FORSIKRING > NR. 2 > JUNI 2021
TEMA: ET LANGT ARBEJDSLIV af Per Frydenreim Møller, advokat
Hvornår og hvordan med pension Der er mange spørgsmål i forbindelse med et stadig længere arbejdsliv – ikke mindst, når det er ved at nå sin afslutning, og mange spørgsmål presser sig på.
Det er en kendsgerning, at vi som mennesker bliver stadig ældre. Vi lever sundere: Spiser bedre og grønnere, dyrker motion og holder på mange måder hjernen frisk og aktiv. Vi bliver heller ikke fysisk nedslidte, som det skete gennem fortidens fysisk hårdere arbejde. Alt i alt fører det til et længere og bedre liv, hvor vi er i stand til at arbejde til langt oppe i årene. Og også ønsker det, for hvor man tidligere så sig selv som pensionsklar, når man nåede tresserne, så er det for manges vedkommende nu rykket til halvfjerdserne. Det har også smittet af på pensionsalderen, hvor ens fødselsdato er afgørende for, hvornår man kan gå på folkepension. Har du, som de fleste, også en privat pension, fx gennem dit arbejde, så kan du begynde at få den udbetalt 5 år før, du kan gå på folkepension – dog er det 3 år, hvis din pensionsordning er fra efter 1. januar 2018.
seniortilværelsen i god tid. For hvis der ikke er råd til det, man har af ønsker til sin seniortilværelse, kan det tage tid at få rettet op på det. På PensionsInfo.dk kan du få et samlet overblik over, hvor meget du kan forvente at få udbetalt i pension fra folkepension, ATP og dine forskellige private pensionsordninger, afhængigt af hvornår du går på pension.
Din overenskomst er god Som alle andre overenskomster har vi også i Forsikringsforbundets overenskomst aftalt, at arbejdsgiveren skal indbetale til medarbejdernes pensionsordninger. Vores overenskomst er bedre end de fleste, da medarbejderne ikke selv skal betale en andel af pensionsindbetalingen – det skal man som oftest under andre overenskomster. Under vores overenskomst skal arbejdsgiveren også betale mere end under andre sammenlignelige overenskomster, fx den der gælder for banker. Du kan på din lønseddel se, hvor meget din arbejdsgiver indbetaler i pension. Du kan i de fleste pensionsselskaber logge ind på en pensionsportal og her se, hvad der bruges af pensionsindbetalingen til pensionsopsparing, og hvor meget af indbetalingen der går til dækning af forsikringer ved tab af erhvervsevne samt livsforsikringer.
På borger.dk og hos de fleste pensionsselskaber kan du beregne på din pensionsalder.
Kan jeg gå på seniordeltid?
Brug gerne pensionsselskabernes mange tilbud om seniorrådgivning og seniorkurser, og husk at gå i gang med planlægningen af
Under Forsikringsforbundets overenskomst har du desuden mulighed for at aftale med din arbejdsgiver, at du går på seniordeltid, allerede fra du fylder 58. Det kræver dog, at
10
du har mindst 5 års anciennitet på arbejdspladsen. På seniordeltid reduceres lønnen svarende til den nedsatte tid – men du skal fortsat have pensionsbidrag, som var du på fuld løn. Når du er på seniordeltid, beholder du de 2 seniorfridage, som du fik som 55-årig, men mister derudover dine seniorfridage. Hvis man ikke er på seniordeltid, så får man ret til 2 seniorfridage, fra man fylder 55 år. Ved 58 år får man yderligere 1 seniorfridag, og fra man fylder 60 år yderligere 4. Dermed har man ret til i alt 7 seniorfridage som 60-årig. Seniordagene får man automatisk, mens seniordeltid er noget, man skal aftale med sin arbejdsgiver. For seniordeltid gælder, at arbejdsgiver kan afsøge, om der findes andre passende stillinger med bedre mulighed for deltid, som du så kan skifte til.
Hvad nu, hvis jeg ikke kan passe et fuldt job længere? Det vil være oplagt at starte med at undersøge, om der er mulighed for seniordeltid. Arbejdsgiver er ikke forpligtet til at lade dig gå på deltid, og det kan især i mindre selskaber eller mindre afdelinger nogle gange være svært at få dækket det hul, som en erfaren medarbejder, der går fra fuld tid til deltid, efterlader. Overenskomsten siger, at der skal foreligge særlige tjenestelige, praktiske eller lignende hensyn, som taler imod, hvis din arbejdsgiver skal sige nej.
Kan jeg tage orlov? Når du har været på din arbejdsplads i mindst 3 år, så har du ret til orlov uden løn og pension i op til 1 år. Det gælder også for orlov, at du skal aftale det med din arbejdsgiver. Som udgangspunkt bør selskabet følge en medarbejders ønske, men enkelte stillin-