Flere kommunale senge i fremtidens sundhedsvæsen

Regnestykket ser let ud: En regional sygeseng koster 8000 kr. pr. døgn; en kommunal koster det halve. Og når en virksomhedsejer med fem gazellepriser på kaminhylden tager udgangspunkt i sådanne tal, så bliver konklusionen, at en større del af fremtiden for dansk sundhedsvæsen må ligge hos kommunerne. Sundhedsrådmanden ved dog, at regnestykket i virkeligheden er mere komplicere end det – og peger på behovet for en grundlæggende forandring af sundhedsvæsenet.

Kombinationen af en rådmand for sundhed med en it-ingeniør og virksomhedsejer, der fem gange har modtaget Dagbladet Børsens gazellepris for sin hurtigt voksende virksomhed, er sjælden i det danske politiske landskab. Det er også sjældent, at en kommune satser på sundhedspolitik som en tværgående politik, der skal indgå i alt byrådsarbejde.

Og når man beder et menneske med et spændende og sjældent CV om input, får man også sjældne og spændende synspunkter frem. Derfor var det et godt valg at bede sundhedsrådmand i Odense Kommune, Tommy Hummelmose, om at komme med sit bud på fremtidens sundhedsvæsen og på, hvordan arbejdet i dette ’væsen’ vil forme sig i fremtiden både for folk, der udfører klinisk arbejde, og for dem, der driver hele maskineriet.

Rammer, samarbejde og store udfordringer

– Normalt taler jeg til højt specialiserede sundhedsmedarbejdere. Men det er virkelig fedt at få lov til at tale om ’mursten’ og om visionerne for jer, der arbejder med sundhedsvæsenets fysiske rammer, indledte Tommy Hummelmose sit indlæg, som han havde døbt ”Mursten, mørtel og multisygdomme”.

Hvis man lægger lidt symbolik i bogstavrimet, så kunne det godt være konklusionen på Tommy Hummelmoses indlæg. De fysiske rammer skal være i orden, og vi skal arbejde sammen for at kunne løse de store og svære udfordringer i sundhedsvæsenet. – Antallet af mennesker med kroniske lidelser stiger markant, men de multisyge er langt fra det eneste problem, der er med vores sundhedsvæsen, sagde Tommy Hummelmose og understregede, hvad han selv kaldte ”et dystert billede”, med en række kurver, der viste det pres, som sundhedsvæsenet er udsat for. – Det demografi ske pres stiger. I 2030 vil der være 60 procent fl ere over 80 år end i dag, og der vil være færre til at passe de ældre. Fire ud af ti voksne danskere har mere end én kronisk sygdom. Kommunernes udgifter til fx pleje, genoptræning og rehabilitering ventes de næste otte år at stige med 40 procent. Regionernes udgifter vil ’kun’ øges med ca. 20 procent, og kommunernes udgifter vil overstige regionernes allerede om fi re-fem år, uddybede han fremtidsbilledet.

Flere og vanskeligere opgaver til kommunerne

Set fra det kommunale udsigtspunkt er presset dobbelt, fordi kommunerne ikke alene skal tage sig af fl ere ældre og fl ere kronisk syge, men også skal samle op efter effektiviseringskravene til sygehusene og påtage sig fl ere opgaver end tidligere.

– Den gennemsnitlige liggetid for en patient på et hospital er faldet fra 10 dage i 1980 til 2½ dag i dag. Noget skyldes effektivisering på hospitalerne, men der er et stort antal patienter, som langt fra er færdigbehandlede, når de udskrives. Nogle er stadig så syge, at de skal ligge i en seng, og hvad enten borgeren får brug for en kommunal af slagsen eller kan ligge i sin egen, koster det kommunale ressourcer. Og de, der ikke behøver at ligge i sengen, har stadig behov for genoptræning, rehabilitering eller andre former for hjælp påpegede sundhedsrådmanden. – Vi har simpelthen ikke råd til at have et sundhedsvæsen, hvor vi tænker lineært, og hvor opgaven kun er at behandle syge mennesker, så de bliver raske, understregede Tommy Hummelmose.

Et proaktivt sundhedsvæsen

Men hvad så? Hvordan kan vi bygge et sundhedsvæsen, der håndterer de store

Nutid og fremtid i ét billede. Forskellen mellem et reaktivt og et proaktivt sundhedsvæsen.

Sundhedsrådmand Tommy Hummelmose

udfordringer, og som helst skal fungere bedre end det nuværende?

Tommy Hummelmoses svar ligner en gammel sandhed, som teknikere ofte er fortalere for: Det er bedre at forebygge og vedligeholde end at helbrede og reparere. – Og vi får i høj grad brug for jeres hjælp, når vi skal til at bygge fremtidens sundhedsvæsen. I får en stor rolle at spille, appellerede han. – Sundhedsvæsenet skal grundlæggende forandres, hvis vi skal nå i mål. Det kræver, at vi skaber en kulturændring, hvor vi i langt højere grad fokuserer kræfterne på at forebygge at raske mennesker bliver syge fremfor at vente på, at en syg patient banker på døren med behov for behandling. Man kan sige, at sundhedsvæsenet skal gå fra at være reaktivt til at være proaktivt, lød Tommy Hummelmoses vision.

Mursten og mørtel

Vejen til fremtidens sundhedsvæsen er ikke nem, men Tommy Hummelmose pegede på fire udviklingstendenser, som tilsammen kan lede til dét sundhedsvæsen, vi gerne vil have.

Der skal være de rigtige fysiske rammer, velfærdsteknologi og digitalisering skal udnyttes, og nye samarbejdsformer skal skabes både lokalt og centralt. Man kunne kalde det mursten og mørtel, hvis man grupperer dem to og to. – Nærhospitaler eller sundhedshuse er en del af løsningen, og jeres ekspertise skal være med til at sikre, at disse enheder får den funktion, de er tiltænkt. De skal flytte sygehusfunktioner som fx blodprøver, røntgen, ambulant opfølgning, jordmoderkonsultationer og undersøgelser tættere på borgerne, fortalte Tommy Hummelmose.

I de kommende år skal der oprettes omtrent 25 nærhospitaler, og de skal indrettes både i ombyggede bygninger som fx nedlagte hospitaler og i nybyggerier. Der er afsat 4 mia. kr. til byggeprojekter, IT, teknologi og udstyr. Flere steder fungerer nærhospitaler eller sundhedshuse allerede og skal måske blot opgraderes, så de opfylder formålet.

Dialogen med eksperter skal udbygges

– Et andet område, hvor der er behov for tæt dialog med eksperter, er til udvikling af udstyr og teknologi, der skal understøtte behandling hjemme eller i de nære behandlingsinstitutioner. Digitalisering og teknologi er en af nøglerne til at frigive tid til mere velfærd og en hjørnesten, når vi skal bygge og udvikle fremtidens sundhedsvæsen, påpegede Tommy Hummelmose.

Han henviste blandt andet til en analyse af kommunale cases, som Deloitte netop havde lavet for Kommunernes Landsforening. Analysen dokumenterer en stor positiv effekt af en række digitale løsninger, som er implementeret i kommunerne og sundhedsvæsenet. På baggrund af analysen er der udarbejdet et katalog over 10 kommunale cases, hvor ny teknologi og digitale løsninger har bidraget til at frigive tid til mere velfærd.

Kataloget omfatter blandt andet virtuelle samtaler, forflytningsteknologi, intelligent medicinhåndtering, træningsapps og kunstig intelligens til forskellige formål og kan findes på KL’s Videncenter, www. videncenter.kl.dk.

Sundhedsklynger til ’decentral centralisering’

– Det er også nødvendigt med en ny organisering af sundhedssamarbejdet, så vi får styrket samarbejdet på tværs af region, kommune og almen praksis. Vi skal aftale lokale modeller for bedre patientforløb, hvor der er fokus på kvalitet og nærhed, mente Tommy Hummelmose.

Arbejdet er så småt i gang med de såkaldte sundhedsklynger, der er formaliserede netværk mellem ca. en håndfuld kommuner. Der er 20 klynger, og hver klynge omfatter typisk en større kommune og dens naturlige opland.

Ud over, at kommunerne skal mødes og lære af hinandens erfaringer, så skal de også igangsætte konkrete samarbejdsprojekter om fx akutpladser, sammenhængende forløb for psykiatriske patienter, fælles indsatser målrettet borgere med kroniske lidelser m.m. – Man kan kalde sundhedsklyngerne for en form for ’decentral centralisering’, hvor vi centraliserer inden for overskuelige enheder. I stedet for at betragte kommunernes forskelligheder som en hæmsko, skal vi udnytte dem. Vi skal finde fælles løsninger og facilitere alle parter, selv om de ofte har modsat rettede interesser. Det bliver ikke let. Hvordan skal vi fx lave den økonomiske deling…? – Men jeg tror, at vi kan løse problemerne, hvis vi blot vil det og samarbejder, lød den odenseanske sundhedsrådmands udgangsreplik, og dermed var det ”dystre billede”, som indledte foredraget, blevet noget lysere.