4 minute read
Professoren: Bare rolig, det går ikke kun ned ad bakke
Vi bliver langsommere i optrækket med alderen, men det opvejes i vid udstrækning af vores livserfaring og faglige viden. Efteruddannelse og fysisk aktivitet i løbet af arbejdsdagen kan hjælpe modne medarbejdere med at holde den mentale form.
Rask og rørig eller ramt på helbred og hukommelse.
Det er meget individuelt, hvordan vi ældes. Men det er uomtvisteligt, at alderen påvirker vores fysiske og intellektuelle evner og kapacitet. Vi mister muskelstyrke og bliver langsommere i optrækket. Men heldigvis opvejes svækkelsen af vores erfaring, indfølingsevne og stribevis af andre plusser.
”Vi taber på nogle parametre og vinder på andre. Så det er ikke kun ned ad bakke,” fortæller Per H. Jensen, som er professor ved projekt SeniorArbejdsLiv.dk på Aalborg Universitet og forfatter til adskillige bøger om seniorarbejdsliv.
Han har i flere omgange været med til at indkredse modne medarbejderes styrker og svagheder – med hjælp fra forskere, arbejdsgivere og seniorerne selv.
På plussiden tæller bl.a. stor livserfaring og faglig viden med et godt overblik over arbejdsområdet. Ældre medarbejdere er stabile, pligtopfyldende, selvstændige og professionelle. De har social forståelse, stærke selvledelseskompetencer og en menneskelig modenhed, der kan være med til at skabe et godt arbejdsmiljø på arbejdspladsen.
Til gengæld bliver vi mindre omstillingsparate med alderen, og det går langsommere med indlæringen ved nye arbejdsopgaver. Tempoet kan også halte, hvis man er udbrændt eller nedslidt.
Mere utilbøjelige til at lære nyt
Alderen spænder mest dramatisk ben for mennesker med fysisk krævende arbejde.
”Seniorer klarer sig dårligt ved samlebåndet i industrien, men de er guld værd ved hævesænkebordene,” opsummerer Per H. Jensen.
Mange bliver dog med alderen utilbøjelige til at ville lære nyt.
”De oplever måske ikke, at det er nødvendigt, eller frygter, at de ikke kan lære nyt og slå til med nye kompetencer,” pointerer professoren.
Men når arbejdsopgaverne ændrer sig, står seniorerne med håret i postkassen, hvis de ikke er fagligt opdaterede. Derfor er det arbejdsgivernes pligt at sørge for, at medarbejderne bliver indrulleret i efteruddannelse gennem hele arbejdslivet, påpeger han.
”Det er vigtigt for både medarbejderen, ledelsen og virksomheden,” opsummerer han og opfordrer til en åben og ligeværdig dialog om mulighederne. Lyst og inspiration må gerne drive værket, når det gælder efteruddannelse. Fleksibilitet giver nye muligheder
Per H. Jensen fremhæver, at medarbejdernes naturlige aldersforandringer kan bane vejen for helt nye muligheder på arbejdspladsen:
”En del seniorer – særligt kvinder – vil gerne arbejde mindre for at få tid til andre sider af tilværelsen. Det kan være en god anledning til at indføre mere fleksibilitet og ændre på organiseringen af arbejdet. Igen er dialogen vejen frem – måske kan der konstrueres et helt nyt job eller ændres på arbejdsopgaverne til fordel for både medarbejderen og organisationen.”
Efteruddannelse og fysisk aktivitet
Selvom skrivebords-seniorer er i høj kurs, er det ikke klogt bare at blive siddende:
”Man er mindre frisk i hovedet og kroppen, hvis man ikke bevæger sig i løbet af dagen,” fastslår Per H. Jensen.
Virksomheder gør klogt i at fremme medarbejdernes sundhed med sund kost, fitness, firmaidræt, Walk’n’Talk-møder eller lignende på arbejdspladsen, mener han.
”Når man holder sig i form, er det lettere at forblive sund og rask. Det gælder både fysisk og mentalt. Derfor er inspirerende efteruddannelse og fysiske aktiviteter en god pakkeløsning.”
Bare rolig, det går ikke kun ned ad bakke
af Helle Sindal, journalist
For bare 20 år siden forlod de fleste det aktive arbejdsliv, når de nåede 60-årsalderen. I dag bliver flere længere tid på arbejdsmarkedet.
”For mange er arbejdet en vigtig del af deres identitet. Særligt folk med højere uddannelser har generelt et godt helbred og trækker så at sige vejret gennem deres job,” bemærker Per H. Jensen.
Synet på ældre har ændret sig markant de seneste årtier. I dag forventes det, at seniorer er aktive – på jobbet, i deres eget liv og i samfundslivet.
”Vi bliver inspireret af vores omgivelser. Så når vores jævnaldrende fortsætter med at arbejde, bliver vi motiveret til at gøre det samme. Hvis helbredet vel at mærke kan holde til det. Nogle gange kan man få det indtryk, at samtlige seniorer i landet er fysisk og mentalt på toppen og drøner rundt på rulleskøjter efter fyraften. Men det er altså ikke tilfældet,” fastslår Per H. Jensen.
Dril hjernen i form: Prøv noget nyt
Ældre Sagen har en stribe råd til, hvordan man kan holde sin hjerne i form, når man kommer op i alderen. Her er et udpluk:
Med alderen forsvinder antallet af forbindelser mellem vores hjerneceller gradvist. Men du kan udvikle din hjerne og holde den spændstig og skarp, hvis du stiller nye krav til den. Derfor er det en god idé dagligt at gøre nye ting, som du aldrig har prøvet før. Sker det ikke på jobbet, må du selv tage affære:
Lav om i dine hverdagsrutiner og gør noget nyt flere gange om dagen. Tag fx en ny vej hjem og oplev noget nyt. Eller tilbered mad, du ikke har smagt før.
Opsøg ny viden og inspiration. Hør noget andet musik, end du er vant til. Tal med et menneske, der ser anderledes ud end dig selv. Lær et nyt sprog, eller hvad du nu har lyst til. Opsøg oplevelser, som kan udfordre din hjerne og udvide din horisont.
Sørg også for nye fysiske udfoldelser hver dag. Slå kolbøtter, lav balanceøvelser eller gå baglæns gennem stuen. Provokér din hjerne og dril den i form.
Spis sundt og varieret og sørg for at få en god nattesøvn.
Find flere råd på aeldresagen.dk
