Når tingene bliver vendt på hovedet – eller vendt i hovedet

”Psykiatriplanen – 10 år frem”. Sådan lød overskriften på vicedirektør i Psykiatrien Region Sjælland Dorthe Juuls indlæg på årsmødet. Det kom til at handle om meget mere. Tilhørerne fi k et øjenåbnende blik på, hvordan teknikeres, ingeniørers og arkitekters kompetencer kan bruges i psykiatrien – og et sjældent indblik i, hvordan verden ser ud for mennesker med psykiske sygdomme.

– Det er modigt af jer at invitere mig til jeres konference; for hvad ved jeg om jeres verden og om, hvad der interesserer jer? indledte vicedirektør Dorthe Juul fra Psykiatrien Region Sjælland sit indlæg. Og så vendte hun det hele om: – Derfor vil jeg i stedet fortælle om, hvad der interesserer mig og de patienter, pårørende og medarbejdere fra psykiatrien, som til daglig lever med de beslutninger, som arkitekter og teknikere træffer. Hvad betyder fx bygninger og indretningen af lokaler for dem, der skal leve og arbejde i dem? fortsatte hun.

Orden, overblik og ’ryggen dækket’

Lidt senere i foredraget tog hun tråden op og fortalte om et begreb, som har fået en del plads på tidligere FSTA-årsmøder, ’helende arkitektur’. – Helende arkitektur er blandt andet bløde organiske former og masser af små hyggekroge, hvor man kan trække sig tilbage, gemme sig og få ro på tankerne. Det har vi også brug for i psykiatrien, men hvordan kan man implementere det til psykiatriske patienter? Hvordan skal man få styr på kaosset inde i ens hoved, hvis man også oplever kaos i omgivelserne? spurgte Dorthe Juul forsamlingen.

Og hun svarede ved at stille sig tæt op ad bagvæggen, mens hun pressede ryggen mod væggen og samlede hænderne foran sig. – Ofte har mange psykiatriske patienter det bedst sådan – med ryggen dækket, så man ikke overraskes af nogen, der kommer bagfra. Mange har det bedst med rene, rette linjer, så de kan have overblik. Og det gælder i øvrigt også for personalet, der har brug for at kunne overskue lokalet og se alle for at kunne vurdere, hvordan patienterne har det, så man kan gribe ind, inden noget udvikler sig til en situation, vi ikke kan styre. Vi skal fx kunne hindre patienter i at handle på impulser eller ønsker om selvmord. Hvordan kan denne nødvendighed tænkes ind i byggeri og arkitektur, så det løses så skånsomt og individuel som muligt? lød Dorthe Juuls udfordring og beskrivelse af dagligdagen på en psykiatrisk afdeling.

Hvad giver mening?

Det var ikke første gang under Dorthe Juuls indlæg, at hun forsøgte at give de tilstedeværende teknikere et lille indblik i, hvad det vil sige at have en psykisk sygdom. Faktisk var hele den sidste del af hendes indlæg uden et eneste bulletpoint. I stedet øste hun ud af sin erfaring fra mange års arbejde i psykiatrien ledsaget af billeder, der illustrerede nogle af de sindstilstande, man kan befi nde sig i, når tankerne ikke bevæger sig i de gængse snorlige baner. ”Hvad hjælper det at kunne se, hvis man ikke kan se meningen?”, stod der fx på et billede af en kvinde, der var martret af skiftet mellem to forskellige sindstilstande. – Hvad giver mening for patienter med svære psykiske lidelser? Er det udredning, behandling, pleje? Ja, i nogen grad. Men det er håb, håbet om ’recovery’, der giver mest mening, fortalte Dorthe Juul og forklarede, at hun brugte det engelske udtryk, fordi det ikke nødvendigvis er helbredelse, men bedring, så man kan få et godt liv med

Foto: Psykiatrien Region Sjælland

sygdommen, mennesker med psykiske lidelser håber på.

At være noget for nogen

For langt de fl este er håbet om at komme sig og få et godt ’almindeligt’ liv både realistisk og sandsynligt i dag. – Ro, nærhed, natur og fælles aktiviteter er noget, der giver mening. En intern undersøgelse, udført i Psykiatrien i Region Sjælland under Corona, viste fx, at de patienter, der har et netværk og nogen eller noget at tage sig af – fx et barn, en hund eller et andet kæledyr, klarede sig bedre gennem krisen, sagde Dorthe Juul og spillede bolden op til de tekniske eksperter på tilhørerrækkerne: – Så…? Hvordan udvikler og bygger vi, så det giver mening for patienter, pårørende og personale? Hvordan kan vi sammen skabe rammer, hvor patienterne kan være noget for deres nære eller andre væsener? Hvordan bliver vi tilgængelige og skaber rammer, som sikrer, at personalet kan udføre arbejdet effektivt, samtidig med at patienterne får en meningsfuld hverdag, som også deres pårørende kan være en del af? Den opgave skal vi løse sammen, og vi har brug for jeres hjælp, udfordrede hun.

Dorthe Juul fremhævede den kommende udvidelse af Sikringen og Retspsykiatrien i Slagelse som et byggeri, hvor det er lykkedes at skabe noget sammen på tværs af faggrupper, og hvor både patienter og personale har deltaget i processen og sammen skabt den bedste indretning af uderum. Hun understregede vigtigheden af tænke utraditionelt, inddrage patienter og bryde de traditionelle faglige skel.

Hjælp til drift og teknologi

– Vores bygningsmasse er præget af, at der er store geografi ske afstande, og er en blanding af ældre og nye bygninger. Noget er til leje eller leasing; andet ejer vi, og vi bruger mange ressourcer på vedligehold og rengøring. Vi har en stor bilpark og en masse teknisk udstyr, og vi ønsker også at kigge på, hvordan vi kan blive mere bæredygtige, nedsætte vores energiforbrug, afskaffe plastaffald mv. – På sådanne områder er vi meget interesserede i et samarbejde, der kunne skabe synergi og effektivisering. Og I skal være meget velkomne, lød invitationen fra psykiatrivicedirektøren.

Invitationen var faktisk alvorligt ment, for det er ikke kun senge og hænder, der er katastrofal mangel på i psykiatrien. Der er i høj grad også brug for teknisk knowhow. – Vi er langt med at anvende af videokonsultationer til fx online klinik, og vi bruger også Virtuel Reality i undervisningen af personale, men derudover kunne vi godt tænke os at bruge fx avatarer og wearabels – teknologiske produkter, der kan bæres på kroppen – som en del af behandlingen. Vores patienter har for det meste ikke noget problem med at håndtere de nyeste teknologier. I modsætning til mange somatiske patienter er de fl este psykiatriske patienter – desværre – unge mennesker. Men der er rigtig meget, jeg og personalet ikke ved om teknologi, og vi kunne godt bruge, at nogle andre faggrupper kiggede på området og hjalp os, så vi i det mindste kunne matche patienternes viden, lød ét af Dorthe Juuls ønsker til samarbejdet på tværs af sektorerne.

Behov for 4½ milliard – fi k ½…

Vicedirektøren kom under fortællingen om hverdagen i psykiatrien ind på en række andre mangler og ønsker for området. Blandt andet pegede hun på kommunikationsprocesser, der ikke fungerer. – Mange patienter får hjælp fra fl ere forskellige instanser, og der er et fl ow af information og dokumenter omkring patienterne. Men vi oplever alt for tit, at kommunikationen ikke fungerer. Der er mange instanser, som vi slet ikke kan kommunikere online med. – Alle nye faglige ideer og tiltag i Psykiatriplanen kan først realiseres, når vi har de rette forhold og omgivelser til at yde hjælpen. Alt dette koster penge. Sundhedsøkonomer og klinikere vurderer, at den fulde realisering af planen ville koste 4,5 mia. kr. årligt. I hvert fald, hvis man skal realisere alle de visioner, som Sundhedsstyrelsen havde i det faglige oplæg, som udkom i januar ’22 forud for psykiatriplanen, påpegede Dorthe Juul.

Sundhedsstyrelsens vision er, at psykiatrien skal styrkes på samme måde, som kræftbehandlingen er blevet det de senere år. Vi har fået en kræftplan 1, 2 og 3, og det har bragt overlevelsesraten og helbredmulighederne op på niveau med de lande, vi plejer at sammenligne os med. Tidligere haltede Danmark langt efter blandt andre vores nordiske naboer. – Forhåbentlig er denne psykiatriplan bare den første af fl ere planer, så vi også på det psykiatriske område kan komme på niveau med de bedste i verden. Dén vision har vi beregnet til at koste 4,5 mia. kr. om året. Vi har indtil nu fået 0,5 milliard! I betragtning af, at hver tredje eller hver anden af os på et eller andet tidspunkt af vores liv får brug for hjælp fra psykiatrien, er det et meget lille beløb, sagde Dorthe Juul og kiggede ud over forsamlingen og talte: én, to, tre… én, to, tre…

Vicedirektør Dorthe Juul

FSTA – forum for sygehus teknik og arkitektur – www.fsta.dk HOSPITAL DRIFT&ARKITEKTUR

Nr. 4 september 2022 11. årgang ISSN Nr. 2245-3997

www.hospitaldrift.dk

Sygehusmaskinmestrene og læger oppe på beatet med AI, men patienterne er utrygge

Efter OPVent2 afsløring er automatisk hygiejnemåling og kvalitetssikring på vej i danske OP-stuer

Nyt hospital med genbrugt inventar

Se på sundhedsudgifter som investeringer

Læs tidligere udgivelser på www.hospitaldrift.dk

FSTA – forum for sygehus teknik og arkitektur – www.fsta.dk HOSPITAL DRIFT&ARKITEKTUR

Nr. 3 juni 2022 11. årgang ISSN Nr. 2245-3997

www.hospitaldrift.dk

Sådan gør vi sundhedsvæsenet mere robust

Er en ny samarbejdsmodel mellem offentlige og private hospitaler mulig i Danmark?

Forum for Sygehus Teknik og Arkitektur Årskonference 28. september – 30. september 2022 Industrien rykker ind på hospitalet som medudvikler

Skræmmende fravær af kontrol og kritik af OP Vent 2’s konklusioner