DIGET MASKINSTATION
FREMTIDENS LANDBRUG Hvordan skal fremtidens landbrug se ud, for at der også er rent drikkevand til kommende generationer? Det bliver der brugt mange ekspertressourcer på at regne ud. Og fuldt berettiget, mener Mogens Sørensen fra Diget Maskinstation. For vi er der ikke helt endnu, hvis landbrugets CO2 aftryk for alvor skal reduceres. Men der er også brug for at nuancere tingene lidt.
stubmarken. Gevinsten ved no till, som teknikken kaldes, er mindre kørsel og at jorden ikke pakker sig. På papiret burde det være ligetil at reducere diesel pr. ha – og dermed CO2 belastningen. Men, vi skal stadig af med gyllen. Og er vejret dårligt, skal de dybe spor, vi sætter i marken med vores tunge maskiner, udbedres. No till betyder færre traktortimer under optimale vejrforhold, men i regnfulde perioder kan teknikken give udfordringer. Så ender vi alligevel med at skulle over den samme mark flere gange. Når økologisk og konventionel landbrugsdrift sættes op mod hinanden i den offentlige debat, så spekulerer den almindelige forbruger ikke på, at for at kunne udelade sprøjtegiften skal vi over en mark flere gange, end vi skal hos den landmand, der ikke er økologisk. Omvendt er det godt for grundvandet, at vi ikke skal sprøjte. Verden er altså ikke helt så sort hvid, som det bliver fremstillet.
Et er teori, et andet praksis Det, der fungerer i teorien, er ikke altid praktisk foreneligt med virkeligheden ude hos landmanden, er min erfaring. Derfor synes jeg ikke, at det er helt retfærdigt, når landmænd konsekvent udråbes som miljøsyndere, der kun har øje for øget indtjening. I dag har vi rent maskinelt alle tekniske muligheder for at skære ned på antal traktortimer ude i marken. Vi kan harve, så og gøde i én arbejdsgang med vores avancerede maskiner. Én af de nye investeringer, vi overvejer, er udstyr, der giver os mulighed for at plante direkte i
50
