”Hvis nogen havde sagt til mig som 20-årig, at jeg skulle betale ind til pension, havde jeg givet dem en syngende lussing”
Pirater, storbrande og AI
Historien om forsikring
TRIVSEL Tema
Tillidsrepræsentant gennem 30 år:
”Tempoet er skruet voldsomt op”
Alder-bedst Alice er 74 og arbejder stadig
Forandring fryder ... eller gør det?
3 Leder 4 Panorama
6 Er du også forandringsplaget? Medarbejdere bliver ramt på arbejdsglæden.
10 ’Seniorløftet’ Alice Lykke er 74 år, men slet ikke klar til pension.
14 Tina Snejbjerg Gør status efter 30 år med et skarpt øje på branchen.
20 Ny arbejdsmiljøkonsulent ”Vi skal gøre psykisk arbejdsmiljø konkret.”
22 Den korte historie om forsikringer
26 Hæder til tillidsrepræsentant
28 Nye udvalg i Forsikringsforbundet
30 Lokalt nyt Ny fælles lokalafdeling i If
32 Udbetalt
Jan Gintberg
Sig tak til din tillidsrepræsentant
Af Charlotte Hougaard, landsformand i Forsikringsforbundet
Måske ved du det allerede.
Eller måske har du endnu ikke haft direkte brug for din tillidsrepræsentant.
Uanset hvad skal du vide, at Forsikringsforbundets tillidsrepræsentanter gør en kæmpe forskel for dig og dine kolleger.
Det kræver mod, tid og engagement at være tillidsrepræsentant, og det kan til tider være både hårdt og krævende. Meget af deres arbejde kan godt være lidt usynligt, men det ændrer ikke ved, at de løser en meget vigtig opgave – både i forhold til det enkelte medlem, som har brug for hjælp, og i forhold til lederne og de generelle udfordringer, der kan være i organisationen.
Medlemmernes trivsel er noget, som mange tillidsrepræsentanter virkelig brænder for. De hjælper medlemmer, som er pressede og i risiko for at blive ramt af stress, de er med til samtaler om sygdom, og de tager fat i lederne, hvis der er et dårligt psykisk arbejdsmiljø i en afdeling. Bare for at nævne nogle eksempler.
Din tillidsrepræsentant kan hjælpe dig, hvis du kommer i en svær situation. Men det er ikke kun, når skaden er sket, at du kan bruge din tillidsrepræsentant. Tag også fat i din tillids-
Forsikringsforbundets redaktion
Ansvh. redaktør
Simon Tolstrup Holmegaard sth@forsikringsforbundet.dk
Næstformand Lars P. Øelund Helvard lph@forsikringsforbundet.dk
Formand for Forsikringsforbundet i A&Til Gry Lindegaard Rasmussen glr@aogtil.dk
Formand for personaleforeningen i Alm. Brand Group Lotte Kathrine Sørensen personaleforeningen@ almbrand.dk
Formand for Forsikringsforbundet i If Mette Jensen etj@topdanmark.dk
Formand for Forsikringsforbundet i Købstædernes Forsikring Claudia M. Sønderskov cms@kfforsikring.dk
Foto: Sara Skytte
Formand for Forsikringsforbundet i LB Forsikring Søren Dalager sodp@lb.dk
Bestyrelsesmedlem i Forsikringsforbundet i PFA Malene Bergholdt mhn@pfa.dk
Formand for Forsikringsforbundet i Velliv Tommy Østerberg tommy.oesterberg@velliv.dk
Produceret af Piccolo Media Group ApS distribution@piccolomedia.dk www.piccolomedia.dk
Redaktør Henrik Nordskilde Art direction Thomas Amby Johansen Korrektur Birthe Egdal
repræsentant, hvis du bare har brug for et godt råd – eller går og grubler over noget i dit arbejde.
Tillidsrepræsentanternes værdi er nu dokumenteret sort på hvidt i en stor undersøgelse fra Københavns Universitet (forskningscenteret FAOS) blandt tillidsrepræsentanter, medarbejdere og ledere i Danmark. Ikke mindre end 58.000 konflikter på de danske arbejdspladser er tillidsrepræsentanter med til at løse i løbet af et år. Det er bare ét af tallene fra undersøgelsen, som også viser, at ni ud af 10 ledere mener, deres forhold til tillidsrepræsentanter er præget af gensidig tillid.
I Forsikringsforbundet har vi aldrig været i tvivl om tillidsrepræsentanternes store værdi, og vi prioriterer at have et stærkt hold af engagerede tillidsrepræsentanter, der både gennemfører en grunduddannelse og løbende tager efteruddannelse. Som medlem af Forsikringsforbundet er du godt hjulpet – og det kan du takke din tillidsrepræsentant for.
Kontakt og ideer redaktionen@ forsikringsforbundet.dk Annoncesalg annoncer@ forsikringsforbundet.dk
Oplag 11.300 | ISSN 19044836
Tryk: Mercoprint A/S
48.600.000.000
Den samlede forsikrings- og pensionsbranche lagde i 2024 næsten 50 mia. kr. i skatter og afgifter i statskassen. Det viser tal fra Forsikring & Pension. ”Branchen leverer hvert år et milliardstort økonomisk bidrag til den danske velfærd og velstand gennem skatter og afgifter. Det bidrag er skabt sammen med kunderne i forsikringsog pensionsselskaberne, og det er vi mildest talt stolte af,” siger Kent Damsgaard, administrerende direktør i F&P. Tallet er det næsthøjeste nogensinde. Kun i 2021 betalte branchen mere med skatter og afgifter for samlet 62 mia. kr.
CYBERANGREB MED EKSTRA EFFEKT
I september 2025 blev Jaguar Land Rover ramt af et større cyberangreb, som påvirkede hele bilproducentens forsyningskæde og lammede produktionen. Situationen blev forværret af, at Jaguar Land Rover angiveligt ikke havde tegnet en gyldig forsikring mod cyberangreb. Analytikere og forsikringseksperter har påpeget, at angrebet bør være en klar advarsel til særligt større producenter om risikoen ved at operere uden cyberdækning. Ifølge en rapport om cyberforsikring og risici fra Howden Group har cyberangreb i Europa forvoldt tab for omkring 307 milliarder euro siden 2020. 70 % af virksomhederne i de undersøgte lande var stadig ikke dækket mod cyberrisici.
KONFLIKTLØSERE
Syv ud af 10 tillidsrepræsentanter i Danmark har været med til at løse en konflikt i løbet af det seneste år, viser en undersøgelse fra Københavns Universitets Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier (FAOS). ”Danske tillidsvalgte er verdensmestre i at løse konflikter. De er uundværlige ude på landets arbejdspladser, hvor de hver dag løfter opgaver, der styrker kollegerne og virksomhederne,” lyder det fra Morten Skov Christiansen, formand for Fagbevægelsens Hovedorganisati-
on. Undersøgelsen peger på et godt samarbejde mellem ledere og tillidsrepræsentanter. 71 % af tillidsrepræsentanterne oplever, at samarbejdet med ledelsen er godt eller særdeles godt, og 89 % af lederne vurderer, at deres forhold til tillidsrepræsentanter er præget af gensidig tillid. Tillidsrepræsentanterne oplever en stor opbakning, hvor 59 % af lønmodtagerne har stor tillid til deres tillidsrepræsentant. Samtidig viser undersøgelsen, at ni ud af 10 tillidsvalgte er glade for deres hverv.
CHEFEN BELØNNER
DIG FOR AT SOVE
I Japan er manglende søvn et udbredt problem, og flere virksomheder ønsker nu at motivere deres ansatte til at få bedre hvile. Den japanske bryllupsarrangør Crazy Inc. belønner således sine medarbejdere for at sove (uden for arbejdstiden) med gratis mad. Ansatte, der sover mindst seks timer hver nat i en hel arbejdsuge, får point, som de kan bruge i firmaets kantine. Hvis medarbejdere opfylder målet over fem dage, tildeles de 500 point (ca. 30 kr.) i gavekort, og hvis de samtidig deler deres søvndata med firmaet i en hel måned, får de yderligere 1.000 point – uanset om målet nås hver dag. Man kan maksimalt opnå point, der svarer til 4.000 kr. årligt. Søvnen måles via en app, som registrerer både søvndybde og -længde.
1
Så mange pund koster en ’mågeforsikring’ udbudt af en foodtruck på øen Isle of Man mellem England og Irland. Spisestedet tilbyder kunderne at tegne forsikringen på det ene pund (ca. 8,75 kr.), så de får et nyt måltid, hvis en sulten måge stjæler deres sandwich. ”Man kan vist roligt sige, at mange mennesker har haft en eller flere (traumatiske) oplevelser med øens særdeles ivrige måger,” skrev Hawkins
BBQ på Instagram ved annonceringen. Over for Fox News har ejeren Matt Hawkins forklaret, at overbefolkning af den fredede fugl er blevet et stigende problem over hele Storbritannien, hvor mågerne er blevet mere og mere aggressive i deres kamp for føde. Inspirationen til ’mågeforsikringen’ kommer fra en tilsvarende idé i Skotland, og overskuddet doneres til en lokal naturbeskyttelsesorganisation.
AMBITIØSE OPSLAG
Pensionsselskabet AP Pension bruger et softwareprogram til at fjerne ekskluderende og køns-biased ord fra deres jobopslag. Det har betydet en stigning på 25 % flere kvindelige ansøgere, når pensionsselskabet slår stillinger op. Det fortæller chief commercial officer i AP Pension Janni Bové Schou i en artikel på onlinemediet finans.dk. Og hvilke ord blinker så rødt og bliver fjernet? Det spørgsmål svarer Janni Bové Schou også på: ”Det kan være ’resultatorienteret’ eller
’ambitiøs’. Det ville typisk bone ud i den maskuline ende af skalaen. Og så er det jo nærliggende at spørge, om ikke man kan være resultatorienteret og ambitiøs uanset køn. ”Jo, selvfølgelig. Men vi kan se, at det har en positiv effekt i forhold til at sikre et bredere kandidatfelt, når vi er ude at rekruttere,” siger Janni Bové Schou. AP Pension arbejder generelt med at styrke diversiteten i selskabet og er bl.a. blevet certificeret i diversitetsstandarden DS 5001.
EN (MERE) STILLE DAG
En videnskabelig undersøgelse fra Cornell University viser, at åbne kontorlandskaber ofte skaber stor utilfredshed hos medarbejdere pga. støj og manglende privatliv. Forskerne undersøgte lydmiljøet i 28 kontorer og supplerede med spørgeskemaer fra de ansatte og kunne konkludere, at mangel på privatliv bidrog 25 % mere end støj til folks utilfredshed, samt at ansatte i mellemstore kontor-
landskaber var mere utilfredse end dem i meget store kontorer. Ifølge den danske erhvervsudlejningsplatform MatchOffice ser man herhjemme en stigende tendens til at indrette kontorområder i mindre moduler med 6-8 medarbejdere samlet. Erfaringer med hjemmearbejde under COVID-19-pandemien har lært både virksomheder og ansatte, at fleksibilitet og ro kan øge produktiviteten.
Dårlig ledelse er en af de største årsager til at skifte job. Det viser en undersøgelse, som rekrutteringsbureauet Randstad har gennemført blandt ca. 2.000 danske lønmodtagere. I undersøgelsen svarer 31,6 %, at dårlig ledelse er årsagen til, at de har forladt eller vil forlade deres arbejdsplads. Det placerer dårlig ledelse i top-3 over årsager til at
ville skifte job. Det er kun overgået af for lav løn og det lidt mere luftige ”At jeg fik et tilbud, jeg ikke kunne sige nej til”. Undersøgelsen er gennemført i en række lande, og danskernes svar skiller sig ud fra andre lande. I Sverige er det f.eks. kun 23,2 %, som har svaret, at årsagen til deres jobskifte var dårlig ledelse.
FRYDER FORANDRING?
Danske arbejdspladser er blandt de mest ’forandringsplagede’ i Europa. Ifølge forsker Johan Høy Jensen tærer de mange nye tiltag og projekter på arbejdsglæden og kan føre til både sygefravær, stress og opsigelser.
EN MEDARBEJDER I et forsikringsfirma logger ind på et nyt IT-system, der netop er rullet ud i hele organisationen. Hun er stadig ikke blevet helt fortrolig med det forrige, men får at vide, at det nye system vil gøre arbejdet lettere – og kunderejsen mere ’friktionsfri’. I virkeligheden tager det hende nu længere tid at registrere skader, og de rapporter, hun plejede at finde ét sted, ligger pludselig et andet sted. Kollegerne nikker genkendende. Nogle har selv lavet små huskelister for at finde rundt i de nye menuer og funktioner, mens andre gentagne gange må have hjælp fra virksomhedens IT-support for at kunne udføre deres arbejde de første uger efter udrulningen. Og mens systemet stadig driller, er næste projekt allerede annonceret: Virksomheden har skiftet cloud-udbyder fra Microsoft til Google, og fremover skal den interne kommunikation ikke længere foregå via e-mail. Alle ansatte skal nu lære at bruge Slack.
Ovenstående er et tænkt eksempel, men måske kan du genkende det, for der har aldrig været mere fart på forandringerne på arbejdspladserne. Og for medarbejderne kan det føles som at skulle starte forfra igen og igen. Det,
Af Benjamin Dane
Illustration
Vectorarte/ Freepik
man lige har lært, bliver hurtigt skiftet ud med noget nyt, rutinerne når aldrig at falde på plads, og det går i sidste ende ud over arbejdsglæden, koster flere sygedage – og i værste tilfælde fører det til både stress, angst og depression blandt det ansatte. Det viser den forskning i psykisk arbejdsmiljø og organisatoriske forandringer, som ph.d., psykolog, seniorforsker og partner i konsulentvirksomheden Team Arbejdsliv Johan Høy Jensen har lavet gennem de seneste 10 år.
I EN INTERNATIONAL undersøgelse fra 2017 scorede danske medarbejdere dobbelt så højt som det europæiske gennemsnit, når man målte på antal forandringer, der havde påvirket arbejdet væsentligt de seneste tre år. Selvom tallene efterhånden er gamle, ser Johan Høy Jensen ingen tegn på, at danske virksomheder har taget foden af speederen.
”Hvis man ser på det i et bredere perspektiv, er der jo sket en generel acceleration i samfundet,” siger han.
”Nye teknologier gør, at alting kan gøres hurtigere og mere effektivt. Det forstærker kravene til virksomhederne, og så intensiveres konkurrencen.
Så den ene side af sagen er, at organi-
sationer må forandre sig for at følge med i den her acceleration. Grunden til, at vi i Danmark ligger så højt, er nok også, at vi har en stor offentlig sektor med skiftende beslutningstagere, og at vi har nogle industrier –som medicinalindustrien – der har været i rivende udvikling.”
Men ifølge Johan Høy Jensen kan udviklingen ikke kun forklares med vækst, valgresultater og teknologiske fremskridt. Han taler ligefrem om en ’forandringstvang’, der også har kulturelle årsager.
”Vi ser en samfundstendens, hvor ledelser iværksætter forandringer mere eller mindre for forandringens skyld. Det kan være for at fremstå handlekraftige eller som en måde at vise, at man tager store beslutninger. Det bliver et symbol på at være en leder, der sætter fodaftryk,” siger han. Johan Høy Jensen forklarer, at forandringer på arbejdspladsen dækker alt fra fusioner og opsplitninger til flytninger, chefafskedigelser, nedlæggelse af stillinger og implementering af nye systemer, og han understreger, at de i sig selv ikke nødvendigvis er et problem. Det afgørende er hyppigheden, og om medarbejderne oplever, at de giver mening.
”Hvis man kan se, at en forandring er direkte relevant for den opgave, man er ansat til at løse, opleves den anderledes. Men hvis meningen mangler, bliver det bare støj. Og når det sker igen og igen, æder det af både motivation og trivsel,” siger han.
Den oplevelse er ifølge Johan Høy Jensen meget udbredt.
”Jeg hører mange fortælle, at de bruger mere tid på at lære nye systemer at kende og tilpasse sig nye arbejdsgange end på det, de egentlig er ansat til. Når forandringer sker med så stor hastighed, bliver det svært at se effekten af dem. Den ene forandring bliver afløst af den næste, og man når aldrig at opleve, om det faktisk virker, før en ny ruller ind.”
Konsekvenserne er ifølge Johan Høy Jensen veldokumenterede. Forskningen peger på højere risiko for både korttids- og langtidsfravær, tidligere pensioneringer og flere psykiske lidelser. Medarbejdere, der ikke tidligere har haft problemer med angst eller depression, udvikler det i kølvandet på hyppige forandringer. Også fysiske sygdomme som hjerte-kar-sygdomme optræder oftere. Det er de menneskelige omkostninger, som ifølge Johan Høy Jensen alt for sjældent tæller med, når beslutningerne om næste store omlægning bliver taget. Han mener, det skyldes, at ledelser for sjældent forholder sig til det, han kalder ’den menneskelige bundlinje’.
”Jeg hører mange fortælle, at de bruger mere tid på at lære nye systemer at kende og tilpasse sig nye arbejdsgange end på det, de egentlig er ansat til.”
Johan Høy Jensen, partner i konsulentvirksomheden Team Arbejdsliv
”Mange regner på, hvad en forandring koster, og hvad den kan spare økonomisk. Men de færreste regner på, hvad det koster, når medarbejdere mister arbejdsglæden, bliver syge eller forlader arbejdspladsen. Den regning bliver ofte langt højere, men den er usynlig i de beslutninger, der bliver taget.”
IFØLGE FORSKEREN er et af problemerne, at forandringer ofte bliver gennemført uden tilstrækkelig kommunikation og en begrundelse, som alle medarbejderne kan forstå. Derfor er inddragelse af medarbejderne i processen afgørende, understreger Johan Høy Jensen. Det handler ikke kun om demokrati, men om at trække på den viden, der findes i organisationen, mener han.
”Det er jo medarbejderne, der sidder og løser opgaverne til daglig. De har ofte rigtig stor indsigt i, hvad der kan lade sig gøre, og hvordan problemer skal løses. Og hvordan forandringer kan implementeres, så de ikke giver for mange problemer i hverdagen.”
Johan Høy Jensen peger også på tempoet som en central faktor. Mange steder er der for mange projekter i gang på samme tid. Resultatet er, at ingen af dem bliver ordentligt implementeret, og medarbejderne lever i en konstant tilstand af halvfærdige løsninger. At skrue ned for hastigheden og vælge få, men gennemførte tiltag, kan være en gevinst i sig selv. Lige så vigtigt er det at kommunikere klart om hensigten: Hvad er det, vi vil opnå – og hvorfor?
”Man skal prioritere,” siger Johan Høy Jensen. ”Der er grænser for, hvor mange forandringer man kan gennemføre på én gang. Hvis der hele tiden sker skift i ledelse eller projekter, bliver organisationen urolig.”
Han mener, at det ville være gavnligt, hvis ledelsen lidt oftere valgte at prioritere stabilitet over forandring.
”Stabilitet i sig selv er en værdi,” fortsætter han. ”Hvis medarbejderne oplever, at der er ro om rammerne, giver det plads til at fokusere på opgaven og udvikle sig fagligt. Man behøver ikke altid at lave store ændringer for at vise handlekraft.”
Nyt, nyt, nyt
Johan Høy Jensen og organisationspsykolog Malene Friis Andersen har undersøgt, hvor mange forandringer de 40.000 ansatte i Region Hovedstaden har gennemgået på seks forskellige parametre: sammenlægninger af teams, opsplitninger, fysiske flytninger, skift af nærmeste leder, besparelser, afskedigelser. Her svarede halvdelen af de ansatte, at de havde oplevet mindst én type organisationsændring inden for det seneste år.
JOHAN HØY JENSEN anerkender, at der kan være gode grunde til at gennemføre forandringer på arbejdspladsen. Et selskab kan være tvunget til at afskedige medarbejdere for at sikre dets overlevelse, og sammenlægning eller implementering af systemer kan i nogle tilfælde være med til at forbedre opgaveløsningen markant.
”Nogle virksomheder ender jo i en situation, hvor de bliver nødt til at lave nedskæringer,” siger Johan Høy Jensen. ”Så er det et trade-off, hvor man siger, at hvis man afskediger 5 %, så er det for, at de resterende 95 % kan blive ved med at have et arbejde. De kan stadig få løn, og de kan stadig have deres kolleger. I sådan et tilfælde giver forandringen mening i et bredere perspektiv, selvom den påvirker trivsel og arbejdsglæde negativt.”
Alligevel må han konstatere, at billedet i hans forskning stort set altid er det samme. De forandringsprocesser, han har undersøgt, har haft alvorlige konsekvenser for trivslen – selv når intentionerne var gode.
”Det er jo lidt nedslående,” siger han, men erkender også, at der kan være bias i forskningen.
”Meget af arbejdsmiljøforskningen, hvor jeg har slået mine folder i efterhånden mange år, er gået efter at finde håret i suppen for at sige: Hvis vi fjerner håret, så smager suppen godt. Meget forskning er jo generelt fokuseret på at finde risici og målrette interventioner mod de risici.”
Det ændrer dog ikke på den overordnede konklusion: at balancen mellem nødvendige og meningsfulde forandringer på den ene side og de mange uigennemtænkte processer på den anden fortsat er skæv. Men Johan Høy Jensen oplever, at bevidstheden om problemet trods alt er vokset.
”For 10 år siden trak man lidt mere på skuldrene ad de her perspektiver,” siger han. ”I dag er der en større villighed til at lytte og tage det alvorligt. Men vi er stadig et stykke fra, at det faktisk bliver implementeret i beslutningerne.”
I en branche som forsikring og pension, hvor konkurrencen er stor, og kunderne forventer hurtige svar og præcise afgørelser, kan det virke fristende hele tiden at trykke på spee -
deren. Men Johan Høy Jensens råd til ledere er klart: Man skal spørge sig selv, om en forandring virkelig er nødvendig for at kunne løse kerneopgaven bedre. Hvis den ikke er det, skal man være tilbageholdende med at gennemføre den.
”Og hvis den er nødvendig, skal man inddrage de mest relevante aktører tidligt og tænke arbejdsmiljøet ind fra starten, sådan at man planlægger forandringen sammen med dem, der faktisk bliver berørt.”
Johan Høy Jensen
→ Født 1989.
→ Uddannet psykolog, ph.d. fra Københavns Universitet i 2019 med afhandlingen ’Organizational Change at Work, Employee Turnover, and Health’.
→ Seniorforsker og partner i konsulentvirksomheden Team Arbejdsliv, gæsteforsker ved Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling på Bispebjerg Hospital og Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA). Har de seneste 10 år undersøgt, hvordan organisatoriske forandringer påvirker psykisk arbejdsmiljø, sygefravær og helbred.
”JEG VILLE BLIVE FORFÆRDELIG AT HAVE DERHJEMME”
Det er langtfra alle, der ønsker at smide stængerne op, så snart pensionsalderen indtræffer. Hos PFA, der i sommer præsenterede initiativet ’Seniorløftet’, går 74-årige Alice Lykke stadig på arbejde to dage om ugen. For som hun siger: Hvorfor holde op?
LICE LYKKE KOMMER
gående ned ad trapperne hele vejen fra 3. etage, hvor hendes afdeling ligger, for at tage imod i receptionen hos PFA.
Den betragtning ville der ikke være noget som helst odiøst i, var det ikke for det faktum, at Alice Lykke er ved at være oppe i årene. Forleden fyldte hun 74. Hvad det betyder – ud over at familien blev budt på laksemousse og kalvetyndsteg – er, at Alice Lykke for længst kunne være gået på pension. Sagen er bare den, at hun langtfra føler sig færdig med sit arbejde som advokat hos PFA.
Alice Lykke er således seniormedarbejder. Og det er hun ikke ene om her til lands. Mens vi alle skal arbejde længere, fordi vi som samfund har brug for det, er der samtidig flere og flere, som oplever en stor lyst til at fortsætte med at arbejde – på den ene eller anden måde. Det var med udgangspunkt i den udfordring og mulighed – for den er netop begge dele – at PFA sammen med fem andre virksomheder i sommer præsenterede ’Seniorløftet’. Et initiativ, der skal fremme vilkårene for arbejdsmarkedets ældre.
Men hvorfor ikke bare smide stængerne op efter et langt arbejdsliv? Hvilken værdi – ud over den rent målbare
Af
Oliver Bodh Larsen Foto Sara Skytte
– giver det at gå på arbejde? Og hvordan kan en arbejdsuge egentlig se ud for en såkaldt seniormedarbejder?
Det er de spørgsmål, vi har taget med til Alice Lykke, der nu – efter årtier i ledende stillinger – arbejder to dage om ugen.
Hvorfor arbejder du stadigvæk?
”Det gør jeg, fordi jeg er bidt af mit arbejde. Jeg elsker at arbejde. Mit arbejde er spændende. Jeg tror ikke, jeg kan blive træt af det, og jeg føler, at det både er mit arbejde og min hobby. Og så synes jeg, at jeg har noget at bidrage med. Jeg føler også, at det er værdsat, at jeg er her. Så hvorfor holde op?”
Har du altid tænkt det sådan, eller har du tidligere i dit liv tænkt frem mod en pension, hvor du –så snart du kunne – ville stoppe?
”Nej, sådan har det ikke været. Jeg har været leder i knap 40 år, og da jeg var yngre, tænkte jeg, at det bliver man jo nok træt af en dag. Dengang talte man ikke så meget om det her med seniorjob, eller om at man kunne gå fra at være leder til at have et arbejde på lige fod med andre. Da jeg nåede op i 50’erne, havde jeg stadig ikke fået de tanker, jeg havde forventet. Jeg havde slet ikke lyst til at holde op.”
Alice Lykke
→ Oprindeligt uddannet som elev hos MLU Forsikring, senere Topdanmark, hvor hun siden blev uddannet assurandør.
→ I 1981 ansat i en chefstilling hos Alka, hvor hun undervejs uddannede sig til cand. jur. I 1997 kom hun til Codan.
→ I 2004 frasolgte de deres liv- og pensionsdel til SEB, og Alice Lykke rykkede med. Her blev hun med årene advokat. I 2018 skiftede hun til PFA.
Hvornår fandt du ud af, at du godt kunne arbejde på nedsat tid og på den måde få lov at blive?
”Egentlig havde jeg besluttet mig for at gå på pension i 2018, fordi SEB, hvor jeg var ansat, blev solgt til Danica Pension, og det havde jeg ikke lyst til at være en del af – der sker altid meget i forbindelse med et salg. Samtidig syntes jeg også, at jeg stadig havde en del at byde på. En dag fik jeg så en henvendelse fra PFA. De spurgte, om jeg ikke kunne tænke mig at være med til at starte denne afdeling op (Alice Lykke sidder i en specialafdeling i PFA, der håndterer særligt komplicerede sager, red.) sammen med to tidligere kolleger fra SEB. Og der var jeg faktisk allerede fyldt 67.”
Du blev simpelthen headhuntet i en alder af 67?
”Ja, hehe, meget lækkert, ikke? Men det beviser bare, at alder ikke betyder så meget, hvis man ellers har noget at byde ind med. Jeg sad i den stilling i 4,5 år, indtil jeg for to år siden gik ned i tid og uden noget ledelsesansvar.”
Hvad fik dig til at trappe ned i tid? ”Jeg syntes bare, at det var passende. Der var også nogle private forhold, der spillede ind. I det hele taget måtte der godt ske noget nyt. Jeg havde ikke haft
hund i mange år, og det kunne jeg godt tænke mig at have igen. Det krævede nogle færre arbejdstimer end det, jeg havde haft i de år, hvor jeg var fuld tid hos PFA. Det var mange, mange timer hver uge. Men det var også kun, hvad jeg havde lyst til. Jeg elskede det. Jeg var ikke træt af det. Men tiden var den rette til også at gøre noget andet.”
Og hvad så, hvis du ikke havde haft mulighed for at arbejde færre dage om ugen?
”Jamen, så var jeg startet på Folkeuniversitetet og havde læst lidt forskelligt. Noget historie måske. Jeg kan ikke lade være. Der skal ske noget.”
Vil du sætte nogle flere ord på, hvad det betyder for dig at gå på arbejde?
”Det giver mig en enorm glæde. Både at jeg kan bruge min viden, og at jeg omgås gode kolleger. Det er en stor del af grunden til, at jeg har lyst til at gå på arbejde. Jeg har nogle fremragende kolleger, som jeg synes rigtig godt om. Jeg synes, det er så inspirerende at komme på arbejde. Også med alle de mange nye unge mennesker, der kommer ind og brænder lige så meget for det, som man selv gør.”
Hvad er din plan så nu? Har du lagt sådan en?
”Jeg bliver ved, så længe jeg kan. Jeg ser tiden an. Hvis jeg bliver ved med at være frisk, og hovedet ikke fejler noget, så bliver jeg. Mit arbejde er helt sikkert en del af min identitet.”
Krydsogtværs og ’Barnaby’ kan ikke klare det for dig?
”Nej. Krydsogtværs laver jeg med min mor på 100, så hun holder hovedet i gang. Jeg ser hende næsten hver dag.” >
Det er måske også en del af at være gået ned i tid? At du kan give noget til hende på den måde?
”Ja. Og jeg kan godt lide den forskellighed, der eksisterer i ens liv, når man både har det private og sit arbejde. Det er enormt givende for mig at komme på arbejde og få alle mulige indtryk og inspiration. Så klarer jeg også alt det andet meget bedre. Det giver mig simpelthen overskud at komme på arbejde.”
Hvad kan du lide at lave på dine fridage?
”Jeg elsker at være sammen med min mand, mine døtre og mine børnebørn. Vi bor stort set alle sammen i den samme by. Og så elsker jeg at have fået hund. Det er en lille ruhåret gravhund. Han hedder Balder. Min mand siger, at jeg har fået et helt nyt liv, efter jeg har fået ham. Fordi jeg altid har arbejdet så meget, har jeg aldrig rigtig været opsøgende udadtil socialt. Jeg har nærmest kunnet gå forbi min nabo uden at kunne kende dem. Men efter jeg har
fået min hund, går jeg halvanden til to timer i skoven alle de dage, jeg har fri, og der møder jeg en masse damer og herrer, som jeg snakker med.”
Har ’Seniorløftet’ haft nogen konkret betydning for den aftale, du har?
”Ikke som sådan, men det er fremragende, synes jeg, at der nu bliver sat ord på det, og jeg håber, at der er mange flere end mig, der vil tænke: ’Det kunne da godt være, at jeg ikke skulle holde helt, men bare tage nogle færre dage.’
Det er rigtig godt, at det bliver italesat, så der forhåbentligt er endnu flere, der vil synes, det er en rigtig god idé. Jeg ved, hvor mange der har været her i rigtig mange år, og som har nogle kompetencer, som virksomheden virkelig har brug for.”
Hvordan har du oplevet hensynet til ældre igennem de år, du har været på arbejdsmarkedet?
”Jeg synes, at det er blevet meget bedre
↑ ”Da jeg var yngre, var det jo bare sådan, at når du bliver 65, så går du,” siger Alice Lykke.
de sidste 10 år. Da jeg var yngre, var det jo bare sådan, at når du bliver 65, så går du. Sådan var det bare. De sidste 10 år er der blevet meget mere åbenhed for, at man skal kunne arbejde længere, hvis man har lyst.”
Er der noget ved dit arbejde, der er blevet sværere?
”Overhovedet ikke. Nej, nærmere tværtimod. Jeg har fået mere frihed, i og med at jeg ikke har de samme faste opgaver. Og så har jeg ikke noget ledelse mere, hvilket jeg er lykkelig for. Men mit energiniveau er helt det samme. Nu kan jeg bare fordybe mig mere i de ting, som jeg finder mest spændende.”
Hvad siger dine nærmeste til, at du forsat arbejder?
”Min mands holdning er klar. Når jeg har det sådan, som jeg har det nu, skal jeg blive ved med at arbejde. Jeg ville blive forfærdelig at have derhjemme. Han ved, at jeg ikke ville blive glad ved bare at stoppe fuldstændigt.”
H”Jeg synes, det er svært at se ulemper, når man tænker det hele til ende.”
Jesper Brask Fischer, velfærds- og seniorchef hos PFA, fortæller om tankerne bag ’Seniorløftet’.
vad er historien bag ’Seniorløftet’?
”I PFA har vi i noget tid arbejdet med det, man kunne kalde det aldrende arbejdsmarked, og det faktum, at der kommer flere og flere seniorer. 55+ er i dag den største aldersgruppe på arbejdsmarkedet. Det er ikke kun sådan en abstrakt diskussion om folkepensionsalderen om 20 år. Det er faktisk nu og her, at vi kan se, at vores arbejdsliv bare bliver længere og længere. En PFA-kundes faktiske pensionsalder er i dag over 67 i gennemsnit. Det har vi som pensionsselskab selvfølgelig et stort ansvar for at få talt ind i og få håndteret.”
Og hvad går ’Seniorløftet’ så ud på?
”Det er en måde at sige: Hvordan kan vi som virksomhed understøtte den her meget stærke trend, der går i retning af, at folk gerne vil arbejde længere, men også i et vist omfang bliver nødt til at arbejde længere? Og hvordan kan vi stadigvæk være en attraktiv arbejdsplads for vores medarbejdere, også efter folkepensionsalderen? Det er vi så gået sammen med de her fem andre virksomheder om og har bygget nogle forpligtelser op omkring. Det er tre løfter, der siger: Vi vil gerne favne den her trend, vi vil gerne blive bedre til at understøtte den, og vi vil også gerne dele vores erfaringer med hinanden. Det er godt for virksomhederne, det er godt for samfundet, men vi har også talrige undersøgelser på, at det også er godt for de enkelte medarbejdere, som i stor udstrækning faktisk ønsker at arbejde længere.”
Hvad har I sat i gang hos jer af konkrete tiltag?
”Nu har vi formuleret en politik for senkarrieren, som indgår i den samlede personalepolitik. For det første har man mulighed for en afklaringssamtale, fra man er fyldt 55 år, og det er udgangspunkt for en karriereplan, hvor man sætter sig ned og siger: Hvad er det i virkeligheden, du ønsker for dit arbejdsliv frem mod pensionen? Vi har også mulighed for at tilbyde forskellige modeller for gradvis overgang til pensionen, hvilket er nummer ét efterspørgsel hos medarbejderne. Derudover tilbyder vi en dialogguide og seniorguide, som kan hjælpe medarbejderne med at reflektere over, hvad det er for en situation, de står i, når de træder ind i den sidste del af arbejdslivet. Her er det også vigtigt at sige, at pension er lidt mere end en udbetalingsplan. Det er en samlet plan for, hvordan du vil håndtere denne kæmpestore transition i tilværelsen.”
Er der andre tiltag i støbeskeen?
”Lige nu er paletten dækket godt ind. På mange måder er mulighederne for en god senkarrierepolitik på plads rundtomkring på det danske arbejdsmarked. Nu handler det om at få ført det ud i praksis. Den gennemsnitlige tilbagetrækningsalder er gået fra 63 til nu over 67 på 15 år. Det er virkelig mange år, der er lagt til. Nu er der ikke længere nogen automatik for, hvornår man går på pension. Det markerer et kæmpe skifte, også kulturelt. Medarbejdere og chefer skal nu vænne sig til at være opmærksomme på,
at når man sidder med en 60årig medarbejder eller kollega, er det ikke en, der nødvendigvis går på pension lige om lidt. Vedkommende kan meget vel have 10 år i sig endnu for fuld damp.”
Er det ren og skær win-win for virksomheder, medarbejdere og samfund?
”Jeg synes, det er svært at se ulemper, når man tænker det hele til ende. Vi har alle sammen brug for hænder, vi har brug for erfaring, vi har brug for kompetencer. Vores arbejdsmarked bliver mere og mere specialiseret, hvilket gør behovet for specialistkompetencer endnu større. Samtidig knytter mange seniormedarbejdere en identitet til det, de laver. De har en faglighed, som de er optaget af. De har nogle kolleger, som fylder i deres hverdag, også som del af et netværk og sociale relationer. Der er simpelthen rigtig mange wins på tværs af samfund, virksomheder og medarbejdere.”
ALLE BØR HAVE EN POLITIK FOR ERFARNE MEDARBEJDERE D
et nye initiativ ’Seniorløftet’ sigter efter at gøre det attraktivt at arbejde efter pensionsalderen. Det kræver et holdbart arbejdsliv gennem hele karrieren, hvor man trives i sit job og har mulighed for at udvikle sig, lyder det fra Forsikringsforbundets næstformand Lars P. Øelund Helvard.
”Vi ønsker i Forsikringsforbundet at sikre gode vilkår for erfarne medarbejdere, så de har mulighed for at arbejde, så længe de har lyst. Det handler om at have gode og fleksible arbejdspladser, hvor medarbejderne trives og ikke mindst har gode muligheder for at tilegne sig nye kompetencer gennem hele livet, også når man kommer op i årene,” siger Lars P. Øelund Helvard.
Forsikringsforbundet og F&P Arbejdsgiver opfordrer i den nye overenskomst (OK25) alle selskaber i forsikrings- og pensionsbranchen til at udarbejde en seniorpolitik med konkrete tiltag, der fokuserer på at fastholde erfarne medarbejdere og understøtte deres kompetenceudvikling.
NEfter 30 år som tillidsrepræsentant i Tryg går Tina Snejbjerg på pension. Den 63-årige formand for Forsikringsforbundets lokalafdeling i Danmarks største forsikringsselskab har oplevet et arbejdsliv, hvor tempoet er steget, stress er blevet hverdag – og trivsel er gået fra fremmedord til højt på dagsordenen.
Af Benjamin Dane Foto Sara Skytte
”Jeg er bange for, at man hele tiden skruer lidt mere op”
ÅR TINA SNEJBJERG tænker tilbage på sine mange år som tillidsrepræsentant i Tryg, er det hverken de mange vigtige møder, de hårde forhandlinger eller de store overenskomstaftaler, der står klarest. Det er de øjeblikke, efterhånden mange gange, hvor en kollega har opsøgt hende efter en opsigelse eller en svær perio -
de og sagt: ”Tusind tak for den hjælp, du gav mig undervejs. Det har virkelig hjulpet mig, da jeg syntes, det hele var forfærdeligt.”
For hende er det det ultimative tegn på, at hun har gjort sit arbejde rigtigt.
”Det handler ikke en skid om mig. Det handler om at gøre en forskel for andre,” som hun siger, da vi mødes på Trygs hovedkontor i Ballerup en
→ Den mest markante udvikling i Tina Snejbjergs mere end 30 år i branchen er, at tempoet er skruet voldsomt op, fortæller hun.
mandag eftermiddag i slutningen af september. Hun er klædt helt i rødt, har kort, gråt hår og briller og ligner det, hun er: en fagforeningskvinde, man ikke løber om hjørner med. Nu, efter mere end tre årtier i branchen – og 25 år som næstformand og formand i personaleforeningen i Tryg, hvor hun har arbejdet for at sikre de bedst mulige arbejdsvilkår for ca.
1.800 medlemmer – går hun på pension. Med sig tager hun oplevelsen af en branche, hvor arbejdet og konkurrencen er blevet mere intens, tempoet højere, og kravene konstant større. Hvor trivsel knap var et ord, man brugte, da hun i slutningen af 80’erne fik sit første forsikringsjob i en af Balticas mange lokalafdelinger, men i dag er blevet et centralt fokuspunkt – både for medarbejdere og ledelse. Og det er dét, vi skal tale om, før hun takker af.
Hvordan endte du i sin tid som tillidsrepræsentant?
”Jeg meldte jeg mig ind i personaleforeningen i slutningen af 1994. Og inden jeg havde været medlem i en måned, blev jeg ringet op af en tillidsrepræsentant, der fortalte, at de manglede en dér, hvor jeg sad, i Balticas afdeling på Amagerbrogade 28. Dengang, inden Baltica og Tryg fusionerede, havde Baltica 122 kontorer over hele landet, det var en helt anden verden. Jeg blev spurgt, om ikke jeg ville stille op som lokal tillidsrepræsentant, og jeg sagde ja. Så jeg nåede kun at være medlem i fire uger, inden jeg blev valgt.”
Hvordan så rollen som tillidsrepræsentant ud dengang?
”Det var meget anderledes. Vi havde fire møder om året plus et seminar. Noget af det vigtigste var ’bordet rundt’, hvor alle fortalte, hvad der var sket ude hos dem. Det handlede om printere, der ikke virkede, eller hvor mange der var blevet ansat. Jeg vil ikke kalde det en hyggeklub, for der var selvfølgelig også opgaver og konflikter, der skulle løses, men i forhold til i dag var det næsten ingenting. Dengang kunne man næsten forvente, at hvis man havde fået en stol i et forsikringsselskab, så sad man på den indtil pensionen. Opgavemængden var måske en tredjedel af, hvad man forlanger af folk i dag.”
Hvornår begyndte det at ændre sig?
”Da vi blev fusioneret med Tryg i oktober 1995, kom der opsigelsesrunder. Det sker jo altid, når to store selskaber lægges sammen. Fra da af blev der stille og roligt skruet op for kravene.
Siden jeg startede i forsikringsbranchen i 1987, har både branchen og arbejdsmarkedet generelt forandret sig helt enormt.”
Hvad er den største forskel på TR-rollen dengang og i dag?
”I dag forventes en helt anden professionalisme. Dengang delte du blade ud og var bisidder en sjælden gang
imellem. I dag er der tvungen uddannelse, man skal kende forretningen, overenskomsten, reglerne og være i stand til at rådgive medlemmerne og også være sparringspartner for ledelsen. Jeg er med i et utal af mødefora – pensionsudvalg, uddannelsesmidler, styregrupper – og hver gang der er opsigelser, er vi helt centralt placeret. Men i min rolle som formand hand-
”De unge er ikke lige så autoritetstro og ikke lige så klistret til stolen, som man var før i tiden. Derfor er trivsel også blevet en ledelsesopgave.”
Tina Snejbjerg, formand for personaleforeningen i Tryg
ler det stadig om relationer. Man skal have tillid til hinanden, før man kan forhandle noget som helst. Jeg plejer at sige, at relationer skal skabes i fredstid, ikke i krigstid. Når fronterne er trukket op, er det for sent at begynde. Så derfor har jeg brugt meget af min tid på at opbygge relationer til ledelsen, så vi kan starte et andet sted, når det brænder på.”
Hvordan oplever du forskellen på de problemer, folk kommer med i dag, sammenlignet med før i tiden?
”Tempoet er skruet voldsomt op. Det er nok den største forskel. Stress fylder meget, og det giver fravær. Noget af vores vigtigste arbejde er at hjælpe folk tilbage på sporet, hvis de har været langtidsfraværende – sørge for, at de får den hjælp og vejledning, de har brug for. Og så er der kommet nye ting. F.eks. det nye lønsystem med individuelle lønsamtaler. Det har givet en del udfordringer. Når man har været vant til ét system i 30 år, tager det tid at vænne sig til noget helt nyt. Og der sker fejl på begge sider af bordet. Vores rolle er at få de fejl sat i tale og sikre, at medlemmerne bliver hørt.”
Taler man anderledes om trivsel i dag end dengang?
”Dengang brugte vi slet ikke ordet trivsel. Selvfølgelig var der folk, der blev syge i længere tid, og man kunne have en dårlig chef eller to kolleger, der ikke kunne sammen. Dengang hed det jo chefer, i dag hedder det ledere, og det ordvalg er måske et meget godt billede på, hvordan arbejdspladsen har ændret sig, ikke bare i vores branche, men generelt.”
Har medarbejdernes forventninger ændret sig?
”Helt klart. Folk har langt større forventninger til deres arbejdsliv helt generelt. De går mere op i rettigheder. Et nej er ikke længere bare et nej. Som jeg plejer at sige: Vi har lært vores børn, at nej er ikke altid nej. Man kan gå til den næste instans og den næste. Folk søger gerne en second eller third opinion, selvom svaret er det samme. Jeg tror også, at folk er lidt hurtigere til at gå til deres tillidsrepræsentant i dag i stedet for at gå med tingene for sig selv. Måske har det også noget med at gøre, at vi er blevet mere synlige. Jeg plejer at sige, at hvis man vækker et af mine medlemmer klokken fire om natten, skal de kunne sige navnet på deres lokale tillidsrepræsentant med det samme.”
Og hvad med ledelsens blik på trivsel?
”Det er blevet langt mere alvorligt.
Hvis man ikke kan skabe en arbejdsplads, hvor folk har lyst til at være, går de et andet sted hen. De unge er ikke lige så autoritetstro og ikke lige så klistret til stolen, som man var før i tiden. Derfor er trivsel også blevet en ledelsesopgave. Man kan se, at der bruges meget tid på medarbejderundersøgelser, pulsmålinger osv. – og ledelsens bonus afhænger også af trivslen.”
Hvordan ser du på trivslen i Tryg i dag?
”Vi ligger højt i de undersøgelser, der bliver lavet. Jeg tror, sandheden ligger et sted mellem det, man svarer til selskabet, og det, man svarer til forbundet, når vi selv laver undersøgelser. Man er nok lidt mere positiv, når det er selskabet, der spørger, og lidt mere negativ, når forbundet spørger. Men
generelt er trivslen steget, og vi ligger bedre end gennemsnittet i branchen. Selvfølgelig er der altid nogle, der ikke trives, men i en organisation af vores størrelse vil det altid være sådan.”
Er der noget, der bekymrer dig i forhold til trivsel?
”Ja, det evige pres. Jeg er bange for, at man hele tiden skruer lidt mere op. Når
”Jeg vil ikke være den, hvor folk bagefter siger, at jeg burde være stoppet for længe siden.”
Tina
Snejbjerg, formand for personaleforeningen i Tryg
man presser en citron, er der til sidst ikke mere saft. Og sådan er det også med mennesker. Branchen presser sig selv, fordi vi konkurrerer så hårdt. Hvis ét selskab når en bedre combined ratio, er de andre nødt til at følge efter. Så branchen løber hurtigere og hurtigere, og det rammer medarbejderne.”
Hvordan kan man imødekomme det?
”Jeg plejer at bruge Vasaløbet (skiløb i Sverige, red.) som billede. Når løbet sættes i gang, ved alle, at de skal løbe 90 km. Hvis man ikke når et bestemt checkpoint til tiden, bliver snoren trukket. Men så længe man når tidsgrænsen, har man leveret. Nogle kommer først, andre sidst, men alle, der når over, har gjort det, de skulle. Sådan ser jeg også på arbejdspladsen. Vi har nogle, der topperformer, og nogle, der leverer på et acceptabelt niveau. Og det kan svinge – man kan toppe i en periode og ligge lavere i en anden. Det er vigtigt at acceptere. Og så er fleksibilitet afgørende. Hjemmearbejde giver folk mulighed for både at hente børn og fordybe sig væk fra storrumskontoret. Jeg tror ikke på en model, hvor alle skal møde ind fem dage om ugen. Det er ikke sådan, man fastholder medarbejdere.”
Hvad har været mest meningsfuldt for dig personligt i TR-arbejdet?
”Jeg har altid haft et stærkt retfærdighedsgen. Tingene skal være så retfærdige som muligt, selvom 100 % retfærdighed ikke findes. Mit mantra har været, at 80 % af medlemmerne skal være tilfredse, når jeg laver en aftale –og det skal helst ikke være de samme 80 % hver gang. Noget af det, der har gjort størst indtryk, er, når folk efter en opsigelse eller en svær periode er kommet tilbage og har sagt: ’Tusind tak for hjælpen, det har virkelig gjort en forskel.’ Så ved jeg, at jeg har gjort mit arbejde rigtigt.”
Hvordan har rollen påvirket din egen trivsel?
”Jeg trives med det. Jeg trives med mennesker, udfordringer, relationer og forhandlinger. Når jeg møder folk udefra og fortæller, hvad jeg laver, spørger de, om jeg ikke har et rigtigt arbejde.
Mit svar er altid: Nej, det har jeg ikke tid til. For det her er et rigtigt arbejde, og det kræver alt. Det er fuldtid plus, og der er masser af rejsedage. Men det har givet mening for mig.”
Hvordan føles det at skulle stoppe nu?
”Jeg vil stoppe, mens legen er god. Jeg vil ikke være den, hvor folk bagefter siger, at jeg burde være stoppet for længe siden. Vi har lige afsluttet en overenskomst, fået alle lokale aftaler på plads, og jeg har brugt det sidste år på at køre en ny formand i stilling. Mit ønskescenarie er, at når jeg går ud ad døren 6. november, skal ingen opdage det dagen efter.”
Hvad håber du, dine efterfølgere tager med sig?
Tina Snejbjerg
→ Født 1962.
→ Forsikringsuddannet.
→ Ansat i Baltica/ Tryg siden 1987, bl.a. som kundebetjener og senere fuldmægtig i personaleafdelingen.
→ Tillidsrepræsentant fra 1994, næstformand i Trygs lokale afdeling af Forsikringsforbundet fra 2000 og formand fra 2009.
→ Medlem af Forsikringsforbundets hovedbestyrelse siden 2000 samt bestyrelserne i Tryg A/S og Tryg Forsikring A/S siden 2010.
→ Pensioneret ved personaleforeningens generalforsamling 6. november i år.
”At tillid er altafgørende. De bedste aftaler er dem, begge parter kan stå på mål for. Vi kan være rygende uenige, men vi skal kunne gå ud ad døren og stadig have tillid. Jeg har altid sagt, at jeg ikke skal tage røven på ledelsen, og de skal ikke tage røven på mig. De bedste aftaler er dem, hvor vi er blevet enige om, at det her er det bedste, vi kan opnå i fællesskab. Fordi det er de aftaler, der holder. Og så handler det om synlighed. Medlemmerne skal vide, hvad vi står for. Og man skal altid være klar til at forsvare dem med næb og kløer, hvis de kommer i klemme.”
Og hvis du ser på branchen fremover – er der en udvikling, du kunne ønske dig?
”Jeg håber, at virksomheden altid vil opføre sig ordentligt over for medarbejderne. At man ser på individet frem for pengene. Jeg plejer at bruge billedet med bankkunden: Hvis du altid har betalt dit lån til tiden og aldrig overtrukket din kassekredit, finder banken også en løsning, hvis du en dag får brug for hjælp. Sådan skal det også være på arbejdspladsen. Hvis du har været en god medarbejder hele vejen, skal du kunne regne med, at arbejdsgiveren stiller op, når du får brug for det.”
FNY ARBEJDSMILJØ KONSULENT SKAL STYRKE TRIVSLEN
ORSIKRINGSFORBUN -
DET skruer nu op for arbejdet med medlemmernes trivsel og det psykiske arbejdsmiljø i branchen. Forsikringsforbundet har udvidet sit sekretariat med en ekstra arbejdsmiljøkonsulent og har netop ansat Mette Mogensen, der kommer fra en stilling i Arbejdstilsynet.
Mette Mogensen skal særligt arbejde med at støtte Forsikringsforbundets lokalafdelinger og tillidsrepræsentanterne i deres arbejde med det psykiske arbejdsmiljø.
”Psykisk arbejdsmiljø kan nemt blive abstrakt og være svært at tage fat på. Stort set alle beslutninger i selskabet kan påvirke medlemmernes trivsel, lige fra performancemålinger til at ind-
HVORDAN HAR DU DET?
føre nye AI-værktøjer. Vi skal gøre psykisk arbejdsmiljø konkret, så vi kan få taget fat de steder, hvor der er problemer. Det arbejde skal jeg hjælpe lokalafdelingerne og tillidsrepræsentanterne med,” siger Mette Mogensen, ny arbejdsmiljøkonsulent i Forsikringsforbundet.
Mette Mogensen har lang erfaring som forsker, vejleder og underviser på Copenhagen Business School, hvor hun bl.a. har undervist i Human Resource Management og Human Resource Development.
I forsikrings- og pensionsbranchen er indgået en særlig partsaftale, hvor Forsikringsforbundet og F&P Arbejdsgiver har tilsynsforpligtelsen i forhold til, om arbejdsgiverne overholder reglerne om det psykiske arbejdsmiljø.
Med sin baggrund i Arbejdstilsynet og erfaring med at føre tilsyn får Mette Mogensen også en vigtig opgave med partsaftalen.
”Modsatrettede krav i arbejdet og store arbejdsmængder og tidspres er nogle af de områder, som arbejdsmiljøloven har fokus på. Min ambition er, at vi med udgangspunkt i partsaftalen kan lave nogle gode løsninger sammen med arbejdsgiverne, der reelt kan være med til at forebygge og håndtere de belastninger, medarbejderne kan have i forhold til det psykiske arbejdsmiljø,” siger Mette Mogensen.
Mette Mogensen er fra 1. oktober 2025 ansat i Forsikringsforbundets sekretariat, hvor hun bliver en del af et nyt trivselsteam sammen med arbejdsmiljøkonsulent Marie Haslev.
Medlemmernes trivsel er topprioritet i Forsikringsforbundet, og vi igangsætter nu en stor undersøgelse for at indsamle viden om din trivsel.
Resultaterne fra undersøgelsen bruger vi til at gå i dialog med F&P Arbejdsgiver om nye tiltag, der kan øge trivslen og forbedre det psykiske arbejdsmiljø. Tidligere har resultaterne f.eks. dan-
net grundlag for forbedringer af overenskomsten.
Resultaterne bliver også delt med jeres lokalafdeling, der får konkret viden om, hvordan det står til med det psykiske arbejdsmiljø på netop jeres arbejdsplads. Denne viden bruger de i dialogen med ledelsen, når der skal peges på udfordringer og findes løsninger.
Undersøgelsen gennemføres af analysevirksomheden Epinion. Tjek din indbakke. Du kan svare på trivselsundersøgelsen fra den 4. november til den 23. november 2025.
Vi trækker lod om 10 gavekort blandt alle, der svarer på undersøgelsen.
Af Simon Tolstrup Holmegaard
FREMTIDEN TILHØRER DEN, DER HOLDER SIG OPDATERET
Er du en del af forsikrings- og pensionsbranchen?
Så er vores nyhedsbrev skabt til dig!
DU FÅR:
– Skræddersyet indhold – modtag kun dét, der er relevant for dig
– Info om relevante kurser og efteruddannelser – udvikl din karriere
– Nyt fra FOAK og FOAK-campus
– Invitationer til faglige events og netværk
– Eksklusiv indsigt i trends og tendenser i branchen
Tilmeld dig nu via QR-koden eller vores webside foak.dk, så du ikke går glip af de spændende nyheder fra Forsikrings- og pensionsakademiet!
Fra hærgende pirater og storbrande til kunstig intelligens
HISTORIEN FORSIKRING
Gennem historien har forsikring ofte været et spørgsmål om liv eller død. Dens udvikling har været både højdramatisk og helt nede på jorden – lidt ligesom resten af livet. Her er nogle nedslag i forsikringens historie.
Af Christian Mohr Boisen
Foto MovieStillsDB og Scanpix
2
1750 f.Kr.
I Babylon, det nuværende Irak, kan handelsmænd forsikre deres varer ved at betale et ekstra beløb oven i det lån, de optager for at få transporteret varerne, oftest til søs. Går de tabt, skal lånet ikke indfries.
1347
Den ældste kendte forsikringspolice stammer fra Genoa i 1347. Det er her, forsikringer som selvstændigt begreb bliver opfundet. Hidtil har de kun eksisteret i sammenhæng med lån eller andre kontrakter og aftaler.
1500
Schweiziske bønder ønsker at dele risikoen kollektivt og opretter samfund med vedtægter om gensidig hjælp i tilfælde af sygdom og død i familie og besætning. Også i Danmark opstår
1 I ’Groundhog Day’ (1993) møder hovedpersonen igen og igen sin gamle og voldsomt irriterende klassekammerat, der forsøger at sælge ham en forsikring.
2 London brænder. Maleriet ’The Great Fire of London’ fra 1675, af en ukendt kunstner, viser de 13.000 bygninger, der går op i røg, hvorefter markedet for brandforsikring tog fart.
disse tidlige forsikringssystemer i såkaldte gilder. Foreningerne får afgørende betydning som social struktur – og for interaktionen mellem de forskellige samfunds- og erhvervsgrupper. Man samles ikke for hyggens skyld – sygdom, død og sløje afgrøder er hyppige gæster blandt folk og fæ, men gilderne garanterer økonomisk støtte og sikkerhed til medlemmer, der betaler til fælleskassen. Konceptet kollektiv sikkerhed og risikodeling er en realitet.
1552
Den portugisiske jurist Pedro de Santarém udgiver den første trykte bog om forsikring.
1583
Livsforsikringer begynder at dukke op i Frankrig, Holland og England,
hvor den første kendte livsforsikringspolice udstedes i London i 1583. Man har dog svært ved at beregne risiko og dermed også svært ved at køre en forretning.
1654
Den franske matematiker og filosof Blaise Pascal finder ud af, hvordan man kan udregne sandsynlighed og derved opnå en bedre risikovurdering. Det er et gennembrud, som baner vejen for den afgørende formalisering af forsikringstegning og ikke mindst gør forsikring mere tilgængeligt – rent prismæssigt.
1666
London brænder, over 13.000 huse bliver taget af flammerne, og ejendomsforsikring bliver, fristes man til at sige, brandaktuelt. Da arkitekt Sir
Christopher Wren genopbygger byen, reserverer han en grund til Insurance Office, og en entreprenør ved navn Nicholas Barbos begynder at udbyde brandforsikring som en selvstændig forretning, der i 1680 bliver til aktieselskabet Fire Office.
1676
Verdens første forsikringsselskab regnes for at være Hamburger Feuerkasse. De første policer tilbyder brandforsikring inden for Hamborgs mure og dækker ejendommens markedsværdi op til 15.000 mark med en selvrisiko på 25 %.
1680
Med den øgede trafik mellem kontinenterne fortsætter tendensen med at udvikle forsikring inden for skibsfart. Det er en god idé at sprede risikoen for at miste skibe og varer til Atlanterhavets bølger eller Caribiens pirater mellem flere søfarende. 32-årige Edward Lloyd åbner Lloyd’s Coffee House tæt på Londons berømte dokker, et
3 Motorforsikring tager fart, i takt med at biler bliver almindelige blandt danskerne. Her er det vogn 193, der skal have besøg af taksatoren efter et skybrud over København i 1969.
4 Edmund Halley opdagede ikke bare en komet. Han arbejdede også med brug af statistikker over dødelighed, som senere blev udbredt i forsikringsbranchen.
knudepunkt for verdenshandlen de næste par århundreder. Her mødes søfolk, skibsejere og købmænd for at snakke rygter og nyheder samt for at satse penge på, om skibene når sikkert i havn. Lloyd får samlet et netværk af informanter og rapportører, der bidrager med vigtige informationer om ind- og udgående skibe, herunder last, mandskab og vejrforhold, som står på de kridttavler, kaffehusets vægge er dækket af. Forsikringsgiveren skriver sit navn nederst på tavlen som bekræftelse. Lloyd’s Coffee House er den moderne forsikringsindustris fødested og grundstenen i Lloyd’s of London.
1693
Astronom og matematiker Edmund Halley, bedst kendt for at have opdaget Halleys komet, nærstuderer registre over fødsler og dødsfald i Breslau i Polen med det formål at beregne prisen på livrente. Halleys studier åbner for brug af statistikker over dødelighed i forsikringsbranchen.
1726
Danmark er en søfartsnation, handlen blomstrer, og forsikringstrenden er nået til København. Det kgl. octroyerede Sø-Assurance Compagni fra 1726 er det ældste danske søforsikringsselskab.
1728
Det er mere end noget andet risikoen for, at hus og hjem og eventuel lagerbeholdning skal gå op i røg, som får danskerne til at interessere sig for forsikring. I Danmark opstod de første private forsøg på bygningsbrandforsikring i 1600-tallet, men der skal en katastrofe til, før forsikring kommer på dagsordenen. Selv om sporene fra London (og andre europæiske storbyer) burde skræmme, tror myndighederne ikke på storbrande i København. Det ændrer sig brat, da over 1.400 ejendomme bliver ødelagt af flammerne i den største brand i byens historie. Ilden raser i 60 timer. Tre år senere opstår det halvoffentlige Kjøbenhavns Brandforsikring, godkendt af kongen selv. Det regnes for det første danske forsikringsselskab.
1761
Også i landets øvrige byer får man ildens voldsomme kræfter at føle med jævne mellemrum i 1700-tallet. Regeringen udsteder Købstædernes almindelige Brandforsikring, der er
påbudt ved lov for alle købstæder i Danmark. Her står det skrevet, ”at de ved ildebrand hjemsøgte undersåtter i købstæderne skal kunne hjælpes til hus og hjem igen uden synderligt besvær for de andre købstæder, samt at huse og gårde kan bringes i sin rette pris, og de trængende få penge derpå at låne”.
1820
Langt de fleste danskere bor på landet, og husdyr er afgørende for overlevelsen. På Fyn stiftes de første kreaturforsikringer. Det er særligt de dårligst stillede husmænd og bønder, der forsikrer sig.
1880
Samfundet er i rivende udvikling, og mange nye forsikringsområder er kommet til, bl.a. mod tyveri og stormskade samt ansvars- og ulykkesforsikring. I England grundlægges allerede midt i århundredet Railway Passengers Assurance Company, så man kan forsikre sig mod det stigende antal dødsfald i togulykker.
1900
Selvom industrialiseringen har fået mange til at flytte fra land til by, er Danmark stadig et landbrugsland. Halvdelen af alle landbrug har forsikret deres økonomisk vitale kreaturer i ca. 700 foreninger.
1934
Den danske stat er meget opmærksom på, at både forsikringsselskaber og deres kunder bør beskyttes mod såkaldt uforsvarlig praksis. Forsikringsloven af 1934 regnes for at være en af de mest markante med sine retningslinjer, der bidrager til større stabilitet og gensidig tillid.
1950
Brandforsikringsselskaber må ikke udbyde anden form for forsikring. Sådan har det været i Danmark i mere end 200 år, og sådan fik vi den særlige danske opdeling, hvor selvstæn-
5
dige selskaber udbyder andre former for forsikring. På det private marked findes der 453 skadesforsikringsselskaber og 33 livsforsikringsselskaber.
1970
Bilen er næsten lige så vigtig for danskerne, som kreaturerne var for landbobefolkningen tidligere. Motorforsikring er størst inden for skadesforsikring.
1973
Danmark træder ind i EF, senere EU, og lovgivningen på forsikringsområdet ændres markant. Den strenge opdeling mellem forskellige former for forsikring er fortid, og fremtiden tilhører større forsikringskoncerner, hvor man kan få alle slags forsikring.
2004
Der er 143 skadesselskaber og 37 livsforsikringsselskaber herhjemme.
5 Klimaforandringerne øger risikoen for skovbrande. Her i Californien i januar 2025, hvor et stort antal boliger gik tabt. Her er det en indsat fra et lokalt fængsel, der er udkommanderet til at bekæmpe ilden.
2024
Ifølge data fra Forsikring & Pension er Tryg det største forsikringsselskab i Danmark med en markedsandel på 24,7 %. Derefter følger Topdanmark med en markedsandel på 14,5 %, Alm. Brand med 8,4 % samt Codan og Gjensidige, begge med 7,2 %.
2025
Klimaforandringer og kunstig intelligens er nogle af de nye begreber, der påvirker forsikringsverdenen. Vildt vejr er en udfordring, til gengæld gør ny teknologi som kunstig intelligens og tracking af realtidsdata ved hjælp af bl.a. sensorer i huse og biler det muligt at foretage mere præcise risikovurderinger, der giver mere personlige forsikringspolicer. Netop skræddersyet fleksibilitet tilsat bekvemmelighed er nøgleord for en ny generation af forbrugere, der viser interesse for såkaldte mikro-forsikringer – kortvarig dækning af specifikke begivenheder.
”Det er supervigtigt med et godt psykisk arbejdsmiljø”
Kollegernes trivsel står øverst på dagsordenen for tillidsrepræsentant Cecilia Rand Johannesen, der er blevet indstillet til A4 Mediers kåring af årets tillidsrepræsentant 2025.
ED EN BABY på armen og stadig på barselsorlov valgte Cecilia Rand Johannesen for to år siden at stille op til kampvalg om en ledig plads som tillidsrepræsentant.
”Jeg stillede op som tillidsrepræsentant, fordi jeg gerne vil være med til at skabe gode rammer for mine kolleger. Det er supervigtigt med et godt psykisk arbejdsmiljø,” siger Cecilia Rand Johannesen, der arbejder som skadebehandler i If.
Nu er Cecilia Rand Johannesen en af de tillidsrepræsentanter, der er blevet indstillet til prisen som Årets TR i Danmark, der hvert år bliver afholdt af A4 Medier. Hun er blevet indstillet af Kristina Hey Mathiasen, der er afdelingschef for arbejdsskade i If.
”Cecilia er altid klar til at hjælpe, når nogen har brug for støtte. Jeg oplever, at hun har blik for fællesskabet og samtidig sørger for, at ingen medarbejdere står alene. Hun er ærlig og ikke bange for at sige sin mening, heller ikke når det er svært,” siger Kristina Hey Mathiasen.
Cecilia Rand Johannesen ser arbejdet med at skabe en god arbejdsplads for sine kolleger som en fælles opgave, hun skal løse sammen med lederne for de ca. 100 medlemmer, hun er tillidsrepræsentant for.
”Det er ikke os mod dem. Det handler om et godt samarbejde. Jeg er på gulvet og helt tæt på mine kolleger og
kan give et heads-up, hvis en kollega ikke har det godt.”
Den seneste tid i If har givet Cecilia Rand Johannesen ekstra meget arbejde som tillidsrepræsentant. Der er sket store ændringer for medarbejderne, efter If sidste år købte Topdanmark, og de to selskaber skal samles til ét, fortæller hun.
”Der er sket virkelig mange forandringer den seneste tid. Det kan være nye kolleger, nye jobfunktioner, nye ledere. Det er mange af de bløde værdier og trygheden, man er inde at røre ved, og det skaber forståeligt nok usikkerhed hos medlemmerne og går ud over trivslen.”
Kristina Hey Mathiasen kan nikke genkendende til, at det har været en tid med mange omvæltninger for medarbejderne.
”Vi står midt i nogle store forandringer. Det kan ramme nogen hårdt, og her er det vigtigt med et godt sam-
Af Simon Tolstrup Holmegaard
Foto
Sara Skytte
”Jeg oplever, at hun har blik for fællesskabet og samtidig sørger for, at ingen medarbejdere står alene.”
Kristina Hey Mathiasen, afdelingschef for arbejdsskade i If
arbejde med tillidsrepræsentanten om, hvordan vi sammen foregriber det og får håndteret udfordringerne på en så god måde som muligt,” siger Kristina Hey Mathiasen.
Cecilia Rand Johannesen lægger vægt på at gå rundt blandt medlemmerne og være synlig i hverdagen.
”Jeg bruger tid på at hjælpe medlemmer, som står i en svær situation og f.eks. er sygemeldte eller har fået en advarsel. Men jeg prioriterer også at være opsøgende og tilgængelig for mine kolleger både på kontoret og på Teams, så de nemt kan komme til mig, hvis de har brug for at snakke om noget,” siger hun.
De egenskaber bliver bekræftet i indstillingen af Cecilia Rand Johannesen til årets tillidsrepræsentant.
”Hun repræsenterer det bedste i rollen: faglig styrke, menneskelig varme og evnen til at skabe bro mellem mennesker. Hun formår at gøre vores arbejdsplads stærkere og mere rummelig,” lyder det i indstillingen.
Tillidsrepræsentanter fra alle fagforeninger i Danmark kan blive indstillet til A4 Mediers pris som Årets TR. Ud over Cecilia Rand Johannesen fra If er to af Forsikringsforbundets tillidsrepræsentanter fra Tryg, Ditte Kni Hansen og Tina Bundgaard Jensen, også blevet indstillet til prisen som årets tillidsrepræsentant. Årets TR 2025 bliver afholdt tirsdag den 11. november 2025.
NYE UDVALG TRÆKKER
I ARBEJDSTØJET
Forsikringsforbundet har indført en ny politisk struktur med fire permanente udvalg under hovedbestyrelsen. De nye udvalg fokuserer på de områder, som er vigtigst for Forsikringsforbundet og medlemmerne, og udvalgene skal de næste tre år, sammen med hovedbestyrelsen, bl.a. arbejde med at opfylde målsætningerne i Forsikringsforbundets arbejdsprogram 2025-28.
I HAR ØNSKET at skabe en bredere og stærkere politisk struktur, hvor flere tillidsvalgte bliver en del af Forsikringsforbundets politiske arbejde og kan bidrage til hovedbestyrelsens politiske beslutninger og få dem ud at leve, så vi i endnu højere grad kan gøre en positiv forskel for medlemmerne,” siger Charlotte Hougaard, landsformand i Forsikringsforbundet. Forsikringsforbundets nye udvalg er
arbejdslivsudvalget, kompetenceudvalget, medlemsudvalget og TR-udvalget.
”Som første skridt har vi fået etableret de fire udvalg. Nu skal udvalgene i arbejdstøjet og på hver deres område arbejde for Forsikringsforbundets overordnede vision om, at vores medlemmer skal have det godt. Jeg tror på, at vi med den nye politiske struktur er med til at skabe et endnu stærkere fællesskab,” siger Charlotte Hougaard.
ARBEJDSLIVSUDVALGET
Arbejdslivsudvalget har fokus på at fremme trivsel og et godt arbejdsmiljø på tværs af alle faggrupper. Udvalget har bl.a. ansvar for arbejdsprogrammets målsætninger om at sikre gode arbejdsvilkår og et godt arbejdsmiljø, der gør det attraktivt at være beskæftiget i branchen – og at arbejde for, at færre medlemmer oplever et højt arbejdspres, og at andelen af medlemmer, der føler sig stressede, reduceres fra 26 % til 18 %.
KOMPETENCEUDVALGET
Kompetenceudvalget har fokus på medlemmernes kompetenceudvikling på tværs af alle faggrupper. Udvalget har bl.a. ansvar for arbejdsprogrammets målsætninger om, at medlemmerne fastholder deres arbejdsmarkedsværdi og løbende kompetenceudvikles i en branche under konstant udvikling – og at sikre, at medlemmerne har viden om kompetencemuligheder og adgang til efteruddannelse.
MEDLEMSUDVALGET
Medlemsudvalget har fokus på konkrete hverveindsatser, bidrager til udviklingen af relevante medlemstilbud og sikrer en velkoordineret modtagelse af nye medlemmer og medarbejdere. Udvalget har bl.a. ansvar for arbejdsprogrammets målsætninger om at styrke fællesskabet og øge organisationsgraden med 5 % – og få mere viden om, hvordan Forsikringsforbundet er mest værdiskabende for forskellige medarbejdergrupper.
TR-UDVALGET
Læs mere om Forsikringsforbundets nye udvalg
TR-udvalget har fokus på tillidsrepræsentanternes arbejde. Udvalget har bl.a. ansvar for arbejdsprogrammets målsætninger om, at Forsikringsforbundet skal være et attraktivt fællesskab at være tillidsvalgt og fagligt engageret i, hvor tillidsrepræsentanterne har stærke kompetencer til at rådgive om bl.a. fysisk og psykisk arbejdsmiljø og medlemmernes kompetenceudvikling – og at Forsikringsforbundets tillidsrepræsentanter fortsat afspejler sammensætningen af medlemmer.
Tak for førstepladsen
Er du i tvivl om du har den rigtige bank? Det er vores kunder ikke. Hele 89 % af dem vil anbefale os til andre. Det viser den årlige bankundersøgelse fra MyBanker, der netop har kåret Lån & Spar til Danmarks bedste bank 2025 målt på anbefaling.
Er du medlem af Forsikringsforbundet – men ikke kunde i Lån & Spar?
I så fald går du glip af en række fordele, blandt andet Danmarks højeste rente på din lønkonto. Udnyt de fordele, der følger med dit medlemskab af Forsikringsforbundet – bliv MedlemsKunde i dag.
Gå ind på lsb.dk/forsikringsforbundet for at se alle fordelene, eller ring 3378 1978.
Lån & Spar Bank A/S, Højbro Plads 9-11, 1200 København K, Cvr.nr 13 53 85 30. Forbehold for trykfejl ·
Husk, at du nemt og hurtigt kan fravælge papirudgaven af dit medlemsblad ’Forsikring’. Du vil i stedet modtage et nyhedsbrev med et link til onlineudgaven, hver gang bladet udkommer, og du kan naturligvis til hver en tid tilvælge papirudgaven igen på mit.forsikringsforbundet.dk
Scan koden for at framelde papirudgaven af Forsikring.
mit.forsikringsforbundet.dk
LOKALT
Forsikringsforbundet får ny fælles lokalafdeling i If
Forsikringsforbundets to lokalafdelinger i If og Topdanmark har oprettet en ny fælles lokalafdeling. Det sker i forlængelse af, at de to selskaber nu er lagt sammen.
På en stiftende generalforsamling den 30. september 2025 blev der oprettet en ny fælles lokalafdeling for Forsikringsforbundets medlemmer i If og i det tidligere Topdanmark. Den nye lokalafdeling Forsikringsforbundet i If bliver lokalafdeling for over 1.300 medlemmer.
Medlemmer fra begge de tidligere lokalafdelinger var inviteret til at deltage i generalforsamlingen, hvor der blev vedtaget vedtægter for den nye lokalafdeling
og en overgangsordning for fusionen af de to gamle lokalafdelinger. Generalforsamlingen fulgte også de to bestyrelsers fælles forslag til besættelse af poster i den nye lokalafdeling.
Formand for den nye lokalafdeling er Mette Jensen, og næstformand er Henriette Søs Andersen. Tidligere næstformand i Forsikringsforbundet i Topdanmark Tina Buur Carlsson fortsætter i en ny rolle som fællestillidsrepræsentant, kasserer og bestyrelsesmedlem i Forsikringsforbundet i If. Den tidligere næstformand i If Lars Folden Hyldig fortsætter som bestyrelsesmedlem i den nye lokalafdeling.
Som en del af overgangsordningen fortsætter de øvrige bestyrelsesmedlemmer fra de to tidligere lokalafdelinger i den nye bestyrelse, ligesom de øvrige tillidsrepræsentanter også fortsætter.
Mette Jensen og Henriette Søs Andersen, formand og næstformand i det nye Forsikringsforbundet i If, fortæller, at de glæder sig til det nye samarbejde og til at fortsætte det gode arbejde, som tillidsrepræsentanterne gør til gavn for medlemmerne.
Alle medlemmer fra de to tidligere lokalafdelinger er automatisk blevet overført som medlemmer af den nye lokalafdeling i If.
Farvel til Forsikringsforbundet i SOS
Forsikringsforbundets lokalafdeling i SOS har på en generalforsamling den 7. oktober 2025 nedlagt sig selv. Baggrunden for den beslutning er, at SOS International har meldt sig ind i Dansk Erhverv, og selskabets medarbejdere overgår til et ny overenskomstgrundlag mellem HK og Dansk Erhverv. Den tidligere formand for Forsikringsforbundet i SOS Helene Korsgaard Christiansen er fortsat i en ny rolle som tillidsmand i HK. Forsikringsforbundet takker Helene Korsgaard Christiansen for hendes store arbejde gennem mange år.
↑ Helene Korsgaard Christiansen (sammen med Forsikringsforbundets næstformand Lars P. Øelund Helvard) bliver takket for sin indsats i Forsikringsforbundet på forbundets landsmøde i maj 2025.
↑ Mette Jensen og Henriette Søs Andersen, formand og næstformand i Forsikringsforbundet i If.
Aktive medlemmer på solskinsøen
Forsikringsforbundets medlemmer i Bornholms Brandforsikring var aktive til årets Hjerteuge. Hele ugen bød på forskellige aktiviteter, hvor alle medarbejdere bl.a. deltog i ’hjertebingo’. På bingopladen var markeret forskellige opgaver, f.eks. 10 squats, en gåtur i frokostpausen eller 10.000 skridt i løbet af en dag – og vinderne var de mest aktive med flest krydser på bingopladen. Der blev bl.a. også arrangeret løbeture, ’rundt om bordet’, længst tid i planke-konkurrence og en mountainbike-tur på de kuperede bornholmske cykelstier. Hjerteugen (uge 39) er arrangeret i et samarbejde mellem Nordea Pension og Hjerteforeningen.
↑ Keld Holm fra tiden som landsformand i DFL (nu Forsikringsforbundet).
Tidligere landsformand er gået bort
Forsikringsforbundets tidligere landsformand Keld Holm er død efter længere tids sygdom. Keld Holm var landsformand fra 1982 til 1989, hvor han alle årene arbejdede for at styrke forbundets lokal-
afdelinger og knytte det centrale og lokale sammen. Keld Holm var et særligt karismatisk menneske, der med sin store passion og personlighed altid gjorde sig positivt bemærket. Æret være hans minde.
”Jeg tænker, jeg skal arbejde, til jeg kreperer”
For Jan Gintberg er arbejde forbundet med selve glæden ved at være i live. Derfor ser han ingen grund til at stoppe. Til gengæld drømmer han om at få tid til at arrangere en slags saloner, hvor der skal spises god mad, drikkes øl og vin og diskuteres i vilden sky.
JEG BEGYNDTE FØRST AT INDBETALE til pension i mine 40’ere. Hvis nogen havde sagt til mig som 20-årig, at jeg skulle betale ind til pension, havde jeg givet dem en syngende lussing og sagt: ”Hvad fanden bilder du dig ind at snakke til mig om pension?” Men nu siger jeg selv til min søn på et par og 20: ”Husk at starte tidligt. På et tidspunkt vil du være rigtig glad for ikke at skulle starte fra nul.”
SAGEN ER JO BARE DEN , at jeg er gøgler, og som gøgler bruger man de første 20 år på at lære at holde B-skatten fra døren. Man tænker slet ikke på pension. På et tidspunkt, når der så begynder at komme lidt overskud i tingene, begynder man at tænke, at der måske ikke er nogen grund til at sidde i den fælde hver evig eneste 31. december. Langsomt kommer der lidt struktur på økonomien, og pludselig
begynder man også at kunne lægge ind på pensionen.
I MIT HOVED ER EN PENSIONIST sådan en i vest og strik-pullover, der mødes med andre pensionister og spiller whist og mousel og sådan noget. Og som går med rollator. En pensionist har virkelig svært ved at bevæge sig. Gangbesværet, simpelthen.
NU ER JEG SELV BLEVET 61 , hvilket vil sige, at hvis jeg havde været i et fast job, var jeg kun 6-8 år fra selv at være en pen-sio-nist. Men jeg har så utrolig svært ved at associere mig selv med at blive pensionist overhovedet. Min kone og jeg griner tit af, at vi så skal hjælpe hinanden, lave noget hejseværk i loftet og på den måde skubbe hinanden rundt. Bæreseler og sådan noget. Det hænger helt sikkert også sammen med, at min egen far gik med rollator i utrolig mange år, inden han gik bort.
I 80’ERNE VAR JEG I AUSTRALIEN for at arbejde. Der snakkede man meget om, at hvis man havde tjent penge nok, kunne man gå på pension som 45-årig. Tage til Queensland og surfe oppe på Guldkysten og så leve resten af sit liv som surfer. Det var første gang, mit sindbillede af en pensionist som værende gangbesværet blev skubbet til. At nogen kunne tænke på at lade sig pensionere som 45-årig, var en eksplosion inde i mit hoved.
FOR MIG ER ARBEJDE EN kæmpestor del af mit liv, fordi jeg er virkelig glad for det, jeg laver. Jeg har det egentlig også sådan, at det fandeme
Jan
Gintberg
→ Født 1963.
→ Komiker og tvvært.
→ Uddannet landmand, men begyndte at lave standup i 1992, hvor han blev nummer tre ved DM.
→ Brød folkeligt igennem i 1997 som en del af radioprogrammet ’Tæskeholdet’. Har siden lavet et væld af standupshows og tv-programmer, herunder ’Gintberg på kanten’ på DR1.
→ Turnerer i 2025 med showet ’Miraklet’. I november optræder han flere steder i landet, afsluttende i København 22. november.
er mærkeligt at lade sig pensionere som 45-50-årig, bare fordi man kan. Jeg er med på friheden. Men ikke at have et formål, et arbejde, du går op i – om du så er frivillig træner i din hverdag, eller hvad du finder på – men lader dig pensionere, før du virkelig er gangbesværet … Det har jeg meget svært ved at graspe.
JEG TÆNKER, JEG SKAL ARBEJDE , til jeg kreperer. Måske ikke 80 timer om ugen, som jeg gør nu. Men jeg elsker at arbejde. Det er for mig en stor del af dét at være i live. Jeg er helt klar på, at jeg ikke skal arbejde så meget som nu, men jeg kommer ikke til at sige: ”Nå, nu stopper jeg så med at optræde eller være kreativ eller whatever.” Så ville jeg begynde at skrive lidt
Af Oliver Bodh Larsen Foto PR
flere bøger eller lave fjernsyn for pensionister, eller hvad fa’n det nu kunne være. En stor del af min glæde ved at være til stede i livet er at være aktiv. Og det bliver altså ikke fyldt ud af at cykle på karboncykler og drikke finere vine. Jeg bliver rastløs bare ved tanken.
JEG HAR DA 100 % TÆNKT , at min kone og jeg, nu hvor vores yngste er taget på efterskole, får bedre tid til at rejse lidt mere sammen og holde nogle lidt længere ferier. Jeg vil også nyde at kunne sige, at en ferie kan vare hele juli og hele august. Måske endda ind i september. Men jeg er en rastløs sjæl. Der skal være projekter på en eller anden måde.
NÅR JEG SER MIT LIV SOM ÆLDRE for mig, ser jeg et liv, der handler om venska-
ber og at være sammen med andre mennesker. Jeg elsker at samle mennesker, og jeg elsker at lave mad. Det behøver ikke være 50, men 10 mennesker til et måltid. Det handler om at udvikle venskaber, for det er jo det, der holder én i live.
DET ER IKKE, FORDI JEG SKAL
HAVE en bed and breakfast. Men – nu siger jeg salon. En salon! Jeg gad godt være moderator. Så mødes man 3-4 gange om året, spiser, drikker noget vin og øl, og så diskuterer man whatever emne. Dét kunne sagtens fylde en stor del af mit liv.
MEN JEG VILLE VÆRE NØDT TIL at være organiseret omkring det. Ellers skrider det bare. På den måde
er jeg også blevet realist. Venskaber og bekendtskaber er enormt fragile. Der skal være en tovholder. Og nogle gange er det den samme person, fordi nogle bare er bedre til at være initiativtager end andre.
JEG ER GAMMELT HØJSKOLEMENNESKE , så jeg er vant til at råbe og skrige og være uenig. Hvor man siger: ”Vi respekterer, at vi er uenige, lad os spille noget volleyball og få en øl.” Det savner jeg i dag. Jeg ser med stor skræmthed på, at vores verden bliver dårligere til at være uenig. Der er mindre fodslag om at være enige om at være uenige. Jeg synes, det er noget af det, vi mennesker rent faktisk kan. At uenighed ikke nødvendigvis forhindrer os i at knappe en bajer op.
Kom i biffen 2For1
Køb 2 billetter for 1 billets pris pr. måned. Prisen er 145 kr., og du vælger selv tid, sted og film blandt alle Nordisk Film Biografer. Læs mere på pluskort.dk eller i PlusKort appen.
Psst! Der er også rabat på ekstra billetter og biografguf til filmen.
Vælg den fagforening, som faktisk kan hjælpe dig.
Gennem vores tillidsrepræsentanter er vi til stede på langt de fleste arbejdspladser i branchen. Formentlig også på din. Vi står klar til at hjælpe dig, hvis du har spørgsmål, mistrives eller skal have en svær samtale med din leder eller en kollega.
Men vi arbejder også hver dag for at gøre dit arbejdsliv bedre. Vi er med til at sætte psykisk arbejdsmiljø på dagsorden i samarbejdsudvalget, vi ved, hvad der udfordrer din trivsel, og vi kæmper for løsninger, der gavner dig og dine kolleger.
Forsikringsforbundet er din stemme på arbejdspladsen – og vi står bag dig, når du har brug for det.
Forsikringsforbundet
• er til stede lokalt på din arbejdsplads med et korps af dygtige tillidsrepræsentanter.
• kender dit selskab indgående og taler din sag.
• har jurister og faglige eksperter, der hjælper dig.
• forhandler som den eneste den overenskomst, som fastlægger dine løn- og ansættelsesforhold.
• har indgående viden om lokale løn- og ansættelses-forhold og har adgang til ledelse og HR i dit selskab.
Vind Luksusgavekort 10 x 500 kr.
Bliv medlem senest den 21. november og deltag automatisk i lodtrækningen∆
Bliv medlem
Spar 540 kr.
Medlemskab af Forsikringsforbundet koster op til 270 kr. pr. md.* Vi byder dig velkommen med 2 måneders gratis medlemskab.
* I selskaber med en personaleforening betales et lokalt kontingent. Se kontingentsatser på forsikringsforbundet. dk under menupunktet ’Medlemskab’. Du sparer også det lokale kontingent de første 2 måneder.
Vi klarer udmeldelsen af din nuværende fagforening!
Vi hjælper dig gerne med at blive meldt ud af din nuværende fagforening. Det kræver en fuldmagt. Efter du har meldt dig ind på blivmedlemnu.dk, skal du skrive en kort mail til os på medlem@forsikringsforbundet.dk, hvor du skriver:
Jeg giver hermed Forsikringsforbundet fuldmagt til at melde mig ud af [NAVNET PÅ DIN NUVÆRENDE FAGFORENING ].
Vælg en fagforening med tillidsrepræsentanter. Kig efter OK-mærket.
∆ Der trækkes lod om 10 Luksusgavekort a 500 kr. Alle nyindmeldte i perioden 3.–21. november 2025 deltager automatisk i lodtrækningen. Vinderne får direkte besked.
Venlig hilsen [ DIT FULDE NAVN ] [ DIN FØDSELSDATO ]**
** Ikke CPR-nummer
Meld dig ind allerede i dag på
Der tages forbehold for prisændringer og trykfejl.
5392
OKT2025
Et godt arbejdsliv starter med
god trivsel
I Forsikringsforbundet arbejder vi for, at du har det godt på jobbet – hver dag. Vores tillidsrepræsentanter står altid klar til at lytte, rådgive og hjælpe, når du som medlem har udfordringer med din trivsel eller spørgsmål til dit arbejdsliv.
