7 minute read
Digitaliseringen vil revolutionere hospitalsdriften
Kunstig intelligens og digitalisering med opkobling af alt medicoteknisk udstyr på hospitalernes centrale it-systemer og intelligent udnyttelse af patientdata, kan give en kæmpestor fordel i behandlingen, forudser it-direktør Klaus Larsen fra Region Nordjylland
Advertisement
Teknikken har taget nogle gevaldige spring de senere år og vil forandre hele sygehusvæsenet og arbejdsgangene. Udviklingen er i fuld gang og der ligger et meget stort uudnyttet potentiale, der kan optimere behandlingen.
Det mener it-direktør Klaus Larsen fra Region Nordjylland, som i sit indlæg om ny teknologi og digitalisering på hospitaler viste en række slående eksempler på, at teknologien på alle områder vil revolutionere sundhedsvæsenet som mobiltelefonerne har ændret vores kommunikation.
Mulighederne er nærmest uendelige, når man digitaliserer kliniske specialer med kunstig intelligens og øget monitorering. Flere patienter kan behandles med mere sikker diagnostik og driften vil opnå mange, store fordele. Hele fl owet på hospitaler vil blive monitoreret som aldrig set før. ”Røntgen var det første speciale, der blev digitaliseret, men bagefter kommer måske digitalisering af blod- og våde prøver generelt samt kropsmonterede sensorer. Det buldrer derud af i regionerne og det skal hospitalsbyggeriet kunne understøtte,” fastslog han, men det rejser også problemstillinger. ”Er telemedicin i et nyt hospital bare en kontorfacilitet eller skal man have mulighed for klinisk at se specielle ting og kunne monitorere sensorer hjemme hos patienterne? Det ved vi ikke endnu, men det vil vi fi nde ud af,” sagde han og nævnte at NAU er involveret i et spændende projekt.
Langt større transparens
Digitaliseringen af røntgenbilleder har ført til, at området er blevet totalt gennemsigtigt så billeder kan vurderes nærmest overalt også i et andet land og døgnet rundt. Udviklingen vil også komme inden for alle andre specialer startende med de diagnostiske områder, forudser Klaus Larsen: ”Patologi bliver det næste område. Her har man mange billeder og lagerkapacitet og kan opnå den samme effekt som med røntgen. Området er presset, der er behov for at udveksle data, så diagnostikere andre steder kan beskrive prøverne. Med kunstig intelligens kan en computer også kan udføre arbejdet hurtigere og nemmere end et menneske som en støtte via sensorer hos patienterne i eget hjem 24/7.
Der skal være plads til mere maskineri, og vi arbejder selv med en udefi neret ramme på vores sygehusbyggeri i Nordjylland, som er afsat til telemedicin. Vi ved ikke endnu helt, hvordan vi skal konstruere det, og hvad det betyder for et nyt hospital.”
Det bliver spændende, men omstillingen er dyr, advarede han og tilføjede, at mange ikke kan forstå, at det koster penge for at det kan blive billigere bagefter. Udfordringen er, at det er driften der skal betale for sporskiftet, men burde nok betragtes som en investering, mente han.
KOMMANDOCENTER (FLOWSTYRING)
7
Hele hospitalets puls vil blive monitoreret fra centrale kommandocentraler som her på billedet. Det giver mulighed for at lokalisere fl askehalse og uudnyttede potentialer og optimere hele fl owet gennem et supersygehus. Behandling på distancen
”Telemedicin kan meget og bidrager til at afl aste manglen på hænder i sundhedsvæsenet. Hele nærhedsreformen går ud på, at man kan adskille klinikeren og patienten mere, så man stadig som syg patient kan være i eget hjem eller på et nærhospital. Der er megen teknologi i området med censorer, videotransmissioner etc. Så det bliver en virkelig stor omstilling,” forudså han.
Fordelen ved telemedicin er, konkluderede han, at man kan tiltrække læger fra andre lande med tilsvarende specialiseringer, og hvis man kan løse sprogbarriererne, også vil kunne benytte udenlandsk virtuel arbejdskraft til området, hvor vi mangler kapacitet. Sundhedsvæsenet råder over så megen teknologi, at man kan holde patienterne i egen hjem længere uden at behøve de store anskaffelser.
Tæt samarbejde på tværs
”Det handler i høj grad om samarbejde på tværs mellem praksis, kommune og region, hvis dette skal lykkes, men grundstammen er, at når man bruger teknologi og digitaliserer, kan data vandre frit mellem alle aktørerne i realtid. I dag er det patienten, der vandrer mellem aktørerne. Det tager lang tid og der bliver spurgt om det samme igen og igen.” ”Vi har mange data i dag, der også bliver delt, men de bliver ikke nødvendigvis anvendt på den her måde, så der er rigtigt meget at komme efter med teknologi på det her område. Der er et pres ude fra det omgivende samfund, men også et internt pres, og funktionerne på hospitalerne digitaliseres i stigende grad.”
En stor drivkraft for digitaliseringen er ønsket og behovet for yderligere at kunne effektivisere driften ved at gøre tingene på smartere måder, når man akut mangler de berømte hænder alle politikere taler så meget om, forklarede han.
Det største tekniske spring
Der er specielt et område, hvor digitaliseringen bliver virkeligt stor. Det meste af vores medicotekniske udstyr er ikke koblet op elektronisk, men kommunikerer kun med en printer eller et display, hvorfra data kan registreres, men på præcis dette felt sker der en rivende udvikling i øjeblikket: ”Indenfor det seneste år er der kommet en objektiv, intuitiv platform der kan kommunikere med alt udstyret uanset, hvilken leverandør det kommer fra, via certifi cerede protokoller. Disse data kan man samle op, dele, dokumentere og følge, behandle med kunstig intelligens og etablere nye former for alarmer, så patienter kan være under fuld elektronisk overvågning uden mange blandt personalet der manuelt skal afl æse og notere.
Dette er et af de største teknologiske spring, hvor effekten kan blive helt enorm. Den kliniske analoge verden og digitale verden samarbejder omkring patienten. Det er noget som alle regionerne investerer i og til en vis grad har allerede,” fastslog han. ”I Region Nordjylland er vi startet med akutmodtagelsen og overgangen fra ambulance til hospitalet, men vil indføre det på hele hospitalet, hvor vi ikke har det. Tidlig opsporing af kritisk sygdom kan også automatiseres, så det ikke er mennesker der skal gøre det.”
IT-direktør Klaus Larsen fra Region Nordjylland forudser en total transformation af sygehusvæsenet, når digitaliseringen og kunstig intelligens indføres på alle drifts- og kliniske arbejdsområder. Det kan give effektivisering og bidrage til at afhjælpe manglen på hænder. Som en science fi ction fi lm
Komplette hospitaler bliver i fremtiden også på en helt anden måde overvåget og monitoreret ligesom den enkelte patient gør det blot fra en kommandocentral med mange skærme til overvågning, der til forveksling ligner noget vi alle kender fra NASAs raketopsendelser, lød forudsigelsen: ”Alle har noget i akutmodtagelsen og til sengeovervågning, men vi har stadig ikke lavet dette super kommandocenter man ser hos NASA, som mange amerikanske hospitaler har digitaliseret, hvor man kan se data- og patientstrømme internt på hospitalet og registrere fl askehalse og potentialer”, sagde Klaus Larsen og viste et billede der lignede en scene fra Star Wars. ”Hele dette rum, hvor man har fi ngeren på hospitalets puls, vil komme, det vil blive stort og en del af måden, som hospitalerne skal drives på i fremtiden. Her sidder man og kan overvåge og styre fl ows, ressourcer, sygemeldinger, kameraer, sikkerhed, gæster der ankommer, trafi k af biler på p-pladsen, temperatursvingninger etc., så man kan strømline hospitalets komplette fl ow.
Det tror jeg kommer til at kalde på noget helt andet i forhold til teknikerne på hospitalet i fremtiden. Helt nye og helt essentielle fagområder vil opstå og blive drevet frem af den teknologiske udvikling. Jeg kan se på nogle sygehusbyggerier og i alt fald hos vores eget NAU, der ved vi, at der bliver et overvågningscenter primært til de bygningsmæssige forhold, men også videoovervågning.
Det kliniske er ikke opkoblet endnu, men det er kun et spørgsmål om tid. Alle de nye hospitaler er spækket med ny teknologi, som vi grundlæggende ikke har andre steder.
Kunstig intelligens kan overvåge patienterne på sengestuerne og slå alarm, hvis en patient falder eller står ud af sengen. Teknologien kan måle temperatur, puls, bevægemønstre og tolke om patienten har det godt eller dårligt. Meget af udstyret bliver trådløst mobilt og vil ikke kræve fast montering ved sengen eller under loftet.”
Kunstig intelligens i patientbehandlingen bliver ekstremt stort og alle specialer vil få kunstig intelligens, som oftest vil være noget, man tilkobler eksisterende teknologi i samspil med det medicotekniske udstyr. I dag er meget indbygget i udstyret, fastslog han.
Nye kompetencer og mindset
”Det er fi nt at bygge det, men anvendelsen efterfølgende vil blive svær. Det betyder en kæmpe, teknologisk omstilling for det kliniske personale der skal bruge det, men helt nødvendig for at kunne høste gevinstpotentialet. Vi skal alle udvikle vores kompetencer, os selv og lære at tænke digitalt. Forestillingsevne og åbenhed er vigtige mindset,” mente han. ”En af bagsiderne er, at digitaliseringen risikerer at gøre os sårbare overfor cyberangreb og vil kræve ekstra beskyttelse. Der er også store og essentielle spørgsmål om etik og moral, om placering af ansvaret, når teknologien og den kunstige intelligens kommer buldrende og overtager funktioner,” pointerede han.
Validering af autoklaver og vaskemaskiner
Validering af desinfektion og steriliseringsprocesser er vores kernekompetence... De seneste 14 år, har vi gennemført mere end 1800 testkørsler hos vores kunder ifb. med valideringer. Vi kan assistere hvis du skal have valideret dine vaskemaskiner eller autoklaver.
Kontakt os for uforpligtende møde og tilbud...
VALITECH ApS • • valitech.dk
