
4 minute read
Ungdomsnetværket: Ung, aktiv og engageret
DE UNGE Ung, aktiv og engageret
Forsikringsforbundet arbejder dagligt for at være nærværende for alle sine medlemmer uanset alder, faglige kompetencer og erfaring. For medlemmer under 35 år bliver deres interesser varetaget af Ungdomsnetværket, der arbejder målrettet for at give forbundets unge medlemmer en stemme og være med til at sætte unges interesser på den politiske dagsorden.
Omkring en tredjedel af alle medlemmer i Forsikringsforbundet er under 35 år og dermed ”unge” i vores terminologi. De mange unge medlemmer har gode muligheder for at gøre sig gældende i Forsikringsforbundet, ikke mindst gennem Ungdomsnetværket.
Medlemmerne af Forsikringsforbundet repræsenterer mange jobkategorier og aldersgrupper, og det skaber naturligvis mange forskellige – nogle gange modsatrettede – forventninger til, hvad Forsikringsforbundet skal have af mærkesager, og hvad der giver størst værdi af et medlemskab. Den meget flade organisation gør, at det netop i Forsikringsforbundet er meget nemt at få både det faglige og politiske niveau i tale, og som medlem – ung som gammel – har man nemt ved at blive hørt.
Med Ungdomsnetværket har de unge under 35 år tilmed deres eget forum.
Fremtidens Ungdomsnetværk
Midt i april blev alle Forsikringsforbundet tillidsrepræsentanter under 35 år inviteret til et åbent møde, hvor erfaringer, ønsker og drømme om fremtidens Ungdomsnetværk kunne deles. Et tilbagevendende tema på mødet var arbejdet for at gøre unge medarbejdere interesseret i den faglige og politiske del af deres eget arbejdsliv – ikke mindst ved at gå ind i arbejdet som tillidsrepræsentant.
Som Forsikringsforbundets lokale repræsentanter i selskaberne har de unge tillidsrepræsentanter i hverdagen god kontakt med de yngre kollegaer. Ungdomsnetværket ønsker at bruge den platform til at skabe et aktivt netværk på tværs af branchen, hvor unge får mulighed for at engagere sig i sager, der står dem nær. Det kunne eksempelvis
Ungdomsnetværket
Ungdomsnetværket i Forsikringsforbundet har i forskellige former arbejdet med yngre medlemmers problemstillinger. Netværket henvender sig primært til medlemmer i alderen 18-35 år. Ved landsmødet i 2018 blev formanden for netværket tildelt en observatørpost i Forsikringsforbundets hovedbestyrelse. Netværket består i dag af en formand, en næstformand samt en række mere eller mindre løst tilknyttede unge tillidsrepræsentanter.

være sager, som omhandler kompetence, bæredygtighed eller sexisme.
Et netværk som ingen andre
Det har tidligere været en stor udfordring for ungdomsnetværket, at det har været hæmmet af en temmelig rigid struktur med bestyrelse, formand og næstformand. Det omskiftelige arbejdsliv, som påvirker mange medarbejdere i deres tidlige år i karrieren, har også haft betydning for netværket, hvor frafald, nye jobs og ændret familiemønster, har betydet, at Ungdomsnetværket har måttet sige farvel til mange gode og dygtige kræfter.
På mødet drøftede deltagerne, hvordan man kunne imødekomme disse udfordringer, og man blev enige om at afprøve en løsning, hvor det overordnede ansvar for netværket og dets arbejde lægges på ganske få, centrale personer. Forventningen er, at det giver mulighed for, at andre kan byde ind, hvor
DE UNGE
de mener at kunne gøre en forskel, uden at forpligte sig over evne.
Det er en interessant tanke og god plan, som bliver spændende at følge fremover, hvor ønsket er at gøre det mere overskueligt for de unge at veksle mellem arbejdsliv og politisk engagement.
Brænder for kompetenceudvikling
Et af de meget konkrete resultater af mødet er, at der blev valgt en formand for Ungdomsnetværket. Valget faldt på Nana Erstling, der dermed er ny formand for Ungdomsnetværket. Nana har som en af sine egne centrale værdier, at kompetenceudvikling er en proces, der varer hele livet. Dette har hun også som tillidsrepræsentant brugt meget tid på at hjælpe medlemmerne til at forstå, for en løbende videreuddannelse er en naturlig del af arbejdslivet.
Når man møder Nana, er det tydeligt, at vi har med en tillidsrepræsentant at gøre, der brænder for sagen:
”Det er vigtigt for mig, at medlemmerne har lyst til at videreuddanne sig,” fortæller hun. ”Det skal være et naturligt tilvalg, så medarbejderne – uanset alder og anciennitet – ikke mister deres værdi på arbejdsmarkedet.”
Uddannelse er ikke den eneste værdi, som Nana mener, at netværket nu skal arbejde med.
”Det er vigtigt for mig, at der er fokus på ligestilling – ikke blot på lederniveau, men også på medarbejderniveau. Her spiller uddannelse og forandringsparathed en stor rolle. Og så mener jeg, at man også skal have større fokus på at understøtte fædre og deres ret til barsel.”
Rigeligt at tage fat på
Der er dog rigeligt af emner at tage fat på som ny formand for Ungdomsnetværket. Ikke mindst fordi Nana som formand får en rolle som observatør i Forsikringsforbundets hovedbestyrelse. Hun kan altså fremover deltage i hovedbestyrelsesmøderne og har mulighed for her at fremlægge de unges synspunkter, men har dog ikke stemmeret. Der er dog ingen tvivl om værdien i, at de unge medlemmer på denne måde har et direkte bindeled til de politiske beslutninger i forbundet.
Det er en tung rolle, og hun er også godt klar over, at hun får brug for stor hjælp fra ligesindede unge, hvis hun skal få succes med at skabe et netværk, der giver værdi.
”Min allerførste mission er at sikre, at alle i aldersgruppen for netværket, der stiller op til posten som tillidsrepræsentanter i deres selskab, samtidig ønsker at være en del af Ungdomsnetværkets arbejde – helt klart for deres egen skyld, for det er både spændende og udviklende at være med i det faglige og fagpolitiske arbejde,” slutter Nana.
Om Nana Erstling
Nana Erstling er tillidsrepræsentant i Tryg Forsikring og nyvalgt formand for Ungdomsnetværket. Hun er 31 år og bosiddende i Roskilde. Hun er ansat i Tryg Forsikring som Underwriter i erhverv, men har samtidig de seneste ti år været tillidsrepræsentant. I fritiden er Nana Erstling i gang med at videreuddanne sig og læser for tiden til merkonom i Ledelse & Strategi.
