Læge Magasinet nr. 3 2023

LÆGE MAGASINET

Magasin for praktiserende læger og speciallæger

Digitale løsninger skal hjælpe med de store udfordringer

Svær overvægt – nogle økonomiske betragtninger

Familiær Hyperkolesterolæmi –fornyet fokus på opsporing

Effektiv reduktion af forhøjet blodtryk reducerer kardiovaskulærsygdom og død

LAD OS KLARE INDKØBENE, SÅ DU KAN PASSE DIN PRAKSIS

Mon ikke du kan finde på bedre ting at lave, end at gå i supermarkedet når køleskabet på jobbet er tomt? Lad os klare indkøbene og levere dem til døren, mens du passer din praksis.

Ansvarshavende: Cand. polit John Vabø

Journalist: Gordon Vahle

gordon@sciencejournalist.dk

Redaktør

Cand. polit John Vabø

Tlf. 39 90 80 00

Dir. 39 48 51 06/39 48 51 07

e-mail: john@vaboe.dk

Redaktionen:

Speciallæge dr. med., Jette Ingerslev

Speciallæge i gynækologi, Christine Felding

Professor emeritus, dr. med., Hans Ibsen

Tina Brage Vabø

Artikler, pressemeddelelser, produktinformationer m.v. modtages på e-mail: tina@vaboe.dk, og skal være redaktionen i hænde senest 3 uger før udgivelsestidspunktet. Illustrationer, fotos mv. skal leveres som orginalmateriale eller elektronisk som PDF, JPG. Citat tilladt med kildeangivelse.

Abonnement: 4 udgaver (incl. moms): Kr. 240,-

Adresseændringer m.v. bedes mailet til info@vaboe.dk

Ved henvendelse bedes abonnementsnummer oplyst (otte cifre, påtrykt bag på magasinet).

e-mail: info@vaboe.dk

Kontakt: John Vabø, jv@vaboe.dk

Tlf. +45 40 50 80 00

Udgiver:

Vabø Publishing ApS

Fjordternevej 16

4760 Vordingborg

Tlf. 39 90 80 00

ISSN Nr. 0902-1787

Layout og tryk: Stibo Complete

Digitale løsninger skal hjælpe med de store udfordringer

Digitalisering og bedre brug af data til specifikke indsatser skal hjælpe med at løse store udfordringer som en aldrende befolkning, større efterspørgsel efter praktiserende læger og behovet for at sikre, at indsatsene målrettes de mest syge og sårbare borgere. PLO ser et stort potentiale i digitalisering og investerer derfor mange ressourcer i IT-udvikling.

– De praktiserende læger har brug for it-systemer, der gør det nemt at kommunikere med patienterne, letter arbejdet i klinikken og skabet det gode overblik over klinikkens patienter, som er forudsætningen for at kunne målrette indsatsen til gavn for især de syge og sårbare patienter.

Sådan opridser chefkonsulent i PLO, Nicholas Christoffersen, de store udfordringer, som læger og andre aktører i det nære sundhedsvæsen står over for i den nærmeste fremtid. Under overskriften ’Målsætninger for it-udviklingen i almen praksis i de kommende år’ holder han et indlæg om emnet på konferencen ’E-sundhedsobservatoriet 2023’, der finder sted den 11.-12. oktober i Odense.

De fleste deltagere på E-sundhedsobservatoriet er teknikere, medikoteknikere eller hospitalslæger, der arbejder med teknologisk avanceret apparatur. Men konferencen er også betydningsfuld for den primære sundhedssektor, og det er blandt andet derfor, at PLO stiller op.

De sårbare patienter skal findes Organisationen mener ligesom forskerne fra Aarhus Universitet og Syddansk Universitet, der begge står bag konferencen, at udfordringerne i fremtidens sundhedsvæsen ”ikke kan løses med flere ressourcer, mere personale eller mere driftsoptimering”, som det udtrykkes på konferencens hjemmeside, e-sundhedsobservatoriet.dk.

– Det er helt essentielt, at vi også får udviklet vores it-kompetencer og får opbygget systemer, der kan støtte og effektivisere arbejdet i alle dele af den primære sundhedssektor og ikke mindst i almen praksis, påpeger Nicholas Christoffersen, der er én af tre fuldtidsansatte itmedarbejdere i PLO og har arbejdet med sundheds-it i ti år – blandt andet i Sundhedsdatastyrelsen.

Han påpeger, at det specielt er på tre områder, at der er behov for at fokusere udviklingen på systemer, som understøtter lægerne i deres arbejde og kommunikationen i det nære sundhedsvæsen.

– Det gælder kommunikationen på tværs af sektorer om behandling af patienten for at forbedre samarbejde og patientsikkerhed. Det handler om at optimere journalsystemerne, så vi letter arbejdsgangene og sikrer bedre overblik over patientens situation i den konkrete patientbehandling. Og især handler det om at udvikle løsninger, hvor almen praksis får nemmere ved at identificere de syge og sårbare patienter, så vi kan målrette indsatsen til dem med størst behov, fortæller Nicholas Christoffersen.

’Min Læge’ skærper opmærksomheden

PLO’s it-udvikling har hidtil haft størst fokus på at gøre kommunikationen mellem den enkelte patient og lægen lettere og mere effektiv med udviklingen af appen ’Min Læge’ som det mest synlige resultat. – Min Læge-appen giver et godt fundament for den videre udvikling, da vi her tilbyder en samlet digital indgang til egen læge og løbende kan udvikle nye funktioner. Ud over e-konsultationer, aftaler, vaccinationer, udvalgte diagnoser, medicin mv. kan vi i fremtiden få fx video-konsultationer, oplyser chefkonsulenten og tilføjer, at løsninger som Min Læge-appen har også et andet formål:

– Med appen har patienten let adgang til forskellige oplysninger om sin egen sygdom og sundhed, og det gør faktisk, at interessen for og opmærksomheden på egen situation stiger. Patienten kan fange ændringer i symptomer mv. og kan derfor henvende sig til lægen, før tilstanden bliver værre og sværere at behandle. ’Min Læge’ har fx en funktionalitet til diabetes-

patienter, der hedder ”Kend dit blodsukker”, og tilsvarende vil blive udviklet til andre kroniske sygdomme.

Mere tid til patienterne…

Formålet med at bruge it til at forbedre kommunikationen mellem lægen og patienten er først og fremmest at spare tid for begge parter. Hvis en patient fx har glemt, hvilken dossering lægen har ordineret, så kan oplysningerne findes i ’Min Læge’. Lægen behøver ikke at konsulteres, og patienten er fri for at hænge i en telefon-kø for blot at få en oplysning.

– Noget af det næste, der kommer, er en push-teknologi, så lægen kan sende beskeder til bestemte grupper af patienter – om vaccination, årskontroller, børneundersøgelser eller andet. Vi er også langt med et ’diagnosekort’, der vil kunne give et simpelt overblik over en borgers aktuelle diagnoser på samme måde, som et medicinkort i dag giver overblik over medicinforbruget, afslører chefkonsulenten.

… og mindre tid på administration

– I princippet er det samme formål om tidsbesparelse, vi har med de projekter, der retter sig mod klinikken. Hvis vi kan gøre det administrative arbejde i klinikken og kommunikationen med andre instanser

i sundhedssektoren lettere og mere effektiv, så kan lægerne bruge mere tid på det egentlige – nemlig patienterne, understreger Nicholas Christoffersen.

De patienter, der måske indirekte har størst nytte af ’Min Læge’ og andre ittiltag, som har til formål at frigive tid, er dem, der ikke bruger løsningerne…

– Det er jo først og fremmest de gamle, multisyge, psykisk syge og mest sårbare patienter, der ikke har overskud til at sætte sig ind i apps og anden teknologi, som lægen kan bruge sin ekstra tid på, siger Nicholas Christoffersen.

Forebyggelse

kræver overblik

Men tid gør det ikke alene, hvis det nære sundhedsvæsen for alvor skal kunne hjælpe de mest sårbare mennesker, der jo også ofte er også dem, der har sværest ved selv at tage hånd om deres situation og fx at kontakte lægen, når det er påkrævet. Derfor må instanserne i det nære sundhedsvæsen opsøge disse borgere, så de kan få tilbudt den hjælp, de har behov for.

Det er lettere sagt end gjort. Det kræver både en velfungerende kommunikation mellem de forskellige sociale og sundhedsmæssige instanser og opdaterede og kvalitetssikrede data. Det er blandt andet disse forhold, som den tredje gruppe af PLO’s it-projekter handler om: Opbygning af populationsværktøjer af høj kvalitet, så klinikkerne kan finde de syge og sårbare i egen patient-population.

– Alle læger har i princippet et ansvar for deres patientpopulation, og jo bedre de kender patienterne og deres behov, jo lettere er det at prioritere og delegere opgaverne i klinikken. Jo bedre overblik, man har over sine patientgrupper, jo lettere er det at allokere de rigtige personaleressourcer, så de bliver udnyttet optimalt, forklarer Nicholas Christoffersen.

Obs på obs-patienter

Gode data og et godt overblik over patienterne skal således i fremtiden gøre det lettere at identificere de patienter, som kræ-

ver ekstra opmærksomhed – i kliniksprog kaldet ”obs-patienter”, ”VIP-patienter” eller ”stjernepatienter”. Data om medicinforbrug, prøveresultater, ydelser, kontakter til sundhedsvæsenet eller sociale myndigheder mv. kan bruges til at identificere de patienter, som ikke kan nøjes med en konsultation, der varer et par minutter.

– Da fremtidens værktøjer vil gøre det lettere at identificere fx multisyge eller sårbare patienter, vil man bedre kunne afsætte de rigtige ressourcer i klinikken. Det opsøgende arbejde kan blive mere målrettet. Man skal fx kunne søge på ældre, som har været indlagt for nyligt, eller som ikke følger vaccinationsprogrammet, og dermed gøre det muligt at sætte ind med en tidlig forebyggende indsats, konkluderer Nicholas Christoffersen.

Han peger også på, at arbejdet i de klynger, der blev etableret efter overenskomsten mellem PLO og regionerne i 2018, afhænger af kvaliteten af både de anonymiserede data, som lægen har, og af adgang til data på lægens egne patienter fra resten af sundhedsvæsenet. Ifølge en rapport fra Vive fra juni sidste år mener et flertal af praktiserende læger, at klyngerne bidrager til øget viden om og inspiration til, hvordan man kan tilrettelægge behandling og organisere praksis – men det kræver naturligvis, at de data, der bruges i arbejdet, er opdaterede og af høj kvalitet.

– Fælles for alle – eksisterende og kommende – it-projekter er, at de skal være til gavn for læger og patienter, og samtidigt skal de være lette at bruge, lover it chefkonsulenten i PLO, Nicholas Christoffersen.

Chefkonsulent Nicholas Christoffersen er én af de tre it-eksperter i PLO, der udvikler itsystemer til almen praksis.

Giv de ældre flere gode leveår – og styrk sundhedsvæsenet

At der bliver flere ældre i samfundet, og at arbejdsstyrken stagnerer eller ligefrem svinder, er alle nok klar over. Og at det betyder et øget pres på velfærdssystemet – ikke mindst sundhedsvæsenet – og at der er færre til at arbejde og til at betale for velfærden er vel også blevet alment klart. Men hvor stor en belastning den stigende gruppe af ældre skaber for velfærdssystemet afhænger af flere ting, og især hvor mange sunde leveår ældregruppen har.

Hvordan forholdet mellem aldersgrupperne grupper vil ændre sig over de kommende år i Europa, kan man se på disse tal:1)

gruppe af ældre afhængig af sundhedstilstanden. Antallet af sunde leveår – altså det antal år, hvor sundhedsproblemer ikke sætter (væsentlige) begrænsninger på borgernes aktiviteter er også en indikation af, hvor meget ældregruppen trækker på sundhedsvæsenet.

Hvis man ser på det antal år, nyfødte kan forvente at leve uden begrænsninger som følge af sygdom, så ser det ikke så godt ud i Danmark:3)

Land Sunde leveår for kvinder Sunde leveår for mænd

I Danmark har Kommunernes Landsforening lavet en analyse af befolkningssammensætningen i perioden 2020 til 20302) (se Tabel 1).

Der er her tale om en kort periode, nemlig frem til 2030, og det vil sige, at ændringerne slår hurtigt igennem. De måske vigtigste konklusioner af disse tal er, at arbejdsstyrken (forstået som 18-64 årige) ikke stiger, men at antallet af borgere over 80 år stiger meget kraftigt, og det er den gruppe, som typisk har brug for både velfærdssystemet generelt og for sundhedssystemet i særdeleshed.

Men som nævnt er belastningen for sundhedssystemet af den stærkt voksende

Som nævnt tidligere, er det specielt gruppen af borgere over 80 år, der kan forventes at stige i de kommende år, og det er den gruppe, som dels rammes meget af sygdom, og som dels ikke har meget potentiale for at være på arbejdsmarkedet. Og her ligger måske et af de allerstørste problemer for Danmark, nemlig at udsigten til færre sunde leveår er så lav i forhold til andre lande i Europa. Ja faktisk er Europas laveste og meget lavere end vore nabolande. Det giver en meget stor del af forklaringen på presset på velfærdssektoren, og er et af de områder, man hurtigst muligt bør se at finde en forklaring på og at få rettet op på.

Det er helt afgørende for at kunne reducere de negative virkninger af aldringen at fokusere på de store knaster i den danske sundhedstilstand. Danmark har nemlig:

• Vesteuropas laveste levealder

• Det laveste antal sunde leveår i Europa

• Den næsthøjeste forekomst af cancer i Europa

AF FORMAND HANS MARTENS, EUROPEAN ASSOCATION FOR VALUE BASED HEALTH CARE

• Et af de højeste niveauer for cancer dødelighed i Vesteuropa

• Et højt niveau af dødelighed, der kunne have været undgået gennem forebyggelse – og i særdeleshed meget højere end i Norge og Sverige4)

På denne liste er der en række faktorer, som stikker ud, og som ikke mindst påvirker antallet af sunde leveår, som igen står for en meget stor del af presset på sundhedsvæsenet fra de ældre befolkningsgrupper.

Det er helt klar bedre for individet og deres familier at have mange sunde leveår. Og det er helt klart bedre og billigere for samfundsøkonomien. Og hvorfor har vi det så ikke i Danmark? Der er mange forklaringer, men en af hovedforklaringerne er, at man bruger mange flere ressourcer på at helbrede folk end at forhindre at de bliver syge!

Danmark bruger færre ressourcer både på den primære sundhedssektor og generelt på at forhindre sygdomme eller diagnosticere dem tidligt end mange andre lande i Europa.5)

Hvis man vil ændre på det, så er der naturligvis livsstilsændringer, der bør gennemføres, men man må også skabe en større forståelse i befolkningen for, at man kan bruge sundhedsvæsenet, selvom man ikke er syg, f.eks. til en regelmæssig kontrol af centrale sygdomsindikatorer eller regelmæssig deltagelse i screeninger. Og så skal det være nemt at gå til klinikker, som kan være offentligt eller privat drevet, som er åbne for alle, og som ikke alene kan foretage sundhedstests, men også diagnosticere sygdomme på et tidligt stadie, og ved hjælpe af moderne teknologi kan skitsere den optimale måde at behandle på. Og det kan være klinisk,

men det kan også være livsstilsændringer, og det skal borgerne kunne få råd og vejledning på på steder, der ikke befinder sig på et supersygehus, der måske ligger 100 km væk!

Som nævnt har Danmark den næsthøjeste incidens for cancer i Europa og har i mange år haft verdens højeste cancer incidens. De mange tilfælde – og den høje dødelighed for cancer i Danmark –betyder også, at der skal gøres en kraftig indsats for at forhindre cancer i at starte og udvikle sig. Cancer skal der gøres noget ved omgående, og det er en ringe trøst at vide, at lægerne kan udføre mirakuløse operationer, hvis man i stedet for kunne undgå operationer eller i hvert fald undgå de store, komplicerede operationer.

Det er i den forbindelse underligt, at man i Danmark ikke vidt og bredt diskuterer, at Danmark er et af verdens mest kræftplagede lande, og ikke mindst at man næsten aldrig diskuterer de retningslinjer for cancer screening, der blev fremsat af EU i slutningen af sidste år. Men burde omgåede gennemføre de retningslinjer i praksis i Danmark for at komme væk fra de grimme statistikker.6) Det er ikke mindst vigtigt, fordi mere end 40 % – mindst –kan forhindres og samtidig kan dødeligheden nedbringes enormt gennem tidlig indgriben.

De mange kroniske sygdomme, der plager især den ældre befolkning, skal også opdages i tide, og behandlinger skal sættes ind på et tidligt tidspunkt, hvis befolkningen skal have flere sunde leveår, og det gælder såvel diabetes 2 som hjerte-kar sygdomme og andre kroniske lidelser.

Men er det så ikke for dyrt at lave screeninger og jævnlige forebyggende undersøgelser? Det spørgsmål skal ikke besvares ud fra en kort tids betragtning

af omkostningerne, men i forhold til den længere varende effekt for den enkelte borgers livskvalitet – og ikke mindst for langtidsvirkningen på sundhedsvæsenets økonomi og dermed for samfundsøkonomien. En regelmæssig undersøgelse af langtidsblodsukkeret er en god investering i forhold til de omkostninger, der kan komme af ubehandlet diabetes 2! Så forebyggelse skaber en høj værdi for borgerne – og for samfundsøkonomien.

Det er oplagt, at et problem i denne sammenhæng er uligheden mellem borgerne i Danmark. Ikke så meget ulighed på grund af økonomi, men mere på grund af forståelse for behovet for at holde øje med sit helbred. Hvis man kunne få hele befolkningen til at gøre som borgerne i de højere sociale og uddannelsesmæssige lag, ville man komme et godt stykke hen ad vejen.

Mit råd til alle dem, der arbejder med ændringer af strukturen i det danske sundhedsvæsen, er at starte med at se på de hovedproblemer, Danmark står overfor i forhold til landene omkring os i stedet for kun at stirre sig blind på danske forhold og arbejde sig ud fra det. En simpel sammenligning på hovedindikatorer viser tydeligt, hvor problemerne er, og når antallet af sunde leveår er så lavt og når Danmark har en så høj cancer incidens og cancer dødelighed, så se dog på, hvordan andre lande har flere sunde leveår og mindre kræft og se om ikke der kan læres noget af det. Hvis vores systemer skal overleve den stærke stigning af meget ældre borgere og sikre dem et godt liv – også i alderdommen – så skal der satses og satses nu, og det handler i første række om at få tjekket borgernes sundhedstilstand, lave robuste diagnoser og hurtigt få borgerne ind på de optimale behandlingsveje.

Referencer

1 Eurostat Population structure and ageing. https://ec.europa.eu/eurostat/statisticsexplained/index.php/Population_structure_and_ageing#The_share_of_elderly_ people_continues_to_increase

2 Kilde: https://www.kl.dk/nyheder/makroanalyseenheden/nyt-om-dansk-oekonomi/ ny-befolkningsfremskrivning-2020-2060

3 Tallene er fra den seneste opgørelse fra Eurostat og data er fra 2021. https:// ec.europa.eu/eurostat/statistics-explained/index.php?title=Healthy_life_years_ statistics#Healthy_life_years_at_age_65

4 Health at a Glance, Europe 2022. https:// www.oecd.org/health/health-at-a-glanceeurope/ og https://www.oecd-ilibrary.org/ sites/b80245bd-en/index.html?itemId=/ content/component/b80245bd-en

5 https://www.oecd.org/health/health-at-aglance-europe/, side 136-137.

6 En indgang til disse retningslinjer og baggrunden for dem kunne være: https:// ec.europa.eu/commission/presscorner/ detail/en/ip_22_7548

Svær overvægt – nogle økonomiske betragtninger

Overvægt og fedme er specielt kommet i fokus de sidste par år efter markedsføringen af Wegovy (semaglutid 2.4 mg) fra Novo Nordisk. Wegovy er dyr, ingen tvivl om det. Alt efter dosis varierer prisen aktuelt for en måneds behandling fra 1320 kr. for en 0.25 mg, 0.50 mg og 1.0 mg pen, 1840 kr. for en 1.7 mg pen, og 2360 kr. for en 2.4 mg pen. Sundhedsstyrelsen har vurderet, at omkring 900.000 danskere er overvægtige med et BMI > 30 kg/m2. Ved offentligt tilskud til Wegovy vil det koste staten om måneden omkring 1.2 milliarder ved en gennemsnitsdosis på 1 mg og omkring 2.1 milliarder ved en gennemsnits dosis på 2.4 mg.

Der er ikke tilskud til Wegovy, så dem, der behandles med Wegovy, er ”selvbetalere”, så den økonomiske belastning for Regionerne er til at overse. I England er der tilskud til behandling med Wegovy af bestemte grupper af svært overvægtige.

I Danmark er de regionale/kommunale tilbud til behandling af overvægt og fedme stort set fraværende, og resultaterne er ukendte. Vi behandler primært kun følgesygdommene til fedmen.

I den økonomiske debat omkring prisen for at behandle svær fedme med f.eks. Wegovy bør også indgå beregninger, over hvad fedme og overvægt koster samfundet i form af behandlingen af fedmens følgesygdomme, nedsat lønindkomst pga. af nedsat arbejdsevne og sociale ydelser i form af f.eks. dagpenge, pensioner, og plejehjemsophold.

For nyligt publicerede vi en beregning over, hvad fedme koster det danske samfund. Men først en kort gennemgang af følgetilstande til overvægt og fedme.

Overvægt og fedmens følgesygdomme

En af de mest almindelige følgesygdom til overvægt og fedme er type 2 diabetes, hvor aktuelt omkring 320.000 har diagnosen, og det er estimeret, at omkring 480.000 danskere vil have type 2 diabetes i 2030. Andre meget hyppige følgesygdomme er hjertekarsygdomme, hypertension, polycystisk ovarie syndrom (PCOS), der henvises til fertilitetsklinik-

ker pga. infertilitet, fedtlever (NASH), vejtrækningsbesvær i form af astma, og ikke mindst smertefulde sygdomme fra bevægeapparatet, i form af ondt i ryggen, hofter og knæ, der nedsætter det fysiske funktionsniveau, og som kan kræve en operation med indsættelse af protese for at lindre smerterne. Fedme er også associeret med nedsat selvværd og reduceret livskvalitet. Fedme er årsag til en øget risiko for bestemte kræftformer. De svært overvægtige har flere sygedage og nedsat tilknytning til arbejdsmarkedet.

Hvad koster svær overvægt (BMI > 30 kg/m2) i direkte og

indirekte udgifter

Fornyeligt publicerede vi en analyse, hvor vi benyttede registerdata for perioden 2002 til 2018. I alt 90.020 svært overvægtige, hvor diagnosen var blevet stillet i forbindelse med en hospital kontakt blev inkluderet i analysen. For hver person med BMI > 30 kg/m2 blev fra baggrundsbefolkning udvalgt 5 kontrolpersoner (448.570), der var matchet på alder, køn, uddannelse og region og bopæl.

Direkte udgifter inkluderede besøg hos egen læge, udgifter til hospitalindlæggelser, ambulant kontrol, hjemmepleje og udgifter til medicin. Indirekte udgifter inkluderede nedsat lønindtægt og udgifter til sociale ydelser som sygedagpenge, pensioner og ophold på plejehjem. Deltagerne blev fulgt fra 5 år før og op til 15 år efter diagnosen svær overvægt. Gennemsnitsopfølgningen var 5.3 år. 76 % af de svært overvægtige var kvinder og gennemsnitsalderen var 51 år. 49 % havde et BMI mellem 30-34.9 kg/m2, 32 % mellem 35-39.9 kg/m2 og 19 % havde et BMI > 40 kg/m2.

I relation til de direkte udgifter var 46.5 % relateret til hospitalsindlæggelser, 30 % til ambulant kontrol, og 9.5 % til besøg hos egen læge, 7 % til hjemmeplejen og 6.9 % til medicin. Heraf var 0.1 % til antifedmemedicin. Tabel 1 viser, at de direkte udgifter var omkring dobbelt så store til de svære overvægtige sammenlignet med baggrundsbefolkningen, nemlig 44.505 kr. per år mod 20.910 kr. per år. Den over-

AF PROFESSOR, OVERLÆGE, DR.MED. STEN MADSBAD ENDOKRINOLOGISK AFDELING, HVIDOVRE HOSPITAL

vægtige gruppe havde dobbelt så mange kontakter med sundhedsvæsenet sammenlignet med baggrundbefolkningen.

Indirekte udgifter: De svært overvægtige havde ca. 20 % lavere lønindkomst, 160.440 kr. per år versus 201.517 kr. per år sammenlignet med kontrolpopulationen. De sociale ydelser var henholdsvis 94.762 kr./år og 72.682 kr. per år.

Udgifterne til svær overvægt steg med antallet af følgesygdomme, BMI klasse og alderen.

Kommentar

Svær overvægt er dyr for samfundet på grund af fedmens følgesygdomme, der er

mange og ofte invaliderende for den overvægtige person. Ved at antage at 900.000 danskere er overvægtige, er de direkte udgifter ud fra resultaterne fra aktuelle studie i alt omkring 21.2 milliarder kroner. Hertil skal så tillægges de indirekte udgifter til sygefravær og pensioner, der er ca. 30 % højere end baggrundbefolkningen, samt en ca. 20 % nedsat lønindkomst til de overvægtige. Svær fedme er således associeret med en betydelig økonomisk byrde for samfundet. Det er også interessant, at stort set ingen penge blev brugt på antifedmemedicin.

Der er således behov for en mere struktureret indsat med henblik på at forebygge fedme samt behandling af fedme. Be-

Der er mange fordomme om ADHD

Vi forsøger at nedbryde dem ved at udbrede viden om ADHD

ADHD er ikke altid til at få øje på. I mange år har børn og unge med diagnosen ADHD været betragtet som hyperaktive og dem, der ”kravler på væggene”. Men mange – især piger og kvinder – lever med ADHD som en skjult sygdom.

Hos piger med ADHD er det ikke nødvendigvis hyperaktiviteten, der er det mest iøjnefaldende. Ofte er de uopmærksomme, glemsomme og generte. Det er symptomer, der er svære at få øje på, og de bliver ofte overset af forældre og øvrige voksne, der omgås pigerne i deres dagligdag.

I vores brochureserie ”ADHD og ...” fokuserer vi på de mange aspekter ved ADHD. Brochurerne kan være til stor hjælp for dem, der har ADHD inde på livet – enten som patient eller som pårørende. Du finder alle 17 brochurer i serien på vores hjemmeside: medicenordic.dk

handlingen ligger i kommunalt regi, men vi ved, at når det gælder vægttab, er resultaterne meget dårlige, også selv om man følger Sundsstyrelsens oplæg ”Behandling af svær overvægt”.

Styrken i aktuelle studie bygger på de danske registre, hvilket også er en svaghed. Diagnoselisten for den enkelte patient er ikke perfekt og ofte glemmes fedmediagnosen, f.eks. er mange overvægtige med type 2 diabetes kun registreret som type 2 diabetes. Det er også en begrænsning, at kun personer med en hospitalsregistreret fedmediagnose er inkluderet i analysen, da de formentligt udgør den mest syge del af de svært overvægtige. Aktuelle resultater er dog på linje med tidligere danske og svenske undersøgelser over hvad, svær overvægt koster samfundet.

Reference

Spanggaard M et al. The substantial costs to society associated with obesity – a Danish register-based study based on 2002-2018 data. Expert Rev Pharmacoecon Outcomes Res. 2022 Jul;22(5):823-833

Patienter og pårørende kan have stor glæde af emnerne i de 17 temabrochurer. Du er også velkommen til at bestille brochurerne til udlevering.

Du kan læse, downloade og bestille brochurerne her: medicenordic.dk. Du er også velkommen til at kontakt os på mail info@medicenordic.dk eller på tlf. 5786 2525

Bliv klogere på ADHD med brochureserien ”ADHD og

Familiær Hyperkolesterolæmi – fornyet fokus på opsporing

Den første årsrapport fra Databasen for Familiær Hyperkolesterolæmi (DHF) er netop blevet offentliggjort og data herfra sammen med et netop afsluttet ph.d.projekt fra Aalborg Universitet viser et tydeligt forebyggelsespotentiale i at få opsporet og igangsat optimal behandling af personer med FH (1,2)

Familiær Hyperkolesterolæmi (FH)

Mellem 25.000 og 30.000 danskere forventes at have arveligt forhøjet kolesterol kaldet Familiær Hyperkolesterolæmi, som er en hyppig, autosomal, monogen arvelig form for hyperkolesterolæmi. Tilstanden er karakteriseret ved svært forhøjet LDLkolesterol i blodet og en høj risiko for at udvikle hjertekarsygdom tidligt i livet. Således har ca. 50% af mænd og 30% af kvinder med ubehandlet heterozygot FH haft et myokardieinfarkt, når de er henholdsvis 50 og 60 år gamle.

Årsagen til det forhøjede LDL-kolesterol hos personer med FH skyldes defekter i nedbrydningen af LDL-kolesterol hovedsageligt på grund af mutationer i LDLreceptorgenet, hvoraf man i dag kender mere end 1700 forskellige mutationer. Defekten er tilstede fra fødslen og medfører typisk et LDL-kolesterol niveau, der er dobbelt så højt som hos ikke afficerede søskende. I Danmark ligger LDL-kolesterolniveauet hos heterozygote voksne typisk i intervallet 5-10 mmol/l.

Behandlingen af personer med FH omfatter en kombination af non-farmakologisk og farmakologisk behandling i form af hjertesund levevis i kombination med en farmakologisk behandling for at opnå den

Tabel

1

nødvendige reduktion i LDL-kolesterol. Behandlingen omfatter sædvanligvis statiner, der ved utilstrækkelig effekt kan suppleres med en kolesterolabsorptionshæmmer eller eventuelt med monoklonale antistoffer i form af en PCSK9-hæmmer (3) Påbegyndes behandlingen tidligt, mest optimalt fra barndommen, kan risikoen for aterosklerotisk hjertekarsygdom hos personer med FH reduceres markant.

Databasen for Familiær Hyperkolesterolæmi (DFH)

Databasen indeholder sundhedsfaglige data om patienter med familiær hyperkolesterolæmi samt et landsdækkende stamtræsprogram, der bruges til familieudredning af FH i lipidklinikkerne i Danmark. Formålet med DFH er at monitorere diagnostik og opsporing af både børn og voksne patienter samt deres slægtninge med FH og at monitorere den kolesterolsænkende behandling.

Resultatet fra årsrapporten 2021/2022 omfatter ca. 8000 patienter, der er registreret med en diagnose for FH. Det svarer til at kun en tredjedel af de anslåede op til knapt 30.000 danskere med FH i dag er diagnosticerede. Diagnosen stilles tilsyneladende også alt for sent, idet mere end hver fjerde patient med FH allerede var diagnosticeret med aterosklerotisk hjertekarsygdom før de var diagnosticerede med FH. Da førsteledsslægtninge til personer med FH har 50% risiko for at bære det sammen gen og dermed risikoen for FH har man i flere år tilrådet familieudredning af patienter med FH. Det sker imidlertid ikke i tilstrækkelig grad, da rap-

LDL-kolesterol på 5 mmol/l eller større ved alder over 40 år

LDL-kolesterol på 4 mmol/l eller større ved alder 18 til 40 år

LDL-kolesterol på 4 mmol/l eller større ved tidlig aterosklerotisk hjertekarsygdom (mænd < 55 år og kvinder < 60 år)

Lipidmåling bekræftes mindst to gange og sekundær dyslipidæmi udelukkes

Familiær hyperkolesterolæmi bør mistænkes ved ovenstående kriterier og henvisning til lipidklinik tilrådes (1)

AF PROFESSOR EM., DR.MED. MOGENS LYTKEN LARSEN, SPECIALLÆGE I INTERN MEDICIN OG KARDIOLOGI, KLINISK INSTITUT, AALBORG UNIVERSITET

porten finder at kun 15% af de relevante førsteledsslægtninge var blevet diagnosticeret efter et år. Derimod synes diagnosen FH at motivere patienterne for den tilrådede behandling idet 85% indløste en recept på lipidsænkende medicin senest 6 måneder efter diagnosedatoen.

Konklusionen er således, at der bør være mere fokus på opsporing af personer med mistanke om FH og at langt flere med forhøjet LDL-kolesterol henvises efter gældende kriterier (Tabel 1.) til lipidklinikkerne til udredning og eventuel opsporing af familiemedlemmer, voksne såvel som børn.

Lipidklinikkerne i Danmark

Danmarks 15 lipidklinikker har deltaget i et netop afsluttet ph.d.-studie, hvor man i en 15 måneders periode undersøgte, hvad der kendetegnede de patienter, der blev henvist til klinikkerne på mistanke om familiær hyperkolesterolæmi (2). Formålet var at vurdere om ovenstående henvisningskriterier var gode nok og om supplerende gentest identificerede yderligere patienter. I Lipidklinikkerne anvendes lidt skrappere kliniske kriterier for diagnosen i form af de internationale Dutch Lipid Clinic Network (DLCN) kriterier, hvor patienten scorer point på baggrund af familiehistorie, tidligere hjerte-kar-sygdom, kolesterolaflejringer på akillessenen, håndryggen og hornhinden (før 45-årsalderen) og højeste målte LDL-kolesterolværdi (Tabel 2).

Undersøgelsen viste at 26% af patienterne henvist fra egen læge på mistanke om FH fik stillet diagnosen familiær hyperkolesterolæmi på baggrund af enten kliniske kriterier eller en gentest. En supplerende gentest medførte en større andel af diagnosticerede end de kliniske kriterier alene, især hos yngre under 40 år med lav klinisk score med et LDL-kolesterol over 4 mmol/l.

Studiet konkluderer, at de nuværende henvisningskriterier er gode som de er. Hvis kravene skærpes i form af højere henvisningsværdier for LDL-kolesterol vil for mange patienter ikke blive opsporet. Flere af de henviste patienter til Lipidklinikkerne bør imidlertid have udført gentest, især blandt yngre med lav klinisk FH-score. Samtidig opfordres klinikkerne til en større indsats i form af formidling til den generelle befolkning om hvad familiær hyperkolesterolæmi indebærer, når et familiemedlem diagnosticeres med FH.

Tabel 2: Dutch Lipid Clinic Network kriterier for diagnosen familiær hypercholesterolemia (FH) Kriterie Gradering

Familiehistorik

Første grad slægtninge med tidlig (< 55 år for mænd; < 60 år for kvinder) hjertekarsygdom ELLER første grads slægtning med LDL kolesterol over 95th percentil justeret for alder og køn

Første grads slægtning med senexanthomer og/eller arcus cornealis

ELLER Børn under 18 år med LDL kolesterol > 95th percentil justeret for alder og køn

Patienthistorik

Tidlig arterosklerotisk koronarsygdom (< 55 år for mænd; < 60 år for kvinder)

Tidlig iskæmisk cerebral infarkt, transitorisk cerebral iskæmi eller aterosklerotisk perifer karsygdom (< 55 år for mænd; < 60 år for kvinder)

Kliniske fund hos patienten

1 point

2 points

2 points

1 point

Senexanthomer 6 points

Arcus cornealis under 45 år

Biokemi

LDL kolesterol > 8,5 mmol/L

LDL kolesterol 6,5-8,4 mmol/L

LDL kolesterol 5,0-6,4 mmol/l*

LDL kolesterol 4,0-4,9 mmol/L

Molekylær genetisk undersøgelse

Verificeret genetisk FH mutation

Diagnose

Sikker FH: > 8 points; Sandsynlig FH: 6-8 points; Mulig FH: 3-5 points; Usandsynlig FH: <3 points

Flere skal henvises

Flere patienter bør henvises til de danske Lipidklinikker til udredning for FH. Ifølge Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram blev kun 2,3% af de personer, der i opgørelsesperioden fik målt LDL-kolesterol over de anbefalede grænseværdier udredt i en lipidklinik. Den praktiserende læge vil som altid være hjørnestenen i opsporingen af personer, der kan mistænkes for FH, da en dansker i gennemsnit går til læge 6-7 gange om året og cirka 90% af patienterne går til læge mindst en gang årligt (4). Ved lejlighedsvis at anvende enten de simple henvisningskriterier (Tabel 1) eller de mere specifikke DLCN-kriterier vil langt flere sikkert kunne henvises. En øget henvisningsindsats vil imidlertid også kræve en øget kapacitet i landets lipidklinikker til især den nødvendige opsporing af familiemedlemmer på tværs af regionerne.

Litteratur

points

points

point

1. https://www.sundhed.dk/sundhedsfaglig/ kvalitet/kliniske-kvalitetsdatabaser/hjertekar-sygdomme/databasen-for-familiaerhyperkolesterolaemi/

2. Hedegaard BS, Bork CS, Kanstrup HL et al. Genetic testing increases the likelihood of a diagnosis of familial hypercholesterolaemia among people referred to lipid clinics: Danish national study. Atherosclerosis 373 (2023) 10-16

3. Larsen ML. Behandling af dyslipidæmi – nye anbefalinger om brugen af PCSK9hæmmere. Lægemagasinet 2021, (3) 14-15

4. Rotenberg DK, Stewart-Freedman, Søgaard J et al. Similarities and differences between two well-performing healthcare systems. Israel Journal of Health Policy Research 2022;11(1):14

Effektiv reduktion af forhøjet blodtryk diagnosticeret

og behandlet af lokale

sundhedsmedarbejdere reducerer kardiovaskulærsygdom og død

Det diskuteres jævnligt, hvorfor screening for risikofaktorer for hjertekarsygdom hverken nedsætter totaldødeligheden eller udviklingen af fatal og nonfatal hjertekarsygdom i befolkningen (1). En forklaring på dette forhold kunne være, at risikofaktorerne er søgt elimineret med ineffektive behandlingsprincipper, som for eksempel diætvejledning alene fremfor en kombination af diætvejledning og statinbehandling ved hyperkolesterolæmi. I denne artikel beskrives et kinesisk studie, hvor screening for forhøjet blodtryk udført af lokale ikke-lægefaglige landsbysundhedsmedarbejdere efterfulgt af målrettet og effektiv antihypertensiv behandling reducerede fatal og nonfatal hjertekarsygdom og totaldødeligheden (2)

Studiebeskrivelse

Design

Studiet var et åbent klyngerandomiseret studie, hvor 326 landsbyer i 3 provinser i Kina, som alle havde en fast sundhedsarbejder (village doctor), blev randomiseret 1:1 til en sundhedsmedarbejder-ledet multifacetteret blodtryksintervention eller til sædvanlig behandling af forhøjet blodtryk (kontrolgruppen) (3)

Sundhedsmedarbejderne i landsbyerne, som tidligere blev betegnet barfodslæger, havde typisk nogen almen medicinsk uddannelse og erfaring. De blev superviseret og monitoreret af speciallæger i almen medicin, ligesom de kunne konsultere hypertensionsspecialister ved behov, for eksempel ved behov for flere end 3 antihypertensiva.

Målene for den sundhedsmedarbejderledede multifacetterede blodtryksintervention var at opnå systolisk klinikblodtryk

<130 mm Hg og diastolisk klinikblodtryk

<80 mm Hg (svarende til American Heart Associations behandlingsmål) ved hjælp af protokollerede nonfarmakologiske og farmakologiske tiltag. I interventionslands-

byerne modtog sundhedsmedarbejderne detaljeret undervisning om hypertensionssygdommen, om standardiseret guidelinebaseret måling af blodtrykket, om at følge og overholde en videnskabelig protokol, om korrekt blodtryksbehandling med fokus på initiering og optitrering af blodtryksmedicin, samt om patientuddannelse med vægt på sanering af patienternes livstilsrisikofaktorer og compliance. Det er værd at fremhæve, at sundhedsmedarbejderne i interventionslandsbyerne fik præstationsbaseret betaling. I forbindelse med compliance er det vigtigt at påpege, at patienterne i interventionslandsbyerne fik gratis eller prisnedsat antihypertensiv medicin og apparatur til hjemmeblodtryksmåling. Det skal dog pointeres, at studiet brugte klinikblodtrykkene som videnskabelige data.

Med hensyn til den farmakologiske behandling anbefalede protokollen brug af calciumantagonister, ACE-hæmmere eller angiotensin 2-blokkere, eller thiaziddiuretika som enkeltstofs- eller flerstofsbehandling med vægt på vigtigheden af optitrering for at opnå blodtryksmålene.

I kontrollandsbyerne fik sundhedsmedarbejderne kun orientering om korrekt blodtryksmåling, samt at behandlingsmålene for forhøjet blodtryk var systolisk klinkblodtryk <140 mm Hg og diastolisk klinikblodtryk <90 mm Hg svarende til de ved studiets start gældende kinesiske guidelines. I den sammenhæng er det værd at nævne, at de pågældende kinesiske guidelines tilsyneladende tillod systolisk blodtryk <150 mm Hg hos ældre ≥65 år.

Inklusionskriterier

De vigtigste inklusionskriterier var (baseret på standardiserede klinik blodtryksmålinger (gennemsnit af 6 blodtryksmålinger fra 2 besøg)) 1) gennemsnitlig ubehandlet systolisk blodtryk ≥140 mm Hg og/eller diastolisk blodtryk ≥90 mm Hg, eller 2)

AF SPECIALLÆGE I INTERN MEDICIN OG KARDIOLOGI, DR, MED. JØRGEN LYKKE JEPPESEN, FREDERIKSBERG

Tabel 1. Blodtryk og antal antihypertensiva ved studiestart og ved studieafslutning efter 36 måneder blandt patienterne i interventions- og kontrollandsbyerne.

Blodtryksdata er gennemsnit ± standard deviation; antal antihypertensiva er gennemsnit per patient ± standard deviation ved studiestart og med 95% konfidensinterval efter 36 måneder.

gennemsnitlig behandlet systolisk blodtryk

≥130 mm Hg og/eller diastolisk blodtryk

≥80 mm Hg for patienter uden klinisk kardiovaskulærsygdom, eller 3) gennemsnitlig behandlet/ubehandlet systolisk blodtryk

≥130 mm Hg og/eller diastolisk blodtryk

≥80 mm Hg for patienter med koronarhjertesygdom, hjertesvigt, slagtilfælde, diabetes, eller kronisk nyresygdom (defineret som højrisikogruppe). Derudover skulle patienterne være ≥40 år, ikke have kræftsygdom, have en forventet levetid ≥3 år, og eGFR >30 mL/min per 1,73 m2

Sundhedsmedarbejderne rekrutterede patienter til studiet ved at invitere patienter med allerede kendt hypertension ifølge sundhedsmedarbejdernes optegnelser og landsbybeboere ≥40 år generelt til blodtryksscreening. I interventionslandsbyerne blev patienterne set af sundhedsmedarbejderne hver måned indtil blodtrykskontrol derefter hver 3. måned, mens patienterne i kontrollandsbyerne fulgte de sædvanlige behandlingsrutiner. Der var dog ifølge studiets protokol planlagte kontroller med dataopsamling af dedikeret studiepersonale i begge grupper hver 6. måned med fokus på klinikblodtryk, vægt, compliance, og udvikling af endepunkter.

Endepunkter

Det primære endepunkt var et sammensat endepunkt af myokardieinfarkt, slagtilfælde, hjertesvigt, der krævede hospitalsindlæggelse, og død af hjertekarsygdom i løbet af en 36-måneders opfølgningsperiode. Sekundære endepunkter var de individuelle endepunkter i det sammensatte endepunkt samt død af alle årsager.

Resultater

Patientkarakteristika

Mellem den 8. maj og den 28. november 2018 blev 33.995 patienter med en gennemsnitsalder på 63,0 år randomiseret (17.407 patienter fra 163 interventions-

landsbyerne og 16.588 patienter fra 163 kontrollandsbyerne), og af dem var 32.387 (95,3%) tilgængelige for bestemmelse af endepunkter i løbet af opfølgningsperioden (2). Blandt de randomiserede patienter tilhørte 10.891 (32,0%) gruppen med ubehandlet blodtryk ≥140/90, 13.269 (39,0%) gruppen med behandlet blodtryk ≥130/80, og 9.835 (28,9%) højrisikogruppen med behandlet/ubehandlet blodtryk ≥130/80, og tilsammen tog 19.564 (57.6%) antihypertensiva.

Blodtryksresultater

Tabel 1 viser, at fra studiets start til dets afslutning faldt det gennemsnitlige systolisk blodtryk og det gennemsnitlige diastolisk blodtryk markant mere i interventionsgruppen end i kontrolgruppen, ligesom antallet af antihypertensiva per patient steg markant mere i interventionsgruppen end i kontrolgruppen. Endvidere når de 2 gruppers blodtryksfald blev sammenlignet i løbet af studiets 36 måneders varighed, så faldt det systolisk blodtryk –23,1 mm Hg (95 % konfidensinterval –24,4 til –21,9, p<0,0001) mere og det diastolisk blodtryk –9,9 mm Hg (–10,6 til –9,3, p<0,0001) mere i interventionsgruppen end i kontrolgruppen (2). Yderligere ud fra de snævre konfidensintervaller ses det, at hovedparten af patienterne i interventionsgruppen fik 3 antihypertensiva, mens hovedparten af patienterne i kontrolgruppen kun fik 1.

Udover bedre blodtrykskontrol havde patienterne i interventionsgruppen også bedre selvrapporteret compliance end patienterne i kontrolgruppen ved studiets slutning (89,1% (95% konfidensinterval 87,9%–90,3%) mod 65·8% (63·6%–68·0%).

Studiet har endnu ikke rapporteret om ændringer i livstilsrisikofaktorer ved studiets afslutning, men efter 18 måneders behandling var der ikke observeret klinisk relevante vægtforskelle (4). Endvidere nu data efter 18 måneder omtales, havde 57,0% (55,3–58,7) af patienter i interven-

tionsgruppen mod 19,9% (18,7–21,2) i kontrolgruppen blodtryk <130/80 mm Hg på dette tidspunkt (p<0,0001) (4)

Endepunktsresultater

Tabel 2 viser, at patienterne, som deltog i den sundhedsmedarbejder-ledede multifacetterede blodtryksintervention, havde en højsignifikant 33% reduceret risiko for det primære endepunkt sammenlignet med kontrolgruppen, som blev behandlet på sædvanligvis. Det ses også, at de havde en 23-42% lavere risiko for de sekundære kardiovaskulære endepunkter og en 15% lavere risiko for at død af alle årsager, og at justering for en lang række risikofaktorer udført for at teste datas holdbarhed for praktiske forhold ikke ændrede resultaterne. Derudover viste subgruppeanalyser, at effekten af interventionen var den samme, om patienter fik eller ikke fik antihypertensiv medicin ved baseline, og om de havde høj eller lave risiko for hjertekarsygdom ved studiestart.

Bivirkninger og komplikationer

I løbet af studiet var der færre alvorlige hændelser defineret som død eller indlæggelser på hospital i interventionsgruppen end i kontrolgruppen (21,1% mod 24,1%, hazard ratio (95% konfidensinterval) 0,88 (0,84–0,91) p<0,0001), mens der ikke var forskel i grupperne med hensyn til traumatiserende faldepisoder, symptomatisk hypotension, synkoper, samt fald i nyrefunktion hos patienter med kronisk nyresygdom (2). Dog fik flere i interventionsgruppen målt systolisk blodtryk <90mm Hg ved kontrolbesøg end i kontrolgruppen (1,8% med 1%, 1,96 (1,62–2,39) p<0·0001).

Diskussion

Hovedresultater

Dette meget store, velplanlagte, og velgennemførte kinesiske studie udført

død hjertekarsygdom)

Forkortelser: HR = hazard ratio, CI = konfidensinterval. Multivariat justeret inkluderer justering for alder, køn, cigaretrygning, brug af antihypertensiv medicin, historie med hjertekarsygdom og baseline systolisk blodtryk, low-density-lipoprotein kolesterol, og fastende plasma glukose.

i den almindelige befolkning med et blodtryksmål <130/80 mm Hg viser, at veluddannede engagerede ikke-lægelige sundhedsmedarbejder i lokalsamfundet kan give patienter med forhøjet blodtryk en multifacetteret blodtryksbehandling med imponerende blodtryksreduktioner og pæne fald i risiko for kardiovaskulærsygdom til følge uden nævneværdige komplikationer. I den forbindelse skal det fremhæves, at den imponerende blodtryksreduktion også førte til lavere totaldødelighed. Baseret på de tilgængelige oplysninger synes ordination af flere antihypertensiva og bedre compliance at danne baggrund for de imponerende

RESUME

blodtryksresultater blandt patienterne i interventionslandsbyerne.

Screening

I aktuelle studie indgår der elementer af screening, men studiet er ikke et sædvanligt screeningstudie, hvor en repræsentativ kontrolgruppe til screeningsgruppen er identificeret, uden at deltagerne i gruppen ved, at de udgør en kontrolgruppe (1). I aktuelle åbne studie var begge grupper vidende om, at de var med i et studie, men ellers screenede sundhedsmedarbejderne i interventionslandbyerne mulige kandidater, og dem med forhøjet blodtryk med og uden pågående antihypertensiv

• Det diskuteres ofte, hvorfor screening for risikofaktorer for hjertekarsygdom hverken nedsætter totaldødeligheden eller udviklingen af fatal og nonfatal hjertekarsygdom i befolkningen.

• Aktuelle artikel beskriver et kinesisk befolkningsstudie, hvor screening for forhøjet blodtryk efterfulgt af målrettet og effektiv antihypertensiv behandling med blodtryksmål <130/80 mm Hg reducerede fatal og nonfatal hjertekarsygdom og totaldødeligheden.

• Det beskrevne studie viser, at screening for forhøjet blodtryk efterfulgt af en antihypertensive behandlingsstrategi, der sænker blodtrykket markant, reducerer kardiovaskulærsygdom og død.

behandling blev tilbudt interventionens behandling, og det overordnede resultat var som det fremgår godt.

Relevans for danske forhold Aktuelle studie er udført på landet i Kina, hvor der er mangel på læger og sygeplejersker. Derfor er der village doctors, men kunne studiet alligevel være relevant for Danmark? Studiet kunne inspirere til at lave et sædvanligt blodtryksscreeningsstudie med klyngerandomisering i almen praksis med ambitiøse behandlingsmål og brug af effektive midler som i aktuelle kinetiske studie til at opnå behandlingsmålene. Et sådan studie vil dog være meget stort og dyrt. Studiet kunne også inspirere til større lokal opmærksomhed om at få fat i ubehandlede patienter med forhøjet blodtryk og patienter med dårlig behandlet blodtryk ved hjælp af ikke-lægefagligt sundhedspersonale. Derudover er studiet relevant for danske læger, da det er endnu et studie, som viser, at ved at stræbe efter og opnå lavere behandlingsmål for blodtrykket fås der pæne reduktioner i risiko for hjertekarsygdom og totaldødeligheden (5). Resultaterne taler alt i alt også for, at screening for forhøjet efterfulgt af intensiv followup og med effektiv intervention vi føre til signifikant reduktion i kardiovaskulær

Tabel

2. Effekten af en ikke-lægelig sundhedsmedarbejder-ledet intervention på de primære og sekundære endepunkter.

Referencer

1) Eriksen CU, Rotal O, Toft U, Jørgensen T. What is the effectiveness of systematic population-level screening programmes for reducing the burden of cardiovascular diseases? Copenhagen. WHO Regional Office for Europe, 2021 (WHO Health Evidence Network (HEN) Evidence Synthesis Report 71).

2) He J, Ouyang N, Guo X, Sun G, Li Z, Mu J, Wang DW, Qiao L, Xing L, Ren G, Zhao C, Yang R, Yuan Z, Wang C, Shi C, Liu S, Miao W, Li G, Chen CS, Sun Y; CRHCP Study Group. Effectiveness of a non-physician community health-care provider-led intensive blood pressure intervention versus usual care on cardiovascular disease (CRHCP): an open-label, blinded-endpoint, cluster-randomised trial. Lancet. 2023 Mar 18;401(10380):928938.

3) Sun Y, Li Z, Guo X, Zhou Y, Ouyang N, Xing L, Sun G, Mu J, Wang D, Zhao C, Wang J, Ye N, Zheng L, Chen S, Chang Y, Yang R, He J. Rationale and design of a cluster randomized trial of a village doctor-led intervention on hypertension control in china. Am J Hypertens. 2021 Aug 9;34(8):831839.

4) Sun Y, Mu J, Wang DW, Ouyang N, Xing L, Guo X, Zhao C, Ren G, Ye N, Zhou Y, Wang J, Li Z, Sun G, Yang R, Chen CS, He J; CRHCP Study Group. A village doctor-led multifaceted intervention for blood pressure control in rural China: an open, cluster randomised trial. Lancet. 2022 May 21;399(10339):1964-1975.

5) SPRINT Research Group; Lewis CE, Fine LJ, Beddhu S, Cheung AK, Cushman WC, Cutler JA, Evans GW, Johnson KC, Kitzman DW, Oparil S, Rahman M, Reboussin DM, Rocco MV, Sink KM, Snyder JK, Whelton PK, Williamson JD, Wright JT Jr, Ambrosius WT. Final report of a trial of intensive versus standard blood-pressure control. N Engl J Med. 2021 May 20;384(20):1921-1930.

Patienters oplevelser af angst ved Kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL)

En ny undersøgelse: COPD-Related

Anxiety: A Systematic Review of Patient Perspectives (1) har identificeret fire centrale temaer, der beskriver angst relateret til kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) set fra patienternes perspektiv. Disse temaer kaster lys over, hvordan angsten starter, udvikler sig og vedligeholdes hos mennesker med KOL, og hvordan det påvirker deres dagligdag og mentale velvære.

Baggrund

Når man som menneske står over for udfordringer, som det at have en KOLsygdom, kan både fysiske og mentale påvirkninger spille en afgørende rolle i dagligdagen. Denne undersøgelse har belyst en af de mentale udfordringer, nemlig KOL-relateret angst.

Angst ved KOL er hyppigt forekommende, men ofte underdiagnosticeret og derfor utilstrækkelig behandlet (2). Den manglende identifikation kan blandt andet skyldes et symptomoverlap mellem symptomer på angst og symptomer på

KOL, der gør det svært at skelne imellem sygdommene (3). Dette kan også være med til at forklare, hvorfor den nuværende estimerede prævalens af angstsymptomer og angstlidelser målt hos mennesker med KOL svinger mellem 6-74% (4)

KOL-relateret angst er et velkendt problem, men en kompleks størrelse at forstå. Formålet med undersøgelsen (1) var derfor at sammenfatte den eksisterende viden om KOL-relateret angst set fra patienternes perspektiv, og at udvikle en model der skulle visualisere og lette forståelsen af et komplekst emne.

Metode og analyse

Undersøgelsen (1) blev udført som et systematisk litteratur-review af kvalitative studier fundet gennem en systematisk søgning i databaserne PubMed, CINAHL og PsycInfo. De studier, som blev fundet relevante for undersøgelsen, blev kvalitetsvurderet og efterfølgende analyseret ved tematisk analyse.

AF PH.D.-STUDERENDE SYGEPLEJERSKE, CAMILLA FISCHER CHRISTIANSEN, MEDICINSK AFDELING VEJLE, SYGEHUS LILLEBÆLT OG LEDENDE OVERLÆGE, DR. MED., ANDERS LØKKE OTTESEN, MEDICINSK AFDELING VEJLE, SYGEHUS LILLEBÆLT

Resultater

Der blev fundet fire temaer gennem en grundig analyse af 41 kvalitative studier. Disse fire temaer hjælper os med at forstå, hvordan KOL-relateret angst påvirker patienter, og hvordan angsten kan blive værre med tiden, hvis man ikke griber ind. På denne baggrund blev en konceptuel model udviklet, for at visualisere hvordan de fire temaer hænger sammen.

Begivenheder der indleder angst

Undersøgelsen (1) fandt, at KOL-relateret angst initieres ved visse begivenheder: når patienterne får stillet diagnosen KOL, og de indser prognosen; når deres symptomer forværres; og når de oplever tab af egne evner.

At få diagnosen, og at indse prognosen, skaber stor bekymring og angst. Patienterne beskrev det som en stor transition, hvor den efterfølgende tid var præget af angst og frygt for at leve med sygdommen, og den store uvished om sygdomsforløbet. Patienter føler frygt for symptomer og sygdomsforværring. Hertil oplever flere panik og frygt for indlæggelse og genindlæggelser. I perioder med symptomforværring er medicinen livsvigtig for dem, og frygt for at miste den, eller at den ikke virker godt nok, skaber angst. Frygt for døden var også velbeskrevet, men

særligt det, at patienterne ikke var bange for at dø, men mere hvordan de skulle dø. Frygt og angst var tæt relateret til tankerne om at dø ved kvælning.

Indre faktorer der vedligeholder angst KOL-relateret angst var også påvirket af patienternes indre tanker om, og bearbejdning af, emner såsom: åndenød, sygdomsforværring, sygdomsprogression, døden, uvished og symptomoverlap. Tanker om tidligere oplevelser, og frygt for gentagelse heraf, forstærker angsten hos patienterne. Særligt åndenød blev beskrevet som det værst tænkelige symptom, og det var forbundet med nærdødsoplevelser, hvilket forstærkede følelserne af frygt. Usikkerhed, og overlappende symptomer mellem KOL- og angst, bidrager også til oplevelsen af angst, fordi patienterne dermed kan have meget svært ved at vide, hvornår de bør reagere på symptomerne og søge hjælp.

Ydre faktorer der vedligeholder angst

Miljøet kan også bidrage til angsten. Patienterne beskrev, at de følte sig isolerede, da symptomerne – og specielt de store udsving fra dag til dag – kan være svære at forstå for familie og venner. Følelsen af stigmatisering på grund af diagnosen KOL forværrede også angsten. At se andre

med KOL skabte også frygt, fx for at ende i samme situation.

Adfærdsmæssige faktorer der vedligeholder angst

KOL-relateret angst kan ændre patienternes vanlige adfærd. Flere patienter beskrev adfærd, der kendetegnes som undgåelsesadfærd, hvor nogen undgår aktiviteter pga. frygt for åndenød, mens andre trækker sig væk fra sociale situationer, for ikke at være en byrde for andre. Imidlertid tyder undersøgelsen (1) på, at disse forsøg på beskyttende adfærd faktisk forværrer angsten, grundet manglende deltagelse i meningsfulde aktiviteter.

Diskussion

Undersøgelsen (1) viste, hvor stor en belastning det er for patienterne at få stillet diagnosen KOL, og at indse den dertilhørende prognose. Andre sygdomme, såsom cancer, er velundersøgte, og man ved nu, hvor stor en omvæltning det er, at få stillet en cancerdiagnose, og hvor vigtigt det er, at man tilbydes den rette støtte fra starten, så man hjælper med til at bearbejde bekymringer og frygt (5-8). Samme grad af opmærksomhed, er desværre ikke rettet mod KOL, selvom studier viser sammenlignelige sygdomsbyrder og overlevelsesrater ved KOL og visse cancer-typer. Dette kan skyldes, at cancer i mange tilfælde er en aggressiv sygdom, hvorimod KOL typisk har en relativt langsommere progression, og derfor (fejlagtigt) kan opfattes som mindre psykisk belastende for den enkelte (8-9). Dog tyder undersøgelsen (1) på, at der i fremtiden bør lægges et betydeligt større fokus på formidlings- og støttearbejde på tidspunktet for modtagelsen af KOL-diagnosen.

Undersøgelsen viste endvidere, at patienterne ikke som sådan frygter at dø af sygdommen – men derimod frygter de selve processen, i forhold til hvordan de skal dø. Særligt tanker om kvælningsdøden øgede angsten hos patienterne. Dette bør rette fokus mod, at man samtaler med patienten om, hvad de kan forvente. Studier har vist, at patienter med KOL gerne vil modtage information om, hvordan de kan forvente at dø, for bedre at kunne forberede sig mentalt herpå (10-11). Eksisterende spørgeskemaer til at måle angst belyser ikke dette emne, hvilket indikerer, at et vigtigt emne for patienterne slet ikke bliver målt, og derfor potentielt overses i klinisk praksis. Der kan endvidere være en (ofte ikke ubetydelig) berøringsangst hos de sundhedsprofessionelle med hensyn til at belyse emnet, da det er svært at tale om.

Model: KOL-relateret angst

Hvorfor er denne viden vigtig for praktiserende læger, øvrige sundhedsprofessionelle, for patienterne og for de pårørende?

For læger, øvrige sundhedsprofessionelle, patienter og for pårørende, er det vigtigt at få en forståelse af, at KOL-relateret angst er mere end bare at føle sig bekymret eller at frygte bestemte situationer. Det kan have stor indvirkning på patienternes livskvalitet og funktionsevne. Derfor er det vigtigt, at relevante interessenter er

Referencer

opmærksomme på tegn på KOL-relateret angst hos patienterne, og på at spørge ind til disse følelser. Samtidig kan patienter også hjælpe sig selv ved at søge hjælp, hvis de føler sig bange eller ængstelige på grund af deres KOL og føler, at de er begrænset i deres dagligdag. Der findes nemlig måder at håndtere angsten på, herunder fysisk træning og psykologisk støtte, som kan hjælpe med at forbedre livskvaliteten og evnen til at klare sygdommen.

Konklusion

Samlet set viser undersøgelsen, at KOLrelateret angst er en vigtig faktor for mennesker med KOL. Angst kan indledes af specifikke begivenheder, og vedligeholdes af indre tanker, ydre faktorer og af adfærd. At forstå disse faktorer kan hjælpe patienter og relevante interessenter med at håndtere KOL-relateret angst på en mere hensigtsmæssig måde.

1. Christiansen CF, Løkke A, Bregnballe V et al. COPD-Related Anxiety: A Systematic Review of Patient Perspectives. Int J Chron Obstruct Pulmon Dis. 2023 Jun 6;18:1031-1046. doi: 10.2147/COPD.S404701.

2. Yohannes AM, Lavoie KL. Overseeing anxiety and depression in patients with physical illness. Chest. 2013;144(3):726–728. doi:10.1378/chest.130511

3. Larsen CH, Bendstrup E, Neergaard MA. Screening tools for depression and anxiety in patients with chronic obstructive pulmonary disease–a systematic review. COPD J Chronic Obstr Pulm Dis. 2021;18(6):683–689. doi:10.1080/15412555.2021.1972091

4. Yohannes AM, Willgoss TG, Baldwin RC, Connolly MJ. Depression and anxiety in chronic heart failure and chronic obstructive pulmonary disease: prevalence, relevance, clinical implications and management principles. Int J Geriatr Psychiatry. 2010;25(12):1209–1221. doi:10.1002/ gps.2463

5. Turner J, Kelly B. Emotional dimensions of chronic disease. West J Med. 2000;172:124–128.

6. Benkel I, Arnby M, Molander U. Living with a chronic disease: a quantitative study of the views of patients with a chronic disease on the change in their life situation. SAGE Open Med. 2020;8:1–7. doi:10.1177/2050312120910350

7. Wan M, Luo X, Wang J, et al. The impact on quality of life from informing diagnosis in patients with cancer: a systematic review and meta-analysis. BMC Cancer. 2020;20:618. doi:10.1186/s12885-020-07096-6

8. Lastrucci V, D’Arienzo S, Collini F, et al. Diagnosis-related differences in the quality of end-of-life care: a comparison between cancer and noncancer patients. PLoS One. 2018;13(9):e0204458. doi:10.1371/journal.pone.0204458

9. Løkke A, Hilberg O, Tønnesen P, Ibsen R, Kjellberg J, Jennum P. Direct and indirect economic and health consequences of COPD in Denmark: a national register-based study: 1998–2010. BMJ Open. 2014;4(1):e004069. doi:10.1136/bmjopen-2013-004069

10. Curtis JR, Wenrich MD, Carline JD, Shannon SE, Ambrozy DM, Ramsey PG. Patients’ perspectives on physician skill in end-of-life care: differences between patients With COPD, cancer, and AIDS. Chest. 2002;122:356–362.

11. Spathis A, Booth S. End of life care in chronic obstructive pulmonary disease: in search of a good death. Int J COPD. 2008;3:11–29. doi:10.2147/ copd.s698

Ferieboliger i Provence

Ikke så meget at skrive om denne gang – men et nyt studie om hormoner og demens vækker debat.

Professor Mette Moen skriver om fordele ved P-piller

Medicinrådet anbefaler

Keytruda® fra firmaet MSD Keytruda® (pembrolizumab) anbefales sammen med kemoterapi med eller uden bevacizumab til behandling af uhelbredelig cervixcancer. Behandlingen vil forlænge patientens levetid. Der er dog flere bivirkninger.

Artikel i BMJ

Forskere kobler hormoner i overgangsalderen med demens Demens rammer flere kvinder end mænd. Hormoner i overgangsalderen kan være en forklaring.

I et nyt studie konkluderer de, at kvinder, der tager hormoner i overgangsalderen, har en øget forekomst af demens på cirka 20 procent i forhold til kvinder, der kommer igennem uden.

Den viden håber læge og forsker bag studiet Nelsan Pourhadi fremover vil indgå i overvejelserne for og imod hormoner.

Særligt fordi den øgede forekomst af demens også gælder hos kvinder, der kun i kort tid omkring overgangsalderen fik hormoner.

Menopausal hormone therapy and dementia: nationwide, nested casecontrol study

Conclusions Menopausal hormone therapy was positively associated with development of all cause dementia and Alzheimer’s disease, even in women who received treatment at the age of 55 years or younger. The increased rate of dementia was similar between continuous and cyclic treatment. Further studies are warranted to determine whether these findings represent an actual effect of menopausal hormone therapy on dementia risk, or whether they reflect an underlying predisposition in women in need of these treatments.

I et forum på FB for norske gynækologer

har jeg fundet følgende argumenter mod resultaterne, skrevet (med tilladelse) af min kollega Stig Rekkedal Hill: Denne typen studier kan kun være hypotesegenerende og ikke si noe om kausalitet.

Videre er det som du sier underlig at 1 års bruk skulle resultere i økt forekomst av demens 20 år senere.

Videre underlig at de har sett på gruppen med oppstart før 55 og tenkt at alle de har startet på optimalt tidspunkt. Er jo ikke sikkert det stemmer..? Det kan jo godt være forklaringen er at for mange kvinner har hatt klimakterielle plager for lenge før oppstart og dermed fått unødig aterosklerotisk sykdom pga østrogenmangel som så sekundært gir økt forekomst av demens.

Videre fikk de fleste den gang po østrogener som kanskje kan ha hatt en tilleggsugunstig effekt.

Synes å huske fra NFOG i Gøteborg for en mannsalder siden at man tenkte HRT forebygget Alzheimer og at det gav bedre koordinasjon også…? Men det er kanskje ikke gyldig lenger?

Ergo bør ikke denne studien etter mitt skjønn påvirke nåværende HRT praksis nevneverdig.

Set på FB

OvaCure – Curing Ovarian Cancer Together Æggestokkræft – ’the silent killer’ – er en overset kræftsygdom, der ikke får den bevågenhed, den fortjener.

OvaCures ambassadører sætter sygdommen på dagsordenen ved modigt at dele deres historier og bakke op om

OvaCures arbejde for at igangsætte mere forskning.

Du kan også gøre en forskel – bliv medlem for blot 50 kroner årligt og skab en lysere fremtid for de berørte kvinder.

NYHED

Fra 1. september får kvinderne i Finland tilladelse til fri abort! Indtil nu, skulle to læger godkende indgrebet!

Mette Moen, professor emerita, Trondheim skriver følgende om p-piller:

Positive bieffekter av p-piller

Vi hører igjen og igjen om negative effekter av p-piller: depresjon, blodpropp, slag og kreft.

Det er som om 'man' konstant er på jakt etter det som er farlig. Det bør man selvsagt få informasjon om, men hvorfor er det ikke tilsvarende informasjon om de positive effekter, ut over at p-pille er et meget sikkert prevensjonsmiddel?

10 års bruk av p-pille reduserer risiko for ovariekreft og endometriekreft med 30-50%, og det er en effekt som varer lenge etter man har sluttet med pillen. Også forekomst av tykktarmskreft er redusert.

Forekomst av godartede cyster i ovarier og bryst er redusert.

Forekomst av leddgikt er redusert.

P-pillen gir regelmessige menstruasjoner og fjerner menstruasjonssmerter hos de fleste, og blødningene blir mindre. Med p-pillen kan kvinnen selv bestemme når hun vil ha menstruasjon, eller hun kan helt hoppe over blødningene.

Vi har registre som kan kople p-pille til depresjon og annen sykdom, men vi har ikke registre over 'velvære' som p-pillen kan koples til. De misfornøyde og de som har hatt alvorlig bivirkninger kommer på forsiden av tabloidpressen, mens media ikke finner det interessant å fokusere på de fornøyde p-pille brukere.

Det er vår oppgave også å ta de positive sider med ved informasjon om prevensjon.

Referenser

https://forskning.no/.../p-piller-minsker.../1796472

Bjørge L. Bruk av p-piller og risiko for kreft. Tidsskr Nor Lægeforen 2002, 122: 1788-90

P-piller har desuden god effekt på PMS, epilepsi, akne, samt endometriose

Opdatering om udgået medicin og medicin i restordre

Canesten® fra firmaet Bayer

Canesten® vaginaltabletter indeholder 100 mg clotrimazol. Præparatet er i restordre indtil sidst på året.

Estring® fra firmaet Pfizer

Estring® er en vaginalring, som afgiver 7,5 µg østradiol daglig og som skiftes hver 3. måned. Præparatet er igen i restordre.

Evista® fra firmaet Abacus

Evista® indeholder 60 mg raloxifen og bruges til behandling af ikke-traumatiske vertebrale frakturer hos postmenopausale kvinder og forebyggelse ved øget risiko for osteoporose. Er et SERM-præparat (Selektiv østrogenreceptor modulator). Præparatet er ikke ”aktivt” på markedet.

Duavive® fra firmaet Pfizer

Duavive® er et præparat til behandling af kvinder i overgangsalderen, indeholdende 0,45 mg konjugeret østrogen og 20 mg bazedoxifen. Præparatet foreløbig godkendt til brug af kvinder, der ikke tåler gestagener. Præparatet er i restordre p.g.a. produktionsproblemer, og det er højst usikkert, om det kommer tilbage på markedet.

Lenzetto® fra firmaet Gedeon-Richter. Lenzetto® er en østrogenspray. Hvert pust indeholder 1,53 mg østradiol. 1-stk pakken er i restordre. 3-stk pakken er i taksten.

Minprostin® fra firmaet Pfizer Minprostin® vagitorier indeholder 3 mg dinoproston og bruger til at modne cervix i forbindelse med igangsættelse af fødsler. Præparatet er i restordre i endnu nogle uger.

Pergotime® fra firmaet Merck-Serono

Pergotime® er et syntetisk non-steroid med svag østrogenvirkning. Tabletten indeholder 50 mg Clomifen. Præparatet er udgået fra det danske marked, men kan rekvireres på særlig udleveringstilladelse fra Lægemiddelstyrelsen

Pregnyl® fra firmaet Organon (ikke i DK) Pregnyl® er beregnet til ovulationsinduktion og indeholder 5000 IE HCG. Kan indtil videre skaffes via https://laegemiddelstyrelsen.dk/da/godkendelse/udleveringstilladelser/

Raloxifen ”Teva” fra firmaerne Orifarm og 2Care4

Raloxifen 60 mg, bruges til behandling af ikke-traumatiske vertebrale frakturer hos postmenopausale kvinder og forebyggelse ved øget risiko for osteoporose. Er et SERM-præparat (Selektiv østrogenreceptor modulator). Præparatet er igen i taksten.

Synarela® fra firmaet Pfizer. Synarela® næsespray indeholder 200 µg nafarelin pr dosis og bruges i forbindelse med IVFbehandling. Præparatet skulle nu være i taksten igen.

Tamoxifen® fra firmaet Viatris

Tamoxifen® 20 mg tabletter til brug ved behandling af østrogenreceptor følsom mammacancer. Præparatet er igen i taksten.

Tostran® fra firmaet Kyowa-Kirin

Tostran® er en testosteron-gel, indeholdende 20 mg/g gel. Præparatet er i restordre indtil videre.

Vivelle Dot® østrogenplastre fra firmaet Sandoz

Vivelle Dot® plaster 25 µg forventes tilbage i uge 37.

Vivelle Dot® plaster 37,5 µg forventes tilbage i uge 34.

Vivelle Dot® plaster 50 µg forventes ”frigivet” i uge 34.

Vivelle Dot® plaster 75 µg er i restordre indtil videre.

Vivelle Dot® plaster 100 µg forventes tilbage i uge 40.

Det gode grin

Vodka & is ødelægger dine nyrer. Rom & is ødelægger din lever. Whisky & is ødelægger dit hjerte. Gin & is ødelægger din hjerne. Pepsi & is ødelægger dine tænder.

Tilsyneladende indebærer brugen af is en stor risiko for helbredet ligegyldigt hvad det blandes op med!

Advar alle dine venner: afskaf is og drik kun rene varer!

PS. Husk nu hvad isen gjorde ved Titanic!

Kvinder med uopdaget endometriose går oftere til lægen end andre

Allerede 10 år før de bliver diagnosticeret, har kvinder med endometriose hyppigere kontakt med sundhedssystemet end kvinder uden den kroniske sygdom. Forskning kaster nyt lys over en udbredt diagnoseforsinkelse.

Endometriose er en kronisk – ofte smertefuld – sygdom, som kun rammer kvinder. Nu viser forskning, at der er stort potentiale for at lette vejen til behandling.

I årene inden de bliver diagnosticeret med endometriose, har kvinder med den kroniske sygdom nemlig mere kontakt end gennemsnittet til egen læge, privat praktiserende gynækolog og hospitalsvæsenet.

Kan undgå de årelange forløb

Endometriose er en sygdom, der er forbundet med en lang diagnoseforsinkelse. Fra kvinden først oplever symptomer, og til hun bliver diagnosticeret, kan der gå helt op mod 10 år.

Det er der sandsynligvis flere årsager til, forklarer Anna Melgaard.

Ph.d.-studerende Anna Melgaard fra Institut for Folkesundhed har undersøgt kvinders brug af sundhedsvæsenet i tiden inden det bliver klart, at de lider af den kroniske sygdom endometriose. Studiet viser, kvinderne har flere kontakter til egen læge i dagstid, både i forhold til konsultationer, telefonsamtaler, emailkorrespondancer og lignende. Det gælder også for kontakter med vagtlægen, indlæggelser, ambulante kontakter og akutkontakter på hospitalerne. Foto: Simon Byrial Fischel

Forskere har analyseret 129.696 danske kvinders kontakter med sundhedsvæsnet – og de har især fokus på de 21.616 af kvinderne, som har fået diagnosticeret endometriose i årene 2000-2017.

”Vi kan se, at de endometriose-ramte kvinder, allerede 10 år før de bliver diagnosticeret, ligger lidt højere i antallet af kontakter med sundhedsvæsnet, og at det stiger i årene op mod, at de bliver diagnosticeret med sygdommen,” siger ph.d.-studerende Anna Melgaard fra Institut for Folkesundhed ved Aarhus Universitet. Hun er førsteforfatter på studiet, der netop er udgivet i det videnskabelige tidsskrift Human Reproduction.

”Studiet er særligt interessant for kvinder med endometriose, fordi tidligere forskning viser, at de tit har en oplevelse af at have gentagne kontakter til sundhedsprofessionelle, og at de sidder med en følelse af at blive smidt rundt i sundhedsvæsenet. Vores studie validerer den opfattelse,” siger Anna Melgaard.

Studiet er også interessant for de sundhedsprofessionelle, som møder kvinder i den fødedygtige alder, der bliver sendt rundt i sundhedssektoren, pointerer hun:

”Det kan forhåbentlig være med til at kaste lys over, at kvinderne hurtigere skal henvises videre til udredning.”

”Kvinder kan have svært ved at skelne mellem normale og unormale symptomer, og søger måske derfor ikke lægehjælp med det samme. Læger kan også have utilstrækkelig viden om endometriose og kan have tendens til at normalisere symptomer, og det kan forårsage ufuldstændige undersøgelser, manglende henvisning eller henvisninger til den forkerte specialist,” siger hun.

Forskerne håber, at studiet kan være med til at belyse de store konsekvenser ved diagnoseforsinkelserne – ikke kun for de ramte kvinder, men også for sundhedsvæsenet, som kunne bruge ressourcerne bedre.

”Med studiet kan vi understrege, at den diagnoseforsinkelse, der er ved endometriose, altså ikke skyldes, at kvinderne ikke går til læge,” siger Anna Melgaard.

På Institut for Folkesundhed er forskerne i gang med at følge op på studiet. Målet er at hjælpe sundhedspersonale med få øje på kvinder med endometrioselignende symptomer, så tiden fra symptomdebut til diagnose bliver reduceret.

”Vi ser nu på de specifikke årsager til, at kvinderne kontakter sundhedsvæsenet. Målet er at identificere eventuelle kontaktmønstre for patienter med udiagnosticeret endometriose. Dermed kan de hurtigere blive udredt og få behandling – og forhåbentligt undgå de årelange forløb i sundhedsvæsenet,” siger Anna Melgaard.

Hvad er endometriose?

• Endometriose er en kronisk betændelsestilstand, hvor væv af samme type som slimhinden i livmoderen også sidder uden for livmoderen – fx i æggelederne, på æggestokkene, bughinden, tarme eller urinblæren.

• Det hyppigste symptom på sygdommen er svære menstruationssmerter. På længere sigt kan man udvikle kroniske, invaliderende smerter, som også er til stede når kvinden ikke har menstruation.

• Andre symptomer er smerter ved samleje, nedsat frugtbarhed, afføringsproblemer og blødning fra endetarmen.

• Årsagen til endometriose er ukendt, men en del af årsagen kan forklares med genetik.

• Behandlingen tæller hormonbehandling, medicin mod smerter og i nogle tilfælde kirurgi.

• Man regner med, at 5-10 % af alle kvinder i den fødedygtige alder har endometriose, men mange har ingen symptomer.

BAG OM FORSKNINGSRESULTATET

• Studiet er et registerbaseret casekontrol studie. Det er lavet som en del af en ph.d. og i et bredt samarbejde mellem forskere fra flere fagområder (epidemiologi, gynækologi, statistisk)

• Ekstern finansiering: EU Horizon 2020 forsknings og innovationsprogram (FEMaLe/101017562) og Helsefonden (21-B-0141)

• Læs mere i den videnskabelige artikel

PRESSENYT

Antidepressiv medicin er også effektiv, når vi er ramt af kroniske fysiske sygdomme

Et nyt studie fra Aarhus Universitet og Charité Universitetshospital i Berlin viser, at patienter med kroniske fysiske sygdomme som kræft eller hjertekarsygdomme har god effekt af antidepressiv medicin, hvis de udvikler en depression. Det er vigtigt, fordi medicin ofte bliver mindre effektiv, når patienter behandles for flere sygdomme på samme tid.

Antidepressiv medicin virker også, når patienten samtidig er i behandling for en alvorlig fysisk sygdom. Det er konklusionen på et stort forskningsprojekt fra Aarhus Universitet og Charité Universitetshospital i Berlin. Det er vigtigt, fordi medicin ofte bliver mindre effektiv, når patienter behandles for flere sygdomme på samme tid. Lektor Ole Köhler-Forsberg fra Institut for Klinisk Medicin på Aarhus Universitet er medforfatter på studiet.

Næsten 25% af patienter med kroniske sygdomme som kræft, Parkinsons, hjertekarsygdomme og sukkersyge kæmper også med depression. Når vi lider af flere

sygdomme, medfører det ofte, at medicin ikke er så virksomt, som hvis patienten kun er under behandling for én enkelt sygdom. Derfor satte en gruppe forskere fra Institut for Klinisk Medicin på Aarhus Universitet og Charité Universitetshospital i Berlin sig for at undersøge, om patienter, som både har en kronisk fysisk sygdom og depression, rent faktisk har gavn af antidepressiv medicin.

Forskerne gennemgik data fra 176 studier af i alt 43 fysiske sygdomme, hvor effekten af antidepressiv medicin er

Fortsættes næste side

Lektor Ole Köhler-Forsberg

beskrevet. Deres resultater er nu blevet offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift JAMA Psychiatry. Og der er godt nyt til de syge, som også udvikler depression, siger lektor ved Aarhus Universitet, Ole KöhlerForsberg:

”Konklusionen er, at den effekt, som vi finder for antidepressiv medicin, når patienten samtidig har kroniske fysiske sygdomme, er lige så stor som effekten for antidepressiv medicin hos "ren" depression,” siger han.

Studiet er et samarbejde mellem blandt andre lektor Ole Köhler-Forsberg og professor Christian Otte, direktør for Institut for Psykiatri og Neurovidenskab på Charité. Og resultaterne af studiet er godt nyt, forklarer Christian Otte:

"Det er gode nyheder for mennesker med både depression og fysiske helbredsproblemer. Livskvaliteten er ofte alvorligt nedsat, især når patienter lider af depression. Vi ved også, at et forløb med en fysisk sygdom forværres hos patienter, der samtidig har depression. Det vi kan se er, at behandling af disse patienter med antidepressiv medicin kan gøre en stor forskel.”

Og selvom det måske kan virke selvfølgeligt, at medicin virker efter hensigten, så er det langt fra givet hos kronikere, siger Ole Köhler-Forsberg:

”Når patienter har flere sygdomme samtidig, er det velkendt, at effekten af medikamenter bliver mindre. Det er en stor udfordring, fordi det ofte er mere reglen end undtagelsen at patienter har flere sygdomme samtidig. Derfor er det vigtigt at fastslå, om behandlingen faktisk også virker for de patienterne.”

Stor sammenhæng mellem kronisk sygdom og depression

Når en patient er ramt af alvorlige kroniske fysiske sygdomme, kan det være ekstra udfordrende at skulle kæmpe med en

depression oveni. Derfor er det vigtigt at fastslå, om de sædvanlige behandlinger virker, forklarer Ole Köhler-Forsberg:

"Komorbid depression, eller depression hos mennesker med en fysisk sygdom, er så hyppig, at det er vigtigt, at vi i sundhedsvæsenet er sikre på, at vi kan behandle patienterne ordentligt, og at vi kan støtte både deres fysiske og mentale helbred."

Studiet er et af de første, der undersøger effektiviteten af antidepressiver hos patienter med andre kroniske sygdomme, fortæller professor Christian Otte:

"Vi blev overraskede over at se, hvor få undersøgelser der overhovedet findes om dette emne, især i hyppige kombinationer som kræft med depression. Vores studier er blandt de første, men det er vigtigt fortsat at forske i dette emne.”

Han bakkes op af lektor Ole KöhlerForsberg:

"Vores studie er det første, der samler og gennemgår store mænger data på et område, som er vigtigt for stort set alle medicinske områder, og jeg håber, at vores resultater kan hjælpe med at øge fokus på tidlig anerkendelse og behandling af depression hos mennesker med kroniske fysiske sygdomme."

Forskerteamet planlægger allerede nu fremtidige projekter for at finde ud af, om antidepressiv medicinmåske også har andre effekter ud over at forbedre depression, som fx også at lindre symptomer på fysiskelidelser, der er til stede på samme tid.

Forskerne forventer desuden, at studiets resultater vil blive inkluderet i de tyske nationale sundhedsretningslinjer for depression (Nationale VersorgungsLeitlinie). Retningslinjerne er et fælles initiativ af den tyske lægeforening (Bundesärztekammer), den nationale forening af lovpligtige sundhedsforsikringslæger (Kassenärztliche Bundesvereinigung) og den tyske forening for de videnskabelige medicinske

BAG OM FORSKNINGSRESULTATET

• Studietype: Systematisk litteraturgennemgang; en paraplygennemgang, der samler beviser fra alle offentliggjorte systematiske anmeldelser på området.

• Samarbejdspartnere: Charité – Universitätsmedizin i Berlin, Tyskland. Primært Prof. Christian Otte, Prof. Stefan Gold og Prof. Christoph Correll.

• Læs mere i den videnskabelige artikel

selskaber (AWMF) med det formål at forbedre kvaliteten af den medicinske behandling i landet.

Lad ikke klinikkens journalsystem fjerne dit fokus

Når du løber gennem dagen med fire patienter i timen, er problemer med journalsystemet det sidste, du vil tænke på. Derfor er driftssikkerhed en topprioritet hos NOVAX. Så du kan fokusere på det vigtige: Dine patienter. Heldigvis er det trygt at skifte til NOVAX. Læs hvorfor på novax.dk/almen

Ferieboliger i Provence

Ferie i Provence

Fransk landliv i det oprindelige Provence, renoverede gamle bygninger i klassisk landstil, opdelt i seks lejligheder og et anneks med plads til i alt 21 gæster. Indretning i enkel stil med fokus på komfort og funktionalitet – Skandinavien møder Provence.

Mød det ægte Provence og Frankrig – besøg vores Domaine. Ferieboliger i smukke omgivelser, en velfungerende ramme, tæt på de klassiske byer, markeder og vingårde, velkommen!