Erhvervsbladet INDBLIK 2020

²5

ERHVERVSBLADET

UDKOMMET SIDEN 1996

TEMA

SAMMEN STÅR VI STÆRKERE BRØNDERSLEV

KOM M U N E

JUBILÆUM 2020

ERHVERVSBLADET INDBLIK | SAMMEN STÅR VI STÆRKERE

INDHOLD

UNDER CORONA Kære borgere og erhvervsdrivende Dette forord skrives midt under Coronakrisen, som på få uger har vendt op og ned på den verden, vi kendte.

Vores erhvervsliv i kommunen var i en forrygende udvikling, indtil Coronaen ramte. Heldigvis er der mange virksomheder, der stadig går godt. Men mange er også ramt af dalende eksportindtægter, nedlukninger og så videre.

Vi har i kommunen besluttet at fremrykke nogle investeringer for på den måde at holde gang i hjulene. Og Byrådet vedtog sidste år et rekordhøjt anlægsbudget til bl.a. skolerenoveringer, ombygning af plejecenter Margrethelund, ny daginstitution etc. Så når verden igen bliver mere sig selv, er vi heldigvis godt med. Og vores kommune er jo populær med flere indbyggere og flere virksomheder.

Når I læser Indblik, ved jeg af gode grunde ikke, hvad der er åbnet for igen. Men vores skoler og daginstitutioner er åbne igen, og der er et fantastisk samarbejde mellem forældre og ansatte – tak for det til alle.

Coronakrisen giver dog også nye og brugbare oplevelser. F.eks. opdager vi, hvor effektive online-møder er, og det skal vi da udnytte fremover f.eks. på Jobcentre og i den kommunale administration. Mange virksomheder har vist en kæmpe omstillingsevne, og er nu lige pludselig storleverandører af visirer og andre værnemidler. En stor tak til erhvervslivet for at være så innovative.

Jeg vil ønske alle fornøjelig læsning med Indbliks mange spændende artikler og en rigtig god sommer – på trods af de besværligheder som Corona giver os.

Forord ......................................................................

Dronninglund Kunstcenter ..................

Brønderslev Erhverv ....................................

Brønderslev Kommune ...........................

Dan Group Alarm Nord .........................

Dansk Revision ................................................

Dansk Røde Kors ...........................................

Polkaprikken ......................................................

AHL & Søn ..........................................................

Din Bilpartner ...................................................

Brønderslev Forsyning ..............................

FGU Vendsyssel ..............................................

Brønderslev Gymnasium & HF .........

Dronninglund Gymnasium .................

Dronninglund Borgerforening ...........

N.C. Nielsen – J.S. Alarm .........................

Tjelle Byg ...............................................................

HS Dræning ........................................................

AV Center ............................................................

Bedemand Kent Sigsgaard ....................

Nordex Food ....................................................

Diget MAskinstation .................................

Erhverv Norddanmark .............................

Dronninglund Golf .....................................

Advokathus Nord ........................................

Try Efterskole ....................................................

Dronninglund Efterskole ........................

Basis-Tryk & Skilte .........................................

Kurt Bering ..........................................................

Atego .......................................................................

Sparekassen Vendsyssel ...........................

2 3 4 10 12 14 16 20 21 22 24 26 28 30 32 34 36 40 42 44 46 50 52 54 55 56 58 60 62 63 64

Ansvarshavende: Basis-Tryk & Skilte ApS Layout og sats: B logic v./Birgitte Schjødte Foto: Kurt Bering Tryk: Basis-Tryk & Skilte ApS Oplag: 13.000 eksemplarer

Mikael Klitgaard Borgmester

Artikler/indhold: Advertorials

Forsidefoto: Avanceret solvarmeanlæg med parabolske trug sørger for grøn varme til fjernvarmeforbrugerne i Brønderslev, der i dag får fjernvarme leveret fra et af de mest moderne kraftvarmeværker i Danmark. (Foto: Kurt Bering). Læs artikel s. 24.

2

Uden forudgående aftale er kopiering samt anden anvendelse af magasinets tekst, billeder og annoncer ikke tilladt jf. lov om ophavsret.

K U N S T

·

A R K I T E K T U R

·

N A T U R

Dronninglund Kunstcenter blev opført i 1977 af elinstallatør Birger Jensen.

I 2001 lykkedes det en gruppe lokale borgere at overtage centret.

Kunstcentret drives i dag af en fond med hjælp fra ca. 150 engagerede frivillige medarbejdere.

Udstillingsprogram 2020

Marts-december MARTS-DECEMBER

26/5 – 8/7:

Skiftende udstillinger af høj kvalitet.

ASIA – EUROPE 4

19/7 – 27/9: Skulptur- og grafikudstilling

»Det er ganske vist…« 4/10 – 8/11: Københavnerne kommer 15/11 – 20/12: Jul på Kunstcentret Se detaljeret program på vores hjemmeside da-dk.facebook.com/DrlundKunstcenter

UDSTILLINGER GALLERIBUTIK CAFÉ SKULPTURGÅRD NATURSTI

ÅBNINGSTIDER I UDSTILLINGSPERIODEN: Hverdage 13-17 · Lørdage, søn- og helligdage 11-17 · Mandage lukket

Læs om den aktuelle udstilling på:

www.dronninglund-kunstcenter.dk

Thorup Hedevej 1 · 9330 Dronninglund · Tlf. 96 47 66 00 · www.dronninglund-kunstcenter.dk 3

BRØNDERSLEV ERHVERV

VIDEN SKABER VÆKST sisten Mayflower i Brønderslev er multimediedesigner og PBA i Digital Konceptudvikling, Paw Nielsen i dag fastansat på fuld tid – men ansættelsen er i sin tid startet som en studiepraktik under akademikerordningen.

Viden er den hurtigste vej til at skabe vækst i en virksomhed. Effekten er veldokumenteret, fortæller Erhvervschef Marianne Gade fra Brønderslev Erhverv.

Derfor er akademikerordningerne også særligt interessante for virksomheder der har et ønske om at vækste. Hensigten med ordningerne er ikke hjælp til salg her og nu, selvom øget omsætning meget vel kan være udbyttet på lang sigt. Intentionen er at tilføre virksomhederne den viden, de mangler. Det kan f.eks. være viden i forhold til konkrete områder som markedsføring eller eksport til nye markeder.

»Vi kalder Paw, Troldmanden på de sociale medier.

Hvad han kan få til at ske hér, er mirakuløst. Jeg ved intet om hverken Facebook, Instagram, Google Ads eller fotografering af garn på den helt rigtige og sælgende måde, men Paw, han kan tage billeder, så folk får lyst til at strikke – og han kan skrue annoncering og historier sammen, så budskaberne når ud de rigtige steder.« Direktør John Svendsen fra Mayflower i Brønderslev kunne ikke forestille sig en hverdag uden Paw Nielsen, der er ansat som Digital Media Manager.

For akademikere under uddannelse kan vejen til Brønderslev eller Hjallerup syntes uendeligt lang trods det, at det kun tager et kvarter at tage turen fra Aalborg til Brønderslev med tog. Derfor er vores rolle som rådgivere også at agere bindeled mellem uddannelsessteder og virksomheder i lokalområdet, for ad den vej at hjælpe virksomhederne og de højtuddannede med at »finde« hinanden. Hos garngros-

»Skal jeg være ærlig, så var jeg lidt skeptisk, da Brønderslev Erhverv foreslog mig at ansætte Paw på fuld tid. Ikke fordi jeg tvivlede på hans evner, men

Erhvervschef Marianne Gade, troldmanden Paw og direktør John Svendsen i Mayflower.

4

TEMA mere – hvad skal han lave, og er det lønnen værd at ansætte en højtuddannet medarbejder i en fuldtidsstilling, udelukkende til at sidde med ansvaret for markedsføring via sociale medier? Det var faktisk kun fordi, vi via Akademikerordningen fik et tilskud til lønnen, at jeg sagde ja.« Enhver tvivl er for længst fejet af bordet: »Vi er vækstet voldsomt indenfor de seneste 3 år. Ikke mindst takket være et skift af markedsføringsstrategi fra forhandler- til forbrugerorienteret, selvom vi er en grossistvirksomhed, der slet ikke sælger direkte til slutbrugere. Det skaber efterspørgsel ude i butikkerne.

Førhen fik vi lavet vores marketing ude i byen. Nu har vi alt samlet i huset. Vi har ikke én men to medarbejdere, der laver strategi og eksekverer vores markedsføring, og det skaber en helt anden sammenhæng og effekt af i de tiltag, vi sætter i gang.«

Fakta om akademikerordningerne Der er flere muligheder for at få hjælp til at ansætte en højtuddannet medarbejder.

Færdiguddannede: : • Få tilskud til ansættelse af en ledig.

• Tilskud til en almindelig ansættelse med Landdistriktsvækstpiloten (LDVP).

LDVP giver dig 150.000 kr til 1 års ansættelse af en højtuddannet.

Studerende: • Gratis studiepraktik – typisk 3 måneders varighed.

• Studiejob – ca. 1 dag om ugen, pris ca. 150 kr i timen.

Læs mere her: brondersleverhverv.dk/virksomhed/tilskud-til-ansaettelse/

FOTO: KURT BERING TEKST: BIRGITTE SCHJØDTE | Annonce

Paw Nielsen i sit rette element foran skærmen.

TEMA

PÅ STRØGET I BRØNDERSLEV Rasmus Pedersen, der klæder kommende detailhandlere på til at navigere sikkert i digitale løsninger, både i forholdtil drift og online synlighed, sammen med Henrik Thingholm Kristoffersen, der vejleder iværksættere i etablering af fysisk butik.

FOTO: KURT BERING TEKST: BIRGITTE SCHJØDTE | Annonce

Rådgivningen sigter mod at tænke fysisk butik og netbutik som en samlet enhed, der gør det til en god oplevelse at handle lokalt, uanset om kunderne går ind i butikken eller vælger at ordne sine indkøb hjemmefra.

BRØNDERSLEV ERHVERV

BUTIKSSTRØGET LIGGER I LOMMEN Brønderslev Kommunes foretrukne strøggade ligger hverken i Brønderslev, Dronninglund eller Hjallerup, men derimod i kundernes egne lommer. Og den lokale detailhandlers nærmeste konkurrent er ikke nabobutikken, men 500 konkurrerende online butikker.

Digital tilstedeværelse er med andre ord afgørende for detailhandlere, hvis de skal have lokale kunder ind i deres butik.

Forudsætningerne for at drive fysisk butik har ændret sig. Skeptikere vil påstå, at kampen mod nethandel er nærmest umulig at vinde. Trods det, fejler optimismen ikke noget blandt iværksættere i Brønderslev Kommune. Stadigt flere vælger at åbne fysisk butik, fortæller Henrik Thingholm Kristoffersen fra Brønderslev Erhverv. »Det er en positiv udvikling, men skal butikkerne være konkurrencedygtige er der brug for at tænke i digital strategi, online tilgængelighed og brugertilpassede kunderejser på linje med annoncering i den lokale avis. Kunderne orienterer sig via deres mobiltelefon, så online synlighed, uanset om kunden sidder hjemme i sofaen eller er på vej ned ad gågaden, er essentielt.«

etablering, salg og markedsføring, men også vejledning i kunsten at mestre digitale løsninger. Sidstnævnte er en absolut nødvendighed.

Kunder søger måske nok på pris, når de sidder hjemme i sofaen og leder efter en ny vaskemaskine, men skal de vente 14 dage på at få den leveret, er de sandsynligvis stærkt motiveret for at gå ned i den lokale hvidevarebutik, der har den på lager, og måske ovenikøbet tilbyder at tage den gamle maskine i bytte. Hvis de vel at mærke ved, at muligheden eksisterer. Derfor: Jo bedre du er til at sætte dig i en mulig kundes sted, være synlig på de rigtige tidspunkter – og skrue op for charmen, når først kunderne står i butikken – jo større er sandsynligheden for at en digital strøgkunde bliver til en fast kunde, der loyalt kommer igen. Vores rådgivning til iværksættere indenfor detail tager derfor udgangspunkt i, at når du som forbruger søger et produkt, så skal de lokale butikker blive synlige for dig i f.eks. den første google-søgning.« Handl lokalt Fremtidens lokale butik skal både være fysisk og netbutik. Dernæst skal pris være konkurrencedygtig, produktet tilgængeligt i butikken eller som minimum kunne skaffes på samme tid, som hvis du som forbruger valgte en netbutik et helt andet sted i verden. Det er dog den samlede oplevelse, der bliver afgørende for om vi, som forbrugere vælger de fysiske butikker til eller fra. Den fysiske butik har den særlige fordel at du kan føle, dufte, mærke produktet og hvis det kan ske samtidigt med, at du får en god oplevelse – så er forudsætningerne for en lokal handel til stede, forklarer Henrik. »Derfor sætter vi kræfterne ind på, at du som forbruger i Brønderslev Kommune, fremover vil opleve fysiske butikker, der inviterer til events, gør det sjovt at handle i butikken, og giver ekstraordinær kundeservice.« Med det udgangspunkt har vi i Brønderslev Erhverv sat os det mål, at vores rådgivning til iværksættere indenfor detailhandel skal bidrage til en positiv udvikling i detailhandlen i Brønderslev Kommune.

Har du interesse i at se mere om de indsatser vi gør – også for andre brancher – så besøg os på: www.broendersleverhverv.dk

Sæt dig i kundernes sted »I Brønderslev Erhverv arbejder vi ihærdigt på at give iværksættere et godt udgangspunkt for deres nye virksomhed. Den rådgivning vi giver, er for en stor del gældende uanset virksomhedstype og branche, men vi tilbyder også branchespecifik rådgivning. Indenfor detailhandel er rådgivningen koncentreret omkring

7

BRØNDERSLEV ERHVERV

NYT TURISMESELSKAB Destination Nord: Nyt nordjysk turismeselskab ser dagens lys Brønderslev, Aalborg, Frederikshavn og Læsø Kommuner har besluttet at træde ind i et nyt fælles turismeselskab. af 2022. Hver kommunes økonomiske andel fastsættes efter en model, der tager højde for antal indbyggere, antal overnatninger og turismeomsætning.

Politikerne i Brønderslev, Aalborg, Frederikshavn og Læsø Kommuner har haft arbejdshandskerne på. De seneste måneder har de arbejdet på at skabe fundamentet for et nyt fælles destinationsselskab. Vejen er nu banet: Destination Nord får fremover opgaven at tiltrække turister til de fire kommuner langs Nordøstkystaksen, fra Skagen i nord til Aalborg i syd (se illustration). »Kommunerne har et fælles ønske om, at stå stærkere sammen om den nationale turismefremmeindsats og markedsføring,« siger Mikael Klitgaard, Borgmester i Brønderslev Kommune. De fire borgmestre i de pågældende kommuner har alle været en stor del af beslutningen om det nye selskab. »Det handler om at udnytte vores forskelligheder og høste fordel af den synergieffekt, der skabes, når vi samler kræfterne et sted,« fortsætter han.

Kommunerne har sikret Destination Nord en samlet finansiering på knap 17 mio. kr. og alle forpligter de sig til det nye turismeselskab som minimum til udgangen

Et stort potentiale Med en samlet turismeomsætning på 7,3 mia. kr. og 2,7 mio. kommercielle overnatninger årligt, taler Destination Nords potentiale for sig selv. Det er der, og det er stort. Men det bliver også en stor mundfuld at forvalte en destination som denne. Ikke blot fordi den er stor i størrelse, men også fordi mangfoldigheden er enorm. Fra kystturisme i Skagen og Sæby, ø-turisme på Læsø – til outdoor og slotte i Brønderslev samt storbyturisme og store konferencer i Aalborg. Destination Nord skal rumme det hele. Her er aftalen dog klar fra start: Det handler om at udnytte netop mangfoldigheden og styrkepositionerne til Destination Nords fordel. »Destination Nord skal udvikles og markedsføres på baggrund af en fælles kernefortælling. Man taler om

Turistkonsulent hos Brønderslev Erhverv, Julie Holm Nielsen ved havnen i Asaa.

8

TEMA at arbejde strategisk under temaerne storby, erhvervsog mødeturisme, krydstogt, kyst og naturturisme, og gæsteservice. Men den nærmere tilgang skal varetages af den kommende direktør,« siger Arne M. Jensen, formand for Brønderslev Erhverv & Turisme.

Destination Nord bliver altså et mekka af forskelligartede oplevelsesmuligheder. En ting er alligevel fælles for hele destinationens DNA: Gæsten og oplevelserne skal være i centrum. Og så skal destinationsudviklingen skabe bæredygtig vækst i tæt samarbejde med det lokale turismeerhverv. »Destinationen byder på et stærkt turismeprodukt, og den rummer samtidig en lang række små- og mellemstore virk-

somheder inden for turismesektoren. Her er lokale overnatnings- steder, oplevelser, spisesteder og meget mere,« siger Julie Holm Nielsen, turismekonsulent ved Brønderslev Erhverv & Turisme.

De er alle afhængige af attraktiviteten i det område, de ligger i, og som de selv bidrager til. Derfor er det meget vigtigt at den nye destination tager højde for tæt rådgivning og sparring i det lokale samt samarbejder med øvrige instanser som erhvervshus Nordjylland og de lokale erhvervskontorer, slår hun fast.

Næste skridt Næste skridt i processen er en stiftende generalforsamling og ansættelse af ledelse.

Destinationsselskabet etableres som en forening med de fire kommuner som medlemmer. Der udformes en fælles samarbejdsaftale mellem destinationsselskabet og kommunerne, som udmøntes via en årlig handlingsplan. Og så gælder det faktisk bare om at vise turisterne hvor fantastisk et område, Destination Nord er!

Baggrund Baggrunden for etableringen af den nye destination er den aftale, der i 2018 blev indgået mellem regeringen og Dansk Folkeparti, om en forenkling af Erhvervsfremmesystemet, herunder at skabe stærkere turismedestinationer.

Dette skal ske ved: At samle den kommunale turismefremmeindsats i større destinationsselskaber (15-25 stk.).

At skabe bedre sammenhæng i indsatserne mellem de større offentlige turismeaktører.

At øremærke turismeprojektmidler under Erhvervsfremmebestyrelsen.

Aftalen skal sikre stærke destinationer, der kan klare sig i den internationale konkurrence om turisterne, og at turismen fortsat kan bidrage til at skabe vækst, beskæftigelse og oplevelser i hele landet.

Destination Nord skal løse de opgaver, der er givet i konsolideringsaftalen mellem Erhvervsministeriet og KL fra januar 2019.

Det vil sige: Have det overordnede ansvar for destinationsudvikling i området.

Være den operatør, der varetager den lokale turismefremmeindsats, og besidder specialiserede kompetencer indenfor bl.a. strategisk destinationsudvikling, produkt- og forretningsudvikling samt markedsføring og gæsteservice.

FOTO: KURT BERING | Annonce

BRØNDERSLEV KOMMUNE

LEDIGE BYGGEGRUNDE To ud af tre nominerede til prisen Danish Exporter of the Year 2019 kommer fra Brønderslev. Green Instruments A/S og Intech Internationel A/S er begge med i opløbet til den prestigefyldte pris. »Virksomhederne gør det i det hele taget godt i Brønderslev Kommune,« fortæller Erhvervschef Marianne Gade. »Der er gang i byggeri og ekspansioner i hele kommunen. Det er godt nyt – ikke bare for virksomhederne, men også for borgere i kommunen, for vækst betyder flere lokale arbejdspladser.«

Nordjylland bliver ofte betegnet som et udkantsområde, men Brønderslev Kommune har faktisk en meget central placering, som er vigtig for mange af de industri-, detail- og produktionsvirksomheder, der har valgt at etablere sig her. »Vi ligger tæt på motorvej og havne – og så er vi en attraktiv bosætningskommune.

Siden 2013 er befolkningstallet vokset med 2,16% og det er i høj grad familier og unge, der vælger at flytte hertil. Gennemsnitsalderen i kommunen er 43 år.

Også antal borgere med en mellemlang eller lang uddannelse er stigende, hvilket smitter positivt af på virksomhederne, som dermed får yderligere adgang til kvalificeret, lokal arbejdskraft.«

Det er både detail- og produktionsvirksomheder, der bygger og udvider. I Brønderslev er blandt andet Arriva og Jysk i gang med større byggerier, men også i Dronninglund, Hjallerup, Asaa og omegn er der rift om byggegrundene. Flere spændende byggeprojekter er på vej, afslører Marianne. At spændende byggeprojekter er på vej, betyder dog ikke, at der ikke er rum til flere. I Brønderslev Kommune er 355.000 m2 erhvervsbyggegrunde til salg, fordelt ud i hele kommunen, med anvendelsesmuligheder fra kontorer og lager til tung industri.

Find din erhvervsbyggegrund her: brondersleverhverv.dk/udvikling/ erhvervslokaler/byggegrunde/

Erhvervschef Marianne Gade ude ved det nye område for større detailhandel på Jernaldervej.

10

11

DAN GROUP ALARM NORD

DØGNÅBEN BLOMSTERBUTIK hvor man sender en SMS for at låse døre op og få adgang til at købe en buket blomster. Ingen af delene fungerer helt optimal, så jeg ringede til Lars fra Dan Group Alarm Nord og spurgte: »Kan du ikke finde på noget, der er smartere?«

I Vodskov kan der nu købes bundne buketter og sammenplantninger hos den lokale blomsterhandler døgnet rundt. Med teknisk hjælp fra Dan Group Alarm Nord i Brønderslev har »Blomsterpigen« indrettet butikkens baglokale som selvbetjent udstilling, hvor bestilte buketter eller impulsive blomstergaver kan afhentes/købes på tidspunkter, hvor butikken holder lukket.

»Er det virkelig nødvendigt? Det var min umiddelbare tanke, da jeg første gang hørte om konceptet »døgnåben blomsterbutik”. For hvem i alverden har brug for at købe blomster midt om natten?« I Dan Group Alarm Nord er sikringstekniker Rasmus Skrejborg og hans kollegaer vant til at sætte avancerede systemer op, som giver f.eks. medarbejdere i større virksomheder, adgang til at låse døre op og i med en brik eller et adgangskort, i stedet for en nøgle. Men det har vist sig, at samme teknologi kan bruges lidt kreativt – blot i mindre skala.

Et simpelt mobilopkald – så er der adgang til friskbundne buketter. Døren til Dorthes ekstra butikslokale låser automatisk op. Og låser igen, når en kunde har ordnet sit køb. Det har Lars sørget for. Derhjemme kan Dorthe via sin mobil følge med i, hvordan det går – er der brug for at køre op og binde et par ekstra buketter? Kan kunderne finde ud af at betjene sig selv? Systemet er sat op i februar, og det har vist sig at være en ualmindelig god timing. Corona har sat skub i efterspørgslen. »Det er gået over al forventning.

Også de kunder, der på forhånd har været en smule skeptiske, har taget utroligt godt imod idéen. Det er nemt at finde ud af – det er den tilbagemelding, jeg får. Jeg har allerede nu solgt mere i både påske og til Mors dag, end jeg plejer. Det ikke et spørgsmål om at skære ned og spare penge – det er først og fremmest tænkt som en ekstra service til kunderne. Og så gør det bestemt ikke noget, at jeg allerede nu kan se, at det også giver ekstra salg.«

Salg udenfor åbningstid »Der er altid nogen, der lige er forbi butikken, for at hive i døren d. 24.12, hvor vi har valgt at holde lukket.

Eller fem minutter efter lukketid en lørdag.« Dorthe fra Blomsterpigen i Vodskov har længe ærgret sig over at lade kunder gå forgæves, når de har stået og manglet en buket udenfor åbningstid. »Vi er for små til at udvide åbningstiden med bemanding, så den minder om det, større supermarkeder eller tankstationer kan tilbyde. Og egentlig er det jo slet ikke behovet for at tale med mig, eller at se mig binde en buket, der er så vigtigt, hvis man står og mangler en impulsiv gave til en værtinde. Jeg har set blomsterautomater i andre blomsterbutikker, og læst om døgnåbne butikker,

Den her løsning kan i princippet varieres i det uendelige, fortæller Rasmus. »Vi har sågar installeret adgang via mobilopkald på et kirketoilet, hvor der var problemer med hærværk. Nu er det ikke længere »gratis« at vælte det hele. Vi kan nemt identificere eventuelle hærværksmænd via opkaldet, der åbner døren.« Snusfornuftig tyveriforsikring Udover skræddersyet sikring og adgangskontrol til virksomheder, er kerneopgaven sikring af private hjem i hele Nordjylland. »Der er sådan set ingen grund til at plastre hele huset til med bevægelsessensorer, tågekanoner og kameraer i alle rum, hvis en almindelig tyverialarm og et klistermærke på døren kan gøre det. Medmindre, du har haft konkrete problemer med indbrud eller føler dig utryg, så er der sjældent grund til at rulle det helt tunge skyts ud. Tyve tænker forholdsvis lavpraktisk, er vores erfaring – er der fire huse på en villavej, der skilter med tyverisikring og et hus, der ikke gør, så er det det, de forholder sig til. Af samme grund gør vi en del ud af at få spurgt ind til behovet, når vi er ude hos en kunde.«

12

TEMA

ADGANGSKONTROL OG TYVERISIKRING Lars i gang med justering af overvågnkameraet i Dorthes baglokale.

Udover smart adgangskontrol i butikker og sikring af private hjem, tilbyder Dan Group Alarm Nord avanceret adgangskontrol, skræddersyede tyverialarmer og overvågning i virksomheder i hele Nordjylland.

FOTO: KURT BERING TEKST: BIRGITTE SCHJØDTE | Annonce

TEMA

Fra administrativt bøvl til bedre indtjening, overblik og mere fri tid på 1 år. Midtvendsyssel Rengøring har implementeret CleanManager, som er et administrativt system specialudviklet til rengøringsbranchen. Med revisor Jane Holms hjælp fra sidelinjen, har Gitte og Lars fået nye tidsbesparende rutiner og økonomisk indsigt, de kan bruge til at udvikle deres virksomhed. Øverst: Gitte & Lars fra Midtvendsyssel Rengøring sammen med revisor Sarah Stenbjerg Thomsen og Jane Holm.

Nederst: Gitte på job.

FOTO: KURT BERING TEKST: BIRGITTE SCHJØDTE | Annonce

DANSK REVISION | AALBORG

FRA DOBBELTARBEJDE TIL MERE FRI TID Har I travlt? Stiller du Lars Knudsen og Gitte von Arenstorff fra Midtvendsyssel Rengøring det spørgsmål, er svaret et samstemmende »ja«. Mere end 500 privatkunder og virksomheder i kundekartoteket sørger for at holde rengøringsfirmaet i Hjallerup godt beskæftiget året rundt. Sådan har det været siden opstarten i 2011 – der er travlt.

ikke har det fulde overblik. Ofte var det først op til momsopgørelsen, vi fangede evt. fejl.« Sådan er det ikke længere: Medarbejdere tjekker ind på en opgave med deres mobil, tidsforbrug registreres automatisk pr. kunde og bruges både til at køre både løn og fakturaer. Hvor momsregnskab før blev afleveret 5 minutter i klippetid er Gitte og Lars nu altid på forkant. Slut med bilag, der mangler – alt gemmes digitalt, og bogførte bilag sendes til Jane på et øjeblik. »Vi kan hurtigere reagere, hvis der er behov for det, og vi kan koncentrere os om de opgaver, vi har lyst til – at komme med ud og gøre rent f.eks. Faktisk kan vi også yde vores kunder en bedre service, og følge op på de aftaler, vi har – netop fordi vi hele tiden har overblikket.«

Der kan ikke nødvendigvis sættes lighedstegn mellem at have travlt og at tjene penge. Det modsatte er virkeligheden for rigtig mange virksomhedsejere, påpeger Jane Holm fra Dansk Revision. »I takt med at virksomheden vokser, medarbejdere og nye arbejdsopgaver kommer til, kan det ofte være svært at fastholde overblikket – ikke mindst økonomisk. Netop derfor er Midtvendsyssel Rengøring en rigtig solstrålehistorie, set med revisorøjne. De er beviset på, at det aldrig er for sent at investere tid i at få administrative rutiner sat på skinner én gang for alle. Fra 2018 til 19 har de lavet en omfattende organisatorisk U-vending.

Sideløbende med den almindelige drift vel at mærke.

I samme periode har de formået både at vækste og frigøre tid. Det er imponerende.«

Ring til en ven At fysiske bilag er blevet digitale, og at bogføring hos revisoren er en saga blot, betyder langt fra, at Janes hjælp er blevet overflødig. »Det er bare en anden type rådgivning, der er brug for. Én ting er at kunne automatisere arbejdsgange og hente data ud at et system, noget andet er at omsætte den viden til handlinger, der kan udvikle forretningen. Det er her, jeg kommer ind i billedet. Min rolle bliver at hjælpe virksomhedsejeren til at få øje på udviklingsmulighederne set i lyset af det økonomiske øjebliksbillede, og de fremtidsønsker virksomhedsejeren har udtrykt for sin virksomhed.«

Administrativ brandslukning afløst af overblik »Der findes et hav af digitale løsninger, der er tænkt som en smart håndsrækning til selvstændige. Udfordringen med det store udbud er dog, at det kan være svært at gennemskue, hvilke er relevante og hvilke er ikke? Måske får man købt for meget på den konto eller ender med et set up, der er mere besværligt end smart. Det var den problematik Gitte og Lars var fanget i, da vi lærte hinanden at kende.« Vi var i gang med brandslukning hele tiden, forklarer Gitte. »Medarbejdernes tid holdt vi styr på i ét system, fakturaer blev oprettet i et andet, for så at sende fakturaen fra et helt tredje. Det er altså tidskrævende – og en praktisk udfordring med +500 kunder, 14 ansatte og 25-35 rengøringsopgaver pr. uge i snit. Vi brugte alt for lang tid på dobbeltarbejde og manuelle registreringer.

Hvornår tjener vi penge på en opgave, og hvornår sætter vi til? Det er svært at gennemskue, når man

Selvom kontoradressen er Dansk Revision, Aalborg er Jane lokalt forankret revisor med rødder i Brønderslev Kommune. Hun er bosat privat i området, og har det nære lokalkendskab mange sætter pris på, når de skal vælge revisor. Hvis noget brænder på er Gitte da heller ikke i tvivl om, hvem hun skal ringe til. Jane har blandt andet været med til møde hos både advokaten og det lokale erhvervsråd: »Vi er rigtig gode til at gøre rent, men hverken Lars eller jeg er kontor- eller regnskabsuddannede, så det føles trygt at have en med, der kender vores virksomhed og som kan gennemskue konsekvenserne af de beslutninger, vi træffer, når vi selv er på udebane .«

15

RØDE KORS | DRONNINGLUND-HJALLERUP AFD.

FRIVILLIGHED FLYTTER NOGET mange frivillige, der gør et stort stykke arbejde for os hver eneste dag, siger Arne Mortensen – kasserer i Røde Kors, som dog også glæder sig over udsigten til mere normale tilstande. Butikkerne har netop slået dørene op igen. I Hjallerup er der mere eller mindre tale om en genåbningsfest, for da alt lukkede ned havde den nye butik kun været åben i to måneder. .

Det er frivillighed, der trækker læsset i Røde Kors afdelingerne i Dronninglund og Hjallerup. Her skaber frivillige ildsjæle millionomsætning ude i butikkerne – penge, der gør en stor forskel for mange mennesker, både lokalt og internationalt.

Genåbning af butikkerne I Hjallerup har dørene til Røde Kors’ nye fine butik været lukket siden 11. marts, hvor Danmark gik i sort p.gr.a. Corona. Gennemsnitsalderen, på de 57 frivillige tilknyttet butikken, er et stykke over 60 . Nogle af dem, der har været med længst tid, har passeret de 80 år – så dørene har været lukket. Også selvom der muligvis kunne have været holdt delvis åbent . »Vi sætter selvfølgelig ikke helbredet på spil for de

På billedet: Signe Breum, Karen Marie Kristensen, Bent Heiselberg og Arne Mortensen foran de nye butikslokaler i Hjallerup.

16

FOTO: KURT BERING TEKST: BIRGITTE SCHJØDTE | Annonce

INDBLIK

Røde Kors butikkerne startede i Dronninglund En af initiativtagerne til Røde Kors arbejdet i lokalområdet er Arne Mortensen – afdelingens kasserer. Han har været med i 45 år, og var blandt andet med til at åbne en af landets otte første Røde Kors butikker – butikken i Dronninglund. Ud af de otte lå fire i Nordjylland. I dag er der 240 butikker fordelt over hele landet.

Frivillige kræfter ude i butikkerne har været omdrejningspunktet i vores virke gennem alle årene, fortæller Arne. »Vi kan kun hjælpe andre, hvis butikkerne giver overskud – og det kan kun lade sig gøre med frivillig opbakning. Her i Hjallerup er det f.eks. frivillige, der har pakket den gamle butik i Søndergade ned, for så at flytte hele molevitten til butikscentret. Og det er fri-

villige, der på rekordtid har fået indrettet den 1135 m2 store butik, så den står flot og indbydende. Det nytter faktisk noget. Med overskuddet fra butikkerne i Hjallerup og Dronninglund kan vi virkelig gøre en forskel.

Vi støtter velgørende formål ude i verden – men vi støtter også lokalt.

Mødestedet i Dronninglund er et af de lokale projekter, vi bakker op om. Også her er der brug for hjælp fra frivillige, for udover penge til at drive initiativerne skal der også være nogen, der har lyst til at bruge tid på at drive aktiviteterne. Familienetværket, som er en støtte til familier uden socialt netværk, er et af de steder, vi mangler flere frivillige, der har lyst til at være med.« Arne Mortensen, Kasserer Røde Kors

Arne Mortensen var en af initiativtagerne til Røde Kors arbejdet i Nordjylland – det er efterhånden 45 år siden.

17

RØDE KORS | DRONNINGLUND-HJALLERUP AFD.

Annette er en af to frivillige butiksledere i Hjallerup Tirsdag og torsdag – og en lørdag i ny og næ, tager Annette Christensen turen fra Rørholt til Hjallerup for at passe sin vagt i Røde Kors butikken. »Jeg har et par veninder, der arbejder som frivillige heroppe, så da jeg gik på pension som pædagog, tænkte jeg – det skal jeg også prøve. Jeg kunne også godt lide tanken om, at der er en højere mening med det, vi går og laver.« Siden har det frivillige arbejde grebet lidt om sig. Det er 6 år siden, og Annette er nu en af de to ledere, der har ansvaret for butikken i Hjallerup. »Jeg hygger mig med det. Vi har en god personalegruppe heroppe.« Lederansvaret har sneget sig ind ad bagdøren. Der er også brug for at nogen, har lyst til at tage ansvar på sig, selvom det er frivilligt arbejde, forklarer Annette. »Jeg håber dog, at vi finder mindst én mere til ledergruppen, nu hvor Irene Sølvmose ikke kan være med længere. To er faktisk for lidt til en butik i den her størrelse.

Noget af det, der bliver ved med at overraske mig, er hvor mange helt utroligt fine ting, vi får ind. Der er ikke noget hengemt over de varer, vi har på hylderne.

Vi får så meget pænt tøj – også tøj, der aldrig har været brugt. I Hjallerup er der ingen isenkræmmer, men her i butikken er der faktisk en komplet isenkræmmerafdeling.«

Annette Christensen i Hjallerups velassorterede tøjafdeling.

Udover tøj, isenkram, bøger m.m. er der også mange flotte møbler i butikken. Frivillige tager ud og henter møbler fra bl.a. dødsboer, men der kommer også mange og afleverer møblerne i butikken.

Annette Christensen, frivillig leder, Hjallerup

18

Mødestedet er et fristed »Vi spørger ikke om noget, når folk kommer ind her.

Der er ingen, der stiller dig til regnskab eller snakker om handleplaner. Det kræver heller ikke visitation gennem kommunen at få adgang – du går bare lige ind.« Mødestedet er, som navnet siger, et sted man mødes. Formand Bent Heiselberg er den ene af fire fri- villige, der på skift tager vagten i Mødestedet i Dronninglund – et fristed, særligt for psykisk sårbare – ofte med en diagnose. Det er primært overskud fra Røde Kors’ butikker i Hjallerup og Dronninglund, der finansierer værestedet, som er et gratis tilbud til brugere.

Det er det sociale, og glæden ved at være sammen med andre, der tæller her, forklarer Bent. Formålet med at mødes er ren hygge. Mødestedet holder til i den gamle apostolske kirke i Fredensgade, og nede i kælderen bliver der spillet billard, kort og snakket i

Vil du gerne være frivillig i Mødestedet?

Det kræver ikke nogen fagspecifik baggrund at blive frivillig i Mødestedet. Den vigtigste egenskab er, at du kan lide at tale med andre mennesker, og kan tilslutte dig værdierne i Røde Kors – altså, har lysten til uselvisk og frivilligt at gøre noget for andre.

Vagterne går på skift, og der er delt ledelse mellem de nuværende fire medlemmer i gruppen af frivillige.

Mødestedet holder åbent tirsdag og torsdag.

Kontakt Bent Heiselberg: tlf. 51 41 79 46

stor stil. »Nogle gange har jeg også undervist i akrylmaleri, men et af de helt store hit plejer at være den årlige udflugt til City Syd i Aalborg, op til jul. Der bliver også arrangeret alt fra påskefrokost, julefrokost og sommerfest til ture i zoologisk have og bowling Det er rart at komme ud blandt andre, når man er vant til at sidde derhjemme alene, eller normalt ikke har overskud til at tage bussen til Brønderslev eller Aalborg på egen hånd, for at se andet end hjemmets fire vægge.« »Det er Brønderslev Kommune, der betaler vores lokaler, men vi er 100% afhængige af salget i vores butikker. Alle de aktiviteter, vi tilbyder, er finansieret af vores overskud. Det har stor betydning for de mennesker, der kommer her. Her har de mulighed for at have et fællesskab med andre, selvom de har det svært.« Bent Heiselberg, Formand Røde Kors, DronninglundHjallerup og frivillig, Mødestedet

POLKAPRIKKEN

TEMA

DET SKAL MALES VÆK Smid-væk-kultur er på retur Hvorfor smide noget væk, der ikke fejler andet end at se lidt småkedeligt ud? Det er ikke et smart slogan, Birthe har fundet på, men derimod hvad mange virksomheder har fået øjnene op for. I stedet for at køre alt det gamle firmainventar på lossepladsen, når kontoret skal have en overhaling, køres det i stigende grad ud omkring Polkaprikken. »Vi har travlt som aldrig før.

Jeg kan tydeligt mærke at den smid-væk og køb-nytkultur, der har hersket i mange år, så småt bliver afløst af en interesse i at genbruge det man har. Ikke kun blandt private, men også ude i virksomhederne.«

Spartelmasse, polyfilla og gamle møbler er ord, der ikke bør siges i én og samme sætning, hvis du spørger Birthe fra Polkaprikken. »Jeg plejer gerne at sige, at skal det hele alligevel spartles væk, så kan du lige så godt køre i Ikea og købe nyt. Hvis ikke der er det fjerneste spor af det oprindelige udtryk tilbage, når reolen eller kommoden har været i mine hænder, så forsvinder idéen med at give gamle møbler nyt liv.« Den holdning er Birthe ikke ene om. Der bliver kørt gamle arvestykker, inventar, døre og loppefund i pendulfart til og fra AHL & søn, som Polkaprikken deler adresse med lidt uden for Dronninglund.

Med andre ord – der er run på malerkabinen, for maling er nemlig Birthes vigtigste arbejdsredskab. »De fleste bliver overrasket over at se, hvad maling kan gøre. Glem alt om gennemgribende forvandlinger, der transformerer en stol til en kommode eller i den dur.

En Montanareol der har fået nye farver, er et nyt møbel, selvom det eneste, vi reelt gør, er at slibe og male.«

Birthe Larsen i gang med sandpapiret.

Den sidste klargøring før afhentning.

20

AHL & SØN

TRÆMÆND I DRONNINGLUND træpaneler fra gulv til loft. Og det siger ikke så lidt endda. Som fagmand er det altså en særlig fornøjelse at være med til. Vi har også genskabt de originale fodlisteprofiler, gerigter, lysninger, og radiatorskjulere. Desuden har vi renset salens gamle zinkrosetter for i omegnen af 50 lag maling. Nu står alle detaljer knivskarpt.« Arbejdet med minutiøse rekonstruktioner i historiske ejendomme fascinerer, men det er langt fra det eneste, der ryger mellem hænderne på værkstedet: »Vi laver blandt andet rigtig mange vinduer – og ét vindue kommer sjældent alene. For et par år siden startede vi med at skifte vinduer i ét hjørnehus på en villavej i Nørresundby. Inden vi havde set os om, havde vi skiftet vinduer på hele vejen. Det har det med at gribe om sig, når først naboer og familie ser, hvad vi har lavet.«

Mens Polkaprikkens varemærke er fra gammelt til som-nyt-igen, har opgaverne hos AHL & Søn som regel modsat fortegn: Her handler det meget ofte om at få nyt til at ligne noget fra en svunden tid. Et specialiseret felt, som tømrermester Arne Larsen opererer hjemmevant og erfarent i. »En del af de snedkeropgaver, vi løser, har historie som fællesnævner. Sådan at forstå, at mange kunder efterspørger en byggestil, der er en tro kopi af noget oprindeligt. Det gælder ikke kun restaureringsopgaver, men også når der skal bygges nyt. Udskårne gerigter og træpaneler, fortæller en anden historie end standardpaneler uden krummelurer. Den kobling til fortiden er der mange, der godt kan lide,« fortæller Arne.

På specialopgave hos Shaping New Tomorrow Det klør i hænderne på Arne, når han får en specialopgave som den AHL & Søn afsluttede i Aalborg sidste sommer. Tøjfirmaet Shaping New Tomorrow er flyttet i nye kontorlokaler i byens smukke gamle dansesal – og snedkerarbejdet, det har Arne og hans team stået for. »Det er ikke nødvendigvis snedkerarbejde, der får størst opmærksomhed, når der tegnes nye huse i dag – men i en historisk bygning som den her, er der ikke sparet på detaljerne i træ. Der er f.eks.

Privat danner Arne parløb med Birthe fra Polkaprikken, men i sit arbejdsliv danner han parløb med sin tømrersvend Peter. »Vi har nærmest været uadskillelige siden vi mødte hinanden. Og det er trods alt et stykke tid siden – det var på min første arbejdsplads, hvor Peter startede som tømrerlærling, og jeg var svend. Det er 40 år siden han blev udlært i år. Der har aldrig været et ondt ord mellem os.«

Arne og Peter er fast makkerpar.

Arne Larsen på værkstedet.

FOTO: KURT BERING TEKST: BIRGITTE SCHJØDTE | Annonce

21

DIN BILPARTNER DRONNINGLUND

GLØDENDE BILENTUSIASTER

PORTRÆT

omkring i Danmark. Karsten – Bennys søn sidder bag rattet, mens Benny nu koncentrerer sig om rollen som »manager” efter mange år som aktiv kører. Jonas er løbsleder på Ørnedalsbanen, og har tidligere været mekaniker på et team. Men skrue – det gør de alle tre.

Kunderne er sådan set ligeglade med, at vi lige har fået en ny nøgle på værkstedet til 1200 kr. De er mere optagede af, om der er en ledig parkeringsplads de kan holde på, når de afleverer bilen, om der er en fri lånebil – eller hvor hurtigt (og billigt), de kan få deres egen bil igen efter et serviceeftersyn. Det er der sådan set ikke noget odiøst i, men Kim Fredborg fra Din Bilpartner i Dronninglund ville alligevel ønske, at der generelt var lidt mere respekt om det, han og kollegerne går og laver. For Kim og hans medarbejdere er ikke bare mekanikere og bilteknikere – de er glødende bilentusiaster.

De to ting kan ikke helt sammenlignes, forklarer Benny, når man spørger, hvad forskellen er på at skrue i kundernes og i egne biler. »På værkstedet er det ikke længere selve reservedelen, men den tid det tager at finde den del, det er galt med, der koster pengene. Vi står ikke og reparerer noget, der vil virke i et stykke tid.

Vi skifter reservedelen - punktum. Når vi kører løb, er det budgettet der bestemmer, hvorvidt vi skal genbruge en stump eller ej.« »Så skal man nogle gange være lidt kreativ. Det er en sport i sig selv,« fortæller Jonas. »Men det er også det, der gør at vi bliver skarpe på, hvordan tingene fungerer. Hvis jeg skruer lidt her, hvad sker der så? Hvordan løser jeg det her problem,

Benzin i blodet Jonas, Benny og Karsten fra Bilpartner i Dronninglund ser sjældent solen, når der er højsæson for Rallycross og Folkerace. Når ikke de står og skruer i kundernes biler, står de i garagen derhjemme og skruer videre.

Og ferie, det er noget man holder på banerne rundt

Indehaver Kim Fredborg foran Din Bilpartner i Nørregade, hvor biler er både hobby og arbejde.

22

uden det koster en formue? Så vågner man nogle gange om natten, og tænker – der var den. Selvom nye biler er mere teknik end mekanik, så kan vi alligevel tage noget med på arbejde. Vi nulstiller ikke, når vi holder fyraften eller går hjem på weekend. Biler er vores livsstil.« Vigtigt håndværk Du kan se, hvor langt maleren er kommet. Du kan sjældent se det, når bilen har været en tur på værksted, forklarer Kim. Samtidig ved folk mindre om biler i dag, end de gjorde tidligere. »De forholder sig til servicelampen, når den blinker. Ergo er det ikke noget, man tillægger helt samme betydning som tidligere.

Det kan vi tydeligt mærke.

Men det er faktisk ret vigtigt, at dit autoværksted består af nørder, der ikke starter fra nul mandag morgen. Vi er lige så vigtige som den læge, der skal fjerne en blindtarm. Vi har et stort ansvar, når vi står og skruer i folks biler. Er bremserne ikke i orden kan det have fatale konsekvenser ude på motorvejen, så vi kan ikke tillade os at have en dårlig dag. Jeg kan ikke komme i tanke om nogen andre brancher, hvor man er lige så passioneret omkring sit fag, som vi. Jeg plejer gerne at sige: Drømmer du ikke om biler om natten, er du ikke en rigtig mekaniker. Vi har stort set værktøjet i hånden fra vi vågner, til vi lægger hovedet på puden.«

Jonas, Benny og Karsten har én ting til fælles: Alt handler om biler – de er glødende bilentusiaster.

Karsten har nu overtaget rollen som kører efter sin far, Benny.

Jonas er tidligere mekaniker i et løbsteam, og er i dag løbsleder på Ørnedalsbanen.

23

FOTO: KURT BERING TEKST: BIRGITTE SCHJØDTE | Annonce

BRØNDERSLEV FORSYNING | ANNONCE

MINDRE VARMEREGNING varmevandet, regningen bliver lavere og ofte bliver komforten i huset samtidig bedre. Med afsæt i en ny strategi for energibesparelser ønsker Forsyningen, at den gennemsnitlige temperatur på returvandet kommer helt ned på 30° C eller lavere. Det er lavt, men det kan godt lade sig gøre, og en del forbrugere lever allerede i dag op til dette mål.

Ny afregning af fjernvarme skal give besparelser Hos Brønderslev Varme har der de seneste år været stort fokus på at nedbringe varmetabet i forsyningsnettet. Mindre varmetab betyder mindre regninger til forbrugerne. Og indsatsen har virket!

Levering af fjernvarme bygger på et simpelt system, hvor fjernvarmevandet cirkulerer i et lukket kredsløb.

Fra varmeværket bliver varmt fjernvarmevand sendt i huset, der optager varmen og energien og sender afkølet vand retur til genopvarmning på varmeværket. Regningen for forbruget fjernvarmen består af to dele. En fast afgift, som er fælles for alle, og en variabel omkostning, der afhænger af varmeforbruget hos forbrugeren.

Forsyningen opfordrer alle fjernvarmeforbrugere til at se på, om deres eget fjernvarmeanlæg kører optimalt.

Forsyningens erfaring er nemlig, at rigtig mange husinstallationer med fordel kan indstilles og justeres bedre.

Alt for mange forbrugere, herunder virksomheder og offentlige institutioner, udnytter ikke varmen godt nok i fjernvarmevandet, og det resulterer i unødvendige omkostninger. Det betyder, at varmeregningen for den enkelte bliver større end nødvendigt.

Det mest optimale er, når der er størst mulig forskel på den temperatur, som fjernvarmevandet leveres med, og den temperatur, fjernvarmevandet har, når det løber retur til værket - den såkaldte returtemperatur. Herved opnås optimal energiudnyttelse af fjern-

Heldigvis er der en masse, man som forbruger selv kan gøre for at opnå en lav returtemperatur og dermed undgå en ekstra stigning på deres varmeregning. Se tekstboksen med Tips og Tricks. I nogle tilfælde vil det måske være nødvendigt at få en VVS-mand til at se på anlægget.

Moderne og grønt kraftvarmeværk Værket er næsten 100% overgået til skovflis, som er et restprodukt fra produktion af gavntræ. Værket har dermed en meget miljøvenlig produktion.

Ydermere udnyttes asken fra forbrændingen af flis som gødning i marker og skov. Et avanceret solvarmeanlæg med parabolske trug sørger også for, at der kommer grøn varme ud i husene.

24

Tips og Tricks Er din returtemperatur på fjernvarmevandet ikke god nok, er der meget, du selv kan gøre.

• Motionér termostaterne en gang imellem (skru helt op og helt ned et par gange).

• Indstil alle termostater i samme rum ens.

• Føl, om radiatoren er kold i bunden.

• Indstil temperatur på anlægget, så returrøret ikke føles så varmt.

• Skru ned for temperaturen på det varme vand ved veksleren eller varmtvandsbeholderen.

• Udskift gamle termostater til nye.

• Udskift cirkulationspumpen, hvis den er mere end 15 år gammel.

Fra 1. januar 2021 indfører Brønderslev Varme en ny måde at afregne fjernvarmen på. Den nye tarif regulerer den variable del af regningen alt efter, hvor godt forbrugerne udnytter varmeenergien i fjernvarmevandet. Med den nye såkaldte motivationstarif ønsker Forsyningen, at den gennemsnitlige temperatur på returvandet kommer ned på 30° C eller lavere. Det er lavt, men det kan godt lade sig gøre, og en del forbrugere lever allerede i dag op til dette mål. Den nye tarif bygger på et simpelt princip: Hvis den gennemsnitlige returtemperatur over året er over 30° C, vil forbrugerne modtage et tillæg på årsopgørelsen på 1% for hver ekstra grad, returtemperaturen på fjernvarmevandet er over 30° C. Eksempelvis vil et hus på 130 m² med et forbrug på 18.000 kWh som har en fjernvarme returtemperatur på 35° C vil få et tillæg på ca. 500 kr. for hele året.

Følg også vores videovejledninger på Forsyningens hjemmeside eller bestil besøg af en VVS-tekniker.

Ny App på vej For at gøre det let at kontrollere returtemperaturen, frigiver Brønderslev Forsyning i løbet af foråret 2020 en ny App til mobiltelefonen, hvorfra man kan se sine målerdata fra fjernvarmemåleren. Da alle fjernvarmeforbrugere i Brønderslev har fjernvarmemålere, som fjernaflæses, vil man dagligt kunne få et opdateret billede.

Forsyningen ringer ud Fjernaflæsningsmålere er i dag så præcise, at det er muligt at advare forbrugerne, hvis der opstår brud eller læk i husets fjernvarmeinstallation. »I Forsyningens IT-system kan vi se, hvis der pludselig sker noget unormalt på vand- eller varmefronten ude hos forbrugeren – også selvom de ikke selv opdager det. Vi kan ikke bare se passivt til, mens vandet fosser ud hos den uvidende forbruger. Derfor ringer vi ud, hvis vi kan se, der er noget galt,« fortæller direktør Thorkil Neergaard. »Vi vil gerne hjælpe forbrugerne til at undgå større udgifter end nødvendigt. Det er jo ikke kun vand- og varmeregningen, der stiger; Opdager forbrugeren ikke selv en lækage i egen installation, kan det resultere i omfattende og dyre følgeskader på både bygning og indbo,« forklarer direktøren. »Vi bruger ikke bare fjernaflæsningen til at forsimple vores eget arbejde, men også til at skabe reelle besparelser hos forbrugerne. Eksempler er lækageovervågningen og den nye App, som hjælper forbrugerne til selv at holde bedre øje med forbruget,« afslutter han.

Direktør i Brønderslev Forsyning, Thorkil Neergaard.

Brønderslev varme vandt i 2018 »Fjernvarmens Oscar«: Fjernvarmeprisen.

25

FGU VENDSYSSEL

PÅ SPORET AF FREMTIDEN fortæller os, at de unge trives og tager nogle vigtige skridt på vej mod uddannelse, praktikplads eller job.«

»Skolebussen er fuld hver morgen. Det er faktisk en meget fin indikator på elevernes motivation – det giver dem noget at komme her,« fortæller skoleleder Leif Bach. FGU Vendsyssel’s Brønderslev afdeling er midlertidigt flyttet til Dronninglund, mens en ny ramme, der kan indfri alle fremtidsønsker, bliver fundet. »Der er ikke mange svipsere i mellem, selvom en stor del af vores unge skal endog meget tidligt op for at møde her kl. 8.«

Nu ved jeg, hvilken uddannelse jeg skal vælge »Jeg er sådan én, der har det med at ombestemme mig. Den ene uge vil jeg være kok, men så kommer jeg alligevel i tvivl og tænker, er det nu også det rigtige?

Jeg følte mig ikke klar til at vælge uddannelse efter 10. klasse, så det var fedt at komme herud, hvor jeg kunne prøve flere ting af, uden at skulle sidde og terpe i skolebøger hele dagen. Mads, som underviser i køkkenet, er virkelig god til at tage hånd om os, og giver sig tid til at lære os noget om hvad det egentlig vil sige at arbejde i et køkken. Vores brunch er f.eks. ikke bare »kog et æg« og »varm en leverpostej«. Vi laver alt fra bunden. Også leverpostejen. Det kan jeg godt lide og nu er jeg faktisk ikke i tvivl mere – jeg skal i lære som delikatesseelev.« Natascha, 18 år – Spor Mad & ernæring.

I Dronninglund kan de unge (blandt meget andet) prøve kræfter indenfor Mad & ernæring, Byg, bolig & anlæg og Kommunikation & medie. »Vi har haft vokseværk,« fortæller Karen Marie Schytter, direktør for FGU Vendsyssel. »Sidste år gik 34 elever på sommerferie. Efter ferien var der 93 elever – og nu er vi oppe på 120.« Det har givet nogle logistiske og praktiske udfordringer at vokse i et så hæsblæsende tempo. Alene det at finde plads til klasseundervisning og indretning af flere værksteder, har krævet hurtig hand ling. Alligevel er Leif og Karen enige om, at retningen er rigtig: »Vi er godt på vej. Bussen, er ét parameter at måle på – men det er langt fra det eneste, der

Direktør for FGU Vendsyssel, Karen Marie Schytter og skoleleder Leif Bach foran den nuværende ramme ved Dronninglund.

26

TEMA

God tid til at tænke sig om »Hvad er det egentlig, jeg er god til? Det var jeg fuldstændig blank på efter 10. klasse. Jeg startede i lære som industritekniker – men det var slet ikke mig. FGU giver lige 2 år mere til at finde ud af »hvad kan jeg« og »hvad har jeg lyst til«. Jeg har f.eks. opdaget, at selvom jeg ikke ved så meget om computere, så kan jeg sagtens arbejde i avancerede programmer, lave billedbehandling og sætte tryksager op. Her er det ikke underviseren, der står og dikterer hvad vi skal lave de næste 30 minutter – det er mere »prøv selv at finde ud af, hvordan du bedst løser opgaven.«« Niels, 19 år – Spor Kommunikation & medie. »Vi laver mange forskellige opgaver i medieværkstedet. Vi har blandt andet lavet vores egen kogebog – Mad til 7 dage for 200 kr. Og i klassen har vi arbejdet sammen om at lave en folder – hold ferie ved Vestkysten. Selvom vi egentlig godt kan spørge om lov til at skifte spor i en uge, så bliver jeg, hvor jeg er. Helle (red. underviser) kan slet ikke undvære mig!« Casper , 17 år – Spor Kommunikation & medie.

Eleverne fra sporet Mad & ernæring i gang med at bage boller til skolens kantine.

Undervisning i at blive selvkørende »Målet med undervisningen på FGU er at give de unge flere valgmuligheder. Vi skal både være rollemodeller, de unge kan spejle sig i – men vi skal også sætte en ramme, hvor det i sidste ende er de unges egen motivation og indsats, der ender med at åbne de rigtige døre for dem. Det gør eksempelvis matematik meget mere konkret og anvendeligt, når en elev står nede i køkkenet med en opskrift på leverpostej til 4 personer og mangler til de sidste 116. Eleverne kan bogstaveligt talt tage opgaver fra værkstederne med ud i undervisningslokalerne.

Det er en ny pædagogisk praksis, men det virker.

På FGU kan du kombinere praktiske fag med almene fag som dansk, matematik og PASE (Privatøkonomi, Arbejdslære, Samarbejdslære, Erhvervslære).

Der er en verden til forskel på at føle sig placeret og aktivt vælge til. FGU gør endegyldigt op med tilfældighedsprincipper og parkering af unge. Vi er en reel 3. vej i uddannelsessystemet.«

FOTO: KURT BERING TEKST: BIRGITTE SCHJØDTE | Annonce

27

BRØNDERSLEV GYMNASIUM & HF

FÆLLESSKAB DER FORPLIGTER Gymnasieelever, tilhører en generation der ofte bliver skudt i skoene, at de er individualister, som har svært ved at forpligte sig. De stempler ind og ud, uden tanke på, hvad det betyder for fællesskabet. Men, det er ikke den fulde sandhed – det viser årets forestilling, mener både Per og Pernille. »Alt det vi gerne vil lære eleverne, mens de går her: Byd ind med det, du kan, vær engageret. Vis hensyn og tag ansvar – også når det betyder, at du må gå på kompromis med det, du egentlig selv har lyst til. Ja, den har eleverne taget til sig. Det har været helt tydeligt, at netop fordi projektet var deres eget, har de følt sig engageret og forpligtet på en helt anden måde, end hvis det var de voksne, der havde dikteret, hvad der skulle gøres. Du melder f.eks. ikke afbud til en sangprøve i sidste sekund, når du ved, at en kammerat har brugt hele efteråret på at komponere musikken – og det er ikke »gratis« at droppe aftalen om at øve replikker lørdag formiddag.«

»Næste år vil jeg også være med.« Det har flere elever på Brønderslev Gymnasium & HF allerede nu meldt ud. Årets musical – En Ommer, er absolut en ommer.

Sådan at forstå, at succesen gentages næste år. »Det skal ikke være nogen hemmelighed, at det af og til har givet hovedbrud at nå i mål med at sætte årets indkøbte forestilling op. Det er f.eks. ikke nemt at gennemføre en prøve, hvis hovedrolleindehaveren aflyser i 11. time eller det halve af bandet mangler.« I år har der været en helt anden ejerskabsfølelse blandt de elever, der har været med i forestillingen, og det er der ifølge rektor Per Knudsen og uddannelsesleder Pernille Dahl en ganske særlig grund til: »Det er eleverne selv – ikke lærere, der har været tovholdere på projektet, og det er eleverne, der på egen hånd har skrevet både manuskript og komponeret musikken. Lærerne har dog hele tiden været klar i baggrunden, og det har naturligvis givet en kæmpe tryghed for eleverne.«

Thea Zkobel, Alberte Jensen, Lasse Børgesen, Emil Fagerberg, Nicolai Hald Have, Nicolai Graae Guldbæk, Victoria Cramer, Luna Katholt og Line Nørgaard 28

TEMA

Kunsten at blive til nogen og noget »En gymnasial uddannelse er alment dannende. Du ved mere den dag, du træder ud ad døren med studenterhuen i hånden, end du nogensinde kommer til igen resten af dit liv. Uanset om du har sprog, musik eller natur- videnskab som hovedfag kan du snakke med om det amerikanske valgsystem, børns immunforsvar eller samfundsfaglige forhold med samme selvfølgelige sikkerhed, som var det dit speciale.

Det er præcis dét, en studentereksamen kan – den er bred, men også tilpas dyb til, at du faktisk bliver fagligt klædt på til at begå dig. Og det er en vigtig del af at blive til nogen og noget.« Det er nu ikke det eneste, der skal lægges i begrebet almen dannelse. De unge tumler på mange måder med at finde sit personlige ståsted i løbet af studietiden. Ikke mindst set i en større fælles sammenhæng. »Her er vores fornemmeste opgave at være et godt sted at øve den svære disciplin,« forklarer Per. »Vi er et forholdsvis lille gymnasium, målt på antal elever. Trods det, føles det altså både stort og grænseoverskridende for mange at starte i 1G, er vores erfaring. Skridtet fra folkeskole eller efterskole er et kvantespring, som lige kræver lidt tilvænning. Vi gør, hvad vi kan, for at hjælpe med at gøre overgangen så god som mulig. Faste klasseteams og tydelige rammer for undervisningen, hvor ikke alt er overladt til eleverne selv, er et af de greb, der gør det nye skoleliv mere overskueligt.

Thomas Holm Hansen i front i årets musical – En Ommer, som var en vaskeægte publikumssucces.

Du bliver klogere på dig selv af at være sammen med andre, der ikke nødvendigvis deler samme interesser og synspunkter som dig. Tunnelsyn har aldrig flyttet noget, og det er netop én af det almene gymnasiums store styrker. I rigtig mange sammenhænge har eleverne mulighed for at være sammen på kryds og tværs af deres faglige specialiserede studieretning, så f.eks. i sprogfag og valgfag sidder musikere sammen med fysikere og lærer utrolig meget af hinanden. Den tilgang betyder faktisk også at vi, skolens størrelse til trods, langt hen ad vejen kan opfylde alle elevers ønsker om fag.« TEKST: BIRGITTE SCHJØDTE | Annonce

Amalie Kirstine Lyngholm og Tariq Kayed i gang med skolearbejdet.

FOTO: BRØNDERSLEV GYMNASIUM & HF

ENGAGEMENT PÅ SKOLESKEMAET Et højt ambitionsniveau er ikke det samme som at være enerådig og selvcentreret. Så langt fra. På Dronninglund Gymnasium er der masser af høje ambitioner – både blandt elever og i undervisningen, men der også fokus på at opføre sig ordentligt og være en god kammerat.

vores erfaring siger, at begge dele smitter positivt af på elevernes trivsel. Derfor er det lige præcis de knapper, vi prøver at aktivere, når nye elever starter deres studietid: Byd ind med det, du kan! Opfør dig ordentligt og vær en god kammerat. Det er ikke raketvidenskab – det er noget, de fleste kan forholde sig til.«

»Vores geografiske placering kræver, at vi gør os umage,« fortæller rektor Lars Jørgensen. »Undervisningen skal byde på noget ekstraordinært, hvis unge skal tage turen hertil fra f.eks. Sæby eller en af de andre oplandsbyer. Så vi er fagligt ambitiøse – vi er blandt andet ét af bare 20 gymnasier på landsplan, der er godkendt til at udbyde idræt som studieretningsfag.

Denne studieretning bliver søgt af unge, der i forvejen dyrker sport på eliteniveau, men også af unge, der dyrker sport på helt almindeligt klubniveau.«

Flyt ind på Dronninglund Slot 9 tønder land omkring Dronninglund Gymnasium giver unikke muligheder for sportsaktiviteter. Og på gymnasiet er der en lang tradition for musik, som et af de fag, der er værd at rejse langt efter. Efter sommerferien kan der tilføjes endnu et trækplaster i rækken. I samarbejde med Dronninglund Slot åbner Slotskol- legiet. Her kan foreløbig 16 elever bytte buskørsel ud med eget værelse i slottets nonnefløj.

Desuden flyttes enkelte, særlige undervisningsaktiviteter over på slottet.

Høj trivsel og lyst til at dygtiggøre sig følges ad, ifølge Lars. »Det løfter motivationen hos den enkelte at kunne spejle sig i kammerater, der gør sig umage og når resultater. Men det løfter i den grad også undervisningens niveau. Effekten er selvforstærkende, og

»Vi gør os mange tanker om, hvad der skal definere os som skole hver eneste dag – ikke bare fagligt. Samarbejdet med Dronninglund Slot giver os nogle helt nye muligheder, som jeg ikke i min vildeste fantasi

Intens fodboldkamp på boldbanerne omkring gymnasiet. Taza 2.a scorer.

Kammeratskab tæller. Her Johanne 3.c, Anders 2.e og Signe 3.e.

30

DRONNINGLUND GYMNASIUM

TEMA

havde forestillet mig, da jeg første gang luftede idéen om kollegieværelser for Henriette Høgsbro og Carl Christian Pedersen (red. slottets ejere), for over et år siden. Rent socialt er det jo en gave i sig selv at kunne dyrke fællesskabet med kammeraterne efter skole – den mulighed har vi ønsket os længe. Men prøv også lige at forestille dig, at vågne hver morgen på et slot, læse Oehlenschläger i et gudesmukt tårnværelse, der sender dig lige lukt tilbage i selvsamme digters samtid.

Være sammen med kammerater eller lytte til skolekoncerter i omgivelser, der har været arnested for adskillige historiske omvæltninger. Det sætter i den grad tingene i perspektiv.«

Slotskollegiet, hvor 16 elever i det nye skoleår skifter bussen ud med et noget anderledes kollegieværelse.

I parentes bemærket var det faktisk på Dronninglund Slot, at de første tanker om et gymnasium i byen opstod for 75 år siden. Dengang var det et gymnasium for piger på slottet, der var på tegnebrættet. Planerne blev ikke til noget, og først i 1979 blev Dronninglund Gymnasium bygget med slottet som nærmeste nabo. »Idéen om kollegieværelser har lagt længe i min skuffe. Det rigtige sted og det rigtige set-up har ganske enkelt ikke været der. Netop derfor synes jeg, at der er noget symbolsk i, at det nu er her, kollegiet bliver en realitet.« De unge bliver ikke overladt til sig selv, når de rykker ind på kollegiet. »Kollegiemor« følger med. Er du tidligere DG’er, så vil »Kollegiemor« alias Karen Marie klinge bekendt. Alle elever, der har haft sin gang på gymnasiet gennem de sidste 41 år, ved hvem hun er – hun er kult. Karen Marie var den allerførste lærer, der blev ansat her på stedet, forklarer Lars. »Og eleverne elsker hende for hendes facon. Egentlig var hun på vej på pension, men nu rykker hun altså ind på den anden side af gaden som »Kollegiemor«.«

1.b i gang med at dissekere lunger. Øverst t.v.: Rasmus, Benjamin og Benjamin fra 3.f springer ud som studenter.

FOTO: DRONNINGLUND GYMNASIUM TEKST: BIRGITTE SCHJØDTE | Annonce

31

ERUP

VE J

SLOTTET

1

6

EVENTYRSTIEN

INDGANG

SLOTSGADE

10

JUNGLESTIEN

7

ØSTER MØLLE

3

SØ

ND

VA N

4

ER

SKOV

HUNDE

GS

VE

J

8

E YN

H JAL L

og omgivelser

– nyd Dronninglund

Giv dig tid

KI RK EVEJ

SK

OV

VE

J

EVENTYRSTIEN

INDGANG

5

D NOR

DE

9

GGA

11

ØS

TR E

RI

NG

GA

DE

SLOTSG ADE

I dette smukke område er der mange gode ruter til både gå- og løbeture samt en mountainbikerute.

Ruterne strækker sig igennem et skønt naturområde med skov, sø, park og åbne arealer.

RUTER

IN RE R

AD E REG NØR

12

S

J VE NS TA TI O

2

BR

© Cowi A/S og Landinspektørfirmaet LE34 A/S

S V KO

RØRH OLTV

GE

► Eventyrstien . . . . . . . . . . . . 1,8 km ► Slotsruten . . . . . . . . . . . . . . 1,4 km ► Byruten . . . . . . . . . . . . . . . . 1,8 km ► Junglestien . . . . . . . . . . . . . 1,6 km ► Østermølleruten . . . . . . . . . 2,4 km ► Kondiruten . . . . . . . . . . . . . 4,8 km ► Mountainbikeruten . . . . . . 2,2 km ► Andre stier

RÅ

VE

J

EJ

T

5

8

4

7

1

2

9

6

3

Dronninglund Hallerne med motionscenter og udendørs anlæg.

Margrethe-egen, menes at være plantet af Dronning Margrethe I i slutningen af 1300-tallet.

Junglestien med udfordringer for børn og voksne. Vedligeholdt af Dronninglund Borgerforening.

Naturparken med tennis, hoppepude, minigolf, petanque, beachvolley, legeplads, bålhytte, forhindringsbane (Junglestien) og MTB-bane. Tennis/minigolfudstyr lejes i Skovkiosken.

5.

6.

7.

8.

12. Dronninglund Golfklub i smukke og kuperede omgivelser med 18 hullers bane og par 3 bane.

11. Dronninglund by med forretninger og spisesteder. Dette er byens torv i centrum.

10. Øster Mølle søen, reetableret i 1960-erne.

Vandmølle fra 1500-tallet.

Fiskeri tilladt med fiskekort (købes i Skjold Burne Dronninglund)

Kulturstedet Hjørnet (se dronninglund.dk).

Skovkiosken, med udlejning af rekvisitter til tennis og minigolf.

4.

9.

En af de flotte broer langs Eventyrstien.

Her er det en egetræsbro.

Dronninglund Kunstcenter et unikt udstillingssted med skiftende udstillinger fra ind- og udland.

2.

3.

Dronninglund Slot, Dronninglund Kirke og Dronninglund Hovedgaard.

1.

BESKRIVELSER AF BILLEDER

N.C. NIELSEN – J.S. ALARM

SÆT STRØM TIL nogle meget udgiftstunge poster. Samtidig frigives der tid til andre opgaver. I et privat hjem er gevinsten, set i forhold til investeringen, i en anden skala. Derfor er det ikke så tit, at vi er ude og »fuldautomatisere« en bolig.«

Skru automatisk op og ned for varmetermostaten – alt afhængig af tidspunkt på døgnet, tænd og sluk lyset på skift i alle rum, selv når du er på ferie eller i biografen. Eller modtag et opkald på din mobiltelefon, hvis der er strømsvigt derhjemme – mens du er på arbejde. Der er alle muligheder for at sætte smart strøm til dit hjem, men vi er stadig ikke der, hvor det for alvor har vundet indpas i private hjem, fortæller Jacob Barslev fra N.C. Nielsen – J.S. Alarm i Hjallerup.

På specialopgave i Hjallerup Ingen regler uden undtagelse. I Hjallerup har Jacob og hans medarbejder Møller for nylig afsluttet en opgave, der på mange måder er et kig ind i fremtidens ønskehjem. »Al den intelligens, vi kan putte i en bolig, er brugt her,« fortæller Jacob. »Lyset tændes og slukkes f.eks. via sensorer, der registrer lysintensitet og bevægelse i rummet. Selv lysniveauet i trinene reguleres automatisk.

Alle data, inklusive billeder fra boligens alarmanlæg, transmitteres lynhurtigt og problemfrit. Det er ikke alene smart – det er også energibesparende. Endnu et plus er at indeklimaet forbedres markant når rumtemperatur justeres automatisk. Værdien af intelligen-

»Rent teknisk er der ikke noget, vi ikke kan sætte strøm til eller putte ind i en smart kontrol. Det gør vi allerede – men primært ude i virksomheder. På den lokale skole har vi samlet styring af alt fra ringetider til lys, vand, varme og ventilation i et adgangskontrolanlæg, der i store træk fungerer som et CTS-anlæg.

For en produktionsvirksomhed, landmand eller skole er der som oftest en økonomisk gevinst ved at automatisere regulering af lys og varme. Det reducerer

Jacob Barslev og Møller, der startede som arbejdsdreng i N.C. Nielsen – J.S. Alarm i 1969.

34

TEMA te løsninger i den her kategori kan ikke udelukkende gøres op i sparet strøm eller varmeforbrug. Komfort og tryghed kan ganske vist ikke måles, men det kan mærkes.« Lokalt funderet »Vi har været her længe – 101 år helt eksakt. Det forpligter, synes jeg. Og derfor er det stadig en vigtig del af vores DNA, at vi først og fremmest er lokalområdets elektrikerfirma. Med alt, hvad det indebærer.

Det er lige vigtigt, at vi gør vores arbejde ordentligt, uanset om vi er ude i et privat hjem for at sætte LED spots op eller ude i en lokal industrivirksomhed, der skal have serviceret et produktionsanlæg eller installeret nyt. Selvfølgelig tager vi også gerne turen til Sjælland for at installere en nøglefri adgangskontrol eller en alarm i en virksomhed. Henad vejen har der sneget sig flere – også mere specialiserede opgaver ind, men det er her i området, vi har vores base.«

Jacob er 4. generation. Det var svigerfars oldefar, der grundlagde firmaet i 1919.

FOTO: KURT BERING TEKST: BIRGITTE SCHJØDTE | Annonce

Jacob og Møller i gang med at gøre klar til dagens mange opgaver.

35

TJELLE BYG

HÆNDERNE RIGTIGT SKRUET PÅ Morten Tjelle alias Tjelle Byg i Dronninglund gør ikke tingene halvt. Tømrer, snedker, isolatør, byggerådgiver, murer og entreprenør. Listen over titler og arbejdsområder Morten beskæftiger sig med er lang. Fælles for dem alle er dog, at det er byggeri og renovering af huse/ejendomme, der er omdrejningspunktet. »Vores primære ekspertise er tagkonstruktioner og kviste,« forklarer Morten. »Men det er langt fra det eneste, vi laver i dag. Der er kommet mange andre nicher og områder til, som lægger sig naturligt op ad de opgaver, vi i forvejen løser ude hos kunder. Investerer en husejer f.eks. i en ny tagkonstruktion, så er det sandsynligt, at der også er et behov for at få isoleret loftet.«

ikke tegnet og bygget samtidig som huset. De ekstra 50 m2, bygget af Tjelle Byg, er kommet til for ganske nylig, men de blender ind i omgivelserne med samme selvfølgelighed som havde de været der altid. Hver millimeter er udnyttet. »Skuret«, som er en væsentlig opgradering i forhold til Michaels gamle træskur med blå trapezplader, er opført som en tilbygning, selvom byggeriet på papiret er kategoriseret som en sekundær tilbygning. Det vil sige en tilbygning, der ikke tæller med i boligarealet. »Det er virkelig flot udført håndværk,« fortæller Michael, der har været inde i mange overvejelser, inden projekt tilbygning/nyetablering af udenomsarealer og have blev sat i gang. »Investeringen i de her ekstra kvadratmeter henter vi ikke ind på ejendomsvurderingen – de tæller ikke. Derfor har vi skullet afveje pris på byggeri i forhold til brugsværdi. Vi har haft en arkitekt til at tegne tilbygningen, for at være sikre på at få mest muligt ud af pladsen, og leve op til Bygningsreglement og lokalplan, men at resultatet er blevet så vellykket, er fuldt ud Tjelle Bygs fortjeneste.«

Selvom adressen ligger i Dronninglund er det langt fra det eneste sted, tømrerfirmaet tager på opgave. På en villavej i Aalborg har Tjelle Byg netop lagt sidste hånd på en carport og et skur, der både af udseende og målt på brugsværdi minder mere om et anneks, end et skur.

Et skur, der ikke er et skur Det er ikke til at se, hvis ikke man ved det. Michael Rieland Sørensens kombinerede carport og skur er

Projektet er løbet over lang tid, men Michael har på det nærmeste kunnet stille klokken efter håndvær-

Hvis du går i byggetanker, er det en god idé med lidt forberedelser, inden du ringer til Morten og beder ham kigge forbi: »Der skal ikke nødvendigvis ligge en færdig byggetegning, når jeg kommer ud. Men det er en god idé at have de store linjer på plads, så vi ikke starter helt fra nul. Skal der f.eks. bygges til, bygges om eller bygges nyt? Hvilken stil kan du lide? Har du konkrete minimumskrav eller særlige ønsker? Jo flere detaljer, der kommer på bordet – jo bedre.«

36

INDBLIK

Morten Tjelle startede som selvstændig tømrer/snedker for 13 år siden. I dag er tømrerarbejde langt fra det eneste han beskæftiger sig med i Tjelle Byg. FOTO: KURT BERING TEKST: BIRGITTE SCHJØDTE | Annonce

37

TJELLE BYG

kerne fra start til slut. »Alle aftaler er overholdt til punkt og prikke. Jeg har været imponeret over den ekstreme effektivitet, der er lagt for dagen. Selvom det har været et omfattende byggeprojekt, så har der ikke været en eneste kedelig overraskelse eller forsinkelse undervejs. Vi har på forhånd haft en skarp dialog om alle detaljer og faser i byggeriet – den del, gjorde Morten Tjelle meget ud af, så jeg har vidst præcis, hvad der skulle ske – hvornår. Skal jeg komme med et godt råd til andre i byggetanker, så kan det bestemt anbefales at bruge tid på at snakke projektet igennem, inden første spadestik. Den tid er godt givet ud.« Byggeri uden overraskelser Både skur og carport er opført med sortmalede beklædningsbrædder i træ, på Mortens anbefaling.

Oplægget på tegnebrættet var ellers vedligeholdelsesfri beklædning, ganske vist også sort. »Det rigtige ma-

Michael Rieland Sørensen er glad for sin nye tilbygning, som er en væsentlig opgradering i forhold til det oprindelige skur/carport.

38

INDBLIK | HÆNDERNE RIGTIGT SKRUET PÅ

terialevalg betyder meget for helhedsindtrykket,« forklarer Morten. »I nogle tilfælde giver det god mening at vælge materialer, hvor man ikke skal tænke på maling og vedligehold i fremtiden – men her passer træ bedre ind i omgivelserne. Det ser mere harmonisk og naturligt ud.« Det er ingen tilfældighed, at byggeprocessen er forløbet som perler på en snor. Inden der er blevet løsnet så meget som et søm på den gamle carport og det oprindelige træskur, er alle detaljer i forhold til den nye tilbygning blevet gennemgået minutiøst. Det virker bedst, er Mortens erfaring efter mere end 15 år i tømrerbranchen. »Når først tegningerne på en ny til- eller ombygning ligger klar, er det fristende at kaste sig over byggeriet med det samme. Som oftest er der jo gået lang tid og mange timers overvejelser forud,« fortæller Morten. Alligevel anbefaler han at bruge tid på at tale byggeprocessen ordentligt igennem, inden byggeriet sættes i gang. »Det kan hurtigt forsinke et projekt, hvis der opstår alt for mange stop undervejs.

Skal vi f.eks. stå og vente på byggematerialer eller andre håndværkere ude på byggepladsen bliver processen alt for dyr og ineffektiv. Derfor starter et byggeprojekt, vi er ind over, altid med en forventningsafstemning og en grundig gennemgang af alle detaljer fra A-Z. Så ligger der en klar aftale på byggeforløbet: Hvornår starter og slutter vi. Hvilke byggematerialer skal bruges? Hvornår gøres hvad færdigt? Ude hos Michael, der bor på en mindre villavej, var det f.eks. også en vigtig detalje at byggecontainere og rod ikke generede naboer. Sådan nogle ting, der ikke som sådan har noget med carporten eller skuret at gøre, er også vigtige at få vendt,« slutter Morten.

39

HS DRÆNING

IKKE FOR TØSEDRENGE Dræn forbedrer udbytte Store maskiner er omdrejningspunktet i det meste af Henriks arbejdsliv. »80% af vores opgaver består i at grave dræn. For en landmand kan det reducere udbyttet med 30-40%, ikke at kunne lede vand væk fra sin mark. Med den samme arbejdsindsats og udgift vel at mærke, som havde udbyttet været det dobbelte. Det er altså noget, der kan mærkes. Landbrugsmaskiner i dag, er væsentligt tungere end de var tidligere, så lige nu ser vi, at mange af de gamle drænrør fra 1930-40 begynder at smuldre og opløses. Dengang blev de ikke gravet så langt ned, som de gør nu. Det giver problemer. Selv få mm regnvand kan betyde, at landmanden ikke kan dyrke sin jord.

Det er ikke et job for tøsedrenge at sidde højt til vejrs i en langarmet gravemaskine på en specialkonstrueret undervogn – og med vand til alle sider. Henrik Svenningsen fra HS Dræning snupper selv tjansen, når sejlrenden i Asaa havn skal renses, så skibe kan sejle frit.

Det er nogle gange lidt spændende, griner Henrik. Jeg plejer at tage shorts på de dage, hvor jeg skal sidde herude – så er jeg helgarderet, hvis det går galt.

Opgaven med at rense sejlrenden er en specialopgave, Henrik har taget ind. Sædvanligvis er det dræn han graver – ikke i vand, men på land. Og sædvanligvis er det skibe, der bruges til at grave sejlrender, ikke gravemaskiner. »Det ser lidt spøjst ud, når jeg kører gravemaskinen op på den undervogn vi har konstrueret, for at løse opgaven. Undersiden af førerhuset er faktisk 2,4 meter over havbunden, når jeg sidder derude på vandet – det vil sige det dobbelte af gravemaskinens normale arbejdshøjde. Den slags rykker på tyngdepunktet i en tung maskine med en 18 meter lang arm, skulle jeg hilse at sige. Man skal lige tænke sig lidt om og føle sig frem, for det er umuligt at se, hvad der sker nede på havbunden. Jeg kan mærke om det går opad eller ned – men ikke, hvor meget.«

Når vi tager ud på en drænopgave, går vi grundigt til værks. Vi har vores egen landmåler med, vi tegner kort, nivellerer jorden – og ser, hvordan vandet kan afledes, inden vi overhovedet går i gang med at grave.

Til gengæld er der hurtig effekt, når først vi sætter en af vores 36 tons tunge selvkørende maskiner i gang med at pløje dræn ned. På det projekt, vi netop har afsluttet på Lundergård ved Ørtoft, var kartoffellæggermaskinen i gang i den modsatte ende af marken, allerede da vi dækkede det sidste af 18 km dræn til.«

40

Miljøcertificeret nedrivning Maskinerne holder aldrig stille, selvom de fleste af HS Drænings opgaver er sæsonbetonet. »I næste uge går vi i gang med den nedrivningspulje i Asaa, vi netop har vundet hos Brønderslev Kommune. Inden vi overhovedet kan gå i gang med bulldozeren, er der lige et par småting, der skal være styr på først. Nedrivning af huse i dag, kræver en lige så minutiøs demontering, som den dag, huset blev bygget – bare i omvendt rækkefølge. Alt skal sorteres og miljøkategoriseres, så byggeaffaldet håndteres korrekt. Selv maling skal blæses af, og i nogle tilfælde køres til deponi på Fyn. Der må i grove træk kun stå rene murstensvægge tilbage, når vi vælter huset.

Nedrivningsopgaver lægger sig forholdsvis tæt op ad de opgaver, vi har i forvejen. Maskinerne har vi, og nogle af de landmænd og boligejere, vi i forvejen lægger dræn hos, kan i princippet også være dem, der har brug for at få væltet en gammel staldbygning eller en længe på et nedlagt landbrug.«

Selvkørende maskine pløjer drænledning ned på Lundergård ved Ørtoft.

HS Dræning, der også har eget miljøcertificerede knusningsanlæg.

FOTO: KURT BERING TEKST: BIRGITTE SCHJØDTE | Annonce

Store maskiner fylder i Henning Svenningsens liv.

AV CENTER AALBORG

AVANCERET LYD I BRØNDERSLEV KIRKE Sidder du på kirkebænken i Brønderslev Kirke en søndag formiddag, får du én lydoplevelse. Og tager du til koncert i selvsamme kirke, vil lydoplevelsen være en anden. Takket være AV Center i Aalborg, flytter lyden sig efter modtageren, og tilpasser sig automatisk indretningen i kirkerummet.

ikke en fast plads – ikke en gang prædikestolen. Alt afhængigt af, om kirken er halvt eller hel fuld, om der holdes koncert, bryllup eller begravelse – flyttes f.eks. kirkestole, alterbord og prædikestol rundt. Det ændrer på, hvordan lyden modtages. Lyd er aldrig en hyldevare i metermål, men her har vi skullet løse nogle udfordringer, vi ikke har prøvet før.«

De fleste tror, at jo flere højttalere – jo bedre lyd. Det er faktisk stik modsat. I særdeleshed i en kirke, hvor hvælvinger og hårde overflader kaster lyden tilbage og skaber rumklang. God lyd handler ikke om at skrue op for volumen og antal højttalere, men derimod om at styre lyden, så den tager udgangspunkt i den, der skal modtage den, forklarer direktør Bent Lindholm fra AV Center. »Normalt skræddersyer vi lyd, der tager højde for rummets statiske indretning, så alle får den bedst mulige lydoplevelse. I Brønderslev Kirke har inventar

En af løsningerne er en række presets, der gør det lige så nemt for kirken at reorganisere lydgengivelsen, som at flytte stolene. Lyden vil automatisk tilpasses sammenhængen, så den altid opleves som ideel, uanset hvor i rummet du er, forklarer Bent.

Teknik uden bøvl »De fleste husker nok undervisere, der har rendt forgæves rundt efter fjernbetjeningen til lærred, gardiner eller touchskærm – inden undervisningen

Projektet i Brønderslev Kirke har budt på spændende udfordringer, forklarer direktør, AV Center Aalborg – Bent Lindholm.

42

TEMA

kunne gå i gang? Eller møder, hvor teknisk bøvl har forsinket mødestart? De komponenter, vi bruger til at sætte videokonferencer og lyd op kan i og for sig købes af enhver, men at lave et set-up, hvor underviseren eller mødelederen ikke skal bruge det første kvarter på at lede efter tre forskellige fjernbetjeninger, eller bekymre sig om at sætte ledninger rigtigt til, er en helt anden snak. Så hvad er det, der skal til, for at livet som eksempelvis underviser, bliver lidt nemmere? Det gør vi meget ud af at få spurgt ind til. I et undervisningslokale er løsningen et panel, hvor der skal trykkes på én knap – så sker alt det, man forventer skal ske, før undervisningen kan gå i gang. Altså – gardiner ruller for, lærred ruller ned, touchskærm tænder.

I Brønderslev Kirke har vi talt igennem, hvilke typiske scenarier, kirken forventeligt vil lægge ramme til. Det eneste kirketjeneren skal forholde sig til, er at klikke på den knap, der passer til f.eks. »traditionel opstilling« eller »koncert«. Samme princip er brugt i andre kirker, hvor man under Coronanedlukningen har ønsket at livestreame gudstjenester til plejehjem og andre kirkegængere. Vi har lavet set-up, hvor kirketjeneren, uden at skulle forholde sig til kameravinkler og lyd, har stået for perfekt livestreaming, hvor kameraet f.eks. følger præsten på vej op i prædikestolen. Lyden tilpasses, hvor i rummet præsten taler o.s.v.

Lyden styres via en række presets, der er udarbejdet med udgangspunkt i kirkens behov. (Foto: AV Center).

I princippet er livegudstjenester en skræddersyet variant af videokonferencer. Allerede inden Corona har vi sat adskillige videokonferencer op internt i huset og eksternt ude hos kunder. Det er dog blevet til lidt flere på det sidste, og der er ingen tvivl om, at der er en skærpet interesse for at kunne afholde virtuelle møder.«

God lyd handler ikke om at skrue op for volumen og antal højttalere, men derimod at styre lyden, så den tager udgangspunkt i den, der skal modtage den.

FOTO: KURT BERING TEKST: BIRGITTE SCHJØDTE | Annonce

43

BEDEMAND KENT SIGSGAARD

SKE DIN VILJE bedemanden for hyggeligt, men det er faktisk det Kent og Dorthe tilstræber: »Vi skal først og fremmest aflæse, hvad der er brug for. Der er ingen standardprocedurer her, selvom der er en masse praktiske detaljer, de efterladte skal tage stilling til. Vi skal f.eks. ikke partout starte med at bladre mappen med blomster og kister igennem, så alle krydser kan sættes i den rigtige rækkefølge, hvis der mere brug for at lukke mappen og tale om noget andet, som det første.«

Der er ikke nogen, der ikke ved, at bedemandens arbejde handler om død. Og der er ingen, der er det mindste i tvivl om, hvad klokken er slået, når rustvognen kører forbi med nedrullede gardiner. Alligevel er det de færreste der ved, at turene med rustvognen kun udgør et lille hjørne af bedemandens hverdag, og at det er de levende, mere end de døde der fylder, når dagene gøres op. »De fleste mennesker har et lidt stereotypt billede af, hvad en bedemand er for en størrelse,« forklarer bedemand Kent Sigsgaard fra Dronninglund. »Det er der sådan set ikke noget at sige til, for et langt stykke hen ad vejen er der jo hold i det billede, flertallet genkalder sig, når man siger – bedemand: Vi er klædt i mørkt tøj, når vi kommer ud for at lægge en afdød i kisten. Og ja, vi er alvorstunge og formelle, når vi står ude ved kirken, mens familien siger farvel en sidste gang. Men der er mange flere nuancer i vores arbejde, end lige netop det.«

Uanset om man er afklaret med døden eller ej, er et besøg hos bedemanden forbundet med sorg, og for nogle usikkerhed. Nogle gange blandet med lettelse eller taknemmelighed afhængigt af, om der er gået et langt, ubarmhjertigt sygdomsforløb forud – eller et langt og lykkeligt liv. Men døden kommer stort set altid som en overraskelse – også, når man er mentalt forberedt, er Kent og Dorthes erfaring. Derfor er det en god idé at turde tænke livet til ende – i god tid. »Døden er så småt blevet afmystificeret. Trods det, er det stadig et fåtal, der vælger at tage stilling til, hvad der skal ske den dag, de skal herfra. Det er sådan set en skam, for det ville være en gave til både dig selv og

Døden er ikke noget at være bange for Det lyder en smule morbidt at kalde et besøg hos

44

TEMA dine pårørende. Du behøver ikke nødvendigvis forholde dig til hver eneste lille detalje, men snarere gøre dig nogle tanker om de store linjer, og få dem skrevet dem ind i »Min sidste vilje«. Tvivlen om »hvad var egentlig far eller mors sidste ønske?« fejes af bordet, når det står sort på hvidt.« Tal højt om det usagte Længere henne ad Slotsgade er byens ældste stenhuggerforretning, Dronninglund Stenhuggeri flyttet ind. Sædvanligvis involverer et besøg hos stenhuggeren gummistøvler eller en varm frakke afhængig af vejret, men ikke her. Det er Kent og Dorthe, der servicerer det lidt usædvanlige butikslokale, hvor gravsten står side om side. »I dag er et gravsted med en gravsten ikke nødvendigvis førstevalget, for også i døden er ønskerne individuelle. Særligt i de tilfælde, hvor den afdøde selv har nået at tage stilling. Der er ingen rigtig eller forkert måde at gøre tingene på – dog er der nogle praktiske ting, der skal være på plads, hvis asken skal spredes ud over havet eller urnen nedsættes privat. Det hjælper vi gerne med at få styr på. Vi prøver dog også at lytte os til, om alle muligheder og overvejelser nu også har været på bordet. I mange tilfælde er det nemlig misforstået hensyn til næste generation der f.eks. får en efterladt ægtefælle til at vælge gravstedet fra – for hvem skal passe det, når han eller hun er væk?

Dronninglund Stenhuggeri i de nye lokaler i Slotsgade, hvor udstillede gravsten kan ses efter aftale.

Der kan være meget trøst i at hente i at have et sted at gå hen, fremfor at lægge en buket blomster på de ukendtes grav. Andre gange er mindet om et mistet familiemedlem eller en god ven, stærkest på et af de steder, I har delt i livet? Så betyder gravstedet måske mindre. Vigtigst af alt er at få sat ord på. For det, du tror, du ved – er ikke altid det eneste rigtige.«

Stenhuggerforretningen har eksisteret i mere end 100 år. Her billede fra adressen på Erantisvej.

Foto: Dronninglund Lokalhistoriske Arkiv.

FOTO: KURT BERING TEKST: BIRGITTE SCHJØDTE | Annonce

45

NORDEX FOOD | ANNONCE

NORDEX FOOD UDVIDER I WALES En verden af muligheder venter NORDEX FOOD vil altid være Specialisten i hvid ost, og derfor kan opkøbet af det walisiske selskab også synes at ligge uden for kerneområdet. Men ved at kunne tilbyde vores eksisterende kunder et bredere sortiment af oste, er den nye investering med til at sikre vores vækstmuligheder inden for både detail og food service markedet. Produkterne fra det nye selskab skal primært sælges i UK, men der forventes også etableret et betydeligt salg til de eksportmarkeder, hvor NORDEX FOOD i forvejen er aktiv, herunder ikke mindst til de enorme asiatiske markeder og Mellemøsten.

Efter overtagelsen af virksomheden i Wales er produktionen så småt startet op igen her først i 2020. De første medarbejdere er ansat, og sælgerne i NORDEX FOOD står klar med rejsetasken.

Den officielle åbning af fabrikken forventes afholdt med deltagelse af bl.a. lokale walisiske politikere og repræsentanter fra NORDEX FOOD i Dronninglund og datterselskabet FUTURA FOODS i UK.

En nyligt opkøbt produktionsvirksomhed i Wales skal sikre NORDEX FOOD leverancer af forarbejdede og pakkede cheddar- og mozzarellaprodukter.

I løbet af efteråret 2019 har NORDEX FOOD udvidet med endnu en forretning, denne gang med en ny virksomhed og nye produkter i Wales. Den nye virksomhed skal være med til at skabe synergier på tværs af NORDEX FOOD, og den passer ind i koncernens strategi om vækst og udvikling af nye markeder. »Via vores engelske datterselskab FUTURA FOODS UK Ltd. overtog vi således i oktober 2019 de faste aktiver i selskabet GRH FOOD COMPANY, der ligger i den nordvestlige del af Wales. Selskabet gik i betalingsstandsning i foråret 2019 efter store investeringer i nyt byggeri og »State of the art« produktions- og pakkeudstyr til skæring, slicing og rivning mv. af gul ost, især Cheddar og Mozzarella«, udtaler administrerende direktør, Martin Aagaard Pedersen.

Virksomhedens 82 medarbejdere blev i den forbindelse fyret. Efter en budrunde over flere omgange lykkedes det NORDEX FOOD at overtage selskabets aktiviteter.

HOVEDKONTOR Dronninglund, Danmark

PRODUKTION Nørager, Danmark SALGS- OG LOGISTIKCENTER Berlin, Tyskland PRODUKTION Minffordd, Wales

SALGS- OG LOGISTIKCENTER Gronau, Tyskland

SALGS- OG LOGISTIKCENTER Dursley, England

SALGS- OG LOGISTIKCENTER Mannheim, Tyskland

PRODUKTION Pögstall, Østrig

SALGS- OG LOGISTIKCENTER Bad Ischl, Pögstall, Østrig SALGS- OG LOGISTIKCENTER Vilvoorde, Belgien

NORDEX FOODs

PRODUKTION PRODUCTION Campulung, Romania Campulung, Rumænien

Produktionsfaciliteter, salgs- og logistikcentre

KVALITETS- OG INDKØBSKONTOR Volos, Grækenland

46

Ny produktionsvirksomhed i Wales, FUTURA FOODS WALES Ltd.

Sortimentet af cheddar- og mozarella produkter fra FUTURA FOODS WALES Ltd. 47

NORDEX FOOD

SANDWICHES MED GRILLOST En delikat sandwich på godt brød kan sammen med en god salat udgøre et fantastisk måltid.

Denne ostesandwich smager af luksus, men er nem og hurtig at lave og tilfredsstiller lysten til noget salt, sprødt og lækkert.

4 personer Ingredienser: 2 pakker Taverna Grillost 4 skiver godt surdejsbrød 1 bundt asparges ½ squash 4 skiver parmaskinke 1 forårsløg 2 spsk olivenolie Salt og peber

Fremgangsmåde Rist surdejsbrødet på brødristeren. Knæk enderne af aspargesene, og skær 8 skiver af squashen på den lange led på mandolinjernet eller med en skarp kniv. Skær grillost i 8 skiver, og steg på panden, til de er gyldne og sprøde, tag af panden, og steg herefter asparges og squash skiver, til de er let gyldne. Pensl brødene med en smule olie, kom nu fyldet på i følgende rækkefølge: Squash, parmaskinke, 2 skiver ost, asparges.

Skær forårsløget i fine både, og drys over.

Dryp med olie, lidt salt og peber, og server straks.

48 46

NORDEX FOOD

RUCOLA SALAT

MED GRILLET SQUASH OG SALATOST En skøn frisk sommersalat med rucola og friske ærter og den gode smag af Taverna kryddermarineret salatost som er dressing og ost i én. Du kan variere salaten ved at tilføje cherrytomater eller brødcroutoner. Server salaten med brød.

4 personer Ingredienser: 1 bæger Taverna kryddermarineret salatost 350 g grønne linser 2 spsk olivenolie 125 g rucola 1 stor squash eller to små 100 g ærter Salt og peber

Fremgangsmåde Kog linserne efter anvisning på pakken.

Sæt ovnen på 200 grader. Skyl rucolaen, og stil til side. Del squashen på midten, og fjern kernerne med en ske. Pensl nu med olivenolie, og drys med salt og peber. Kom det ind i ovnen, og bag i 20 minutter, eller til squashen er gennembagt. Bland imens linserne med indholdet fra bægeret med Taverna kryddermarineret salatost, tilsæt rucola.Skær den varme squash i mundrette skiver, og server med ærter og et godt stykke brød til.

49

DIGET MASKINSTATION

FREMTIDENS LANDBRUG Hvordan skal fremtidens landbrug se ud, for at der også er rent drikkevand til kommende generationer?

Det bliver der brugt mange ekspertressourcer på at regne ud. Og fuldt berettiget, mener Mogens Sørensen fra Diget Maskinstation. For vi er der ikke helt endnu, hvis landbrugets CO2 aftryk for alvor skal reduceres. Men der er også brug for at nuancere tingene lidt.

stubmarken. Gevinsten ved no till, som teknikken kaldes, er mindre kørsel og at jorden ikke pakker sig.

På papiret burde det være ligetil at reducere diesel pr. ha – og dermed CO2 belastningen. Men, vi skal stadig af med gyllen. Og er vejret dårligt, skal de dybe spor, vi sætter i marken med vores tunge maskiner, udbedres. No till betyder færre traktortimer under optimale vejrforhold, men i regnfulde perioder kan teknikken give udfordringer. Så ender vi alligevel med at skulle over den samme mark flere gange.

Når økologisk og konventionel landbrugsdrift sættes op mod hinanden i den offentlige debat, så spekulerer den almindelige forbruger ikke på, at for at kunne udelade sprøjtegiften skal vi over en mark flere gange, end vi skal hos den landmand, der ikke er økologisk.

Omvendt er det godt for grundvandet, at vi ikke skal sprøjte. Verden er altså ikke helt så sort hvid, som det bliver fremstillet.

Et er teori, et andet praksis Det, der fungerer i teorien, er ikke altid praktisk foreneligt med virkeligheden ude hos landmanden, er min erfaring. Derfor synes jeg ikke, at det er helt retfærdigt, når landmænd konsekvent udråbes som miljøsyndere, der kun har øje for øget indtjening. I dag har vi rent maskinelt alle tekniske muligheder for at skære ned på antal traktortimer ude i marken. Vi kan harve, så og gøde i én arbejdsgang med vores avancerede maskiner. Én af de nye investeringer, vi overvejer, er udstyr, der giver os mulighed for at plante direkte i

50

TEMA Nye tider På kontoret lidt udenfor Dronninglund, styrer Mogens slagets gang. Nogle dage kræver det et køligt overblik at holde maskinstationens 19 ansatte i gang og servicere de landmænd, der enten ringer eller kigger forbi. Set udefra er det ikke lige til at få øje på, at noget er forandret i forhold til tidligere – at der rent faktisk køres væsentligt færre timer end for bare få år siden. »Vi kører stadig på markerne, når andre for længst har sat sig med aftenkaffen eller er på vej i byen. Men måden vi løser opgaverne på, har ændret sig. Vi er mere specialiserede. Ligesom vi kører i mere avancerede maskiner, der effektiviserer både vores og landmandens tid. Det lyder paradoksalt at stræbe efter færre traktortimer, når man som vi, netop lever af at fakturere tid, men det er ikke desto mindre målet. I stedet stiler vi efter at forbedre det produkt, vi har at byde på, så vi kan løse flere opgaver i takt med at landbrugets behov ændrer sig. Det vil blandt andet sige: Være på forkant og investere i ny teknologi – og ikke mindst sørge for at tiltrække kvalificeret arbejdskraft.«

Kvalificeret arnejdskraft er én af de ting Mogens prioriterer højt. Her en af de ansatte bag rattet.

FOTO: KURT BERING TEKST: BIRGITTE SCHJØDTE | Annonce

51

Den Tredje Limfjordsforbindelse – fra glæde til bekymring Da Steen Royberg gik af som formand for Erhverv Norddanmark i foråret 2019, takkede han ja til bestyrelsens opfordring om at fortsætte som ekstraordinært medlem af bestyrelsen med særligt fokus på Den Tredje Limfjordsforbindelse.

Dengang sagde daværende næstformand – nuværende formand – Rasmus Haugaard, at min opgave var at ’følge projektet til dørs’. Om end glæden var stor, var vi begge sammen med den øvrige bestyrelse for Erhverv Norddanmark meget opmærksomme på, at Den Tredje Limfjordsforbindelse ikke var 100 procent i mål, blot fordi den stod øverst på listen over store opgaver, som et folketingsflertal var nået til enighed om at ville sætte i gang. I mellemtiden har vi jo oplevet et regeringsskifte, der har medført, at forbindelsen i lighed med alle andre større infrastrukturprojekter er taget af bordet igen. Transportminister Benny Engelbrecht har sagt, at han vil begynde med et stykke blankt papir. Og statsministeren har ikke udtrykt sig konkret om projektet i den by, hvor hun er født, opvokset og ikke mindst valgt. Med andre ord er vi gået fra i foråret 2019 med glæde at skulle følge denne vitale del af vores regions infrastruktur tæt til et år senere med bekymring at skulle kæmpe for overhovedet at få det på forhandlingsbordet igen”, siger Steen Royberg.

skal – i samarbejde med borgmestrene fra de nordjyske kommuner og formanden for regionsrådet – have politikerne på Christiansborg til at forstå, at det er aldeles uacceptabelt for Nordjylland som helhed, at der ikke kommer en løsning på denne infrastrukturudfordring, der er så afgørende for regionens fortsatte udvikling”, siger Steen Royberg. Og han fortsætter: ”Det glæder mig, at transportministeren i januar 2020 i Folketinget sagde, at ’der ud fra et trafikalt og kapacitetsmæssigt perspektiv er grundlag for at anlægge en tredje Limfjordsforbindelse.’ Og at hans nordjyske partifælle Bjarne Laustsen pointerede, at ’ingen skal være i tvivl om at det er et fælles projekt for Socialdemokratiet at få løst trængselsproblemerne ved Limfjorden.’ Så meget desto mere håber jeg, at der kommer gang i realitetsforhandlingerne inden for de allernærmeste måneder.”

Steen Royberg oplyser, at Erhverv Norddanmark blandt andet gennem medlemskab af komitéen 3limfjordsforbindelse.nu medvirker til at bringe forbindelsen på folketingspolitikernes dagsorden. Dertil kommer en ekstra indsats for at medvirke til afhjælpning af de voksende trængselsproblemer i og omkring Aalborg:

Med baggrund i denne udvikling har han meddelt Erhverv Norddanmarks bestyrelse, at han gerne tager et år mere som ekstraordinært bestyrelsesmedlem med blikket rettet specifikt på virkeliggørelsen af Den Tredje Limfjordsforbindelse.

”Uanset hvordan vi vender og drejer det, kommer der til at gå næsten et årti fra anlægslov til færdig forbindelse. Derfor ser vi sammen med blandt andre Nordjyllands Politi, Aalborg Universitet, Nordjyllands Trafikselskab og andre centrale aktører på, hvordan vi konkret kan fremme en smidigere trafikafvikling, blandt andet omkring Limfjordstunnelen.”

”Mens vi venter på Vejdirektoratets opdatering af VVM-redegørelsen, der efter de seneste oplysninger skulle foreligge senere i år, fortsætter vi med at bearbejde de toneangivende medlemmer af Folketinget. Vi

www.erhvervnorddanmark.dk

52

ERHVERV NORDDANMARK | ANNONCE

Erhvervspotentiale i internationale studerende Aalborg tiltrækker internationale studerende i et omfang, så der alene på Aalborg Universitet og University College Nordjylland (UCN) aktuelt er flere end 3.000 unge med udenlandsk statsborgerskab.

”Der er ingen tvivl om, at der er et betydeligt erhvervspotentiale i disse internationale studerende. For manges vedkommende er det imidlertid uforløst og det er synd og skam, for disse studerende kan være en betydelig gevinst for de nordjyske virksomheder. Dog er det nødvendigt med en målrettet indsats, for det er kun omkring en tredjedel af dem, der kommer i beskæfbeskæf tigelse her i landet efter endt uddannelse”, siger direktør Kurt Bennetsen, Erhverv NordNord danmark. Og han fortsætter:

”Det vil være rigtig godt, hvis Danmark skal gå fra en studiedestination til en karrieredestination.

Det er velkendt, at de studerende, der tidligt har overvejet at blive i Danmark, i overvejende grad også ender med at gøre det. Imidlertid er der mange, der ser Danmark som et sted, hvor de studerer og hvor der ikke er plads til dem på arbejdsmarkedet efter endt uddannelse”, siger Kurt Bennetsen.

Forholdsvis mange internationale studerende kobler sig efterhånden på start-up-miljøerne. Det ser Kurt Bennetsen som en positiv udvikling, for det er med til at give dem netværk og erfaring – og i bedste fald en levedygtig virksomhed:

”Da politikerne besluttede at begrænse mulighederne for optagelse af internationale studerende – hvilket sket på grund af stigende SU-omkostninger til disse studerende – indgik Dansk Industri, Dansk Erhverv, akademikerne, universiteterne og De Studerendes Fællesråd et partnerskab, der fokuserer på, hvordan flere internationale dimittender bliver fastholdt på det danske arbejdsmarked.”

”Skal vi knytte flere internationale studerende til arbejdsmarkedet ad den vej, er det dog nødvendigt, at vi i højere grad får fortalt dem om fag og studieordninger, der giver mulighed for at optjene point i forbindelse med start af egen virksomhed. Og vi skal fra organisationernes side være bedre til at facilitere arrangementer, hvor start-ups kan netværke og erfaringsudveksle med etablerede virksomheder.”

I første omgang har man afdækket udfordringerne, der ikke mindst er manglende kendskab til potentialet hos virksomhederne, manglende kendskab til arbejdsmarkedet og virksomhederne hos de studerende samt manglende netværk gennem især studiejobs og praktik. Derefter er der udarbejdet fire tiltag:

Som et eksempel på konkret indsats nævner Kurt Bennetsen, at UCN har taget initiativ til projektet ’Hul igennem til virksomhederne i Nordjylland’. Det handler netop om at fastholde de internationale UCN-studerende i regionen, efter de er dimitteret.

• Virksomhederne skal opfordres til at være åbne for internationale studerende og dimittender, blandt andet ved ikke at se sprog som en barriere

Studerende med udenlandsk statsborgerskab på Aalborg Universitet

• Dansk Industri og Dansk Erhverv skal understøtte og rådgive især små og mellemstore virksomheder, så tvivl om regler og sprog ikke er en hindring for at ansætte internationale medarbejdere • Flere matchmaking-arrangementer, karriere-events, workshops og besøg på uddannelserne skal sikre, at virksomheder og internationale studerende møder hinanden • Erhvervslivets organisationer skal opfordre virksomhederne til samarbejde med internationale studerende i forbindelse med casearbejde, opgaveskrivning, studiejobs, internships og ansøgninger om ordinær beskæftigelse.

2000 1.370

53

2005 1.870

2010 1.960

2012 2.278

2015 3.289

2019 2.918

www.aau.dk www.ucn.dk www.erhvervnorddanmark.dk

DRONNINGLUND GOLFKLUB

GOLF ER OGSÅ DE UNGES SPORT Søren Kjeldsen besøger Dronninglund At Dronninglund Golfklub er lykkedes med at skabe gode rammer for juniortræningen manifesteres i det besøg, klubben kan se frem til i løbet af 2020: Selveste Søren Kjeldsen kommer forbi, for at træne sammen med juniorerne. Det er præmien for at vundet videokonkurrencen Kjeldsen PlayDay: Sjove trick fra juniortræningen.

Der skal ikke nødvendigvis medspillere til for at gennemføre en træning. Trods det, er golf faktisk en meget social sport, mener Bjarne Pedersen, formand i Dronninglund Golfklub. »Næst efter en god, velplejet bane er stærk holdkultur noget af det, vi arbejder med, for at tiltrække og fastholde nye medlemmer.

Det gælder ikke mindst i juniorrækkerne.« Dronninglund Golfklub er lykkedes med dét, mange andre golfklubber må nøjes med at drømme om.

Mens andelen af juniorer ude i klubberne falder på landsplan – går det kun én vej i Dronninglund: Op. Ud af 700 medlemmer er 40-50 juniorer. For få år siden var tallet, en god håndfuld. »Det er en udvikling vi, sagt i al beskedenhed, er ret stolte af, for vi har gjort os umage med at skabe en god ramme for de unge. Her er der ingen, der står og råber fra sidelinjen.

Der er ingen forældrestyring. Faktisk vælger mange forældre til vores juniorspillere selv at starte med at spille golf. Så de er så at sige »beskæftiget på egen banehalvdel«, mens de unge træner. Der er ikke noget A og B hold.

Det er min fornemmelse, at de her ting er med til at tage noget af presset af skuldrene, for de unge,« fortæller Bjarne.

FOTO: DRONNINGLUND GOLF TEKST: BIRGITTE SCHJØDTE | Annonce

Efterlyser flere spillere fra lokalområdet Der bliver gået mange runder på banerne ved Kirkevej på et år, og det er ikke alene af klubbens egne medlemmer. Fra 2018 til 2019 steg gæstetallet med 1000. »Overraskende nok har vi ikke så mange helt lokale spillere. Det vil vi gerne ændre på, og sørge for, at flere får øjnene op for en naturskøn og underhol- dende sport, der tilmed kan dyrkes af hele familien – lige uden for døren.« En af strategierne til at nå det mål, er at være mere synlige i bybilledet. Det, eksekveres i bogstaveligste forstand, når Handelsstandsforeningen til september holder sponseret bryllup på torvet i Dronninglund.

Her tager golfklubben sig kærligt af både brud, gom og deres gæster, når der skal holdes polterabend.

54

Jens Christian Larsen

Mette Lindhardt

Gert Storkborg

Per Mogensen

Jens Pontoppidan

Christina Uggerby

advokathusnord.dk Brønderslev

Aabybro

Nørresundby

96 96 22 22

Advokathus Nord er en anerkendt og veldrevet advokatvirksomhed med en stor fast kundekreds.

Vi leverer advokatydelser til erhvervskunder, offentlige myndigheder og private.

Alle i virksomheden arbejder med deres egne kerneområder - og kun med deres egne kerneområder.

Vore kontorer i Brønderslev, Aabybro og Nørresundby har åbent dagligt.

TRY EFTERSKOLE

EFTERSKOLE PÅ TRY MÅDEN bare fagligt, men også personligt. Vi sætter mange ord på alt, hvad vi gør – og hvorfor vi gør det. Skal regler og undervisning give mening, skal det sættes ind i en sammenhæng, eleverne kan forholde sig til.

Der er er intet gennemsnitligt over Try Efterskole, selvom de værdier, Try prøver at give sine elever med på vejen, minder meget om dem, enhver anden efterskole tilstræber: Respekter dine kammerater og fællesskabet, tag ansvar og byd ind med det, du kan.

Vores elever kommer med et andet udgangspunkt, end de fleste andre efterskoleelever. Det er unge, der har en lidt tungere bagage – f.eks. sociale vanskeligheder eller for nogles vedkommende, en diagnose.

Desto vigtigere, at vi ruster de unge mennesker til at gebærde sig i livet, på lige fod med alle andre, forklarer Thomas Wind Eskildsen, som er forstander på Try Efterskole.

Der er læring i rigtig mange helt lavpraktiske ting i hverdagen. Glem alt om sure pedeller, hvis vigtigste opgave, er at have styr på nøgler og varme. Ole og Lars, som ganske vist er vores pedeller, er først og fremmest en levende del af vores pædagogiske arbejde. De er begge fagnørder, som sætter en ære i at værne om deres håndværk – det giver de videre til eleverne. I vores flisegård har Lars lagt alle fliserne – sammen med elever. Og bord/bænke sættene, hvor eleverne sidder og hygger i et frikvarter eller efter skole, er designet af Ole – og lavet sammen med elever. Det kommer der nogle gode snakke ud af: Hvor mange ton sten har vi flyttet nu? Hvad kan den her maskine?«

Undervisningen på Try Efterskole består af lige dele dannelse og uddannelse – helt bogstaveligt. »Vi har vores egen særlige måde at gøre tingene på, for de unge her på stedet, har i højere grad end ellers, brug for tydelige voksne, der tør være rollemodeller – ikke

Forstander, Thomas Wind Eskildsen i matematikholdets Bix, hvor matematikundervisning får en ekstra dimension.

56

TEMA

Matematik med en ekstra dimension Eleverne fra matematik-holdet har deres egen bix – en butik, hvor der sælges lidt af hvert. Det er elevernes eget ansvar at stå for indkøb, lagerstyring, prissætning og hvad der ellers måtte være af praktiske opgaver, for at holde sådan en butik kørende. Gevinsten, i den sidste ende – alt afhængig af overskuddets størrelse, er en valgfri tur. Hvorhen, er op til eleverne. »Selvfølgelig er formålet med matematikundervisning at lære at regne – men, det er nu en gang lettere at forholde sig til matematik, hvis man virkelig har forstået, hvad det kan bruges til. Sidste år samlede holdet også flaskepant ind – ikke for at skrue op for overskuddet, men for at hjælpe andre i en svær situation. Overskuddet fra panten gik til julekurve. Nogle af de elever, der går her, kan meget vel selv tilhøre den gruppe, hvis familie har haft brug for hjælpen. Den ekstra dimension, synes jeg er så vigtig at få med i det, vi gør.« Regel nr. 1 »Eleverne her på skolen kommer måske nok med andre forudsætninger end gennemsnittet. Nogle er udfordret på tilværelsen. Det betyder dog ikke, at vi ikke skal stille nogle af de samme grundlæggende krav til vores elever, som gælder alle andre steder i samfundet. En af de 13 tydelige Try regler, som alle skal efterleve, lyder: »Samfundets regler gælder også her«.

Kører du i traktor eller på knallert på landevejen, så skal du overholde færdselsreglerne. Og gør du ikke det, må du selv tage ansvaret for dine handlinger, og betale bøden. Har du brugt en maskine, så stiller du den naturligvis tilbage, hvor du tog den. Er det din opgave at fodre dyrene, så har du fejlet dit ansvar, hvis du glemmer det. Og sådan kunne jeg blive ved. Vi skal lære eleverne, hvad det vil sige at være en god samfundsborger i et demokrati. Lyder det gammeldags og håbløst umoderne? Nej, det er faktisk en utroligt vigtig læring at tage med videre, hvis du spørger mig,« slutter Thomas.

Elever fra Try Efterskole: Nikolaj, Mike og Kalle

FOTO: KURT BERING TEKST: BIRGITTE SCHJØDTE | Annonce

Pedel, Ole Christensen, viceforstander Lars W Tornøe og forstander Thomas Wind Eskildsen i flisegården.

DRONNINGLUND EFTERSKOLE

OPLEVELSER FOR LIVET beskriver som – »det bedste år af mit liv«, er ventetiden blevet brugt konstruktivt på efterskolen. Kunstlinjen, som er et af skolens store linjefag, har fået nyt lyst kunstværksted med masser af udfoldelsesmuligheder. Samtidig er der åbnet op for et lokalt samarbejde med Dronninglund Kunstcenter – et samarbejde, som efterskolen forventer sig meget af. »Unge er på én gang modige og sårbare,« forklarer Bitten. »Vi skal passe på med ikke at komme til at sortere dem i kasser. Ofte vurderes unge ud fra alt det, der vises udenpå – men bag det ydre sker der alt muligt andet, der kan være svært at sætte ord på.

Teenagere har også behov for at blive hørt, og udtrykke, hvordan de ser og oplever verden. Kunst er et produkt, men det er også et sted, man netop kan omsætte indtryk, og vise hvem man er indeni. Det er det, der så fantastisk ved kunst. Et samarbejde med andre aktører kan flytte arbejdet med unge og kunst et nyt sted hen for Dronninglund Efterskole.

Der er mange unge her i området hen over et år: Vi er her. Gymnasiet er her. Der er en god folkeskole – og vi har Dronninglund Cup. Så selvfølgelig skal kunst på unges præmisser også være til stede. Vores kunstlærere har taget initiativ til samarbejdet under Coronati-

Du bliver inkarneret bålentusiast og udelivsnyder, når du gennem et år har været på Dronninglund Efterskoles Outdoor-linje. Og du kan leve drømmen ud om at blive kunstner, mens du prøver dig frem i kunstfagets mange facetter på efterskolens kunstlinje. Efterskolelivet sætter nogle spor, som præger dig resten af livet – også selvom der for nogle går en rum tid, før erfaringerne fra efterskolen hentes frem i løbet af livet. »Efterskolelivet kan noget, som intet andet,« pointerer forstander Bitten Schjødt Kjær fra Dronninglund Efterskole. »Som skole præsenterer vi de unge for nogle fremtidige valgmuligheder i livet – det er et ret stort ansvar. Vi er på én gang en lille tryg verden, men samtidig åbner et år på efterskole verden og blikket udadtil. Fordi vi er sammen døgnet rundt, opstår der relationer, som ikke kan sammenlignes med noget andet. Nedlukningen i forbindelse med Corona har tydeliggjort, hvor vigtig den relation er – ikke bare i forhold til kammeraterne, men også til de ansatte.« Lokalt samarbejde med Kunstcenteret Mens eleverne har talt minutterne til den dag, de kunne få lov at vende tilbage til dét, flere af dem

Forstander Bitten Schjødt Kjær i skolens outdoorområde som byder på shelters, vildmarksbad, udendørssauna, lavvu-hytte og bålsted.

58

TEMA den, og hvad der kommer ud af samarbejdet, er for tidligt at sige endnu, men en drøm er, at efterskolen skal være de unges sted for kunst.« Leg på skoleskemaet Naturen omkring Dronninglund Efterskole kalder på Outdoor-liv. Lige udenfor døren venter skov, sø, kuperet terræn – og i cykleafstand, strand. Under nedlukningen har outdooreleverne på egen hånd været på opdagelse i hver deres lokalområde. Tilbage på skolen venter blandt andet adrenalinkick og mad over bål sammen med kammeraterne. Der sker noget uforklarligt, når man bevæger sig udenfor, forklarer Bitten. »Det er som om eleverne tillader sig selv mere. Ingen tænker over, om de griner for højt. Derfor handler outdoorlivet også om meget andet end: »Bevægelse er sundt«, »oplevelser i naturen« og »betydningen af fællesskaber«. Det er en tilgang til livet. Det er ikke sikkert, at de erfaringer, du tager med, er noget, der skal bruges her og nu – men sandsynligheden for at du senere i livet finder glæde ved at køre på mountainbike i naturen, dyrke udelivet eller sejle i kajak er større, når du er blevet præsenteret for muligheden – sammen med andre. Udeliv med en legende tilgang lærer også de unge noget om at kende egne og andres grænser, indgå i fællesskaber og løse udfordringer på en konstruktiv måde.«

Kunst kræver koncentration. Chanice Møller Mulbjerg, 10. klasse i gang med et kunstværk.

Kunstlærer Anders Peter Kjærsgaard i det nye kunstlokale på efterskolen.

Aften i vildmarksbadet. Thorbjørn Nielsen, 10. klasse og Nicolai Refshauge Højer, 10. klasse

59

FOTO: KURT BERING/EFTERSKOLE TEKST: BIRGITTE SCHJØDTE | Annonce

RYK SAMMEN I BUSSEN først og fremmest være 100% skarpe på effektiviteten i vores produktion,« uddyber Christian Danielsen, som udover at være 2. generation i Basis-Tryk, også har ansvaret for planlægning af produktionen. I stedet er Frits og Christian nu på udkig efter et satellit-kontor i Aalborg, hvor man kan mødes med kunder, og tilbyde afhentning af tryksager efter behov. Ikke alene trykkerimaskiner er flyttet med til Dronninglund. Det samme er Allan Have Jensen, der hidtil har haft ansvaret for den daglige ledelse på NordColor. Dermed består ledelsesteamet nu af Frits, Allan og Christian. Vi har hver vores styrker, forklarer Christian – salg, systematisering, opgave flow gennem huset og produktionsplanlægning.

I Dronninglund har Corona givet tid til eftertanke på Basis-Tryk. Mens nødbremsen har været trukket rundt omkring, og alt dermed droslet ned på absolut vågeblus i trykkeriets produktion, er tiden blevet brugt til at genoverveje tingene lidt. Produktionsfaciliteterne på NordColor i Aalborg er flyttet til Dronninglund, så alt nu er samlet under ét tag – og mens alle tænker i online kurser, online produkter, online møder og online kanaler som afløser for det fysiske møde og produkter man skal have i hånden, går overvejelserne på Basis-Tryk i stedet i retning af at integrere det bedste af to verdener. »Vi har nok undervurderet synergien og rationalet i at have produktionen samlet ét sted,« forklarer bogtrykker Frits Danielsen. »Intentionen med produktionsfaciliteter i Aalborg var at komme tættere på vores Aalborg-kunder. Selvom det kun tager et kvarter at tage turen fra Aalborg til Dronninglund, opleves det af mange som en hel dagsrejse. I praksis har det dog vist sig, at det måske nok er vigtigt at være tæt på kunderne, men skal vi være konkurrencedygtige, skal vi

Ikke et spørgsmål om enten eller Det er ikke kun i »maskinrummet«, de tavse telefoner har givet anledning til fornyet overvejelse. Også på et mere overordnet plan har Allan, Christian og Frits benyttet stilheden de seneste uger, til at gentænke retningen for Basis-Tryk/NordColor. I fremtiden vil også digitale skilte, hjemmesider, videoproduktion og an-

Digitale skilte er et af de nye produkter, Basis-Tryk nu tilbyder kunder.

Allan Have Jensen og Pia Rishøj Andersen med et af de tryk, der køres flittigt.

60

BASIS-TRYK | NORDCOLOR

TEMA

skrift, som nu. Vi sælger notesblokke som aldrig før.«

noncering via sociale medier være en del af repertoiret.

Lokal opbakning Der er to veje at gå, når man uforvarende bliver sendt til tælling – trække stikket eller samle stumperne, og komme bedst muligt videre. Sidstnævnte, er den løsning Basis-Tryk har valgt at gå efter: »Corona har også ramt os – det må vi ærligt erkende,« fortæller Christian. »Når det så er sagt, så rummer krisen også en mulighed. Og måske der i sidste ende kan komme noget godt ud af, at vi alle tvinges til at tænke i mere lokale baner.« »Rent politisk har der aldrig været større lydhørhed for forskellige synspunkter end nu,” indskyder Frits. »Det er faktisk helt befriende at iagttage. Alle, uanset partifarve, er parate til at tage det bedste af alle forslag, selv blandt de argeste modstandere – og bruge det konstruktivt i en samlet løsning, der gavner fællesskabet. Den tilgang håber jeg, kan forplante sig til det lokale erhvervsliv. Vi kan ikke alting alene, men sammen står vi stærkere.«

»Tryksager har stadig en berettigelse i 2020. Også selvom vi på ingen måde trykker i samme omfang som tidligere. Faktum er, at i dag indgår tryksager som oftest i en større sammenhæng. Det er ikke nok, rundhåndet at dele visitkort eller flyers ud, for at skabe opmærksomhed om sin virksomhed. Der skal slås på tromme via flere kanaler, for at få en tryksag ud at leve. Omvendt kan en tryksag være med til at skrue op for effekten af en digital kampagne, så de to ting ligger i naturlig forlængelse af hinanden.« I vores optik er det ikke et enten eller – men et både og. I nogle sammenhænge giver det mening at sidde med en fysisk tryksag. Undersøgelser viser, at man husker bedre ved at sidde og læse i en bog, end på en skærm. Og mens vi alle orienterer os online, og hver især har adskillige digitale devices, så har der aldrig været større behov, for at nedfælde sine tanker på

Skuespiller Molly Egelund besøger Mayflower, Brønderslev.

Fotostat af samme, leveret af Basis-Tryk/Nordcolor.

61

KURT BERING | ANNONCE

Billeder, du kan bruge på hjemmeside, facebook eller til udsmykning: - Medarbejderportrætter - Arbejdsbilleder fra din virksomhed - Dronefoto Reportagefotograf på Nordjyske gennem 46 år.

Kontakt Kurt Bering:

20804921

kurtbering@jerslev.net

SKAL KURT KOMME FORBI?

62

ATEGO

KOM STYRKET UD AF EN KRISE Der kan gøres meget for at skrue op for arbejdsglæden, selv i den aktuelle situation, påpeger Bodil.

Udover at være uddannet stresscoach er hun også certificeret i profilværktøjet e-stimate, som kort fortalt giver virksomheder konkrete redskaber til at udnytte alle medarbejderes talent bedst muligt. »Sædvanligvis bruger jeg profilværktøjet, når jeg hjælper virksomheder med at sammensætte velfungerende teams. Men i samtalen giver det mig en hurtig forståelse af den enkeltes syn på livet, og hvordan jeg kan hjælpe personen videre på den vej, som er rigtig for ham/hende.«

Hvordan reagerer vi som mennesker når vi, ud af det blå, kastes ud i en krise? Corona har gjort det spørgsmål mere aktuelt end nogensinde. For virksomhedsejere er det selvfølgelig spørgsmål om økonomisk overlevelse der trænger sig på, som noget af det første, når indtjeningen forsvinder fra den ene dag til den anden. Men også medarbejdertrivsel er en opgave, leder eller virksomhedsejer bør tage hånd om, under og efter krisen, hvis virksomheden skal komme styrket ud på den anden side, mener Bodil Nielsen fra coachingfirmaet Atego. Det kan være givende at få talt med en uvildig person om sine tanker – at få åbnet op for sine muligheder.

Se dig selv gennem andres øjne »Lige nu oplever jeg, at både selvstændige og medarbejdere på alle niveauer tager f.eks. deres arbejdsliv op til overvejelse. Krisens alvor sætter livet i perspektiv.

For den enkelte kan det være svært at få øje på mulighederne, og i det hele taget overskue konsekvenserne af de beslutninger der træffes nu. Her er det en hjælp med andre øjne, og en der kan stille de rigtige spørgsmål. Det gør at udfordringerne bliver til at tage på – eller lade ligge, om nødvendigt.«

Vær en god leder – på afstand »For enkelte medarbejdere kan det være forbundet med stor usikkerhed pludselig at skulle arbejde hjemmefra, og finder det måske ovenikøbet svært at finde ro om sine egne beslutninger. Gør jeg det nu godt nok? Hvad bringer fremtiden – er der overhovedet et job at vende tilbage til?

Kortsigtet gør sådanne helt naturlige bekymringer virksomheden mindre effektiv. På den lange bane kan det også resultere i langtidssygemeldinger og stress.«

FOTO: CARSTEN NØRRELYKKE

FOTO: ATEGO

1:1 samtaler afholdes normalt på kontoret i Hjallerup Udviklingspark eller ude i virksomheden – men i denne tid foregår samtalerne også over telefon eller Skype.

Arbejdsglæde er en vigtig faktor i vores liv, og den kan hjælpes godt på vej på mange måder – selv på afstand, er Bodil Nielsens erfaring. Også private kan få hjælp hos Atego.

TEKST: BIRGITTE SCHJØDTE | Annonce

63

Vi brænder for at gøre EN FORSKEL for din virksomhed

Ken Poulsen Regionsdirektør Brønderslev afdeling

Hos os passer lokal forankring og kompetent rådgivning rigtig godt sammen.

Besøg os på Peder Møllers Plads og lad os bidrage med værdier til din virksomhed.

FIND VEJ TIL GOD RÅDGIVNING.

Ring til os på 82 22 97 00 og lad os aftale et for dig - helt uforpligtende møde.

Erhverv Brønderslev Peder Møllers Plads 5 9700 Brønderslev

www.sparv.dk

Lad os sammen gøre vores fælles lokalområde til et bedre sted at leve, arbejde og drive virksomhed.