Hospital Drift & Arkitektur nr. 4 2023

HOSPITAL

Nr. 4 november 2023 12. årgang ISSN Nr. 2245-3997

DRIFT&ARKITEKTUR FSTA – forum for sygehus teknik og arkitektur – www.fsta.dk

www.hospitaldrift.dk

Information og videndeling er fortsat det vigtigste

Måske har vi for travlt med at bygge til en fremtid der ikke kommer

Grøn omstilling kan løfte gamle hospitalsbygninger

www.guldmann.dk . tlf.: 8741 3100

Vær ikke bekymrede for forsyningerne i vinter – men hold øje

Skånsom kloakrenovering til hospitalsmiljøer Store mængder spildevand og skrappe krav til hygiejnen betyder, at kloaknettet på hospitaler og sygehuse belastes.

Risikoen for kloaknedbrud er betydelig, og det kan i værste tilfælde medføre alvorlige skader på bygninger og gener for både patienter og ansatte.

Med vores detaljerede tilstandsvurdering og unikke fornyelsesplan får du et samlet økonomisk overblik, så vi i fællesskab kan prioritere kloaknettets fremtidige vedligeholdelse.

Komplet kloakfornyelse Hvis undersøgelserne afslører, at der er problemer, kan kloaknettet effektivt og sikkert renoveres med en Aarsleff Strømpeforing, hvorved rørenes levetid forlænges med op til 100 år.

Skræddersyet løsning Med udgangspunkt i en analyse af spildevandssammensætningen udvikler vi strømpeforingsmaterialerne specifikt til det enkelte projekt og derved optimerer vi holdbarheden af de nye rør.

Ingen forstyrrelser Kloakfornyelsen gennemføres uden opgravning og uden at forstyrre den daglige drift, hvorfor denne metode er ideel til travle sygehusmiljøer.

— aarsleffpipe.dk

Ansvarshavende redaktør: John Vabø, cand.polit. john@vaboe.dk Redaktionsudvalg/FSTA: John Vabø Fagredaktør Jørgen Lindegaard, jl@fsta.dk Birgitte Gade Ernst, be@fsta.dk Søren Kusk Godiksen, skg@fsta.dk FSTA’s bestyrelse: Søren Kusk Godiksen (formand) Sektionsleder Regionshospitalet Randers

Indhold 4/2023 A R K I T E K T U R & B Y G G E R I · I T · K VA L I T E T · L O G I S T I K · M I L J Ø & E N E R G I · P RO G R A M M E R I N G · R Å D G I V N I N G · T E K N I K F S TA – F O RU M F O R S Y G E H U S T E K N I K O G A R K I T E K T U R – W W W. F S TA . D K

Information og videndeling er fortsat det vigtigste

4

AF VIDENSKABSJOURNALIST GORDON VAHLE

Mogens K. Thrane (næstformand og kasser) Senior Projektchef, NCC Birgitte Gade Ernst Segmentchef Arkitema Architects Michael Møller Udviklingschef for den offentlige sektor og markedschef for hospitaler og sundhedsvæsen, NIRAS Jørgen Lindegaard Teknisk chef OUH Lene Stevnhoved Chefkonsulent Region Sjælland Belma Ilic Teknisk Chef Aalborg Universitet Søren Krogh Christiansen (bestyrelsessuppleant) Driftskoordinator Aarhus Universitetshospital, Psykiatrien Thomas Nordkvist Jensen (bestyrelsessuppleant) Driftschef Region Sjælland Redaktionens adresse: Indlæg og kommentarer kan mailes til john@vaboe.dk Synspunkt: Forum for debat – er åben for sundhedsfaglige- og politiske emner, og er uafhængig af redaktionens holdning.

Kontakt: John Vabø, john@vaboe.dk Tlf. +45 40 50 80 00 Tekst: Journalist Ib Erik Christensen og journalist Gordon Vahle

6

Referat fra generalforsamling FSTA 2023

Måske har vi for travlt med at bygge til en fremtid der ikke kommer 10 AF JOURNALIST IB CHRISTENSEN

14

”Vi er ikke på afgrundens rand” AF VIDENSKABSJOURNALIST GORDON VAHLE

De skærpede krav til brandsikkerhed giver en ekstra driftsbyrde

Masser af fordele, men også fald­gruber på vejen til bedre logistik 19 AF JOURNALIST IB CHRISTENSEN

Grøn omstilling kan løfte gamle hospitalsbygninger Byggebranchen halter langt bagefter industrien på grøn bæredygtighed

28

Vi har glemt vores læring af Corona’en AF VIDENSKABSJOURNALIST GORDON VAHLE

MDR 745 skærper kravene til udstyr, ansvar, service, og hele dokumentationen ”Er man nøgen med sokker på?” og andre vigtige dilemmaer

32

AF GORDON VAHLE, FLUE PÅ VÆGGEN

34

Det perfekte byggeri er ret uperfekt Regler om bæredygtighed i BR 18 stiller massive krav til byggerierne

Citater og uddrag fra artikler i Hospital Drift & Arkitektur skal ske med tydelig kildeangivelse.

Enhver form for gengivelse af artikler, herunder illustrationer, forudsætter udgivers skriftlige tilladelse.

30

AF JOURNALIST IB CHRISTENSEN

Abonnement: Se www.hospitaldrift.dk

Layout og tryk: Stibo Complete

24

AF JOURNALIST IB CHRISTENSEN

AF VIDENSKABSJOURNALIST GORDON VAHLE

Udgiver: Vabø Publishing ApS Fjordternevej 16, 4760 Vordingborg Tlf. 39 90 80 00 ISSN Nr. 2245-3997

22

AF VIDENSKABSJOURNALIST GORDON VAHLE

Foto: Henriette Vabø

Adresseændringer: Bedes mailet til info@vaboe.dk Ved henvendelse bedes abonnementsnummer oplyst (otte cifre, påtrykt bag på magasinet).

16

AF JOURNALIST IB CHRISTENSEN

38

AF JOURNALIST IB CHRISTENSEN

Utraditionelt hospital med en usædvanlig organisering

41

AF JOURNALIST IB CHRISTENSEN

Vær ikke bekymrede for forsyningerne i vinter – men hold øje

44

AF VIDENSKABSJOURNALIST GORDON VAHLE

Har kvalitetsfondsbyggerierne øget kvaliteten?

46

AF VIDENSKABSJOURNALIST GORDON VAHLE

Intelligente hospitalssenge

48

AF GENERAL MANAGER ALLAN WESSMAN

HOSPITAL DRIFT & ARKITEKTUR 4 3

F S TA ÅRS KO NFERENCE AF VIDENSKABSJOURNALIST GORDON VAHLE

Information og videndeling er fortsat det vigtigste Den afgående FSTA-formand, Kaj Hyldgaard, understregede i sin beretning, at information og videndeling stadig er det allervigtigste formål med foreningen. Årskonferencen og de faglige netværk er de væsentligste fora for videndeling, mens den øvrige del af kommunikationen fremover først og fremmest vil foregå via hjemmesiden fsta.dk og nyhedsbreve til medlemmerne.

– Det er ikke nogen hemmelighed, at bestyrelsen har brugt meget energi på at komme i mål med vores nye informationsog kommunikationsstrategi. Men det er også vigtigt, at informationerne kommer ud til medlemmer og samarbejdspartnere på den rigtige måde, indledte den afgående FSTA-formand, Kaj Hyldgaard, sin sidste beretning på FSTA’s generalforsamling.

Men selv om det har krævet en del bestyrelsesmøder at nå i mål med den nye strategi, så understregede Kaj Hyldgaard, at der ikke er grundlæggende ændringer i foreningens syn på videndeling og kommunikation.

– Fagnetværkene og årskonferencen er stadig kernen. Det er hér, grundlaget for vores videndeling skabes. Gennem dialog mellem medlemmerne og mulighed for at fordybe sig i et emne øger vi vores fælles viden. Og det nye er i virkeligheden først og fremmest, at vi har ’sat strøm til’ alt det andet. Nyheder, artikler og information vil fra nu af foregå via hjemmesiden og de nyhedsbreve, vi sender ud til medlemmerne, uddybede han.

Nye personer rundt om FSTA Beslutningen om en ny kommunikationsstrategi får betydning for de mennesker, der er ’rundt om’ FSTA. Bladet Hospital, Drift & Arkitektur stopper som FSTA’s medlemsblad, og en ny website med nyhedsportal som omdrejningspunkt bliver i stedet mediet for både nyheder og mere dybde­ gående information. Journalist og kommunikationsrådgiver Merete Irner Bugge er tilknyttet foreningen som sparringspartner, skrivende og redaktør, mens Bojsen IT og reklamebureauet Partus står for henholdsvis hjemmesidens drift og design.

– Vi vil gerne sige en stor tak til både John Vabø fra Vabø Publishing, der har stået for bladets udgivelse lige siden FSTA’s dannelse for tolv år siden, og til

4

HOSPITAL DRIFT & ARKITEKTUR 4

Grønbech, der indtil nu har stået for FSTA’s hjemmeside og markedsføring, sagde Kaj Hyldgaard, der også takkede de øvrige af foreningens samarbejdspartnere, som bistår med en række opgaver for foreningen.

– Tak til Jane fra revisionsfirmaet EY, som blandt andet sørger for medlemsadministration, det praktiske omkring bestyrelsesarbejdet og har styr på økonomien. Også tak til sekretær Lena Lunderskov fra Niras, der står for sekretariatshjælp til årskonferencen. Takket være deres hjælp kan vi koncentrere os om arbejdet i FSTA uden at bekymre os om hverken regnskab eller den store opgave, det er at få alt det praktiske i forbindelse med årskonferencen på plads.

Stagnerende medlemstal – men flere personer Kaj Hyldgaard oplyste, at det aktuelle medlemstal var 145, og at tallet havde ligget stabilt på dét leje i relativt lang tid.

– Medlemmerne er jo mange af de store institutioner og hospitaler samt leverandører hertil, og én af grundene til, at medlemstallet har været på samme niveau i en årrække, er nok, at vi har oplevet en række fusioner i branchen. Hvis to virksomheder fusionerer, bliver to medlemskaber jo til ét, påpegede han.

Formanden mente dog, at antallet af personer, der bruger FSTA’s tilbud, er støt voksende.

– Ringene breder sig lige så stille ud, og det betyder, at den vidensudveksling, som finder sted i FSTA-regi, kommer flere og flere mennesker til gavn, sagde han.

Danske indlæg til internationale fora – Det er lykkedes at få en del gode danske indlæg på de internationale konferencer.

Det ville være godt, hvis den udvikling kunne fortsætte, sagde Kaj Hyldgaard og

efterlyste gode kreative ideer til indlæg, der ville kunne interessere internationale fagfolk, der projekterer, driver og vedligeholder sygehuse.

– Sidste års konference i IFHE-regi fandt sted i Toronto i Canada, i ’24 foregår det i Cape Town, og hvis du hellere vil vente til ’26 har du mulighed for at komme til New Orleans, lokkede Kaj Hyldgaard, IFHE, der står for International Federation of Hospital Engineering, har en europæisk lillebror, der hedder IFHE-EU, og denne del holder konferencer i ulige år.

I sommer var det i Paris, og i 2025 vil det foregå i Antwerpen. Også til denne konference mente den afgående formand, som altid har prioriteret det internationale samarbejde højt, at danske indlæg ville være velkomne.

Han nævnte også det tætte samarbejde, der er mellem de skandinaviske søsterorganisationer og bød velkommen til norske, svenske, færøske og islandske kolleger, der deltog i FSTA’s årskonference.

Fagnetværkene har gang i produktionen Kaj Hyldgaard fokuserede på FSTA’s fagnetværk, da han efter den internationale rundtur vendte blikket tilbage til Danmark.

– Generelt vil jeg sige, at fagnetværkene fungerer godt. Der bliver jævnligt holdt møder, og der bliver også produceret publikationer af forskellige slags, konstaterede han, inden han gennemgik status for de enkelte fagnetværk – her nedenfor i kort form: • Elinstallation: Gruppens hidtidige tovholder Finn Westergaard stopper og Kaj Hyldgaard tilbød at overtage hvervet som tovholder for gruppen.

• Medicinske gasser: Der er blandt andet nedsat en arbejdsgruppe, som skal opdatere ”Medicinske Gasser – en rekommandation for kvalitet af medicin-

F STA Å R SKO NF E R E N C E

ske gasser”. Forslaget er i øjeblikket i høring hos fagnetværket.

• Ventilation: ’Renhedsgruppen’ kunne meget aktuelt meddele, at nye guidelines om ventilation på OP-stuer var blevet lanceret samme dag, som FSTA’s generalforsamling fandt sted. Disse guidelines er mere handlingsorienterede, og tanken er, at de på sigt skal erstatte de nuværende retningslinjer for ventilation på OP-stuer.

• Genbehandling af medicinsk udstyr: Netværket har i løbet af året udarbejdet to produkter. Bill Dyrborg Thomsen overtager hvervet som tovholder for netværket efter Thorkil Vandborg.

• Kritiske forsyninger: Med Thomas Nordkvist Jensen som tovholder er der også gang i produktionen her. Tre produkter er på vej. De skal blandt andet give forsyningsfolkene på hospitalerne nogle guidelines til bedre at kunne risikovurdere de kritiske forsyninger.

• Commissioning: Der er også gang i arbejdet i dette netværk. Siden Jesper Tanggaard, der til daglig er Senior Chief Consultant hos Rambøll, tiltrådte som tovholder på fagnetværket om commissioning i sygehusbyggeri har der været holdt tre møder. Fagnetværket har fokus på driftsoptimering.

Efterlyser nye kræfter…

Kaj Hyldgaard gav det sidste netværk, nemlig fagnetværket, der arrangerer gåhjem-møder i Region Hovedstaden, en ekstra opfordring med på vejen: – Gå-hjem-møderne har historisk set været en succes med 60-70 deltagere hver gang. Men det sidste halvandet år har vi ledt efter en hjælper til nuværende tovholder, Edmund Christiansen til at drive gåhjem-møderne.

– Vi er specielt interesserede i at få nogle maskinmestre eller andre fra sygehusene med i arbejdet. Vi har fx behov for lokaler, som har plads til deltagerne. Lokalerne findes på hospitalerne, men dem har vi ikke som udefrakommende adgang til.

Og hvis ikke vi kan få sygehusene til at interessere sig for disse møder, hvor vi får så meget viden, så bliver jeg nødt til at kaste håndklædet i ringen, forklarede Edmund Christiansen fra salen.

… og nye netværk – Vi har også brug for nogle, som kan hjælpe med at starte og være tovholdere på nogle af de fagnetværk, der foreløbig kun er ideer, men som ikke desto mindre er

meget vigtige for vores arbejde på syge- og sundhedshusene i Danmark, påpegede Kaj Hyldgaard.

Han nævnte teknisk driftschef på Aalborg Universitetshospital Asger Fuglsangs idé om et fagnetværk om svagstrøm og robotisering/automatisering på sygehusene som et oplagt nyt netværk at få gang i.

– Ideen er ikke død – langt fra, men vi mangler nogen, der kan gribe bolden og få det sat i værk. Energi, CO2-udledning og de 17 verdensmål samt fx BIM, Building Informations Model, og mange andre emner må vi også forholde os til i fremtiden, påpegede Kaj Hyldgaard og mindede om, at kommende tovholdere altid ville kunne trække på bestyrelsen og alle de andre personer rundt om FSTA, som altid er parate til at hjælpe med det praktiske.

Kaj Hyldgaard sluttede af med en stor tak til bestyrelsen for det kæmpe arbejde de gør for at holde FSTA i luften og huskede på, at det er medlemmerne, som bestemmer fremtiden for FSTA. – Benyt jer af årskonferencen til at få snakket sammen om, hvad I ønsker af FSTA for fremtiden, lød den afgående formands afskedshilsen til alle medlemmer.

—

Mange fejlstrømsafbrydere bliver aldrig testet, om de fungerer korrekt.

Skift til en fejlstrømsafbryder, som automatisk udfører selvtest hver 28’ende dag - helt uden gener for brugere og servicepersonale.

- Selvfølgelig uden at frakoble installationen - Med fuld beskyttelse under test - Med indbygget AP-R-teknologi, der er immun overfor de LED lækstrømme som afgives ved indkobling

Sikker fejlstrømsafbryder_hospital180x128,5_V3_Aabenraa_V2.indd 1

07-06-2022 15:18:40

HOSPITAL DRIFT & ARKITEKTUR 4 5

F S TA ÅRS KO NFERENCE

Referat fra generalforsamling FSTA 2023 Dagsorden: Pkt. 1 Valg af dirigent Bestyrelsen foreslår Bjarne Brisson Pkt. 2 Beretning om foreningens virksomhed i det forløbne år v/Formand, Kaj Hyldgaard.

Pkt. 3 Forelæggelse af det reviderede regnskab v/Næstformand & kasserer, Mogens Thrane.

Pkt. 4 Fastsættelse af kontingent Bestyrelsen foreslår kontingentet uændret.

Virksomhed: 4.000 Kr. Personlig: 300 kr.

Pkt. 5 Behandling af indkomne forslag Der er ikke kommet forslag som ønskes behandlet på generalforsamlingen.

Pkt. 6 Valg af bestyrelsesmedlemmer og suppleanter 6.1 Valg til bestyrelse: På valg er Birgitte Gade Ernst, Arkitema Architects. – ­Birgitte er villig til genvalg På valg er Jørgen Lindegaard, Odense Universitets­ hospital, Jørgen er villig til genvalg På valg er Kaj Hyldgaard, Nyt Aalborg Universitets­ hospital, Kaj ønsker ikke genvalg.

På valg er Finn Westergaard, ISC Rådgivende ingeniører, Finn ønsker at trække sig fra bestyrelsen.

Kandidater til bestyrelsespost: Søren Kusk Godiksen, Sektionsleder, Regionshospitalet Randers.

Belma Ilic, Teknisk chef, Aalborg Universitetshospital 6.2 Valg af suppleanter: På valg er Thomas Nordkvist Jensen – Næstved, Slagelse og Ringsted sygehuse. Thomas Nordkvist Jensen er villig til genvalg.

Kandidat til suppleant: Søren Krogh Christiansen, driftskoordinator – Aarhus Universitetshospital, Psykiatrien.

Pkt. 7 Valg af revisor På valg er statsautoriseret revisor Lene Kamper Jørgensen, E.Y. – Lene modtager genvalg Pkt. 8 Valg af kritisk revisor På valg er kritisk revisor, Lars Brinck, tidligere Sydvestjysk Sygehus, Esbjerg. Lars Brinck er villig til genvalg Pkt. 9 Offentliggørelse af FSTAs nye hjemmeside Pkt. 10 Eventuelt

Referat Pkt. 1 Valg af dirigent Bestyrelsen foreslår Bjarne Brisson – Bjarne blev valgt.

Dirigenten konstaterede at generalforsamlingen er indkaldt rettidigt i henhold til foreningens vedtægter.

I generalforsamlingen deltog 73 medlemmer Pkt. 2 Beretning om foreningens virksomhed i det forløbne år v/Formand, Kaj Hyldgaard.

Indledning: Det er den 12. Ordinære generalforsamling = 12 år FSTA det forgangne år: FSTA er klar til at sætte strøm til vores nye hjemmeside, et projekt der har trukket en del ressourcer hos bestyrelsen.

6

HOSPITAL DRIFT & ARKITEKTUR 4

F STA Å R SKO NF E R E N C E

Hjemmesiden styres af Tom Espersen og fra fredag af Bojsen/Partus Artikler varetages af John Vabø og fra i dag Merethe Irner.

Der er pt. 145 medlemmer FSTA får administrativ hjælp af Jane fra EY Årskonferencen får sekretariatshjælp af Lena fra NIRAS Drift: 1 – FSTA har arbejdet med netværk, genstart og friske tovholdere.

Har brugt bestyrelsestid på at drøfte informations/kommunikations strategi. Fagnetværk er fortsat foreningens kerne.

2 – FSTA fra nu og frem: Der er ved at være gang i fagnetværkene igen. Friske tovholdere er ved at have proces i møderækkerne.

Der er dato på næste møde for de fleste netværk – men det går stadigt lidt ”trægt” El-netværk – Finn Westergaard, Kaj Hyldgaard Medicinsk gas – Lars Sloth Ventilation – Lars Christian de Claville Genbehandlings maskiner – Bill Dyrborg Thomsen Kritiske forsyninger – Thomas Nordkvist Jensen Commissioning – Jesper Tanggaard Gå hjemmøderne i hovedstaden – Edmund med forskellige regions ansatte makkere, nu stopper Edmund og vi har ingen RH ansat til at tage over?

3 – Drift samarbejdspartnere: Grønbech – Hjemmeside frem til fredag John Vabø – Har forestået artikler og udgivet blad i samarbejde med foreningen,

siden foreningens start. Stor tak for samarbejdet til John og Grønbech.

Merethe Irner Bojsen/Partus YE – Jane Lena – Niras 4 – Lidt om hjemmesiden.

FSTA har nu endelig indgået aftale med leverandører at hjemmeside, inkl. teknisk support.

Vi er på plads med en informations strategi og nu skal vi snart i luften med det hele og se om det kan bære 5 – Redaktions udvalget – består af 3 fra bestyrelsen og Merete Irner.

De skal lægge planen for nyhedsbrevene, deres indhold og artikler/temaer.

I er meget velkommen til at komme med forslag.

6 – Samarbejde med andre org.

IFHE – internationalt – http://ifhe.info/ Der afholder en konference i lige år.

2024 – Cape Town, Syd Afrika.

2026 – USA, New Orleans.

Så begynd allerede nu at tænke på om I kan lave et indlæg, jeg gætter på at FSTA sætter et rejselegat på højkant til dem som får et indlæg optaget på programmet.

EU – afholder en konference i ulige år.

Skandinavien – Vi har besøg fra Norge, Sverige, Færøerne og Island til denne konference.

Aktiviteter: 1 – FSTA konferencen, FSTAs absolutte største opgave.

Afgående formand Kaj Hyldgaard

2 – Fagnetværk, foreningens kerne FSTA har ønske om at drive en række fagnetværk.

Fagnetværk om elinstallationer – I drift.

Fagnetværk om medicinsk gas-installationer – I drift.

Vi har haft en arbejdes gruppe i gang med at opdatere rekommandationen.

Den har været i høring i fagnetværket og ind kommenterer er indarbejdet.

Så nu, mine Herre og Damer er den klar til brug, og vil ligge på vores nye hjemmeside fra på fredag.

Arbejdsgruppen har printet få udgaver som kan studeres og diskuteres her.

Tak fordi i var villig til at tage udfordringen op, og har gennemført opgaven.

Fagnetværk om Ventilation – I drift.

Tiltag under vejs med at lave opdatering på rekommandationen om OP-vent.

Overvejer om den gamle udgave skal ud og erstattes R3 renrum.

Fagnetværk om genbehandlings maskiner – I afklaring om næste opgave.

Fagnetværk om kritiske forsyninger – I drift.

Fagnetværk om CX – I drift.

Forslag om nye netværk: Asger Fuglsang, Aalborg sygehus: Svagstrøms installationer og robotisering/ automatisering af ­hospitaler.

AGV, Rørpost, CTS, Patientkald, ABA, ADK etc.

Birgitte Gade Ernst – taler om et ”design netværk”.

Vi opfordrer til af snakke med Birgitte og Asger hvis I går med samme tanker/ ønsker.

Yderligere til inspiration – Energi, CO2 reduktion, De 17 verdensmål, BIM, Afleveringer, Drift.

Tanken med disse grupper er at: Dele viden, evt. skabe en årlig temadag, evt. lave små notater/rapporter mm.

Agere FSTAs faglige hørings grupper.

FSTAs nyvalgte bestyrelse

HOSPITAL DRIFT & ARKITEKTUR 4 7

F S TA ÅRS KO NFERENCE

Der kan bevilges administrativ hjælp til indkaldelse, referater inkl. udgivelse på hjemmeside, af Lena fra Niras.

Det er et stort ønske fra bestyrelsen at der er deltagelse fra alle Regioner.

Afslutning: FSTAs fremtid: Hvordan FSTA skal udvikle sig fremover er jo i høj grad op til Jer. Snak med bestyrelsen og kom med dine visioner for vores forening.

Vi er alle klar til at høre og debattere hvordan vi udvikler FSTA til nye højder.

Nye emner for foreningen: Kursus, uddannelse, undervisning Vi har gjort det før – Medicinsk gas – da vi udsendte vejledningen for test og gas systemer, hvor vi underviste i alle regioner.

Så lad os bruge lidt af den tiden vi har sammen de næste dage til at få snakket om det.

Snak med hinanden og med bestyrelsen, så vi kan styre frem mod et fælles mål.

Tak til bestyrelsen for årets indsats.

Kommentar: Det er godt at fagnetværkene bliver nævnt, men det er ærgerligt at det ikke prioriteres fra sygehusene.

Formandens beretning blev godkendt Pkt. 3 Forelæggelse af det reviderede regnskab v/Næstformand & kasserer, Mogens Thrane.

Kommentar: Bestyrelsen gennemser alle konteringer, så alle bestyrelsesmedlemmer har mulighed for at se alle transaktioner.

Regnskabet blev fremlagt og godkendt.

Pkt. 4 Fastsættelse af kontingent Bestyrelsen foreslår kontingentet uændret.

Virksomhed: 4.000 Kr. Personlig: 300 kr.

Forslaget blev vedtaget.

Pkt. 5 Behandling af indkomne forslag Der er ikke kommet forslag som ønskes behandlet på generalforsamlingen.

Pkt. 6 Valg af bestyrelsesmedlemmer og suppleanter 6.1 Valg til bestyrelse: På valg er Birgitte Gade Ernst, Arkitema Architects. – Birgitte er villig til genvalg Birgitte blev genvalgt

8

HOSPITAL DRIFT & ARKITEKTUR 4

På valg er Jørgen Lindegaard, Odense Universitetshospital, Jørgen er villig til genvalg Jørgen blev genvalgt På valg er Kaj Hyldgaard, Nyt Aalborg Universitetshospital, Kaj ønsker ikke genvalg.

På valg er Finn Westergaard, ISC Rådgivende ingeniører, Finn ønsker at trække sig fra bestyrelsen.

Kandidater til bestyrelsespost: Søren Kusk Godiksen, Sektionsleder, regionshospitalet Randers.

Søren blev valgt Belma Ilic, Teknisk chef, Aalborg Universitets Hospital Belma blev valgt 6.2 Valg af suppleant: På valg er Thomas Nordkvist Jensen – Næstved, Slagelse og Ringsted sygehuse.

Thomas Nordkvist Jensen er villig til genvalg.

Thomas blev genvalgt Kandidat til suppleant: Søren Krogh Christiansen, driftskoordinator – Aarhus Universitetshospital, Psykiatrien.

Søren blev valgt Pkt. 7 Valg af revisor På valg er statsautoriseret revisor Lene Kamper Jørgensen, E.Y. – Lene modtager genvalg.

Lene blev genvalgt.

Pkt. 8 Valg af kritisk revisor.

På valg er kritisk revisor, Lars Brinck, tidligere Sydvestjysk Sygehus, Esbjerg Lars Brinck er villig til genvalg.

Lars blev genvalgt Pkt. 9 Offentliggørelse af FSTAs nye hjemmeside Søren Kusk Godiksen startede med at fortælle om det tidligere samarbejde med Vabø og Grønbech – Bestyrelsen har konstateret at tiden er løbet fra trykte medier og vil derfor overgå til udelukkende elektronisk medie – Derfor vil konferencebladet være det sidste trykte blad der udgives.

Søren takkede John Vabø for mange års samarbejde.

Der er indgået et nyt samarbejde om tovholder og redaktør af indhold til vores hjemmeside og nyhedsbrede, med Merethe Irner.

Bestyrelsen vil fremover kommunikere vores nyheder via hjemmeside og nyheds-

breve, hvilket den tidligere hjemmeside ikke understøttede særlig godt.

Derfor er det oprettet et nyt samarbejde med Bojsen og Partus, og den nye hjemmeside går i luften fra fredag, når vi går hjem fra konferencen.

Søren viste den nye hjemmeside.

Nyt element er nyhedsportaler på hjemmesiden, og det er her artikler og lignende fremover vil blive lagt op. Der vil via nyhedsbreve blive kommunikere om dette, så det er en god ide at melde sig til nyhedsbrevet.

Søren opfordrede til at man byder ind, hvis man har ideer til indlæg eller ændringer.

Spørgsmål: Bliver der mulighed for at medlemmer kan kommunikere direkte med hinanden på hjemmesiden. Svar: Det er der ikke umiddelbart planer om, men siden kommer til at udvikles løbende. – Hjemmesiden understøtter muligheden Spørgsmål: Kunne hjemmesiden understøtte at men kan finde andre der arbejder med samme områder? Svar: Godt forslag – vi understøtter også at kommunikere om fagnetværk Spørgsmål: Bliver der pushet ud, når der er nyt. Svar: Kommer til at foregå via teasere i nyhedsbreve og LinkedIn Pkt. 10 Eventuelt Spørgsmål til salen: Bjarne har hørt at der er et normudvalg der arbejder med medicinske gasser, er der nogen der ved om der er dansk repræsentation. – Det var ingen vidende om Kommentar: Der kommer meget snart en rekommendation om medicinske gasser.

Formanden takkede for deltagelse i årets generalforsamling, og takkede dirigenten Næstformanden orienterede om at bestyrelsen skal konstituere sig, men det er Kaj der har formandstjansen på årets konference.

Besøg Ferieboliger i Provence

www.cotedor.dk

Salg og servicering af procesudstyr til healthcare, laboratorier og forskning n Autoklaver n Lav temperatur autoklaver n Opvaskedekontaminatorer n Ultralydsvaskemaskiner n Sengevaskemaskiner n Detergenter n Kvalificering & validering n Landsdækkende service

Scantago A/S Godtfreds Høje 6-8 Gevninge DK-4000 Roskilde Tel: +45 59 470 600 mail@scantago.com www.scantago.com 24 timers service: Tel: +45 51 188 150

F S TA ÅRS KO NFERENCE AF JOURNALIST IB CHRISTENSEN, CYPRESS KOMMUNIKATION

Måske har vi for travlt med at bygge til en fremtid der ikke kommer Begrebet sundhed flytter sig konstant og vi har brug for at revidere måden hvorpå vi tænker, forudsiger og planlægger sundhed ofte mange år ude i fremtiden, var budskabet fra fremtidsforsker Daria Krivonos fra Instituttet for Fremtidsforskning, der advarede mod en række faldgruber, når vi forestiller os, hvordan fremtiden vil blive Det er tit dystopiske billeder med klimakriser, sundhedskriser, emigrationskriser, krig i Europa og en verden der er ved at spinne ud af kontrol, der præger vores forestillingsevne. For måske første gang nogensinde tegner der sig et værre billede af fremtiden end den nutid, vi lever i.

Det fastslog fremtidsforsker Daria Krivonos fra instituttet i et indlæg om fremtidens samfund og sundhedsvæsen og anbefalede, at vi mere kritisk overvejer, hvilke

forudsætninger der skal være opfyldt for at vores forestillinger om fremtiden bliver til virkelighed.

Instituttets formål er er skabe den bedst mulige fremtid for flest mulige mennesker. ”Vi vil gerne sætte fremtiden på skoleskemaet, for at de unge har en mere positiv tilgang og kan påvirke udviklingen, ikke at de kan designe fremtiden, som de gerne vil have den, men fremtiden behøver ikke være så dystopisk, som vi har

tendens til at forestille os den. Vi slår et slag for at give fremtiden tilbage til alle,” sagde hun.

Der er altid mere end en fremtid, beroligede hun, og vi får sjældent den fremtid vi forestiller os, for der er en stor risiko for at ramme forkert og nævnte, at megatrends typisk er 10-15 år undervejs, de er uperfekte, rammes af usikkerheder, men vil på et tidspunkt påvirke os globalt i større eller mindre grad.

Der er risiko for at de personlige bias fører ud på et sidespor, når man forudsiger fremtiden. Institut for Fremtidsforskning har oplistet disse fem væsentlige kognitive bias der giver dårligere forudsigelser af fremtiden

10

HOSPITAL DRIFT & ARKITEKTUR 4

F STA Å R SKO NF E R E N C E

”De uventede events, de sorte svaner, får skylden for alt for meget, som de ikke fortjener. Alt det, vi ikke har lyst til at se i god tid, bliver en sort svane. De findes, men de færreste ting kommer så uventet, at de fortjener det label.

Da Putin stod ved Ukraines grænse sidste år, blev vi ved med at spørge og tro, det bare var en øvelse efter han havde erobret Krim kun 9 år forinden. Så kom krigen, og vi sagde, det var en sort svane, men det er jo ikke rigtigt,” pointerede Daria Krivonos.

Fordomme og stereotype forestillinger Forståelsen af vores egen bias er meget vigtig, præciserede fremtidsforskeren og nævnte fem af de nok mest typiske varianter. Blandt dem status quo bias, når der sker forandringer, tror vi det er dårligt for vores forretning eller planer. Det kræver energi at tilpasse sig til noget nyt og der går tid, hvor vi bilder os ind, at tingene nok skal blive de samme. Vi bruger megen tid på at modsætte os, at noget er ved at forandre sig. På et tidspunkt erkender vi, at det er ved at ske, men ved ikke, hvad vi skal gøre.

Så gør man, som man altid har gjort, fordi det har virket tidligere, fastslog Daria Krivonos.

Optimisme bias’en er omvendt god, det er her vi har nytænkning, innovation, energi til at forandre noget, rigtigt megen teknologi, talentprogrammer, it-systemer der blive rullet ud, men falder til jorden, fordi man glemmer at tjekke ind med virkeligheden. ”Ekspert-bias taler til at en rigtig dygtig ekspert ved næsten alt om praktisk talt ingenting til sidst og en rigtig dygtig generalist ved næsten ingenting om alting. Når vi spørger eksperter, kommer de ikke til at foreslå en løsning der ligger udenfor deres ekspertisefelt.

En anden faldgrube er, når alle tænker det samme, man opnår hurtigt konsensus og en tro på, at et valg er helt rigtigt, men viser sig oftest ikke at være det. Når man diskuterer et så komplekst emne som fremtid, kan der umuligt være enighed fra starten,” konstaterede forskeren.

Flere detaljer skaber øget usikkerhed Daria Krivonos kom ind på vores forhold til sandsynlighed: ”Der synes at være en omvendt proportionalitet mellem detaljeringsgrad og sandsynlighed. Dem der arbejder med betinget sandsynlighed ved, at jo flere betingelser, man hæfter på noget, desto mindre sand-

Hele grundlaget for vores fremtidssyn kræver et genbesøg, vurderer fremtidsforsker Daria Krivonos og anbefalede en kritisk tilgang til vores egne holdninger og værktøjer i planlægningen af sundhedstilbud. Vi skal selv gøre mere for vores sundhed, teknologierne skal spille bedre sammen og udnyttes bedre.

synligt bliver det, da rigtigt meget er nødt til at være sandt samtidigt.

Samtidigt får man en fornemmelse af, at det er mere troværdigt. Jo mere detaljeret et billede jeg tegner af et fremtidigt sygehus, desto mere tror jeg på, at det bliver sådan, men samtidig bliver sandsynligheden for præcis dét udfald mindre og mindre troværdigt.”

Der er en klar tendens til at beskæftige sig med nutiden og historien, når man diskuterer fremtid, fastslog Daria Krivonos så hun opfordrede til at man i stedet starter med fremtiden i toppen af fremtidstrekanten, hvor bunden udgøres af nutiden og historien. ”Det kan være hverdagen er en helt, helt anden når modenheden kommer for de løsninger, man designer og bygger i dag,” advarede hun om og nævnte, at de færreste har fantasi til at forestille sig alle forandringer i hjem, samfundet, kønsbalancen, arbejdsfordelingen -og markedet. ”Den fejl man ofte laver er, at tænke i teknologi, så jeg vil gerne advokere for, at meget få teknologier har revolutioneret vores verden historisk set. De fleste har sat strøm til forandringerne, men det er alt muligt andet, forbrugere, beslutningstagere, agendaer i politik etc., som har skabt det samfund, vi har i dag. Man må ikke forelske sig i teknologi, når man tænker på fremtiden, men altid tænke teknologi med ind.”

Rumkapløbet en case i antagelsernes svaghed Antagelserne er meget vigtige og årsag til vidt forskellige vurderinger, sagde hun og nævnte rumkapløbet mellem USA og Sovjet som et klassisk eksempel. Der gik kun en halv snes år fra Kennedy proklamerede sit ønske til det første menneske stod på månen, men antagelsen om, at udviklingen ville fortsætte, holdt ikke vand som ventet, og først efter 50 år er månelandinger igen aktuelle. ”Når I forestiller jer fremtidens sundhedsvæsen, hvad er så nødt til at være sandt, hvis det, I bygger nu, skal viser sig at være en god ide ude i fremtiden? spurgte hun og advarede om, at djævlen ofte ligger i antagelserne. ”I stedet for at kigge på destinationen, er vi nødt til at se på de søjler der understøtter den rejse vi forestiller os. Hele rumkapløbet forsvandt da Sovjet kollapsede og NASA blev ramt af ulykker. Det er vigtigt at huske på og en væsentlig pointe, når I forestiller jer fremtidens sygehusvæsen, byggeri og infrastruktur, hvad er så nødt til at være sandt for at det, vi designer lige nu, er en god idé?

Det kræver måske at vi bosætter os på samme måde eller at sygdomsbilledet ser ud som det gør nu. Måske har vores teknologi ikke flyttet sig ret meget eller vores sundhedspersonale er ikke rigtigt i stand til at bruge teknologien ordentligt.”

Borgerne benytter sig fortsat meget af eksperter og ikke så meget af den nye di-

HOSPITAL DRIFT & ARKITEKTUR 4 11

F S TA ÅRS KO NFERENCE

gitale teknologi som deres telefon, Smartwatch, Google eller læger langt borte. Se på forudsætningerne for, at det I bygger, designer og gør, er en god idé i fremtiden.

Det er oftest der, at der opstår et mismatch, påpegede hun.

Daria Krivonos viste en bro over en flod i Honduras, japanske ingeniører byggede efter alle kunstens regler til at modstå tyfoner og jordskælv, men de tog ikke højde for, at floden flyttede sig og broen pludselig lå inde på land. Vi har for travlt med at bygge færdigt, fordi vi har en plan, budget og tilladelse, men glemmer at se på, om vi risikerer at bygge en bro over ingenting. Vil fx teknologisk udvikling få folk til at bruge sygehuset på en helt anden måde? spurgte hun.

Et sundhedsbegreb i opbrud Globalt bruger landene stadig flere penge på sundhed og sundhedsudgifterne vil i perioden 1995 – 2055 stige med 329 pct.

Der bliver en større sygdomsbyrde fra flere ældre, men færre i den erhvervsaktive alder til at betale, da befolkningstallet falder.

Logistik­ problemer er vort speciale!

Der er behov for at få private aktører, patienter, læger, offentlige instanser, kommuner og sygehuse til at tale bedre sammen, påpegede hun og oplyste, at instituttet har udarbejdet et nordisk scenarie for, hvordan sundhed kan tage sig ud de næste mange år med et mere holistisk sundhedsbillede. ”Der er presserende behov for at tænke anderledes, men også for at løse problemerne på en anden måde, holde folk sundere længere. Rigtigt mange tendenser og samfundsnormer er under forandring, som også vil påvirke vores sundhed.

Vores opfattelse af sundhed har forandret sig, før var du er sund, hvis du kunne gå, stå og så nogenlunde ud, så kom Jane Fonda, og så var man sund, når man var fysisk fit, men i dag begynder vi at inkludere mental sundhed og at være socialt velfungerende.

Vores sundhedsbillede er meget mere holistisk og hele mennesket skal fungere.

Der skal være en følelse af sundhed både fysisk og mentalt. Det stiller større forventninger til sundhedsvæsnet,” påpegede Daria Krivonos og opstillede de trends, der vil få betydning for sundhedsvæsnet.

Komplette løsninger til sterilcentraler Belimed og KEBOMED leverer innovative systemløsninger og udstyr til avancerede og effektive sterilcentraler.

Vi tilbyder instrumentvaskere, kabinetvaskere, sengevaskere og autoklaver – og alt der samlet gør at danske sygehuse kan levere de rette instrumenter på rette tid og sted. Se mere på www.belimed.com og www. kebomed.dk

Vi monitorerer os selv med teknologi Der er nye spillere på vej som telemedicin, data, gadges, virtuelle assistenter, trænere, diætister og nye tilskudsmodeller. At betale for en behandling er et forkert incitament, der skal være et økonomisk incitament til, at folk med sund livsstil holder sig raske og ikke kun skal behandles.

Når teknologien ruller ind, opstår behov for at få systemerne til at tale effektivt sammen. De store digitale værktøjer bliver AI, telemedicin og digitale kopier, tvillinger og trillinger. Bio- og genteknologi udvikles i højt tempo og nye vaccinemetoder som set under Corona-pandemien. Mental sundhed vil fylde mere, og folk vil blive mere bevidste om at sikre et godt helbred. ”Der findes ufatteligt mange gadges og apps som gør os til vores egen sundhedsprofessionelle, men vi har en voksende sygdomsbyrde og socialt betingede, kroniske ikke smitsomme sygdomme”, erindrede Daria Krivonos om.

Konsulentydelser, salg og servicering af procesudstyr til farmaceutisk / bioteknologisk industri, laboratorier n Autoklaver n Opvaskedekontaminatorer n Ultralydskar n Sengevaskemaskiner n Detergenter n Kemiske og biologiske indikatorer n Kvalificering & validering Scantago A/S & Electro-Service A/S Godtfreds Høje 6-8, Gevninge DK-4000 Roskilde · Tel: +45 6617 6816 info@electroservice.dk www.electroservice.dk

• Fuldsvejste snavseog affaldsstativer • Rengøringsvenlige • Fåes i flere modeller og størrelser

Tlf. 75 56 70 77

12

HOSPITAL DRIFT & ARKITEKTUR 4

24 timers service: Tel: +45 51 188 150

NYHED

IRIS Clinical Wash Wall Komplet vaskevæg, som kan justeres i højden og tilpasses den enkelte sengestue • Væg med vask, sæbe, spejl m.m.

hæves/sænkes fra 64 cm til 93,5 cm

• Integreret med installationspanel • Skræddersys til den enkelte stue • Leveres samlet

Kontakt os for mere information +45 7010 1007 | info@duelco.dk

Nye tiltag hos FSTA Med et formandsskifte følger også nye tiltag - som bl.a. bliver at styrke de tværfaglige fagnetværk og FSTA’s digitale nyhedsformidling. Ny website er allerede gået i luften med nyhedsportal som omdrejningspunkt.

Tillykke til vores nye formand Søren Kusk Godiksen, som i oktober 2023 har overtaget formandsposten i FSTA fra Kaj Hyldgaard Olsen efter ni års ihærdig indsats.

FSTA har fokus på: • Fagnetværk • Nyhedsformidling • Fagligt indhold Bliv opdateret - tilmeld dig FSTA’s Nyhedsbrev på: www.fsta.dk

| www.duelco.dk

F S TA ÅRS KO NFERENCE AF VIDENSKABSJOURNALIST GORDON VAHLE

”Vi er ikke på afgrundens rand” Budskabet, som tidligere hospitalsdirektør, koncerndirektør m.m. Per Christiansen havde med til FSTA’s årskonference kunne alt efter holdning tolkes som positivt eller negativt. Når sundhedsvæsenet ”ikke er på afgrundens rand”, kan man enten være tæt på eller meget langt fra afgrunden. Per Christiansen mente på baggrund af de seneste 30-40 års udvikling det sidste, og den positive udvikling vil fortsætte – hvis vi bærer os rigtigt ad og udnytter de teknologiske og menneskelige muligheder.

Med et ledelses-CV, der fylder to sider på LinkedIn, starter med en stilling som administrationschef for Hjørring Sygehus i 1990 og går via adskillige direktørstillinger i det

danske sundhedsvæsen – blandt andet Regionsdirektør i Region Nordjylland – til den nuværende stilling som ”Hospitalsdirektør emeritus” for Rigshospitalet, er Per Christiansen nok en af de mest kompetente personer til at fortælle om de seneste godt ”30 års udvikling i det danske sundhedsvæsen”.

Det var da også titlen i programmet for hans indlæg på FSTA’s årskonference.

Men med en så stor erfaring i bagagen er det også nærliggende at ”kigge lidt i krystalkuglen”, som facilitator Jørgen Linde­ gaard udtrykte det, da har introducerede Per Christiansen for forsamlingen.

Skab lighed ved ulighed

Per Christiansen

14

HOSPITAL DRIFT & ARKITEKTUR 4

Per Christiansens kig i krystalkuglen viste et langt lysere billede af fremtidens sundhedsvæsen end de dommedagsprofetier, som ofte ses i mediernes krystalkugle, hvor mangel på medarbejdere og en aldrende befolkning i forening gør det svært at se, hvordan vi skal få enderne til at mødes.

– Vi er på vej hen til et sted, hvor vi hver især har mulighed for at tage et større ansvar for vores egen sundhed. Vi kan blive både mere effektive og skabe mere lighed i sundhedsvæsenet ved at skabe mere ulighed i behandlingen, sagde emeritusdirektøren med henvisning til blandt andet den nyeste sundhedsfaglige forskning – se boksen – og den teknologiske udvikling.

– Hvis man fx går til kontrol efter et kræftforløb, hvor man er blevet erklæret rask, fortsætter vi med at MR-scanne længe efter, at symptomerne er væk. Men de fleste mennesker er i stand til selv at mærke efter, om de får de værre igen, og kan så henvende sig til lægen. Man kan også bruge kunstig intelligens til at afsløre, om symptomerne vender tilbage. Hvis vi kun tilbød MR-scanning til de befolkningsgrupper, der ikke har ressourcer til at

påtage sig ansvaret for sin egen sundhed, kunne vi bruge scannerne og personalet til noget andet, lød ét af Per Christiansens eksempler.

Mennesker er forskellige At acceptere og handle på, at mennesker er forskellige og derfor ikke skal behandles som en grå masse af patienter, medarbejdere eller samarbejdspartnere er i det hele taget Per Christiansens opskrift på, hvordan sundhedsvæsenet ikke bare kommer igennem de nuværende vanskeligheder, men også fortsætter den faktisk ret enestående udvikling, der har været i de seneste 30 år.

– Vi må som ledere tage bestik af, at arbejdet i sundhedsvæsenet ikke længere er et ’kald’, men at stadig flere spørger ”what’s in it for me?”. Hvis vi skal løse rekrutteringsproblemer, er det vigtigt, at vi er i stand til at forklare, hvordan kommende medarbejdere kan udvikle sig som mennesker, selv om de står over for opgaver, der set udefra kan virke skræmmende, påpegede Per Christiansen.

– Vi må også acceptere, at vi er født med forskellige baggrunde og derfor skal behandles forskelligt. Det kan være, at en kvindelig medarbejder med en anden kulturel baggrund har fået at vide af sin mand, at Covid-vaccination er farlig. Så må vi byde ind med en anden autoritet, fx en mandlig imam, som kan forklare, hvorfor det ikke er tilfældet. Uanset om du er leder for en klinisk afdeling eller en teknisk, er det er dit ansvar at få integreret alle nationaliteter – for vi kommer ikke uden om udenlandsk arbejdskraft, hvis vi skal løse rekrutteringsproblemerne i sundhedsvæsenet.

Kommunikation spiller større rolle Det er ikke blot i den enkelte afdeling, at

F STA Å R SKO NF E R E N C E

der vil blive stillet større krav til ledere om at kunne samarbejde med mennesker med vidt forskellige baggrunde og erfaringer.

– For 30 år siden havde vi 80 akutmodtagelser i Danmark. Det var naturligvis ikke muligt at opretholde en ekspertise på alle områder, og det var derfor, at vi især med strukturreformen fik både en centralisering og en decentralisering. Vi fik samlet en række specialister på få store enheder, fortrinsvis på supersygehusene. Samtidigt blev flere sundhedsopgaver overgivet til kommunerne, opsummerede Per Christiansen og påpegede, at alle medarbejdere i sundhedssektoren fik flere kolleger – mange med helt andre erfaringer end ens egne – at forholde sig til.

– Tidligere blev de akutte patienter i praksis modtaget ude på afdelingerne. Nu ser man mere generisk på det og beholder patienter på akutmodtagelserne, indtil man enten sender dem hjem og overlader den videre behandling til kommunerne, eller sender dem til den specialafdeling, der bedst kan håndtere behandlingen Det betyder, at medarbejderne på akutafdelingen skal kommunikere både med eksperter og med medarbejdere, som har en anden faglighed, kultur og erfaring, i andre dele af sundhedssektoren.

Projekt-konglomeraternes indtog De medarbejdere i regionerne, der har med byggeri eller bygninger at gøre, har i særlig grad mærket effekterne af strukturreformen, for med den kom kvalitetsfondsbyggerierne. Dette har også påvirket den måde vi organiserer det på. Mens der tidligere var sammenhæng mellem bygherren og projektorganisationen, som ofte var tilknyttet regionens byggeafdeling eller det enkelte hospitals tekniske afdeling, så kom der med de store kvalitetsfondsbyggerier store projekt-konglomerater med mange interessenter ind i byggerierne.

– Aalborg Sygehus’ medicinske sengebygning fra 2005 var det sidste byggeri, jeg var med til at bygge i eget regi – og det sidste som holdt både budget og tidsplan, sagde Per Christiansen med et smil.

Han tilføjede med et blink i øjet, at han dog senere havde været med til flere byggerier, som hverken holdt det ene eller det andet.

Reddet på målstregen Arbejdsformen og byggeriernes organisation ændrede sig som sagt med sygehusreformen og kvalitetsreform-byggerierne.

Der blev bygget løs på en stor del af de matrikler, hvor der var sygehuse – plus fire barmarksprojekter. Og Covid-19-epide-

mien ramte på et tidspunkt, hvor byggeaktiviteten var på sit højeste…

– Nordfløjen på Rigshospitalet var det sidste, der blev bygget i hospitalsregi, og vi syntes, vi havde fået en fantastisk bygning. Men lige før, vi skulle flytte patienter til bygningen, skete dét, der ikke måtte ske. Vandrørerene blev utætte, fortalte Per Christiansen.

Det var dog på en måde held i uheld, for samtidigt ramte Corona’en, og på Rigshospitalet havde man brug for en bygning, hvor man kunne modtage de smittede – specielt dem til intensiv behandling – som man regnede med snart ville strømme ind, ligesom det skete i Italien.

– Vi blev så at sige reddet på målstregen af, at vi pludselig havde en tom fuldt indrettet hospitalsbygning. Nordfløjen var dog indrettet med enestuer, og de var ikke egnede til at modtage Covid-patienter, som skulle tilses løbende af intensivsygeplejersker. Men heldigvis var modtage- og opvågningsstuerne større, og 60 intensivsenge blev hurtigt gjort klar. Nu manglede vi kun patienterne, for vi oplevede – heldigvis – ikke det store rykind, som vi havde frygtet, mindedes den tidligere hospitalsdirektør.

Klinikkens rivende udvikling Per Christiansens opgave på FSTA-seminaret var blandt andet at fortælle om udviklingen i sundhedsvæsenet de sidste 30-40 år.

Og hvis man kigger på udviklingen inden for det medicinske og kliniske område, finder man én af forklaringerne på, at liggetiderne omtrent er halveret, siden strukturreformen kom i 2007.

– Én af de vigtigste faktorer er, at vi nu er i stand til at udføre mange operationer uden at bruge åben kirurgi. Kikkert- og robot-teknologi samt mere nænsomme bedøvelsesmetoder gør, at selv patienter, der har fået komplicerede hjerteoperationer i teorien kunne tage hjem samme dag. Tidligere måtte de være indlagt i ugevis, lød ét af Per Christiansens eksempler.

Et blik på indlægsholderens første planche, fortalte en fantastisk historie om de kliniske gennembrud siden 1990: Målrettet stråleterapi, genterapi, stamcellebehandling, mRNA-vacciner, lynhurtige og avancerede scannere af forskellige slags.

– I 1980’erne var rigtig mange senge optaget af patienter med blødende mavesår. I dag ved vi, at Helicobacter-bakterier er årsag til blødningerne, og vi kan behandle medicinsk. Vi udfører stort set ikke mavesårsoperationer mere. Så hvis nogen påstår, at der ikke er sket nogen udvikling i sundhedsvæsenet, så er det løgn! understregede ex-hospitalsdirektøren, hvis

ULIGE BEHANDLING SK ABER MERE LIGHED Bladet Lægemagasinet, der henvender sig til praktiserende læger, havde i juni en artikel, hvor forsker i social ulighed i sundhed i Region Midtjylland Jes Bak Sørensen havde et bud på, hvordan Danmark kan få et mere lige sundhedsvæsen. Et europæisk studie om uddannelse og dødelighed viser, at uligheden i sundhed blev mindsket i ti ud af elleve vesteuropæiske lande i perioden fra 1990 til 2015. Kun i det ellevte land, Danmark, blev uligheden større og er nu blandt de største i Vesteuropa. ”Vi har i dag fokus på lige adgang til sundhedsydelser. Vi skal i stedet stræbe efter at skabe lige effekt af sundhedsydelserne”, udtaler Jes Bak Sørensen. ”Der er stor forskel på, hvor mange ressourcer patienterne har til at tage sig af deres sygdom og samarbejde med sundhedsvæsenet om behandlingen. De, der har masser af ressourcer, behøver ikke at få ret meget hjælp. Men de, der har få ressourcer, eller som er kognitivt udfordret på grund af sygdom, har brug for langt mere hjælp til en bred vifte af opgaver. Her skal systemet hjælpe mere, end det gør i dag, for at patienten får den samme effekt af behandlingen, som den ressourcestærke patient får,” uddyber han. ”Groft sagt kan man således skabe mere lighed i sundhedsvæsenet ved at indføre mere ulighed i behandlingen.

Vi skal bruge flere ressourcer på de svage patientgrupper, og da vi har begrænsede ressourcer, dermed også færre ressourcer på de stærke”.

emeritus-titel ikke skal tages helt bogstaveligt, da han nu arbejder deltid som senior ledelseskonsulent i virksomheden Not a Box ApS.

HOSPITAL DRIFT & ARKITEKTUR 4 15

F S TA ÅRS KO NFERENCE AF JOURNALIST IB CHRISTENSEN, CYPRESS KOMMUNIKATION

De skærpede krav til brandsikkerhed giver en ekstra driftsbyrde Certificeret brandrådgiver Kirsten Lund Andersen fra NIRAS og afdelingschef Flemming Christensen fra Service Psykiatrien i Region Syddanmark berettede, at de nye brandsikkerhedsregler kræver væsentligt flere ressourcer i tid og penge, men kan også volde praktiske problemer med indhold af flugtvejsgange, når beredskabets brandsyn foretages efter nye regler.

De nye, skærpede regler for brandsikkerhed skulle give mere ensartede krav, hurtigere sagsbehandling, bedre og mere innovativt byggeri, da man oplevede forskellig sagsbehandling i kommunerne og ønskede en smidigere byggesagsproces i brandteknisk byggesagsbehandling. ”Men vi må nok sige at nu, når vi står her i det virkelige liv nogle år efter, må vi konstatere at opdateringen af lovgivningen har givet en række udfordringer. Det er ikke kun pga. certificeringsordningen, men også den omfattende opdatering af bygningsreglementet,” konstaterede Kirsten Lund Andersen.

Ordningen blev indført med BR18, men den reelle overgang var først i januar 2020.

Det var oprindeligt meningen, at der skulle være en overgangsperiode, hvor ordningerne kørte parallelt, men BR18 vejledningsgrundlaget var ikke på plads, så ordningen fik en brat start i 2020.

Byggeansøgninger fra og med 2020 skal benytte en certificeret brandrådgiver.

Kommunerne må og skal ikke foretage teknisk sagsbehandling af brandforhold.

Der sker konkret det, at Kirsten Lund Andersen og andre brandrådgivere udsteder en starterklæring efter at have gennemgået et projekt og konstateret, at det brandsik-

De nye brandkrav har givet alvorlige udfordringer for sygehusene i Sønderjylland med at få møbleret gangarealer og få lov til at placere aktiviteter og etablere kaffeøer. Reglerne opfattes som uforståelige, når en kaffemaskine godt må stå i en flugtvejsgang, men ikke i en tilsvarende anden, forklarede han.

16

HOSPITAL DRIFT & ARKITEKTUR 4

Kirsten Lund Andersen

kerhedsmæssigt lader sig gøre. Starterklæringen indsendes sammen med dokumentation for brandforhold og beredskabets indsatsforhold.

Myndighederne skal kun involveres såfremt der er afvigelser fra de standardforhold, der er beskrevet i en BR 18 vejledning om indsatsforhold. Beredskabet forudsættes at kunne operere indenfor de standardforhold, som er beskrevet i vejledningen. Afviger man fra dem, skal det særskilt aftales med myndighederne. Ved afslutning af byggesagen skal brandrådgiveren udarbejde sluterklæring og indsamle kontroldokumentation for, at byggeriet opfylder de opstillede krav i brandstrategien. ”Bygningsreglementet brandkrav er som hovedregel funktionsbaserede, f.eks. at der skal ske sikker evakuering. Til reglementet er udarbejdet en række konkrete vejledninger som pr. bygningstype anviser præaccepterede bestemmelser, dvs. konkrete anvisninger på hvordan funktionskravene kan opfyldes. Herudover vejledninger omkring indsatsforhold, drift. m.m.,” sagde hun.

F STA Å R SKO NF E R E N C E

Store udfordringer i Region Syd

En kamp med flaskehalse

Flemming Christensen fortalte om kravene i BR18 kapital 7 og erfaringerne fra certificeringsordningen ved om- og nybyggerier og udfordringerne, regionen har oplevet.

Fravigelser fra de præaccepterede bestemmelser skal dokumenteres og beskrives, og det vil typisk være nødvendigt med kompenserende tiltag.

Kirsten Lund Andersen oplyste at ”brandklasserne fastlægges ud fra bl.a. bygningens anvendelseskategori, men også bygningsudformning, personbelastning og dokumentationsform. Antallet af afvigelser har også indflydelse på brandklassen.

Sygehusbyggerier kan ende i brandklasse 2, 3 eller 4, hvor der i alle tilfælde er krav om brug af certificeret brandrådgiver.

I brandklasse 2 og 3 må byggeriet højst være i 2 etager. De fleste byggesager i sygehusprojekter ender i brandklasse 3 eller 4, fordi projekterne ofte indeholder afvigelser fra de præaccepterede bestemmelser selv ved mindre ombygninger. De store sygehusbyggerier vil være brandklasse 4, hvor der skal tilknyttes en tredjepart fra et eksternt firma, som skal være enige i de brandmæssige løsninger”.

Flemming Christensen oplyste, at certificeringsordningen har ændret samarbejdet: ”Vi kan ikke længere kan lave aftaler direkte med myndigheder og beredskabet, selv ved små ændringer, men skal have fat i en certificeret brandrådgiver. Vi har været ramt af flaskehalse for kunne vi overhovedet få fat i en certificeret brandrådgiver og i den rigtige klasse?

Det har forlænget byggesagen fra tre måneder op til et halvt år, fordi der mangler certificerede rådgivere. Det koster ekstra tid og penge. Ved afslutning af byggesagen er det envidere en kamp at få den nødvendige kontroldokumentation fra entreprenøren til brandrådgiveren, så der er flaskehalse i forløbet,” understregede han.

Kontrolskemaerne ved projektering og udførelse opleves tunge, fastslog Kirsten Andersen. Der er formelle krav til minimumsomfang af kontrol, og selv små ombygninger kan af den grund medføre meget papirarbejde. ”På sigt kan kontrollerne forhåbentlig blive bedre koordineret med de øvrige kontroller i byggeriets udførelsesfase.

Fordelen ved certificeringsordningen er at byggeansøgning kan ske tidligere i processen og at brandrådgiverne typisk følger projektet tættere end tidligere, og løbende

kan foretage justeringer i brandstrategien ved ændringsønsker, uden at der er behov for myndighedskontakt.

Det er ikke alle ombygninger, der kræver byggetilladelse og ændres forudsætningerne for de brandmæssige forhold ikke, behøver man ikke ansøge om byggetilladelse, medmindre andre forhold nødvendiggør dette. Der må ikke ske udvidelse af arealer eller væsentlig ændring af anvendelsen, og man skal være opmærksom på, at kravene i BR 18 stadig gælder selv om der ikke er krav om byggetilladelse,” påpegede hun.

Flugtveje ændret til patientvenlige opholdsarealer Flemming Christensen fortalte, at psykiatrisk byggeri i Aabenraa har haft en kæmpe udfordring med at få godkendt inventar og klinikkens arbejdsredskaber som massagestole i en række nicher og opholdsarealer ude i gangarealerne. Her er brandstrategirapportens formuleringer afgørende, da det er den som brandinspektøren gennemfører sit brandsyn efter.

Regionen har haft et ønske om forbedringer, nicherne på sygehuset var betegnet som flugtveje og stillede for det konkrete byggeri spørgsmålstegn ved, om der efter reglerne skal være så mange flugtveje: Fortsættes næste side

Driftsmæssige krav

Bygningsreglement 2018 krav til drift

• •

Præciseringer af driftsmæssige krav jf BR18 Vejledning kontra tidligere lovgivning Hvis der ikke findes Drifts- kontrol- og vedligeholdelsesplan (DKV) er BR18 Vejledning gældende

•

Der skal foretages brandsyn efter BR18 Vejledning. Hvis der findes DKV plan med lempelser og skærpelser herfra.

•

Krav om DKV-plan ved ny byggesag

• •

Præcise krav til brug af gangarealer

Præcise krav til minimums kontroller / terminer (både aktiv og passiv brandsikring)

16

Med BR 18 er grundlaget for beredskabets brandsyn er blevet væsentligt mere præcist. Samtidig er der kommet meget præcise krav til driftspersonalets kontrol af aktive og passive brandsikringstiltag. Der vil i nye DKV-planer være skemaer, der præcist angiver, hvornår de enkelte kontroller skal udføres, og hvem der må udføre disse, oplyste Kirsten Lund Andersen fra Niras.

HOSPITAL DRIFT & ARKITEKTUR 4 17

F S TA ÅRS KO NFERENCE

”Vi kunne ikke møblere området eller bruge det til noget som helst. Med hjælp fra Niras blev en væg fjernet, så vi fik en meget større niche. Da bygningsafsnittet var disponeret med adskillige flugtveje, var det muligt at nedlægge flere af disse. Dette kræver dog udarbejdelse af ny brandstrategirapport og tager mere med sig. Den certificerede brandrådgiver skal i den forbindelse se på hele bygningen, og der kan blive afdækket forhold, som skal løses,” sagde Flemming Christensen. ”Der måtte jf. den tidligere brandstrategi ikke være polstrede møbler, men vi havde sat møbler ind, som var godkendt efter de normalt benyttede standarder. Niras fik til opgave at ændre brandstrategirapporten, hvilket medførte at de pågældende møbler gerne måtte stå der.

Det er vigtigt at teksten i brandstrategien er rigtig fra start. Et plus i rapporten har været at få flugtveje slettet og få indrettet nogle bedre opholdsarealer til patienterne med større rum og med meget bedre udnyttelse af hele huset, end hvis de kun var udlagt til flugtveje,” sagde han.

Voksenpsykiatrien på det nye OUH fik et udkast til brandstrategi der indeholdt driftsmæssige vilkår som ville være svære at leve med, da den begrænsede klinikkens funktioner, men med hjælp fra Niras og projektafdelingen blev teksten i rapporten korrigeret. I nybyggerier skal brand og brandstrategier tænkes ind fra starten i samarbejde med en brandrådgiver, når der projekteres, så alle faktorer kommer med, understregede han.

Præcise krav til bygningens drift ”Der er kommet en præcis BR 18 vejledning om krav til bygningens drift”, sagde Kirsten Lund Andersen. ”Når beredskabet går brandsyn, skal de bruge vejledningen som grundlag. I forhold til driften indeholder vejledningen præcise krav til minimumskontroller af både aktiv og passiv brandsikring. Alle nye DKV-planer vil indeholde et skema der præcist angiver, hvornår de enkelte kontroller skal udføres, og hvem der må udføre disse, herunder hvornår en akkrediteret installatør skal ind over.

Det giver skærpede krav til driften. Før stod de driftsmæssige forskrifter for gangarealerne mere løst beskrevet. Gangene måtte møbleres, hvis det ikke medførte væsentlig øget brandbelastning. Det var

op til den enkelte brandinspektør at vurdere.

Nu har man konkretiseret brandlasten til hvad der svarer til 2,5 kg træ pr. kvadratmeter gulvareal som må stå på gangene.

Der må ikke være køleskabe, automater og andet elektronisk udstyr bortset fra informationsskærme. Krav der skal overholdes ved brandsyn, hvis der ikke findes anden dokumentation,” sagde hun.

Belaster driften og koster Flemming Christensen har i driften oplevet en anderledes tilgang end tidligere: ”Nu bliver synet udført efter brandstrategirapporten og dét, der er godkendt samt DKV-planerne. Det er ikke op til inspektørens vurdering. Problemet er, at hvis vi ikke har på skrift, at en massagestol eller køleskab godt måtte stå et sted, må det pludselig ikke stå der længere. Dette selv om det ikke tidligere har givet påbud. Det er gudhjælpemig svært at forklare oversygeplejersken. Der skal laves nogle tiltag for, at det kan få lov at stå der igen.

BR 18 vejledningen om bygningens drift har givet en ekstra opgave, større kadence og spørgsmålet er, hvordan vi finder ressourcerne til det og får udført de krævede kontroller. Jeg har overfor min ledelse opgjort vores ekstra timeforbrug, men skal vi overholde alt dette, har vi ikke ressourcerne.

Vi har brugt megen tid på formidlingen ud til afdelingerne og deres ledelser om problemerne især i psykiatrien, hvor møbler ikke længere må stå ude i de områder, hvor man observerer patienternes adfærd, som er vores store udfordring.”

Flemming Christensen viste et billede af en kaffeø med køleskab og kaffemaskine på Esbjerg Sygehus, placeret i en flugtvejsgang, der måtte indkapsles i et BD 60 brandjalousi som selvstændig brandcelle for at blive godkendt. Efterfølgende er flere kaffeøer bygget om i bl.a. Aabenraa. ”To fløje på psykiatrisk afsnit i Esbjerg har dog ikke fået påbud om at fjerne eller sikre deres kaffeøer, fordi de har været der fra starten og er godkendt tidligere. Så må de godt være der, men ovre i tilsvarende afdelinger må de ikke være der. Klinikken kan ikke forstå, hvorfor en kaffeø må være i en fløj, men ikke i en anden,” fastslog han.

Kirsten Lund Andersen oplyste om gangarealer, at hvis det tænkes ind fra star-

ten, kan der f.eks. være mulighed for øget møblering. Det vil være på betingelse af kompenserende tiltag som skærpede materialekrav til møblementet, selvlukkende døre mod tilstødende rum eller mindre brandenheder. Et alternativ – særligt ved nybyggeri – er at indrette et åbent opholdsområde som sikres med brandskydeporte som lukker ved brand. Herved adskilles opholdsområdet fra flugtvejsgangen, og området kan indrettes uden restriktioner.

Ned med det grønne hospital Flemming Christensen viste en smuk, grøn plantevæg installeret på sygehuset i Aabenraa, som efter den nye brandstrategi ikke længere må være der, fordi den ikke overholder brandkravene: ”Vi er ved at finde ud af, hvad vi gør. Det er ikke planterne eller vandingssystemet, men plastickasserne planterne står i, der er problemet. Hoteller har også problemer med at få dem godkendt.

Vi er oppe imod påbud. Vores generelle problem er, at gangarealer er flugtveje og støder op til de store, åbne opholdsområder for patienter, der er vores grundlag i den nye psykiatri.

Ved brandsyn har vi oplevet en ny måde at gennemføre syn på. I Haderslev på sundhedscentret kom brandinspektøren og ville se alle DKV-planer, kontroller og dokumentation for, at vi har udført det vi skal. Så viser vi dokumentationen, det var fint, synes han, men skulle ikke rundt og kigge som tidligere.

Det er vores eget ansvar, at få udført det her og dokumentere det.

Driftsbehovene og klinikkens ønsker skal afklares ordentligt fra starten, så man ikke skal lave kompenserende tiltag bagefter. Få det indarbejdet i brandstrategien eller et brandteknisk notat”, rådede Flemming Christensen.

Kirsten Lund Andersen tilføjede: ”Det er vigtigt at presse os brandrådgivere på, at gøre brandstrategien så rummelig så muligt, således at man kan lave flest mulige ombygninger indenfor brandstrategiens rammer. Man har i visse tilfælde mulighed for at skrive ind, at et afsnit kan rumme forskellige funktioner, så længe man opfylder visse krav. Det kan hjælpe en gevaldigt senere, at man undgår at skulle søge byggetilladelser.”

Læs HDA på www.hospitaldrift.dk 18

HOSPITAL DRIFT & ARKITEKTUR 4

F STA Å R SKO NF E R E N C E AF JOURNALIST IB CHRISTENSEN, CYPRESS KOMMUNIKATION

Masser af fordele, men også fald­ gruber på vejen til bedre logistik Mange har uklare forestillinger om deres logistik og fejler. Der er intet Quick fix, advarede logistikspecialist Rudi Bloch Hansen fra NIRAS der gav en række råd, da han fortalte om, hvad vi har i vente og anbefalede, at være realistisk, fokusere på kerneydelser, gøre meget ud af at organisere, motivere og ikke mindst ruste sig med tålmodighed Logistik omfatter alle aspekter af planlægning. Det kan være så simpelt som at forlade ens bolig, transportere varer eller patienter fra A til B til C, men det indebærer også evnen til at prognosticere og håndtere risici.

Rudi Bloch Hansen, ekspert inden for logistik fra NIRAS, fremhævede logistik som en afgørende faktor for effektiv drift, lagerstyring og operationel styring. Han advarede om, at mange mennesker har uklare forestillinger om deres egen logistik og ofte støder på fejl og udfordringer.

Han påpegede, at der ikke findes nogen hurtige løsninger og tilbød nogle råd

til at forbedre logistikken, herunder at være realistisk, fokusere på kerneopgaver, opretholde en effektiv organisering, selvmotivation og tålmodighed.

Logistik dækker også aktiviteter relateret til arbejdsprocesser, service, Facility Management og informationsdeling. Rudi Bloch Hansen påpegede, at manglende forståelse af de enkelte trin i processen kan føre til betydelige problemer. Økonomiske begrænsninger og budgetter sætter naturligvis en grænse for investeringer hvilket påvirker hospitalers attraktivitet i relation til leverandører, da hospitaler er politisk styret. Industrien er mere tilgængelig med

færre dagsordener og hensyn – her gælder princippet “penge taler”. ”Hvert hospital har sine egne unikke løsninger, som sjældent er kompatible med andre hospitalers systemer, hvilket vanskeliggør standardisering. Derudover er det en udfordring at koordinere med de mange forskellige teknologier, der ikke altid fungerer problemfrit internt”, sagde han. ”Begrænsninger og reguleringer sætter rammerne for, hvad der er muligt og tilladt.

Det, der er vigtigt og relevant det ene år, kan ændre sig det næste, hvilket kræver konstant tilpasning og indlæring. Dette betyder, at man ofte må forkaste tidligere

Hv a d me d A I ?

AI og Machine Learning rummer et enormt potentiale!

• Forbedring af prognoser, optimering af lagerbeholdninger baseret på købs- og brugshistorik

• Automatiseret håndteringen af udløbne og tilbagekaldte produkter hvormed lagerbeholdning kan justeres og indkøb forbedres

• Avanceret fremtidsplanlægning med aktuel viden om nuværende og kommende patienter, kan alle forsyningsprocesser planlægges ud i fremtiden • Dynamisk re-konsolidering og ressourceplanlægning på et væld af parametre fra sæsonudsving til leverandørvalg.

11

Den kunstige intelligens kommer stormende, og her er nogle nedslagspunkter blandt de mange fordele som den kunstige intelligens kan berige hospitalssektoren med, ifølge logistikeksperten.

HOSPITAL DRIFT & ARKITEKTUR 4 19

F S TA ÅRS KO NFERENCE

tankemønstre og drage erfaringer, hvilket kan føre til en konstant følelse af at være på bagkant.

For hospitaler er der en indbygget konflikt mellem to modsatrettede interesser: At sikre effektiv logistik, at reducere omkostninger og at levere kvalitetspatientpleje og sikkerhed. Disse interesser kan ofte være i konflikt med hinanden.”

Logistik giver gevinster Rudi Hansen fremhævede en række af de mange fordele, som logistik kan medføre: Det forbedrer synligheden i driften, øger faktuel viden og datagrundlag, optimerer arbejdsprocesser og fremmer kontinuerlig læring gennem anvendelse af standardiserede metoder. Det centrale aspekt er at sikre, at de rette varer er på det rette sted til rette tid ved at anvende de mest effektive ruter, transportformer og metoder. ”Manglende overblik ofte fører til overkompensation for at sikre tilstrækkelige lagre og rettidig levering. Logistikviden reducerer forsinkelser og kvalitetsproblemer ved at udnytte mere data og øget viden, hvilket også skaber tryghed ved at vide, at den daglige eksekvering er i kompetente hænder.”

Mangelfuld logistik har mange konsekvenser Rudi Bloch Hansen påpegede, at manglende anvendelse af logistik kan føre til en bred vifte af problemer, herunder ineffektiv og ustruktureret håndtering af affald, hvilket skaber operationelle og miljømæssige risici. Det kan også skyldes manglende dataindsigt eller utilstrækkelig overvågning og viden, hvilket skaber ‘blind spots,’ hvor man i stedet for at handle på et oplyst grundlag, gætter sig igennem hverdagen. ”Uhensigtsmæssig opbevaring, transport og personalestrøm kan resultere i dårlig hygiejne, hvilket kan kompromittere patientsikkerheden. Dette skyldes ofte dårligt udnyttet plads med rodede depoter og decentrale lagre samt utilstrækkelig styring af lagerbeholdninger af kritiske instrumenter, varer, forbrugsstoffer og medicin, hvilket fører til situationer med overskud eller underskud.”

Rudi Hansen pointerede også vigtigheden af at fokusere på ‘reverse logistics’ for indkøb for at undgå ophobning af varer, driftsforstyrrelser og uhensigtsmæssige indkøb eller bortskaffelse.

Fluktuerende mængder og strømme påvirker driftsøkonomien negativt, især når man driver reaktivt og ikke identificerer og udnytter omkostningsbesparelser. Rudi Hansen fastslog, at uden en effektiv og klar

20

HOSPITAL DRIFT & ARKITEKTUR 4

Gå tilbage til kernen og saml trådene, rådede logistikekspert Rudi Bloch Hansen, der opremsede en lang række fordele ved en bedre logistik og en tilsvarende lang liste over problemer, der kan få logistikprojekterne til at havne i grøften.

logistik, vil mange aktiviteter foregå improviseret og med konstant risiko for flaskehalse i fordelingen af varer og forsyninger.

Sigt på det overordnet mål Han fremhævede behovet for daglige forbedringer og understregede, at man skal tænke på, hvordan ens handlinger påvirker fremtidige opgaver og forsyningskædernes muligheder og advarede imod at undlade at udfordre den eksisterende logistik, da dette ofte fører til problemer.

Når det kommer til forsyningssikkerhed og hygiejnekrav, advarede Rudi Hansen om kompleksiteten ved at indføre komplekse løsninger i transportprocesser og opfordrede til at være forsigtig med at suboptimere processer, da dette kan føre til, at de midlertidige løsninger bliver permanente. Han anbefalede at fastholde fokus på det overordnede formål og undgå at fordybe sig for meget i detaljer.

Rudi Bloch Hansen påpegede også, at automation kan hjælpe med at håndtere svingende ressourcebelastninger. Selvom hospitaler allerede arbejder med dette område, understregede han vigtigheden af at definere klart, hvilke problemer det automatiske udstyr skal løse, og hvilke faggrupper det gavner.

Systemuoverensstemmelser og manglende integrationer skaber støj ”Hvis man forsømmer den teknologiske udvikling, kan det føre til stagnation, lavere

effektivitet og øgede driftsomkostninger.

Det er vigtigt at holde sig ajour med eventuelle teknologiske fremskridt, der kan forbedre arbejdet, gøre det hurtigere og mere omkostningseffektivt,” bemærkede Rudi Bloch Hansen.

Han advarede imod at springe over testog implementeringsprocessen i en travlhed for at fremskynde noget. ”Dette kan medføre operationelle risici, forsinkelser og brud på standarder”, sagde Rudi Hansen og understregede vigtigheden af at sikre, at de indførte teknologier rent faktisk fungerer som forventet, og at de er i stand til at opfylde deres formål.

Hvad er relevant at huske på?

Rudi Hansen opfordrede til at være bevidst om målene for et projekt og formulere dem klart og konkret. ”Det er ikke tilstrækkeligt at have strategiske eller politiske målsætninger, da de ofte er vagt formulerede.

Målene skal være målbare og kvantificerbare, så man kan fastslå, hvor man starter, og hvor langt man er kommet.”

“Vi oplever på projekter, at man ikke altid har en præcis idé om, hvor man er, og situationen er ikke altid klart beskrevet. Dette gør det vanskeligt at komme i gang, især når den fremtidige situation også er uklar.

Det er afgørende at udføre målinger undervejs for at fastslå, hvor man startede, hvor man er nu, og hvor projektet skal føre hen.”

Han fastslog, at der ikke findes nogen hurtige løsninger: “Det er ekstremt vigtigt at involvere interessenter og ambassadører fra starten af et

F STA Å R SKO NF E R E N C E

projekt, da det ellers kan blive en langvarig proces. Man står ikke kun over for politiske og budgetmæssige udfordringer, men også interessenter, der har forskellige synspunkter om, hvad der er vigtigt.”

Rudi Hansen anbefalede at have en struktureret ramme for projektarbejdet, som kan tilpasses undervejs. De fleste foretrækker konkrete retningslinjer frem for abstrakte begreber, da de sidste hurtigt kan blive uklare: “Når man arbejder inden for en ramme, er det en god idé, at have en idé om de teknologier, man ønsker at anvende, og den retning, man ønsker at gå. Dette hjælper med at lette processen og sikrer, at dem, der designer løsningen, har retningslinjer at følge.

Det er afgørende, at have et klart overblik over omkostningerne tidligt i processen for at undgå senere budgetoverskridelser, som kan føre til hastebeslutninger.

Planlægningen skal også inkludere håndtering af risici, bekymringer og læring gennem hele projektet. Dette bør være en systematisk del af forretningsdriften, så projekter kan arbejde proaktivt med risikohåndtering og kommunikation. Det har værdi at kunne diskutere bekymringer og vurdere dem rationelt og tjene som en idékatalog.”

Er tidshorisonten realistisk?

Projekter ofte bliver overvurderet i forhold til deres tidshorisont, bemærkede han: “Projektplanlægning er netop planlægning og bør ikke være mejslet i sten. Start med en idé om, hvor I vil hen, men vær parat til at tilpasse jer, når det viser sig, at planen ikke holder.”

Han understregede vigtigheden af at have stærk projektledelse, der kan holde projektet på rette spor og støtte fra en organisation, der bidrager til opgaveudfø-

relsen. Projektlederen bør have adgang til motiverede og tilstrækkelige ressourcer: “Motiverede og kompetente medarbejdere kan virkelig drive projekterne frem, mens umotiverede kan skabe forhindringer. Så det er vigtigt at have engagerede holdmedlemmer,” sagde han og advarede imod at skære ned på byggeomkostningerne, da besparelser her kan have store negative konsekvenser for den logistiske kvalitet: “At spare på pladsen kan i sidste ende koste langt mere, end det sparer.”

En håndfuld gode råd Bevar et langsigtet perspektiv og undgå at blive fanget i kortsigtede problemstillinger, sagde han og uddybede: “Start med de overkommelige opgaver og løs problemer, der harmonerer med de senere løsninger. Det behøver ikke altid at være store og avancerede projekter. Det er okay at begynde med en enkelt robot til gentagne opgaver eller bruge AMR (autonome mobile robotter) til specifikke transporter eller formål og opbygge viden uden at investere store summer.”

Logistikprojekter fejler ofte, fordi der fokuseres for meget på komplekse specialløsninger i stedet for standarder. Der er grundlæggende elementer i at få logistikken til at fungere, og det er vigtigt at undgå unødvendigt komplekse og dyre løsninger.”

Rudi Bloch Hansen frarådede også alt for optimistiske tidsplaner, som kan føre til problemer, især hvis organisationen ikke er tilstrækkeligt forberedt til projektet. Han påpegede, at organisationen ofte spiller en større rolle end teknologien for projektets succes eller fiasko. Ofte opstår urealistiske forventninger til fordelene og afkastet af investeringen. At implementere logistikprojekter i en organisation tager tid og kræver ledelsens støtte. Hvis denne støtte mang-

I samarbejde med flere velrenommerede producenter leverer A&H Medical bl.a.

• Autoklaver fra MMM • Desinfektionsvaskemaskiner fra MMM • Ind- og Udlastersystem fra MMM • Tilhørende vand- og dampinstallation • HVAC i pharma og sundhedsvæsenet • Bioquell dekontaminering • Service på alle vores installationer A&H Medical Knudslundvej 33 - 2605 Brøndby Tlf.: 3929 6333 - Mail: info@aoghmedical.com www.aoghmedical.com

AH Medical 2022_57x57.indd 1

26.01.2023 13.20

Styrk dit netværk – bliv medlem af FSTA www.fsta.dk

ler, kan medarbejdernes motivation falde, og projektet kan risikere at blive saboteret.

Andre udfordringer omfatter mangelfulde kravspecifikationer, teknisk forståelse og utilstrækkelig træning og uddannelse af brugerne. Disse udfordringer bliver ofte tydelige langt inde i projektet, og det kan være fristende at udskyde håndtering af dem til senere i driften.

Et bud på fremtiden ”I fremtiden vil vi se en stærkere integration af digitalisering, der kan bruges aktivt til forbedret sporing, overvågning og styring. IoT-teknologi er skabt til at samle aktiviteter bedre og øge effektiviteten på tværs af organisatoriske og fysiske grænser i dagligdagen. Desuden er 3D-printing nu mere overkommeligt prismæssigt og kan bruges til at producere medicinske komponenter hurtigt og omkostningseffektivt på lokalt niveau.

Udnyt den teknologiske og digitale mangfoldighed uanset, om det handler om lagerstyring, AI eller Machine Learning.

Disse teknologier har et enormt potentiale og forventes at få langt bredere anvendelse i årene fremover, hvilket kan revolutionere logistikken.”

Der er behov for at fokusere på kerneprocesser og udnytte stordriftsfordele.

Dataopsamling og integrationer er vigtige og han opfordrede til at arbejde mere på tværs, simplificere og ensrette processer.

“Det har været et årti, hvor der er blevet investeret massivt i sygehusbyggerier.

Måske er det på tide at se tilbage og evaluere, hvor vi kan gøre forbedringer uden at kræve yderligere store investeringer i hardwareløsninger. Lad os fokusere på at optimere og udnytte digitaliseringens fulde potentiale.”

Validering af autoklaver og vaskemaskiner Validering af desinfektion og steriliseringsprocesser er vores kernekompetence...

De seneste 14 år, har vi gennemført mere end 1800 testkørsler hos vores kunder ifb. med valideringer.

Vi kan assistere hvis du skal have valideret dine vaskemaskiner eller autoklaver.

Kontakt os for uforpligtende møde og tilbud...

VALITECH ApS • valitech.dk

HOSPITAL DRIFT & ARKITEKTUR 4 21

F S TA ÅRS KO NFERENCE AF VIDENSKABSJOURNALIST GORDON VAHLE

Grøn omstilling kan løfte gamle hospitalsbygninger ”Tilstanden for de gamle hospitalsbygninger er en sørgelig forestilling, og jeg tænker ikke, at I går herfra med armene løftede over hovedet… men måske vil jeg slutte med en lidt positiv tone”. Sådan lød afdelingschef i Region Syddanmark, Torben Kyed Larsens præsentation af sit indlæg om ’modernisering og renovering af eksisterende hospitalsbygninger’. Der var trods alt en smule – grøn – optimisme til et ellers noget nedslående emne.

I Danmark har vi bygget hospitaler og bygget hospitaler, siden sygehus- og strukturplanerne så dagens lys i slutningen af 00’erne. Alligevel kunne facilitator og FSTA-bestyrelsesmedlem Birgitte Gade Ernst konstatere, at 71 pct. af hospitalsbygningerne stadig er af ældre dato – nogle endda af meget ældre dato.

Hun introducerede Torben Kyed Larsen, der er afdelingschef for Projektorganisation for Byggeri og Grøn Omstilling i Region Syddanmark. Emnet var ’modernisering og renovering af eksisterende hospitalsbygninger’, og antallet af tilhørere antydede, at der nok er én og anden af FSTA’s medlemmer, der står med lige præcis dén opgave i den nærmeste tid.

Bekymrende diagnose skabt af knappe ressourcer Torben Kyed Larsen kaldte sig selv for bureaukrat uden hverken sundhedsfaglig eller byggefaglig ekspertise. Alligevel var han i stand til at stille en skarp diagnose for de ældre sygehusbygningers tilstand og pege på en klar årsag til sygdommen.

Diagnosen er særdeles bekymrende, grænsende til terminal, og om årsagen til den dårlige tilstand sagde afdelingschefen: – At den ældre bygningsmasse på hospitalerne har det så skidt, skyldes en kombination af knappe ressourcer og strukturelle forhold, men for mig er den altoverskyggende udfordring de knappe ressourcer. Al politisk opmærksomhed har været rettet på nybyggerierne og på andre store dagsordener som mangel på medarbejdere, ventetider, ventelister, demografiske udfordringer m.v., indledte Torben Kyed Larsen sit indlæg.

– Opmærksomheden har været rettet mod funktionen, mod patienterne. Det er lettere at få penge til en ny scanner end til

22

HOSPITAL DRIFT & ARKITEKTUR 4

kloakker og faldstammer. Sådan skal det være, men det er nu også sådan, at sygehusvæsenet ikke kan fungere uden bygninger at være i, påpegede han.

Diagnose og ansvar men ikke handlinger To instanser, Rambøll og Rigsrevisionen, har på hver deres måde kigget på hospitalernes ældre bygningsmasse. Ingeniørerne har stillet diagnosen og undersøgt bygningernes faktiske tilstand. Revisorerne har ikke kigget på bygninger men på regneark og har på dén baggrund forsøgt at placere et ansvar for, at bygningerne langt fra er up to date.

Ingen af de to er kommet med forslag til løsninger, men det var dén opgave, Torben Kyed Larsen havde påtaget sig på FSTAårsmødet. ”Hvordan kan renoveringsopgaven for den eksisterende bygningsmasse løses i en

tid, hvor ressourcerne er knappe og strukturen i sundhedssektoren er til debat?”, lød spørgsmålet i programmet for årskonferencen, og det havde Torben Kyed Larsen kopieret på sin første planche. Målet var således at foreslå handlinger.

En tredjedel er i kritisk tilstand Men inden Torben Kyed Larsen kunne komme med forslag til behandling, måtte han vide, hvordan patienten har det. Det havde Rambøll-analysen et svar på.

Når de sidste kvalitetsfondsbyggerier står færdige om to-tre år, består 71 pct. af den regionale bygningsmasse stadig af hospitalsbygninger, der også fandtes, før sygehusplanen satte gang i et byggeboom uden sidestykke nogen steder i verden. En stor del af disse bygninger er endda over 50 år gamle.

Nu behøver gammelt jo ikke nødven-

Hvis Rambølls analyse af tilstanden for eksisterende hospitalsbygninger viste patienter på en akut-modtagelse, ville en tredjedel af patienterne blive henvist til intensiv og resten til en sengeafdeling. Kun nogle få procent ville kunne sendes hjem uden yderligere tiltag…

F STA Å R SKO NF E R E N C E

digvis at være skidt, men de analyser af den eksisterende bygningsmasse, som regionerne har fået foretaget i 2014 og 2023, viser faktisk, at gammelt er skidt – især, hvis man forsømmer at vedligeholde.

Analysen fra Rambøll – som Torben Kyed Larsen karakteriserede som ”ikke munter læsning” – viser, at 31 pct. af de eksisterende bygninger er i en tilstand, som rådgiverne betragtede som ”kritisk”. Der er behov for mindst en snes milliarder – Rambølls skøn er 27 mia. – kroner til vedligeholdelse bare for at opretholde bygningsmassen på det nuværende niveau.

Torben Kyed ­Larsen

Det bliver kun værre, hvis ikke…

Rambøll-analysen viser ikke blot, at tilstanden er kritisk for en tredjedel af den ældre bygningsmasse. Den viser også, at de resterende to tredjedele af bygningerne næsten alle har ”begyndende slid og synlige skader”, svarende til tilstandsgrad 2. Den kritiske del af bygningsmassen befinder sig et sted mellem tilstandsgrad 0 og 1 – dvs. mellem ”Forfaldende bygningsdele – nedsat funktion” og ”Nedbrudte dele med behov for udskiftning – ophørt funktion”.

– Det bliver kun værre, hvis ikke vi gør noget meget drastisk nu, lød Torben Kyeds kommentar til den viste planche, som opsummerer Rambølls analyse af situationen for eksisterende hospitalsbygninger.

Under debatten blev der spurgt, om ikke en stor del af bygningerne var i så ringe stand, at det var bedre og billigere at opgive dem og i stedet koncentrere indsatsen om bygningerne i de to midterste søjler.

– Det kan meget vel blive en del af løsningen. Rambølls analyse peger kun på problemerne, og nu skal vi kigge på, hvordan vi løser dem, lød svaret fra Torben Kyed Larsen.

Utilstrækkelige investeringer og korte rammer – Hvordan er det kommet så vidt? spurgte Torben Kyed Larsen, og han havde et svar, der afveg noget fra den Rigsrevisionsrapport, han tidligere havde omtalt – Det skyldes først og fremmest utilstrækkelige investeringer, lød hans kontante svar.

Afdelingschefen kom med et eksempel fra sin egen region, Syddanmark. Regionen havde en samlet anlægsbevilling på 600 mio. kr. De første 450 mio.kr. gik alene til at opretholde regionens Medico maskinpark (scannere mv), og herefter var der ca. 150 mio.kr. tilbage til alt det andet på anlægsbudgettet – nye scannere, nye anlægsprojekter og renovering af eksisterende bygninger. Nye scannere og nye an-

lægsprojekter, der skal sikre den nødvendige behandlingskapacitet, skal der være penge til – og først herefter kommer de større vedligeholdelsesprojekter – Det er en ond cirkel. Der vil selvfølgelig være penge til de meste kritiske forhold, særligt hvor funktionaliteten i bygningerne er i umiddelbar fare, men der hober sig et efterslæb op, og vi skubber på den måde problemerne foran os. Når vi kommer derud, hvor skaderne bliver så store, at bygningerne reelt ikke kan bruges, så handler man, men det bliver jo så meget dyrt, påpegede Torben Kyed Larsen.

Han tilføjede, at de etårige rammer også var et problem. Anlægs- og renoveringsarbejder varer flere år.

– Og når femårsplanen møder virkeligheden, hvad er der så tilbage af kagen? lød det retoriske spørgsmål til forsamlingen.

først, og når pengene er begrænsede, så er der ikke meget tilbage til kloakker og faldstammer.

– Vi må arbejde med de penge, vi har, og håbe, at det går. Men i den forbindelse vil jeg gerne slå fast, at grundlæggende så fungerer vores sygehuse. Vores hospitalsbygninger fungerer hver dag som ramme for fremragende aktiviteter i sundhedsvæsenet, og oppetiden på sygehusene er jo stadig i top. Der leveres, og derfor har regionerne det svært med rigsrevisionsundersøgelsen. Revisorerne var ikke ude på ét sygehus for at se, hvordan de fysiske rammer fungerede, lød Torben Kyed Larsens kommentar og lidt mere optimistiske beskrivelse af den praktiske virkelighed.

”Back to reality”

Torben Kyed Larsens bud på, ”hvordan renoveringsopgaven for den eksisterende bygningsmasse kan løses”, handlede i høj grad om den grønne omstilling.

– Den grønne omstilling er højt på den politiske dagsorden. Der er fokus på fx energieffektivisering og på bæredygtigt byggeri, og derfor er der også penge at finde på denne dagsorden. Bæredygtighed er også at vedligeholde i stedet for at kassere. Det er mere attraktivt. Men om dét at koble vedligeholdelsen op på den grønne dagsorden, er nok til, at vi undgår den samme situation igen om 30 år, må fremtiden vise, sagde Torben Kyed Larsen.

– I mellemtiden må vi hele tiden følge op på tilstanden af vores bygninger. Hvad trænger? Hvad trænger mest? Det er en benhård prioritering hele tiden. Vi giver ikke op, men vi ved også, at det er og forsat vil være svært, sluttede Torben Kyed Larsen sit knap så opmuntrende indlæg.

Og han fik ret. Ingen gik derfra med hænderne højt hævet over hovedet.

Rigsrevisionen har kigget regionerne over skuldrene, og det er nok ikke nogen overraskelse, at revisorerne har rejst en kritik mod regionerne for at forsømme vedligeholdelsen og ikke at have en tilfredsstillende styring af problemerne.

– Rigsrevisionen kigger på planer og procedurer, men den har ikke på noget tidspunkt været ude og besøge et eneste hospital. Det er fint nok at have en gylden standard, men virkeligheden er dynamisk, og regionernes har sendt et svar på kritikken, der groft sagt går ud på, at revisionen skulle se at komme ”back to reality”, fortalte Torben Kyed Larsen.

– Regionerne får meget lidt ud af en sådan undersøgelse. Generelt mener vi, at vedligeholdelsen bliver mere effektiv, hvis den ligger ude på sygehusniveau. Decentralt fungerer det allerbedst, for dér ved de, hvor skoen trykker. Det er en central opgave at styre, hvordan opgaverne løses, men funktionalitet prioriteres naturligvis

En grøn og bæredygtig redningskrans

HOSPITAL DRIFT & ARKITEKTUR 4 23

F S TA ÅRS KO NFERENCE AF JOURNALIST IB CHRISTENSEN, CYPRESS KOMMUNIKATION

Byggebranchen halter langt bagefter industrien på grøn bæredygtighed Der var stor enighed og mange ønsker om forbedringer i byggebranchen, da tre ledere fra byggeriet og industrien stillede op for at kommentere byggebranchens problemer.

Bæredygtigt byggeri skal blive mere væredygtigt. Som byggeriet kører nu, er det typisk laveste fællesnævner der gælder også på bæredygtighed.

De tre ledere efterlyste en stribe forbedringer i samarbejde, innovation, bæredygtige byggematerialer, processer og byggemetoder, digitalisering og udbud baseret på bæredygtighed og kvalitet frem for laveste indkøbspris.

Facilitator Michael Møller lagde hårdt ud med at spørge de tre ledere, hvor langt de synes byggeriet er nået med bæredygtighed på en skala fra 1 – 10, hvor 10 er topkarakter. CEO Brian Ludvigsen fra Wicotec Kirkebjerg var ikke superimponeret og landede på en blød 3’er. CEO Thomas Kveiborg, Arkitema, så flere ambitiøse bygherrer og landede på 5.

Salgsdirektør Brian Mølmer Pedersen, KEN Hygiene Systems A/S, svingede mellem 2 og 8, nogle er startet for længst med bæredygtighed, andre er ikke begyndt endnu, så det er svært at sige, sagde han og landede på 7-8 stykker.

Hvordan tænker I bæredygtighed? ville Michael Møller så gerne vide. ”Jeg tænker bæredygtighed i bred forstand, svarede Brian Ludvigsen. ”Vi døjede med at definere bæredygtighed, hvad er det og grøn omstilling, og hvordan gør vi det? I forhold til byggeri generelt, men også i forhold til hospitalsbyggeri og renovering, det vi selv kan gøre, kalder vi bæredygtighed. I forhold til hospitalsbyggeri mangler vi et totalperspektiv på det, vi laver.

Man har et meget snævert syn på at bygge og renovere. Vi byder os til og står til rådighed i de tidlige faser, men ofte er løbet kørt, så vi ikke kan bidrage med særlig meget. De rådgivere der har mod på at invitere os tidligt ind, kan vi gøre en forskel for med vores løsninger og knowhow.

24

HOSPITAL DRIFT & ARKITEKTUR 4

Alle der synes tallet er over 5 rejser sig! opfordrede facilitator Michael Møller deltagerne i salen, men det var der ingen der syntes. Der er plads til forbedringer, konkluderede facilitator. ”Det er rimeligt bredt begreb, der er også social bæredygtighed, at få byrum der fungerer, men det er vigtigt at fokusere på at få nedbragt CO2-udledningen især i nybyggeriet. Byggeriet står globalt for 40 pct. af verdens udledning, så det er dér, vi for alvor skal sætte ind. Vi skal meget langt ned og ramme 2,5-3 pct. for at få en planet i balance”, sagde Thomas Kveiborg.

Vi skal renovere meget mere ”Det handler også om at renovere i stedet for at bygge nyt,” påpegede han og nævnte Mærsks byggeri af et 26.000 kvadratmeter nyt hovedsæde midt i København: ”Det er første gang den diskussion fylder så meget. Kan vi tillade os det, der stod en ganske fin bygning, som man måske kunne have arbejdet videre med, så der er ingen tvivl for mig om, at vi kommer til at renovere meget mere fremover.”

Brian Pedersen fastslog, at man godt kan renovere gamle maskiner, men det er driften og ikke fremstillingen, som belaster CO2-regnskabet. Der står stadig mange gamle energislugende, miljøbelastende maskiner rundt omkring, sagde han.

De nye er langt mere bæredygtige og KEN vil gerne sælge gode, energibesparende kvalitetsmaskiner, men typisk vægter en lavere indkøbspris højere end en kvalitetsmaskine, der kan give hospitalerne en billigere drift i maskinernes levetid. ”De unge tænker klima og bæredygtighed over en kant, så har du ikke taget stilling til og gør dét, du siger, og siger det du gør, får du ikke den unge generation med,” fastslog han.

Offentlig regulering bedste incitament På Michael Møllers spørgsmål om, hvad de bedste incitamenter til at skabe grøn omstilling er, svarede Brian Ludvigsen: ”Dét, jeg har set udvikle branchen mest, er offentlig regulering. Der kom rigtigt mange initiativer fra den gamle regerings nedsatte panel med styrelser, ministerier, pensionskasser der barslede med mange gode initiativer, man bare kunne sætte i gang, men der skete ikke rigtigt noget,” konstaterede han skuffet. ”Det er de store C 20- selskaber med globalt udsyn som Siemens, Novo, Carlsberg og Chr. Hansen der rykker, både ved at sige og gøre noget ved det. De tager fat i os og vi hjælper hinanden.

Hele bevægelsen omkring bæredygtighed kommer også til at hjælpe, men det går simpelthen for langsomt og det fylder alt, alt for lidt i dét, der skal bygges de næste 3-5 år. Brian Ludvigsen slog dog til lyd for mindre lovgivning og regulering og henviste til, at hvis man kan slække lidt på kravene til indeklima, kan man spare enormt meget,” men det troede han ikke, at dem, der udarbejder standarderne, er vidende om.

Bare det offentlige ville gå foran Thomas Kveiborg mente man både skal bruge pisk og gulerod: ”Kravene, der kom ind i BR 18 den 1. januar i år, gør virkelig en forskel og jeg tror meget på at sætte mål for indsatsen,” svarede han, men advarede mod at regulere i detaljer. ”Detailreguleringen bremser i øjeblikket innovationen af nye løsninger for materialer og konstruktioner.

Vi skal tænke helt nyt for at komme ned i CO2 udslip, men vores rammeværktøj

F STA Å R SKO NF E R E N C E

gør det rigtigt svært. Jeg kunne godt ønske mig, at det offentlige som bygherre ville fremme udviklingen mere, at man gik mere foran, men man kører på laveste fællesnævner. I styrelsernes hus i Odense har man haft ambitioner om et træhusbyggeri.

Jeg kunne godt tænke mig at de ambitioner blev bredt ud,” sagde han. ”Jeg synes den er svær, ingen sygehuse er ens,” svarede Brian Pedersen, ”jeg tror ikke en national retningslinje lagt ned over sygehusene på en gang er løsningen, men at man bør sætte sygehusene fri til at komme med de bedste løsninger.”

Renovering frem for nybyggeri På spørgsmålet fra salen om, hvornår man skal renovere og hvornår bygge nyt, svarede Thomas Kveiborg, at man skal prøve at strække sig endnu mere for at bevare den eksisterende bygningsmasse og få værdi ud af den, fordi man en gang for alle har brugt ressourcerne.

Brian Ludvigsen forklarede de mange byggeskandaler med, at byggerierne er blevet større og mere indviklede: ”Kompleksiteten stiger hos ordregiverne, og vi ser en tendens til at pakke alt sammen i en stor pakke og skubbe den ud i en klassisk form, så kompleksiteten fjernes fra ordregiveren. Den skal branchen kunne håndtere, men man ved godt det ikke lader sig gøre. Teorien bag store projekter er modsat at bryde dem op i flere, mindre og enkle projekter.”

Brian Ludvigsen anbefalede at invitere rådgiverne tidligt ind for at hjælpe med at skabe realistiske tidsplaner og økonomi plus mere gnidningsfri processer:

”De klassiske udbud bliver typisk meget stive og skaber utroligt smalle manøvrerum. Vi er i en branche, hvor man har tilladt, at man kan lave alt om til enhver tid ligegyldigt hvor stort og komplekst det er.

Vi ser ikke dét dér i industrien.

Vi har de bedste byggeprocesser, når vi ved, hvad vi skal bygge og, hvornår vi skal være færdige”, præciserede han og mente, at den offentlige sektor kan lære meget af industrien, der gør forarbejdet grundigt, rigtigt og fastholde deres beslutninger. Det får alle en meget bedre proces ud af, konkluderede han.

Brian Pedersen fra KEN fastslog, at det er dyrt at købe billige maskiner. Kvalitet koster og billige køb er adgangsbillet til ringere produkter og dyrere drift, så der senere skal spares, erindrede han om.

Thomas Kveiborg erklærede sig meget enig og sagde: ”Jeg oplever, at store industrivirksomheder har en helt anden form for samarbejde.

Boligbyggeri kører nogenlunde med økonomi og tid, men industrien er meget mere produktiv og nået meget længere. Vi skal i byggebranchen meget længere med standardisering og modulbyggeri. Forsyningskæderne hænger ikke ordentligt sammen.

Problemerne har vi på de store, komplekse offentlige byggerier, må vi bare erkende. Med alle de sager vi har på sygehusene, er det ikke det stolteste øjeblik for byggebranchen i Danmark. Det er det bare ikke. Det er sat op på en super kompleks måde med bygherreorganisationer osv. og hele værdikæden fejler. Det er hele branchens fælles ansvar at finde en vej ud af det”, fastslog han.

Konservativ branche uden gevinster Andre steder bliver alting billigere, og man spytter produkter ud, men byggebranchen halter. Hvorfor er der ikke opnået kæmpe effektivitetsgevinster i byggeribranchen? spurgte Michael Møller. ”Det er en utrolig konservativ branche,”, forklarede Thomas Kveiborg, ”men især på boligbyggeriet sker der meget i øjeblikket.

Der er ingen tvivl om, at omkostningerne vil falde voldsomt i de kommende år. Skal almindelige børnefamilier få råd til at købe hus med de høje renter, vi nu har, skal priserne bare langt ned. Om vi får det igennem på andre områder afhænger af, hvordan vi griber byggerierne an.

Kvalitetfondsbyggerierne er kørt som enkeltstående projekter. Byggeriet af norske sygehuse kører som et program, og her får man standardiseret på en helt anden måde, som er nøglen til at øge produktiviteten og omkostningerne. I Danmark har man tendens til at starte forfra. Jeg synes, at man på sygehusområdet skylder sig selv at sammenligne, hvad man gør andre steder. Er der ikke noget af Norges tilgang man kunne lære af i Danmark”, spurgte han.

Byggeriet gør alt for lidt for at effektivisere Ud over at man har en erkendelse om, at standardisering kan give nogle gevinster, taler man så om og gør noget ved det? lød et spørgsmål fra salen. Brian Ludvigsen kommenterede sådan: Fortsættes næste side

Byggebranchen indkasserede lave karakterer på bæredygtighed fra ekspertpanelet, men der var håb at spore og de tre ledere havde mange ønsker til forbedringer for at bringe branchen op på niveau med den øvrige industri. Fra venstre ses Brian M. Pedersen, KEN, CEO Thomas Kveiborg, Arkitema, og Brian Ludvigsen fra Wicotec Kirkebjerg til højre.

HOSPITAL DRIFT & ARKITEKTUR 4 25

F S TA ÅRS KO NFERENCE

”Svaret er nej, erkendelsen er der, men metodisk og systemisk tror jeg desværre svaret er nej. Entreprenørbranchen er for dårlig til det, længere er den sgu ikke. Vi arbejder på at blive bedre, men føler os lidt frem. Det er den kongelige, danske entreprenør simpelthen for dårlig til.

Vi lever i samfund med høj arkitektonisk standard, understregede han og nævnte NHN er formet som et firkløver. At 485 lejligheder er indrettet individuelt for at kunne sælges i Carlsbergbyen står i skarp kontrast til, at Skanska i Sverige i en snes år har haft kæmpesucces med at sælge lejligheder, der giver folk ganske få valgmuligheder som et gulv, to døre, en type vinduer osv. Og i Danmark får de meget individuelle lejligheder fejlene til at stige eksponentielt. ”I øjeblikket er der ved at skyde produktionshaller op, hvor man tager det modulære byggeri til et helt andet niveau,” sagde Thomas Kveiborg, ”hvor man kan bygge til en helt anden pris under rammebeløbet for alment boligbyggeri. Det er her, det først og fremmest vil slå igennem.”

Tillid til hinanden og værdikæderne?

Samarbejde og internationalisering er vejen frem, lød det fra panelet, for det beriger med nye løsninger og et friskt syn, der kan løfte branchen: ”Jeg tror, der er tillid, men ikke nok, i takt med at kompleksiteten stiger, er der behov for sikkerhed for at ramme så præcist som muligt. Det er et modsatrettet krav, men bliver vi ved med at gøre som hidtil, graver vi bare hullet dybere,” sagde Brian Ludvigsen. ”Rådgiverstanden får kortere tid og færre penge. Alt det, man ikke vil betale til arkitekterne, lægger man ned i pakken til os. Jeg tror ikke det er vejen frem. Det er at samarbejde, tale sammen også i andre faser end vi er vant til og blive klog på, hvorfor det er vigtigt at gøre et eller andet. Et åbent, ærligt og tidligt samarbejde er det, vi oplever, har den bedste effekt på tid, pris og kvalitet. Vores medarbejdere og især den unge generation gider ikke de andre tilstande,” uddybede han. ”Tillid synes jeg er til stede især i den private del af byggeriet,” svarede Thomas Kveiborg, ”og det er tydeligt at se, at faste samarbejdspartnere foretrækkes, virksomhederne vælger færre leverandører og prioriterer færre kunder. Mange strategiske partnerskaber ser ud til at fungere rigtigt godt. Der sker også meget i den almene boligsektor. Dér, hvor man kommer ud over den klassiske udbudssituation, begynder man at arbejde sammen på en helt anden måde.”

26

HOSPITAL DRIFT & ARKITEKTUR 4

Udbudsprocesserne får skarp kritik ”Jeg synes vi bruger pengene lidt forkert i udbudsprocesserne, man prækvalificerer fem teams der i dybden beregner LCA m.m. bare for at finde den ene, man dybest set har tillid til, og så starter man forfra.

Lad os bruger kræfterne på at finde de leverandører og partnere, vi tror har kompetencerne og lade være med at spilde alle de andres tid,” opfordrede Thomas Kvieborg og efterlyste mere tid i byggeriernes tidlige faser for at få alle aktører ordentligt med.

Brian Pedersen fra KEN fulgte trop og kritiserede udbuddene for at være en særdeles tidsrøvende og en fordyrende praksis: ”Der er mange udbud og skal vi hver gang bruge tre uger på at lave et udbud og fem leverandører byder ind, har man så lyst til at byde på det, når man ser, at det måske ikke er skrevet til os, men en anden?” spurgte han og efterlyste muligheden for at byde alternativt for at få bæredygtigheden med og ikke bare tilbyde den billigste løsning. Så kan man vurdere begge aspekter i et udbud, men det er meget sjældent, at vi får lov til at gøre det ved udbud til sygehusene,” konstaterede han.

Voldsom digitalisering i vente Anvendelsen af digitale værktøjer øges hele tiden, det er der ikke noget nyt i, men at bryde håndværkertraditioner, så man skal sidde bag et skrivebord, er en kæmpe forandring. I den udførende del er det de unge, der kan sammenkoble den digitaleog håndværksmæssige forståelse, som bliver de nye helte og ikke den gamle svend, der ikke kan læse tegningerne og åbne beskrivelserne, lød det fra panelet. ”Vi vil få fuldt digitale modeller og en voldsom digitalisering, men udfordringen er, at opdelingen i byggeriet får al det digitale til at stoppe, når vi går ind i byggerifasen. De store forandringer kommer først, når det digitale workflow kan praktiseres fra start til slut,” vurderede Thomas Kveiborg. ”Automatisering med robotter ude på byggepladsen får også en effekt, men jeg tror, man først skal prøve at udnytte den digitalisering der er til stede, men ikke fungerer, fordi kæden ikke hænger sammen. Det vil også slå igennem i de mindre projekter.

Det giver efterhånden ingen mening ikke at starte et projekt digitalt,” sagde han.

Brian Ludvigsen: ”Vi er ikke dygtige nok til tage imod arkitekternes og rådgivernes modeller. Det går bedre på byggeridelen, som er store klodser, men nede på teknikken med installationer stiger kompleksite-

ten enormt, og vi skal som samlet branche blive bedre til at aflevere vores digitale projekter.

De tre deltagere fik afslutningsvis mulighed for at ønske en ting, der kan forbedre byggebranchen.

Brian Mølmer Pedersen efterlyste mere innovation i udbuddene og henviste til AI og ChatGPT: ”Der kommer til at ske en masse sindssygt hurtigt, så mit ønske er, at kunne byde alternativt på de standardprodukter der bliver udbudt, så vi også kan få noget af det nye ind”.

Samarbejde skal bringe byggeriet videre Brian Ludvigsen fastslog, at samarbejde skal bringe branchen videre: ”Vi skal blive bedre til at bruge digitalisering, men det skal komme i et samarbejde.

Det nytter ikke noget, at arkitekterne alene er superbrugere af digitalisering, som værdikæde skal vi være superstærke i digitalisering.

En sammenhængende værdikæde er vigtig. Jeg tror AI og digitalisering kan skabe det, for man må bare konstatere, at som det fungerer i dag, hænger byggeribranchen ikke sammen. Når man ser på de risici der løbes og det beskedne afkast, de fleste byggerivirksomheder har, giver det ingen mening at investere i branchen.

Så vi er nødt til at finde nogle veje, hvor vi sammen får effektiviseret og blive meget mere modne, som vi har set det i andre brancher. Det er vejen frem for at få det overskud, der også skal til for at investere i bæredygtighed og alle de andre ting, vi skal håndtere i vores bygge- og anlægssektor.”

Besøg Ferieboliger i Provence

www.cotedor.dk

Intelligent overvågning Logit IQ anvendes på førende hospitaler

TRYK

FUGTIGHED

CO2 TEMPERATUR

Kvalitetssikring uden falske alarmer • Adgang til aktuel information og alarmer – hvor du er 24/7 • Individuel overvågning af alle målbare forhold inkl GMP • Nem adgang til præcise rapporter Dansk virksomhed – egen Hardware og Software Udviklet i samarbejde med den danske sundhedssektor

Optimeret til PC, smartphones og tablets www.logoslogit.com Diplomvej 381 · 2800 Kgs. Lyngby Tlf. +45 - 4082 9033

Diplomvej 381 · 2800 Kongens Lyngby www.logitiq.com

F S TA ÅRS KO NFERENCE AF VIDENSKABSJOURNALIST GORDON VAHLE

Vi har glemt vores læring af Corona’en ”Alle de smitsomme sygdomme, vi har i dag, var stort set væk, da Corona-virussen var på sit højeste. Nu har vi desværre igen glemt, hvor meget hygiejne betyder. Hvis vi genoptager den gode hygiejne, vi havde under Corona’en, vil vi være bedre rustede, når den næste epidemi rammer.”

CEO hos IWI Technology, Lars Forsberg, startede sit indlæg på FSTA’s årskonference om hygiejne og smitte på hospitaler med et tilbageblik på en tid, som de fleste nok mindes med en vis gru: Tiden fra midt i januar 2020, hvor vi blev klar over, at noget ildevarslende var på vej fra Kina, til omtrent to år senere, hvor vi mente, at vi havde fået styr på Covid-epidemien. I hvert fald klarede vaccinationerne ærterne for os…

– Pandemien fik os til seriøst at ændre vaner, og det betød faktisk, at mange af de banale sygdomme, vi kender i dag, forsvandt, fortalte Lars Forsberg, der egentlig skulle have holdt indlægget sammen med formanden for Fagligt Selskab for Hygiejnesygeplejersker, Mette Detlefsen.

Hun havde imidlertid meldt fra på grund af sygdom, og i stedet trådte Mette Helmig von der Osten, som også skulle optræde senere torsdag eftermiddag, til. Hun er kvalitetschef på Den Regionale Sterilcentral i Region Hovedstaden og uddannet hygiejnesygeplejerske og kunne således sagtens give direktør Forsberg fagligt modspil.

De to var ikke helt enige om, hvordan hygiejnetilstanden er på sygehusene. Lars Forsberg mente, at der stadig er lang vej igen, mens Mette Helmig von der Osten påpegede, at der grundlæggende er en god hygiejne på sygehusene, men at der er områder med forbedringspotentiale.

Intet godt at sige om infektioner Foreløbig var ordet dog Lars Forsbergs, og efter at have underholdt os med kuriositeter som, at den finske sundhedsminister fra 1903 til 1907 hed Antti Hygiejnen gik han over til den mere alvorlige side af sagen.

– Der er absolut ikke noget godt at sige om infektioner. De koster på alle parametre; de giver bare bøvl, og de er svære at holde væk fra hospitalerne. Det skyldes selvfølgelig, at bakterier og vira er der i forvejen, fordi hospitalerne jo håndterer syge

28

HOSPITAL DRIFT & ARKITEKTUR 4

og smittede mennesker. Men det skyldes også, at der er et rend af mennesker som nødvendigvis må være der – leverandører, pårørende, personale og naturligvis patienterne.

– Alt dette gør tilsammen, at du har mange gange større risiko for at blive smittet, hvis du befinder på et hospital, end hvis du er i en virksomhed, fx i et almindeligt kontormiljø, sagde Lars Forsberg.

Svært at ændre adfærd – Hvis smitterisikoen skal nedbringes, skal man forhindre, at smitte kommer ind på hospitalerne, at den kommer ud fra afdelingerne, og at mennesker smitter hinanden indbyrdes.

– Det er dét, vi som sundhedspersonale kalder ”afbrydelse af smitteveje”, og det er en grundlæggende parameter i det infektionshygiejniske arbejde i sundhedsvæsnet, uddybede Mette Helmig von der Osten.

Adfærd er ifølge Lars Forsberg den vigtigste parameter, når det gælder bekæmpelse af infektioner og smitte på hospitalerne. Han er uddannet civilingeniør og driver en lang række virksomheder, som blandt andet arbejder med adfærdsdesign.

– Men det er svært at få mennesker til at ændre adfærd. Det lykkedes dog under Corona’en, og det var vores adfærd, der gjorde, at vi kom så godt gennem pandemien. Vi lærte fx betydningen af at holde afstand, hoste i ærmet og vaske og afspritte vores hænder hyppigt. Desværre har vi glemt det igen nu, hvor vi fejlagtigt tror, at Covid-19 er et overstået kapitel, sagde han.

demi i gang. Påstanden blev illustreret af en slide, som viste størrelsesforholdet mellem forskellige vira, bakterier og andre partikler som røg, pollen og sandkorn – samt en dåse Cola.

– Alle de Coronavirusser, der var i verden, da pandemien var på sit højeste, fylder ikke mere end, at de kan rummes i en almindelig Cola-dåse, og hvordan kan man forestille sig, at de bliver holdt tilbage af et almindeligt mundbind, som kan købes i Netto? spurgte Lars Forsberg retorisk.

God håndhygiejne er afgørende 95 procent af al smitte på hospitaler foregår ved kontakt mellem mennesker eller via luften, og det var de to smitteveje, Lars Forsberg koncentrerede sit indlæg om.

– Det allervigtigste for at undgå at sprede smitte videre er god håndhygiejne, men det prioriteres ikke af hospitalerne.

Coronavira samlet i en Coladåse Lars Forsberg mener, at netop håndhygiejne er den vigtigste foranstaltning overhovedet, mens mundbind ikke har anden effekt end at minde os om, at vi har en pan-

Lars Forsberg

F STA Å R SKO NF E R E N C E

Hvis du går en runde på toiletterne på et hospital, vil du finde et betydeligt antal tomme sæbedispensere. Det samme gælder håndspritten. Det vil sige, at mange slet ikke har mulighed for at hverken vaske hænder eller at afspritte dem efter et toiletbesøg, lød Lars Forsbergs opsang til hospitalernes driftsafdelinger.

Han mente også, at de er meget få mennesker, der vasker hænder korrekt.

– Jo, de fleste håndværkere kan finde ud af det. Men mange andre nøjes med et par sekunders håndvask af de yderste led på fingrene, mens de i øvrigt er mere optaget af at kigge sig selv i spejlet. Så kan man lige så godt lade være. Indsæbningen skal vare mindst 15 sekunder. Så får man reduceret bakteriefloraen med 85 procent, sagde Lars Forsberg, der i øvrigt mente, at toiletter på hospitaler skulle forsynes med dispensere der via blink og lyd påminder brugeren om at anvende sæbe og den korrekte tid for håndvask, så man kun forlader et toilet med rene hænder.

Nudging og gryden i kog Mette Helmig von der Osten gav udtryk for at hun ikke ønskede at stå til ansvar for flere af Lars Forsbergs udsagn men var enig i, at en god håndhygiejne er alfa og omega, når vi taler afbrydelse af smitteveje.

– Det er rigtigt, at vi nogle steder har glemt de gode vaner, vi fik med Coronapandemien. At efterleve afbrydelse af smitteveje kræver, at ”gryden holdes i kog”.

Hvis alle husker at udføre håndhygiejne før rene og efter urene procedurer og efter brug af handsker, så når vi rigtigt langt.

Hvis vi kombinerer det med, at håndhygiejnen udføres på den rigtige måde, så vil vi kunne forhindre mange infektioner, påpegede hun.

Lars Forsberg var enig, men mente også, at det var nødvendigt at ’nudge’ såvel personale som patienter og pårørende til at udføre korrekt håndhygiejne. Han viste en række produkter, der ved lyd- og lyseffekter kunne hjælpe med dels at huske håndhygiejnen og dels at udføre den korrekt – fx med 15 sekunders indsæbning. Han viste også en række billeder fra virkelighedens verden, hvor tomme sæbebeholdere, ulæselige skilte og rustne afløb dominerede på toiletterne og andre steder.

– Det ligner noget fra DDR. Og vi signalerer i hvert fald ikke, at hospitalet tager håndhygiejne seriøst. I stedet burde man klart vise, at man prioriterer hygiejne. Allerede i indkaldelsesbrevet burde man gøre opmærksom på, at ”det er obligatorisk for patienter, pårørende og personale at desinficere hænderne grundigt ved indgangen”.

Og så skulle det markeres meget tydelig,

Mette Helmig von der Osten

hvor man kunne finde sprit-dispenserne, mente Lars Forsberg.

Corona smitter via luft – Efter at have læst de seneste rapporter fra WHO og CDC er jeg ikke længere tvivl om, at Corona smitter 99,99 % via luften, lød Lars Forsbergs for nogle nok noget overraskende melding, da han gik fra at fortælle om kontaktsmitte til smitte via luften.

– Og hvorfor er jeg sikker dét? Jo et nærmere kig på, hvordan Covid 19 spredte sig i starten af pandemien, viser, at smitten kom i klynger. Hvordan kan en person på meget kort tid nå at smitte op til 30 personer, hvis smitten kun overføres via direkte kontakt? lød det retoriske spørgsmål, han stillede sig selv og forsamlingen.

Noget forskning støtter også påstanden.

En artikel i Nature fra april 2022 påviser luftbåren smitte med Coronavirus, men viser også, hvorfor det er så vanskeligt at afgøre, og hvorfor WHO først efter to år anerkendte, at der kunne være noget om snakken.

Uanset om det korrekt eller ej, så kan den næste pandemi i hvert fald vise sig at smitte via luft. Forskningen viser, at toiletter er store smittekilder, og at især de patogene mikroorganismer spreder sig i luften over toiletkummen.

– Man kan ikke undgå at trække vejret, når man er på toilettet. Udsugningen og lufterensningen på hospitalernes toiletter er utilstrækkelig. Normalt er udsugningen placeret i loftet, men den fjerner kun de helt lette partikler. De halvtunge partikler, som vira bundet til vand, bliver ved med

at svæve rundt i hovedhøjde og inficerer derfor let personer i lokalet. Derfor skal der også være udsugning i gulvhøjde, som man anvender i operationsstuer, foreslog Lars Forsberg blandt andet.

Mikrobebombe eller hygiejne Lars Forsbergs viste sit bud på fremtiden med en fiktiv avisforside. ”Bombe under sundhedssystemet – behovet for hygiejne er større end nogensinde”, lød overskriften. Og hvis ikke vi strammer gevaldigt op på hygiejnen på hospitalerne, venter der ifølge foredragsholderen en fremtid, hvor sygdom snarere bliver reglen end undtagelsen.

– Corona, influenza, SARS, fugleinfluenza og andre virusser vil mutere, og flere vil komme til. En tiendedel af alle patienter vil fortsat blive smittet med infektioner på hospitalerne. Antallet af Legionella-tilfælde vil stige. Antallet af multiresistente bakterier vil stige så voldsomt, at WHO anslår, at flere vil dø på grund af smitte med multiresistente bakterier end af cancer allerede i 2050, remsede han op.

– Læg dertil, at verdens befolkning stiger i både antal og alder, at temperaturen stiger, og at rejseaktiviteten stiger, så smitte lynhurtigt spreder sig over hele verden, advarede Lars Forsberg.

Måske var der én eller anden af tilhørerne, der talte til femten ved et efterfølgende toiletbesøg. Men det bliver nok hurtigt glemt igen… For vaner – også de dårlige – er svære at ændre…

HOSPITAL DRIFT & ARKITEKTUR 4 29

F S TA ÅRS KO NFERENCE AF JOURNALIST IB CHRISTENSEN, CYPRESS KOMMUNIKATION

MDR 745 skærper kravene til udstyr, ansvar, service, og hele dokumentationen MDR 745-regulativet er meget omfattende for medicinske gasser, som en stor elefant, men kan også være nede på komponentniveau, når hospitaler får instrumentflasker og lignende, forklarede projektleder Bjarne Brisson fra Brisson & Horn – og er obligatorisk at følge for hospitalerne Projektleder Bjarne Brisson fra Brisson & Horn opfordrede indtrængende deltagerne om at begynde så småt at spise elefanten, Medical Device Regulativet MDR 745, i små bidder og få digitaliseret udstyr og installationer, ansvarsfordelingen og alt andet, der følger af den nye EU-lovgivning.

MDR745 er en forordning, en lov der er indført, der skulle være trådt i kraft 26. maj 2020, men blev udskudt et år under pandemien, og har været gældende i godt to år. Der er teknisk EU-dokumentation, når udstyr er bragt i omsætning.

Al medicinsk udstyr, der kommer på markedet, skal registreres i UDI-databasen, der står for Unique Device Identifier, som dog ikke er helt oppe at køre endnu, oplyste han. Som producent skal man selv klassificere sit udstyr efter dets formål og de deraf forbundne risici, hvor klasse 1 er

lavest, IIa, IIb er mere avanceret og III det mest avancerede. ”Udfordringen er nok, at man selv som producent skal klassificere udstyret. I Danmark vil Lægemiddelstyrelsen ikke rådgive. men har kontrolmyndigheden mod betaling, men jeg ved endnu ikke, hvad de tager sig betalt for,” sagde Bjarne Brisson.

Luftarterne er omfattet af nye krav Grunden til at hospitalerne snakker om det, når det ikke er et medical device, er, at luftarterne er kommet med som, forklarede han og henviste til Bilag VIII, Kap. 3, afsnit 4.2 Regel 2 og andre steder under samme bilag under ”terapeutisk udstyr, der kan tilføre eller udveksle energi”, som der står.

Det gør man med trykluft, påpegede han, som dermed er omfattet ligesom udstyr

Service og vedligehold • Daglig/ugentlig tilsyn (husk at udfylde logfilen) • Årlig serviceeftersyn af alle systemer og komponenter i hospitalets MGPS, udført af en af producenten certificeret serviceudbyder • Alle udskiftninger af slid- og reservedele skal meldes tilbage til producenten • Tilkald ved akut reparation eller vedligehold • Udskiftning af dele skal være 1:1 for at hovedkomponentens CE-mærkning overholdes • Kontrol af overholdelse af Ph. Eur. minimum én gang årligt (Trykdugpunkt, CO, CO2, Nox; SO2, olie) • Kontrol af udtag (lynkoblinger)

Bjarne Brisson var tydeligvis bange for, at hospitalerne ikke får sat skub i implementeringen af de nye EU-forordninger, der skal forbedre patientsikkerheden og sikre, at nyt apparatur kommer patienterne til gode med øget tilgængelighed og skrappere dokumentationskrav samt overvågning af apparatur. Producenter af medicinsk udstyr skal opfylde skærpede krav og følge op på udstyrets kvalitet, sikkerhed og ydeevne.

30

HOSPITAL DRIFT & ARKITEKTUR 4

til at administrere eller fjerne lægemidler, kropsvæsker og andre stoffer. ”Der er noget der indikerer, at vores medicinske gassystemer er underlagt 745.

Ansvaret for det medicinske gassystem er hospitalets, men når man bygger, ligger noget af det ved rådgiver og entreprenør.

Når byggeriet står færdigt, er det hospitalets ansvar,” præciserede han.

Selve gassen skal overholde farmakopèen, det er også hospitalet, hvis de producerer trykluft og det gør de fleste. Så er de egenproducerende og medicinsk trykluft er som ordet siger medicinsk. For andre gasser er der en leverandør der skal sørge for, at gassen overholder farmakopèen og MDR745 der skal beskytte værdier, mennesker, udstyr og bygninger, anførte Bjarne Brisson.

Regulativet giver mange udfordringer ”De fleste vil måske sige, at det ikke betyder noget for os, men hospitalet bliver producent, og vi får et producerende anlæg.

Taler vi trykluft, er der ikke mange anlæg der er komplet identiske med naboens og selv om det ikke skal omsættes i handel, er de stadig omfattet af MDR 745, så der er noget, der skal gøres,” sagde Brisson og uddybede kravene til hospitalerne: ”Der skal være et kvalitetsstyringssystem, der i mange år har været beskrevet i ISO 7396. Der skal være et OPD, Operational Procedures Document, hvor det beskrives, hvem der har ansvaret for hvad, hvem der skal gøre hvad, hvornår osv., som egentlig er beskrevet i medicinske gasrørsnormer og 7396.

Man skal etablere et system til overvågning, når udstyret er bragt i omsætning.

Det betyder, at man skal køre logfiler over

F STA Å R SKO NF E R E N C E

sit udstyr. Hver gang man skifter flaske, har en utilsigtet hændelse m.m., skal det registreres i logfilen.

Komponenterne skal være registreret i UDI, en identifikation på udstyret. Vi registrerer utilsigtede hændelser i dag, men gør vi det godt nok?” spurgte han. ”Det vil jeg tvivle på, og så skal vi bruge UTH’er meget mere proaktivt end i dag. Det, jeg har set specielt fra en region i Danmark, er ikke specielt lærerigt. En anden region har registreret rimeligt mange.

Der er stor forskel mellem regionerne, så det kan godt være, at der her er noget man skal løfte i fællesskab, så vi får en mere ens registrering af UTH’er. Vi skal forholde os til, hvad der står i MDR om UTH’er, hvordan vi gør det og blive enige med det kliniske personale om at bruge UTH’er som proaktivt værktøj.

Når der sker noget, er det fordi, vi ikke har tænkt hændelser godt nok igennem tidligere, så det skal vi gerne lære af. Vores risikovurdering skulle gerne tage hånd om nogle utilsigtede hændelser. Risikovurdering har også stået i normerne i mange år, nogle hospitaler bruger den, men ikke ret mange gør det årligt.

En risikovurdering skal tages frem hvert år og ajourføres. Når man har en risikovurdering, kan den udbygges så man faktisk laver en masterplan for, hvor man skal budgetsætte næste år, i hvert fald på gassystemet. Så ved vi, hvor skoen er tyndslidt,” forklarede han

Kvalitetsikring, service og vedligehold Der skal udføres service efter fabrikantens forskrifter. Det er der ikke ret mange i Danmark der gør, vurderer Bjarne Brisson. Derfor har vi, sådan som han ser det, en budgetmæssig udfordring: ”Vi laver muligvis funktionskontrol, men det er ikke service.

Når man får lavet service, skal det meldes tilbage til databaserne i EU og være udført af en, der er uddannet af producenten eller en der servicerer producenten.

Det giver altså udfordringer, da det skal rapporteres ind med servicerapporter m.m. til producenten.”

Privathospitaler, tandlæger og mindre klinikker er også omfattet, bekræftede Bjarne Brisson. ”Kvalitetssikringssystemet og overvågning af varer, der er bragt i omsætning, er underlagt flere forskellige krav i MDR. Kvalitetssikringen skal beskrive, hvordan man har tænkt at håndtere sit anlæg. Det bemyndigede organ skal ud at kontrollere det årligt, så der er nogen, der får travlt,” forsikrede han, ”for vi har endnu ikke nogen hospitaler der overholder MDR.”

Bjarne Brisson

Og hvem har så ansvaret?

OPD, Operational Procedures Document, er en beskrivelse af organisationen og ansvaret. ”Der er ingen af alle vores sygehuse der overholder noget i dag, og der er ingen som tror at de fra årsskiftet overholder dem, men på et tidspunkt skal vi lave en plan for, hvordan vi kan komme til at overholde de definitioner, vi etablerer for ansvaret.”

Hvilket ansvar har hospitalsdirektøren? den tekniske chef? og hvad kan man udlede af det? og hvornår skal man have en OP, operativ person? og hvornår begynder vi at lave arbejdstilladelser? spurgte han og svarede: ”Det gør vi nu! I OPD’en skal vi også beskrive systemerne, driftsprocedurerne og procedurer ved alarmer og ved utilsigtede hændelser.

Skal vi lave en OPD? spurgte han og svarede: ”Ja, det skal vi, det har vi skullet i mange år, men det har ikke været normen, men nu er det en forordning og det er lov. Så skal vi lave det.

Så er der det med at overvåge, hvad der er bragt i omsætning, det kræver en logfil på den ene eller anden måde, men det kan være en notesbog i baglommen på en tekniker – det er ligegyldigt, blot det er muligt at genfinde registreringen.

UTH’erne skal registreres og der står i OPD’en, hvordan de skal håndteres. Ved en utilsigtet hændelse laver man en gaskomité, som vurderer hændelsen og foreslår en ændring, som forebygger gentagelser.

Det skal være beskrevet i OPD’en,” præciserede han.

Den årlige risikovurdering ”Her begynder vi at æde elefanten i små bidder. Det kan laves på mange måder.

Der findes et oplæg til, hvad man skal se på, men normen er meget bred og dækker stort set alt, men bryd det ned i små bidder og lave risikovurdering på det enkelte, lille afsnit,” anbefalede han. ”Vurderingen tager tid, du skal kende bygningen, tegningerne osv., men så har du starten til et budgetoplæg eller implementeringsplan for næste år. Uden budgetoplæg til at holde det medicinske gassystem ajour, hvordan skal vi så kunne få snablen ned i de 27 milliarder der er til de tekniske installationer?”, spurgte han.

Bjarne Brissons anbefaling var meget klar: ”Start nu! Gå i gang med de forskellige ting. Lige nu er Lægemiddelstyrelsens er lidt fodslæbende med at påtage sig opgaven, men jeg tænker det går op for dem på et tidspunkt, at de er myndigheden der skal lave kontrolbesøg. Men der bliver ikke sjovt at være det første hospital der får kontrolbesøg, hvis de slet ikke har lavet noget.”

CE-mærkningen skal overholdes for det CE-mærkede produkt og overholde Ph. Eur. Mindst en gang årligt skal man også kontrollere alle lynkoblinger, understregede han, men i Sverige kommer de fleste svenske hospitaler forbi udtagene hvert tredje eller femte år, vurderede han og opFortsættes side 36

HOSPITAL DRIFT & ARKITEKTUR 4 31

F S TA ÅRS KO NFERENCE AF GORDON VAHLE, FLUE PÅ VÆGGEN

”Er man nøgen med sokker på?” og andre vigtige dilemmaer Der var Bæredygtighedsnørden; der var Byggematadoren; der var HygiejneMette; der var Michael von And; og der var ikke mindst MonopolLine. Sammen skulle de ligesom Mads og Sara og deres respektive ’Monopoler’ løse vigtige dilemmaer, som sygehusenes tekniske personale og deres forskellige samarbejdspartnere går og pusler med.

Det var så igen torsdag eftermiddag på FSTA’s årskonference… tidspunktet, hvor indlæggene indeholder både tant og fjas, men sandelig også en hel del alvor og eftertænksomhed. Deres udsendte flue er som sidste år igen på pletten for at afløse ham journalisten, der jo er travlt optaget med at referere alt det tunge stof, som han tror er så vigtigt.

Men hvad kan være mere vigtigt end dilemmaer? Dilemmaer opstår i situationer, hvor man skal træffe et vanskeligt valg, typisk mellem to lige gode eller lige dårlige muligheder. Og der går næppe en dag, hvor en medarbejder på et dansk sygehus eller andre steder i sundhedsvæsenet ikke skal vælge mellem to lige dårlige muligheder…

Således fik MonopolLine præsenteret sit Monopol, og man kunne gå videre til den egentlige del af festen – de gode råd om, hvordan deltagerne på FSTA’s årskonference kunne løse de dilemmaer, som de på forhånd havde sms’et til Line.

Emojis på sundhedsvæsenet

Åbne døre eller svingdøre?

MonopolLine, der til daglig hedder Gade til efternavn og er journalist og ledelsesrådgiver, kickstartede sit Monopol ved at bede deltagerne sætte en emoji på sundhedsvæsenet.

Ét af de vanskelige dilemmaer var opstået, fordi man fra starten havde forsøgt at løse et dilemma på den klassiske måde – ved at hugge den gordiske knude midt over uden tanke for konsekvenserne…

Problemet var også klassisk. Noget var blevet dobbelt så dyrt som ventet, og løsningen var selvfølgelig at halvere antallet.

Hvad ellers…? I dette tilfælde drejede det sig om automatiske døre. Hvis man kun satte dørautomatik på halvdelen af dørene, kunne man spare 2,3 mio. kr. Pyt med, at man ikke kan undvære dørautomatik på et hospital, og at genetableringen af automatikken kostede 9 mio. kr. Nu var det jo driften, der skulle betale.

Nogle tekniske chefer fra Region Midtjylland spurgte Monopolet, om det havde forslag til, hvordan man kunne få truffet nogle mere gennemtænkte beslutninger i fremtiden. Det var naturligvis umuligt at løse et sådant dilemma, men von And så i stedet straks muligheder for yderligere besparelser:

HygiejneMette hedder til daglig Helmig von der Osten og er kvalitetschef på Den Regionale Sterilcentral i Region Hovedstaden. Hun er glad for og stolt over vores sundhedsvæsen og giver det en glad smiley.

Kramme-emojien blev givet af Bæredygtighedsnørden, Michael Maagaard, CØ-rådgiver i Center for bæredygtige hospitaler, Region Midtjylland. Emojien bruges både til at udtrykke begejstring og til at trøste.

Et smilende ansigt med en sveddråbe bruges ofte i akavede situationer, men Michael von And – kendt

32

HOSPITAL DRIFT & ARKITEKTUR 4

som sundhedsøkonom og udviklingschef i Niras Michael Møller – uddybede ikke, hvad han mente med dét. ’Thumb’s up’ kræver normalt ingen nærmere forklaring, men når den bliver givet af en jyde som Byggematadoren Svend Christiansen, teknisk chef på Regionshospitalet i Randers, kan man aldrig vide…

– Hvorfor skal vi det hele taget have døre på hospitalerne? Vi taler jo om et sundhedsvæsen, der skal være åbent for alle, sagde han.

– Vi kunne også indsætte svingdøre i stedet. Med den udskiftning, der er på hospitalerne, ville det være meget praktisk, supplerede Byggematadoren.

Ud af boksen – ud af lommen Havde den næste spørger hørt disse kloge svar, var spørgsmålet ”hvorfor er drift-, teknik- og byggerifolk så dårlige til at tænke ud af boksen?” nok aldrig blevet stillet. Men det blev det, og HygiejneMette kunne endda give et klart eksempel på, at tværfaglig tænkning resulterede i et helt nyt tøjdesign.

– Vi bruger jo hele tiden vores notebook, men den er svær at tage med sig overalt – især, hvis man samtidig skal åbne og lukke døre, sagde hun med tanke på det tidligere dilemma om dørautomatikken, der blev sparet væk.

– Derfor foreslog vi at forsyne vores kitler og uniformer med store lommer, som vores computer kunne placeres i, og så vi kunne få hænderne fri til andre ting. Vi tænkte ud af boksen, og indkøberne lyttede til os! Næste gang, vi fik nye uniformer, var de faktisk forsynet med store lommer…

Man glemte ganske vist at tage højde for, at den gængse notebook i mellemtiden var vokset i størrelse, så lommerne stadig var for små. Men det er en anden historie…

Tak for udstyr til fisketuren Det næste dilemma handlede om miljø og bæredygtighed, men også om arbejdsmiljø, om sikkerhed, hygiejne og alt muligt andet – og faktisk kom det også til at handle om fisk.

F STA Å R SKO NF E R E N C E

Monopolet fra venstre: Byggematadoren Svend Christiansen, Michael von And, der også hedder Møller, Bæredygtighedsnørden Michael Maagaard og HygiejneMette med Helmig von der Osten til efternavn. Processen blev ledet af journalist m.m. Line Gade til højre.

Sms-beskeden til MonopolLine lød kort og kontant: ”Engangsudstyr kontra genbehandling?” Og det kan nok være, at et så simpelt spørgsmål kunne få både HygiejneMette og Bæredygtighedsnørden op på mærkerne.

– Uanset hvad vi vælger, så må det aldrig blive på bekostning af hygiejnen, og det er nu ikke alt, man kan genbehandle, påpegede HygiejneMette.

– Vi smider 41.000 engangssæt ud om året, og mange af dem er af dårlig kvalitet, replicerede Bæredygtighedsnørden, der naturligvis mente, at det var unødigt spild af ressourcer.

Dilemmaet bestod således stadig. Begge kombattanter var nok alligevel enige om, at svaret på spørgsmålet var ”Ja”, og de var i hvert fald enige om at ignorere von Ands privatøkonomiske bemærkning om, at engangsudstyret jo var godt at have med på fisketuren.

Bæredygtige patienter Bæredygtighedsnørden fik chancen igen ved det næste dilemma, der handlede om, hvordan man kunne indtænke bæredygtige løsninger i den tekniske drift.

– Vi skal holde op med at tænke bæredygtighed ind som en slags godgørenhed, som vi gør for at redde planeten. Der er økonomi i bæredygtighed. Det er dyrt, at vi smider 84 procent af det, vi køber, ud igen. I stedet vil det gavne økonomien, hvis vi tænkte mere cirkulært og i genbrug og genanvendelse, sagde han, og al den snak

om økonomi fik naturligvis Michael von And til at spidse ører.

– Det er langt lettere at få noget igennem, hvis man snakker bæredygtighed frem for effektivitet, funderede han.

Den jyske byggematador havde et lidt anderledes take på begrebet bæredygtighed. Han påpegede, at selve bygningerne jo kun udgjorde en ”uendelig lille del” af miljøbelastningerne fra et hospital, og så kom han i tanke om, at bæredygtighedstanken allerede var godt implementeret på de danske hospitaler.

– Vi har jo indført bæredygtige og cirkulære patienter. Vi udskriver dem jo så hurtigt, at de bliver nødt til at komme igen og igen, så vi kan genbruge dem mange gange, lød logikken.

Forebyg og luk hospitaler Der kom naturligvis mange flere dilemmaer på dissektionsbænken end den håndfuld, der er plads til i en lille artikel, skrevet af en flue. Mange var mere seriøse og mere alvorlige end de nævnte. Blandt andet var der én, som spurgte, om ikke man burde satse meget mere på forebyggelse. Så kunne man lukke hospitalerne og spare en masse bøvl med drift og vedligeholdelse, mente spørgeren.

Efter at have været igennem flere konstruktive, men nok ikke særligt realistiske forslag, som dødssprøjter og lignende lukkede Michael von And diskussionen med et forslag, som var helt ude i hampen: – Nu har vi diskuteret forebyggelse i 50

år. Skulle vi nu ikke bare aflyse middagen i aften og se at få gjort dén diskussion færdig?

Behøver jeg at nævne, at dette forslag blev mødt med en hånlig latter…?

Sokker til fluer? Nej tak!

Mod slutningen af Monopol-seancen gik det urealistiske helt over gevind. Der blev hørt forslag som: ”Kunne man ikke forestille sig, at dem, der har bygget, mødtes med dem, der skal til at bygge? Så kunne man lære af hinanden.” Eller: ”Efter en arbejdsdag, skal vi skal gå gladere i seng, end vi var, da vi stod op.”

Det sidste dilemma, som Monopolet skulle tage stilling til, lød ordret: ”Kollegerne presser mig til nøgenbadning. Da jeg tit fryser om fusserne, er jeg i et dilemma. Da der er nøgenbadning i aften kl. 23:30 på badebroen, føler jeg et stort pres fra mine kollegaer om at møde op. Men kan man stadig definere det som nøgenbadning, hvis jeg møder op i sokker?”

Som flue må jeg konstatere, at jeg naturligvis ikke kan tage stilling til et sådant dilemma. Jeg har jo seks fødder, og hvis jeg gik med sokker, ville mit tøjbudget eksplodere. Desuden ville jeg ikke kunne hage mig fast til væggen og lytte til monopolisternes guldkorn. Men tak for festen – hvis ikke du så mig, så kiggede du ikke ordentlig efter i suppen…

Hilsen Fluen

HOSPITAL DRIFT & ARKITEKTUR 4 33

F S TA ÅRS KO NFERENCE AF VIDENSKABSJOURNALIST GORDON VAHLE

Det perfekte byggeri er ret uperfekt ”Det perfekte byggeri er et byggeri, der performer højt på de væsentlige parametre uden væsentlige negative konsekvenser på de mindre væsentlige parametre…”

Der har næppe været en eneste årskonference i FSTA-regi, hvor ikke mindst et af indlæggene har handlet om vanskelighederne ved at aflevere et færdigt byggeprojekt til driften.

Der har været driftsfolk, som har klaget over, at de ikke blev inddraget tilstrækkeligt tidligt i processen, så man kunne have undgået alle de fejl og mangler, som vanskeliggør driften og fordyrer hele projektet. Og der har været projektansvarlige, som har fortalt om stramme budgetter og snævre tidsplaner, og som derfor har understreget over de medarbejdere, der senere skulle virke i det pågældende hospital, at de ikke kunne få alt, hvad de pegede på.

Men dette års belysning af projekt/driftproblematikken var noget anderledes. Her stod tre mennesker – Kristine Nielsen og Kenn Elnegaard Dam fra Syddansk Sundhedsinnovation og Helle Lohmann Rasmussen fra Dansk Facilities Management – og påstod, at det hele kunne gøres meget

mere gelinde, hvis vi blot rakte lidt ud til hinanden og firede lidt på de krav, vi stiller til, at alt skal foregå helt uden problemer.

Nogen vi altid være skuffede – Jeg foreslår egentligt, at vi lader være med at være så hårde ved hinanden, men definerer det perfekte byggeri mere noget i den stil her, sagde ophavskvinden til citatet i indledningen til denne artikel, og citatet tonede frem på skærmen: ”Det perfekte byggeri er et byggeri, der performer højt på de væsentlige parametre uden væsentlige negative konsekvenser på de mindre væsentlige parametre…”

Det var Helle Lohmann Rasmussen, der sagde det. Arkitekt og direktør i en forening, der skal fremme Facilities Management – hvilket jo er en udvidelse af, hvad vi tidligere kaldte drift og vedligehold. De øvrige to på scenen har også rødder i projektorganisationer, men arbejder nu med

innovation i sundhedsbyggerier, hvilket i høj grad kræver evner til at samarbejde med mennesker med vidt forskellige kompetencer og tilgange.

– Selv med al tid i verden og ubegrænsede midler, så kan vi ikke levere højt på alle performanceparametre, og derfor vil der altid sidde nogen tilbage og være skuffet, konstaterede Helle Lohmann Rasmussen.

Performance… hva’ for et gab?

Forinden havde hun fortalt om de ”performance gaps”, som altid opstår mellem forventningerne til et byggeri og den virkelighed, der viser sig, når bygningen står færdig og er taget i brug. ’Gap’ betyder selvfølgelig gab. Og det gab, der er mellem forventninger og virkelighed, medfører altid en eller anden form for skuffelse eller ligefrem frustration.

– Derfor er det helt afgørende, at man på forhånd gør sig klart, hvilke ’performanceparametre’, der er helt afgørende, hvilke der er vigtige, og hvilke der er af mindre betydning. Det kan kun afklares, hvis man tidligt i processen arbejder sammen med de mennesker, der senere skal arbejde i, drive og vedligeholde bygningen, påpegede Helle Lohmann Rasmussen.

At identificere formålet med den nye bygning og at kommunikere, hvad der er vigtigt, og hvad der ikke er vigtigt… Er det virkelig så let at få projekt og drift til at mødes?

– Det meget svært at integrere driftsviden i design. Og det er egentligt underligt, at det er så svært, for vi vil jo alle det samme. Alligevel har vi alle eksempler på, hvor galt det kan gå, sagde hun.

Skal performe på mange parametre ”Vi skal række ud til hinanden og acceptere, at et byggeri ikke kan være perfekt på alle parametre,” foreslog indlægsholderne Kristine Nielsen, Kenn Elnegaard Dam og Helle Lohmann Rasmussen.

34

HOSPITAL DRIFT & ARKITEKTUR 4

Helle Lohmann Rasmussen havde 17 års erfaring som arkitekt, projektleder og forsker, inden hun kom til Dansk Facilities Management i 2019 – først som udviklings-

F STA Å R SKO NF E R E N C E

”Performance gap-typologien er et forsøg på at vise, hvor der kan være et gab mellem driftens forventninger, og hvordan bygningen ’performer’. Der kan være andre forhold, der spiller ind, men disse 12 områder er et resultat af interviews m.m. af forskellige Facilities Management-folk,” oplyste Helle Lohmann Rasmussen.

Kilde: Rasmussen, H. L. and Jensen, P. A. (2020) ’A facilities manager’s typology of performance gaps in new buildings’, Facilities, 2021.

chef, så som vicedirektør og fra august i år som administrerende direktør. Fra 2016 til 2019 var hun tilknyttet DTU som forsker, og emnet for hendes ph.d. var Facilities Management. Så foreningen, hvis formål er at ”formidle viden om Facilities Management” har en direktør, der har et indgående kendskab til ’begge sider af bordet’.

– Jeg har ingen færdig løsning med, men vil gerne diskutere, hvorfor det er svært.

Jeg er faktisk selv efter tre år i foreningen lidt skuffet over, at jeg ikke kunne finde noget forskning, der peger på løsninger. Der er mange, som beskriver barriererne mellem projekt- og driftsfolk, men jeg har i stedet set på de vanskeligheder, en Facilities Management-afdeling kan stå med, når et nyt byggeri tages i brug.

Da Helle Lohmann Rasmussen undersøgte området, stødte hun på begrebet ”performance gap”, som især blev brugt til at beskrive, hvordan bygninger ’performede’ på energiforbruget i forhold til det forventede.

– Men der er jo mange andre måder, en ny bygning kan ’performe’ på. Så jeg udviklede under mit ph.d.-studie en typologi over, hvad det er der kan være ’skuffende’ for driften. Typologien er lavet på baggrund af interviews og samtaler med utroligt mange mennesker, og den er blevet te-

stet på workshops med forskellige Facilities Management- organisationer.

– Den kan måske være med til at forklare, hvorfor det er så svært at bygge til driften, og hvorfor driften bare kræver og projektteamet ikke lytter, lød det håbefuldt fra Helle Lohmann Rasmussen.

’Performance’ i gensidig påvirkning – Det er med vilje, at de er arrangeret i en blomst og ikke i en hierarkisk opstilling. For det er nemlig umuligt at sige hvilke ’gaps’, det er vigtigst at fokusere på. Det afhænger nemlig alene af, hvad formålet med byggeriet er. Desuden er de enkelte ’gaps’ forbundet med hinanden. Tiltag for at imødekomme det ene gap kan betyde, at et andet gap opstår, understregede Helle Lohmann Rasmussen, da hun viste planchen, der ses her i artiklen.

Hun nævnte som eksempel, at det naturligvis er helt afgørende at brugeroplevelsen er top, hvis man har bygget et luksushotel, hvorimod bygningens fleksibilitet og tilpasningsevne nok er mindre vigtig. For en lagerbygning kan det være omvendt.

Fra vores egen verden viser eksemplet fra Gødstrup i Hospital, Drift & Arkitektur nr. 4/22, at hospitalets gode score på bæ-

redygtighed, fordi man genbrugte møbler og inventar, kostede på brugeroplevelsen.

Patienter og personale oplevede ikke hospitalet som ’nyt’ og var lidt skuffede. Men man havde bevidst valgt, at bæredygtighedskriteriet var det vigtigste.

Vil dele undren og fejl Hvis nogen troede, at de to indlægsholdere fra Syddansk Sundhedsinnovation var inviteret som repræsentanter fra projektsiden, så man kunne få gang i en skarp debat mellem projekt- og driftsfolk, tog de fejl. Tværtimod var alle tre indlægsholdere enige: – Vi er her ikke for at pege fingre eller vise, hvor gode vi er, men vi vil gerne dele vores undren og vores fejl. Når I går herfra, håber vi, at vi alle sammen kan give hinanden et klap på skulderen og gøre os alle sammen mere nysgerrige efter, hvordan vi bedst samarbejder – uanset på hvilken side af bordet vi sidder, indledte Kristine Nielsen sit og Kenn Elnegaard Dams fælles indlæg.

Alle tre indlægsholdere har arbejdet både med projekter og med Facilities Management, men en stor del af deres uddannelse og erfaring handler mest om projektledelse og projektering. Og da de

HOSPITAL DRIFT & ARKITEKTUR 4 35

F S TA ÅRS KO NFERENCE

skulle pege på nogle af årsagerne til, at det sommetider går galt mellem dem, der projekterer, og dem, der senere skal drive en bygning, var indlægsholderne ikke blege for at lade fingeren pege på sig selv.

Blik og fokus på slutbrugeren – Der er et par ord og mantraer, som har været gennemgående i alle de projekter, vi har arbejdet med i Syddansk Sundhedsinnovation: ’Innovation’, ’designtænkning’ og så helt gennemgående ’patienten i centrum’. Vi har inddraget brugerne, både patient og driftsfolk, men vægten af inddragelse og måden, vi har gjort det på, har været forskellige, fortalte Kristine Nielsen.

– Vi er meget optaget af designtænkning. Det er der slet ikke noget i vejen med, men genstanden for vores blik og fokus var i allerhøjeste grad slutbrugeren.

Som arkitekt tør jeg godt også lade fingeren pege på arkitekter og rådgivere. Vores nysgerrighed er ofte særligt rettet mod klinikken og patienterne. Derfor har vi mere eller mindre inddraget dem, vi kunne identificere os med, og som vi måske syntes var mere spændende at hjælpe.

– At inddrage dem, der arbejder med alt det, der holder huset sammen, særligt bygningsdriften, var måske lidt for komplekst og måske lidt kedeligt. Måske er det bare så simpelt, lød en af hendes forklaringer på, at det sommetider gik skævt, når bygningerne skulle indrettes driftsvenligt.

Toppen af isbjerget Kenn Elnegaard Dam havde en supplerende tanke om, hvorfor der så ofte er ubalance mellem projektorganisationens og driftens indflydelse på den færdige bygning: – I et byggeprojekt er der kun fokus på anlægsinvesteringen, der jo i virkeligheden kun er toppen af isbjerget af de samlede investeringer. Vi glemmer at tage tilstrækkeligt hensyn til driftsøkonomien og ikke økonomisk variable faktorer, som ikke direkte kan aflæses i form af udgifter eller indtægter i projektregnskabet. Hvordan måler man fx image eller værdien af, hvordan en godt vedligeholdt bygning ældes med charme og værdighed, spurgte han.

Jo tidligere driftsmedarbejdere inddrages i processen, jo større mulighed har de

for at få indflydelse på projektet. Det er alle enige om, men…

– Brugerprocesser er komplicerede og vanskelige, og det er ikke altid, at brugernes eller driftens input kommer til udtryk i byggeriet. Mange andre forhold har indvirkning på, hvordan det endelige bryggeri kommer til at se ud. Brugerprocessen opfattes som ét af mange input, som de projekterende bruger i deres arbejde med at designe bygningen, men måske burde vi lytte mere til og tidligere til, hvad de mennesker, der skal få bygningen til at fungere, mener, lød Kenn Elnegaard Dams slutbemærkning.

Det perfekte byggeri – fortsat fra side 31 lyste, at producenterne kan levere reservedele 5 år efter at en produktion er stoppet.

Tegninger og diagrammer Proces & instrumenteringsdiagrammet (P&I) med deldiagrammer skal placeres ved kompressorcentralen, nødforsyningsenheder, så når man lukker for en ventil i en boks på væggen også ved, hvad det er man lukker for. ”Der skal være plantegninger over hele anlægget med komponentnumre, så man er sikret overblik og ved, hvilken ventil man skal lukke og ikke risikerer at komme ud til 27 ventiler uden numre. Og med delelementer, så plantegningerne kan bruges lokalt.

Skiltning og rørmærkning er nu obligatorisk og skal være både brugbart og operationelt. Rørmærkning, så du ved, hvilken vej du skal løbe for at finde en afspærringsventil, når du ikke har lavet oversigtstegning, og så skal det hedde det rigtige, så vi ikke får krydskontaminering.”

Søren Kudsk Godisken spurgte, om der er formaliakrav til logbøgerne:

36

HOSPITAL DRIFT & ARKITEKTUR 4

”Der er i teorien frit spil, men der er også normer, man kan følge og minimumskrav.

Man må gerne lave sit eget system, jeg tænker et kontrolorgan nok vil gå hårdt til dig første gang, hvis du laver dit eget, så det er nok lettere bare at gøre, som der står”, svarede Bjarne Brisson.

Er der forskel på om det er noget eksisterende eller noget nyetableret? lød et spørgsmål fra salen. ”Noget eksisterende kan man ikke rigtigt lovgive om, men det kommer til at gælde, hvis du bare piller en lille smule i et sengestueafsnit. Så har du lavet en væsentlig ombygning,” fastslog Bjarne Brisson, der gentog sin opfordring til at komme i gang med at opfylde kravene: ”Tag nu de små step, begynd at lave logfiler, se på ansvarsfordelingen på sygehuset, få noget på papiret, beskriv jeres systemer, få optegnet rørsystemerne og vigtige komponenter. Få dem navngivet og nummereret, lav diagrammer. Det kan vi allerede gøre nu, og I behøver ikke vente på, at myndighederne ånder Jer i nakken. Det kan godt være, de skal rettes om et år, men så er det digitaliseret.”

Automatiske brandskydedøre

EI230 + EI260 certificeret med interegreret flugtvejsløsning

Te l e f o n : 88 88 82 83 M a i l : i n f o @ e n t re d e s i g n . d k w w w. e n t re d e s i g n . d k

CENTRALISERET VAKUUM FORSYNING – PÅLIDELIG, HYGIEJNISK OG EFFEKTIV Brug vores erfaringer indenfor medicinsk luft- og vakuumløsninger til hospitaler, som altid overholder DN/EN ISO 7396-1.

Stol på en pålidelig vakuum partner.

Stol på Busch.

Busch Vakuumteknik A/S +45 87 88 07 77 info@busch.dk www.buschvacuum.com

Sveabot S100 Robot Gulvvaskemaskine Curant Teknik Sveabot S100 støvsuger og vasker gulvet på samme tid.

Kan programmeres til dine behov.

Kontakt os for demo, pris eller yderligere information.

T: +45 92 92 14 53 E: salg@curantteknik.dk Curant Teknik ApS Egestubben 4C, 5270 Odense curantteknik.dk

Mere end en brandtætning Roxtec kabel og rørtætninger eliminerer risikoen i dine laboratorier, renrum og biologisk sikrede faciciliteter. Undgå forurening og desinfektionsmidler i at undslippe og opnå sikker kabelfastholdelse.

O Opretholdelse af driften O Beskyttelse mod brand, gas, luft og vand O Kontrollér tryk og luftstrøm

roxtec.com/dk

F S TA ÅRS KO NFERENCE AF JOURNALIST IB CHRISTENSEN, CYPRESS KOMMUNIKATION

Regler om bæredygtighed i BR 18 stiller massive krav til byggerierne Efter mange års snak, skåltaler og funktionskrav, der har skubbet bæredygtigheden ud på sidelinjen, kommer der håndfaste, obligatoriske krav om at indføre bæredygtighed i byggerierne og nedbringe udslippet af drivhusgas. Ved siden af et økonomisk regnskab, skal hospitalerne også føre et CO2-regnskab, fastslog chefspecialist i Design Technology & Innovation i Arkitema, arkitekt MAA Mikkel Mikkelsen Printz.

Bæredygtighed og klimaforandringer er rammen for lovgivningen, der er kommet i det nye bygningsreglement BR 18, hvor der er fastsat grænser for, hvor meget CO2 et byggeri må udlede pr. kvm. af drivhusgassen CO2. Kravene stiller byggebranchen overfor massive udfordringer, fastslog chefspecialist, arkitekt MAA Mikkel Printz fra Arkitema.

Ved byggerier over 1.000 kvm. stilles krav til den samlede CO2-udledning i hele byggeriets levetid. Der er udviklet metoder til at måle stort set alle aspekter af bæredygtigheden i et byggeri, oplyste han og viste på en planche, at vi overskrider grænserne kraftigt.

Absolut bæredygtighed er, hvad kloden kan holde til i forhold til CO2-udledningen, mens BR opererer med relativ bæredygtighed, CO2-aftrykket for det, der bliver bygget, men reglementet fortæller ikke, hvor meget vi bygger eller om vi overhovedet bør bygge. ”Derfor mener nogen, at den nye lovgivning mangler incitament til at advicere absolut bæredygtighed. Vi oplever konsekvenserne i klimaforandringerne, men også i det byggede miljø fx ved regnvandshåndtering med nedsivning, forsinkelsesbassiner og dimensionering af omgivelserne til at imødegå klimaforandringer som kraftigere vind, regnskyl, sti-

gende temperatur og vandstand,” sagde han.

Byggeriet vil undergå store ændringer ”Vores byggeri og byggepladserne kommer til at se væsentligt anderledes ud, hvis man skal overholde kravene i det nye bygningsreglement og de skærpelser, der følger med kravene i de kommende år, advarede han om.

I Arkitemas bæredygtighedsafdeling arbejder Mikkel Printz med CO2-reduktion, økosystemer med biodiversitet, levedygtighed for at skabe inkluderende, gode

Bygningsreglements krav fra 1. Januar 2023

12.0 kgCO /m /år 2e

Bygningsreglement Krav

2

10.5 kgCO /m /år 2

2e

9.0 kgCO /m /år 2e

2

1000 m2

8.0 kgCO /m /år 2e

Lav-Emissions Klasse

2

7.5 kgCO /m /år

7.0 kgCO /m /år 2e

2e

2

2

6.0 kgCO /m /år 2e

2

5.0 kgCO /m /år 2e

2

Alle opvarmede bygninger skal dokumentere deres CO2 udledning.

Grænserne gælder for alt byggeri med over 1000 m2 opvarmet etageareal

2022

2023

2024

2025

2026

2027

2028

2029

22.09.2023

Den politiske beslutning og den trinvise stramning af CO2-kravene til dansk byggeri.

38

HOSPITAL DRIFT & ARKITEKTUR 4

2030

F STA Å R SKO NF E R E N C E

sociale miljøer med minimal økologisk påvirkning.

Hele byggeriets livscyklus måles i CO2 equivalenter, CO2eq, der måler klimaaftrykket i de enkelte trin af hele livscyklussen startende med fremstilling af byggekomponenter, selve byggeprocessen, brugen af bygningen med drift og vedligehold samt til slut nedrivning og genbrug. ”Der er ikke incitament til at bygge mindre i det nye bygningsreglement, men til at skabe et lavere CO2-aftryk. Der er fokus på råmaterialer, transport, fremstilling, energi til drift og vedligehold, udskiftning, affaldsbehandling og bortskaffelse. Med produkternes miljødata, kan man udarbejde en miljøberegning, drifts- og levetidsscenarier og er sikret et godt datagrundlag til en total LCA-beregning.”

Der ligger en del CO2-udledning i andre faser, som ikke er medtaget, men de kommer ifølge planen med, når lovgivningen bliver opdateret i 2025 og frem, oplyste han. Der indføres krav til producenterne om at dokumentere deres klimapåvirkning, om energi- og driftsberegninger og krav til byggepladser og byggeprocesser, hvor man skal monitorere energiforbrug og måske også spild. ”Der skal en stor indsats til for at leve op til kravene”, betonede han.

De nye lovkrav i BR 18 Af en bygnings udledning kan materialerne typisk tegne sig for 76 pct. af CO2udledningen, mens de resterende 24 pct. af klimabelastningen hidrører fra energi forbrugt under driften.

Udfordringerne ved Paris-aftalen er, fastslog Mikkel M. Printz, at de kortsigtede mål skal indfris om 10 år. Derfor er der nu sat et stort fokus på produktionsfasen. Et hus i tegl og beton kan godt stå i hundredvis af år, men problemet er, at det er nu, vi har brug for at skrue ned for vores CO2-udledning og ikke først om 50-100 år, anførte han. ”Derfor har vi brug for at lave en indsats på den indlejrede CO2 og produktionsfasen for at opnå en effekt. 10 år er ikke lang tid til at omstille hele byggebranchen. De politiske krav om at monitorere CO2 i byggeriet har sat skub i mere detaljerede beregninger af energiforbrug, emissioner og livscyklusanalyser for materialer og komponenter. ” I de nye krav skal der, ifølge §297, foretages en beregning af klimaaftryk og regler for beregningernes forudsætninger, og § 298 stiller krav om overholdelse af grænseværdier. Kravene i BR 18 ligger på 12 kg CO2 equivalenter pr. kvadratmeter om året i 2023-2025, hvorefter det forventes, at

Mikkel Printz

emissionen skal nedbringes til 10,5 i 20252027 og til 9 i 2027-2029 samt til 7,5 fra 2029 for bygninger der er 1.000 kvm. eller mere. Det er i alt fald intensionen, fastslog han og vurderede, at de fleste byggerier herhjemme i starten kan overholde 12 eq. ”Vi har to år til at øve os i at lave vores dokumentation og efterfølgende ændre den måde vi bygger på for 10,5 CO2eq er ikke bare lige at opnå”, advarede han og oplyste, at alle opvarmede bygninger af nævnte størrelse skal dokumentere deres CO2-udledning. BR 18 fokuserer kun på GWP eller CO2 og er dermed lidt forsimplet i forhold til normale LCA-beregninger, hvor flere kategorier indgår.

Selv bæredygtige træbyggerier får det svært I en række eksempler viste han klimaaftrykket i forskellige nybyggerier og blandt andet er et endnu uopført skitseprojekt af et kontorhus på 10.000 kvm. i Ballerup kommet ned på et klimaaftryk på 10,8 kg Co2 pr. kvm. om året, som er bedre end lovkravet.

Det er sket ved at bruge træ som indvendigt byggemateriale og til hovedkonstruktionen, men selv om huset indvendigt kan se meget bæredygtigt ud, kan facaden trække klimaregnskabet i forkert retning – i dette projekt var der et særligt ønske om aluminiumsfacader, som trak CO₂ belastningen op.

På den 5.800 kvm. store Erlev Skole i Haderslev er hovedkonstruktionen udført i træ ligesom alle indvendige overflader.

Projektteamet bag skolen havde ambitioner om et bæredygtigt byggeri, da de tegnede skolen og blev derfor overraskede

over, at skolen endte så højt som 8,7 CO2 eq.

Langt det største bidrag til CO2-udslippet fra den træbaserede skole stammer fra det støbte betonfundament, som er den helt store synder. Skolen er i halvanden etage, så der er meget fundament pr. areal. Betonfundamenter er generelt et meget ømt punkt, og Mikkel Printz forudser, at der bliver brug for at tage mere bæredygtige materialer og løsninger i brug til fundamenter. Om blot få år bliver det svært at få en sådan skole til at overholde bygningsreglementets krav, advarede Mikkel Printz.

Tag, vinduer, bærende konstruktion, gulv, yder- og indervægge, loft, dæk og trapper tæller med i beregningen som hovedkategorier. Tag og vinduer fylder også meget i regnskabet af samme årsag. For at få belastningen ned, skal der i fremtiden måske tegnes mere kompakte bygninger, men ideen med skolen var, at børnene skulle have direkte adgang til det fri og tilbydes mange kroge i ly for vind og vejr. ”Vi kommer til at træffe nogle beslutninger, som godt kan være modsatrettede.

Nogle gange kan der ikke sættes lighedstegn mellem CO2-regnskabet og den arkitektoniske, funktionelle kvalitet. Vil vi om nogle år lave en tilsvarende skole, har vi brug for at kende konsekvensen af de beslutninger, vi træffer i de tidlige faser.

Vi skal udvikle en designstrategi baseret på evidensen fra vores modeller. Selvfølgelig har vi en ambition om at bygge bæredygtigt, men mavefornemmelsen skal trænes.”

Fortsættes næste side

HOSPITAL DRIFT & ARKITEKTUR 4 39

F S TA ÅRS KO NFERENCE

Fortidens billige byggematerialer som strå, halm, stampet ler, bindingsværk som vi kender det fra gamle dage vil blive underkastet innovative løsninger, så de kan komme til ære og værdighed igen som fremtidens byggematerialer i et rationelt industrialiseret byggeri og bidrage til at løse byggeriets klimaproblemer, forudser Mikkel M Printz, Arkitema.

Mere kompakte bygninger i fremtiden

BIM og et komplet bibliotek af aftryk

Bygningens udformning bestemmer således, hvor stort et CO2-aftryk byggerier sætter og her er forholdet mellem facade, tag, terrændæk i forhold til gulvarealet afgørende. Bygningskroppens udformning stiller krav til konstruktionen, som typisk udgør størstedelen af aftrykket. Det er afgørende at optimere bygningernes form fremover for at overholde de nye krav om et lavere CO2-aftryk, fastslog han.

Der er behov for en designstrategi for CO2 i de tidlige faser af et byggeri. Arkitema har derfor udviklet et værktøj, der kan beregne CO2-aftrykket på skitsemodellerne og understøtte design og beslutningsprocessen for at nå i mål med et mere klimavenligt byggeri. ”Ved ønsker om specifikke facadematerialer kan Arkitema simulere brugen af dem, så hvis en bygherre ønsker tegl i facaden, kan arkitekterne reservere plads til det ved at justere materialer og arkitektur andre steder i projektets CO2-regnskab.

Dokumentationen for CO2 i forhold til BR 18 skal afleveres i forbindelse med ibrugtagningstilladelsen, så der er et stykke vej fra dér, hvor tingene gerne skal stemme, til tidspunktet, hvor man skal dokumentere. Derfor er det vigtigt, at vi hele tiden kan holde os til regnskabet og ser, om der er plads til at ændre ting eller tilføje i projektet.”

”Vores erfaring er, at CO2-aftrykket vokser i takt med, at projekterne skrider frem, fordi der er tendens til at tilføje mere. Arkitema bruger BIM-værktøjer, så når man ændrer byggerier, kan man levere et godt materiale til LCA-analyserne og sikre mod tilbageskridt undervejs. Det kan bruges til den senere dokumentation, så BIM sikrer et struktureret og ensartet datainput.

Arkitema opbygger et bibliotek af standardkomponenter som kombineret med arealer, mængdeudtræk og miljødata kan beregne en bygnings klimaaftryk og en fuld livscyklusanalyse. Det er muligt at udskifte enkelte bygningsdele og vurdere effekten i CO2-aftrykket både på den enkelte bygningsdel og det samlede byggeprojekt. ”Man får hurtigt et billede af, hvor skoen trykker på bæredygtigheden. De steder i bygningen hvor der er indlejret meget CO2, er der potentiale til at spare CO2. Det viser, hvor man skal sætte ind i designfasen for at sænke aftrykket. Programmet er godt, da vi kan sætte både generiske komponenter og specifikke materialer ind som f.eks. en kendt facadebeklædning”

40

HOSPITAL DRIFT & ARKITEKTUR 4

Fremtidens budgetter og materialevalg ”Fremover skal det almindelige byggebudget måske holdes op mod et ligeværdigt LCA-budget. Nogle tiltag for at reducere

LCA kan belaste økonomien, men med et tidligt indblik i sin LCA har man mulighed for at prioritere LCA-tiltagene og se, om der er synergi og sammenhængende proportionalitet arkitektonisk, funktionelt, klimamæssigt og økonomisk med det øvrige projekt. Vi er afhængige af, at få et tidligt bud på, hvordan LCA ser ud og skal koordinere det igennem hele projektets levetid med et stadig højere vidensniveau”, uddybede Mikkel Printz. ”Betonproduktionen står for 7 pct. af den globale udledning. Mange byggematerialer er traditionelle, og lige meget hvilken by man kører igennem, dominerer betonelementerne, så man ser ikke ret mange byggerier i træ eller i andet end beton. Dybest set har man bygget på samme måde siden man opfandt betonelementet og før i tegl og i bindingsværk med stampet ler. Der er stort fokus på at få samlet en bygning og gjort den vandtæt, så man vælger beton.”

Der bygges også meget i tegl, stål og aluminium, der er meget klimabelastende og meget lidt i genanvendte materialer som genbrugstegl og biogene materialer som træ, halm, ålegræs. Byggebranchen skal blive meget bedre til at genanvende materialerne og særligt til at genanvende byggerier i stedet for at rive dem ned, fremhævede han: ”Fremtidens byggematerialer minder måske lidt om det, vi kender i forvejen med træ, stampet ler og stråtag. Når man ikke gør det så meget, skyldes det nok, at det er svært at skalere og industrialisere. Den primære mulighed og det realistiske alternativ man i dag har for at nedbringe sit CO2-aftryk i et byggeri, er at bruge træ.

Stampet ler og halm er ikke kommet op på et niveau, hvor det kan bruges kommercielt i et omfang, der har betydning for vores klima, men det vil det få, når vi arbejder videre med det. Der udvikles en masse innovative produkter. Udfordringen med træ nu er, at hvis vi for ensidigt prøver at løse vores klimaudfordring med at bygge i træ, kommer vi måske til at opleve mangel på træ, og selvom træ løser et problem på indlejret CO₂, vil forkert brug ramme på andre områder, f.eks. på biodiversiteten og skabe nye problemer for os selv.

Den absolut vigtigste ressource vi har i dag, er nok i virkeligheden de bygninger der allerede står – dem skal vi være bedre til at se og udvikle værdien af.

Man skal gøre alt med måde og bliver nødt til at sprede løsningerne ud på flere byggeskikke og nye, gerne biogene materialer end træ. Byggebranchen, men også hele værdikæden, står over foren kæmpe innovation i forhold til byggeskik og byggematerialer.

Den har vi ikke set for alvor endnu,” fastslog Mikkel Printz.

F STA Å R SKO NF E R E N C E AF JOURNALIST IB CHRISTENSEN, CYPRESS KOMMUNIKATION

Utraditionelt hospital med en usædvanlig organisering Der er nye tanker bag Nyt Hospital Nordsjælland, NHN, som skiller sig ud ved at være utraditionelt, sværger til organiske former som kontrast til klodsbyggerierne og en anden organisering, men også har fået lov til at låne ekstra penge og generelt på mange planer er et anderledes projekt, hvor projektledelsen anser sig selv som dirigenter ”Hospitalsbyggerierne er typisk nogle blokke, der bliver sat sammen og ud af det kommer en logik om, at det er et hospital.

Nyt Hospital Nordsjælland er helt anderledes udformet i en smuk kløverform. Det er ikke en voldsom mastodont, man kommer til, men tilbyder natur, udsigt og høj funktionalitet. Arkitektord, der giver rigtig meget mening for os og ikke er svære at forstå, hvad betyder.”

Det fastslog byggechef Ole Kongsbak fra Nyt Hospital Nordsjælland som præsenterede projektet og udfordringerne efter at facilitator Lene Stevnshoved havde spurgt, hvorfor det hele i Nordsjælland skal være så anderledes.

Projektet startede i 2013 og det tog 7 år før man gik i gang med at bygge den 1. januar 2020. Ambitionen er at den første patient skal behandles i slutningen af 2026.

NHN Byggeriet er 123.000 kvm. stort og placeret på en 30 ha grund med et joint venture mellem Herzog & de Meuron/VLA arkitekter a/s, som arkitekter og totalrådgiver og med Rambøll UK og Artelia som ingeniører.

NHN får 570 énsengsstuer, 20 medicinske specialer, skal betjene 325.000 borgere fra Nordsjælland, får 4.000 ansatte og koster 7,4 mia. kr., hvoraf 20 pct. går til it og medico. Byggeriet har en stor kælder, den nederste etage rummer OP-stuer, fø-

destuer, billediagnostik, akutmodtagelse m.m., anden etage får administration, ambulant behandling og laboratorier, mens der øverst oppe på tredje og fjerde etage er sengestuer der følger kløverformen rundt.

Dirigerer byggeledelse og projektorganisering At få laboratorier installeret tidligt i byggeprocessen er afgørende for, hvornår der kommer patienter ind. Det tager halvandet år at få KBA, Klinisk Biokemisk Afdeling, klar, og fuldt valideret til blodprøvetagning, oplyste Ole Kongsbak. Hængesøjlerne på Fortsættes næste side

På vej mod en taghave……

Efterhånden som byggeriet skrider frem, viser det sig, at der ikke er langt fra arkitektens fine illustrationer til realiteternes verden på Nyt Hospital Nordsjælland, hvor billedet fra byggepladsen for få uger siden er taget præcis samme sted som er udgangspunkt for illustrationen til venstre.

HOSPITAL DRIFT & ARKITEKTUR 4 41

F S TA ÅRS KO NFERENCE

Forudsætningen for et godt bygge­resultat er et fuldstændigt bygbart projektmateriale, forklarede Ole Kongsbak, der vurderer, at hospitalsbyggeriet i Hillerød er i god gænge.

OP-stuerne er også indkøbt tidligt og monteres før installationer som el, vvs m.m. ”Når man iscenesætter et så stort byggeri synes jeg, det er afgørende, at byggeledelsen overvejer, hvordan den har tænkt sig at spille rollen som bygherre. Skal den drive det som hardcore kontraktstyring over for en række aktører, eller vil den være med i processerne og delagtiggøres mere i det, der foregår ved at indtage en form for dirigentrolle.

På Nyt Hospital Nordsjælland er vi i den grad dirigenter og dybt engageret i alt, men jeg håber det bliver oplevet som små dirigenter. Vi ønsker ikke som bygherre at styre alt, men at få det bedst muligt ud af det i forhold til dem, vi har sat til at styre det,” fastslog Ole Kongsbak. ”Hvis man tror, at man kan styre det via kontrakter, skal man have hjælpere som er halvvejs jurister eller et rigtigt fint advokatfirma. Modsat skal man som dirigent forstå rollen og aktivt glide ind i den. Vi har måtte sikre de rette kompetencer i bygherreteamet og tilpasse vores tilgang og foretage justeringer, men vi er blevet skarpe på at arbejde med en fælles byggeledelse”, sagde han.

Byggeriet udgør 80 pct. af den samlede anlægsramme og de sidste 20 pct. investeres til medicoteknik, som administreres af en parallelorganisation, men der er udpeget folk til at få de to områder til at spille sammen.

Byggeledelse satser på incitamenter Governancestrukturen består bl.a. af projektstyregruppe, hospitals­bygge­styre­grup­pe, regionsråd og ministeriet. Center for Ejendomme i Region H er bygherre, hvor

42

HOSPITAL DRIFT & ARKITEKTUR 4

Ole Kongsbak er ansat. Den fælles byggeledelse har repræsentanter fra bygherre, totalrådgiver, hovedentreprenør og de store fagentreprenører. ”Vi har skabt rammer der gør et samarbejde muligt og ønsker at skrive virksomhedernes eventuelle særinteresser ud af ligningen. Selvfølgelig har de interesse i ikke at komme ud af projektet med røde tal, men at sikre sorte tal, er en balancegang, som de opnår ved enten at kæmpe sig til det eller skabe en ramme, hvor det kommer som et produkt af måden, vi gør det på”, uddybede Ole Kongsbak. ”Funktionærstaben hos rådgiver og de store entreprenører bliver betalt i regning og styringen honoreres af regionen. Vi har erfaret, at i det med at iscenesætte en forestilling om, at alt skal op i fastprisaftaler, ligger kimen til masser af konflikter, som er gift for et godt samarbejde. Det hele er ikke frit flydende, vi har bundet hinanden sammen, så en del af det udkomme, de forskellige forventer at få, bliver frigivet i incitamentsaftaler. Det handler om gulerod frem for pisk.

Når vi laver en fælles byggeledelse, har vi haft svært ved rent grafisk at udtrykke, hvordan dens organisationsdiagram ser ud, men vi organiserer os primært omkring fag- og procesgrupper med repræsentanter fra alle relevante aktører. VVS-gruppen har rådgivere, teknikentreprenør, bygherre, hovedentreprenør. Det faggruppen skal løse for helheden, har de mandat til at få løst. Det samme med procesgruppen. Vi har lavet en grafik, hvor alle, der er en del af dette, kan finde ud af, hvor de hører hjemme.”

Klarhed over grundlaget Hvordan træffer vi beslutninger? spurgte han og oplyste, at man har oplevet, at be-

hov for beslutninger er strandet uden at nogen præcist kunne forklare hvorfor, så derfor har NHN arbejdet på at beskrive, hvordan behovet for en beslutning træffes. ”Uanset hvad vi gør, kan der sikkert komme et fint hospital ud af det, men det er ikke uden betydning at gøre sig overvejelserne. Teamet, man bygger op, skal modsvare filosofien. Udførelsesaktiviteterne spiller helt op mod planlægningen, så man kan bygge det rigtige. NHN har udviklet en beslutningsgrafik der informerer om roller og opgaver, beslutningsveje og mødeforaer.

Vi har også oplevet, at der holdes mange møder, ofte alt for mange, og ofte er der tvivl om, hvorfor en person sidder med til mødet, så vi har set et behov for at få tydeliggjort, hvorfor man holder mødet og hvem der har til opgave at samle op på det og stille skarpt på, om der er behov for en beslutning og få den truffet. Vi har virkelig arbejdet meget med det her.”

Tidsplanlægningen er også kompleks opgave, fastslog Kongsbak: ”Vi troede i starten, at vi kunne udlicitere opgaven til vores hovedentreprenør, fordi det er deres kernekompetence at lave gode tidsplaner, men det gik ikke hos os. Vi havde nedfældet kravene til deres tidsplanlægningsindsats med vores forventninger, så vi som bygherre kunne beslutte, om det blev godt eller dårligt, men vi bestilte ikke andet end at kritisere det, der kom, mens de blev frustrerede over, at de ikke kunne imødekomme vores forventninger.”

Ledelsen overtog styringen af tidsplanerne ”Vi driver den overordnede styring af tidsplanerne som bygherre, som informerer om, hvornår hospitalsdirektøren kan forvente den første patient. Og så har vi fået styr på hele byggeriet, hvor vi i hospitalets kløverform kan prioritere kløver efter kløver med en dyb forståelse af, hvordan de tekniske anlæg hænger sammen og få det afgrænset, så vi får en fuldstændig funktionsdygtig enhed der, hvor vi ønsker det,” forklarede han. ”Vi ønsker en tidlig test og indregulering, så et afsnit bliver fuldt funktionsdygtigt og klinikere og andre forsvarligt kan inviteres ind i bygningen. Derefter overbringer vi dette grundarbejde til hovedentreprenøren, som mere i traditionelt, kendt format udarbejder sine tidsplaner.

Der er mere end 17.000 linjer i et sådant diagram, og det virker totalt uoverskueligt, men er alligevel effektivt, når man filtrerer det og kommunikerer med den enkelte håndværker. Værktøjerne sikrer et godt overblik.

F STA Å R SKO NF E R E N C E

Erfaringerne med tidsplanlægningen på NHN viser, at det er virkelig udfordrende at tro, at man kan beskrive for andre, hvad man ønsker de skal gøre. Det gælder forventninger til tidsplanlægningen til rådgivere og entreprenører.

Det var afgørende, at vi fik det tættere på bygherreteamet, at bygherren tog ledelsen på sig og fik udviklet tidsplanerne. Vi har gjort meget ud af at forstå de tekniske anlæg og deres indbyrdes afhængighed, så test og indregulering kan ske tidligt. Det er afgørende med en grundig kortlægning af de indbyrdes afhængigheder ved klargøring af produktionsgrundlaget hos de udførende entreprenører og deres samspil med de tekniske rådgivere.

Flaskehalse hos de tekniske rådgivere er ofte barrierer for effektiv produktionsplanlægning. Det betyder i virkeligheden, at vores kamp for at få et ordentligt hovedprojekt kræver et fuldstændigt bygbart projektmateriale. Det er det ofte ikke, men hele tiden en flaskehals.”

Stort projekt i små bidder NHN har brudt hospitalet ned i 48 over­ skue­lige delområder på max. 2.000 kvm.

med næsten lige så mange grupper for at styre det store projekt: ”NHN iscenesætter en række relativt ens processer, tømreren skal først ind og sætte vægge op, så skal installationerne ind og så kommer de næste håndværkere. Det er de samme processer med maleren i enden af procestoget. Når en væsentlig aktivitet er udført, skanner man med et værktøj det, der er udført, for at teste det op mod 3D modellen og se, om der er overensstemmelse mellem modellen og det, man kan se ude på stedet.

Det giver os en unik mulighed for on the spot at korrigere det, der måtte være bygget forkert eller som skyldes at byggeprojektet har udviklet sig.”

Kommunikationen er digitaliseret Al materialet i projektet opbevares digitalt i platformen Dalux, og man skriver ikke emails til hinanden. Kommunikationen nedfældes kun i Dalux: ”Måske som et resultat af vores gode samarbejdsklima er det lykkes os at få rådgivere, de projekterende underentreprenører og andre til at arbejde live og digitalt i de samme modeller. 20 medarbejdere

fra de involverede aktører kontrollerer løbende og indbyrdes modellerne, har kompetence til at korrigere og låse dem. Work in progress er en funktion, hvor projektmaterialet endnu ikke er frigivet, men undervejs med ca. 100 brugere som følger med.

Til sidst får op mod 1.000 brugere adgang til informationerne i Dalux.”

Region H har sat et stort fokus på brandlukninger, hvor tekniske installationer bryder vægge og dæk. Der er op mod 20.000 af disse i projektet. Teknikentreprenøren ejer en brandmatrix, der viser krav om, hvordan den enkelte brandlukning skal bygges blandt mindst 200 varianter. I BIM genereres automatisk en hulmodel til 3D modellen, så håndværkeren præcis kan lokalisere brandåbningen. Det er bygherren som har ansvaret for at få systemet til at køre i Dalux. ”Status på byggeriet er, at alle entreprenører er i gang, en tidsplan er aftalt mellem parterne, der hersker en rigtig fin stemning med en flot byggeplads, som jeg synes udstråler ro og orden, og så har vi også et attraktivt arbejdsmiljø med en lav ulykkesfrekvens, der ligger på under det halve af landsgennemsnittet,” fastslog Ole Kongsbak.

Er din virksomhed og data sikret mod strømsvigt 24/7?

Coromatic tager fuldt ansvar fra projektering og design, til integration, vedligeholdelse og energioptimeret drift af kritisk infrastruktur.

Vores ekspertise inkluderer nødstrøm og køling, datakommunikation og sikkerhed. Lad os tage os af dine forretningskritiske anlæg, så du kan koncentrere dig om din virksomheds kerneområde.

Ring 66 17 62 60 | coromatic.dk

Coromatic i Danmark Roskilde • Odense • Århus A part of the E.ON Group.

HOSPITAL DRIFT & ARKITEKTUR 4 43

F S TA ÅRS KO NFERENCE AF VIDENSKABSJOURNALIST GORDON VAHLE

Vær ikke bekymrede for forsyningerne i vinter – men hold øje Sammen med Luxembourg er Danmark det land i Europa, der har den højeste oppetid for elforsyningen.

Og den gode situation vil med stor sandsynlighed fortsætte hen over vinteren 23/24, kunne direktør i Energistyrelsen Kristoffer Böttzauw berolige tilhørerne ved indlægget om ’forsyningssikkerhed på verdensplan’. Heller ikke for de øvrige energiforsyninger er der grund til bekymring.

Timingen kunne ikke være bedre. Den 26. september – fire dage efter, at direktør i Energistyrelsen Kristoffer Böttzauw på FSTA’s årskonference holdt et indlæg om forsyningssikkerhed – kunne klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard meddele, at det nu ikke længere var påkrævet at holde en temperatur på 19 grader i offentlige bygninger. Offentligt ansatte kunne smide striktrøjen uden at sætte forsyningssikkerheden over styr.

Det var ellers forgængeren Dan Jørgensens modsatte melding for næsten præcis et år siden, den 8. september 2022, der havde fået sveden frem på panden hos FSTA-formand Søren Kusk Godiksen, der var facilitator på energidirektørens indlæg. ”Selv om hospitaler var fritaget for temperatur-kravet, så var det alligevel en beslutning, som gav anledning til en vis bekymring. Skal vi så nu igen til at bekymre os om forsyningssikkerhed og nødgeneratorer m.v. her til vinter?”, spurgte facilitatoren og håbede, at indlægsholderen havde taget en krystalkugle med, så usikkerheden kunne fjernes.

Fra dilemma til trilemma Kristoffer Böttzauw sagde, at han havde taget en ’lille krystalkugle’ med, og at han i den ikke kunne se tegn på, at der var grund til bekymring.

– Vi står i en meget mere gunstig situation i dag, end vi gjorde på samme tidspunkt for et år siden, sagde han, men medgav dog, at noget ganske fundamentalt havde ændret sig i Energistyrelsens fokus og opgaver, siden russiske tanks kørte over grænsen til Ukraine den 24. februar 2022.

– Jeg har tidlige fortalt om energiens dilemma – at vi på én gang skal sikre den

44

HOSPITAL DRIFT & ARKITEKTUR 4

grønne omstilling og sikre, at energien er til at betale for alle. Dilemmaet er nu udvidet, og forsyningssikkerhed er blevet det tredje issue i, hvad vi kalder energien trilemma, oplyste Kristoffer Böttzauw.

Forsyningssikkerhed har naturligvis altid været en ét af Energistyrelsens fokusområder, men det var i et Europa uden krig nærmest en selvfølge, at den var i top og ikke noget at bekymre sig om.

endda ”brownouts”, hvor dele af elforsyningen måtte lukkes ned, mindede Kristoffer Böttzauw om.

– I dag er vi et helt andet sted. Forsyningssituationen i Europa er nu så god, at vi ville kunne håndtere et russisk gasstop.

Og det skyldes først og fremmest, at vi har fået langt mere gang i importen af LNG – altså flydende naturgas – samtidig med, at vi sparer på energien, tilføjede han.

Høje priser – stabil forsyning

LNG er det tricky spørgsmål

Styrelsesdirektøren startede sit foredrag ude i verden, så fløj han over Danmark og sluttede i vores egen lille andegård med et kig på forsyningssituationen for hospitalerne.

– Og hvis man ser på den internationale situation sådan helt generelt, så kan man sige, at der nu er en nogenlunde stabil forsyning, uanset hvilken energiform man kigger på. Til gengæld er priserne høje, oplyste Kristoffer Böttzauw.

– For oliens vedkommende har vi aldrig oplevet så stor efterspørgsel som nu. Alle er kommet ud af Corona’en, og det har fået transporten og dermed behovet for brændstof til at stige. Samtidigt er udbuddet mindre end efterspørgslen, så priserne holdes godt oppe, uddybede han.

Netop LNG var dog ifølge Kristoffer Böttzauw det mest tricky spørgsmål, hvis man kiggede på Danmark i stedet for på verden som helhed.

– Sidste år var Kina stadig lukket ned.

Nu er der åbnet op igen, og ingen ved, hvilken betydning en stor vækst i Kina får for det globale energimarked, påpegede han

Kan håndtere et russisk gasstop De høje priser og en trods alt stabil forsyningssituation gælder også for gassen.

– Situationen er i hvert fald meget bedre end for et år siden, hvor Putin havde godt fat i nakken på især Tyskland. Vi oplevede dengang vildt høje priser og frygtede en total nedlukning af gas. Heller ikke elforsyningen var vi sikre på – og vi frygtede

Kristoffer Böttzauw

F STA Å R SKO NF E R E N C E

Lige nu er energiforsyningen stabil uanset energiform, og der er ifølge Energistyrelsen lav risiko for, at forsyningssikkerheden trues i den kommende vinter. Der er dog forskellige nuancer i forudsigelserne, som det ses i højre kolonne.

som en illustration af, hvor meget Danmark er afhængig af, hvad der sker ude i verden.

Alligevel var usikkerheden ikke nok til at ændre det overordnede billede, som Kristoffer Böttzauw opsummerede på planchen, der vises her i artiklen. Helt overordnet er udsigterne til en stabil forsyning ganske gode, uanset hvilken energi, man taler om. Til gengæld er der mere usikkerhed om priserne, der betegnes som svingende, eller som det hedder på økonomisprog: volatile priser.

Vi er temmelig robuste Som det ser ud nu, er der en stabil forsyningssituation i sigte vinteren igennem og et godt stykke ind i 2024, ikke mindst fordi danskerne har formået at spare på energien. Der kan selvfølgelig opstå situationer, hvor forsyningen bliver presset, men vi er faktisk selv herre over, hvor galt det kan gå.

– Vi risikerer kun at måtte tage drastiske metoder i brug, hvis forbruget stiger voldsomt, og der samtidigt indtræffer en række hændelser, som fx sabotage, voldsomme brande eller andet på lagre eller væsentlige dele af forsyningsnettet. ’Drastiske metoder’ er fx brownouts, som er betegnelsen for en kontrolleret nedlukning af elnettet i et udvalgt område i en forud defineret tidsramme.

– Og da priserne fortsat ventes at være høje eller i hvert fald svingende, så lægger det automatisk en dæmper på forbruget,

lød den på én gang positive og negative sammenfatning af de forskellige scenarier, som Kristoffer Böttzauw præsenterede.

Gas i ledningerne selv efter sabotage For gassens vedkommende ville det efter Energistyrelsen mening være muligt at finde alternative importveje, selv om der skulle komme et stop for russisk gas, en forøgelse af kinesisk LNG-import eller sabotage på kritisk gas-infrastruktur.

Men selv i en ekstrem situation hvor alle tre hændelser indtraf samtidig ville vi ikke straks være helt på Herrens mark, viste de næste slides.

– Meget afhænger af, hvordan vi selv tackler situationen i EU. Hvis Kina sætter sin import af gas voldsomt i vejret, og der lukkes helt for russisk gas samtidig med, at vi sætter vores forbrug i vejret, risikerer vi at måtte tære på vores nødgaslager eller endda at komme til at mangle gas, advarede Kristoffer Böttzauw, der dog straks kunne berolige tilhørerne: – For hvorfor skulle vi pludselig gå tilbage til vores ”normale” høje forbrug, når priserne stiger og der er knaphed? Vi vil nok i stedet fortsætte med at udfase gassen og spare på energien, foreslog han.

Bekymr jer ikke, men hold øje

ler at det bliver nødvendigt at iværksætte brownouts, medmindre produktionen af el går drastisk ned, og vi fx samtidigt oplever sabotage på kritisk infrastruktur. Og selv om gassituationen blandt andet afhænger af kinesiske begivenheder, som vi ikke er herre over, så er heller ikke gassen noget, der bør få sygehusenes drifts-folk til at ligge søvnløse om natten.

– Der er kun ét supersygehus i Danmark, som bruger gas i større mængder, og sygehusene er desuden beskyttede gas-kunder. Og jeg er også meget mere tryg ved elforsyningen, end jeg var for et år siden. Vi reducerer nok forbruget, hvis situationen ændrer sig, frem for at vente på pludselige afbrydelser, mente Kristoffer Böttzauw.

– Summa summarum, så står vi – bortset fra forventninger om fortsat svingende priser – et godt sted. Det betyder dog ikke, at I skal stoppe med at holde øje med situationen. Brownouts varsles af Energinet og Energistyrelsen gennem medierne, da en eventuel afbrydelse kan blive foretaget af Energinet med kort varsel. I givet fald, skal I tale med jeres eget net-selskab for at høre, hvordan I er stillet. Men som sagt: Der er ikke planlagt brownouts i Danmark, og det ventes heller ikke at blive nødvendigt, konkluderede direktøren for Energistyrelsen Kristoffer Böttzauw.

Heller ikke forsyningerne til sygehusene er i fare. Vi vil ikke opleve oliemangel, el-

HOSPITAL DRIFT & ARKITEKTUR 4 45

F S TA ÅRS KO NFERENCE AF VIDENSKABSJOURNALIST GORDON VAHLE

Har kvalitetsfondsbyggerierne øget kvaliteten?

FSTA’s årskonference 2023 sluttede med en evaluering – ikke af konferencen, men af de 16 kvalitets­ fondsbyggerier, der blev besluttet sat i værk i 2007, og som har fyldt meget på både FSD’s og FSTA’s årskonferencer lige siden. Byggerierne har måske nok bestået, men fik også mange bemærkninger i karakterbogen.

Med ti hospitaler i fuldt brug, tre delvist i brug og tre, som stadig er byggepladser, var det tid til at gøre status over kvalitetsfondsbyggerierne. Det foregik på FSTAårsmødets sidste session, hvor de 16 kvalitetsfondsbyggerier var til eksamen og debat.

De tre censorer i panelet, der i samspil med tilhørerne skulle evaluere kvalitetsfondsbyggerierne, var vicedirektør på Herlev og Gentofte Hospital Lisbet Isenberg Ravn, teknisk chef for Regionshospitalet Gødstrup Jacob Pedersen og kvalitet- og

udviklingssygeplejerske Sofie Krestine Frede fra Akutmodtagelsen på Slagelse Sygehus.

Spørgsmålet, de skulle besvare, kunne måske koges ned til, om vi har fået kvalitetsforbedringer, som står mål med de 52,8 mia. kr., vi skatteydere har lagt i de 16 byggerier. Den oprindelige økonomiske ramme for kvalitetsfondsbyggerierne var 41,4 mia. 2009-kroner fra stat og regioner tilsammen, men inflation og ekstra lånemuligheder til regionerne gør, at beløbet er vokset.

Til gavn for patienter, arbejdsmiljø og drift?

– Har det givet bedre kvalitet for patienterne, for arbejdsmiljøet, for driften, for hygiejnen…? spurgte facilitator og bestyrelsesmedlem i FSTA, Michael Møller, da han havde præsenteret panelet.

Det var patienterne, der med panelet som talerør først fik ordet. Og panelets oplevelse af patienternes oplevelser var todelt.

– Helt konkret er antallet af infektioner faldet. Antallet af ældre, som bliver genindlagt, er faldet. Medicinforbruget er faldet.

Vi får hurtigere adgang til undersøgelser, blodprøver og scanninger ved tidskritiske forløb som fx ved blodpropper o.l., opremsede Lisbet Ravn, der indtil, hun blev vicedirektør i ’21 var cheflæge ved akutmodtagelsen på Herlev og Gentofte Hospital.

Hvis man kigger på det strengt kliniske, det lægelige, så står kvalitetsfondsbyggerierne nok til en topkarakter. Men hvis man kigger på patienternes og personalets trivsel, så var vicedirektøren enig med sine med-panelister om, at billedet er mere mudret.

Til glæde for nogen men frustration for flere

16 kvalitetsfondsbyggerier i ét blik: Ti af byggerierne var ultimo 2022 fuldt taget i brug, selv om der stadig blev bygget diverse servicefunktioner flere steder. Tre byggerier, der alle foregår på eksisterende matrikler, er delvist taget i brug, mens de tre barmarksprojekter i Aalborg, Odense og Hillerød stadig er byggepladser. Det hele ventes at være færdigt i 2026.

Illustration og kilde: Indenrigs- og Sundhedsministeriets status for de kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier. Årsrapportering 2022 til Folketingets Finansudvalg og Sundhedsudvalg.

46

HOSPITAL DRIFT & ARKITEKTUR 4

Enestuer er dét, som ud over akutmodtagelserne mest adskiller kvalitetsfondsbyggerierne fra tidligere tiders hospitaler. Det var da også enestuerne, der kom til at fylde meget i debatten.

– Der er evidens for, at det er meget ensomt for mange patienter at ligge på en enestue, lagde Sofie Frede ud med, inden hun modererede sin udtalelse en smule.

– De mest raske vil gerne have en eller to medpatienter at snakke med. Selvfølgelig er der også en del, der har brug for og ønsker ro og fred, men mange synes også, at det er ensomt og kedeligt at ligge

F STA Å R SKO NF E R E N C E

på en enestue. Vi skal ikke undervurdere den særlige jargon, som opstår mellem de indlagte, og vi burde i hvert fald have mulighed for at vælge, påpegede kvalitetssygeplejersken og foreslog fx en mulighed for flersengsstuer men med eget toilet til hver enkelt patient.

Flere faldulykker – mindre omsorg Jacob Pedersen kunne supplere med, at man på Regionshospitalet Gødstrup havde oplevet flere faldulykker, end man gjorde på de tidligere hospitaler i Herning og Holstebro.

– Patienter viser omsorg for hinanden, og hvis de oplever, at en medpatient har svært ved at rejse sig og gå, tilbyder de at hjælpe eller tilkalder personale. På en enestue er der ingen til at hjælpe, og mange patienter vægrer ved at tilkalde personalet.

De skal jo ’bare’ hen til deres eget toilet, lød hans forklaring.

Begrundelsen for næsten kun at tilbyde enestuer på et moderne hospital er dels patienternes behov for privatliv, dels muligheden for at inddrage de pårørende mere.

De kan overnatte på stuen og kan deltage i samtaler om alvorlige emner sammen med den indlagte, uden at medpatienterne lytter med.

– Men vi oplever faktisk, at langt færre, end vi havde ventet, vælger at overnatte, oplyste Jacob Pedersen.

– Og da patienter, der er dårlige, skal tilses løbende og derfor enten skal have døren åben eller opleve, at sygeplejersken kigger ind og måske tænder lyset med korte mellemrum, er det alligevel ikke me-

gen ro og fred, de får, supplerede Lisbet Ravn.

Flere skridt – mindre refleksion Der er forskel på, hvordan man arkitektonisk har løst etableringen af enestuer på de forskellige hospitaler, men uanset indretningen, er der fordele og ulemper for personalet. Nogle steder er stuerne samlet i klynger med fælles udgang til et område, hvorfra plejepersonalet kan holde øje med flere patienter på en gang. Andre steder er stuerne placeret mere traditionelt ved siden af hinanden, og personalets opholdsrum strækker sig langs hele afdelingen.

– Der er ingen tvivl om, at man i det sidste tilfælde kommer til at gå langt flere skridt på en vagt, end hvis der var flersengsstuer, hvor man kunne kigge til flere patienter på en gang. Det kan mærkes, at man går 20.000 skridt på en lang nattevagt, sagde Sofie Frede.

– Hvis man omvendt har samlet stuerne i vifteform, så der et frit kig til flere enestuer fra samme position, betyder det jo også, at det er lige så let for patienterne at kigge den anden vej. Der er ikke mulighed for personalet at trække sig tilbage for at reflektere og sparre med hinanden, tilføjede hun.

Hverken rum eller tid I de nye sygehusbyggerier er der altså ikke indtænkt på plads til, at medarbejderne kan sætte sig ned og fordøje voldsomme forløb eller sparre med hinanden. På den anden side er der heller ikke tid til det.

– Liggetiden er blevet kortere, og vi forsøger hele tiden at optimere på patientforløbet, så patienterne hurtigere kommer ud til videre behandling i kommunerne eller i hjemmet. Det betyder ud over mere travlhed også, at de patienter, der alligevel bliver indlagt, er mere syge, påpegede Lisbet Ravn.

Hun mente, at ”kadencen i sygehusbyggerierne er overgået af virkeligheden”, eller sagt med andre ord, at den lange byggetid betyder, at nogle af kvalitetsfondsbyggerierne er forældede, inden de bliver taget i brug.

Jacob Pedersen konkretiserede: – Der er måske ikke brug for så mange enestuer, når de fleste patienter kun er indlagt en dag eller to? Og skal vi fortsat gøre lige så meget rent? Rengøringen af enestuer tager jo længere tid pr. patient, end hvis man har flersengsstuer.

Byggeri for medarbejderne De tre i panelet var enige om, at projektorganisationerne med målet om kortere liggetider in mente måske skulle have tænkt en anelse mindre på patienterne og lidt mere på medarbejderne, da kvalitetsfondsbyggerierne blev projekteret.

Sofie Frede viste en hel række billeder af uhensigtsmæssige løsninger af alt fra ladestik uden for patientens rækkevidde til døre, der åbnede forkert. Og Jacob Pedersen var overrasket over, hvor mange ressourcer af både medarbejdere og penge, det kræves at drive et moderne hospital med APV’er, rørpost, patientkaldeanlæg m.m. Alligevel var der også plads til roser til mange af de nye byggerier.

– Det betyder noget for patienter, pårørende og medarbejdere, at der er noget smukt at se på, og de fleste af de nye hospitaler er smukke bygninger, hvor der er tænkt på kunst, lys, farver og adgang til eller udsigt til grønne områder, lød Lisbet Ravns trods alt nogenlunde gode karakter for det kunstneriske udtryk.

Om dét så betyder, at ”kvaliteten” af de danske hospitaler har fået et løft, som er 52,8 mia. kr. værd, afhænger nok ret meget af, hvem man spørger…

Kvalitetsfondsbyggerierne var til eksamen på FSTA’s årskonference. Censorerne – fra venstre Jacob Pedersen, Sofie Krestine Frede og Lisbet Isenberg Ravn – gav en del kritik, men byggerierne bestod trods alt.

HOSPITAL DRIFT & ARKITEKTUR 4 47

I N T E LLIGENTE HOSPITA L SSENG E AF GENERAL MANAGER ALLAN WESSMAN, V. GULDMANN A/S

Intelligente hospitalssenge

V. Guldmann A/S er især kendt for at producere forflytningsudstyr til hospitaler og institutioner, og nu går virksomheden også ind som forhandler af senge fra Linet samt operations- og undersøgelseslejer fra Schmitz.

Guldmann har i mange år leveret Tid Til Omsorg med loftliftløsninger, hvor filosofien er at få kombineret de optimale muligheder i det enkelte løftemodul. Derfor introducerede Guldmann i 2018 klasse III vægt integreret i løftemodulet samt positionslås, som kan anvendes til let genoptræning i sengen. Seneste nyhed integreret i løftemodulet er traineren, der kom i 2019.

Med et trainermodul integreret kan genoptræning ske fra først skridt ud af sengen.

Med målet om fortsat at levere Tid Til Omsorg, var det derfor nærliggende at gå ind i salg af intelligente senge. V. Guldmann A/S har tidligere haft egen produktion af senge, men disse intelligente hospitalssenge fra Linet lever til fulde op til Guldmanns kvalitetskrav, ligesom de giver mulighed for at gavne patienter og samtidig frigive tid for personalet.

Linet har udviklet på deres senge gennem mange år, og særligt i forhold til intelligente senge til Intensiv afdelinger.

For personalet på en Intensivstue er der mange opgaver, der skal varetages ved den intensive patient, hvilket stiller store krav til

48

HOSPITAL DRIFT & ARKITEKTUR 4

sengen, dels i forhold til komforten for patienten og dels i forhold til personalet, som skal have gode ergonomiske forhold.

Når Guldmann taler om den intelligente hospitalsseng fra Linet til Intensiv stuen – er det Multicare X sengen.

Opgaverne for intensivpersonalet kan være både tidskrævende og fysisk belastende, da patienterne ofte er meget syge, immobile og plejekrævende. Multicare X sengen er en hospitalsseng med rigtig mange funktioner, der kan spare personalet

for flere ekstra arbejdsprocesser, og dermed frigive tid til mere omsorg. For eksempel er sengen med indbygget vægt, således at patienten kan vejes i sengen, og på sengens touchscreen kan personalet følge historikken og udviklingen af patientens vægt.

Ligeledes er det muligt for røntgenpersonalet at placere røntgenkassetten i en skuffe under brystdelen, så forflytning af patienten kan minimeres. Arbejdsgangene optimeres hermed.

Set fra patientens perspektiv giver sengen mulighed for integreret vekseltryk luftmadras og sengen kan indstilles til automatisk og kontinuerligt tilt fra side til side til trykaflastning. Endnu en tidsbesparende parameter for personalet.

Det laterale tilt kan også bruges til omlejring af patienten og i forbindelse med mobilisering ud af sengen. I kombination med loftliften, kan mobiliseringen gøres sikker og med mulighed for inddragelse af patientens ressourcer.

En intelligent hospitalsseng som Multicare X kan desuden programmeres således, at den kan tilte op til 30o grader fra side til side med den frekvens der ønskes.

Dette for at give den mest gavnlige effekt på patienter med: Respiratoriske sygdomme, udfordringer med kredsløbet og fordøjelsen herunder forstoppelse.

Sidst men ikke mindst er det en oplagt behandling af desværre alt for ofte forekommende liggesår. ”Det er velkendt, at brugen af den intelligente seng og loftliften nedsætter belastningen hos plejepersonalet væsentligt

I NTE L L I G E NTE H O SPI TA L S S E N G E

i forbindelse med forflytning og håndtering af patienten samt den generelle pleje.

Dette giver en stor tidsbesparelse i plejen og kan med fordel omsættes til øget fokus i selve plejen eller bare at få hverdagen til at hænge sammen. – Det var et af hovedargumenterne, da vi valgte at gå ind i salget af intelligente senge”, siger Allan Wessman.

Andre personalegrupper drager også nytte af de intelligente hospitalssenge, som for eksempel når patienten skal overflyttes til en anden afdeling eller køres til scanning. Her vil der være hjælp at hente, da sengen er udstyret med et femte hjul med motor. Det betyder, at personalet aflastes fysisk, da motoren driver sengen frem.

Det er ikke kun plejepersonalet og portører, der kommer i kontakt med Multicare X sengen. Sengen skal naturligvis rengøres og for, at serviceassistenterne nemt kan rengøre sengen, er sengen bygget op med så store og plane flader, som muligt.

Vi i Guldmann arbejder benhårdt på at finde de tidsbesparende områder hvor de 3 T’er: Transfer, Treatment and Training står øverst på agendaen for at skaffe tid til den egentlige kerneopgave; omsorg.

CITY L CONNECT LUFTRENSER – JERES EKSPERT I REN LUFT

Camfils City L Connect luftrenser er en flytbar enhed med indbygget luftkvalitetsmåler, der viser den øjeblikkeligt målte luftkvalitet: •

Beskytter patienter, medarbejdere og besøgende

•

Reducerer luftbårne partikler, vira og bakterier

•

Anvender certificerede H14-filtre, der sikrer 99,995% filtreringseffektivitet

•

Samt aktivt kulfilter til absorption af lugte plus organiske og uorganiske gasser

www.camfil.dk/City-L-Connect

Annonce_HospitalDriftArkitektur_November 2023_City L Connect_KD.indd 1

27-10-2023 14:56:32

HOSPITAL DRIFT & ARKITEKTUR 4 49

N Y T FRA LEVER A NDØRER

Sveabot S100 – Multifunktionel robot gulvvasker En ny generation af effektivitet inden for robotstøvsuger teknologi – yderst effektiv.

Fejer, suger, og renser i samme arbejdsgang!

Sveabot™ S100 kortlægger intelligent den mest effektive rute for optimal rengøringsdækning i skoler, receptioner, gange, sportshaller, kontorer og meget mere. Denne banebrydende rengøringsrobot navigerer ubesværet rundt om forhindringer. Opsnapper hurtigt forhindringer og kører udenom.

Robotten tager sig af arbejdet uden den konstante tilstedeværelse af operatøren. Maskinen kan også benyttes manuelt – med 3 typer hastighedstrin.

Automatisk opladerstation medfølger.

Vi tager os af opsætning, programmering, service, ændringer og reparationer.

SPECIFIKATIONER FOR SVEABOT S100 • Navigationssystem: LiDAR, gyroscope, and top vision • Arbejdsfunktion: Auto og manuel • Arbejdsområde: 60 cm • Børster: 2 siderbørster + 1 valsebørste + 2 mopper • Maskinens størrelse: 495×645×585 mm • Vægt: 61 kg • Snavsetank kapacitet: 12,5 liter • Rentvandstank kapacitet: 12,5 liter • Strøm: 35W • Batteri: Lithium • Driftstid: 4 til 6 timer Curant Teknik ApS • Opladning: 2,5 timer T: +45 92 92 14 53 • Farve: Hvid E: salg@curantteknik.dk

Vores udsendte medarbejdere: Henriette Vabø har en BA i fotografi fra 1993 og arbejdede i godt to år som fotograf, inden hun skiftede til først billed­ redaktør og siden grafisk designer.

Arbejder nu som ledende redaktionssekretær og grafiker på Kristeligt Dagblad og har tidligere arbejdet for både Berlingske Media, Wunderkind Media, Københavns Kommune, musikmagasinet Groovy og madmagasinet Guaca.

Videnskabsjournalist Gordon Vahle er uddannet journalist og arbejdede indtil 1999, hvor han stiftede Sciencejournalist.dk, som kommunikationsrådgiver i bureauer og tekniske virksomheder.

Han skriver artikler for tekniske, populærvidenskabelige og sundhedsfaglige magasiner og har arbejdet for Vabø Publishing ApS siden 2003. Ud over Sciencejournalist.dk driver han ­bloggen Klimaklog.dk.

50

HOSPITAL DRIFT & ARKITEKTUR 4

Erhvervsjournalist Ib Erik Christensen er faguddannet journalist og har arbejdet i A-pressen og på Berlingske Tidendes erhvervsredaktion indtil han blev landsdelsredaktør på Dagbladet Børsen og dækkede det jyske erhvervsliv i en længere periode.

I 1995 etablerede han det nuværende bureau Cypress kommunikation og skriver bredt om samfundsforhold, teknik betonede emner og har i en længere årrække været fast skribent for Vabø Publishing.

Rådgivning inden for hospitaler og sundhed Hos AFRY har vi stor med erfaring med byggeri, hospitalsdrift og arbejdsprocesser.

Vi leverer løsninger, hvor patienters og personalets sikkerhed og velbefindende er i centrum. Og som specialister i commisioning forlader vi først bygningen, når den er gennemtestet og driften er godt i gang.

I Danmark er vi 800 medarbejdere i AFRY fordelt på kontorer over hele landet. Vi bestræber os på at være den nære og ukomplicerede samarbejdspartner, der sørger for at dit projekt kommer helt i mål.

Læs mere om vores ydelser og hvad vi kan gøre for dig på afry.dk.

Magasinpost ID-nr. 46707

PRODUKTER LAF kabinetter Cytostatika kabinetter Sterilkabinetter Medicinblandeskabe Partikeltællere

RENRUMSARTIKLER Desinfektionsmidler Handsker Aftørringsklude Swabs og lab tips Klæbemåtter Masker Håndcreme

INDESLUTNINGER OG BARRIERESYSTEMER AIR showers RABS Isolatorer Sluser Gennemrækningsmoduler

SMP

YDELSER Rådgivning Projektledelse Service Installation Test Kvalificering Seminarer og undervisning

Den komplette leverandør inden for renrum

Tel.: 4326 9400 www.holm-halby.dk info@holm-halby.dk

Hvis du vil vide mere: Kontakt team Cleanzone www.holm-halby.dk/cleanzone/