Erhverv Norddanmark

Den Tredje Limfjordsforbindelse – fra glæde til bekymring

Da Steen Royberg gik af som formand for Erhverv Norddanmark i foråret 2019, takkede han ja til bestyrelsens opfordring om at fortsætte som ekstraordinært medlem af bestyrelsen med særligt fokus på Den Tredje Limfjordsforbindelse.

Dengang sagde daværende næstformand – nuværende formand – Rasmus Haugaard, at min opgave var at ’følge projektet til dørs’. Om end glæden var stor, var vi begge sammen med den øvrige bestyrelse for Erhverv Norddanmark meget opmærksomme på, at Den Tredje Limfjordsforbindelse ikke var 100 procent i mål, blot fordi den stod øverst på listen over store opgaver, som et folketingsflertal var nået til enighed om at ville sætte i gang. I mellemtiden har vi jo oplevet et regeringsskifte, der har medført, at forbindelsen i lighed med alle andre større infrastrukturprojekter er taget af bordet igen. Transportminister Benny Engelbrecht har sagt, at han vil begynde med et stykke blankt papir. Og statsministeren har ikke udtrykt sig konkret om projektet i den by, hvor hun er født, opvokset og ikke mindst valgt. Med andre ord er vi gået fra i foråret 2019 med glæde at skulle følge denne vitale del af vores regions infrastruktur tæt til et år senere med bekymring at skulle kæmpe for overhovedet at få det på forhandlingsbordet igen”, siger Steen Royberg.

Med baggrund i denne udvikling har han meddelt Erhverv Norddanmarks bestyrelse, at han gerne tager et år mere som ekstraordinært bestyrelsesmedlem med blikket rettet specifikt på virkeliggørelsen af Den Tredje Limfjordsforbindelse.

”Mens vi venter på Vejdirektoratets opdatering af VVM-redegørelsen, der efter de seneste oplysninger skulle foreligge senere i år, fortsætter vi med at bearbejde de toneangivende medlemmer af Folketinget. Vi skal – i samarbejde med borgmestrene fra de nordjyske kommuner og formanden for regionsrådet – have politikerne på Christiansborg til at forstå, at det er aldeles uacceptabelt for Nordjylland som helhed, at der ikke kommer en løsning på denne infrastrukturudfordring, der er så afgørende for regionens fortsatte udvikling”, siger Steen Royberg. Og han fortsætter:

”Det glæder mig, at transportministeren i januar 2020 i Folketinget sagde, at ’der ud fra et trafikalt og kapacitetsmæssigt perspektiv er grundlag for at anlægge en tredje Limfjordsforbindelse.’ Og at hans nordjyske partifælle Bjarne Laustsen pointerede, at ’ingen skal være i tvivl om at det er et fælles projekt for Socialdemokratiet at få løst trængselsproblemerne ved Limfjorden.’ Så meget desto mere håber jeg, at der kommer gang i realitetsforhandlingerne inden for de allernærmeste måneder.”

Steen Royberg oplyser, at Erhverv Norddanmark blandt andet gennem medlemskab af komitéen 3limfjordsforbindelse.nu medvirker til at bringe forbindelsen på folketingspolitikernes dagsorden. Dertil kommer en ekstra indsats for at medvirke til afhjælpning af de voksende trængselsproblemer i og omkring Aalborg:

”Uanset hvordan vi vender og drejer det, kommer der til at gå næsten et årti fra anlægslov til færdig forbindelse. Derfor ser vi sammen med blandt andre Nordjyllands Politi, Aalborg Universitet, Nordjyllands Trafikselskab og andre centrale aktører på, hvordan vi konkret kan fremme en smidigere trafikafvikling, blandt andet omkring Limfjordstunnelen.”

www.erhvervnorddanmark.dk

Erhvervspotentiale i internationale studerende

Aalborg tiltrækker internationale studerende i et omfang, så der alene på Aalborg Universitet og University College Nordjylland (UCN) aktuelt er flere end 3.000 unge med udenlandsk statsborgerskab.

”Der er ingen tvivl om, at der er et betydeligt erhvervspotentiale i disse internationale studerende. For manges vedkommende er det imidlertid uforløst og det er synd og skam, for disse studerende kan være en betydelig gevinst for de nordjyske virksomheder. Dog er det nødvendigt med en målrettet indsats, for det er kun omkring en tredjedel af dem, der kommer i beskæftigelse her i landet efter endt uddannelse”, siger direktør Kurt Bennetsen, Erhverv Nord- danmark. Og han fortsætter:

”Da politikerne besluttede at begrænse mulighederne for optagelse af internationale studerende – hvilket sket på grund af stigende SU-omkostninger til disse studerende – indgik Dansk Industri, Dansk Erhverv, akademikerne, universiteterne og De Studerendes Fællesråd et partnerskab, der fokuserer på, hvordan flere internationale dimittender bliver fastholdt på det danske arbejdsmarked.”

I første omgang har man afdækket udfordringerne, der ikke mindst er manglende kendskab til potentialet hos virksomhederne, manglende kendskab til arbejdsmarkedet og virksomhederne hos de studerende samt manglende netværk gennem især studiejobs og praktik. Derefter er der udarbejdet fire tiltag:

• Virksomhederne skal opfordres til at være åbne for internationale studerende og dimittender, blandt andet ved ikke at se sprog som en barriere • Dansk Industri og Dansk Erhverv skal understøtte og rådgive især små og mellemstore virksomheder, så tvivl om regler og sprog ikke er en hindring for at ansætte internationale medarbejdere • Flere matchmaking-arrangementer, karriere-events, workshops og besøg på uddannelserne skal sikre, at virksomheder og internationale studerende møder hinanden • Erhvervslivets organisationer skal opfordre virksomhederne til samarbejde med internationale studerende i forbindelse med casearbejde, opgaveskrivning, studiejobs, internships og ansøgninger om ordinær beskæftigelse. ”Det vil være rigtig godt, hvis Danmark skal gå fra en studiedestination til en karrieredestination. Det er velkendt, at de studerende, der tidligt har overvejet at blive i Danmark, i overvejende grad også ender med at gøre det. Imidlertid er der mange, der ser Danmark som et sted, hvor de studerer og hvor der ikke er plads til dem på arbejdsmarkedet efter endt uddannelse”, siger Kurt Bennetsen.

Forholdsvis mange internationale studerende kobler sig efterhånden på start-up-miljøerne. Det ser

Kurt Bennetsen som en positiv udvikling, for det er med til at give dem netværk og erfaring – og i bedste fald en levedygtig virksomhed:

”Skal vi knytte flere internationale studerende til arbejdsmarkedet ad den vej, er det dog nødvendigt, at vi i højere grad får fortalt dem om fag og studieordninger, der giver mulighed for at optjene point i forbindelse med start af egen virksomhed. Og vi skal fra organisationernes side være bedre til at facilitere arrangementer, hvor start-ups kan netværke og erfaringsudveksle med etablerede virksomheder.”

Som et eksempel på konkret indsats nævner Kurt Bennetsen, at UCN har taget initiativ til projektet ’Hul igennem til virksomhederne i Nordjylland’. Det handler netop om at fastholde de internationale UCN-studerende i regionen, efter de er dimitteret.

Studerende med udenlandsk statsborgerskab på Aalborg Universitet

2000 1.370 2005 1.870 2010 1.960 2012 2.278 2015 3.289 2019 2.918

www.aau.dk www.ucn.dk www.erhvervnorddanmark.dk