Det kræver omhu og tid at projektere laboratorier til GMO

Når hospitaler projekterer og indretter avancerede rum til at håndtere af genmodificerede organismer, må de tage sig den tid og udvise den omhu, der er nødvendig. Der er skrappe regler på området, og de skal følges, så omgivelser og medarbejdere kan være trygge. Seniorspecialist Jan Mottlaus rådede i sit indlæg ”GMO møder cGMP” de projekterende til at kigge på pharma-industrien for at få inspiration.

Umiddelbart skulle man tro, at forkortelserne GMP og GMO var tæt forbundne. Der er trods alt kun et enkelt bogstav til forskel. Men hvis man skriver forkortelserne helt ud til ’Good Manufacturing Practice’ og ’Genetically Modified Organism’, bliver forbindelsen sværere at få øje på. ”Manufacturing” – altså fabrikation – hvad i alverden har dét med hospitaler at gøre?

Ifølge indlægsholderen ved FSTA’s årskonference, seniorspecialist Jan Mottlau fra Niras er de to begreber tæt forbundne, og hvis man kigger på den farmaceutiske industri, bliver forbindelsen åbenlys. – GMO-kravene skal både beskytte omgivelserne og de mennesker, som arbejder med potentielt farlige organismer. GMPkravene skal beskytte de patienter, som får medicin, mod uønskede stoffer eller organismer. GMO-kravene skal forhindre noget at slippe ud, mens GMP handler om at forhindre noget at slippe ind, og samspillet mellem kravenes og den rette implementering beskytter alle parter, forklarede han.

Det lille ’c’, som ofte ses i forbindelsen ’cGMP’, betyder ”currently” og understreger, at man skal anvende opdaterede standarder, teknologier og systemer for at GMP-kravene kan overholdes.

Kunsten at styre luft

Med foredragsholderens forklaring blev det måske lettere at se forbindelsen mellem de to forkortelser og arbejdet i en teknisk afdeling på et hospital.

En stor del af kunsten med at holde rum rene består i at kunne styre lufttrykket i forskellige lokaler. Overtryk forhindrer forurenet luft i at komme ind, og hvis man vil forhindre noget i at slippe ud, så skal lufttrykket være lavere end i omgivelserne.

Men når man på én gang og i samme rum både skal forhindre noget i at komme ind og noget andet i at slippe ud, bliver det vanskeligt. Så vanskeligt, at emnet bliver højt prioriteret på en årskonference i FSTAregi. – Nye behandlingsformer stiller store krav til vores evne til blandt andet at kunne kontrollere luftstrømmene helt præcist. Ved fx celleterapi udtager man populært fortalt, en væske med celler fra patienten. Cellerne bliver manipuleret – ved at man putter nogle organismer med særlige egenskaber i væsken, som processeres og injiceres tilbage i patienten igen. Under hele denne proces må der naturligvis ikke komme fremmede organismer ind til cellerne – de skal jo tilbage til patienten. Og de manipulerede organismer kan gøre stor skade, hvis de slipper fri, påpegede Jan Mottlau.

Ingen nemme veje

Som enhver, der arbejder med ventilation i mere eller mindre sterile rum, ved, så er det vanskeligt at styre luftstrømmene ved hjælp af trykforskelle. Så snart mennesker bevæger sig, døre åbnes og lukkes, LAFen tændes, udstyr flyttes, luftens filtreres, turbulens opstår og varme og kolde luftstrømme blandes, bliver det vildt kompliceret. Hvordan kan man så styre luften, hvis der i samme rum skal være forskellige tilstande alt efter, om man skal passe på det præparat, man arbejder med, beskytte sig mod det eller endda begge dele? – Dilemmaet er bestemt også på spil i den farmaceutiske industri, men her har man dog lang erfaring med at håndtere lignende problemer. Det er derfor, vi skal kigge dén vej og lære. I den farmaceutiske verden har man fokus på at gøre det rigtige første gang. Man tænker og undersøger flow af personale, medikamenter, udstyr, affald mm. – typisk ved en styret kvalitetssikringsproces – før man tegner. For hvis et medicinalfirma ikke får løst alle udfordringer med hygiejne, ventilation og sikkerhed, bliver produkterne ikke godkendt til salg. – I hospitalsverden foregår det omvendt. Først kommer arkitekten med sine tegninger. Så kommer ingeniøren og siger, at der ikke plads, og til sidst forsøger man at møve det hele på plads alligevel, og det kommer sjældent til at fungere helt som ønsket, sagde seniorspecialisten fra Niras, og selv om beskrivelsen måske var en anelse karikeret, så var der ingen tvivl om, hvad han mente. – Der findes ikke nogen nemme løsninger, når det gælder indretning af laboratorier og andre lokaler, hvor man håndterer GMO, lød beskeden.

Standarder, tørt læsestof og lange lister

Hele GMO- og GMP-området er gennemreguleret af standarder og lovkrav, og det er med Jan Mottlaus ord ”meget, tørt

Seniorspecialist Jan Mottlau

og kedeligt læsestof”, men heller ikke på dette område var der nogle lave gærder at springe over. – Det kedelige papirarbejde tager tid, men det skal man igennem. Man skal løbende kontrollere, om det stadig holder. Hvert eneste stykke udstyr skal der laves en risikoanalyse for. Alt udstyr skal spille sammen. Der skal laves planer for, hvornår det skal tjekkes, og man skal kunne dokumentere det hele. Planer for rengøring og vedligehold skal også udarbejdes. Det er en god idé, at lave tjeklister, hvor du kan krydse af, efterhånden som du kommer igennem opgaverne. Men du kan forberede dig på, at listerne bliver lange, advarede Jan Molltau. – Al den tid, du bruger på at forberede dig, inden GMO-arbejdspladsen projekteres og udstyret købes, er godt givet ud. Hvis du venter med at tænke dig om, til ordren er afgivet, får du måske købt en maskine eller noget udstyr, som ikke kan fungere sammen med alt det andet. Og så er pengene brugt, lød den fortsatte formaning.

Det er helt afgørende, at man ved, hvor farligt det, man arbejder med, er. Både mængder og farlighed skal vurderes. Noget kan være så farligt, at det ikke MÅ gå galt. Andet kan måske fortyndes så meget, at det bliver uskadeligt. Men uanset hvad, så kræves der detaljerede procedurer for, hvad man skal gøre, hvis det alligevel går galt.

Afl øb og fi ltre med ’omvendt’ funktion

Der er stor forskel på at indrette et rum, hvor kravene er, at alting skal være rent eller sterilt, og et rum, som skal sikre, at det, der er i rummet, ikke slipper ud. I et GMOlaboratorium gælder oftest begge krav. – Fokus er dog allermest på, at intet farligt må slippe ud. Det betyder fx, at udsugningsluften fra rummet og fra udstyr som LAF-bænke og andet ikke må ledes tilbage til lokalet eller videre til andre lokaler. Luften skal fi ltreres, og luften fra kabinetter og andet skal endda fi ltreres med HEPA fi ltre. Filtrene kan ikke bare bortskaffes men skal autoklaveres eller gasses, inden de må forlade lokalet. Dette skal jo foregå inde i lokalet, og hvordan får man så fi ltrene ud, uden at de bliver kontamineret igen? lød listen over nogle af de problemer, som Jan Mottlau påpegede, skulle håndteres fra starten.

Og luft er langt fra den eneste udfordring, som projekterende af lokaler, hvor der arbejdes med GMO, skal forholde sig til. Væsker og affald er om muligt endnu sværere at håndtere. LÆSESTOF TIL GMO/CGMP-PROJEKTERENDE

Her er noget af det læsestof, som en projektchef for et planlagt GMO-laboratorium helst skal have tygget sig igennem, inden projekteringen går i gang. Alle myndighedskrav SKAL overholdes, og det er vanskeligt at tilpasse projektet efter kravene, hvis tegningerne er klar og byggeriet måske endda er påbegyndt.

Retsinformation & Arbejdstilsynet (AT) (vedr. GMO): • BEK nr. 910 af 11/09/2008; Bekendtgørelse om genteknologi og arbejdsmiljø. • VEJ nr. 9113 af 11/02/2019; Klassifi kation af laboratorier, anlæg til produktion mv, hvor der arbejdes med genetisk modifi cerede organismer. (At-vejledning

C.0.4-4) • BEK nr. 1652 19/11/2020: bekendtgørelse om biologiske agenser og arbejdsmiljø.

Eudralex & International Council for Harmonization (ICH) (vedr. cGMP): • EU GMP part I + annexes • Relevant ICH guidelines • EU GMP part IV - Regulation (EC) No 1394/2007 of the European Parliament and of the Council of 13th November 2007 on advanced therapy medicinal products (ATMP)

– Afl øbene kan jo ikke bare lede væskerne ud i kloakken. Al væske skal opsamles og neutraliseres. Faktisk er det noget møg i det hele taget at have afl øb i laboratoriet. Det er bedre at have en dunk eller lignende. Hvis afl øb er nødvendige, så skal det sikres fysisk, at der ikke kan ske udslip fra laboratoriet og til offentlig kloak. Al væske, alle beholdere og alt biologisk materiale skal autoklaveres eller på anden måde passiveres, inden det kan bortskaffes, fortalte Jan Mottlau.

GMO-laboratorier fi ndes i dag på alle supersygehuse og er ved at vinde indpas i fl ere og fl ere af de knap så store sygehuse.

Så der kommer bestemt ikke til at mangle udfordringer for dem der skal projektere fremtidens GMP/GMO-laboratorier, lød Jan Mottlaus opmuntrende slutreplik.

Totalleverandør af alle typer lyskilder og armaturer, samt projektering af energibesparelser til hospitaler og institutioner

Højager Belysning A/S er aftaleleverandør på belysning i regionsaftalen. Ring eller mail for konsulentbesøg og hør om besparelsesmulighederne.