Hvornår og hvordan med pension

TEMA: ET LANGT ARBEJDSLIV

af Per Frydenreim Møller, advokat

Hvornår og hvordan med pension

Der er mange spørgsmål i forbindelse med et stadig længere arbejdsliv – ikke mindst, når det er ved at nå sin afslutning, og mange spørgsmål presser sig på.

Det er en kendsgerning, at vi som mennesker bliver stadig ældre. Vi lever sundere: Spiser bedre og grønnere, dyrker motion og holder på mange måder hjernen frisk og aktiv. Vi bliver heller ikke fysisk nedslidte, som det skete gennem fortidens fysisk hårdere arbejde. Alt i alt fører det til et længere og bedre liv, hvor vi er i stand til at arbejde til langt oppe i årene. Og også ønsker det, for hvor man tidligere så sig selv som pensionsklar, når man nåede tresserne, så er det for manges vedkommende nu rykket til halvfjerdserne.

Det har også smittet af på pensionsalderen, hvor ens fødselsdato er afgørende for, hvornår man kan gå på folkepension. Har du, som de fleste, også en privat pension, fx gennem dit arbejde, så kan du begynde at få den udbetalt 5 år før, du kan gå på folkepension – dog er det 3 år, hvis din pensionsordning er fra efter 1. januar 2018.

På borger.dk og hos de fleste pensionsselskaber kan du beregne på din pensionsalder.

Brug gerne pensionsselskabernes mange tilbud om seniorrådgivning og seniorkurser, og husk at gå i gang med planlægningen af seniortilværelsen i god tid. For hvis der ikke er råd til det, man har af ønsker til sin seniortilværelse, kan det tage tid at få rettet op på det.

På PensionsInfo.dk kan du få et samlet overblik over, hvor meget du kan forvente at få udbetalt i pension fra folkepension, ATP og dine forskellige private pensionsordninger, afhængigt af hvornår du går på pension.

Din overenskomst er god

Som alle andre overenskomster har vi også i Forsikringsforbundets overenskomst aftalt, at arbejdsgiveren skal indbetale til medarbejdernes pensionsordninger. Vores overenskomst er bedre end de fleste, da medarbejderne ikke selv skal betale en andel af pensionsindbetalingen – det skal man som oftest under andre overenskomster. Under vores overenskomst skal arbejdsgiveren også betale mere end under andre sammenlignelige overenskomster, fx den der gælder for banker. Du kan på din lønseddel se, hvor meget din arbejdsgiver indbetaler i pension. Du kan i de fleste pensionsselskaber logge ind på en pensionsportal og her se, hvad der bruges af pensionsindbetalingen til pensionsopsparing, og hvor meget af indbetalingen der går til dækning af forsikringer ved tab af erhvervsevne samt livsforsikringer.

Kan jeg gå på seniordeltid?

Under Forsikringsforbundets overenskomst har du desuden mulighed for at aftale med din arbejdsgiver, at du går på seniordeltid, allerede fra du fylder 58. Det kræver dog, at du har mindst 5 års anciennitet på arbejdspladsen. På seniordeltid reduceres lønnen svarende til den nedsatte tid – men du skal fortsat have pensionsbidrag, som var du på fuld løn. Når du er på seniordeltid, beholder du de 2 seniorfridage, som du fik som 55-årig, men mister derudover dine seniorfridage.

Hvis man ikke er på seniordeltid, så får man ret til 2 seniorfridage, fra man fylder 55 år. Ved 58 år får man yderligere 1 seniorfridag, og fra man fylder 60 år yderligere 4. Dermed har man ret til i alt 7 seniorfridage som 60-årig. Seniordagene får man automatisk, mens seniordeltid er noget, man skal aftale med sin arbejdsgiver.

For seniordeltid gælder, at arbejdsgiver kan afsøge, om der findes andre passende stillinger med bedre mulighed for deltid, som du så kan skifte til.

Hvad nu, hvis jeg ikke kan passe et fuldt job længere?

Det vil være oplagt at starte med at undersøge, om der er mulighed for seniordeltid. Arbejdsgiver er ikke forpligtet til at lade dig gå på deltid, og det kan især i mindre selskaber eller mindre afdelinger nogle gange være svært at få dækket det hul, som en erfaren medarbejder, der går fra fuld tid til deltid, efterlader.

Overenskomsten siger, at der skal foreligge særlige tjenestelige, praktiske eller lignende hensyn, som taler imod, hvis din arbejdsgiver skal sige nej.

Kan jeg tage orlov?

Når du har været på din arbejdsplads i mindst 3 år, så har du ret til orlov uden løn og pension i op til 1 år. Det gælder også for orlov, at du skal aftale det med din arbejdsgiver. Som udgangspunkt bør selskabet følge en medarbejders ønske, men enkelte stillin-

TEMA: ET LANGT ARBEJDSLIV

ger er måske ikke forenelige med deltid, og selskabet skal i så fald gå i dialog med den lokale afdeling af Forsikringsforbundet herom (oftest personaleforeningen).

Kan jeg få lettere arbejdsopgaver?

Du har ikke som udgangspunkt ret til at kræve andre eller lettere arbejdsopgaver. Men det er jo oplagt at tale om på en MUSsamtale. Bemærk, at din løn typisk vil følge med ned, hvis du skal have et mindre ansvar. Tal med din tillidsrepræsentant, inden du går til din leder. Han eller hun kan også fortælle om, hvad der er sædvane i selskabet.

Hvad, hvis jeg bliver syg og har svært ved at passe jobbet?

Hvis du bliver syg og pådrager et handikap, som giver dig problemer med at passe dit job, så vil du være beskyttet af forskelsbehandlingslovens handikapbegreb. Den kommer ind i billedet, hvis ens arbejdsevne varigt eller langvarigt nedsættes.

Arbejdsgiver er forpligtet til at foretage ændringer i arbejdets karakter eller omfang og evt. stille andre ressourcer til rådighed, som gør, at du kan bevare din ansættelse. Hvis arbejdet bliver mindre kompliceret eller arbejdstiden kortere, kan arbejdsgiver betale tilsvarende lavere overenskomstmæssig løn.

Det er dog værd at bemærke, at disse regler kun beskytter den medarbejder, der fortsat i et vist omfang kan møde på arbejde, og som fortsat kan udføre en del af sine hidtidige opgaver. Hvis man først er fuldtidsfraværende fra arbejdspladsen, kan man ikke opretholde denne beskyttelse. Det må også forventes, at initiativet til at ændre stillingen kommer fra medarbejderen og ikke arbejdsgiveren.

Hvis du kommer i en sådan situation, så tag straks kontakt til din tillidsrepræsentant og lad ham/hende hjælpe dig med at finde en måde, som gør, at du kan fastholdes i beskæftigelse. Hvis du bliver så syg, at du mister din erhvervsevne helt eller delvist (mindst 50 pct.), kan der være mulighed for at få en supplerende udbetaling fra din pensionsordnings erhvervsevnetabsforsikring.

Har jeg pligt til at sætte mig ind i nye teknologiske løsninger?

Ja, din arbejdsgiver kan kræve, at du kompetenceudvikler dig, så du er i stand til at varetage dit job – også når det ændrer sig.

Men fortvivl ikke, for din arbejdsgiver har pligt til at sikre dig den nødvendige jobspecifikke kompetenceudvikling. Du kan dog ikke kræve en hvilken som helst kompetenceudvikling, du måtte ønske dig, men kan så overveje, om ikke dine personlige uddannelsesønsker kan støttes af Uddannelsespuljen (se mere på uddannelsespuljen.dk). Her kan du søge om op til 25.000 kr. om året til selvvalgt anerkendt uddannelse.

Jeg er ung, så hvad har jeg af valg nu, som kan påvirke mit seniorliv?

Det er vigtigt at have fokus på den fysiske og psykiske trivsel – både på job og privat. Det er en forudsætning for, at du kan holde til et langt arbejdsliv.

Vil du have størst mulig indflydelse på dit tilbagetrækningstidspunkt – din pensionering – så vil en så stor pensionsopsparing som muligt give dig størst frihedsgrad. Men da penge jo desværre kun kan bruges én gang, kommer du så til at undvære dem nu, hvis du skal spare mere op. Og de fleste unge har mere brug for pengene, når de stifter familie, hjem etc.

En god ide er, at du som ung en gang hvert 3. eller 5. år får et pensionstjek hos dit pensionsselskab. Det vil give dig en realistisk forventning til, hvornår man har råd til at gå på pension, og hvad du så vil få at leve for.

Du skal også altid tjekke op på din pensionsordning, når der sker større forandringer i livet. Eksempelvis når du får en partner, får børn, køber hus, bliver skilt og skifter job. Din partner og dine børn er som oftest afhængige af din indtægt – også mens I er unge – så det er vigtigt, at I alle er sikret, hvis du eksempelvis en dag bliver for syg til at arbejde.

Derudover er det vigtigt, at du kompetenceudvikler dig, så du bliver ved med at være en attraktiv arbejdskraft. Den vej får du mest mulig indflydelse på din egen karriere – og dermed også, hvornår du kan vælge at gå på pension.