Det lange og gode arbejdsliv

af XXXXX, Fxxxxxxxxx af Lone Clausen, næstformand for Forsikringsforbundet

Vi skal alle være længere på arbejdsmarkedet, følge med udviklingen og selv udvikle os gennem hele arbejdslivet. Ja, men vi kan kun holde til det lange arbejdsliv, hvis vi også har et godt arbejdsliv - et arbejdsliv, der giver mening, har tilstrækkelig fleksibilitet, og som vi trives i.

Efter over et år i isolation på hjemmekontoret er vi så småt begyndt at vende tilbage til en mere normal hverdag på vores arbejdspladser. Danmark er i gang med en gradvis genåbning, og medarbejderne kan forhåbentlig snart igen begynde at møde fysisk ind på deres arbejdspladser.

Arbejdspladserne skal lære af de erfaringer, der er opsamlet under nedlukningen. Hvad har været godt, og hvad har været skidt. Hvad vil vi gerne have mere af, og hvad fungerer ikke. Den erfaring skal bringes med videre, når der skal laves planer og rammer for det fremtidige arbejde – et arbejdsliv, hvor hjemmearbejde bliver en integreret del.

På vores medlemmers vegne er jeg glad for muligheden for mere hjemmearbejde end før corona, og for den fleksibilitet det giver. Men hjemmearbejde skal være frivilligt og må ikke gå ud over det gode arbejdsmiljø og trivslen. Og så skal ledelsen udvise respekt for, at der er forskellige behov, fordi medarbejdere nu engang er forskellige.

At have medindflydelse på sit eget arbejdsliv, er en af grundstenene til et langt og godt arbejdsliv.

Det gode arbejdsliv for dig

Der er ikke et entydigt svar på, hvad et godt arbejdsliv er: Hvad, der er godt for mig, er ikke nødvendigvis godt for dig. Det er meget individuelt for den enkelte medarbejder, og derfor må udgangspunktet også være det enkelte menneskes ønsker og muligheder – det, der for den enkelte sætter rammen for et godt arbejdsliv. Det handler om trivsel, mening i arbejdet, relationer til kolleger og ledelse, og om balance mellem krav og ressourcer i opgaveløsningen.

Én ting er dog sikkert. Vi skal alle være på arbejdsmarkedet i flere år end tidligere, og det stiller krav til, at vi udvikler vores kompetencer i takt med forandringerne. Så kompetencerne skal holdes ajour og følge med udviklingen. Hvis ikke, så ender det med en afvikling og ikke en udvikling.

Et langt og godt arbejdsliv strækker sig over størstedelen af et liv. Fra starten på arbejdsmarkedet som ganske ung og uerfaren – til senior efter et langt arbejdsliv. Et arbejdsliv, der har givet masser af kompetencer og erfaringer.

Med mange år på bagen, både aldersmæssigt og arbejdsmæssigt, skal der være en mulighed for at stoppe, mens legen er god – i god tid før man står med det ene ben i graven. Selv om vi ikke i særlig høj grad nedslides fysisk, så udsættes vi for et psykisk pres, der også slider. I den finansielle sektor er vi jo i et konstant foranderligt og krævende arbejdsmarked.

International forskning peger på en række vigtige faktorer for seniorernes fastholdelse på arbejdsmarkedet, som fx uddannelses- og indkomstniveau, fysisk og mental sundhed.

Råd til at gå på pension

Når man selv skal finansiere sin tidligere pension, betyder det også, at man skal have råd til at stoppe med at arbejde, trappe ned eller gå på nedsat tid før folkepensionsalderen. Efterløn er ikke længere en mulighed, så der skal skabes rammer og muligheder for tilbagetrækning og for et arbejdsliv uden nedslidning. Et rummeligt arbejdsmarked, der inkluderer alle, og hvor arbejdsmiljøet er i fokus, også hos lederne.

Trivsel og arbejdsglæde er lig med produktivitet og bundlinje, og derfor står arbejdsmiljøet højt på Forsikringsforbundets politiske dagsorden. Ældre medarbejdere er typisk både erfarne, fleksible og motiverede. Der skal gøres op med berøringsangst over for alder og aldersdiskrimination.

Her er de overenskomstbestemte rettigheder en kærkommen mulighed for at trappe ned i tide og stadig få indbetaling på pensionsordningen, svarende til en fuldtidsstilling. Også de overenskomstbestemte pensions-

indbetalinger vil være medvirkende til, at økonomien giver mulighed for tidligere tilbagetrækning.

Der kan være nogle, der har en opfattelse af, at pensionsindbetalingerne ikke er noget, en fagforening skal blande sig i: Hvorfor kan jeg ikke selv bestemme, hvad min løn skal bruges til? Og hvorfor skal min fagforening blande sig i, hvad jeg skal spare op til min pension?

Flere familier drømmer om at undgå hamsterhjulet

Det er ikke kun de ældre, der skal være længere på arbejdsmarkedet. Når man som ung starter på arbejdsmarkedet, skal man have det meget lange lys på i forhold til at se ind i en pensionering.

Derfor er det vigtigt, at man allerede fra sin entré på arbejdsmarkedet kommer i gang med at spare op til pensionen. Det er her, at vi som fagforbund og forhandler af de kollektive overenskomster kommer ind i billedet og får indgået aftaler om pensionsordninger og opsparing, så man får mulighed for at leve et godt seniorliv. Det ser vi som en opgave for en overenskomstbærende fagforening.

Især de unge reagerer i stigende grad imod udsigten til at skulle arbejde uafbrudt, til de er langt oppe i 70’erne. Stadig flere familier forsøger at tage styringen af deres liv i egne hænder.

»Vi ser et stigende antal unge tage aktiv stilling til, hvordan de vil indrette deres liv. De vælger at være realinvestorer i den balance mellem job og frihed, som de ønsker, frem for passivt at glide ind i hamsterhjulet. Nogle gør det med et ønske om at sætte så få klimaspor som muligt. For andre er arbejdsfriheden det vigtige,« fortæller fremtidsforsker Liselotte Lyngsø fra Future Navigator.

Hun siger, at danskerne i forhold til bl.a. svenskerne typisk kommer sent i gang med at foretage den opsparing, som er en forudsætning for at forlade arbejdsmarkedet tidligere, tage selvbetalte pauser undervejs eller arbejde færre timer. Men hun vurderer, at det seneste års corona-lockdown har fået flere til at tænke over deres liv. Herunder det faktum, at danskere under 40 år først kan vente at få folkepension, når de er oppe i 70’erne. Social aktivitet og bevægelse

Et langt arbejdsliv kræver, at man har det godt og trives på jobbet. Det er langt fra kun psykisk, for ens fysiske velbefindende er bestemt også vigtigt. Kontorarbejde er ofte meget stillesiddende, og det er vores kroppe ikke skabt til – slet ikke gennem et helt, langt arbejdsliv.

Et flertal af danskere i arbejde bekræfter, at det højner både trivslen og arbejdsglæden, når man som medarbejder kan motionere i arbejdstiden. Det ses bl.a. i en ny spørgeundersøgelse, udarbejdet for Danmarks Sundeste Arbejdspladser.

Allerede i dag har mange mulighed for at få rørt sig på deres arbejdsplads. Et flertal (57 procent) af danskere i arbejde bekræfter nu, at motion med kollegerne fremmer arbejdsglæden og trivslen. Mange danske arbejdspladser bakker samtidig op om sundhedsinitiativer, der fremmer arbejdsglæden, forebygger mistrivsel og i sidste ende nedbringer sygefraværet.