gærder at springe over. – Det kedelige papirarbejde tager tid, men det skal man igennem. Man skal løbende kontrollere, om det stadig holder. Hvert eneste stykke udstyr skal der laves en risikoanalyse for. Alt udstyr skal spille sammen. Der skal laves planer for, hvornår det skal tjekkes, og man skal kunne dokumentere det hele. Planer for rengøring og vedligehold skal også udarbejdes. Det er en god idé, at lave tjeklister, hvor du kan krydse af, efterhånden som du kommer igennem opgaverne. Men du kan forberede dig på, at listerne bliver lange, advarede Jan Molltau. – Al den tid, du bruger på at forberede dig, inden GMO-arbejdspladsen projekteres og udstyret købes, er godt givet ud. Hvis du venter med at tænke dig om, til ordren er afgivet, får du måske købt en maskine eller noget udstyr, som ikke kan fungere sammen med alt det andet. Og så er pengene brugt, lød den fortsatte formaning. Det er helt afgørende, at man ved, hvor farligt det, man arbejder med, er. Både mængder og farlighed skal vurderes. Noget kan være så farligt, at det ikke MÅ gå galt. Andet kan måske fortyndes så meget, at det bliver uskadeligt. Men uanset hvad, så kræves der detaljerede procedurer for, hvad man skal gøre, hvis det alligevel går galt.

Aﬂøb og ﬁltre med ’omvendt’ funktion Der er stor forskel på at indrette et rum, hvor kravene er, at alting skal være rent eller sterilt, og et rum, som skal sikre, at det, der er i rummet, ikke slipper ud. I et GMOlaboratorium gælder oftest begge krav. – Fokus er dog allermest på, at intet farligt må slippe ud. Det betyder fx, at udsugningsluften fra rummet og fra udstyr som LAF-bænke og andet ikke må ledes tilbage til lokalet eller videre til andre lokaler. Luften skal filtreres, og luften fra kabinetter og andet skal endda filtreres med HEPA filtre. Filtrene kan ikke bare bortskaffes men skal autoklaveres eller gasses, inden de må forlade lokalet. Dette skal jo foregå inde i lokalet, og hvordan får man så filtrene ud, uden at de bliver kontamineret igen? lød listen over nogle af de problemer, som Jan Mottlau påpegede, skulle håndteres fra starten. Og luft er langt fra den eneste udfordring, som projekterende af lokaler, hvor der arbejdes med GMO, skal forholde sig til. Væsker og affald er om muligt endnu sværere at håndtere.

L Æ S E S TO F TI L G M O/CG M P- P RO J E K TE R E N D E Her er noget af det læsestof, som en projektchef for et planlagt GMO-laboratorium helst skal have tygget sig igennem, inden projekteringen går i gang. Alle myndighedskrav SKAL overholdes, og det er vanskeligt at tilpasse projektet efter kravene, hvis tegningerne er klar og byggeriet måske endda er påbegyndt. Retsinformation & Arbejdstilsynet (AT) (vedr. GMO): • BEK nr. 910 af 11/09/2008; Bekendtgørelse om genteknologi og arbejdsmiljø. • VEJ nr. 9113 af 11/02/2019; Klassiﬁkation af laboratorier, anlæg til produktion mv, hvor der arbejdes med genetisk modiﬁcerede organismer. (At-vejledning C.0.4-4) • BEK nr. 1652 19/11/2020: bekendtgørelse om biologiske agenser og arbejdsmiljø. Eudralex & International Council for Harmonization (ICH) (vedr. cGMP): • EU GMP part I + annexes • Relevant ICH guidelines • EU GMP part IV - Regulation (EC) No 1394/2007 of the European Parliament and of the Council of 13th November 2007 on advanced therapy medicinal products (ATMP)

– Afløbene kan jo ikke bare lede væskerne ud i kloakken. Al væske skal opsamles og neutraliseres. Faktisk er det noget møg i det hele taget at have afløb i laboratoriet. Det er bedre at have en dunk eller lignende. Hvis afløb er nødvendige, så skal det sikres fysisk, at der ikke kan ske udslip fra laboratoriet og til offentlig kloak. Al væske, alle beholdere og alt biologisk materiale skal autoklaveres eller på anden måde passiveres, inden det kan bortskaffes, fortalte Jan Mottlau.

GMO-laboratorier findes i dag på alle supersygehuse og er ved at vinde indpas i flere og flere af de knap så store sygehuse. Så der kommer bestemt ikke til at mangle udfordringer for dem der skal projektere fremtidens GMP/GMO-laboratorier, lød Jan Mottlaus opmuntrende slutreplik.

Totalleverandør af alle typer lyskilder og armaturer, samt projektering af energibesparelser til hospitaler og institutioner

Højager Belysning A/S er aftaleleverandør på belysning i regionsaftalen. Ring eller mail for konsulentbesøg og hør om besparelsesmulighederne.

HOSPITAL DRIFT & ARKITEKTUR 5 19

F S TA – ÅRS KO NFERENCE AF JOURNALIST IB CHRISTENSEN

Digitaliseringen vil revolutionere hospitalsdriften Kunstig intelligens og digitalisering med opkobling af alt medicoteknisk udstyr på hospitalernes centrale it-systemer og intelligent udnyttelse af patientdata, kan give en kæmpestor fordel i behandlingen, forudser it-direktør Klaus Larsen fra Region Nordjylland

Teknikken har taget nogle gevaldige spring de senere år og vil forandre hele sygehusvæsenet og arbejdsgangene. Udviklingen er i fuld gang og der ligger et meget stort uudnyttet potentiale, der kan optimere behandlingen. Det mener it-direktør Klaus Larsen fra Region Nordjylland, som i sit indlæg om ny teknologi og digitalisering på hospitaler viste en række slående eksempler på, at teknologien på alle områder vil revolutionere sundhedsvæsenet som mobiltelefonerne har ændret vores kommunikation. Mulighederne er nærmest uendelige, når man digitaliserer kliniske specialer med kunstig intelligens og øget monitorering. Flere patienter kan behandles med mere sikker diagnostik og driften vil opnå mange, store fordele. Hele flowet på hospitaler vil blive monitoreret som aldrig set før. ”Røntgen var det første speciale, der blev digitaliseret, men bagefter kommer måske digitalisering af blod- og våde prø-

ver generelt samt kropsmonterede sensorer. Det buldrer derud af i regionerne og det skal hospitalsbyggeriet kunne understøtte,” fastslog han, men det rejser også problemstillinger. ”Er telemedicin i et nyt hospital bare en kontorfacilitet eller skal man have mulighed for klinisk at se specielle ting og kunne monitorere sensorer hjemme hos patienterne? Det ved vi ikke endnu, men det vil vi finde ud af,” sagde han og nævnte at NAU er involveret i et spændende projekt.

Langt større transparens Digitaliseringen af røntgenbilleder har ført til, at området er blevet totalt gennemsigtigt så billeder kan vurderes nærmest overalt også i et andet land og døgnet rundt. Udviklingen vil også komme inden for alle andre specialer startende med de diagnostiske områder, forudser Klaus Larsen: ”Patologi bliver det næste område. Her

har man mange billeder og lagerkapacitet og kan opnå den samme effekt som med røntgen. Området er presset, der er behov for at udveksle data, så diagnostikere andre steder kan beskrive prøverne. Med kunstig intelligens kan en computer også kan udføre arbejdet hurtigere og nemmere end et menneske som en støtte via sensorer hos patienterne i eget hjem 24/7. Der skal være plads til mere maskineri, og vi arbejder selv med en udefineret ramme på vores sygehusbyggeri i Nordjylland, som er afsat til telemedicin. Vi ved ikke endnu helt, hvordan vi skal konstruere det, og hvad det betyder for et nyt hospital.” Det bliver spændende, men omstillingen er dyr, advarede han og tilføjede, at mange ikke kan forstå, at det koster penge for at det kan blive billigere bagefter. Udfordringen er, at det er driften der skal betale for sporskiftet, men burde nok betragtes som en investering, mente han.

Behandling på distancen

K OMMAN DOC ENT ER ( F L O WST YR IN G)

Hele hospitalets puls vil blive monitoreret fra centrale kommandocentraler som her på billedet. Det giver mulighed for at lokalisere flaskehalse og uudnyttede potentialer og optimere hele flowet gennem et supersygehus.

HOSPITAL DRIFT & ARKITEKTUR 5

”Telemedicin kan meget og bidrager til at aflaste manglen på hænder i sundhedsvæsenet. Hele nærhedsreformen går ud på, at man kan adskille klinikeren og patienten mere, så man stadig som syg patient kan være i eget hjem eller på et nærhospital. Der er megen teknologi i området med censorer, videotransmissioner etc. Så det bliver en virkelig stor omstilling,” forudså han. Fordelen ved telemedicin er, konkluderede han, at man kan tiltrække læger fra andre lande med tilsvarende specialiseringer, og hvis man kan løse sprogbarriererne, også vil kunne benytte udenlandsk virtuel arbejdskraft til området, hvor vi mangler kapacitet. Sundhedsvæsenet råder over så megen teknologi, at man kan holde patienterne i egen hjem længere uden at behøve de store anskaffelser.

F STA – Å R SKO NF E R E N C E

Tæt samarbejde på tværs ”Det handler i høj grad om samarbejde på tværs mellem praksis, kommune og region, hvis dette skal lykkes, men grundstammen er, at når man bruger teknologi og digitaliserer, kan data vandre frit mellem alle aktørerne i realtid. I dag er det patienten, der vandrer mellem aktørerne. Det tager lang tid og der bliver spurgt om det samme igen og igen.” ”Vi har mange data i dag, der også bliver delt, men de bliver ikke nødvendigvis anvendt på den her måde, så der er rigtigt meget at komme efter med teknologi på det her område. Der er et pres ude fra det omgivende samfund, men også et internt pres, og funktionerne på hospitalerne digitaliseres i stigende grad.” En stor drivkraft for digitaliseringen er ønsket og behovet for yderligere at kunne effektivisere driften ved at gøre tingene på smartere måder, når man akut mangler de berømte hænder alle politikere taler så meget om, forklarede han.

Det største tekniske spring Der er specielt et område, hvor digitaliseringen bliver virkeligt stor. Det meste af vores medicotekniske udstyr er ikke koblet op elektronisk, men kommunikerer kun med en printer eller et display, hvorfra

IT-direktør Klaus Larsen fra Region Nordjylland forudser en total transformation af sygehusvæsenet, når digitaliseringen og kunstig intelligens indføres på alle driftsog kliniske arbejdsområder. Det kan give effektivisering og bidrage til at afhjælpe manglen på hænder.

data kan registreres, men på præcis dette felt sker der en rivende udvikling i øjeblikket: ”Indenfor det seneste år er der kommet en objektiv, intuitiv platform der kan kommunikere med alt udstyret uanset, hvilken leverandør det kommer fra, via certificerede protokoller. Disse data kan man samle op, dele, dokumentere og følge, behandle med kunstig intelligens og etablere nye former for alarmer, så patienter kan være under fuld elektronisk overvågning uden mange blandt personalet der manuelt skal aflæse og notere. Dette er et af de største teknologiske spring, hvor effekten kan blive helt enorm. Den kliniske analoge verden og digitale verden samarbejder omkring patienten. Det er noget som alle regionerne investerer i og til en vis grad har allerede,” fastslog han. ”I Region Nordjylland er vi startet med akutmodtagelsen og overgangen fra ambulance til hospitalet, men vil indføre det på hele hospitalet, hvor vi ikke har det. Tidlig opsporing af kritisk sygdom kan også automatiseres, så det ikke er mennesker der skal gøre det.”

Som en science ﬁction ﬁlm Komplette hospitaler bliver i fremtiden også på en helt anden måde overvåget og monitoreret ligesom den enkelte patient gør det blot fra en kommandocentral med mange skærme til overvågning, der til forveksling ligner noget vi alle kender fra NASAs raketopsendelser, lød forudsigelsen: ”Alle har noget i akutmodtagelsen og til sengeovervågning, men vi har stadig ikke lavet dette super kommandocenter man ser hos NASA, som mange amerikanske hospitaler har digitaliseret, hvor man kan se data- og patientstrømme internt på hospitalet og registrere flaskehalse og potentialer”, sagde Klaus Larsen og viste et billede der lignede en scene fra Star Wars. ”Hele dette rum, hvor man har fingeren på hospitalets puls, vil komme, det vil blive stort og en del af måden, som hospitalerne skal drives på i fremtiden. Her sidder man og kan overvåge og styre flows, ressourcer, sygemeldinger, kameraer, sikkerhed, gæster der ankommer, trafik af biler på p-pladsen, temperatursvingninger etc., så man kan strømline hospitalets komplette flow. Det tror jeg kommer til at kalde på noget helt andet i forhold til teknikerne på hospitalet i fremtiden. Helt nye og helt essentielle fagområder vil opstå og blive drevet frem af den teknologiske udvikling. Jeg kan se på nogle sygehusbyggerier og i alt fald hos vores eget NAU, der ved vi, at der bliver et overvågningscenter primært til de

bygningsmæssige forhold, men også videoovervågning. Det kliniske er ikke opkoblet endnu, men det er kun et spørgsmål om tid. Alle de nye hospitaler er spækket med ny teknologi, som vi grundlæggende ikke har andre steder. Kunstig intelligens kan overvåge patienterne på sengestuerne og slå alarm, hvis en patient falder eller står ud af sengen. Teknologien kan måle temperatur, puls, bevægemønstre og tolke om patienten har det godt eller dårligt. Meget af udstyret bliver trådløst mobilt og vil ikke kræve fast montering ved sengen eller under loftet.” Kunstig intelligens i patientbehandlingen bliver ekstremt stort og alle specialer vil få kunstig intelligens, som oftest vil være noget, man tilkobler eksisterende teknologi i samspil med det medicotekniske udstyr. I dag er meget indbygget i udstyret, fastslog han.

Nye kompetencer og mindset ”Det er fint at bygge det, men anvendelsen efterfølgende vil blive svær. Det betyder en kæmpe, teknologisk omstilling for det kliniske personale der skal bruge det, men helt nødvendig for at kunne høste gevinstpotentialet. Vi skal alle udvikle vores kompetencer, os selv og lære at tænke digitalt. Forestillingsevne og åbenhed er vigtige mindset,” mente han. ”En af bagsiderne er, at digitaliseringen risikerer at gøre os sårbare overfor cyberangreb og vil kræve ekstra beskyttelse. Der er også store og essentielle spørgsmål om etik og moral, om placering af ansvaret, når teknologien og den kunstige intelligens kommer buldrende og overtager funktioner,” pointerede han.

Validering af autoklaver og vaskemaskiner Validering af desinfektion og steriliseringsprocesser er vores kernekompetence... De seneste 14 år, har vi gennemført mere end 1800 testkørsler hos vores kunder ifb. med valideringer. Vi kan assistere hvis du skal have valideret dine vaskemaskiner eller autoklaver. Kontakt os for uforpligtende møde og tilbud...

VALITECH ApS • valitech.dk

HOSPITAL DRIFT & ARKITEKTUR 5 21

F S TA – ÅRS KO NFERENCE AF VIDENSKABSJOURNALIST GORDON VAHLE

Flere kommunale senge i fremtidens sundhedsvæsen Regnestykket ser let ud: En regional sygeseng koster 8000 kr. pr. døgn; en kommunal koster det halve. Og når en virksomhedsejer med fem gazellepriser på kaminhylden tager udgangspunkt i sådanne tal, så bliver konklusionen, at en større del af fremtiden for dansk sundhedsvæsen må ligge hos kommunerne. Sundhedsrådmanden ved dog, at regnestykket i virkeligheden er mere komplicere end det – og peger på behovet for en grundlæggende forandring af sundhedsvæsenet.

Kombinationen af en rådmand for sundhed med en it-ingeniør og virksomhedsejer, der fem gange har modtaget Dagbladet Børsens gazellepris for sin hurtigt voksende virksomhed, er sjælden i det danske politiske landskab. Det er også sjældent, at en kommune satser på sundhedspolitik som en tværgående politik, der skal indgå i alt byrådsarbejde. Og når man beder et menneske med et spændende og sjældent CV om input, får man også sjældne og spændende synspunkter frem. Derfor var det et godt valg at bede sundhedsrådmand i Odense Kommune, Tommy Hummelmose, om at komme med sit bud på fremtidens sundhedsvæsen og på, hvordan arbejdet i dette ’væsen’ vil forme sig i fremtiden både for folk, der udfører klinisk arbejde, og for dem, der driver hele maskineriet.

Rammer, samarbejde og store udfordringer – Normalt taler jeg til højt specialiserede sundhedsmedarbejdere. Men det er virkelig fedt at få lov til at tale om ’mursten’ og om visionerne for jer, der arbejder med sundhedsvæsenets fysiske rammer, indledte Tommy Hummelmose sit indlæg, som han havde døbt ”Mursten, mørtel og multisygdomme”. Hvis man lægger lidt symbolik i bogstavrimet, så kunne det godt være konklusionen på Tommy Hummelmoses indlæg. De fysiske rammer skal være i orden, og vi skal arbejde sammen for at kunne løse de store og svære udfordringer i sundhedsvæsenet. – Antallet af mennesker med kroniske lidelser stiger markant, men de multisyge er langt fra det eneste problem, der er med vores sundhedsvæsen, sagde Tommy Hummelmose og understregede, hvad han selv kaldte ”et dystert billede”, med en

HOSPITAL DRIFT & ARKITEKTUR 5

række kurver, der viste det pres, som sundhedsvæsenet er udsat for. – Det demografiske pres stiger. I 2030 vil der være 60 procent flere over 80 år end i dag, og der vil være færre til at passe de ældre. Fire ud af ti voksne danskere har mere end én kronisk sygdom. Kommunernes udgifter til fx pleje, genoptræning og rehabilitering ventes de næste otte år at stige med 40 procent. Regionernes udgifter vil ’kun’ øges med ca. 20 procent, og kommunernes udgifter vil overstige regionernes allerede om fire-fem år, uddybede han fremtidsbilledet.

Flere og vanskeligere opgaver til kommunerne Set fra det kommunale udsigtspunkt er presset dobbelt, fordi kommunerne ikke alene skal tage sig af flere ældre og flere kronisk syge, men også skal samle op efter effektiviseringskravene til sygehusene og påtage sig flere opgaver end tidligere.

– Den gennemsnitlige liggetid for en patient på et hospital er faldet fra 10 dage i 1980 til 2½ dag i dag. Noget skyldes effektivisering på hospitalerne, men der er et stort antal patienter, som langt fra er færdigbehandlede, når de udskrives. Nogle er stadig så syge, at de skal ligge i en seng, og hvad enten borgeren får brug for en kommunal af slagsen eller kan ligge i sin egen, koster det kommunale ressourcer. Og de, der ikke behøver at ligge i sengen, har stadig behov for genoptræning, rehabilitering eller andre former for hjælp påpegede sundhedsrådmanden. – Vi har simpelthen ikke råd til at have et sundhedsvæsen, hvor vi tænker lineært, og hvor opgaven kun er at behandle syge mennesker, så de bliver raske, understregede Tommy Hummelmose.

Et proaktivt sundhedsvæsen Men hvad så? Hvordan kan vi bygge et sundhedsvæsen, der håndterer de store

Nutid og fremtid i ét billede. Forskellen mellem et reaktivt og et proaktivt sundhedsvæsen.

F STA – Å R SKO NF E R E N C E

og kan findes på KL’s Videncenter, www. videncenter.kl.dk.

Sundhedsklynger til ’decentral centralisering’

Sundhedsrådmand Tommy Hummelmose

udfordringer, og som helst skal fungere bedre end det nuværende? Tommy Hummelmoses svar ligner en gammel sandhed, som teknikere ofte er fortalere for: Det er bedre at forebygge og vedligeholde end at helbrede og reparere. – Og vi får i høj grad brug for jeres hjælp, når vi skal til at bygge fremtidens sundhedsvæsen. I får en stor rolle at spille, appellerede han. – Sundhedsvæsenet skal grundlæggende forandres, hvis vi skal nå i mål. Det kræver, at vi skaber en kulturændring, hvor vi i langt højere grad fokuserer kræfterne på at forebygge at raske mennesker bliver syge fremfor at vente på, at en syg patient banker på døren med behov for behandling. Man kan sige, at sundhedsvæsenet skal gå fra at være reaktivt til at være proaktivt, lød Tommy Hummelmoses vision.

Mursten og mørtel Vejen til fremtidens sundhedsvæsen er ikke nem, men Tommy Hummelmose pegede på fire udviklingstendenser, som tilsammen kan lede til dét sundhedsvæsen, vi gerne vil have. Der skal være de rigtige fysiske rammer, velfærdsteknologi og digitalisering skal udnyttes, og nye samarbejdsformer skal skabes både lokalt og centralt. Man kunne kalde det mursten og mørtel, hvis man grupperer dem to og to. – Nærhospitaler eller sundhedshuse er en del af løsningen, og jeres ekspertise skal være med til at sikre, at disse enheder får den funktion, de er tiltænkt. De skal flytte sygehusfunktioner som fx blodprøver, røntgen, ambulant opfølgning, jordmoder-

konsultationer og undersøgelser tættere på borgerne, fortalte Tommy Hummelmose. I de kommende år skal der oprettes omtrent 25 nærhospitaler, og de skal indrettes både i ombyggede bygninger som fx nedlagte hospitaler og i nybyggerier. Der er afsat 4 mia. kr. til byggeprojekter, IT, teknologi og udstyr. Flere steder fungerer nærhospitaler eller sundhedshuse allerede og skal måske blot opgraderes, så de opfylder formålet.

Dialogen med eksperter skal udbygges – Et andet område, hvor der er behov for tæt dialog med eksperter, er til udvikling af udstyr og teknologi, der skal understøtte behandling hjemme eller i de nære behandlingsinstitutioner. Digitalisering og teknologi er en af nøglerne til at frigive tid til mere velfærd og en hjørnesten, når vi skal bygge og udvikle fremtidens sundhedsvæsen, påpegede Tommy Hummelmose. Han henviste blandt andet til en analyse af kommunale cases, som Deloitte netop havde lavet for Kommunernes Landsforening. Analysen dokumenterer en stor positiv effekt af en række digitale løsninger, som er implementeret i kommunerne og sundhedsvæsenet. På baggrund af analysen er der udarbejdet et katalog over 10 kommunale cases, hvor ny teknologi og digitale løsninger har bidraget til at frigive tid til mere velfærd. Kataloget omfatter blandt andet virtuelle samtaler, forflytningsteknologi, intelligent medicinhåndtering, træningsapps og kunstig intelligens til forskellige formål

– Det er også nødvendigt med en ny organisering af sundhedssamarbejdet, så vi får styrket samarbejdet på tværs af region, kommune og almen praksis. Vi skal aftale lokale modeller for bedre patientforløb, hvor der er fokus på kvalitet og nærhed, mente Tommy Hummelmose. Arbejdet er så småt i gang med de såkaldte sundhedsklynger, der er formaliserede netværk mellem ca. en håndfuld kommuner. Der er 20 klynger, og hver klynge omfatter typisk en større kommune og dens naturlige opland. Ud over, at kommunerne skal mødes og lære af hinandens erfaringer, så skal de også igangsætte konkrete samarbejdsprojekter om fx akutpladser, sammenhængende forløb for psykiatriske patienter, fælles indsatser målrettet borgere med kroniske lidelser m.m. – Man kan kalde sundhedsklyngerne for en form for ’decentral centralisering’, hvor vi centraliserer inden for overskuelige enheder. I stedet for at betragte kommunernes forskelligheder som en hæmsko, skal vi udnytte dem. Vi skal finde fælles løsninger og facilitere alle parter, selv om de ofte har modsat rettede interesser. Det bliver ikke let. Hvordan skal vi fx lave den økonomiske deling…? – Men jeg tror, at vi kan løse problemerne, hvis vi blot vil det og samarbejder, lød den odenseanske sundhedsrådmands udgangsreplik, og dermed var det ”dystre billede”, som indledte foredraget, blevet noget lysere.

Styrk dit netværk – bliv medlem af FSTA www.fsta.dk

HOSPITAL DRIFT & ARKITEKTUR 5 23

F S TA – ÅRS KO NFERENCE AF JOURNALIST IB CHRISTENSEN

Mange udfordringer ved at skabe og certiﬁcere byggeri som bæredygtigt Regionerne tænker meget på klimaudfordringen, da sundhedsvæsenet udleder ca. 6 pct. af Danmarks samlede CO2 udslip. Region Syddanmark har nedsat et politisk udvalg for byggeri, indkøb og grøn omstilling og en regional styregruppe for Grøn Omstilling med koncerndirektionen i spidsen Region Syddanmarks overordnede målsætning er at reducere regionens samlede klimabelastning med mindst 35 pct. i 2030 i forhold til 2020-niveauet fra både direkte og indirekte udledninger af emissioner til atmosfæren. Det fastslog vicedirektør Peter Holm fra økonomi og bygningsafdelingen i Region Syddanmark i et indlæg om dilemmaer og løsninger i regionernes bæredygtighed og grøn omstilling. Regionen er en af dem, der er gået mest ambitiøst til værks med en lav nedre grænse for DGNB-certificering.

Regionen vil skære sit energiforbrug 20 pct. ned i 2030 i forhold til 2018-niveauet. Udledningen af klimagasser fra el og varme skal reduceres med mindst 40 pct. i samme periode. Alle ny- og ombygninger der koster over 2,5 million kr. skal certificeres efter DGNB. Desuden skal regionens person- og varebiler elektrificeres frem til 2030. Det skal blandt ske ved at mindske forbruget og øge genbruget med flere grønne indkøb og omstillinger. Klimabelastningen fra fødevareindkøb skal være 25 pct. la-

vere i 2025. Den samlede affaldsmængde skal mindst være reduceret med 10 pct. i 2030 og recirkulationen vokset til 45 pct.

Masser af miljøbelastninger En lang række aktiviteter i Region Syddanmark bidrager til CO2-forureningen, fastslog han, men særligt medicinsk udstyr, tilbehør, brugsstoffer, it-udstyr, inventar, møbler, lægemidler, farmaceutiske produkter og ikke mindst bygnings- og anlægskonstruktioner fylder meget i CO2-regnskabet.

Klimabelastning fra regionens drift

Her ses bidragsyderne til Region Syddanmarks samlede CO2 belastning af miljøet og som det fremgår, er der 3-4 områder, der tegner sig for langt hovedparten af udledningen til atmosfæren.

HOSPITAL DRIFT & ARKITEKTUR 5

F STA – Å R SKO NF E R E N C E

”Det er rigtigt svært at svare på, hvordan fremtidens byggeri kommer til at se ud, men der er nogle tendenser. Byggeriet står for 41 pct. af den samlede udledning nationalt i Danmark, hvilket er rigtigt meget,” sagde Peter Holm. ”Materialespild udgør 15 pct. og tidsspilde i form af fx ventetider 18 pct. i udførelsesfasen, så kun 33 pct. af den tid, man bruger på at udføre et byggeri, går på at man faktisk bygger, så der er meget at komme efter både økonomisk og i en bæredygtig sammenhæng,” konstaterede han. “Noget af det vi kommer til at beskæftige os med, er test og CO2-neutralt byggeri. Real Dania har bl.a. forsøgsbyggerier i gang, og vi kommer også til at kigge ind i noget, som er endnu mere klimavenligt og bæredygtigt. Vi vil i regionerne meget gerne deltage i netværk med rådgivere, universiteter, leverandører, kommunerne og andre offentlige bygherrer om, at udvikle værktøjer til at virkeliggøre en endnu grønnere bygningsprofil. Peter Holm tror vi kommer til at se meget mere genbrug af byggematerialer, en mere effektiv byggepladslogistik og et mere effektivt design. Nye mursten udleder et sted imellem 88,9 og 533,8 kg CO2 pr. ton der produceres, mens gamle genbrugssten klart er mest miljøvenlige med blot 3,5 kg CO2 pr. ton, viste han.

I fuld sving med bæredygtigt byggeri Region Syddanmark er godt i gang med at praktisere den tyske DGNB-certificeringsordning af ny- og ombygninger med en anlægssum på 2,5 mio. kr. Regionsrådet vedtog 22. juni 2020 en revision af sine regler for byggerier med udgangspunkt i sin klimastrategi og ønsket om bæredygtighed. Er det teknisk muligt, skal byggerierne mindst opnå guld-certificering. Desuden foretages en klimavurdering i alle byggesager efter DGNBs bæredygtighedskriterier, der skal indarbejdes allerede i ideoplægget. DGNB indgår i både klimastrategien, byggestyringsregler og byggehåndbogen, som har styringsredskaber til at virkeliggøre bæredygtigt byggeri og understøtte klimastrategien. Det indebærer, at DGNB indarbejdes i dokumenter og integreres i det digitale byggeri fra planlægning til bygningen tages i drift. Det er således en del af regionens byggeopgave og varetages af et DGNB-team i bygningsafdelingen med 4 konsulenter og en auditor, der nu er ved at blive uddannet. Regionen er i gang med to større byggerier der skal DGNB-certificeres. Det er

Vicedirektør Peter Holm – det er en kæmpe opgave at sikre større bæredygtighed og grøn omstilling i regionen, der kræver solide data og mangeartede kompetencer.

et Autismecenter i Fredericia til 83 mio. kr. og voksenpsykiatrien ved det nye OUH i Odense til ca. en halv mia. kr. Flere andre byggerier er i støbeskeen. Kan det betale sig at DGNB-certificere projekter til 2,5 mio. kr., spurgte han og svarede selv afkræftende, at det kan det nok ikke. Alene at komme igennem en certificeringsproces sluger en væsentlig del af anlægssummen. I andre regioner ligger grænsen betydeligt højere end 2,5 mio. kr., oplyste han. ”Når certificeringen skal revideres, bliver den nedre grænse nok hævet til 10, 15 eller 20 mio. kr. kan jeg forestille mig, da 2,5 mio. kr., simpelthen er for lavt og ambitiøst. Man kan godt indarbejde det i projekter med en meget lavere anlægssum, hvilket vi har gjort, så der, hvor det ikke har kunnet lade sig gøre at DGNB-certificere, har vi valgt alligevel at indbygge en række af DGNB-kriterierne.”

Datakvaliteten i byggeriet Et andet dilemma og udfordring er at sikre sig den rette viden til at træffe de rigtige valg, og det er et rigtigt godt spørgsmål, konstaterede han. Mens det står ret klart, hvilke enkeltmaterialer der giver de mindste klimaaftryk som træ og de højeste som metaller, bliver det kompliceret, når mange materialer indgår i et byggeris konstruktion. ”Kan vi få data på nye materialer vi ønsker at bruge, og hvordan undgår man at anvende materialer, som det senere viser

sig vi ikke burde have brugt i byggerier. Det kan være fx være vindspærreplader, man synes er rigtigt godt valg, men som viser sig ikke at kunne tåle det danske klima og så ender med at være et rigtigt dårligt valg. For mig at se handler dette meget om konstruktionsvalg, at man skal se lige så meget på konstruktionen som enkeltmaterialer.”

Kaotisk lovgivning bremser VE Vedvarende energi (VE) er et andet komplekst område. Regionen har etableret mange solcelleanlæg og startede for 10 år siden med at bevilge 83 mio. kr. til solpaneler på sygehustagene og nåede op på 23.000 kvm. Siden er flere udvidelser af de tagbaserede anlæg kommet til, og ved det nye OUH er der etableret et 25.000 kvm. stort solcelleanlæg på terræn. ”Det hele er meget godt, men præmisserne har nu ændrer sig – 30. juni 2021 kom en ny lovgivning, som betyder, at vi ikke længere kan trække elafgiften fra, når vi selv bruger strømmen. Det betyder meget for vores businesscase. Med den nye lovgivning steg vores tilbagebetalingstid fra 10-12 år op til 24 år for et tilsvarende anlæg. Det er paradoksalt, at vi rigtigt gerne vil etablere mere bæredygtig energi, men reglerne spænder ben for os. Når vi installerer et solcelleanlæg i regionen i dag, skal vi også oprette et produktionsselskab, så der er flere paradokser i det her. Vi er desværre kun blevet hjulpet af de højere ener-

HOSPITAL DRIFT & ARKITEKTUR 5 25

F S TA – ÅRS KO NFERENCE

gipriser, som har forbedret businesscasen. Så nu kan det være, at vi i virkeligheden kommer tilbage til der, hvor vi var før.”

Drift og grønne indkøb Køkkendrift på sygehuse og institutioner belaster også miljøet, men regionen vil reducere madspild og CO2 udledningen fra fødevarer i det hele taget med 25 pct. i 2025 i forhold til 2019. Dette gøres bl.a. ved at indføre en mere bæredygtig og plantebaseret kost med sæsonbestemte råvarer og måske med indkøb af 2. sorteringsråvarer, som er helt i orden, men måske ellers skulle være smidt ud. Transporten er også en miljøsynder. Regionen har 720 køretøjer og 20 pct. er i dag elbiler. Især person- og varebiler har fået el, men regionen er ikke nået langt med udrykningskøretøjerne, der tegner sig 64 pct. af CO2-udledningen. Der er ingen eldrevne akutambulancer, men 5 elbiler til sygetransporter, men man håber udviklingen med tiden ser helt anderledes ud. ”Regionen køber ind for ca. 10 mia. kr. årligt og prøver at indarbejde klima og grøn

omstilling. Det fylder meget, men det er nok her vi er nået knap så langt. Det handler om allerede at få indskrevet disse indsatser i vores udbud. Der er meget adfærd i det, holdninger, netværk, så der er mange gode intentioner og indsatser, men det er et svært område,” erkendte han. Regionen har etableret et øget genbrug af møbler for at undgå nye indkøb. Smartere og mere cirkulært ressourceforbrug er et område, hvor der er meget at komme efter, konstaterede han: ”I mange år er man gået fra flergangs- til engangsprodukter, men nu ser vi faktisk, at det går den anden vej, fordi vi kan se, der er en god gevinst ved at bruge produkterne flere gange, især når det drejer sig om elektronik og metalinstrumenter – også selvom de skal genbehandles.” Den 1. januar 2023 indføres en ny affaldsbekendtgørelse, så affald skal sorteres i mange fraktioner. Region Syddanmark er på vej, men 72 pct. af affaldet går stadig til forbrænding, mens 26 pct. genanvendes, så der skal næsten ske en fordobling af recirkulationen.

Regionen mangler solide data Bestræbelserne på at reducere de største klimabelastninger modarbejdes af, at det er svært at få data, der er nødvendige for at træffe rigtige beslutninger: ”Det handler også om at få klinikkerne involveret og få anvendt de rigtige produkter. Det er vigtigt at komme helt tæt på brugerne af produkterne ude i klinikkerne og sikre en bedre datakvalitet i regionen, men det kommer til at tage tid,” erkendte han. ”En udfordring er også at få klima- og miljødata fra leverandørerne af produkter og kunne gennemskue, om de er korrekte. Der kræver inhouse kompetencer til at gennemskue data fra udbudsrundernes mange tilbud.” ”Det handler rigtigt meget om grundig forberedelse inden et udbud, så man får de rigtige varer og prioriteret der, hvor klima, miljø og bæredygtighed skal vægte højt, inden man går i dialog med leverandørerne om den lange række af krav”, fastslog Peter Holm.

Er din virksomhed og data sikret mod strømsvigt 24/7? Coromatic tager fuldt ansvar fra projektering og design, til integration, vedligeholdelse og energioptimeret drift af kritisk infrastruktur. Vores ekspertise inkluderer nødstrøm og køling, datakommunikation og sikkerhed. Lad os tage os af dine forretningskritiske anlæg, så du kan koncentrere dig om din virksomheds kerneområde.

Ring 66 17 62 60 | coromatic.dk

Coromatic i Danmark Roskilde • Odense • Vejle • Århus A part of the E.ON Group.

HOSPITAL DRIFT & ARKITEKTUR 5

F STA – Å R SKO NF E R E N C E AF VIDENSKABSJOURNALIST GORDON VAHLE

Når tingene bliver vendt på hovedet – eller vendt i hovedet… ”Psykiatriplanen – 10 år frem”. Sådan lød overskriften på vicedirektør i Psykiatrien Region Sjælland Dorthe Juuls indlæg på årsmødet. Det kom til at handle om meget mere. Tilhørerne fik et øjenåbnende blik på, hvordan teknikeres, ingeniørers og arkitekters kompetencer kan bruges i psykiatrien – og et sjældent indblik i, hvordan verden ser ud for mennesker med psykiske sygdomme. – Det er modigt af jer at invitere mig til jeres konference; for hvad ved jeg om jeres verden og om, hvad der interesserer jer? indledte vicedirektør Dorthe Juul fra Psykiatrien Region Sjælland sit indlæg. Og så vendte hun det hele om: – Derfor vil jeg i stedet fortælle om, hvad der interesserer mig og de patienter, pårørende og medarbejdere fra psykiatrien, som til daglig lever med de beslutninger, som arkitekter og teknikere træffer. Hvad betyder fx bygninger og indretningen af lokaler for dem, der skal leve og arbejde i dem? fortsatte hun.

der har brug for at kunne overskue lokalet og se alle for at kunne vurdere, hvordan patienterne har det, så man kan gribe ind, inden noget udvikler sig til en situation, vi ikke kan styre. Vi skal fx kunne hindre patienter i at handle på impulser eller ønsker om selvmord. Hvordan kan denne nødvendighed tænkes ind i byggeri og arkitektur, så det løses så skånsomt og individuel som muligt? lød Dorthe Juuls udfordring og beskrivelse af dagligdagen på en psykiatrisk afdeling.

Orden, overblik og ’ryggen dækket’

Det var ikke første gang under Dorthe Juuls indlæg, at hun forsøgte at give de tilstedeværende teknikere et lille indblik i, hvad det vil sige at have en psykisk sygdom.

Lidt senere i foredraget tog hun tråden op og fortalte om et begreb, som har fået en del plads på tidligere FSTA-årsmøder, ’helende arkitektur’. – Helende arkitektur er blandt andet bløde organiske former og masser af små hyggekroge, hvor man kan trække sig tilbage, gemme sig og få ro på tankerne. Det har vi også brug for i psykiatrien, men hvordan kan man implementere det til psykiatriske patienter? Hvordan skal man få styr på kaosset inde i ens hoved, hvis man også oplever kaos i omgivelserne? spurgte Dorthe Juul forsamlingen. Og hun svarede ved at stille sig tæt op ad bagvæggen, mens hun pressede ryggen mod væggen og samlede hænderne foran sig. – Ofte har mange psykiatriske patienter det bedst sådan – med ryggen dækket, så man ikke overraskes af nogen, der kommer bagfra. Mange har det bedst med rene, rette linjer, så de kan have overblik. Og det gælder i øvrigt også for personalet,

Hvad giver mening?

Faktisk var hele den sidste del af hendes indlæg uden et eneste bulletpoint. I stedet øste hun ud af sin erfaring fra mange års arbejde i psykiatrien ledsaget af billeder, der illustrerede nogle af de sindstilstande, man kan befinde sig i, når tankerne ikke bevæger sig i de gængse snorlige baner. ”Hvad hjælper det at kunne se, hvis man ikke kan se meningen?”, stod der fx på et billede af en kvinde, der var martret af skiftet mellem to forskellige sindstilstande. – Hvad giver mening for patienter med svære psykiske lidelser? Er det udredning, behandling, pleje? Ja, i nogen grad. Men det er håb, håbet om ’recovery’, der giver mest mening, fortalte Dorthe Juul og forklarede, at hun brugte det engelske udtryk, fordi det ikke nødvendigvis er helbredelse, men bedring, så man kan få et godt liv med

Foto: Psykiatrien Region Sjælland

HOSPITAL DRIFT & ARKITEKTUR 5 27

F S TA – ÅRS KO NFERENCE

sygdommen, mennesker med psykiske lidelser håber på.

At være noget for nogen For langt de fleste er håbet om at komme sig og få et godt ’almindeligt’ liv både realistisk og sandsynligt i dag. – Ro, nærhed, natur og fælles aktiviteter er noget, der giver mening. En intern undersøgelse, udført i Psykiatrien i Region Sjælland under Corona, viste fx, at de patienter, der har et netværk og nogen eller noget at tage sig af – fx et barn, en hund eller et andet kæledyr, klarede sig bedre gennem krisen, sagde Dorthe Juul og spillede bolden op til de tekniske eksperter på tilhørerrækkerne: – Så…? Hvordan udvikler og bygger vi, så det giver mening for patienter, pårørende og personale? Hvordan kan vi sammen skabe rammer, hvor patienterne kan være noget for deres nære eller andre væsener? Hvordan bliver vi tilgængelige og skaber rammer, som sikrer, at personalet kan udføre arbejdet effektivt, samtidig med at patienterne får en meningsfuld hverdag, som også deres pårørende kan være en del af? Den opgave skal vi løse sammen, og vi har brug for jeres hjælp, udfordrede hun. Dorthe Juul fremhævede den kommende udvidelse af Sikringen og Retspsykiatrien i Slagelse som et byggeri, hvor det er lykkedes at skabe noget sammen på tværs af faggrupper, og hvor både patienter og personale har deltaget i processen og sammen skabt den bedste indretning af uderum. Hun understregede vigtigheden af tænke utraditionelt, inddrage patienter og bryde de traditionelle faglige skel.

Hjælp til drift og teknologi – Vores bygningsmasse er præget af, at der er store geografiske afstande, og er en blanding af ældre og nye bygninger. Noget er til leje eller leasing; andet ejer vi, og vi bruger mange ressourcer på vedligehold og rengøring. Vi har en stor bilpark og en masse teknisk udstyr, og vi ønsker også at kigge på, hvordan vi kan blive mere bæ-

ALR SPIT HRIO ITEKTU FT&ARK D

FSTA –

forum

.fsta.dk ktur – www k og arkite hus tekni for syge

redygtige, nedsætte vores energiforbrug, afskaffe plastaffald mv. – På sådanne områder er vi meget interesserede i et samarbejde, der kunne skabe synergi og effektivisering. Og I skal være meget velkomne, lød invitationen fra psykiatrivicedirektøren. Invitationen var faktisk alvorligt ment, for det er ikke kun senge og hænder, der er katastrofal mangel på i psykiatrien. Der er i høj grad også brug for teknisk knowhow. – Vi er langt med at anvende af videokonsultationer til fx online klinik, og vi bruger også Virtuel Reality i undervisningen af personale, men derudover kunne vi godt tænke os at bruge fx avatarer og wearabels – teknologiske produkter, der kan bæres på kroppen – som en del af behandlingen. Vores patienter har for det meste ikke noget problem med at håndtere de nyeste teknologier. I modsætning til mange somatiske patienter er de fleste psykiatriske patienter – desværre – unge mennesker. Men der er rigtig meget, jeg og personalet ikke ved om teknologi, og vi kunne godt bruge, at nogle andre faggrupper kiggede på området og hjalp os, så vi i det mindste kunne matche patienternes viden, lød ét af Dorthe Juuls ønsker til samarbejdet på tværs af sektorerne.

Behov for 4½ milliard – ﬁk ½… Vicedirektøren kom under fortællingen om hverdagen i psykiatrien ind på en række andre mangler og ønsker for området. Blandt andet pegede hun på kommunikationsprocesser, der ikke fungerer. – Mange patienter får hjælp fra flere forskellige instanser, og der er et flow af information og dokumenter omkring patienterne. Men vi oplever alt for tit, at kommunikationen ikke fungerer. Der er mange instanser, som vi slet ikke kan kommunikere online med. – Alle nye faglige ideer og tiltag i Psykiatriplanen kan først realiseres, når vi har de rette forhold og omgivelser til at yde hjælpen. Alt dette koster penge. Sundhedsøkonomer og klinikere vurderer, at den fulde realisering af planen ville koste 4,5

Vicedirektør Dorthe Juul

mia. kr. årligt. I hvert fald, hvis man skal realisere alle de visioner, som Sundhedsstyrelsen havde i det faglige oplæg, som udkom i januar ’22 forud for psykiatriplanen, påpegede Dorthe Juul. Sundhedsstyrelsens vision er, at psykiatrien skal styrkes på samme måde, som kræftbehandlingen er blevet det de senere år. Vi har fået en kræftplan 1, 2 og 3, og det har bragt overlevelsesraten og helbredmulighederne op på niveau med de lande, vi plejer at sammenligne os med. Tidligere haltede Danmark langt efter blandt andre vores nordiske naboer. – Forhåbentlig er denne psykiatriplan bare den første af flere planer, så vi også på det psykiatriske område kan komme på niveau med de bedste i verden. Dén vision har vi beregnet til at koste 4,5 mia. kr. om året. Vi har indtil nu fået 0,5 milliard! I betragtning af, at hver tredje eller hver anden af os på et eller andet tidspunkt af vores liv får brug for hjælp fra psykiatrien, er det et meget lille beløb, sagde Dorthe Juul og kiggede ud over forsamlingen og talte: én, to, tre… én, to, tre…

HOSPIT AL

ber 2022 Nr. 4 septem 11. årgang 997 2245-3 ISSN Nr.

www.h

ospitaldrift.d

DRIFT&A RKITEK TUR

FSTA –

sygehus teknik og arkitektur – www.fsta. dk

Læs tidligere udgivelser på www.hospitaldrift.dk

og læger kinmestrene Sygehusmas med AI, men beatet e oppe på er utrygg patienterne

ng er nt2 afsløri Efter OPVe hygiejnemåling og e automatisk ng på vej i dansk kvalitetssikri OP-stuer

al med Nyt hospit inventar

forum for

genbrugt

Nr. 3 juni 2022 11. årgang ISSN Nr. 2245-3 997

www.h

ospitaldrift.d

Sådan gør mere robusvi sundhedsvæsenet t

Er en ny samarbejdsm offentlige odel mellem og mulig i Danm private hospitaler ark?

Industrien som medu rykker ind på hospit dvikler alet

edsudgifter Se på sundh r investeringe

Forum for Teknik og Sygehus Arkitektu r

som

Årskonferenc e 28. septem

ber – 30.

30.08.2022

1027168

2.indd

HDA4_202

HOSPITAL DRIFT & ARKITEKTUR 5

10.05

1027167

HDA3_202

2.indd

septem

ber 2022

Skræmmend kritik af OP e fravær af kontro Vent 2’s l og konklusioner

14.06.2022

09.24

HI-FLO NEXT GENERATION Det bedste bliver bedre.

Reduceret energiforbrug 12% ift. den tidligere Hi-Flo-generation 30% ift. branchegennemsnittet

Forbedret CO2-aftryk 25.620 tons CO2 -reducering

Fokus på bæredygtighed Data på EPD (miljøvaredeklaration) er tilgængelig

www.camfil.dk/hi-flo CLEAN AIR SOLUTIONS

Annonce_HospitalDriftArkitektur_November 2022_NY.indd 1

01-11-2022 15:51:49

—

Mange fejlstrømsafbrydere bliver aldrig testet, om de fungerer korrekt. Skift til en fejlstrømsafbryder, som automatisk udfører selvtest hver 28’ende dag - helt uden gener for brugere og servicepersonale. - Selvfølgelig uden at frakoble installationen - Med fuld beskyttelse under test - Med indbygget AP-R-teknologi, der er immun overfor de LED lækstrømme som afgives ved indkobling

Sikker fejlstrømsafbryder_hospital180x128,5_V3_Aabenraa_V2.indd 1

07-06-2022 15:18:40

F S TA – ÅRS KO NFERENCE AF GORDON VAHLE, FLUE PÅ VÆGGEN

Pingpong om sundhedsvæsenets diagnose, behandling og mulige helbredelse Valget var lige ved at blive udskrevet. Og scenen kunne godt være hentet fra den senere valgkamps partilederrunder, hvor politikerne står ved hver deres høje bord og udlægger hver deres syn på samfundet. Her var det ikke hele samfundet, men dog en meget væsentlig del af det – sundhedsvæsenet – der skulle dissekeres. Torsdag eftermiddag på FSTA’s årskonference er tidspunktet, hvor deltagerne så småt er begyndt at kigge hen mod aftenens festmiddag, der er et kærkomment og nok så vigtigt afbræk i alle de faglige udfordringer, som konferencen ellers byder på. Det sidste foredrag, inden det kulinariske og sociale tager over, kan derfor godt handle om emner, der ligger lidt i udkanten af, hvad medarbejdere i teknisk afdeling på et

hospital behøver at vide alt om. Sidste års foredrag om øllets historie med tilhørende ølsmagning var et eksempel på det. Emnet i år var dog særdeles relevant. Intet mindre end hele det danske sundhedsvæsen var på programmet. Til gengæld var formen lidt anderledes end de traditionelle foredrag. – Dette er 50 procent sjov og 50 procent faglig viden, sagde eftermiddagens

facilitator, bestyrelsesmedlem i FSTA og sundhedsøkonom Michael Møller, da han introducerede panelet.

Varme eller kolde hænder? Ja tak! Ligesom i en partilederrunde var panelet sammensat, så emnet blev belyst fra forskellige vinkler. Der var repræsentanter for både de ’varme’ og de ’kolde’ hænder,

Sundhedsøkonom Michael Møller, ingeniør Lene Stevnhoved, læge Torben Mogensen og sygeplejerske Annette Vogelsang Rieva.

HOSPITAL DRIFT & ARKITEKTUR 5

F STA – Å R SKO NF E R E N C E

hvis man definerer de to floskler som dem, der henholdsvis har kontakt med patienter, og dem, der beskæftiger sig med at planlægge, opbygge og drive sundhedsvæsenet. Men modsat i et panel af politikere havde kombattanterne ikke fastlåste holdninger til den ene eller anden håndtemperatur. En psykiatrisk sygeplejerske arbejder naturligvis med patienter. Men med overbygninger inden for projektledelse og organisationsudvikling, byrådsarbejde i Hillerød Kommune og undervisning har Annette Vogelsang Rieva også fokus på det ’kolde’ og nødvendige maskineri. Som læge og formand for patientforeningen Lungeforeningen har Torben Mogensen altid patienterne i fokus, men som ivrig debattør i medier som Altinget har han ofte forsvaret de kolde hænder og blandt andet harceleret mod, hvad han kalder ”DJØF-bashing”. Ingeniøren i trekløveret, Lene Stevnhoved, har ikke kun blik for mursten og andet ’koldt’. Hun var indtil for nylig projektchef i Center for Ejendomme i Region Hovedstaden, men hendes formandskab for Social-, ældre- og sundhedsudvalget i Solrød Kommune viser, at hun også brænder for ’de varme hænder.’

Plads til forbedringer hos væsenet Efter at have diagnosticeret selve sundheden med ord som ”plads til forbedringer”, ”meget god – hvis man ser bort fra alle dem, der ryger og drikker for meget, hvis sundhed er elendig” og ”vel ok, men vi skal sørge for, at de mange ældre i fremtiden også forbliver sunde” kunne panelet gå videre til en snak om ’væsenet’. Debattørerne blev bedt om at kigge ti år frem og give sundhedsvæsenet anno 2032 karakter: – Om ti år vil vi have lavet nogle justeringer, men vi vil ikke have forandret sundhedsvæsenet afgørende, mente Lene Stevnhoved, der gav karakteren 5 på en 10-talsskala. Torben Mogensen er ikke kendt for at lægge fingrene i mellem, når det gælder kritik af sundhedsvæsenet, og han lagde da også ud med at påpege, at ”det eneste, der kunne redde sundhedsvæsenet, var en pille, så folk kunne se tv og spise pommes frites uden at tage på og få dårligt kredsløb”. Han indrømmede dog, at han var blevet mere optimistisk om sundhedsvæsenets fremtid på det seneste og gav 2032-årgangen et 8-tal, der lænede sig op ad et 9-tal. Annette Rievas 8-tal lænede sig til den anden side, og hun begrundede sin trods alt rimeligt positive karakter med, at vi i

2032 har lært selv at tage ansvar for vores sundhed, fordi der i sundhedsvæsenet er kommet langt mere fokus på forebyggelse. – Vi har fokus på et sundhedsvæsen – ikke et sygehusvæsen, lød hendes tiårsprofeti ultrakort.

Pengene på bordet Og så kom pengene på bordet… Michael Møller udfordrede paneldeltagerne ved først at tilbyde dem én million til forbedringer i deres eget sygehus og derefter 100 millioner til forbedringer i sundhedsvæsenet generelt. – Så… Hvad vil I bruge pengene til? lød spørgsmålet. – Det spørger du vel ikke en sygeplejerske om? replicerede Annette Rieva, som dog alligevel havde et svar på, hvad millionen skulle bruges til: Efteruddannelse og personalepleje, så arbejdsglæden kom tilbage, og færre sygeplejersker flygtede væk. Både ingeniøren og lægen syntes at hygiejne var et godt område at investere en million i. Sidstnævnte mente endda, at manglende hygiejne var vor tids ”største trussel, bortset fra Putin” og foreslog en alarm, der bippede så højt, at den kunne høres på gangen, hver gang nogen glemte at vaske hænder efter et toiletbesøg. Det var faktisk afprøvet på Hvidovre Hospital, hvor Torben Mogensen tidligere var vicedirektør. Efter sigende fik det dog en brat ende, da en overlæge kom ud fra toilettet og sagde, at der var noget, der bippede derinde, og at det skulle fixes…

Konsensus – men for få penge Der var en vis grad af konsensus om, hvad de 100 millioner kr. til sundhedsvæsenet generelt skulle bruges til. Forebyggelse er det vigtigste, og alle tre pegede på variationer over velfærdsteknologi, som er knyttet til patienten og både kan spare på de knappe ressourcer og give de patienter, der er sendt for tidligt hjem fra hospitalet, bedre livskvalitet. Lene Stevnhoved, der nu arbejder i rådgivningsbranchen, mente dog, at beløbet var alt for lille. – Når vi konsulenter har fået vores 100 millioner, er der jo ikke mere tilbage, belærte hun de knap så regnekyndige i panelet og på tilhørerpladserne.

– Der er mange faggrupper, som arbejder på hospitalerne, og vi skal alle sammen arbejde til gavn for patienterne. Men hvem er de vigtigste? Hvem er mest uundværlige? ville facilitator Michael Møller gerne vide. Lene Stevnhoved greb bolden og talte varmt om, at djøf’ere og andre, som er med til at forme sundhedsvæsenet og få hospitaler til at fungere i virkeligheden nok var de mest uundværlige. I hvert fald var de de mest udsatte og glemte og fortjente derfor at få anerkendelse. Nu kunne man måske forledes til at tro, at Torben Mogensen, der jo har anmeldt bøger og kaldt forfatterne for DJØF-bashere, ville være enig i dette synspunkt, men han fremhævede en anden faggruppe, der er ligeså glemt og usynlig: – Sekretærerne – dem der tager imod patienterne. Det første indtryk betyder mest, og det er dét patienterne lægger mærke til. Det betyder meget for hele opholdet og for deres forsatte brug af sundhedsvæsenet, sagde han og mente det.

Udvidede faggrupper og tak fra ﬂuen Også Annette Rieva tog fat i de glemte faggrupper, men hun måtte dog løfte begrebet faggrupper op til et andet niveau, da hun pegede på ’de pårørende’. – De pårørende vil komme til at påtage sig flere og flere opgaver i sundhedsvæsenet – både med at passe folk i hjemmene og med at gå til hånde i hospitaler og institutioner, sagde hun og foreslog at bruge nogle af Michaels millioner på vingaver for at påskønne de pårørende, der i fremtiden bliver nødt til at træde til, hvis sundhedsvæsenet overhovedet skal fungere. Der kommer naturligvis en lang række andre emner – også af de 50 procent med mere fagligt indhold – på dagsordenen, når et helt sundhedsvæsen skal diagnosticeres og kureres. I flæng kan nævnes bæredygtighed, regionernes fremtid, nærhospitaler, private ditto, sundhedsteknologi og nemme spørgsmål som ”hvad er et godt liv?”… Men dels kan sådanne spørgsmål ikke rigtig rummes i en lille flues hjerne, dels er der nu ikke mere plads i denne artikel.

De glemte faggrupper Det var så signalet til at få samtalen væk fra kolde kontanter og tilbage til de menneskelige ressourcer med hænder af diverse temperaturer.

HOSPITAL DRIFT & ARKITEKTUR 5 31

F S TA – ÅRS KO NFERENCE AF JOURNALIST IB CHRISTENSEN

Byggeriet af nye hospitaler kan lære af kunstmuseet Louisiana Bygningskomplekset i Humlebæk blev skabt i dyb respekt for de landskabelige kvaliteter. Afvekslende, hyggeligt og en intim kontakt med den omkringliggende natur var et absolut fokus i 1950erne og udgør en stærk kontrast til de store sygehusbyggerier, hvor sådanne kvaliteter er blevet fortrængt Der er en tankevækkende verden til forskel fra nutidens sygehusbyggerier og tilbage til dengang byggeriet af Louisiana tog udgangspunkt i en tom herskabsvilla i Humlebæk, som museets skaber, grosserer Knud W Jensen pladask faldt for og købte i 1955 for at virkeliggøre sin drøm om at skabe et nordsjællandsk kunstmuseum. For ham gjaldt det om at lade villaen indgå i et omfattende museumsbyggeri og samtænke arkitekturen og naturen, så byggeriet kunne fremstå intimt og hyggeligt i samklang med både Øresundkysten og omgivelserne, der kom til at udgøre den smukke museumspark. Modsat meget af det moderne hospitalsbyggeri, ønskede Knud Jensen at bevare stedets ånd og indrette museumsbyg-

DATA 500-750.000 besøgende om året 10-12 særudstillinger om året 15-20 koncerter pr. år 14 teknikrum og 58 el-tavler 3 kølemaskiner 5 gasfyr En nødgenerator og et større antal UPS-anlæg Udskiftning af spots og glødelamper til LED Opgraderet BMS-system Nyt kontor/projekthus bygget som lavenergihus Installeret luftkvalitetsmålere i udstillinger Gamle designlamper ombygget til LED Lysstyring med Philips Dana Light

HOSPITAL DRIFT & ARKITEKTUR 5

geriet efter stedet. Museumskomplekset kom derfor til at slange sig på den store naturgrund og kantede sig udenom de store træer som den gamle, flotte mangestammede bøg, der stadig pryder museumsparken. Som et ekko fra en fjern fortid stod kontrasten til moderne hospitalsbyggeri pludselig lysende klar, da Louisianas bygningsingeniør Anette Hansen, der har en fortid på Arken, holdt indlæg om skabelsen af museet og i sin gennemgang konstaterede: ”Det siges, at Knud Jensen og hans to arkitekter Jørgen Bo og Vilhelm Wohlert i flere måneder gik rundt på stedet for at lytte til naturen og lade sig inspirere før de slog stregerne til de første bygninger.” Indlæggets titel Louisiana Museum of Modern Art contra et hospital blev sat I relief, da Annette Hansen citerede Knud W Jensens tankegang fra projektets tilblivelse: ”Et kunstværk, et stykke arkitektur eller et landskab gør det ikke alene. Kun når der opstår en helhed, når kunsten, bygningsværket og landskabet forener sig og dermed forstærker oplevelsen, får vi denne næsten udefinerede fornemmelse, stedets ånd, og her er noget særligt.” Vi lader citatet stå et øjeblik til ære for nutidens teknikere og entreprenører.

Et fristed for byfolket Nordgangen var det første byggeri ned til Øresundskysten øst for den diskrete herskabsvilla fra 1855. Glasgangen i fløjen, der stod færdig i 1958, kanter sig stadig forbi det gamle bøgetræ og forbinder naturen i parken med omgivelserne og kunsten indenfor. Ideen var arkitektonisk også at skabe arkitektur oplevelser med afveksling og stemninger for de besøgende undervejs, hvor lavloftede mellemgange forbinder de store udstillingsrum. Der er både inde og ude havudsigt mange steder undervejs og

døre til parken. Sidste del af Vestfløjen blev færdig i 1976 og er gravet ned i jorden, som sikrer et optimalt klima. ”Knud W Jensen tænkte Louisiana som et fristed, folk skulle væk fra byen, komme og slappe af. Han ønskede at skabe en ny måde at gå på museum på. En ting var kunsten, men den skulle også indeholde arkitektur, natur, film og musik, digtoplæsning og politiske debatter. I 1976 fik Louisiana sin egen koncertsal med plads til 250 gæster og meget atypisk for tiden også sin egen café. Kritikerne mente det ville fjerne fokus fra kunsten, men Knud Jensen var ret ligeglad og mente Louisiana skulle være et udflugtsmål, hvor kunsten kun var en del af oplevelsen”, konstaterede Anette Hansen. Byggeriet af den 1500 kvm. store Sydfløj startede i 1982 og fremstår i hvidmalede murstensvægge med ovenlys, der sikrer et fortrinligt flow af besøgende, når man bevæger sig rundt i komplekset. Arkitektonisk får man også oplevelsen af at befinde sig i et helt nyt område. I 1994 fik børnene deres eget børnehus i tre etager, der med sine buede former lov til at skille sig ud fra den japanske pavillonstil og modernisme. I 1998 udvidedes butikken med 800 kvm. under terræn og bebyggelsesprocenten var ved at være nået, så i princippet stod Louisiana færdigt samme år. På den 42.000 kvm store grund, er 30.000 brugt på park, hvor selve museet dækker 13.000 kvm. med 10.000 kvm. udstillingarealer. Louisiana har et lille hotel med 5 værelser, konferencefaciliteter til 150 og en koncertsal til 250 personer plus mange teknikrum.

Masser af indeklimaproblemer Det oprindelige museum var meget afhængigt af et stort dagslysindfald og isoleringstandarden var nærmest lig nul. Det gjorde det umuligt at holde temperaturen stabilt på 20 grader og den relative luftfugtighed

F STA – Å R SKO NF E R E N C E

Director Facilities & Security, bygningsingeniør Anette Hansen fra Louisiana, leverede et tankevækkende indlæg fra en svunden tid i 1950ernes efterkrigstid med diskret modernisme, præget af kvalitetsmaterialer og en byggeskik hvor afveksling, oplevelser i bygningerne og samklang med naturen var i højsædet, så kunsten kunne komme publikum i møde.

på 50 pct., som er et internationalt krav til opbevaring af kunstværker. I 1990erne lagde museumsverdenen stigende vægt på opbevaringen, men det nybyggede Louisiana kæmpede i 1998 med kondens indvendigt på vinduerne, utætte tage, begyndende skimmelsvamp i udstil-

Danfoss Fire Safety er en multinational virksomhed med hovedsæde i Danmark. Virksomheden udvikler og leverer højtryksvandtåge brandbeskyttelsessystemer under navnet SEM-SAFE®. Med højtryksvandtågeinstallationer i kommercielle og industrielle bygninger over hele verden, tilbyder vi mange konkurrencefordele gennem omkostningseffektive systemer, høj kvalitet og ydeevne. De fremragende egenskaber ved vandtågeteknologien gør SEM-SAFE® til det optimale valg for hospitaler, fordi det bidrager til en sikker evakuering af mennesker. På grund af de små rørdimensioner, den store dækning, det minimale

lingsrummene og fik de første afslag på at låne værker. Allerede i 2001 startede en større modernisering for at matche tidens krav. Der var brug for at optimere klimaet, brandsikre museet og øge sikkerheden, der blev en stigende trussel, da værkernes markedspris strøg voldsomt i vejret. Alle eksisterende rør blev konverteret og nye sat op sammen med et nyt, effektivt ventilationsanlæg, så luftskiftet i udstillingsrummene kunne øges, undgå kondens og forbedre hele indeklimaet. Hele sikringen blev styrket med blandt andet gitter og alarm. Der blev tænkt i sektionering for bedre at styre de enkelte lokaler, glasskydedøre og sluser indførtes som klimasikring, så man ikke kunne træde direkte ind i udstillingsrummene. Træ blev udskiftet med stål, men for ikke at ødelægge det arkitektoniske look i de ældste bygninger, blev det synlige træ saltvandsbehandlet, der kom varmetråde i ruderne og et utal af små teknikrum blev erstattet af få store. Museet fik en ny kølecentral og lov til at etablere end 120 meter dyb boring for at pumpe grundvandet op som hjælp til kølingen. Det store luftskifte, affugtning og opvarmning til 20 grader gav stabilitet, men er dyrt i drift. Museets store dieselgenrator bruger 80 liter i timen og kan træde til ved strømnedbrud. I dag er klimaanlæg, lys, køl/varme og alarmer CTS-styret. Selv om ny forskning og erfaringer viser, at kunstværker af lærred og papir godt kan tåle langsomme udsving, har museerne ikke ændret deres krav om konstant opbevaring ved en temperatur på 20 grader og 50 pct. luftfugtighed.

Et grønnere Louisiana på vej Med mere end en halv million besøgende årligt, er energiforbruget stort og ikke mindst dyrt, da kunstmuseet og tre magasiner bruger 200.000 kubikmeter naturgas til opvarmning, men forventer i nær fremtid at kunne blive tilsluttet fjernvarmenettet på to af dem, men der er først udsigt til at selve museet kan få fjernvarme i 2028. Museet bruger 1,9 mio. kWh el årligt, men forbereder sig på at installere solceller på de tre eksterne magasinbygninger der har velegnede tagflader. Af hensyn til museets unikke arkitektur, er der i bestyrelsen ikke planer om at montere solcellepaneler på taget af museumskomplekset. Louisiana arbejder hårdt på at få nedbragt sit CO2-aftryk og har indført LEDbelysning, bygget lavenergikontorer, opgraderet sit BMS-system og har installeret luftkvalitetsmålere, så luftskiftet kan reguleres i forhold til antallet af besøgende i bygningerne. Efter at have læst om Rigshospitalets ombyggede køleprojekt, skal museet også have moderniseret sit køleanlæg med dette projekt som forbillede og forventer besparelser på både køl og varme qua mere intelligent styring. Den fysiske og elektroniske samt organisatoriske sikkerhed er styrket væsentligt. Kunstmuseet betragtes som et hovedværk i dansk modernistisk arkitektur og kom til at hedde Louisiana, da den tidligere ejer af herskabsvillaen i Humlebæk, officer og hofjægermester Alexander Bruns tre hustruer, alle hed Louise og Knud W Jensen valgte derfor at bruge herskabsvillaens oprindelige navn Louisiana til sit visionære projekt.

vandforbrug og det kompakte design er SEM-SAFE® en effektiv brandsikringsløsning. Vi har årtiers erfaring med at levere højtryksvandtågeinstallationer til både nybygning og renovering af hospitaler. Derfor har vi både knowhow og færdigheder til at levere løsninger, der opfylder alle vores kunders behov med hensyn til bæredygtighed, æstetik og funktionalitet. Dette samtidig med, at vi sikrer overensstemmelse med lokale og nationale regler. Vidste du, at de danske supersygehuse i Aarhus, Odense, Køge, Aalborg og Gødstrup er brandsikret med SEMSAFE® højtryksvandtågesystemer?

Oliver Bradley, Business Development Manager, oli@danfoss.com, +45 2486 4162 www.semsafe.danfoss.com

HOSPITAL DRIFT & ARKITEKTUR 5 33

F S TA – ÅRS KO NFERENCE AF VIDENSKABSJOURNALIST GORDON VAHLE

Tidligt indkøb og streger på gulvet skal få røntgenafdelingen på plads I Røntgenafdelingen på Bispebjerg Frederiksberg Hospital tager man billeder af mennesker… altså billeder af vores indre. Afdelingen, er proppet med kæmpestore avancerede ’kameraer’, der tager billeder med mange forskellige slags stråler. Når en sådan afdeling skal flytte til en ny bygning, mens byggeriet står på, giver det en masse ”bøvl”. Men på Nyt hospital Bispebjerg forsøger man at udnytte strategien for byggeriet til noget positivt for det fremtidige arbejdsmiljø.

– Det er ikke, fordi jeg er gået forkert og er på vej på arbejde på Dyrehavsbakken, at jeg har taget hvidt tøj på. Men i min afdeling ved vi, at billeder betyder noget, og når jeg tager mit arbejdstøj på, har I allerede fået et billede af, hvad jeg arbejder med. Sådan startede radiograf Anders Frederik Bachmann dobbeltforedraget om ”Projektering af den gode billeddiagnostiske afdeling” på FSTA’s årskonference. Ved siden af stod teknisk projektleder Søren Laursen. Han havde også arbejdstøj på, men da han er el-ingeniør, er arbejdstøj det samme som almindeligt dansk ’kontortøj’.

Forskelligt blik på den samme verden Billedet stod nu klart. De to herrer, som vi for nemheds skyld i det følgende blot kalder Anders og Søren, ser på den samme verden men med forskellig viden og med forskelligt blik. Anders er klinikeren, som har til opgave at fotografere menneskers indre, så billederne står så knivskarpt, at læger kan bruge dem til at stille diagnoser og foreslå behandling. I det arbejde betjener han sig af kameraer, der er store teknologiske maskiner – Røntgen-kanoner, CT-scannere,

Radiograf Anders Frederik Bachmann

Nedrivningen af den gamle hospitalsbygning 7 begynder, inden det nordlige byggeri er færdigt. Den nye billediagnostiske afdeling skal være helt indflytningsklar, inden Anders og hans kolleger kan flytte. Hvis timingen går galt, forsinkes byggeriet, for et moderne hospital fungerer ikke uden billeddiagnostik.

HOSPITAL DRIFT & ARKITEKTUR 5

MR-scannere, ultralyd-scannere – som fylder meget, er vanskelige at betjene og vildt dyre. Men Anders ved alt, om hvad disse maskiner kan, og hvordan de bruges. Søren ved – med sine egne ord – ”overhovedet ikke, hvad der foregår” inde i Anders’ maskiner. Faktisk vælger han bare at kalde dem ved fællesbetegnelsen ’Modaliteter’. Til gengæld ved han alt om, hvordan man installerer dem, hvor store de er, og hvor man kan købe dem. Som teknisk projektleder har Søren ansvaret for ”alt dét, der skal ind i Nyt hospital Bispebjerg” – og altså også for, hvordan den nye billeddiagnostiske afdeling skal projekteres og indrettes.

F STA – Å R SKO NF E R E N C E

Teknisk projektleder Søren Laursen

Bygger op og river ned i én proces Søren og Anders skal sammen og sammen med medarbejderne i afdelingen løse opgaven at projektere en ny billeddiagnostisk afdeling. Den gamle skal rives ned. Og for at forstå, hvorfor den opgave er så bøvlet, at den involverer, hvad Søren kalder ”den absolut største risiko for byggeriet”, må vi tage en flyvetur hen over det Nye hospital Bispebjerg. Ud over en række fredede bygninger består hospitalet af den gamle hovedbygning, som skal fungere, indtil de forskellige afdelinger i det nybyggede hospital er klar til indflytning. Den nye bygnings sydlige fløj skal bygges, hvor den gamle hospitalsbygning ligger nu, og for at få flow i byggeprocessen må man rive den gamle hospitalsbygning ned, mens byggeriet stadig er i fuld gang lige ved siden af. Nedrivningen af den gamle bygning er altså en integreret del af byggeplanerne for den nye. Hvis ikke Anders og hans 154 kolleger plus studerende og andre, der har sin daglige gang på afdelingen, er klar til at rykke teltpælene den dag, entreprenøren banker på døren og fortæller, at tiden er kommet til at rive huset ned, bliver det dyrt. Rigtigt dyrt. Det mulige daglige krav fra entreprenøren er i kvartmillionklassen. Og så kommer alt det andet bøvl, som forsinkelser giver, oveni.

formået både at minimere risikoen for dyre forsinkelser og at vende bøvlet til udfordringer, som kan håndteres og endda have positive effekter. – Normalt køber man først den slags udstyr, når de lokaler, hvori det skal installeres, er færdige. Det er der rigtig mange gode grunde til. Og den første reaktion, da vi foreslog at købe udstyret allerede i 2020 – seks år før, hospitalet skal stå færdigt – var da også: ”Nej, nej. Dét kan du ikke mene!”. Det var sådan set lige meget, om vi spurgte i vores egen organisation kvalitetsfondsbyggeriet, der nu en del af Center for ejendomme i Region Hovedstaden, eller vi spurgte medarbejderne, så var reaktionen den samme. Alle mente, at tidligt indkøb var no-go, fortalte Søren. – Prøv at forestille dig, at du er radiograf og superbruger, og at du glæder dig over muligheden for at give patienterne det allernyeste og mest teknologisk avancerede udstyr. Så får du i stedet udstyr, der bygger på en seks år gammel teknologi, og som med den hastige teknologiske udvikling, der sker på området, med al sandsynlighed vil være forældet allerede, inden det tages i brug, supplerede Anders.

Risikoen var FOR stor Projektorganisationen mente dog stadig, at risikoen for, at ét eller andet af grunde, som den ikke har indflydelse på, ville gå galt

D I A LOG M E D R E S U LTAT E R Dialogen mellem klinikken og projektorganisationen resulterede i ﬂere væsentlige ændringer i projektet: • DR-rum ændret til CT-rum • Tilføjet gulvlifte i ﬁre rum • Flere omklædningsrum ændret • Loftlifter i DR-rum tilføjet • MR security zone tilføjet • Ekstra teknikum til CT • Princip for udskiftning af udstyr ændret • Ekstra røntgenrum til Cone beam

med leverancerne. Og konsekvenserne, hvis det skete, ville være uoverskuelige, fordi hele byggeprocessen ville gå i stå i en periode af ukendt længde. Derfor gjorde projektledelsen tidligt indkøb til et uopsætteligt krav, der IKKE var til forhandling!

”Nej, nej; dét kan du ikke mene!” At den nye billeddiagnostiske afdeling skal stå fiks og færdig, inden maskinerne begynder at vælte den gamle hovedbygning, giver en masse ’udfordringer’, som jo er det det positive udtryk for ’bøvl’. Og projektorganisationen og medarbejderne i Røntgenafdelingen har faktisk i fællesskab

Når man kender de nøjagtige mål for udstyret og har tegninger over lokalerne, kan man lave en mockup i i 2D. Udstyret kan placeres, så man kan komme rundt, og så undersøgelser og arbejdsstillinger bliver bedst mulige. Hvis noget skal tilrettes i projektet, kan det stadig nås.

HOSPITAL DRIFT & ARKITEKTUR 5 35

F S TA – ÅRS KO NFERENCE

Det betød dog ikke, at problemerne var løst. Tværtimod. Men ved forskellige former for optioner, mulighed for at indbygge nyere teknologi samt en mulighed for at få udskudt leverancerne af udstyr, hvis byggeriet skulle blive forsinket af andre grunde, er problemerne og udfordringerne blevet lidt mindre.

Væggene bliver tykkere Beslutningen om at købe udstyret i meget god tid giver én fordel, som både medarbejdere og projektorganisation skyndte sig at gribe: Nu vidste man allerede, inden det endelige projekt var helt færdigt, hvilket udstyr der skulle installeres i Røntgenafdelingen. Man ved, hvor meget udstyret fylder, mens det stadig er er muligt at tilpasse tegningerne. – Væggene bliver tykkere ved detailprojekteringen, sagde Søren, og tilhørerne vidste alle, hvad han mente. Der kommer ting ind i sidste øjeblik, som man ikke havde regnet med i første omgang. Ventilation eller udstyr, der fylder mere end ventet; døre, der ikke kan åbne så meget, eller som vender forkert; eller

ønsker, som personalet havde glemt at få med, eller som man ikke fandt vigtige. – Vi, der arbejder med projektering, har nok alle oplevet, at vi på forhånd ved, at et rum ikke kommer til at fungere efter hensigten, eller at der skal laves så mange kompromisser, at det går ud over arbejdsmiljø eller kvaliteten af arbejdet, påpegede Søren, der selv havde været i den situation.

Opgaven var stadig svær. Medarbejdere skulle finde ud af, om det udstyr, der skulle købes, kunne bruges om fem-seks år og endda i lang tid fremover. De skulle være med til at indrette afdelingen, så kommende undersøgelser kunne foregå under optimale betingelser for både udstyr, patienter og personale.

Fik tid foræret

Heldigvis kendte man dimensionerne på udstyret, for det var jo allerede i princippet købt, selv om det først skulle levers senere. Man havde også tegninger og adgang til tilstrækkeligt med gulvlads til, at man kunne tegne en mockup i 2D, selv om den kommende røntgenafdeling stadig blot var et hul i jorden. – Leverandører er normalt bedre til at indrette og placere udstyret, så det virker bedst muligt. Men det er os klinikere, der kan pege på detaljerne. Skal dén håndvask sidde dér? Kan vi komme rundt? Er arbejdsstillingen ok, eller bliver det akavet? – Derfor fik vi samlet alle parter. Leverandørerne kom med tegninger og modeller af modaliteterne og det kliniske personale med praktisk viden fik lov til at måle og justere placeringer af udstyret, ændre eller fjerne omklædningskabiner, vende døre, ændre røntgensluser mv. Vi havde hospitalssenge og andet inventar med og gennemspillede alle tænkelige undersøgelsessituationer. Vi skiftedes til de forskellige roller, og alle levede sig ind i opgaven. Vi har indsamlet alle data fra disse mockups og de gode input fra klinikerne og har tilrettet byggeprojektet i designfasen efter medarbejdernes ønsker og krav. Vi får en afdeling, som vi har haft indflydelse på, og som vi ved fungerer bedst muligt i de rammer der er udbudt i byggeriet, og så må leve med, at noget af vores udstyr måske ikke er det allernyeste på markedet ved ibrugtagningen, opsummerede Anders.

– Vi valgte så at udnytte den store fordel, der trods alt er ved at købe udstyret tidligt: Vi fik foræret en hel del tid til at forberede os grundigt på flytningen, påpegede Anders og roste samtidig projektorganisationen for at satse på og tillade at inddrage medarbejderne og skabe dialog mellem alle involverede parter. – Det gør, at vi kan få ejerskab til og ansvar for, hvordan vores kommende arbejdsplads skal fungere, sagde Anders, der har mandat til at allokere al sin arbejdstid på at sikre den bedst mulige røntgenafdeling for medarbejdere og patienter i det kommende hospital.

Ønsker du at modtage

Hospital Drift & Arkitekturs nyhedsbrev ved udgivelse af magasinet fire gange om året?

SPITAL HO IFT&ARKITEKTUR

Nr. 1 januar 2022

HOSPITAL ITEKT

11. årgang ISSN Nr. 2245-3997

DRIFT&ARK

FSTA – forum for

sygehus teknik

og arkitektur –

www.hospitaldrift.dk

www.fsta.dk

FSTA – forum

HOSPITAL

for sygehus

Nr. 2 april 2022

teknik og arkitek

tur – www.fs ta.dk

trods Optimisme for 2022 rdringer fortsatte Covid-udfo FSTA – forum for sygehus teknik og arkitektur – www.fsta.dk

Udbudsloven under

revision

Projekt- og driftsfolkene mangler forståelse for hinandens udfordringer

og arkitektur –

www.fsta.dk

Er en ny samarbej dsmodel mellem offentlige og private hospitaler mulig i Danmark ?

Bostons ”deep tech” vil inddrage sygehusmaskinmestre mere i sundhedsinnovation

Industrien rykker ind på hospitale som medudvikler t

Forum for Syge hus Teknik og Arki tektur Novo vil sætte skub i kæmpe potentiale af hospitalsinnovation Årskonference

sygehus teknik

28. septembe

ISSN Nr. 2245-3997

www.hospitaldrift.dk

ne og læger Sygehusmaskinmestre men AI, oppe på beatet med patienterne er utrygge

er Efter OPVent2 afsløringling og automatisk hygiejnemådanske vej i kvalitetssikring på OP-stuer

Skræmmende fravær af kontrol og kritik af OP Vent 2’s konklusioner

r – 30. septembe

r 2022

Nyt hospital med genbrugt inventar

1027167 HDA3_2022.ind

d 1

2022 Nr. 4 september 11. årgang

Sådan gør vi sundhed svæsenet mere robust

25.01.2022 09.39

1025730 HDA1_2022.indd

SPITAL HO IFT&ARKITEKTUR

www.hospitaldrift.dk

FSTA – forum for

for at Førende læger arbejdern få fokus på luftkvalitete

www.hospitaldrift.

11. årgang ISSN Nr. 2245-3997

DRIFT&ARKITEKTUR ARKITEKTUR

for sundheds”Patienten i centrum ellers? væsenet” – ja, hvem

Nr. 3 juni 2022 11. årgang ISSN Nr. 2245-399 7

14.06.2022

09.24

Komplekse installationer til gensplejsning på OUH skal redde kræftpatienter

Se på sundhedsudgifter investeringer 1027166 HDA2_2022.indd 1

som

Rengøringsmaskiner og I-Mop

29.03.2022 12.47

30.08.2022 10.05

1027168 HDA4_2022.indd

Så send din mailadresse til info@vaboe.dk og skriv HDA i emnefeltet, tak!

Invester i færre sygedage, bedre arbejdsklima og bedre rengøring adiatek@adiatek.dk

Du kan læse samtlige udgivelser af Hospital Drift & Arkitektur her

www.adiatek.dk

www.hospitaldrift.dk

36 HOSPITAL DRIFT1& ARKITEKTUR 5 HDA nyhedsbrev_87,5x128,5.indd

Mockup i 2D

Tlf. 5376 7644

07.11.2022 11.21

Adiatek 2019_57x57.indd 1

04/06/2019 09.14

Fleksibelt og fremtidssikret system Patientkaldeanlægget flamenco® kan let tilpasses den enkelte afdelings behov – smartphones (iOS og Android), DECT, display og lamper.

Brugervenligt Personalet får en brugervenlig software, som understøtter deres arbejdsgange og sparer ressourcer. Vedligeholdelse er enkel med ”Plug and Play” komponenter.

Integration Vi har stor erfaring med at integrere vores løsninger med andre systemer – dermed også samarbejde med leverandører af lysstyring, hospitalssenge og patientterminaler.

Trådløst udstyr Kablet og trådløst udstyr kan kombineres, så der opnås en stor fleksibilitet og bevægelsesfrihed. Høj personalesikkerhed og mulighed for sikring af patienter med demens.

Service og support Vi yder support døgnet rundt, 365 dage om året. Vejledning af hotline i dagtimerne, mens teknisk hjælp kan rekvireres døgnet rundt.

Fleksibel og sikker kommunikationsplatform Patientkald, personsikring og kritisk alarmhåndtering samlet i én løsning. En skalerbar løsning, der kan designes til de krav, der stilles til en moderne, sikker og fleksibel kommunikation. På verdensplan benytter over 1.000 hospitaler en kommunikationsløsning fra Tunstall. Alle komponenter overholder de strenge sikkerheds- og driftskrav i forhold til den tyske standard DIN VDE 0834. Softwaren er udviklet i Danmark og har vundet flere internationale priser. Mere information på www.tunstall.dk

F S TA – ÅRS KO NFERENCE AF JOURNALIST IB CHRISTENSEN

Sygehusbyggeri og kriser rusker i vores identitet Indlægsholder, sygeplejerske konsulent, underviser, instruktør, coach Berit Weise fra Metacom ApS gav gode råd i omstillingsparathed, åbenhed og tolerance i en omstillings- og krisetid. Der er hverken tid eller brug for indbyrdes kampe, find tolerance og den gensidig forståelse frem, erkend og accepter utilstrækkeligheden lød budskabet Hospitalerne er i rivende udvikling med nye teknologier og krav til omstilling. Det stiller ikke mindst krav om personlig erkendelse og udvikling for den enkelte i sundhedssektorens driftsafdelinger for at kunne matche den rivende vikling og ruste sig til bedst muligt til at fungere på nye vilkår. Det fastslog Berit Weise der har en solid baggrund som ledelseskonsulent og er stærkt optaget af medarbejderudvikling med mange opgaver i sygehusvæsenet. Uddannet sygeplejerske med lederjobs, der var med til at flytte Finsensinstituttet ind på Rigshospitalet, har hun et indgå-

ende kendskab til hospitalssektoren og arbejdsmiljøet. Berit Weise mener selverkendelse, åbenhed og tolerance er nøglebegreber man bør arbejde personligt og bevidst med. De kan fastholde og videreudvikle ens identitet og styrke personligheden til at følge med udviklingen uden at man gå ned med stress. Det lidt luftige bregreb identitet, gav hun en mere konkret indhold: ”Det er al faglighed, menneskelige processer, kultur, men identitet handler også om, at vi er ok som dem vi er. At vi er født i generationer, hvilket også skaber forskellige identiteter. Uddannelser har et forskelligt perspektiv på det faglige og menneskelige, der kan påvirke identiteten i driftsafdelingen. Der har altid været udvikling, men i de senere år har den været voldsom i alle 5 regioner, og der er måske sket tiltag, der for mange kan virke lidt skræmmende. Der sker meget, vi skal følge med, men hvordan styrer vi vores forandring og styrker os selv til at være med i udviklingen og kunne honorere de mange nye krav der stilles,” spurgte hun.

Nye krav og vilkår kommer væltende

Konsulent, underviser, coach, instruktør og sygeplejerske Berit Weise understregede betydningen af at være i samklang med sig selv, åben og tolerant og udvide sin forståelse, når man skal honorere de mange nye krav der opstår i sundhedsvæsenets driftsafdelingerne og undgå at havne i en negativ spiral og gå ned med stress.

HOSPITAL DRIFT & ARKITEKTUR 5

Identitetsudvikling kan således både være noget fagligt og personligt, men kan også bære præg af noget organisatorisk, fastslog hun: ”Man får måske nye titler. I den offentlige sektor er man begyndt at hedde manager selv om man bare er afdelingssygeplejerske. Også specialisterne får nye titler. Det påvirker os, hvad der står på visitkortet. Se blot på kongehuset, hvordan de oplever, at de mister deres identitet. Er man leder, skal man kunne mærke, om det passer en selv, at man har den identitet. Driftsaftaler, nye rammer og vilkår og lokationer påvirker os og betyder noget for

mange. Jeg har talt med mange fra de små lokale sygehuse, der pludselig skal ind på regionens store universitetshospital. Man kan godt være stolt over, at man er en del af sådant noget, men det kan også rykke en op fra en god, lokal forankring,” advarede Berit Weise.

Kriserne har følgevirkninger ”Vi må bare sige, at der kommer ekstra store bølger med lavere vækst, økonomisk krise, som vi skal passe på og tilpasse os. Der bliver ressourcer vi skal kæmpe om. Alting skifter og krav rykker, så vi får et andet fokus specielt inden for driften, hvor det handler meget om el og energi. Der kommer nok mere klimaregnskab, der skal bruges tid på, større fokus på alle jeres leverandører og på at bidrage til FNs 17 verdensmål. Der er mange mål i regionerne, og man kan næsten pege ud i alle retninger. Der er virkelig noget at tage fat i, når man arbejder med identitet.” Berit Weise erindrede om, at der i øjeblikket på det danske arbejdsmarked mangler kvalificeret arbejdskraft og at 60.000 jobs kræver uddannelser, men er ubesatte plus det, man kalder kritiske jobs, hvor man ikke bare kan lukke ned, hvor hospitalerne står øverst på listen: ”Vi kan mærke, at der er en høj beskæftigelse og lav ledighed. Vi har brug for og er nødt til at passe på hinanden. Der er simpelt hen ikke plads til, at flere af os bliver syge af stress og forlader arbejdsmarkedet. Der er brug for, at I også bidrager til at skabe dynamik og miljø for de nye generationer, hvis identiteter stiller krav til vores tolerance og åbenhed, som vi er nødt til at tage hånd om. Vi har ikke tid til eller brug for flere kampe. Der er forskel på at være født i 1950erne og i 1990erne. Det man er lært op til og det samfund man er vokset op med, er meget forskellige. Vi bliver nødt til

F STA – Å R SKO NF E R E N C E

at finde ud af det sammen selv om vi ser på tingene fra vidt forskellige perspektiver,” lød rådet. Det forudsætter tolerance og ganske enkelt nysgerrighed, at tage åbent imod nye kolleger med en helt anden baggrund og erfaring fra et måske helt andet uddannelsesfelt,” erindrede hun om.

Større tolerance overfor andre Vi skal generelt kunne tolerere de givne vilkår og håbe på, at man bliver færdige med en ny afdeling til indrykning til tiden og tænke på, at ingen forhaler projekterne med vilje: ”Vi kan selv bidrage med en forståelse for, at når projekter forsinkelse eller varer ikke kan leveres, så skal vi passe på ikke at tage pulsen ud af os selv ved at blive irriterede og være negative. Det opbygger kun stress, uro og en dårlig stemning på arbejdspladsen. Vi er nødt til en gang i mellem at sige: Ok, jeg kan ikke gøre noget ved det og bliver nødt til at acceptere det. Det handler også om ikke at kæmpe med en hel masse, man ikke kan gøre noget ved. Så bliver det lettere for alle parter. Det kan godt være, at vi har en stor interesse for noget, men kun en lillebitte indflydelse på det.

Besøg Ferieboliger i Provence

Alle mennesker har et større potentiale end de fleste har fået øje på. I virkeligheden vil det være meget bedre for vores identitet og samarbejde at tænke meget bredere, forstående og imødekommende. Det gælder om at få vendte de negative tanker til noget mere positivt,” fastslog hun.

Frygten er den største barriere Inviter nu folk ind, lød opfordringen. I dag er der mange områder, driftfolk skal kunne tage ind og forstå. Automatisering og digitalisering med utallige it-systemer er blevet virkelighed og stiller særlige krav. Det kan synes spændende, men bliver typisk en udfordring, når vi frygter det, betonede Berit Weise. ”Den største barriere for vores identitet er frygten, er jeg god nok, kan jeg følge med, er jeg skarp nok og kan jeg forstå det, få kompetencer og tid til at lære det, så jeg føler mig godt tilpas ved at tage ansvar for det. Alt påvirker os og skaber et behov for udvikling, så længe vi er på arbejdsmarkedet. Vi kender ikke fremtiden og hvem havde forudset Corona-pandemien og at der skulle komme en krig i Europa, spurgte hun og svarede, at man ikke kan gøre me-

get ved sådanne kriser, men vi kan tage derimod tage ansvar for os selv. For de fleste betyder det meget at få udfordringer nok på jobbet og opleve, at man er med i udviklingen. At være en del af et fællesskabs værdier og visioner, at få udfordringer og yde sit bidrag er styrker jobtilfredsheden og identiteten. Blandt spørgsmåene man bør stille sig personligt er, hvordan man skal udvikle sig selv, om man har de nødvendige kompetencer, har tillid til at man kan lære alt det nye og får mulighed for at lære det og har en plan for det. ”Som leder skal man gå forrest og acceptere, at der er spørgsmål, man ikke kan besvare og er situationer, hvor man er nødt til at være uperfekt og erkende, at man ikke ved det. Det er fuldstændigt i orden. Den bedste identitet jeg vil anbefale jer at huske på som ledere, er sådant set at være uperfekte. Alt andet vil vælte jer – man kan ikke være perfekt i en verden, hvor der sker så meget, men er nødt til hele tiden at udvikle sig og træde de nye vande så godt som man overhovedet kan”, konkluderede Berit Weise.

Waterlogic drikkevandskølere Skræddersyet til hospitaler

Aktiv kulﬁlter

Filtrerer vandet for dårlig smag, lugte, klor og cyster.

Firewall™

Reducerer sygdomsfremkaldende mikroorganismer med 99,9999%.

BioCote®

Sølv ion additiv som beskytter plastoverﬂaden imod baktierier.

R600a kølemiddel

Naturligt kølemiddel med en GWP værdi på under 5, hvilket er et lovkrav i DK.

Komplet Trådløs Monitorering till Hospitaler og Laboratorier

www.waterlogic.dk +45 70 23 80 55

www.cotedor.dk

Pålideligt og Simpelt

www.d-it.dk

HOSPITAL DRIFT & ARKITEKTUR 5 39

F S TA – ÅRS KO NFERENCE AF VIDENSKABSJOURNALIST GORDON VAHLE

Fødevarebranchen kan inspirere til bedre hospitalshygiejne Danish Crown er er født af fødevaresikkerhed. Da danske landmænd for over 130 år siden gik sammen og udviklede fælles produktions- og markedsføringsorganisationer, var det fødevaresikkerheden, der adskilte danske produkter fra andre. Sikre fødevarer var unikt i en tid, hvor madforgiftninger var hyppige. I dag er fødevaresikkerhed en selvfølge, og hvis den sættes over styr, trues hele virksomhedens eksistens. Derfor prioriteres den over alt andet hos den danske fødevaregigant.

– Fødevaresikkerhed er ‘License to Operate’ for fødevarevirksomheder. Vores kunder opfatter det som en selvfølge, at fødevaresikkerheden er i top, og de overvåger os nidkært. Det sker blandt andet med egne tilbagevendende audits og mindst 200 kundekontrolbesøg fra de store supermarkedskæder om året… Sådan forklarede direktør for fødevaresikkerhed hos Danish Crown Lena Bjertrup fødevaresikkerhedens vitale betydning for virksomheden. Hun var blevet inviteret til at holde indlæg på FSTA’s årskonference, fordi foreningen med facilitator Finn Westergaards ord, ”kan lære meget ved at få et indblik i, hvordan andre brancher håndterer deres udfordringer”. Og fællesnævneren mellem en stor international fødevarevirksomhed og hospitalsverden er blandt andet hygiejnens store betydning. Hvis et hospital sjusker

Lena Bjertrup

HOSPITAL DRIFT & ARKITEKTUR 5

med hygiejnen, kan det få katastrofale følger for patienter og de medarbejdere, der på den ene eller anden måde er ansvarlige for misæren. Men selve sundhedsvæsenet består dog trods alt. Hvis hygiejnen svigter på et slagteri, kan det, som Lena Bjertrup forklarede, miste sin ‘License to Operate’ – altså hele virksomhedens eksistensberettigelse, og det kan måske endda true hele branchens eksistens i Danmark.

Meget på spil – For Danish Crown og andre lignende virksomheder handler fødevaresikkerhed om altid at gøre det rigtige alle steder, hver dag og hele tiden, påpegede Lena Bjertrup og mindede om, hvor meget der er på spil – også for Danmark – hvis Danish Crown slipper sit fokus på fødevaresikkerhed og hygiejne bare et øjeblik. – Produkterne fra Danish Crown er hvert år en del af ca. 50 milliarder måltider verden over. Vi omsætter for 58 milliarder kroner og beskæftiger 26.600 mennesker, lød Lena Bjertrups indledende overflyvning af koncernen. Men Danish Crowns verdensomspændende størrelse med blandt andet 300 medarbejdere, der er dedikeret til alene at arbejde med fødevaresikkerhed, gør ikke udfordringerne med fødevaresikkerhed mindre. Tværtimod. – Det er selvfølgelig vidt forskellige udfordringer at arbejde med fødevaresikkerhed i Danmark og i Eritrea, men selv herhjemme er udfordringen for en virksomhed som Danish Crown store. Fødevaresikkerhed handler meget om kommunikation, og når vi har 100 forskellige nationaliteter ansat i Danmark, så bliver netop kommunikationen en af de store hurdler. I fremtiden skal vi kommunikere så

lidt på skrift som muligt og bruger i stedet fx spil på notebooks, film og særlige apps for at informere om sikkerheden, fortalte Lena Bjertrup.

Tjek på alt fra indkøb til bortskaffelse Både når det gælder bæredygtighed, som er et andet af Danish Crowns satsningsområder, og når det gælder fødevaresikkerhed, har virksomheden en fordel af at have hele kæden fra indkøb til bortskaffelse i eget regi. – Vi køber naturligvis også noget udefra, men vi har fuld kontrol med, hvordan vores råvarer bliver produceret, transporteret og behandlet. Det er vi nødt til, fordi vores kunder hele tiden holder øje med os og forventer, at vi kan gøre rede for hele processen, oplyste Lena Bjertrup, der selv er dyrlæge og har arbejdet med fødevaresikkerhed i 20 år. Langt den største del af de råvarer, som Danish Crown forvandler til fødevarer, er levende dyr fra landbruget. – Dyrene kommer fra vores ejere, og der stilles store krav til, hvordan forholdene skal være ude i staldene. Alligevel kommer vi ikke uden om, at de råvarer, vi får ind i den ene ende, er beskidte og forurenede. Det stiller store krav til rengøringen, hvis vi skal kunne garantere, at de fødevarer, der kommer ud i den anden ende, er sikre og fri for uønskede mikroorganismer og andet, påpegede direktøren for fødevaresikkerhed.

Hvert tredje skift er helliget rengøring At Danish Crowns slagterier kører døgnet rundt i treholdsskift, var ikke en overraskelse for tilhørerne. Men de fleste havde

F STA – Å R SKO NF E R E N C E

skal desuden dokumenteres og verificeres, at HACCP-principperne bliver fulgt.

… og kunderne strammer dem en tak

Illustration: Danish Crown

nok ikke regnet med, at der kun blev slagtet dyr og produceret fødevarer i to af skiftene. – Det tredje skift er reserveret til rengøring. Hver nat lukkes produktionen helt ned. Alting nulstilles og skilles ad, og alt bliver sæbet ind og rengjort i alle kroge, fortalte Lena Bjertrup og tilføjede, at proceduren slider meget på produktionsudstyr og bygninger, så vedligeholdelse og reparationer er en stor post på budgettet. Men det er naturligvis ikke kun udstyr og bygninger, der skal være fri for forurening og kontaminering. Produkterne – kødet – er naturligvis mindst lige så vigtigt. – Fødevareproduktion er vanvittigt reguleret. Hele produktionsprocessen kører i nøje fastlagte processer med hurtig opvarmning og nedkøling, så kontaminering udgås. Det færdige produkt skal emballeres og mærkes, så der er faktisk også styr på, hvad der sker med produkterne helt ude hos forbrugerne, forklarede Lena Bjertrup.

tilfældet for ikke så lang tid siden, oplyste Lena Bjertrup. – Vejen frem er i stedet at styre og træne medarbejderne i at gøre det rigtige. Det er fx umuligt for medarbejderne at komme ind i produktionen uden den rigtige påklædning eller uden om sluserne, hvor tøj og fodbeklædning bliver vasket. Og man kan ikke forlade produktionsområdet igen uden at skifte til sit private tøj, fortalte hun og tilføjede, at proceduren også havde haft en positiv effekt på medarbejdernes rygevaner. – Det er begrænset, hvor mange cigaretter man kan nå, hvis man skal tage alt sit sikkerhedstøj af, skifte til det private tøj, nå helt uden for matriklen, hvor rygning er tilladt, og gennemgå hele skifte- og vaskeproceduren igen, inden man kan genoptage arbejdet efter pausen. Det har givet en stor søgning til virksomhedens rygestopkurser…

Den menneskelige faktor er det sværeste

Danish Crowns håndtering af hygiejne og fødevaresikkerhed bestemmes i nogen grad af koncernens egne politikker og regler. Virksomheden sætter barren højt inden for områder som fx arbejdsmiljø, dyrevelfærd, bæredygtighed, fødevaresikkerhed, kvalitet, allergener og transport af levende dyr. Derudover skal den selvsagt overholde alle de – omfattende – krav, som internationale eller nationale myndigheder stiller i form af lovgivning, standarder, certificeringskrav og andet. Blandt andet skal fødevaresikkerheden basere sig på de syv såkaldte HACCP-principper, som betyder, at virksomheden på baggrund en risikoanalyse skal identificere og elimere de kritiske styringspunkter, der er i produktionen. Det

Når der er tjek på råvarer, hele produktionsprocessen, rengøring, transport, mærkning med anvisninger til, hvordan kødet skal håndteres, så er stadig det allersværeste tilbage: menneskene! – Det er her de allerstørste udfordringer ligger. Vi har ansatte fra hundrede forskellige nationaliteter, og mange af vores ansatte har en kort uddannelse og har fx vanskeligt ved at håndtere skriftlig information på et sprog, som måske ikke er deres hovedsprog. Derfor kan det ikke nytte, at medarbejderne som det første bliver mødt med en seks siders tæt skrevet sikkerhedsinstruktion, som det faktisk var

Virksomheden og myndighederne stiller krav…

Fødevarevirksomheder skal følge skrappe krav, men det skal andre brancher, hvor hygiejne og sikkerhed er af vital betydning, jo også. Men Danish Crown og andre fødevarevirksomheder får lagt et lag ovenpå. Mange af de store kunder har deres egne krav, standarder og endda audits, og de kan komme på både aftalte og uanmeldte besøg for at tjekke, at virksomheden lever op til deres specifikke opfattelse af, hvad fødevaresikkerhed er. Det svarer til, at patientforeninger uanmeldt kunne komme på besøg på et hospital og tjekke, at operationsstuer og sygehuspersonale lever op til foreningernes standard. – Det skal principielt ikke være medarbejdernes ansvar, at vi lever op til vores og andres krav til fødevaresikkerhed. Derfor er en del af sikkerhedsstrategien også at automatisere og indføre robotter, hvor det er muligt. Det er vores mål at samtlige såkaldte ’røde arbejdspladser’ skal væk. Det gavner også arbejdsmiljøet. Vi har en målsætning om, at alle skal kunne løfte deres børnebørn, når de en gang går på pension fra Danish Crown, sluttede Lena Bjertrup sit indlæg.

DE 7 HACCP- PRINCIPPER 1. Gennemfør en risikoanalyse 2. Identiﬁcer kritiske styringspunkter (CCP) 3. Fastlæg kritiske grænser 4. Etabler et system til at overvåge styringen af CCP’erne 5. Fastlæg afhjælpende foranstaltninger, der skal bruges når de kritiske grænser ikke er opfyldt 6. Etabler procedurer for veriﬁkation, som kan bekræfte at HACCPsystemet fungerer effektivt 7. Etabler registrering og dokumentation for at HACCP-principperne er fulgt

HOSPITAL DRIFT & ARKITEKTUR 5 41

F S TA – ÅRS KO NFERENCE AF JOURNALIST IB CHRISTENSEN

Det er mere enkelt at bygge private end offentlige hospitaler Forskellen mellem de offentlige og private sygehusbyggerier er markant. Det fastslår Privathospitalet Mølholms adm. dir. Lars Dahl Pedersen, der står midt i en byggeproces med at flytte landets tredjestørste privathospital fra et villakvarter i Vejles sydlige bydel til større, moderne faciliteter på Nordsiden af Vejle Fjord Enkelhed, tillid og tæt samarbejde er de nøgleord, som Lars Dahl Pedersen hæfter på byggeriet af det nye privathospital. Der er stor forskel på at opføre et offentligt supersygehus og et meget mindre privat, men han oplever, at afstanden i holdninger og syn på selve processen blandt de involverede byggeaktører relativt er endnu større. Lars Dahl Pedersen har en stor, mangeårig erfaring som leder i det offentlige sundhedsvæsen gennem 26 år blandt andet som hospitalsdirektør på Hospitalsenhed Midt, hvor han var involveret i byggeriet af Vestdansk Center for Rygmarvsskade og den nye akutmodtagelse i Viborg der stod færdigt i 2019 plus mange mindre projekter i Silkeborg, Skive, Viborg og Hammel. For et år siden satte han sig i direktørstolen på Mølholm og stod nu på årsmødet for at forklare, hvordan privathospitalet griber

byggeriet an som barmarksprojekt med styring, brugerinddragelse, optimering, patientforløb og fremtidssikring af projektet og hvor det adskiller sig fra det offentlige byggeri. Den primære grund til at privathospitalet flytter ud er, at det ligger indeklemt og ikke kan bygge mere til, men er tvunget til at bygge nyt.

Identiteten skal bevares intakt Lars Dahl Pedersen erkendte, at nogle af hospitalets processer ikke kan udføres hensigtsmæssigt og meget hænger ikke ordentligt sammen i de nuværende rammer. ”Når man bygger i et villakvarter, er der grænser for, hvordan man kan bygge. Hospitalet har levet godt med uhensigtsmæssighederne, men vi kan ikke længere være i rammerne. Vi skal selvfølgelig tage hånd

DISPONERING

Hospitalet er indretningsmæssigt adskilt i to afsnit, frontstage og backstage.

Frontsstage er indrettet til ambulante behandlinger og konsultationer. Indretning og materialevalg skal signalere tryghed, imødekommenhed og kvalitet Backstage er indrettet til operationer og indlæggelse. Indretningen i denne del opleves mere som et ”klassisk” hospital med meget stor fokus på hygiejne, patientsikkerhed, og effektive arbejdsgange. Formålsbestemte fløje med mulighed for udbygning

Privathospitalet Mølholms nye barmarksprojekt på nordsiden af Vejle Fjord der bliver større, er opført i nordisk stil, arkitektonisk skal skabe tryghed hos patienterne og er forberedt på mange fremtidige udvidelser.

HOSPITAL DRIFT & ARKITEKTUR 5

om omgivelserne, kunder, regionerne, patienterne, men også vores sociale liv internt i vores organisation i hele processen ved flytningen til det nye. Vi skal have stor respekt for den identitet vi kommer fra, når vi flytter ud i det nye. Der er en hel masse der skal gentænkes og når man kommer man fra noget, der fungerer rigtigt godt, må man være forberedt på at skulle gennem en fase, hvor man ikke synes det nye måske fungerer helt så godt, men helst ende med at opleve, at det nye fungerer klart bedre.” ”Det har været vigtigt for os at holde fast i det billede, at det nye hospital også signalerer tryghed, imødekommenhed og ro som det eksisterende, når patienterne kommer. Det præger arkitekturen der fremstår i nordisk stil. Hospitalet bliver større og får også nye services som et care afsnit med 12 lejligheder i en særskilt fløj, hvor patienter kan bo midlertidigt. Overalt i det nye hospital er der kalkuleret med, at hospitalet på et senere tidspunkt skal kunne udvides, betonede han. Byggeriet er i fuld gang på nordsiden af Vejle Fjord på en meget stor grund, hvilket Lars Dahl Pedersen mener er en helt unik mulighed for at skabe ideelle rammer, da der tidligere ikke herhjemme er blevet bygget privathospitaler fra grunden som barmarksprojekt.

Også specialiseret behandling Mølholm er Danmarks tredjestørste privathospital, som i 1992 blev etableret i et villakvarter i Vejle Syd omgivet af privatboliger, men driver også en klinik i Århus og åbner i nær fremtid ambulante behandlinger i København. Hospitalet har alle relevante specialer bortset fra kræftbehandling, 220 ansatte og ejes af 40 læger som klinikejere, der bidrager med deres specialer og kører klinikkerne som selvstændige erhvervsdri-

F STA – Å R SKO NF E R E N C E

vende. Der behandles årligt 35.000 patienter og udføres 10.500 operationer. Privathospitaler udgør knap 2 pct. af landets samlede sygehusvæsen, men på enkelte specialområder udfører de 50-60 pct. af den samlede aktivitet, oplyste han. Mølholm har en bred vifte af specialer, nogle fylder meget, andre kun lidt, hvor en speciallæge kommer hver fjortende dag. ”Oftest bliver vi skudt i skoene, at privathospitaler udfører alt det simple, man næsten kan udføre hjemme ved køkkenbordet, men sådan er det ikke. Vi har noget der kører fra morgen til aften i meget strukturerede forløb, men også de meget komplekse behandlinger,” fastslog Lars Dahl Pedersen. ”Når lægerne møder om morgen, kan de være sikre på, at der ligger et effektivt operationsprogram og at de kan koncentrere sig om behandlingen uden ret mange afbrydelser. Det er i vidt omfang vores succeskriterie. Vi holder så få møder som overhovedet muligt. Kun en tredjedel af patienterne skyldes det offentliges problemer er med at overholde behandlingsgarantien, har en del privatbetalende, men de fleste af vores patienter får behandlingen betalt af sundhedsforsikringer.”

Mere målrettet brugerinddragelse Brugerinddragelse er helt centralt for at opnå et godt byggeri hos privathospitalet, men er alligevel anderledes, fastslog Lars Dahl Pedersen: ”Det offentlige har en meget intensiv brugerinddragelse med mange aktører, møder, lange processer og de faglige organisationer er med i vidt omfang. Jeg tror ikke jeg har haft et eneste samarbejdsudvalgsmøde uden at der blev drøftet byggeri i mine 10 år som offentlig hospitalsdirektør, når vi har haft byggeprojekter,” sagde han. ”Brugerinddragelse er også højt prioriteret hos os, hvis vi ikke havde det, var vi virkelig ilde stedt, men vi har en mere målrettet brugerinddragelse og samler de folk, vi skal bruge til lige præcis den konkrete problemstilling vi har fat i, og så vender de tilbage til deres arbejde. Opstår andre problemstillinger, sætter vi et nyt hold.” Der er færre nøgleaktører, møder og beslutningstagerne er tættere på, som der er mulighed for i en mindre organisation. Vi har ikke samarbejdsorganisationen med i hele forløbet, men informerer løbende. Vi har enkelte med som specialister.

Forskellene mellem privat contra offentligt Det er især kompleksiteten i de offentlige sygehusbyggerier, Lars Dahl Pedersen

hæfter sig ved og finder lidt overraskende, sammenlignet med, hvordan de private byggerier kan styres: ”Den helt store forskel er, at det offentlige byggeri og især kvalitetsfondsbyggeriet er underkastet en enorm offentlig kontrol og systemer til at håndtere projekterne, hvor der er lavet et særligt administrationsgrundlag, regnskabs- og revisionsinstruks. Hele systemet er sat op, da man mener, at kontrol er godt, og mere kontrol er endnu bedre. Det er gjort med alle mulige gode hensigter, men der er ingen, der har sat spørgsmålstegn ved eller er kommet igennem med at gøre det anderledes.” Der følger også en relativ kraftig regional kontrol med, der går længere end det, der har været kendetegnende for offentlige byggerier,” sagde han. Det gælder løbende rapportering til regionsrådet, store projektorganisationer, bygherrerådgivere og 3. øje kontrol for at sikre, at dem, der skal have styr på projekterne, også har det. Systemet indebærer høje transaktionsomkostninger og det, Lars Dahl Pedersen synes at en vis grad af mistillid til, at man kan få tingene til at fungere, skinner igennem systemet.

Delvis udenom papirmøllen Privat byggeri er ikke underlagt EU-regler om udbud, men Mølholm sikrer sig konkurrencedygtige priser, da byggeorganisationen kender markedet, dets aktører og priser og har kontakt til de bedste rådgivere. ”Det er ikke sådan, at det, at vi ikke er underlagt EU-udbud betyder, at vi ikke holder styr på, hvad det er for et marked der kan hjælpe os med at få projektet realiseret. Der er ret stramme krav i alle faser af byggeriet. Men vi har en byggestyring uden det store lag af ekstern kontrol som præger de offentlige byggerier. Vi har stærke relationer mellem os som bygherre, vores rådgivere og entreprenørerne der er bygget op over tid. Det bygger på tillid til, at alle har en interesse i at få et godt byggeri. Alle ved, at hvis man ikke strammer sig an, risikerer man at blive en mindre relevant samarbejdspartner og vil risikere ikke være med i fremtidige projekter. Det er hvad tillid kan i forhold til, hvis man alene baserer sig på udbudsforretninger. Jeg oplever en fælles interesse og fokus på at nå et godt resultatet og mindre på at sikre, man har ryggen fri og på at sikre en stor kontrolorganisation. Fokus er anderledes og transaktionsomkostningerne lavere som følge af det,” sagde Lars Dahl Pedersen.

Direktør Lars Dahl Pedersen oplever, at det er en væsentlig mere enkel og tillidsfuld proces at stå i spidsen for et privat sygehusbyggeri end et offentligt.

Rådgiverne rykker tættere på brugerne Det er en balancegang at sikre de rigtige kompetencer i byggeorganisationen er til stede, erkendte Lars Dahl Pedersen, men han synes at rådgivere på hospitalsbyggerier er blevet bedre til ikke bare at lytte til klinikerne, men også at prøve forstå deres arbejde. ”I en større byggeorganisation kan man godt opleve et filter mellem brugerne og rådgiverne, men i en lille organisation rykker rådgiverne tættere på os for at forstå, hvad det egentligt er vi har behov for. Jeg har oplevet et helt andet niveau end i det offentlige.” Afstanden mellem rådgiverteamet og brugerne skyldes nok også de ekstremt langstrakte byggeforløb i de store sygehusbyggerier, erkendte han. Her er det nærmest næste generation der får glæde af de udtrykte brugerønsker: ”Det er klart, at efterhånden som de, der var med til at udtænke projektet, måske ikke længere er i organisationen, kan de ikke bære baggrunden for de valgte løsninger videre. Man mister engagement og nye brugere kan ikke få forklaring på valgene.” Selv i Mølholms korte byggeforløb, der strækker sig over tre år mærkes tendensen, men dog i mindre grad, mente han:”Vores sygeplejersker og læger synes også, at tre år er lang tid.” Lars Dahl Pedersen frygter ikke, at en så lille byggeorganisation ikke er i stand til at udfordre rådgiverteamet, så eksempelvis hele det grundlæggende tekniske setup med installationer er forberedt på fremtidige udvidelser. Det er et dilemma, erkendte han, men Privathospitalet Mølholms rådgivere har været med i andre sygehusbyggerier, og vi har efterhånden en erfaren rådgiverbranche fra alle hospitalsbyggerierne, der har viden og erfaring med at få alle relevante hensyn frem, påpegede Lars Dahl Pedersen.

HOSPITAL DRIFT & ARKITEKTUR 5 43

F E J LS TRØ MS AFBRYDERE

Lad fejlstrømsafbryderne teste sig selv Hospitaler har hundredvis af fejlstrømsafbrydere (RCD), der jævnligt skal funktionstestes. Men bliver det gjort? Med ABB’s selvtestende fejlstrømsafbrydere sker det automatisk hver 28. dag – helt uden at frakoble spændingen til de efterfølgende grupper. Hospitaler kan have hundredvis eller måske endda tusindvis af fejlstrømsafbrydere. Det kan derfor være både besværligt og dyrt at udføre de løbende test, hvis de foregår manuelt en eller to gange om året, som kravene foreskriver. Faktisk bliver op mod hver tredje almindelige fejlstrømsafbryder (RCD) aldrig testet i hele sin levetid, og et endnu større antal bliver ifølge Sikkerhedsstyrelsen kun testet yderst sporadisk. Det udgør en stor sikkerhedsrisiko, da en RCD skal funktionstestes for at sikre, at den virker korrekt og kan yde den forventede personbeskyttelse.

Selvtest hver 28. dag Stadigt flere hospitaler vælger da også at installere ABB’s selvtestende RCD-relæer fra F-ATI-serien, som automatisk udfører en selvtest hver 28. dag. – Testen fungerer, som hvis man manuelt havde trykket på testknappen, men F-ATI gør dette helt uden at frakoble spændingen til de efterfølgende grupper, fortæller Flemming Folkvardsen, der er salgsdirektør hos ABB, og han tilføjer:

HOSPITAL DRIFT & ARKITEKTUR 5

– Når RCD’en udfører sin test, kobler den over på et sekundært kontaktsæt og kobler tilbage ved en positiv test. Installationen er fuldt ud fejlstrømsbeskyttet i de få sekunder, som det tager at udføre testen. På Sygehus Sønderjylland i Aabenraa opsamles resultaterne over Modbus for hvert relæ via et ARBus-modul. Ønsker man at overvåge udkoblingerne og registrere dem i en log med tidsstempel, kan man bygge et ARBus-modul på. Modbus-kommunikationen giver et hurtigt og præcist overblik over, at alle fejlstrømsafbrydere fungerer efter hensigten.

Høj immunitet Tilmed er ABB’s selvtestende RCD-relæer højimmune takket være indbygget AP-Rteknologi. – Den beskytter mod utilsigtede udkoblinger forårsaget af lækstrømme fra LEDlyskilder og anden elektronik, forklarer Flemming Folkvardsen. Derved berører han problematikken med, at LED-lyskilder – selv i en fornuftig kvalitet – kan afgive mere end 0,5 mA lækstrøm i indkoblingsøjeblikket. Det kan

Salgsdirektør Flemming Folkvardsen fra ABB viser firmaets fejlstrømsafbrydere, der udfører automatisk selvtest hver 28. dag – uden at frakoble spændingen til de efterfølgende grupper.

få et traditionelt 30 mA fejlstrømsrelæ, fabrikskalibreret til ca. 24 mA til at koble ud allerede ved tænding af omkring 40 LEDlyskilder. Det er dog ikke kun LED-lyskilder, som generer lækstrømme. Det gælder i realiteten alle former for brugsgenstande og komponenter med switch-mode og konverterelektronik, blandt andet UPS-anlæg, lifte og hejs, spændingsforsyninger og ensretterkredsløb, elektroniske HF-forkoblinger til lysrør, EMC-filtre, hæve/sænke-borde, PC’er og tilsvarende produkter. – ABB’s selvtestende RCD-relæer, er i øvrigt de eneste, som er testet til at kunne tåle de høje kortslutningsstrømme, som ofte forekommer på et hospital, fastslår Flemming Folkvardsen.

DANSK INNOVATION:

Den nye IRIS Clinical W

er en komplet vaskevæ Justerbar højden, så sæbedispen vaskevæg med vasken op og ned. DANSK INNOVATION: f.eks. kørestolsbrugere lanceres nuen Justerbar vaskevæg lanceres nu bliver vaskevæggen J UST E R B A R VA SK E VÆ G

AF SALGS- OG PRODUKTCHEF CARSTEN HERNVIG, DUELCO MEDICO

helende arkitektur båd

Den nye IRIS Clinical Wash Wall fra Duelco er en komplet vaskevæg, som kan justeres i højden, så sæbe Den nye IRIS Clinical Wash Wall fra Duelco dispenser, spejl m.m. følger med vasken op og ned. Det er en stor fordel for f.eks. kørestolsbrugere, og det en komplet vaskevæg, som kan justeres forventes, at vaskevæggen bliver en bidragende faktor i helende arkitekturerbåde nationalt og globalt.

højden, så sæbedispenser, spejl m.m. følge

med vasken op og ned. Det er en stor forde

Det er danske Duelco A/S, som står bag IRIS Clinical Wash Wall, og idéen til den justerbare IPS (Integrated Plumbing System) vaskevæg opstod i forbindelse med design og levering af sengestuepaneler til nye sygehuse i Skandinavien. – Jeg havde længe undret mig over, hvorfor det kun var vasken, som kan justeres i højden, og ikke resten af alt det, der normalvis følger med brugen af en håndvask. Det giver jo ikke mening for en kørestolsbruger eller et barn. Derfor gik jeg i gang med at udvikle denne vaskevæg, som er et oplagt add-on til vores sengestue paneler, siger Carsten Hernvig, salgs- og produktchef for Medico i Duelco.

s følger med bru-

Tilpasses det enkelte rum

f.eks. kørestolsbrugere, og det forventes, a

Vaskevæggen er først og fremmest justérbar i højden, hvor det er hele væggen, som kan køres op og ned, så vask, sæbedispenser, spejl, handsker, servietter osv. følger med. Det er en klar fordel, hvis man er lav, handikappet, kørestolsbruger eller på anden vis har brug for individuel højdejustering på vaskevæggen. Vaskevæggen kombineres med dørinstallationspanelet, som typisk har lysstyring, varmestyring, patientkald m.m. i venstre side, mens modsatte side kan bruges til f.eks. stikkontakter. I samråd med hospitalet skræddersys vaskevæggene det enkelte rum med ønskede funktioner, vask, spejl m.m. Vaskevæggen fås i bredden 80-160 cm x rummets totale højde, og leveres færdigmonteret som én samlet enhed til hospitalet.

helende arkitektur både nationalt og globa

Helende arkitektur bliver fremtiden Den nordjyske teknologivirksomhed har længe været med helt forrest i feltet, hvad angår udvikling af intelligente inventarløsninger til ”helende arkitektur” i sundhedsvæsenet. – Alle ved nu, at beroligende omgivelser er med til at fremme ro og heling hos patienten, og at helende arkitektur således er en gevinst for alle parter. Konceptet vinder efter hånden stort terræn verden over, og Skandinavien leder denne udvikling. Derfor er det også vores ansvar at nytænke eksisterende løsninger og hele tiden forbedre. Det forpligter at gå forrest, slutter Carsten Hernvig.

vaskevæggen bliver en bidragende faktor

Carsten Salgs- o for Duelc det, d

Carsten Hernvig Salgs- og produktchef for Duelco Medico

Carsten Hernvig

gen a

meni

et ba

udvik

oplag

pane

Varm modtagelse i branchen

og pr

Det er danske Duelco A/S,

Det er danske Duelco A/S, som står

IRIS WashWash Wall blev for bagClinical IRIS Clinical Wall,vist ogfrem idéen Tilpa offentligheden for første gang på FSTAbag IRIS Clinical Wash Wa til den justerbare IPS (Integrated Vaske messen i september, hvor den fik en meget Plumbing System) vaskevæg opstod mest varm modtagelse og er nu klar til lancering. til den justerbare IPS (Inte Duelco har ind sendtdesign patentansøgning på i forbindelse med og levering hele v løsningen (PA 2022 00875) og forventer af sengestuepaneler nye sygehuse ned, s Plumbing tilSystem) vaskev en hurtig godkendelse. i Skandinavien.

hand

i forbindelse med design Det e

af sengestuepaneler tilhand ny

- Jeg havde længe undret mig over, hvorfor det kun var vasken, som kan

på an

justeres i højden, og ikke resten af alt

højde

i Skandinavien.

Vaske

dørin - Jeg havde længe undre

har ly

tientk hvorfor det kun var vasken

mods

justeres i højden, og ikke r stikko

I sam

sys va med

m.m.

80-16

HOSPITAL DRIFT & ARKITEKTUR 5 45

og leveres færdigmonteret som én

M E D IC IN S K E G A SSER AF MASKINMESTER HENNING HORN, BRISSON & HORN

MDR 745/2017: Hvilke krav skal vi nu leve op til? Og hvordan gør vi det? MDR 745 – en lang overgangsordning og hvad så? 101 punkter med forklaringer og lovkrav. Kapitel 1 indeholder alene 61 punkter (og i alt 10 kapitler!) samt bilag 1-17… Hvordan skal vi som almindelige mennesker håndtere og forholde os til så megen information, som er lov? I forbindelse med vores kontakter til både danske leverandører af medicinsk udstyr og ikke mindst hospitalernes tekniske afdelinger får vi gang på gang spørgsmålet: HVAD skal der til? Alle ved, at den nye forordning egentlig trådte i kraft i 2017 – dog med en overgangsordning frem til 2020, som på grund af COVID-19 blev forlænget til 2021. Nogle gange kan så lang en overgangsperiode skabe frustration hos brugerne. Man læser om det flere gange og forsøger at sætte sig ind i de kommende ændringer, men da de først træder i kraft flere år ude i fremtiden, vælger man ofte at udskyde beslutninger, som kunne være taget langt tidligere i overgangsperioden. Der er dog meget stor forskel på, om man selv er producent af CE –mærket udstyr, om man blot er distributør eller forhandler, om man sidder i medicoteknisk afdeling med ansvar for medicinsk udstyr, eller man sidder i teknisk afdeling med ansvaret for et medicinsk distributionssystem, som består af CE-mærket udstyr.

Fabrikanter og distributørers forpligtelser Særligt to punkter er væsentlige for fabrikanter, idet de pålægges mere klare og strengere forpligtelser til at overvåge kvalitet, ydeevne og sikkerhed for egne producerede enheder. Fabrikanterne skal have et kvalitetsstyringssystem og et system til overvågning, efter udstyret er bragt i omsætning, og det skal stå i rimeligt forhold til risikoklassen og type af udstyr. Desuden fastsættes specifikke betingelser for distri-

HOSPITAL DRIFT & ARKITEKTUR 5

butører/forhandlere med krav om autoriserede repræsentanter. Michael Nørkjær, Markedschef for Applikationssalg hos Strandmøllen A/S, samt hans nye salgschef for farmaceutisk industri, laboratorier og healthcare, Christian Riegels Hjorth, uddyber i denne tekst, at der – også inden for det samme firma – er store forskelle på, hvor langt man er i processen. Det samme ses inden for anvendelsen af medicoteknisk udstyr, hvor hovedparten af udstyret på et hospital ligger i regi af medicoteknisk afdeling, mens man i tekniske afdelinger ”kun” har ansvaret for distributionssystemet. Det er kun den sidste del, som jeg fokuserede på i min dialog med Maskinmester Michael Korsager Mud, Center for Ejendomme på Rigshospitalet.

har vi opdateret alle manualer i vores kvalitetssystemer, så vi nu er fuldt klar på dette område”, fortæller Michael Nørkjær, Markedschef for Applikationssalg.

Salg af ce-mærket udstyr ”En af Strandmøllens store styrker – særligt inden for farmaceutisk industri og laboratorie-segmentet – er og fortsætter med at være vores uafhængighed af producenter af udstyr”, siger Michael Nørkjær og fortsætter: ”Vi har hidtil kunne vælge udstyr tilpasset kundens behov uden skelen til producent og udelukkende med et fokus på brugervenlighed og ensartet kvalitet, idet denne type af produkter ikke er omfatter af det nye regulativ”.

Medicinsk udstyr (centraler, afspærringsbokse mv.) ”Vi kan blive mindre agile og dermed også mindre optimale for vores kunder med hensyn til salg af medicinsk udstyr, fordi det i MDR’en er uklart, hvem der har ansvaret for hvad, og hvor høj detaljeringsgraden skal være. Markedet er dog ved Henning Horn

STRANDMØLLEN A/S – leverandør af ce-mærkede egenproducerede gasser og medicinsk udstyr Egenproducerede gasser ”Strandmøllens kvalitetsafdeling har gennem de sidste fem år fulgt udviklingen tæt, idet vi har egne CE-mærkede produkter, som skal leve op til de nye krav. Vores nuværende status som lægemiddelproducent har gjort os bedre rustet i vores arbejde med CE-mærkede produkter. I forbindelse med ventetiden på nye notified body’s, som var klar til at leve op til det nye lovsæt.

Michael Korsager Mud udtaler ”Der er et ønske om en facitliste til brug for implementering af MDR 745.”

ME D I CI NSKE G A S S E R

Udviklingen som end-user

for Farmaceutisk industri, laboratorier og healthcare.

Krav til hospitaler

at finde sin plads, og vi i Strandmøllen er ved at uddanne os i kravene til importør, distributør samt kravene til ”end user”, udtaler Christian Riegels Hjorth, Salgschef

Der er en lang række nye krav, som er dukket op i det nye regulativ. Et af de vigtigste krav, som egentlig sammenfatter en lang række andre krav, er, at udstyr kun må tages i brug, hvis det er i overensstemmelse med denne forordning, og når det leveres forskriftsmæssigt samt anbringes, vedligeholdes og anvendes korrekt i overensstemmelse med det erklærede formål og producentens anvisninger.

Som Michael Mud fortalte mig, da jeg besøgte ham for første gang: ”Vi har gennem fem år kendt til og ventet på det nye regulativ. Desværre har vi ofte fået det i små bidder, og derfor mangler vi et egentligt overblik over, hvad der skal til for, at vores distributionssystemer lever op til de nye krav, og hvordan vi vedligeholder dem i fremtiden. Jeg efterlyser med andre ord nærmest en facitliste, så jeg kan kontrollere, at vi som end-user lever op til nye krav, da loven alene er alt for omfattende”. Der findes desværre ikke en egentlig facitliste, men en god start kunne være at få sit anlæg screenet af en uafhængig rådgiver, som har kendskab til dette område og specifikt på gasdelen. Vi har i Brisson & Horne gennem de sidste år uddannet os specifikt inden for både MDR og medicinske gassystemer, og vi står gerne til rådighed for hospitalerne for en kortlægning af deres nuværende status samt kurser i MDR 745, som er tilpasset den enkelte brugergruppe.

Vores udsendte medarbejdere: Henriette Vabø har en BA i fotografi fra 1993 og arbejdede i godt to år som fotograf, inden hun skiftede til først billedredaktør og siden grafisk designer. Arbejder nu som redaktionssekretær og grafiker på Kristeligt Dagblad og har tidligere arbejdet for både Berlingske Media, Wunderkind Media, Københavns Kommune, musikmagasinet Groovy og madmagasinet Guaca.

Videnskabsjournalist Gordon Vahle er uddannet journalist og arbejdede indtil 1999, hvor han stiftede Sciencejournalist.dk, som kommunikationsrådgiver i bureauer og tekniske virksomheder. Han skriver artikler for tekniske, populærvidenskabelige og sundhedsfaglige magasiner og har arbejdet for Vabø Publishing ApS siden 2003. Ud over Sciencejournalist.dk driver han bloggen Klimaklog.dk.

Erhvervsjournalist Ib Erik Christensen er faguddannet journalist og har arbejdet i A-pressen og på Berlingske Tidendes erhvervsredaktion indtil han blev landsdelsredaktør på Dagbladet Børsen og dækkede det jyske erhvervsliv i en længere periode. I 1995 etablerede han det nuværende bureau Cypress kommunikation og skriver bredt om samfundsforhold, teknik betonede emner og har i en længere årrække været fast skribent for Vabø Publishing.

HOSPITAL DRIFT & ARKITEKTUR 5 47

Magasinpost ID-nr. 46707

PRODUKTER LAF kabinetter Cytostatika kabinetter Sterilkabinetter Medicinblandeskabe Partikeltællere

RENRUMSARTIKLER Desinfektionsmidler Handsker Aftørringsklude Swabs og lab tips Klæbemåtter Masker Håndcreme

INDESLUTNINGER OG BARRIERESYSTEMER AIR showers RABS Isolatorer Sluser Gennemrækningsmoduler

SMP

YDELSER Rådgivning Projektledelse Service Installation Test Kvalificering Seminarer og undervisning

Den komplette leverandør inden for renrum

Tel.: 4326 9400 www.holm-halby.dk info@holm-halby.dk

Hvis du vil vide mere: Kontakt team Cleanzone www.holm-halby.dk/cleanzone/