F S TA – ÅRS KO NFERENCE AF JOURNALIST IB CHRISTENSEN
Digitaliseringen vil revolutionere hospitalsdriften Kunstig intelligens og digitalisering med opkobling af alt medicoteknisk udstyr på hospitalernes centrale it-systemer og intelligent udnyttelse af patientdata, kan give en kæmpestor fordel i behandlingen, forudser it-direktør Klaus Larsen fra Region Nordjylland
Teknikken har taget nogle gevaldige spring de senere år og vil forandre hele sygehusvæsenet og arbejdsgangene. Udviklingen er i fuld gang og der ligger et meget stort uudnyttet potentiale, der kan optimere behandlingen. Det mener it-direktør Klaus Larsen fra Region Nordjylland, som i sit indlæg om ny teknologi og digitalisering på hospitaler viste en række slående eksempler på, at teknologien på alle områder vil revolutionere sundhedsvæsenet som mobiltelefonerne har ændret vores kommunikation. Mulighederne er nærmest uendelige, når man digitaliserer kliniske specialer med kunstig intelligens og øget monitorering. Flere patienter kan behandles med mere sikker diagnostik og driften vil opnå mange, store fordele. Hele flowet på hospitaler vil blive monitoreret som aldrig set før. ”Røntgen var det første speciale, der blev digitaliseret, men bagefter kommer måske digitalisering af blod- og våde prø-
ver generelt samt kropsmonterede sensorer. Det buldrer derud af i regionerne og det skal hospitalsbyggeriet kunne understøtte,” fastslog han, men det rejser også problemstillinger. ”Er telemedicin i et nyt hospital bare en kontorfacilitet eller skal man have mulighed for klinisk at se specielle ting og kunne monitorere sensorer hjemme hos patienterne? Det ved vi ikke endnu, men det vil vi finde ud af,” sagde han og nævnte at NAU er involveret i et spændende projekt.
Langt større transparens Digitaliseringen af røntgenbilleder har ført til, at området er blevet totalt gennemsigtigt så billeder kan vurderes nærmest overalt også i et andet land og døgnet rundt. Udviklingen vil også komme inden for alle andre specialer startende med de diagnostiske områder, forudser Klaus Larsen: ”Patologi bliver det næste område. Her
har man mange billeder og lagerkapacitet og kan opnå den samme effekt som med røntgen. Området er presset, der er behov for at udveksle data, så diagnostikere andre steder kan beskrive prøverne. Med kunstig intelligens kan en computer også kan udføre arbejdet hurtigere og nemmere end et menneske som en støtte via sensorer hos patienterne i eget hjem 24/7. Der skal være plads til mere maskineri, og vi arbejder selv med en udefineret ramme på vores sygehusbyggeri i Nordjylland, som er afsat til telemedicin. Vi ved ikke endnu helt, hvordan vi skal konstruere det, og hvad det betyder for et nyt hospital.” Det bliver spændende, men omstillingen er dyr, advarede han og tilføjede, at mange ikke kan forstå, at det koster penge for at det kan blive billigere bagefter. Udfordringen er, at det er driften der skal betale for sporskiftet, men burde nok betragtes som en investering, mente han.
Behandling på distancen
K OMMAN DOC ENT ER ( F L O WST YR IN G)
7
Hele hospitalets puls vil blive monitoreret fra centrale kommandocentraler som her på billedet. Det giver mulighed for at lokalisere flaskehalse og uudnyttede potentialer og optimere hele flowet gennem et supersygehus.
20
HOSPITAL DRIFT & ARKITEKTUR 5
”Telemedicin kan meget og bidrager til at aflaste manglen på hænder i sundhedsvæsenet. Hele nærhedsreformen går ud på, at man kan adskille klinikeren og patienten mere, så man stadig som syg patient kan være i eget hjem eller på et nærhospital. Der er megen teknologi i området med censorer, videotransmissioner etc. Så det bliver en virkelig stor omstilling,” forudså han. Fordelen ved telemedicin er, konkluderede han, at man kan tiltrække læger fra andre lande med tilsvarende specialiseringer, og hvis man kan løse sprogbarriererne, også vil kunne benytte udenlandsk virtuel arbejdskraft til området, hvor vi mangler kapacitet. Sundhedsvæsenet råder over så megen teknologi, at man kan holde patienterne i egen hjem længere uden at behøve de store anskaffelser.
