
4 minute read
FGU Vendsyssel
PÅ SPORET AF FREMTIDEN
»Skolebussen er fuld hver morgen. Det er faktisk en meget fi n indikator på elevernes motivation – det giver dem noget at komme her,« fortæller skoleleder Leif Bach. FGU Vendsyssel’s Brønderslev afdeling er midlertidigt fl yttet til Dronninglund, mens en ny ramme, der kan indfri alle fremtidsønsker, bliver fundet. »Der er ikke mange svipsere i mellem, selvom en stor del af vores unge skal endog meget tidligt op for at møde her kl. 8.«
Advertisement
I Dronninglund kan de unge (blandt meget andet) prøve kræfter indenfor Mad & ernæring, Byg, bolig & anlæg og Kommunikation & medie. »Vi har haft vokseværk,« fortæller Karen Marie Schytter, direktør for FGU Vendsyssel. »Sidste år gik 34 elever på sommerferie. Efter ferien var der 93 elever – og nu er vi oppe på 120.« Det har givet nogle logistiske og praktiske udfordringer at vokse i et så hæsblæsende tempo. Alene det at fi nde plads til klasseundervisning og indretning af fl ere værksteder, har krævet hurtig hand ling. Alligevel er Leif og Karen enige om, at retningen er rigtig: »Vi er godt på vej. Bussen, er ét parameter at måle på – men det er langt fra det eneste, der fortæller os, at de unge trives og tager nogle vigtige skridt på vej mod uddannelse, praktikplads eller job.«
Nu ved jeg, hvilken uddannelse jeg skal vælge »Jeg er sådan én, der har det med at ombestemme mig. Den ene uge vil jeg være kok, men så kommer jeg alligevel i tvivl og tænker, er det nu også det rigtige? Jeg følte mig ikke klar til at vælge uddannelse efter 10. klasse, så det var fedt at komme herud, hvor jeg kunne prøve fl ere ting af, uden at skulle sidde og terpe i skolebøger hele dagen. Mads, som underviser i køkkenet, er virkelig god til at tage hånd om os, og giver sig tid til at lære os noget om hvad det egentlig vil sige at arbejde i et køkken. Vores brunch er f.eks. ikke bare »kog et æg« og »varm en leverpostej«. Vi laver alt fra bunden. Også leverpostejen. Det kan jeg godt lide og nu er jeg faktisk ikke i tvivl mere – jeg skal i lære som delikatesseelev.« Natascha, 18 år – Spor Mad & ernæring.
Direktør for FGU Vendsyssel, Karen Marie Schytter og skoleleder Leif Bach foran den nuværende ramme ved Dronninglund.
TEMA
God tid til at tænke sig om »Hvad er det egentlig, jeg er god til? Det var jeg fuldstændig blank på efter 10. klasse. Jeg startede i lære som industritekniker – men det var slet ikke mig. FGU giver lige 2 år mere til at fi nde ud af »hvad kan jeg« og »hvad har jeg lyst til«. Jeg har f.eks. opdaget, at selvom jeg ikke ved så meget om computere, så kan jeg sagtens arbejde i avancerede programmer, lave billedbehandling og sætte tryksager op. Her er det ikke underviseren, der står og dikterer hvad vi skal lave de næste 30 minutter – det er mere »prøv selv at fi nde ud af, hvordan du bedst løser opgaven.«« Niels, 19 år – Spor Kommunikation & medie.
»Vi laver mange forskellige opgaver i medieværkstedet. Vi har blandt andet lavet vores egen kogebog – Mad til 7 dage for 200 kr. Og i klassen har vi arbejdet sammen om at lave en folder – hold ferie ved Vestkysten. Selvom vi egentlig godt kan spørge om lov til at skifte spor i en uge, så bliver jeg, hvor jeg er. Helle (red. underviser) kan slet ikke undvære mig!« Casper , 17 år – Spor Kommunikation & medie.
Undervisning i at blive selvkørende »Målet med undervisningen på FGU er at give de unge fl ere valgmuligheder. Vi skal både være rollemodeller, de unge kan spejle sig i – men vi skal også sætte en ramme, hvor det i sidste ende er de unges egen motivation og indsats, der ender med at åbne de rigtige døre for dem. Det gør eksempelvis matematik meget mere konkret og anvendeligt, når en elev står nede i køkkenet med en opskrift på leverpostej til 4 personer og mangler til de sidste 116. Eleverne kan bogstaveligt talt tage opgaver fra værkstederne med ud i undervisningslokalerne. Det er en ny pædagogisk praksis, men det virker.
Der er en verden til forskel på at føle sig placeret og aktivt vælge til. FGU gør endegyldigt op med tilfældighedsprincipper og parkering af unge. Vi er en reel 3. vej i uddannelsessystemet.«
Eleverne fra sporet Mad & ernæring i gang med at bage boller til skolens kantine.

På FGU kan du kombinere praktiske fag med almene fag som dansk, matematik og PASE (Privatøkonomi, Arbejdslære, Samarbejdslære, Erhvervslære).

FOTO: KURT BERING TEKST: BIRGITTE SCHJØDTE | Annonce