Mange udfordringer ved at skabe og certificere byggeri som bæredygtigt

Mange udfordringer ved at skabe og certifi cere byggeri som bæredygtigt

Regionerne tænker meget på klimaudfordringen, da sundhedsvæsenet udleder ca. 6 pct. af Danmarks samlede CO2 udslip. Region Syddanmark har nedsat et politisk udvalg for byggeri, indkøb og grøn omstilling og en regional styregruppe for Grøn Omstilling med koncerndirektionen i spidsen

Region Syddanmarks overordnede målsætning er at reducere regionens samlede klimabelastning med mindst 35 pct. i 2030 i forhold til 2020-niveauet fra både direkte og indirekte udledninger af emissioner til atmosfæren.

Det fastslog vicedirektør Peter Holm fra økonomi og bygningsafdelingen i Region Syddanmark i et indlæg om dilemmaer og løsninger i regionernes bæredygtighed og grøn omstilling. Regionen er en af dem, der er gået mest ambitiøst til værks med en lav nedre grænse for DGNB-certifi cering.

Regionen vil skære sit energiforbrug 20 pct. ned i 2030 i forhold til 2018-niveauet. Udledningen af klimagasser fra el og varme skal reduceres med mindst 40 pct. i samme periode. Alle ny- og ombygninger der koster over 2,5 million kr. skal certifi ceres efter DGNB. Desuden skal regionens person- og varebiler elektrifi ceres frem til 2030.

Det skal blandt ske ved at mindske forbruget og øge genbruget med fl ere grønne indkøb og omstillinger. Klimabelastningen fra fødevareindkøb skal være 25 pct. lavere i 2025. Den samlede affaldsmængde skal mindst være reduceret med 10 pct. i 2030 og recirkulationen vokset til 45 pct.

Masser af miljøbelastninger

En lang række aktiviteter i Region Syddanmark bidrager til CO2-forureningen, fastslog han, men særligt medicinsk udstyr, tilbehør, brugsstoffer, it-udstyr, inventar, møbler, lægemidler, farmaceutiske produkter og ikke mindst bygnings- og anlægskonstruktioner fylder meget i CO2-regnskabet.

Klimabelastning fra regionens drift

Her ses bidragsyderne til Region Syddanmarks samlede CO2 belastning af miljøet og som det fremgår, er der 3-4 områder, der tegner sig  for langt hovedparten af udledningen til atmosfæren.

”Det er rigtigt svært at svare på, hvordan fremtidens byggeri kommer til at se ud, men der er nogle tendenser. Byggeriet står for 41 pct. af den samlede udledning nationalt i Danmark, hvilket er rigtigt meget,” sagde Peter Holm. ”Materialespild udgør 15 pct. og tidsspilde i form af fx ventetider 18 pct. i udførelsesfasen, så kun 33 pct. af den tid, man bruger på at udføre et byggeri, går på at man faktisk bygger, så der er meget at komme efter både økonomisk og i en bæredygtig sammenhæng,” konstaterede han.

“Noget af det vi kommer til at beskæftige os med, er test og CO2-neutralt byggeri. Real Dania har bl.a. forsøgsbyggerier i gang, og vi kommer også til at kigge ind i noget, som er endnu mere klimavenligt og bæredygtigt. Vi vil i regionerne meget gerne deltage i netværk med rådgivere, universiteter, leverandører, kommunerne og andre offentlige bygherrer om, at udvikle værktøjer til at virkeliggøre en endnu grønnere bygningsprofil.

Peter Holm tror vi kommer til at se meget mere genbrug af byggematerialer, en mere effektiv byggepladslogistik og et mere effektivt design. Nye mursten udleder et sted imellem 88,9 og 533,8 kg CO2 pr. ton der produceres, mens gamle genbrugssten klart er mest miljøvenlige med blot 3,5 kg CO2 pr. ton, viste han.

I fuld sving med bæredygtigt byggeri

Region Syddanmark er godt i gang med at praktisere den tyske DGNB-certificeringsordning af ny- og ombygninger med en anlægssum på 2,5 mio. kr. Regionsrådet vedtog 22. juni 2020 en revision af sine regler for byggerier med udgangspunkt i sin klimastrategi og ønsket om bæredygtighed.

Er det teknisk muligt, skal byggerierne mindst opnå guld-certificering. Desuden foretages en klimavurdering i alle byggesager efter DGNBs bæredygtighedskriterier, der skal indarbejdes allerede i ideoplægget. DGNB indgår i både klimastrategien, byggestyringsregler og byggehåndbogen, som har styringsredskaber til at virkeliggøre bæredygtigt byggeri og understøtte klimastrategien.

Det indebærer, at DGNB indarbejdes i dokumenter og integreres i det digitale byggeri fra planlægning til bygningen tages i drift. Det er således en del af regionens byggeopgave og varetages af et DGNB-team i bygningsafdelingen med 4 konsulenter og en auditor, der nu er ved at blive uddannet.

Regionen er i gang med to større byggerier der skal DGNB-certificeres. Det er et Autismecenter i Fredericia til 83 mio. kr. og voksenpsykiatrien ved det nye OUH i Odense til ca. en halv mia. kr. Flere andre byggerier er i støbeskeen.

Kan det betale sig at DGNB-certificere projekter til 2,5 mio. kr., spurgte han og svarede selv afkræftende, at det kan det nok ikke. Alene at komme igennem en certificeringsproces sluger en væsentlig del af anlægssummen. I andre regioner ligger grænsen betydeligt højere end 2,5 mio. kr., oplyste han. ”Når certificeringen skal revideres, bliver den nedre grænse nok hævet til 10, 15 eller 20 mio. kr. kan jeg forestille mig, da 2,5 mio. kr., simpelthen er for lavt og ambitiøst. Man kan godt indarbejde det i projekter med en meget lavere anlægssum, hvilket vi har gjort, så der, hvor det ikke har kunnet lade sig gøre at DGNB-certificere, har vi valgt alligevel at indbygge en række af DGNB-kriterierne.”

Vicedirektør Peter Holm – det er en kæmpe opgave at sikre større bæredygtighed og grøn omstilling i regionen, der kræver solide data og mangeartede kompetencer.

Datakvaliteten i byggeriet

Et andet dilemma og udfordring er at sikre sig den rette viden til at træffe de rigtige valg, og det er et rigtigt godt spørgsmål, konstaterede han. Mens det står ret klart, hvilke enkeltmaterialer der giver de mindste klimaaftryk som træ og de højeste som metaller, bliver det kompliceret, når mange materialer indgår i et byggeris konstruktion. ”Kan vi få data på nye materialer vi ønsker at bruge, og hvordan undgår man at anvende materialer, som det senere viser sig vi ikke burde have brugt i byggerier. Det kan være fx være vindspærreplader, man synes er rigtigt godt valg, men som viser sig ikke at kunne tåle det danske klima og så ender med at være et rigtigt dårligt valg. For mig at se handler dette meget om konstruktionsvalg, at man skal se lige så meget på konstruktionen som enkeltmaterialer.”

Kaotisk lovgivning bremser VE

Vedvarende energi (VE) er et andet komplekst område. Regionen har etableret mange solcelleanlæg og startede for 10 år siden med at bevilge 83 mio. kr. til solpaneler på sygehustagene og nåede op på 23.000 kvm. Siden er flere udvidelser af de tagbaserede anlæg kommet til, og ved det nye OUH er der etableret et 25.000 kvm. stort solcelleanlæg på terræn. ”Det hele er meget godt, men præmisserne har nu ændrer sig – 30. juni 2021 kom en ny lovgivning, som betyder, at vi ikke længere kan trække elafgiften fra, når vi selv bruger strømmen. Det betyder meget for vores businesscase. Med den nye lovgivning steg vores tilbagebetalingstid fra 10-12 år op til 24 år for et tilsvarende anlæg.

Det er paradoksalt, at vi rigtigt gerne vil etablere mere bæredygtig energi, men reglerne spænder ben for os. Når vi installerer et solcelleanlæg i regionen i dag, skal vi også oprette et produktionsselskab, så der er flere paradokser i det her. Vi er desværre kun blevet hjulpet af de højere ener-

gipriser, som har forbedret businesscasen. Så nu kan det være, at vi i virkeligheden kommer tilbage til der, hvor vi var før.”

Drift og grønne indkøb

Køkkendrift på sygehuse og institutioner belaster også miljøet, men regionen vil reducere madspild og CO2 udledningen fra fødevarer i det hele taget med 25 pct. i 2025 i forhold til 2019. Dette gøres bl.a. ved at indføre en mere bæredygtig og plantebaseret kost med sæsonbestemte råvarer og måske med indkøb af 2. sorteringsråvarer, som er helt i orden, men måske ellers skulle være smidt ud.

Transporten er også en miljøsynder. Regionen har 720 køretøjer og 20 pct. er i dag elbiler. Især person- og varebiler har fået el, men regionen er ikke nået langt med udrykningskøretøjerne, der tegner sig 64 pct. af CO2-udledningen. Der er ingen eldrevne akutambulancer, men 5 elbiler til sygetransporter, men man håber udviklingen med tiden ser helt anderledes ud. ”Regionen køber ind for ca. 10 mia. kr. årligt og prøver at indarbejde klima og grøn omstilling. Det fylder meget, men det er nok her vi er nået knap så langt. Det handler om allerede at få indskrevet disse indsatser i vores udbud. Der er meget adfærd i det, holdninger, netværk, så der er mange gode intentioner og indsatser, men det er et svært område,” erkendte han.

Regionen har etableret et øget genbrug af møbler for at undgå nye indkøb. Smartere og mere cirkulært ressourceforbrug er et område, hvor der er meget at komme efter, konstaterede han: ”I mange år er man gået fra flergangs- til engangsprodukter, men nu ser vi faktisk, at det går den anden vej, fordi vi kan se, der er en god gevinst ved at bruge produkterne flere gange, især når det drejer sig om elektronik og metalinstrumenter – også selvom de skal genbehandles.”

Den 1. januar 2023 indføres en ny affaldsbekendtgørelse, så affald skal sorteres i mange fraktioner. Region Syddanmark er på vej, men 72 pct. af affaldet går stadig til forbrænding, mens 26 pct. genanvendes, så der skal næsten ske en fordobling af recirkulationen. Regionen mangler solide data

Bestræbelserne på at reducere de største klimabelastninger modarbejdes af, at det er svært at få data, der er nødvendige for at træffe rigtige beslutninger: ”Det handler også om at få klinikkerne involveret og få anvendt de rigtige produkter. Det er vigtigt at komme helt tæt på brugerne af produkterne ude i klinikkerne og sikre en bedre datakvalitet i regionen, men det kommer til at tage tid,” erkendte han. ”En udfordring er også at få klima- og miljødata fra leverandørerne af produkter og kunne gennemskue, om de er korrekte. Der kræver inhouse kompetencer til at gennemskue data fra udbudsrundernes mange tilbud.” ”Det handler rigtigt meget om grundig forberedelse inden et udbud, så man får de rigtige varer og prioriteret der, hvor klima, miljø og bæredygtighed skal vægte højt, inden man går i dialog med leverandørerne om den lange række af krav”, fastslog Peter Holm.

Er din virksomhed og data sikret mod strømsvigt 24/7?

Coromatic tager fuldt ansvar fra projektering og design, til integration, vedligeholdelse og energioptimeret drift af kritisk infrastruktur. Vores ekspertise inkluderer nødstrøm og køling, datakommunikation og sikkerhed. Lad os tage os af dine forretningskritiske anlæg, så du kan koncentrere dig om din virksomheds kerneområde.

Ring 66 17 62 60 | coromatic.dk

Coromatic i Danmark

Roskilde • Odense • Vejle • Århus

A part of the E.ON Group.