3 minute read

HS Dræning

IKKE FOR TØSEDRENGE

Det er ikke et job for tøsedrenge at sidde højt til vejrs i en langarmet gravemaskine på en specialkonstrueret undervogn – og med vand til alle sider. Henrik Svenningsen fra HS Dræning snupper selv tjansen, når sejlrenden i Asaa havn skal renses, så skibe kan sejle frit. Det er nogle gange lidt spændende, griner Henrik. Jeg plejer at tage shorts på de dage, hvor jeg skal sidde herude – så er jeg helgarderet, hvis det går galt. Opgaven med at rense sejlrenden er en specialopgave, Henrik har taget ind. Sædvanligvis er det dræn han graver – ikke i vand, men på land. Og sædvanligvis er det skibe, der bruges til at grave sejlrender, ikke gravemaskiner.

Advertisement

»Det ser lidt spøjst ud, når jeg kører gravemaskinen op på den undervogn vi har konstrueret, for at løse opgaven. Undersiden af førerhuset er faktisk 2,4 meter over havbunden, når jeg sidder derude på vandet – det vil sige det dobbelte af gravemaskinens normale arbejdshøjde. Den slags rykker på tyngdepunktet i en tung maskine med en 18 meter lang arm, skulle jeg hilse at sige. Man skal lige tænke sig lidt om og føle sig frem, for det er umuligt at se, hvad der sker nede på havbunden. Jeg kan mærke om det går opad eller ned – men ikke, hvor meget.«

Dræn forbedrer udbytte Store maskiner er omdrejningspunktet i det meste af Henriks arbejdsliv. »80% af vores opgaver består i at grave dræn. For en landmand kan det reducere udbyttet med 30-40%, ikke at kunne lede vand væk fra sin mark. Med den samme arbejdsindsats og udgift vel at mærke, som havde udbyttet været det dobbelte. Det er altså noget, der kan mærkes. Landbrugsmaskiner i dag, er væsentligt tungere end de var tidligere, så lige nu ser vi, at mange af de gamle drænrør fra 1930-40 begynder at smuldre og opløses. Dengang blev de ikke gravet så langt ned, som de gør nu. Det giver problemer. Selv få mm regnvand kan betyde, at landmanden ikke kan dyrke sin jord.

Når vi tager ud på en drænopgave, går vi grundigt til værks. Vi har vores egen landmåler med, vi tegner kort, nivellerer jorden – og ser, hvordan vandet kan afl edes, inden vi overhovedet går i gang med at grave. Til gengæld er der hurtig e ekt, når først vi sætter en af vores 36 tons tunge selvkørende maskiner i gang med at pløje dræn ned. På det projekt, vi netop har afsluttet på Lundergård ved Ørtoft, var karto ellæggermaskinen i gang i den modsatte ende af marken, allerede da vi dækkede det sidste af 18 km dræn til.«

Miljøcertifi ceret nedrivning Maskinerne holder aldrig stille, selvom de fl este af HS Drænings opgaver er sæsonbetonet. »I næste uge går vi i gang med den nedrivningspulje i Asaa, vi netop har vundet hos Brønderslev Kommune. Inden vi overhovedet kan gå i gang med bulldozeren, er der lige et par småting, der skal være styr på først. Nedrivning af huse i dag, kræver en lige så minutiøs demontering, som den dag, huset blev bygget – bare i omvendt rækkefølge. Alt skal sorteres og miljøkategoriseres, så byggea aldet håndteres korrekt. Selv maling skal blæses af, og i nogle tilfælde køres til deponi på Fyn. Der må i grove træk kun stå rene murstensvægge tilbage, når vi vælter huset. Nedrivningsopgaver lægger sig forholdsvis tæt op ad de opgaver, vi har i forvejen. Maskinerne har vi, og nogle af de landmænd og boligejere, vi i forvejen lægger dræn hos, kan i princippet også være dem, der har brug for at få væltet en gammel staldbygning eller en længe på et nedlagt landbrug.«

Selvkørende maskine pløjer drænledning ned på Lundergård ved Ørtoft.

HS Dræning, der også har eget miljøcertifi cerede knusningsanlæg.

This article is from: