F S TA – ÅRS KO NFERENCE AF VIDENSKABSJOURNALIST GORDON VAHLE
Det kræver omhu og tid at projektere laboratorier til GMO Når hospitaler projekterer og indretter avancerede rum til at håndtere af genmodificerede organismer, må de tage sig den tid og udvise den omhu, der er nødvendig. Der er skrappe regler på området, og de skal følges, så omgivelser og medarbejdere kan være trygge. Seniorspecialist Jan Mottlaus rådede i sit indlæg ”GMO møder cGMP” de projekterende til at kigge på pharma-industrien for at få inspiration.
Umiddelbart skulle man tro, at forkortelserne GMP og GMO var tæt forbundne. Der er trods alt kun et enkelt bogstav til forskel. Men hvis man skriver forkortelserne helt ud til ’Good Manufacturing Practice’ og ’Genetically Modified Organism’, bliver forbindelsen sværere at få øje på. ”Manufacturing” – altså fabrikation – hvad i alverden har dét med hospitaler at gøre? Ifølge indlægsholderen ved FSTA’s årskonference, seniorspecialist Jan Mottlau fra Niras er de to begreber tæt forbundne, og hvis man kigger på den farmaceutiske industri, bliver forbindelsen åbenlys. – GMO-kravene skal både beskytte omgivelserne og de mennesker, som arbejder med potentielt farlige organismer. GMPkravene skal beskytte de patienter, som får medicin, mod uønskede stoffer eller organismer. GMO-kravene skal forhindre noget at slippe ud, mens GMP handler om at forhindre noget at slippe ind, og samspillet mellem kravenes og den rette implementering beskytter alle parter, forklarede han. Det lille ’c’, som ofte ses i forbindelsen ’cGMP’, betyder ”currently” og understreger, at man skal anvende opdaterede standarder, teknologier og systemer for at GMP-kravene kan overholdes.
Kunsten at styre luft Med foredragsholderens forklaring blev det måske lettere at se forbindelsen mellem de to forkortelser og arbejdet i en teknisk afdeling på et hospital. En stor del af kunsten med at holde rum rene består i at kunne styre lufttrykket i forskellige lokaler. Overtryk forhindrer forurenet luft i at komme ind, og hvis man vil forhindre noget i at slippe ud, så skal lufttrykket være lavere end i omgivelserne. Men når man på én gang og i samme rum både skal forhindre noget i at komme ind og noget andet i at slippe ud, bliver det
18
HOSPITAL DRIFT & ARKITEKTUR 5
vanskeligt. Så vanskeligt, at emnet bliver højt prioriteret på en årskonference i FSTAregi. – Nye behandlingsformer stiller store krav til vores evne til blandt andet at kunne kontrollere luftstrømmene helt præcist. Ved fx celleterapi udtager man populært fortalt, en væske med celler fra patienten. Cellerne bliver manipuleret – ved at man putter nogle organismer med særlige egenskaber i væsken, som processeres og injiceres tilbage i patienten igen. Under hele denne proces må der naturligvis ikke komme fremmede organismer ind til cellerne – de skal jo tilbage til patienten. Og de manipulerede organismer kan gøre stor skade, hvis de slipper fri, påpegede Jan Mottlau.
Ingen nemme veje Som enhver, der arbejder med ventilation i mere eller mindre sterile rum, ved, så er det vanskeligt at styre luftstrømmene ved hjælp af trykforskelle. Så snart mennesker bevæger sig, døre åbnes og lukkes, LAFen tændes, udstyr flyttes, luftens filtreres, turbulens opstår og varme og kolde luftstrømme blandes, bliver det vildt kompliceret. Hvordan kan man så styre luften, hvis der i samme rum skal være forskellige tilstande alt efter, om man skal passe på det præparat, man arbejder med, beskytte sig mod det eller endda begge dele? – Dilemmaet er bestemt også på spil i den farmaceutiske industri, men her har man dog lang erfaring med at håndtere lignende problemer. Det er derfor, vi skal kigge dén vej og lære. I den farmaceutiske verden har man fokus på at gøre det rigtige første gang. Man tænker og undersøger flow af personale, medikamenter, udstyr, affald mm. – typisk ved en styret kvalitetssikringsproces – før man tegner. For hvis et medicinalfirma ikke får løst alle udfordrin-
ger med hygiejne, ventilation og sikkerhed, bliver produkterne ikke godkendt til salg. – I hospitalsverden foregår det omvendt. Først kommer arkitekten med sine tegninger. Så kommer ingeniøren og siger, at der ikke plads, og til sidst forsøger man at møve det hele på plads alligevel, og det kommer sjældent til at fungere helt som ønsket, sagde seniorspecialisten fra Niras, og selv om beskrivelsen måske var en anelse karikeret, så var der ingen tvivl om, hvad han mente. – Der findes ikke nogen nemme løsninger, når det gælder indretning af laboratorier og andre lokaler, hvor man håndterer GMO, lød beskeden.
Standarder, tørt læsestof og lange lister Hele GMO- og GMP-området er gennemreguleret af standarder og lovkrav, og det er med Jan Mottlaus ord ”meget, tørt
Seniorspecialist Jan Mottlau
