Det er mere enkelt at bygge private end offentlige hospitaler

Forskellen mellem de offentlige og private sygehusbyggerier er markant. Det fastslår Privathospitalet Mølholms adm. dir. Lars Dahl Pedersen, der står midt i en byggeproces med at flytte landets tredjestørste privathospital fra et villakvarter i Vejles sydlige bydel til større, moderne faciliteter på Nordsiden af Vejle Fjord

Enkelhed, tillid og tæt samarbejde er de nøgleord, som Lars Dahl Pedersen hæfter på byggeriet af det nye privathospital. Der er stor forskel på at opføre et offentligt supersygehus og et meget mindre privat, men han oplever, at afstanden i holdninger og syn på selve processen blandt de involverede byggeaktører relativt er endnu større.

Lars Dahl Pedersen har en stor, mangeårig erfaring som leder i det offentlige sundhedsvæsen gennem 26 år blandt andet som hospitalsdirektør på Hospitalsenhed Midt, hvor han var involveret i byggeriet af Vestdansk Center for Rygmarvsskade og den nye akutmodtagelse i Viborg der stod færdigt i 2019 plus mange mindre projekter i Silkeborg, Skive, Viborg og Hammel.

For et år siden satte han sig i direktørstolen på Mølholm og stod nu på årsmødet for at forklare, hvordan privathospitalet griber byggeriet an som barmarksprojekt med styring, brugerinddragelse, optimering, patientforløb og fremtidssikring af projektet og hvor det adskiller sig fra det offentlige byggeri.

Den primære grund til at privathospitalet flytter ud er, at det ligger indeklemt og ikke kan bygge mere til, men er tvunget til at bygge nyt.

Identiteten skal bevares intakt

Lars Dahl Pedersen erkendte, at nogle af hospitalets processer ikke kan udføres hensigtsmæssigt og meget hænger ikke ordentligt sammen i de nuværende rammer. ”Når man bygger i et villakvarter, er der grænser for, hvordan man kan bygge. Hospitalet har levet godt med uhensigtsmæssighederne, men vi kan ikke længere være i rammerne. Vi skal selvfølgelig tage hånd om omgivelserne, kunder, regionerne, patienterne, men også vores sociale liv internt i vores organisation i hele processen ved flytningen til det nye.

Vi skal have stor respekt for den identitet vi kommer fra, når vi flytter ud i det nye. Der er en hel masse der skal gentænkes og når man kommer man fra noget, der fungerer rigtigt godt, må man være forberedt på at skulle gennem en fase, hvor man ikke synes det nye måske fungerer helt så godt, men helst ende med at opleve, at det nye fungerer klart bedre.” ”Det har været vigtigt for os at holde fast i det billede, at det nye hospital også signalerer tryghed, imødekommenhed og ro som det eksisterende, når patienterne kommer. Det præger arkitekturen der fremstår i nordisk stil.

Hospitalet bliver større og får også nye services som et care afsnit med 12 lejligheder i en særskilt fløj, hvor patienter kan bo midlertidigt. Overalt i det nye hospital er der kalkuleret med, at hospitalet på et senere tidspunkt skal kunne udvides, betonede han.

Byggeriet er i fuld gang på nordsiden af Vejle Fjord på en meget stor grund, hvilket Lars Dahl Pedersen mener er en helt unik mulighed for at skabe ideelle rammer, da der tidligere ikke herhjemme er blevet bygget privathospitaler fra grunden som barmarksprojekt.

DISPONERING

Hospitalet er indretningsmæssigt adskilt i to afsnit, frontstage og backstage. Frontsstage er indrettet til ambulante behandlinger og konsultationer. Indretning og materialevalg skal signalere tryghed, imødekommenhed og kvalitet Backstage er indrettet til operationer og indlæggelse. Indretningen i denne del opleves mere som et ”klassisk” hospital med meget stor fokus på hygiejne, patientsikkerhed, og effektive arbejdsgange. Formålsbestemte fløje med mulighed for udbygning

Privathospitalet Mølholms nye barmarksprojekt på nordsiden af Vejle Fjord der bliver større, er opført i nordisk stil, arkitektonisk skal skabe tryghed hos patienterne og er forberedt på mange fremtidige udvidelser. Også specialiseret behandling

Mølholm er Danmarks tredjestørste privathospital, som i 1992 blev etableret i et villakvarter i Vejle Syd omgivet af privatboliger, men driver også en klinik i Århus og åbner i nær fremtid ambulante behandlinger i København.

Hospitalet har alle relevante specialer bortset fra kræftbehandling, 220 ansatte og ejes af 40 læger som klinikejere, der bidrager med deres specialer og kører klinikkerne som selvstændige erhvervsdri-

vende. Der behandles årligt 35.000 patienter og udføres 10.500 operationer.

Privathospitaler udgør knap 2 pct. af landets samlede sygehusvæsen, men på enkelte specialområder udfører de 50-60 pct. af den samlede aktivitet, oplyste han. Mølholm har en bred vifte af specialer, nogle fylder meget, andre kun lidt, hvor en speciallæge kommer hver fjortende dag. ”Oftest bliver vi skudt i skoene, at privathospitaler udfører alt det simple, man næsten kan udføre hjemme ved køkkenbordet, men sådan er det ikke. Vi har noget der kører fra morgen til aften i meget strukturerede forløb, men også de meget komplekse behandlinger,” fastslog Lars Dahl Pedersen. ”Når lægerne møder om morgen, kan de være sikre på, at der ligger et effektivt operationsprogram og at de kan koncentrere sig om behandlingen uden ret mange afbrydelser. Det er i vidt omfang vores succeskriterie. Vi holder så få møder som overhovedet muligt.

Kun en tredjedel af patienterne skyldes det offentliges problemer er med at overholde behandlingsgarantien, har en del privatbetalende, men de fleste af vores patienter får behandlingen betalt af sundhedsforsikringer.”

Mere målrettet brugerinddragelse

Brugerinddragelse er helt centralt for at opnå et godt byggeri hos privathospitalet, men er alligevel anderledes, fastslog Lars Dahl Pedersen: ”Det offentlige har en meget intensiv brugerinddragelse med mange aktører, møder, lange processer og de faglige organisationer er med i vidt omfang. Jeg tror ikke jeg har haft et eneste samarbejdsudvalgsmøde uden at der blev drøftet byggeri i mine 10 år som offentlig hospitalsdirektør, når vi har haft byggeprojekter,” sagde han. ”Brugerinddragelse er også højt prioriteret hos os, hvis vi ikke havde det, var vi virkelig ilde stedt, men vi har en mere målrettet brugerinddragelse og samler de folk, vi skal bruge til lige præcis den konkrete problemstilling vi har fat i, og så vender de tilbage til deres arbejde. Opstår andre problemstillinger, sætter vi et nyt hold.”

Der er færre nøgleaktører, møder og beslutningstagerne er tættere på, som der er mulighed for i en mindre organisation. Vi har ikke samarbejdsorganisationen med i hele forløbet, men informerer løbende. Vi har enkelte med som specialister.

Forskellene mellem privat contra offentligt

Det er især kompleksiteten i de offentlige sygehusbyggerier, Lars Dahl Pedersen hæfter sig ved og finder lidt overraskende, sammenlignet med, hvordan de private byggerier kan styres: ”Den helt store forskel er, at det offentlige byggeri og især kvalitetsfondsbyggeriet er underkastet en enorm offentlig kontrol og systemer til at håndtere projekterne, hvor der er lavet et særligt administrationsgrundlag, regnskabs- og revisionsinstruks. Hele systemet er sat op, da man mener, at kontrol er godt, og mere kontrol er endnu bedre. Det er gjort med alle mulige gode hensigter, men der er ingen, der har sat spørgsmålstegn ved eller er kommet igennem med at gøre det anderledes.”

Der følger også en relativ kraftig regional kontrol med, der går længere end det, der har været kendetegnende for offentlige byggerier,” sagde han.

Det gælder løbende rapportering til regionsrådet, store projektorganisationer, bygherrerådgivere og 3. øje kontrol for at sikre, at dem, der skal have styr på projekterne, også har det. Systemet indebærer høje transaktionsomkostninger og det, Lars Dahl Pedersen synes at en vis grad af mistillid til, at man kan få tingene til at fungere, skinner igennem systemet.

Delvis udenom papirmøllen

Privat byggeri er ikke underlagt EU-regler om udbud, men Mølholm sikrer sig konkurrencedygtige priser, da byggeorganisationen kender markedet, dets aktører og priser og har kontakt til de bedste rådgivere. ”Det er ikke sådan, at det, at vi ikke er underlagt EU-udbud betyder, at vi ikke holder styr på, hvad det er for et marked der kan hjælpe os med at få projektet realiseret. Der er ret stramme krav i alle faser af byggeriet.

Men vi har en byggestyring uden det store lag af ekstern kontrol som præger de offentlige byggerier. Vi har stærke relationer mellem os som bygherre, vores rådgivere og entreprenørerne der er bygget op over tid.

Det bygger på tillid til, at alle har en interesse i at få et godt byggeri. Alle ved, at hvis man ikke strammer sig an, risikerer man at blive en mindre relevant samarbejdspartner og vil risikere ikke være med i fremtidige projekter. Det er hvad tillid kan i forhold til, hvis man alene baserer sig på udbudsforretninger.

Jeg oplever en fælles interesse og fokus på at nå et godt resultatet og mindre på at sikre, man har ryggen fri og på at sikre en stor kontrolorganisation. Fokus er anderledes og transaktionsomkostningerne lavere som følge af det,” sagde Lars Dahl Pedersen.

Direktør Lars Dahl Pedersen oplever, at det er en væsentlig mere enkel og tillidsfuld proces at stå i spidsen for et privat sygehusbyggeri end et offentligt.

Rådgiverne rykker tættere på brugerne

Det er en balancegang at sikre de rigtige kompetencer i byggeorganisationen er til stede, erkendte Lars Dahl Pedersen, men han synes at rådgivere på hospitalsbyggerier er blevet bedre til ikke bare at lytte til klinikerne, men også at prøve forstå deres arbejde. ”I en større byggeorganisation kan man godt opleve et filter mellem brugerne og rådgiverne, men i en lille organisation rykker rådgiverne tættere på os for at forstå, hvad det egentligt er vi har behov for. Jeg har oplevet et helt andet niveau end i det offentlige.”

Afstanden mellem rådgiverteamet og brugerne skyldes nok også de ekstremt langstrakte byggeforløb i de store sygehusbyggerier, erkendte han. Her er det nærmest næste generation der får glæde af de udtrykte brugerønsker: ”Det er klart, at efterhånden som de, der var med til at udtænke projektet, måske ikke længere er i organisationen, kan de ikke bære baggrunden for de valgte løsninger videre. Man mister engagement og nye brugere kan ikke få forklaring på valgene.” Selv i Mølholms korte byggeforløb, der strækker sig over tre år mærkes tendensen, men dog i mindre grad, mente han:”Vores sygeplejersker og læger synes også, at tre år er lang tid.”

Lars Dahl Pedersen frygter ikke, at en så lille byggeorganisation ikke er i stand til at udfordre rådgiverteamet, så eksempelvis hele det grundlæggende tekniske setup med installationer er forberedt på fremtidige udvidelser.

Det er et dilemma, erkendte han, men Privathospitalet Mølholms rådgivere har været med i andre sygehusbyggerier, og vi har efterhånden en erfaren rådgiverbranche fra alle hospitalsbyggerierne, der har viden og erfaring med at få alle relevante hensyn frem, påpegede Lars Dahl Pedersen.

Lad fejlstrømsafbryderne teste sig selv

Hospitaler har hundredvis af fejlstrømsafbrydere (RCD), der jævnligt skal funktionstestes. Men bliver det gjort? Med ABB’s selvtestende fejlstrømsafbrydere sker det automatisk hver 28. dag – helt uden at frakoble spændingen til de efterfølgende grupper.

Hospitaler kan have hundredvis eller måske endda tusindvis af fejlstrømsafbrydere. Det kan derfor være både besværligt og dyrt at udføre de løbende test, hvis de foregår manuelt en eller to gange om året, som kravene foreskriver.

Faktisk bliver op mod hver tredje almindelige fejlstrømsafbryder (RCD) aldrig testet i hele sin levetid, og et endnu større antal bliver ifølge Sikkerhedsstyrelsen kun testet yderst sporadisk. Det udgør en stor sikkerhedsrisiko, da en RCD skal funktionstestes for at sikre, at den virker korrekt og kan yde den forventede personbeskyttelse.

Selvtest hver 28. dag

Stadigt flere hospitaler vælger da også at installere ABB’s selvtestende RCD-relæer fra F-ATI-serien, som automatisk udfører en selvtest hver 28. dag. – Testen fungerer, som hvis man manuelt havde trykket på testknappen, men F-ATI gør dette helt uden at frakoble spændingen til de efterfølgende grupper, fortæller Flemming Folkvardsen, der er salgsdirektør hos ABB, og han tilføjer:

– Når RCD’en udfører sin test, kobler den over på et sekundært kontaktsæt og kobler tilbage ved en positiv test. Installationen er fuldt ud fejlstrømsbeskyttet i de få sekunder, som det tager at udføre testen.

På Sygehus Sønderjylland i Aabenraa opsamles resultaterne over Modbus for hvert relæ via et ARBus-modul.

Ønsker man at overvåge udkoblingerne og registrere dem i en log med tidsstempel, kan man bygge et ARBus-modul på. Modbus-kommunikationen giver et hurtigt og præcist overblik over, at alle fejlstrømsafbrydere fungerer efter hensigten.

Høj immunitet

Tilmed er ABB’s selvtestende RCD-relæer højimmune takket være indbygget AP-Rteknologi. – Den beskytter mod utilsigtede udkoblinger forårsaget af lækstrømme fra LEDlyskilder og anden elektronik, forklarer Flemming Folkvardsen.

Derved berører han problematikken med, at LED-lyskilder – selv i en fornuftig kvalitet – kan afgive mere end 0,5 mA lækstrøm i indkoblingsøjeblikket. Det kan få et traditionelt 30 mA fejlstrømsrelæ, fabrikskalibreret til ca. 24 mA til at koble ud allerede ved tænding af omkring 40 LEDlyskilder.

Det er dog ikke kun LED-lyskilder, som generer lækstrømme. Det gælder i realiteten alle former for brugsgenstande og komponenter med switch-mode og konverterelektronik, blandt andet UPS-anlæg, lifte og hejs, spændingsforsyninger og ensretterkredsløb, elektroniske HF-forkoblinger til lysrør, EMC-filtre, hæve/sænke-borde, PC’er og tilsvarende produkter. – ABB’s selvtestende RCD-relæer, er i øvrigt de eneste, som er testet til at kunne tåle de høje kortslutningsstrømme, som ofte forekommer på et hospital, fastslår Flemming Folkvardsen.

Salgsdirektør Flemming Folkvardsen fra ABB viser firmaets fejlstrømsafbrydere, der udfører automatisk selvtest hver 28. dag –uden at frakoble spændingen til de efterfølgende grupper.

DANSK INNOVATION:

JUSTERBAR VASKEVÆG AF SALGS- OG PRODUKTCHEF CARSTEN HERNVIG, DUELCO MEDICO Justerbar vaskevæg lanceres nu Den nye IRIS Clinical Wash Wall fra Duelco er en komplet vaskevæg, som kan justeres i højden, så sæbedispenser, spejl m.m. følger med vasken op og ned. Det er en stor fordel for f.eks. kørestolsbrugere, og det forventes, at vaskevæggen bliver en bidragende faktor i helende arkitektur både nationalt og globalt. Det er danske Duelco A/S, som står bag IRIS Clinical Wash Wall, og idéen til den justerbare IPS (Integrated Plumbing System) vaskevæg opstod i forbindelse med design og levering af sengestuepaneler til nye sygehuse i Skandinavien. – Jeg havde længe undret mig over, hvorfor det kun var vasken, som kan justeres i højden, og ikke resten af alt det, der normalvis følger med brugen af en håndvask. Det giver jo ikke mening for en kørestolsbruger eller et barn. Derfor gik jeg i gang med at udvikle denne vaskevæg, som er et oplagt add-on til vores sengestuepaneler, siger Carsten Hernvig, salgs- og produktchef for Medico i Duelco. Tilpasses det enkelte rum Vaskevæggen er først og fremmest justérbar i højden, hvor det er hele væggen, som kan køres op og ned, så vask, sæbedispenser, spejl, handsker, servietter osv. følger med. Det er en klar fordel, hvis man er lav, handikappet, kørestolsbruger eller på anden vis har brug for individuel højdejustering på vaskevæggen. Vaskevæggen kombineres med dørinstallationspanelet, som typisk har lysstyring, varmestyring, patientkald m.m. i venstre side, mens modsatte side kan bruges til f.eks. stikkontakter. I samråd med hospitalet skræddersys vaskevæggene det enkelte rum med ønskede funktioner, vask, spejl m.m. Vaskevæggen fås i bredden 80-160 cm x rummets totale højde, og leveres færdigmonteret som én samlet enhed til hospitalet. Helende arkitektur bliver fremtiden Den nordjyske teknologivirksomhed har længe været med helt forrest i feltet, hvad angår udvikling af intelligente inventarløsninger til ”helende arkitektur” i sundhedsvæsenet. – Alle ved nu, at beroligende omgivelser er med til at fremme ro og heling hos patienten, og at helende arkitektur således er en gevinst for alle parter. Konceptet vinder efterhånden stort terræn verden over, og Skandinavien leder denne udvikling. Derfor er det også vores ansvar at nytænke eksisterende løsninger og hele tiden forbedre. Det forpligter at gå forrest, slutter Carsten Hernvig.

Justerbar vaskevæg lanceres nu

Varm modtagelse i branchen Det er danske Duelco A/S, som står IRIS Clinical Wash Wall blev vist frem for bag IRIS Clinical Wash Wall, og idéen offentligheden for første gang på FSTAmessen i september, hvor den fik en meget til den justerbare IPS (Integrated varm modtagelse og er nu klar til lancering. Plumbing System) vaskevæg opstod Duelco har indsendt patentansøgning på i forbindelse med design og levering løsningen (PA 2022 00875) og forventer af sengestuepaneler til nye sygehuse en hurtig godkendelse. i Skandinavien. - Jeg havde længe undret mig over, hvorfor det kun var vasken, som kan justeres i højden, og ikke resten af alt

Den nye IRIS Clinical Wash Wall fra Duelco er en komplet vaskevæg, som kan justeres i højden, så sæbedispenser, spejl m.m. følger med vasken op og ned. Det er en stor fordel for f.eks. kørestolsbrugere, og det forventes, at vaskevæggen bliver en bidragende faktor i helende arkitektur både nationalt og globalt. Den nye IRIS Clinical Wash Wall fra Duelco er en komplet vaskevæg, som kan justeres i højden, så sæbedispenser, spejl m.m. følger med vasken op og ned. Det er en stor fordel for f.eks. kørestolsbrugere, og det forventes, at vaskevæggen bliver en bidragende faktor i helende arkitektur både nationalt og globalt. Carsten Hernvig Salgs- og produktchef det, der normalvis følger med brufor Duelco Medico gen af en håndvask. Det giver jo ikke Carsten Hernvig mening for en kørestolsbruger eller Salgs- og produktchef Carsten for Duelco Medico Hernvig et barn. Derfor gik jeg i gang med at udvikle denne vaskevæg, som er et oplagt add-on til vores sengestue paneler, siger Carsten Hernvig, salgs- og produktchef for Medico i Duelco.

Det er danske Duelco A/S, som står

Tilpasses det enkelte rum Vaskevæggen er først og frembag IRIS Clinical Wash Wall, og idéen mest justérbar i højden, hvor det er til den justerbare IPS (Integrated hele væggen, som kan køres op og ned, så vask, sæbedispenser, spejl, Plumbing System) vaskevæg opstod handsker, servietter osv. følger med. Det er en klar fordel, hvis man er lav, i forbindelse med design og levering handikappet, kørestolsbruger eller af sengestuepaneler til nye sygehuse på anden vis har brug for individuel i Skandinavien. højdejustering på vaskevæggen. Vaskevæggen kombineres med dørinstallationspanelet, som typisk har lysstyring, varmestyring, pa- Jeg havde længe undret mig over, tientkald m.m. i venstre side, mens hvorfor det kun var vasken, som kan modsatte side kan bruges til f.eks. stikkontakter. justeres i højden, og ikke resten af alt I samråd med hospitalet skrædder sys vaskevæggene det enkelte rum med ønskede funktioner, vask, spejl m.m. Vaskevæggen fås i bredden 80-160 cm x rummets totale højde,

MDR 745/2017: Hvilke krav skal vi nu leve op til? Og hvordan gør vi det?

MDR 745 – en lang overgangsordning og hvad så?

101 punkter med forklaringer og lovkrav. Kapitel 1 indeholder alene 61 punkter (og i alt 10 kapitler!) samt bilag 1-17… Hvordan skal vi som almindelige mennesker håndtere og forholde os til så megen information, som er lov?

I forbindelse med vores kontakter til både danske leverandører af medicinsk udstyr og ikke mindst hospitalernes tekniske afdelinger får vi gang på gang spørgsmålet: HVAD skal der til? Alle ved, at den nye forordning egentlig trådte i kraft i 2017 – dog med en overgangsordning frem til 2020, som på grund af COVID-19 blev forlænget til 2021.

Nogle gange kan så lang en overgangsperiode skabe frustration hos brugerne. Man læser om det flere gange og forsøger at sætte sig ind i de kommende ændringer, men da de først træder i kraft flere år ude i fremtiden, vælger man ofte at udskyde beslutninger, som kunne være taget langt tidligere i overgangsperioden.

Der er dog meget stor forskel på, om man selv er producent af CE –mærket udstyr, om man blot er distributør eller forhandler, om man sidder i medicoteknisk afdeling med ansvar for medicinsk udstyr, eller man sidder i teknisk afdeling med ansvaret for et medicinsk distributionssystem, som består af CE-mærket udstyr.

Fabrikanter og distributørers forpligtelser

Særligt to punkter er væsentlige for fabrikanter, idet de pålægges mere klare og strengere forpligtelser til at overvåge kvalitet, ydeevne og sikkerhed for egne producerede enheder. Fabrikanterne skal have et kvalitetsstyringssystem og et system til overvågning, efter udstyret er bragt i omsætning, og det skal stå i rimeligt forhold til risikoklassen og type af udstyr. Desuden fastsættes specifikke betingelser for distributører/forhandlere med krav om autoriserede repræsentanter.

Michael Nørkjær, Markedschef for Applikationssalg hos Strandmøllen A/S, samt hans nye salgschef for farmaceutisk industri, laboratorier og healthcare, Christian Riegels Hjorth, uddyber i denne tekst, at der – også inden for det samme firma – er store forskelle på, hvor langt man er i processen. Det samme ses inden for anvendelsen af medicoteknisk udstyr, hvor hovedparten af udstyret på et hospital ligger i regi af medicoteknisk afdeling, mens man i tekniske afdelinger ”kun” har ansvaret for distributionssystemet. Det er kun den sidste del, som jeg fokuserede på i min dialog med Maskinmester Michael Korsager Mud, Center for Ejendomme på Rigshospitalet.

Henning Horn

STRANDMØLLEN A/S – leverandør af ce-mærkede egenproducerede gasser og medicinsk udstyr

Egenproducerede gasser

”Strandmøllens kvalitetsafdeling har gennem de sidste fem år fulgt udviklingen tæt, idet vi har egne CE-mærkede produkter, som skal leve op til de nye krav. Vores nuværende status som lægemiddelproducent har gjort os bedre rustet i vores arbejde med CE-mærkede produkter. I forbindelse med ventetiden på nye notified body’s, som var klar til at leve op til det nye lovsæt. har vi opdateret alle manualer i vores kvalitetssystemer, så vi nu er fuldt klar på dette område”, fortæller Michael Nørkjær, Markedschef for Applikationssalg.

Salg af ce-mærket udstyr

”En af Strandmøllens store styrker – særligt inden for farmaceutisk industri og laboratorie-segmentet – er og fortsætter med at være vores uafhængighed af producenter af udstyr”, siger Michael Nørkjær og fortsætter: ”Vi har hidtil kunne vælge udstyr tilpasset kundens behov uden skelen til producent og udelukkende med et fokus på brugervenlighed og ensartet kvalitet, idet denne type af produkter ikke er omfatter af det nye regulativ”.

Medicinsk udstyr (centraler, afspærringsbokse mv.)

”Vi kan blive mindre agile og dermed også mindre optimale for vores kunder med hensyn til salg af medicinsk udstyr, fordi det i MDR’en er uklart, hvem der har ansvaret for hvad, og hvor høj detaljeringsgraden skal være. Markedet er dog ved

Michael Korsager Mud udtaler ”Der er et ønske om en facitliste til brug for implementering af MDR 745.”

at fi nde sin plads, og vi i Strandmøllen er ved at uddanne os i kravene til importør, distributør samt kravene til ”end user”, udtaler Christian Riegels Hjorth, Salgschef for Farmaceutisk industri, laboratorier og healthcare.

Krav til hospitaler

Der er en lang række nye krav, som er dukket op i det nye regulativ. Et af de vigtigste krav, som egentlig sammenfatter en lang række andre krav, er, at udstyr kun må tages i brug, hvis det er i overensstemmelse med denne forordning, og når det leveres forskriftsmæssigt samt anbringes, vedligeholdes og anvendes korrekt i overensstemmelse med det erklærede formål og producentens anvisninger. Udviklingen som end-user

Som Michael Mud fortalte mig, da jeg besøgte ham for første gang: ”Vi har gennem fem år kendt til og ventet på det nye regulativ. Desværre har vi ofte fået det i små bidder, og derfor mangler vi et egentligt overblik over, hvad der skal til for, at vores distributionssystemer lever op til de nye krav, og hvordan vi vedligeholder dem i fremtiden. Jeg efterlyser med andre ord nærmest en facitliste, så jeg kan kontrollere, at vi som end-user lever op til nye krav, da loven alene er alt for omfattende”.

Der fi ndes desværre ikke en egentlig facitliste, men en god start kunne være at få sit anlæg screenet af en uafhængig rådgiver, som har kendskab til dette område og specifi kt på gasdelen. Vi har i Brisson & Horne gennem de sidste år uddannet os specifi kt inden for både MDR og medicinske gassystemer, og vi står gerne til rådighed for hospitalerne for en kortlægning af deres nuværende status samt kurser i MDR 745, som er tilpasset den enkelte brugergruppe.

Vores udsendte medarbejdere:

Henriette Vabø har en BA i fotografi fra 1993 og arbejdede i godt to år som fotograf, inden hun skiftede til først billedredaktør og siden grafi sk designer. Arbejder nu som redaktionssekretær og grafi ker på Kristeligt Dagblad og har tidligere arbejdet for både Berlingske Media, Wunderkind Media, Københavns Kommune, musikmagasinet Groovy og madmagasinet Guaca.

Videnskabsjournalist Gordon Vahle er uddannet journalist og arbejdede indtil 1999, hvor han stiftede Sciencejournalist.dk, som kommunikationsrådgiver i bureauer og tekniske virksomheder.

Han skriver artikler for tekniske, populærvidenskabelige og sundhedsfaglige magasiner og har arbejdet for Vabø Publishing ApS siden 2003. Ud over Sciencejournalist.dk driver han bloggen Klimaklog.dk. Erhvervsjournalist Ib Erik Christensen er faguddannet journalist og har arbejdet i A-pressen og på Berlingske Tidendes erhvervsredaktion indtil han blev landsdelsredaktør på Dagbladet Børsen og dækkede det jyske erhvervsliv i en længere periode. I 1995 etablerede han det nuværende bureau Cypress kommunikation og skriver bredt om samfundsforhold, teknik betonede emner og har i en længere årrække været fast skribent for Vabø Publishing.

Magasinpost SMP ID-nr. 46707

PRODUKTER

LAF kabinetter Cytostatika kabinetter Sterilkabinetter

Medicinblandeskabe Partikeltællere

RENRUMSARTIKLER

Desinfektionsmidler Handsker Aftørringsklude Swabs og lab tips Klæbemåtter Masker Håndcreme

INDESLUTNINGER OG BARRIERESYSTEMER

AIR showers

RABS Isolatorer Sluser Gennemræknings moduler

YDELSER

Rådgivning Projektledelse Service Installation

Test Kvalificering Seminarer og undervisning