Hospital Drift & Arkitektur nr. 5, 2022

Page 16

F S TA – ÅRS KO NFERENCE AF JOURNALIST IB CHRISTENSEN

Det færdige hospitalsbyggeri er klar til drift – nej, sådan er det desværre langtfra altid De færreste gør sig forestillinger om, hvor kompleks en opgave det er at overtage et nyt hospital med alle dets installationer, der har været mange år undervejs. Det lægger ekstra pres på driftsafdelingerne, der også skal holde de eksisterende byggerier kørende At sætte de store, komplekse superhospitaler i drift kræver tæt samarbejde og support på næsten alle felter og et stort organisatorisk set up. Det belaster driften ekstremt, berettede programchef Helle Eiberg Thorup og projektleder Michelle Runge Christensen fra Region Hovedstadens Center for Ejendomme (CEJ) om kunsten, at overtage megaprojekter. ”Det er virkelig komplekst, og en opgave, hvor der i høj grad er brug for både varme og kolde hænder,” fastslog de. CEJ skal i de kommende år overtage hele 5 store hospitalsprojekter, hvor de er bygherre på dem alle, og derudover forberede at tage sig af driften, sikre de fysiske rammer til hospitalets brugere, transport og logistik, samt indtænke den grønne omstilling og bæredygtigheden.

Region Hovedstaden og CEJ har forsøgt at standardisere og finde den bedste måde at udføre den komplekse opgave at sikre overgangen fra byggeri frem til ibrugtagning på baggrund af erfaringerne fra de første store ibrugtagninger. Regionen har allerede taget 140-150.000 kvm. i brug på Rigshospitalet (Nordfløjen), Nyt Hospital Herlev, Steno Diabetes Center Copenhagen og Ny Retspsykiatri Sct. Hans. Samlet bygger Region Hovedstaden en halv million kvm. i de nærmeste år med en projektportefølje på 15 mia. kr. og er dermed en af Danmarks største bygherrer. Det forpligter til at blive bedre til alle processerne og lære af erfaringerne. Der er tidligere set en del kritiske problemer, som skulle løses før de første byggerierne kunne tages i brug:

”Bygningerne har været ramt af alle typer problemer som tæringer, bakterier og forkert eller manglende udskylning af vandrør, fejldimensionerede eltavler, dårligt fastgjorte faldstammer, hvor nogle blev utætte, og spjæld der ikke fungerede som de skulle. Driftsmæssigt har de meget kritiske funktioner som CTS-anlæg, test og indregulering af ventilation, køl og varme fyldt meget med mange fejl og mangler under idriftsættelsen.” Også emner, som er kritiske for hospitalets kliniske arbejde i bygningerne, har fyldt meget. Det kan være adgangskontrol og låsesystemer eller behov for afskærmning på de nye store vinduespartier som har ført til, at der er investeret mange penge og ressourcer i efterfølgende at opsætte solafskærmning og ’diskretions-folie’ på store vinduespartier, så personalet ikke får hedeslag eller så uvedkommende ikke kan kikke ind under det kliniske arbejde. Der har manglet depotplads, og logistikog vareflow har ikke altid fungeret som det var forventet. ”Det er nødvendigt at sikre en samlet planlægning med deltagelse af alle aktører, så alt fungerer fra første dag bygningerne tages i brug, når personale og patienter flytter ind, ” fastslog de.

Mange skuffede forventninger

Det kræver alle ressourcer og en sikkert styret planlægning at sikre, at de store supersygehuse kan leve op til det ønskede behov efter aflevering til læger, sygeplejersker, maskinmestre og anden personale, der skal arbejde i den nye bygning, fastslog projektchef Helle Eiberg Thorup og projektleder Michelle Runge Christensen.

16

HOSPITAL DRIFT & ARKITEKTUR 5

”Der opleves et ret stort GAP mellem driftsafdelingernes og klinikernes forventninger til de nye bygninger og det, der afleveres,” fastslog Helle Eiberg Thorup og Michelle Runge Christensen og pegede på, at de store hospitaler typisk er 10-12 år undervejs, så brugerne, der var inddraget i starten, kan være flyttet til andre opgaver i mellemtiden. Derudover har byggeprojekterne måske gennemført besparelser undervejs. Den kliniske drift og tekniske


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.
Hospital Drift & Arkitektur nr. 5, 2022 by vaboe.dk - Issuu