F S TA – ÅRS KO NFERENCE AF VIDENSKABSJOURNALIST GORDON VAHLE
Flere kommunale senge i fremtidens sundhedsvæsen Regnestykket ser let ud: En regional sygeseng koster 8000 kr. pr. døgn; en kommunal koster det halve. Og når en virksomhedsejer med fem gazellepriser på kaminhylden tager udgangspunkt i sådanne tal, så bliver konklusionen, at en større del af fremtiden for dansk sundhedsvæsen må ligge hos kommunerne. Sundhedsrådmanden ved dog, at regnestykket i virkeligheden er mere komplicere end det – og peger på behovet for en grundlæggende forandring af sundhedsvæsenet.
Kombinationen af en rådmand for sundhed med en it-ingeniør og virksomhedsejer, der fem gange har modtaget Dagbladet Børsens gazellepris for sin hurtigt voksende virksomhed, er sjælden i det danske politiske landskab. Det er også sjældent, at en kommune satser på sundhedspolitik som en tværgående politik, der skal indgå i alt byrådsarbejde. Og når man beder et menneske med et spændende og sjældent CV om input, får man også sjældne og spændende synspunkter frem. Derfor var det et godt valg at bede sundhedsrådmand i Odense Kommune, Tommy Hummelmose, om at komme med sit bud på fremtidens sundhedsvæsen og på, hvordan arbejdet i dette ’væsen’ vil forme sig i fremtiden både for folk, der udfører klinisk arbejde, og for dem, der driver hele maskineriet.
Rammer, samarbejde og store udfordringer – Normalt taler jeg til højt specialiserede sundhedsmedarbejdere. Men det er virkelig fedt at få lov til at tale om ’mursten’ og om visionerne for jer, der arbejder med sundhedsvæsenets fysiske rammer, indledte Tommy Hummelmose sit indlæg, som han havde døbt ”Mursten, mørtel og multisygdomme”. Hvis man lægger lidt symbolik i bogstavrimet, så kunne det godt være konklusionen på Tommy Hummelmoses indlæg. De fysiske rammer skal være i orden, og vi skal arbejde sammen for at kunne løse de store og svære udfordringer i sundhedsvæsenet. – Antallet af mennesker med kroniske lidelser stiger markant, men de multisyge er langt fra det eneste problem, der er med vores sundhedsvæsen, sagde Tommy Hummelmose og understregede, hvad han selv kaldte ”et dystert billede”, med en
22
HOSPITAL DRIFT & ARKITEKTUR 5
række kurver, der viste det pres, som sundhedsvæsenet er udsat for. – Det demografiske pres stiger. I 2030 vil der være 60 procent flere over 80 år end i dag, og der vil være færre til at passe de ældre. Fire ud af ti voksne danskere har mere end én kronisk sygdom. Kommunernes udgifter til fx pleje, genoptræning og rehabilitering ventes de næste otte år at stige med 40 procent. Regionernes udgifter vil ’kun’ øges med ca. 20 procent, og kommunernes udgifter vil overstige regionernes allerede om fire-fem år, uddybede han fremtidsbilledet.
Flere og vanskeligere opgaver til kommunerne Set fra det kommunale udsigtspunkt er presset dobbelt, fordi kommunerne ikke alene skal tage sig af flere ældre og flere kronisk syge, men også skal samle op efter effektiviseringskravene til sygehusene og påtage sig flere opgaver end tidligere.
– Den gennemsnitlige liggetid for en patient på et hospital er faldet fra 10 dage i 1980 til 2½ dag i dag. Noget skyldes effektivisering på hospitalerne, men der er et stort antal patienter, som langt fra er færdigbehandlede, når de udskrives. Nogle er stadig så syge, at de skal ligge i en seng, og hvad enten borgeren får brug for en kommunal af slagsen eller kan ligge i sin egen, koster det kommunale ressourcer. Og de, der ikke behøver at ligge i sengen, har stadig behov for genoptræning, rehabilitering eller andre former for hjælp påpegede sundhedsrådmanden. – Vi har simpelthen ikke råd til at have et sundhedsvæsen, hvor vi tænker lineært, og hvor opgaven kun er at behandle syge mennesker, så de bliver raske, understregede Tommy Hummelmose.
Et proaktivt sundhedsvæsen Men hvad så? Hvordan kan vi bygge et sundhedsvæsen, der håndterer de store
Nutid og fremtid i ét billede. Forskellen mellem et reaktivt og et proaktivt sundhedsvæsen.
